Cirkulære om frivillige kreditordninger (* 1) (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/118@1981-12-31/da
Indhold
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING
2. ALMINDELIG AKKORD
2.1 Generelt
2.2 Anmeldelse af krav
2.2.1. Krav omfattet af akkorden - "simple krav"
2.2.2. Krav uden for akkorden
2.3. Materiale der kræves fremlagt
2.4. Vurdering af akkordstatus, budgetter samt andet materiale
2.4.1. Akkordstatus
2.4.1.1. Aktivposter i akkordstatus
2.4.1.2. Passivposter i akkordstatus
2.4.1.3. Kommentar til akkordstatus
2.4.2. Budgetter
2.4.3. Andet materiale
2.4.3.1. Kreditor- og debitorfortegnelse
2.4.3.2. Cirkulæreskrivelser og kreditormøder
2.5. Samlet vurdering af akkordforslaget
2.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling
2.6.1. Bemyndigelse
2.6.2. Betingelser
2.6.3. Betaling
2.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet
2.8. Misligholdelse af akkorden
3. LIKVIDATIONSAKKORD
3.1. Generelt
3.2. Anmeldelse af krav
3.3. Materiale der kræves fremlagt
3.4. Vurdering af likvidationsakkordstatus samt andet materiale
3.4.1. Likvidationsakkordstatus
3.4.1.1. Aktivposter i likvidationsakkordstatus
3.4.1.2. Passivposter i likvidationsakkordstatus
3.4.1.3. Kommentar til likvidationsakkordstatus
3.4.2. Andet materiale
3.4.2.1. Kreditor- og debitorfortegnelse
3.4.2.2. Cirkulæreskrivelser og kreditormøder
3.5. Samlet vurdering af likvidationsakkordforslaget
3.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling
3.6.1. Bemyndigelse
3.6.2. Betingelser
3.6.3. Betaling
3.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet
3.8. Misligholdelse af likvidationsakkorden
4. LIKVIDATION
4.1. Generelt
4.2. Anmeldelse af krav
4.3. Materiale der kræves fremlagt
4.4. Vurdering af likvidationsstatus samt andet materiale
4.4.1. Likvidationsstatus
4.4.1.1. Aktivposter i likvidationsstatus
4.4.1.2. Passivposter i likvidationsstatus
4.4.1.3. Kommentar til likvidationsstatus
4.4.2. Andet materiale
4.4.2.1. Kreditor- og debitorfortegnelse
4.4.2.2. Cirkulæreskrivelser og kreditormøder
4.5. Samlet vurdering af likvidationsforslaget
4.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling
4.6.1. Bemyndigelse
4.6.2. Betingelser
4.6.3. Betaling
4.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet
4.8. Misligholdelse af likvidationen
5. MORATORIUM
5.1. Generelt
5.2. Anmeldelse af krav
5.3. Materiale der kræves fremlagt
5.4. Vurdering af status samt andet materiale
5.5. Samlet vurdering af moratorieforslaget
5.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling
5.6.1. Bemyndigelse
5.6.2. Betingelser
5.6.3. Betaling
5.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet
5.8. Misligholdelse af moratoriet
1. INDLEDNING
Dette cirkulære ophæver med virkning fra 15. august 1981 KD-meddelelse 1970-74 samt cirkulæreskrivelse af 31. august 1978, j.nr. 3002/1978, vedrørende kommunernes bemyndigelse til at tiltræde kreditorordninger. En frivillig kreditorordning kan gå ud på: - Almindelig akkord, hvor der sker en procentvis nedsættelse af den ikke fortrinsberettigede gæld. - Likvidationsakkord, hvor skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne, mod at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket. - Likvidation, hvor skyldnerens aktiver realiseres, og provenuet fordeles mellem kreditorerne uden gældseftergivelse. - Moratorium, hvor skyldneren får en aftale med sine kreditorer om henstand med betaling af sin gæld. Frivillige kreditorordninger er ikke lovmæssigt reguleret, men i almindelighed følges de for konkurs gældende regler. Gennemførelse af en frivillig kreditorordning forudsætter i almindelighed, at samtlige kreditorer har tiltrådt ordningen, og kun de kreditorer, der tiltræder ordningen, bliver bundet af denne. Ved frivillige kreditorordninger skal kommunerne aktivt tage del i forhandlingerne, snarest muligt efter at der er modtaget meddelelse om skyldnerens betalingsvanskeligheder. I den forbindelse henledes opmærksomheden på cirkulærets bemyndigelsesafsnit, hvorefter kommunerne i visse tilfælde kan fravige kravene til regnskabsmateriale m.v. Efter omstændighederne foretages arbejdsgiverkontrol for at sikre, at der er korrekt redegjort for indeholdte A-skatter. Kommunerne er bemyndiget til at tage endelig stilling til forslag til frivillige kreditorordninger indenfor de beløbsrammer m.v., der er anført vedrørende de respektive ordninger. Inden kommunen tager stilling, skal det stedlige distriktstoldkammer være hørt. Foreligger der toldkrav, og kan der ikke opnås enighed mellem distriktstoldkammeret og kommunen om en fælles indstilling, skal sager om almindelige akkorder og likvidationer forelægges statsskattedirektoratet. Det samme er tilfældet, hvis distriktstoldkammeret har indberettet en af disse sager til tolddirektoratets afgørelse. Er skyldnerens bopælskommune - for selskaber hjemstedskommunen - ikke den samme som arbejdsgiverkommunen, eller er skyldneren registreret som indeholdelsespligtig i flere arbejdsgiverkommuner, anmodes kommunerne om indbyrdes at aftale, hvem der skal forestå sagen vedrørende den samlede skatterestance. Det bør som hovedregel være arbejdsgiverkommunen eller den af flere arbejdsgiverkommuner, hvor virksomhedens hovedkontor er CIR-registreret. Kan der ikke opnås enighed herom, skal spørgsmålet forelægges for statsskattedirektoratet. Kommunerne anmodes om, når der forhandles om en frivillig kreditorordning, klart at gøre skylderen opmærksom på, at ordningen ikke har betydning for et eventuelt strafansvar efter kildeskatteloven. Af bevismæssige grunde bør dette bekræftes skriftligt over for den indeholdelsespligtige. 2. ALMINDELIG AKKORD 2.1. Generelt En almindelig, frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditorer, hvorefter der - under forudsætning af at virksomheden videreføres - i overensstemmelse med konkurslovens regler om tvangsakkord sker en procentvis nedsættelse (eftergivelse) af den ikke fortrinsberettigede gæld, som er stiftet inden skæringsdagen (det tidspunkt man vælger at opgøre fordringerne). Når betalingsstandsning er anmeldt til skifteretten, vil datoen for anmeldelse af betalingsstandsningen (fristdagen) normalt være skæringsdagen. Skattemyndighederne vil normalt ikke kunne medvirke til en almindelig akkord, medmindre skyldneren har anmeldt betalingsstandsning til skifteretten og fået beskikket et tilsyn. Kommunen bør straks notere sig fristdagen (betalngsstandsningens anmeldelse til skifteretten) af hensyn til vurderingen af, om der skal indgives konkursbegæring bl.a. for at søge fristdagen fastholdt med henblik på muligheden for at kræve eventuelle omstødelige dispositioner omstødt. Såfremt der ikke er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten og ikke beskikket tilsyn, skal kommunen meddele den, der forestår ordningen, at man ikke vil kunne deltage heri, så længe betalingsstandsningen ikke er anmeldt og tilsyn ikke beskikket. Det skal anføres, at kommunens afgørelse vil kunne indbringes for statsskattedirektoratet, men at dette ikke vil have opsættende virkning for restanceinddrivelsen. 2.2. Anmeldelse af krav Skattemyndighedernes krav skal anmeldes over for den advokat eller brancheforening, som bistår skyldneren med etabelering af akkorden. De anmeldte krav opgøres med morarenter m.v. pr. akkordens skæringsdag. Anmeldelsen udfærdiges i to eksemplarer, hvoraf den ene skal tilbagesendes med påtegning om modtagelsen. 2.2.1. Krav omfattet af akkorden - "simple krav" I anmeldelsen opgøres skattekrav, der er stiftet inden skæringsdagen, inklusive renter m.v. Anmeldelsen skal ske med forbehold for eventuelle senere reguleringer. Ved opgørelsen af restancer af indeholdt A-skat skal nulstillede A-skatterestancer ikke medregnes. 2.2.2. Krav uden for akkorden Den, der forestår ordningen, skal underrettes om eventuelle krav, som falder uden for akkorden: - Krav, der er sikret ved viljebestemt pant stillet af skyldneren eller sikret ved udlæg i skyldnerens aktiver, i det omfang sikkerheden strækker til, jf. 2.6.1. vedrørende bemyndigelse til at frafalde udlæg, som ville bortfalde ved konkurs. Hvis pantet eller udlæggets genstand ikke kan dække fordringen fuldt ud, skal aktivet realiseres eller sikkerheden vurderes for at konstatere størrelsen af den restfordring, som skal anmeldes. - Krav, der har fortrin i tilfælde af konkurs. - Skattekrav, der er stiftet efter skæringsdagen, skal fordres dækket fuldt ud uafhængig af akkorden. 2.3. Materiale der kræves fremlagt Ved almindelig akkord skal kommunen rekvirere følgende materiale, jf. dog 2.6.1.: - Akkordstatus pr. skæringsdagen med kommentarer. - Resultatopgørelse for perioden fra sidst afsluttede regnskabsår til skæringsdagen. - Resultatopgørelse og balance for det sidst afsluttede regnskabsår. - Kommenterede resultat- og likviditetsbudgetter for akkordens afviklingsperiode. - Kreditor- og debitorfortegnelse opgjort pr. skæringsdagen (jf. dog 2.4.3.1.). - Erklæring fra den, der forestår ordningen, om hvorvidt der foreligger omstødelige dispositioner. - Cirkulæreskrivelser til kreditorerne samt eventuelle referater af afholdte kreditormøder. 2.4. Vurdering af akkordstatus, budgetter samt andet materiale 2.4.1. Akkordstatus Akkordstatus skal indeholde oplysninger om samtlige skyldnerens aktiver og passiver. Det skal være anført, om aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret, og om fordringer kan fyldestgøres ved modregning. Akkordstatus skal sammenholdes med balancen pr. sidst afsluttede regnskabsår for at vurdere, om samtlige aktiver og passiver er medtaget og optaget til de reelle værdier, jf. 2.4.1.1. og 2.4.1.2. Akkordstatus bør indeholde en opgørelse af fortrinsberettigede og simple krav, således at det umiddelbart fremgår hvilken dividende, der kan beregnes. Akkordstatus og resultatopgørelse for perioden fra sidst afsluttede regnskabsår til skæringsdagen skal være udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor og skal være forsynet med revisionspåtegning. Påtegningen bør indeholde oplysninger om forhold, der har indflydelse på regnskabet og dividenden. Såfremt påtegningen ikke indeholder kommentarer vedrørende omstødelige dispositioner, skal den, der forestår ordningen, afgive en erklæring herom. 2.4.1.1. Aktivposter i akkordstatus Aktiverne skal være vurderet med henblik på virksomhedens videreførelse, og vurderingen skal være foretaget af uvildige, branchekyndige personer, der må antages at opfylde skifterettens krav til vurderingsmænd ved tvangsakkord. Reguleringer i forhold til den bogførte værdi som følge af foretagne afskrivninger m.v. skal fremgå af status. Fast ejendom: Fast ejendom skal være optaget i status til handelsværdien med angivelse af ejendommens offentlige vurdering og aktuelle pantehæftelser med oplysning om eventuelt ejerpant og underliggende gældsforhold. Ved beregningen af salgsprovenuet kan der ske nedskrivning til kontantværdien ved fradrag af beregnet kurstab ved salg af de sælgerpantebreve m.v., som forventes udstedt ifølge salgsvurderingen. Skal ejendommen ikke realiseres som led i akkorden, kan det ikke accepteres, at ejendommen optages i status med fradrag af handelsomkostninger. Maskiner og inventar: Maskiner og inventar optages til den værdi, som aktiverne har for virksomheden ved fortsat drift. Debitorer: Debitorbeholdningen skal være optaget med det fulde tilgodehavende. Såfremt der er foretaget nedskrivninger som følge af konstaterede eller forventede tab på debitorer, skal grundlaget herfor fremgå af akkordstatus. Varelager: Varelageret optages til den værdi, aktivet har for virksomheden ved fortsat drift. Likvide beholdninger: Kasse-, bank- og girobeholdninger skal være optaget i status med indeståender pr. skæringsdatoen. Privat løsøre: For virksomheder med personlig hæftelse skal værdien af privat løsøre medtages i status, såfremt disse aktiver repræsenterer en væsentlig økonomisk værdi. Goodwill: Værdi af goodwill kræves ikke optaget i akkordstatus. 2.4.1.2. Passivposter i akkordstatus Fordringer skal være anført med de skyldige beløb. Kautions- og vekselforpligtelser må kun være medtaget i det omfang, de er krævet indfriet inden det vedtagne akkordforslags dato. Gældsposter til aktie- eller anpartsindehavere, familiemedlemmer eller andre nærstående bør undersøges særskilt og kan kun medtages, såfremt gældsforholdet er reelt. Fremtidige driftsudgifter må ikke medtages som passivposter. 2.4.1.3. Kommentar til akkordstatus Den, der forestår ordningen, skal i kommentaren redegøre for de vigtigste årsager til, at akkordforslaget er nødvendiggjort, samt redegøre for, hvilken dividende der må antages at fremkomme i tilfælde af konkurs. Kommentaren bør indeholde oplysning om den eller de personligt hæftende indehaveres privatøkonomi, herunder eventuelt særeje samt private pensionsordninger eller andre kapitalopsparinger, såfremt disse repræsenterer en væsentlig økonomisk værdi. 2.4.2. Budgetter Resultat- og likviditetsbudgetter for akkordperioden skal indeholde kommentarer til, om virksomheden har en reel mulighed for at fortsætte driften uden på ny at bringe sig i restance. Resultat- og likviditetsbudgetter skal gennemgås med henblik på at konstatere, hvorledes det budgetterede resultat fremkommer, f.eks. ved nedsættelse af driftsomkostningerne eller ved en forøget omsætning. Det skal herved vurderes, om prognoserne for omsætning og omkostninger samt likviditet forekommer realistiske. Skal akkorddividenden udbetales i rater, skal det fremgå af likviditetsbudgettet, at virksomhedens likviditet muliggør, at der kan foretages udlodning til de i akkordforslaget anførte tidspunkter. 2.4.3. Andet materiale 2.4.3.1. Kreditor- og debitorfortegnelse Kreditorfortegnelsen skal indeholde hver enkelt fordringshavers navn og adresse, de enkelte fordringers størrelse og eventuelle fortrinsstillinger samt sikkerhed. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning herom. Det skal ved gennemgang af kreditorfortegnelsen efterses, om der er medtaget fordringer, som ikke vil kunne tages i betragtning, jf. ovenfor under 2.4.1.2. Debitorfortegnelsen skal gennemgås for at konstatere, om der foreligger krav på staten, hvori der kan modregnes. Hvor der er modregningsmulighed, skal kommunerne fremsende modregningsbegæring til fordringens debitor. Debitorfortegnelsen kan erstattes af en erklæring om, hvorvidt der i virksomheden foreligger offentlige debitorer. Erklæringen skal være udarbejdet af den advokat, som forestår ordningen, eller den revisor, som har udarbejdet akkordstatus m.v., og skal angive debitors identitet samt kravets størrelse. 2.4.3.2. Cirkulæreskrivelser og kreditormøder I forbindelse med fremsættelse af et forslag om en almindelig akkord vil der ofte blive afholdt kreditormøder. Kommunen bør deltage i kreditormøderne, medmindre det skønnes ufornødent bl.a. under hensyn til skattekravets ringe størrelse. Kommunen skal meddele, at skattemyndighederne normalt ikke vil kunne tiltræde en almindelig akkord, medmindre det under 2.3. anførte materiale fremskaffes. Hvis kommunen ikke er inddraget i forhandlingerne fra starten, skal der kræves referat af afholdte kreditormøder samt kopi af udsendte cirkulæreskrivelser. Det skal heraf fremgå, om der er nedsat et kreditorudvalg, dettes sammensætning, samt om der er truffet beslutning om retningslinierne for virksomhedens drift. 2.5. Samlet vurdering af akkordforslaget Når det under 2.3. anførte materiale foreligger, og den under 2.4. anførte vurdering af materialet ikke giver anledning til bemærkninger, kan et forslag om almindelig akkord eventuelt tiltrædes. Der må herved særligt lægges vægt på, om virksomheden må antages at være i stand til at fortsætte efter gennemførelse af akkorden, eller om en likvidation eller konkurs må foretrækkes for at undgå yderligere tab for det offentlige. Akkordforslaget skal indebære en dividende, der ikke er mindre end den dividende, der er udregnet på grundlag af akkordstatus som anført under 2.4.1. Såfremt akkordforslaget er forårsaget af en midlertidig likviditetskrise, f.eks. som følge af akutte tab på debitorer, for store vareindkøb eller et for hurtigt ivensteringstempo, vil der normalt ikke være grundlag for en akkord, men snarere for en moratorieordning. 2.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling 2.6.1. Bemyndigelse Kommunerne er bemyndiget til at tiltræde en almindelig akkord, når skattemyndighedernes samlede anmeldte simple krav ikke overstiger 50.000 kr. Hvis akkorddividenden skal betales i rater, må afdragstiden ikke udstrækkes over mere end 2 år. Ved akkordforslag fra mindre virksomheder er kommunerne bemyndiget til at fravige kravene til fremlæggelse af regnskabsmateriale, hvis omkostningerne ved udarbejdelse heraf står i misforhold til aktivmassen, og hvis omstændighederne, herunder skattekravenes størrelse og stilling, i øvrigt tilsiger dette. Samtlige kreditorer skal som hovedregel tiltræde akkorden. Kommunerne er dog bemyndiget til at acceptere, at kreditorer med krav på indtil 5.000 kr. dækkes fuldt ud. De fordringer, der herved opnår fuld dækning, må dog kun udgøre en mindre andel (ca. 5%) af den samlede kreditormasse, som indgår i akkorden. Fordringer, som overstiger krav, der dækkes fuldt ud, skal dog give ret til udbetaling af mindst dette beløb. Kan akkordforslaget tiltrædes, bemyndiges kommunerne til at frafalde udlæg, som ville bortfalde i tilfælde af konkurs. Såfremt et forslag til akkord går ud over de angivne bemyndigelser, skal sagen forelægges statsskattedirektoratet til afgørelse. 2.6.2. Betingelser Såfremt kommunen kan tiltræde et akkordforslag, skal tiltrædelsen normalt betinges af, at akkordforslaget tiltrædes af samtlige øvrige kreditorer. Fremtidige skattekrav skal betales rettidigt. For så vidt angår indeholdte A-skatter skal skyldneren pålægges permament inkasso, indtil akkorden er endeligt opfyldt. Der skal tages forbehold for modregning i ethvert krav, som skyldneren måtte få på statskassen vedrørende tiden inden det vedtagne akkordforslags dato, således at det modregnede beløb vil blive afskrevet på det skyldige beløb pr. skæringsdagen. Det anmeldte beløb skal reguleres i overensstemmelse med modregningen. Endvidere skal der tages forbehold om, at der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det akkorderede beløb. Skattekrav, der falder uden for akkorden, jf. 2.2.2., skal betales fuldt ud afhængig af denne. 2.6.3. Betaling Udlodning af dividende skal erlægges til de fastsatte terminer. Hvis udlodningen af dividenden ikke er tidsbestemt, skal der fastsættes en frist, som kun kan fraviges efter aftale. Fristen bør højst være 6 uger fra akkordforslagets vedtagelsesdato. 2.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet Hvis kommunen ikke er bemyndiget til at tiltræde en almindelig akkord, skal akkordforslaget forelægges statsskattedirektoratet med kommunens kommentarer samt indstilling om, hvorvidt forslaget bør tiltrædes. Ved fremsendelsen skal det under 2.3. nævnte materiale m.v. så vidt muligt være bilagt akkordforslaget. I øvrigt skal følgende oplyses: - Virksomhedens navn, adresse, ejerforhold, arbejdsgivernummer samt ejerens personnummer og private adresse. - Hvem der bistår skyldneren med ordningen. - Hvornår eventuel betalingsstandsning er indtrådt og anmeldt til skifteretten, samt hvem der er beskikket som tilsyn, og hvornår dette er sket. - Den skyldige skatterestance pr. skæringsdagen med specifikation på skatteart, indkomstår og forfaldstidspunkt. - Om virksomheden er i restance med afregning af beløb indeholdt i medfør af kildeskattelovens § 73. - Om den samlede restance pr. skæringsdagen er anmeldt over for den, der forestår ordningen (kopi af anmeldelsen vedlægges). - Tidspunkter for eventuelle udlægs eller andre dispositioners stiftelse med angivelse af de aktiver, der er omfattet af udlægget eller dispositionen. - Tidspunkter for eventuelle udlægs eller andre dispositioners tinglysning eller anden sikringsakt, som måtte være nødvendig for at opnå beskyttelse mod bortfald eller omstødelse. - I hvilket omfang det enkelte udlæg eller den enkelte sikkerhedsstillelse må antages at give dækning for restancen.
2.8. Misligholdelse af akkorden
Misligholdelse foreligger, hvis den tiltrådte ordning trods påkrav ikke overholdes, eller hvis kreditorerne på grund af usædvanlige dispositioner påføres tab.
Hvis en af kommunen tiltrådt almindelig akkord væsentlig misligholdes, skal skyldneren underrettes om, at akkorden er bortfaldet, og det oprindelige skattekrav med påløbne renter skal inddrives. Hvis en af direktoratet tilrådt akkord væsentlig misligholdes, skal dette straks indberettes til direktoratet. Indberetningen skal indeholde nærmere oplysninger om misligholdelsens art og omfang samt kommunens indstilling om, hvad der bør foretages i anledning af misligholdelsen.
3. LIKVIDATIONSAKKORD
3.1. Generelt
En frivillig likvidationsakkord er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditorer, hvorefter den udækkede gæld eftergives, mod at skyldnerens aktiver, eller en del af disse, i forbindelse med virksomhedens ophør realiseres bedst muligt.
Det fremkomne provenu anvendes til dækning af den ikke fortrinsberettigede gæld, som er stiftet inden skæringsdagen (det tidspunkt man vælger at opgøre fordringerne). Når betalingsstandsning er anmeldt til skifteretten, vil datoen for anmeldelse af betalingsstandsningen (fristdagen) normalt være skæringsdagen.
Skattemyndighederne vil normalt ikke kunne medvirke til en likvidationsakkord, hvis skyldneren ikke har anmeldt betalingsstandsning til skifteretten og ikke fået beskikket et tilsyn.
3.2. Anmeldelse af krav
Skattemyndighedernes krav skal anmeldes over for den advokat eller brancheforening, som bistår skyldneren med gennemførelse af likvidationsakkorden. Anmeldelsen foretages efter samme regler som nævnt ovenfor under 2.2. om anmeldelse af krav ved frivillig almindelig akkord.
3.3. Materiale der kræves fremlagt
Ved frivillig likvidationsakkord skal kommunen rekvirere følgende materiale:
- Likvidationsakkordstatus pr. skæringsdagen med kommentarer. - Resultatopgørelse for perioden fra sidst afsluttede regnskabsår til skæringsdagen. - Resultatopgørelse og balance for det sidst afsluttede regnskabsår. - Kreditor- og debitorfortegnelse pr. skæringsdagen (jf. dog 3.4.2.1.). - Erklæring fra den, der forestår likvidationsakkorden, om hvorvidt der foreligger omstødelige dispositioner. - Cirkulæreskrivelser til kreditorerne samt eventuelle referater af afholdte kreditormøder.
3.4. Vurdering af likvidationsakkordstatus samt andet materiale
3.4.1. Likvidationsakkordstatus
Likvidationsakkordstatus vurderes efter samme principper som anført ovenfor under 2.4.1.
3.4.1.1. Aktivposter i likvidationsakkordstatus
Aktiverne skal være vurderet med henblik på realisation, og fast ejendom skal altid sælges, hvorfor det accepteres, at handelsomkostninger fradrages. Der henvises endvidere til det ovenfor under 2.4.1.1. anførte.
3.4.1.2. Passivposter i likvidationsakkordstatus
Der henvises til det ovenfor under 2.4.1.2. anførte.
3.4.1.3. Kommentar til likvidationsakkordstatus
Den, der forestår likvidationsakkorden, skal redegøre for, hvorledes aktiverne søges afhændet, og hvilken dividende der må antages at fremkomme i tilfælde af konkurs. Endvidere bør den eller de ansvarlige indehaveres privatøkonomi, herunder eventuelt særeje, private pensionsordninger eller andre kapitalopsparinger af væsentlig økonomisk værdi være oplyst.
3.4.2. Andet materiale
3.4.2.1. Kreditor- og debitorfortegnelse
Der henvises til det ovenfor under 2.4.3.1. anførte.
3.4.2.2. Cirkulæreskrivelser og kreditormøder
Der henvises til det ovenfor under 2.4.3.2. anførte.
3.5. Samlet vurdering af likvidationsakkordforslaget
Når det under 3.3. anførte materiale foreligger, og den under 3.4. anførte vurdering af materialet ikke giver anleding til bemærkninger, kan et forslag om frivillig likvidationsakkord eventuelt tiltrædes af statsskattedirektoratet.
Likvidationsakkordforslaget skal indebære en dividende, der ikke er mindre end den dividende, der er udregnet på grundlag af likvidationsakkordstatus som anført under 3.4.1.
3.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling
3.6.1. Bemyndigelse
Kommunerne er ikke bemyndiget til at tiltræde frivillige
likvidationsakkorder.
3.6.2. Betingelser
Udover eventuelle individuelle betingelser vil statsskattedirektoratet normalt ved tiltrædelsen af en likvidationsakkord betinge sig, at samtlige øvrige kreditorer tiltræder likvidationsakkorden.
Der tages forbehold for modregning i ethvert krav, som skyldneren måtte få på statskassen vedrørende tiden inden det vedtagne likvidationsakkordforslags dato, således at det modregnede beløb vil blive afskrevet på det skyldige beløb pr. skæringsdagen. Det anmeldte beløb skal reguleres i overensstemmelse med modregningen. Endvidere skal der tages forbehold om, at der ikke kan ske udbetaling af overskydende skat, der modsvares af det akkorderede beløb.
Hvis skyldneren er et aktie- eller anpartsselskab, vil statsskattedirektoratet betinge sig, at den, der forestår ordningen, afmelder selskabet i Aktieselskabs-Registeret, når likvidationsakkorden er gennemført.
3.6.3. Betaling
Der henvises til det ovenfor under 2.6.3. anførte.
3.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet
Kommunerne skal altid forelægge likvidationsakkordforslag for statsskattedirektoratet. Fremsendelsen skal ske i overensstemmelse med de retningslinier, der er nævnt ovenfor under punkt 2.7.
3.8. Misligholdelse af likvidationsakkorden
Hvis en likvidationsakkord misligholdes, skal dette straks indberettes til direktoratet. Indberetningen skal indeholde nærmere oplysninger om misligholdelsens art og omfang samt kommunens indstilling om, hvad der bør foretages i anledning af misligholdelsen.
4. LIKVIDATION
4.1. Generelt
En frivillig likvidation er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditorer, hvorefter skyldnerens aktiver i forbindelse med virksomhedens ophør realiseres bedst muligt. Det fremkomne provenu anvendes til dækning af den ikke fortrinsberettigede gæld, som er stiftet inden skæringsdagen (det tidspunkt man vælger at opgøre fordringerne). Når betalingsstandsning er anmeldt til skifteretten, vil datoen for anmeldelse af betalingsstandsningen (fristdagen) normalt være skæringsdagen.
Skattemyndighederne vil normalt ikke kunne medvirke til en frivillig likvidation, medmindre skyldneren har anmeldt betalingsstandsning til skifteretten og fået beskikket et tilsyn. Kommunen bør straks notere sig fristdagen (betalingsstandsningens anmeldelse til skifteretten) af hensyn til vurderingen af, om der skal indgives konkursbegæring bl.a. for at søge fristdagen fastholdt med henblik på muligheden for at kræve eventuelle omstødelige dispositioner omstødt.
Såfremt der ikke er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten og ikke beskikket tilsyn, skal kommunen meddele den, der forestår ordningen, at man ikke vil kunne deltage heri, så længe betalingsstandsning ikke er anmeldt og tilsyn ikke beskikket. Det skal endvidere anføres, at kommunens afgørelse vil kunne indbringes for statsskattedirektoratet, men at dette ikke vil have opsættende virkning for restanceinddrivelsen.
4.2. Anmeldelse af krav
Skattemyndighedernes krav skal anmeldes over for den advokat eller brancheforening, som bistår skyldneren med gennemførelse af likvidationen. Anmeldelsen foretages efter samme regler som nævnt ovenfor under 2.2. om anmeldelse af krav ved almindelig akkord.
4.3. Materiale der kræves fremlagt
Ved likvidation skal kommunen rekvirere følgende materiale, jf. dog 4.6.1.
- Likvidationsstatus pr. skæringsdagen med kommentar. - Resultatopgørelse for perioden fra sidst afsluttede regnskabsår til skæringsdagen. - Resultatopgørelse og balance for det sidst afsluttede regnskabsår. - Kreditor- og debitorfortegnelse pr. skæringsdagen (jf. dog 4.4.2.1.). - Erklæring fra den, der forestår likvidationen, om at der ham bekendt ikke foreligger omstødelige dispositioner. - Cirkulæreskrivelser til kreditorerne samt eventuelle referater af afholdte kreditormøder.
4.4. Vurdering af likvidationsstatus samt andet materiale
4.4.1. Likvidationsstatus
Likvidationsstatus vurderes efter samme principper som anført ovenfor under 2.4.1.
4.4.1.1. Aktivposter i likvidationsstatus
Aktiverne skal være vurderet med henblik på realisation, og fast ejendom skal altid sælges, hvorfor det accepteres, at handelsomkostninger fradrages. Der henvises i øvrigt til det ovenfor under 2.4.1.1. anførte.
4.4.1.2. Passivposter i likvidationsstatus
Der henvises til det ovenfor under 2.4.1.2. anførte.
4.4.1.3. Kommentar til likvidationsstatus
Den, der forestår likvidationen, skal redegøre for, hvorledes aktiverne søges afhændet, og hvilken dividende der må antages at fremkomme i tilfælde af konkurs. Endvidere bør den eller de ansvarlige indehaveres privatøkonomi, herunder eventuelt særeje, private pensionsordninger eller andre kapitalopsparinger af væsentlig økonomisk værdi, være oplyst.
4.4.2. Andet materiale
4.4.2.1. Kreditor- og debitorfortegnelse
Der henvises til det ovenfor under 2.4.3.1. anførte.
4.4.2.2. Cirkulæreskrivelser og kreditormøder
Der henvises til det ovenfor under 2.4.3.2. anførte.
4.5. Samlet vurdering af likvidationsforslaget Når det under 4.3. anførte materiale foreligger, og den under 4.4. anførte vurdering af materialet ikke giver anledning til bemærkninger, kan et forslag om likvidation eventuelt tiltrædes. Likvidationsforslaget skal indebære en dividende, der ikke er mindre, end hvad en i medfør af konkurslovens regler udarbejdet konkursstatus udviser.
4.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling
4.6.1. Bemyndigelse
Kommunen er bemyndiget til at tiltræde likvidationer uden hensyn til skattekravets størrelse. Hvis likvidationsdividenden skal udbetales i rater i forbindelse med virksomhedens afvikling, skal dette ske hurtigtst muligt, og afviklingstiden må ikke udtrækkes over mere end 3 år.
Ved likvidationsforslag fra mindre virksomheder er kommunen bemyndiget til at fravige kravene til fremlæggelse af regnskabsmateriale, hvis omkostningerne ved udarbejdelsen heraf står i misforhold til aktivmassen, og hvis skattekravet er mindre end 25.000 kr.
Kan likvidationen tiltrædes, bemyndiges kommunen til at frafalde udlæg, som ville bortfalde i tilfælde af konkurs.
Såfremt et forslag til likvidation går ud over de angivne bemyndigelser, skal sagen forelægges statsskattedirektoratet til afgørelse.
4.6.2. Betingelser
Såfremt kommunen kan tiltræde et likvidationsforslag, skal tiltrædelsen betinges af, at likvidationen tiltrædes af samtlige øvrige kreditorer.
4.6.3. Betaling
Der henvises til det ovenfor under 2.6.3. anførte.
4.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet
Der henvises til det ovenfor under 2.7. anførte.
4.8. Misligholdelse af likvidationen
Hvis likvidationen væsentligt misligholdes, bortfalder ordningen, og restancen skal inddrives efter de sædvanlige regler.
5. MORATORIUM
5.1. Generelt
Et frivilligt moratorium er en aftale mellem skyldneren og dennes kreditorer, hvorefter disse helt eller delvis giver udsættelse med betaling af den ikke fortrinsberettigede gæld, som er stiftet inden skæringsdagen (det tidspunkt man vælger at opgøre fordringerne). Når betalingsstandsning er anmeldt til skifteretten, vil datoen for anmeldelse af betalingsstandsningen (fristdagen) normalt være skæringsdagen. Skattemyndighederne vil kunne tiltræde et moratorium, selv om der ikke er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten.
5.2. Anmeldelse af krav
Skattemyndighedernes krav skal anmeldes over for den advokat eller brancheforening, som bistår skyldneren med gennemførelse af moratoriet. Anmeldelsen foretages efter samme regler som nævnt ovenfor under 2.2. om anmeldelse af krav ved almindelig akkord.
5.3. Materiale der kræves fremlagt
Der henvises til det ovenfor under 2.3. anførte. Skattemyndighederne vil for moratorieordningers vedkommende kunne fravige kravene til regnskabsmateriale. Dog skal virksomheden gennem resultat- og likviditetsbudgetter sandsynliggøre, at moratoriet vil kunne gennemføres.
5.4. Vurdering af status samt andet materiale
Der henvises til det ovenfor under 2.4. anførte.
5.5. Samlet vurdering af moratorieforslaget
Når det under 5.3. anførte materiale foreligger, og den under 5.4. anførte vurdering af materialet ikke giver anledning til bemærkninger, kan et forslag om frivilligt moratorium eventuelt tiltrædes. Der bør herved især lægges vægt på, om likviditetsbudgettet viser, at der er rimelig sikkerhed for, at den foreslåede betalingsordning kan overholdes.
5.6. Bemyndigelse, betingelser og betaling
5.6.1. Bemyndigelse
Kommunerne er bemyndiget til at tiltræde moratorieordninger, hvis afviklingsperioden ikke overstiger 24 måneder.
Kommunen er bemyndiget til at fravige kravene til fremlæggelse af det ovenfor under 2.3. nævnte materiale, når det gennem resultat- og likviditetsbudgetter er sandsynliggjort, at moratoriet kan gennemføres, eller der er opnået sikkerhed for skattemyndighedernes krav.
Samtlige kreditorer skal som hovedregel tiltræde moratoriet.
Kommunen er dog bemyndiget til at acceptere, at kreditorer med krav på indtil 5.000 kr. holdes uden for ordningen. De fordringer, der herved holdes uden for, må dog kun udgøre en mindre andel (ca 5%) af den samlede kreditormasse, som indgår i moratorieordningen.
Såfremt et forslag til moratorium går ud over de angivne bemyndigelser, skal sagen forelægges statsskattedirektoratet til afgørelse.
5.6.2. Betingelser
Såfremt kommunen kan tiltræde et moratorieforsslag, skal tilrædelsen normalt betinges af, at forslaget tiltrædes af samtlige øvrige kreditorer.
Fremtidige skattekrav skal betales rettidigt. For så vidt angår indeholdte A-skatter skal skyldneren pålægges permanent inkasso, indtil moratoriet er endeligt opfyldt.
Der skal tages forbehold for modregning i ethvert krav, som skyldneren måtte få på statskassen uafhængigt af den tilrådte moratorieordning, således at det modregnede beløb vil blive afskrevet på det skyldige beløb pr. skæringsdagen. Det anmeldte beløb skal reguleres i overensstemmelse med modregningen.
5.6.3. Betaling
Betaling skal ske til de terminer, som er aftalt i moratorieordningen.
5.7. Forelæggelse for statsskattedirektoratet
Der henvises til det ovenfor under 2.7. anførte.
5.8. Misligholdelse af moratoriet
Der henvises til det ovenfor under 2.8. anførte.
Underskrift 1
Statsskattedirektoratet, den 31. juli 1981. Hans Westerberg Per Hessel