Cirkulæreskrivelse om jordfordeling i forbindelse med gennemførelse af ekspropriationsanlæg i medfør af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (Til kommissarierne ved statens ekspropriationer og anlægsmyndigheder)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/111@1981-10-21/da
Indhold
Ved lov nr. 244 af 27. maj 1981 om ændring af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom er der indført nye regler med henblik på at begrænse de ulemper, der påføres landbrugsejendomme i ekspropriationstilfælde, og med henblik på at øge mulighederne for at gennemføre en hensigtsmæssig jordfordeling i forbindelse med ekspropriationer.
I. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget har der været rejst spørgsmål om rækkevidden af bestemmelsen i lovens § 15, stk. 5, litra a, hvorefter der af ekspropriationskommissionen kan træffes bestemmelse om, at afskårne arealer af en ejendom skal eksproprieres, herunder særlig med henblik på spørgsmålet om forholdet til grundlovens § 73.
Med henblik på at sikre, at den nye lovbestemmelse ikke anvendes i videre omfang end tilsigtet, herunder at der ikke foretages ekspropriation, der går videre, end de begrænsninger, der følger af grundlovens § 73, skal ministeriet for offentlige arbejder efter forhandling med justitsministeriet herved gøres opmærksom på følgende:
Bestemmelsen i grundlovens § 73, stk. 1, 2. punktum, om at »Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden hvor almenvellet kræver det« indebærer dels, at der ikke kan foretages ekspropriation til varetagelse af private særinteresser, dels at det konkrete ekspropriationsindgreb ikke må gå videre en påkrævet til opnåelse af ekspropriationsformålet.
Det er for en principiel statsretlig vurdering uden selvstændig retlig betydning, om denne afgrænsning udtrykkelig er medtaget i den lov, der hjemler ekspropriation, og uanset ordlyden af bestemmelsen i ekspropriationsprocedurelovens § 15, stk. 5, litra a, vil der således ikke kunne foretages ekspropriation af afskårne arealer udover de grænser, grundloven afstikker, altså i det foreliggende tilfælde ikke i videre omfang, end det er nødvendigt for at »opnå en hensigtsmæssig jordfordeling mellem berørte landbrugsejendomme i landzone til nedbringelse af de ulemper, som ekspropriationsanlægget medfører«, jfr. lovens § 13, stk. 2, sammenholdt med § 15, stk. 5, 1. punktum.
Bestemmelsen i § 15, stk. 5, litra a, om ekspropriation af afskårne arealer må følgelig administreres med dette udgangspunkt. En ekspropriationskommission må derfor i hvert enkelt tilfælde, i hvilket en anvendelse af bestemmelsen kommer på tale, foretage en nøje afvejning af på den ene side hensynet til nedbringelse af de ved ekspropriationsanlægget opståede ulemper og på den anden side hensynet til at undgå større indgreb i den private ejendomsret, end det angivne formål nødvendiggør.
Det vil for reglens anvendelse være af væsentlig betydning, om der i større eller mindre omfang måtte kunne tillægges den ejendom, hvorfra det afskårne areal eksproprieres, erstatningsareal.
En ekspropriationskommission må ved udøvelsen af denne afvejningsopgave i det hele også hense til de begrænsninger for adgangen til at ekspropriere i jordfordelingsøjemed, som den ændrede lov fastsætter i § 15, stk. 6 og 7, udenfor området af afskårne arealer.
Det skal endelig tilføjes, at da bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2 og stk. 3, er opretholdt uændrede, vil en anvendelse af § 15, stk. 5, litra a, kun blive aktuel i situationer, i hvilke § 16, stk. 2 og stk. 3, ikke gælder. Noget andet er, at der i praksis antageligt vil foreligge situationer, der ligger tæt ved at være omfattet af bestemmelserne i § 16, stk. 2 og stk. 3, og hvor en anvendelse af § 15, stk. 5, litra a, derfor vil forekomme velbegrundet.
II. For så vidt angår spørgsmålet om gennemførelse af jordfordeling med hensyn til landbrugsejendomme, som har arealer beliggende både i by- og landzone, henledes opmærksomheden på, at det i § 15, stk. 5, er bestemt, at reglerne har sigte på at opnå en hensigtsmæssig jordfordeling mellem berørte landbrugsejendomme »i landzone«. Dette indebærer, at hele den ejendom, der kan inddrages i en jordfordeling med hjemmel i lovens bestemmelser, skal ligge i landzone, og loven gælder altså ikke, hvis en del af en landbrugsejendom er beliggende i byzone.
Dette forhold udelukker imidlertid ikke muligheden af, at jordfordelingssekretariatet i påkommende tilfælde i forbindelse med ekspropriationsanlægget søger gennemført en hensigtsmæssig jordfordeling også omfattende landbrugsejendomme, der har en del af deres jordtilliggender beliggende i byzone. Grundlaget for disse ejendommes deltagelse i jordfordelingen må imidlertid være en frivillig aftale som hidtil.
Underskrift 1
Ministeriet for offentlige arbejder, den 3. juli 1981. J. Risgaard Knudsen /F. Reidar Jørgensen