Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/144@1981-10-21/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I medfør af lægelovens § 13 fastsætter indenrigsministeriet efter indstilling fra sundhedsstyrelsen regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde læger af hensyn til den dem påhvilende indberetnings- og oplysningspligt skal føre ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed, såsom om behandling af smitsomme sygdomme, ulykkestilfælde og sygdomme, der kan antages at få varig indflydelse på patientens helbredstilstand.

Reglerne er fastsat ved indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 244 af 26. juli 1937 om lægers pligt til at føre optegnelser, hvorefter enhver læge skal føre ordnede optegnelser om sin lægevirksomhed angående sygdoms- eller ulykkestilfælde, hvis umiddelbart sandsynlige følger efter lægens skøn vil foranledige forespørgsler til ham fra det offentlige vedrørende diagnose og behandling. Bekendtgørelsen er aftrykt som bilag.

Speciallæger er desuden pligtige til at føre optegnelser over mere indgående behandlinger (f. eks. operationer, røntgenbehandlinger og lignende), som foretages i lægens privatkonsultation eller i patientens hjem.

De meget betydeligt forøgede og forbedrede undersøgelses- og behandlingsmuligheder, der siden er udviklet, har medført, at der i praksis foretages en lang række behandlinger bl. a. med potente lægemidler, som forudsætter en stadig kontrol med patienten. Det vil for at opnå en tilfredsstillende behandling og kontrol med sygdommen sædvanligvis være nødvendigt, at lægen fører optegnelser over forløbet, herunder objektive fund, laboratorieundersøgelser, ordinationer m. v.

Det er sundhedsstyrelsens opfattelse, at praktiserende læger og praktiserende speciallæger i almindelighed fører ordnede optegnelser i et omfang, der tilfredsstiller de forannævnte krav til patientbehandlingen.

Sundhedsstyrelsen har dog fra forelagte sager kendskab til tilfælde, hvor manglende optegnelser har ført til, at patienten ikke har fået optimal behandling, i nogle tilfælde endog således at der har været tale om forsømmelse eller skødesløshed fra den pågældende læges side med deraf følgende konsekvenser.

Sundhedsstyrelsen finder, at det for at sikre patientbehandlingen bedst muligt er nødvendigt at føre optegnelser i almen/ speciallægepraksis for så vidt angår patientkontakter,

- når der foretages behandling,

- når forholdene indicerer fortsat kontrol,

- når der ordineres receptpligtige lægemidler,

- når der henvises til undersøgelse og/ eller behandling hos anden læge, laboratorium eller sygehus.

For hver patient oprettes en journal omfattende:

- Patientens navn, fødselsdato og bopæl,

- tidspunktet for konsultation(-er)/ behandling(-er),

- årsagen til henvendelsen,

- diagnosen,

- den iværksatte behandling; ved ordination af receptpligtige lægemidler: Navn, styrke, mængde (eventuel reiterering) samt dosering.

Optegnelser vil kunne undlades, såfremt de efter lægens skøn over omstændighederne i det enkelte tilfælde ikke er nødvendige af hensyn til den fortsatte behandling eller kontrol, og såfremt der efter lægens skøn ikke er tale om en situation, der vil foranledige forespørgsel til ham fra det offentlige vedrørende diagnose og behandling, jfr. bekendtgørelse nr. 244 af 26. juli 1937.

Cirkulæret træder i kraft den 1. september 1981.

Underskrift 1

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 9. JULI 1981 SØREN K. SØRENSEN /Øhlenschlæger

Bilag 1

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 244 af 26. juli 1937

om lægers pligt til at føre optegnelser.

(Udelades her)

Versioner

1. 1981-10-21 · til 1997-02-24