Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/164@1981-11-25/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 er der gennemført ændrede regler om den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier m.v. De nye regler har virkning for afståelser, der finder sted den 1. juli 1981 eller senere. I lov nr. 296 af 10. juni 1981 er indeholdt en række konsekvensændringer i andre love.

Efter de hidtidige regler indgik fortjeneste og tab ved afståelse af aktier i den skattepligtige almindelige indkomst, hvis afståelsen skete inden to år efter erhvervelsen, eller der var tale om næringsaktier, og ellers i den skattepligtige særlige indkomst. Efter de nye regler indgår fortjeneste ved afståelse inden 3 år efter erhvervelsen i den almindelige indkomst. Tab fradrages i fortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende eller de 5 efterfølgende indkomstår. Fortjeneste eller tab ved afståelse efter 3 års ejertid er indkomsten uvedkommende. For næringsaktier gælder stort set de samme regler som hidtil. For hovedaktionærer gælder særlige regler.

I en cirkulæreskrivelse af 15. juni 1981 er der givet en fremstilling i hovedtræk af de nye regler. I det foreliggende cirkulære skal der gives en udførligere vejledning. De i parentes anførte paragraffer henviser, hvor andet ikke er anført, til bestemmelserne i lov nr. 295 af 10. juni 1981.

2. De nye regler finder anvendelse på de samme arter af værdipapirer som de tidligere regler. Reglerne omfatter således aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer (§ 1, stk. 1), uanset om der er udstedt egentlige aktiebeviser m.v. Endvidere gælder reglerne for omsættelige beviser for indskud i investeringsforeninger, hvad enten indskudsbeviserne er udstedt af akkumulerende foreninger eller af foreninger, der udlodder renter og udbytter. Det i det følgende anførte om aktier finder således også anvendelse på de øvrige værdipapirer, der er omfattet af loven.

Reglerne finder fremdeles som de hidtidige regler anvendelse på aktieretter, dvs. ret til fondsaktier, og på tegningsretter, der tildeles aktionærerne ved udvidelse af aktiekapitalen (§ 1, stk. 2, 2. pkt.).

Konvertible obligationer har efter hidtidig praksis ikke være omfattet af reglerne om aktieavancebeskatning. De nu gennemførte regler omfatter også konvertible obligationer i det væsentlige på lige fod med aktier (§ 8).

De hidtidige regler om afståelse af aktier m.v., der er forbundet med brugsret til visse beboelseslejligheder, er opretholdt, jfr. lov nr. 296 af 10. juni 1981 ( § 1, nr. 3).

3. Kredsen af skattepligtige, der omfattes af de nye regler, er den samme som efter de hidtidige regler. Skattepligten påhviler herefter personer, dødsboer, selskaber og foreninger, der ved erhvervelsen af fortjenesten eller konstateringen af tabet er skattepligtige her til landet (§ 1, stk. 5). Foreninger m.v., der ikke besidder aktier, som led i en erhvervsmæssig virksomhed, falder udenfor ordningen. Endvidere falder personer og selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, udenfor ordningen, medmindre aktiebesiddelsen er et led i en erhvervsvirksomhed med fast driftsted her i landet.

For så vidt angår sambeskattede ægtefæller, jfr. kildeskattelovens § 4, stk. 1, skal fortjeneste og tab, i det omfang fortjenesten eller tabet indgår i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst, medregnes i mandens indkomst, henholdsvis fradrages i denne. Hvis hustruen besidder aktier som et led i sin erhvervsmæssige virksomhed, sker beskatningen af fortjeneste, henholdsvis fradrag for tab dog hos hende.

Overdragelse af aktier mellem sambeskattede ægtefæller udløser ikke aktieavancebeskatning eller adgang til at fradrage tab. Heller ikke overdragelse af aktier mellem ægtefællerne i forbindelse med separation eller skilsmisse behandles som afståelse. Den ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden ægtefælles stilling ved afgørelsen af, hvorvidt der forligger et hovedaktionærforhold, jfr. nedenfor, samt hvornår og for hvilken anskaffelsessum aktierne er erhvervet.

4. Reglerne gælder for fortjenester og tab ved afståelse. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ligesom overdragelse ved gave eller arveforskud sidestilles med salg, henholdsvis køb (§ 1, stk. 4, jfr. §§ 4 og 5 i lov om særlig indkomstskat m.v.).

Udlodninger fra selskaberne til aktionærerne skal i almindelighed beskattes som udbytte. Tildeling af aktieretter, fondsaktier og tegningsretter beskattes dog ikke som udbytte, men afståelse af disse omfattes som hidtil af reglerne om afståelse af aktier, jfr. nedenfor.

Hvis udlodningen sker i forbindelse med en nedsættelse af selskabets aktiekapital, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, der er bemyndiget dertil, fritage aktionærerne for beskatning af de udloddede beløb som udbytte (ligningslovens § 16A, stk. 2). Fortjeneste eller tab ved udlodningen behandles i så fald efter reglerne om afståelse af aktier til andre end det udstedende selskab. De udloddede beløb skal til gengæld betragtes som afståelsessum for den del af aktiekapitalen, der annulleres.

Likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er omfattet af lovens regler (§ 1, stk. 3), medens likvidationsudlodninger foretaget i tidligere kalenderår i almindelighed skal beskattes som udbytte. Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til aktieselskabsregistret. Ved rettidig afmeldelse (inden 14 dag) kan selskabet anses for opløst ved den afsluttende generalforsamling.

Hvis aktionæren benytter et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, kan det forekomme, at de her nævnte likvidationsudlodninger skal fordeles over 2 regnskabsår, nemlig hvis selskabet foretager flere udlodninger i samme kalenderår. I så fald må fortjeneste eller tab fordeles på de 2 regnskabsår i forhold til de i hvert regnskabsår modtagne udlodninger.

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, der er bemyndiget dertil, tillade, at likvidationsudlodninger, som sker forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses, ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. De behandles i så fald efter reglerne om fortjeneste ved afståelse af aktier, jfr. § 17, stk. 3 i lov om særlig indkomstskat som ændret ved § 1, nr. 12 i lov nr. 296 af 10. juni 1981.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation, behandles en sådan afståelse som andre afståelser, idet det forudsættes, at der er tale om en reel afståelse.

Afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt dem, skal i almindelighed behandles efter reglerne om udbytte, således at afståelsessummen medregnes i den almindelige indkomst, jfr. ligningslovens § 16B. Anskaffelsessummen for de solgte aktier kan ikke fradrages, og fortjenesten er således lig med afståelsessummen. Efter den hidtil gældende gennemsnitsmetode, som i princippet fortsat gælder for hovedaktionærer, sker der ved salget til selskabet ingen nedsættelse af anskaffelsessummen for de resterende aktier. Efter aktie-for-aktie-metoden, som nu gælder for almindelige aktier, jfr. nedenfor, udgår anskaffelsessummen for den afståede aktie (den først erhvervede). Ved et senere salg af aktier er det således anskaffelsestidspunkt og -sum for disse aktier, der er afgørende for beskatningen af disse. Der sker beskatning efter ligningslovens § 16B, stk. 1, uanset om aktionæren har haft aktierne i mere end 3 år og således ville have kunnet sælge dem skattefrit til trediemand.

Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan dog tillade, at der ikke skal ske beskatning af afståelsessummen efter § 16B, stk. 1, men at fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles efter reglerne om aktieafståelser.

Bemyndigelse efter ligningslovens § 16A, stk. 2 og § 16B, stk. 2 og lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 3, er ved bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 givet til amtsskatteinspektoraterne, henholdsvis Københavns og Frederiksberg skattedirektorater.

Ved lovens § 9 har man opretholdt de tidligere regler om, at en arbejdstagers indskud af aktier m.v. i en opsparing i pensionsøjemed sidestilles med afståelse, og at udlodning af aktier m.v. sidestilles med anskaffelse.

5. Som anført i indledningen gælder der forskellige regler for almindelige aktier, næringsaktier og hovedaktionæraktier. I det følgende er der derfor foretaget en opdeling på disse grupper af aktier.

Almindelige aktier

6. Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er gået 3 år fra erhvervelsen, skal medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst (§ 2, stk. 1). Tab kan kun fradrages i fortjeneste ved afståelse af andre aktier, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen, men ikke i anden almindelig eller særlig indkomst, heller ikke i særlig indkomst, der stammer fra afståelse af hovedaktionæraktier. Tab kan heller ikke fradrages i fortjeneste ved afståelse af næringsaktier. Er det samlede tab større end de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår. Tab kan kun fremføres til fradrag i fortjeneste i et efterfølgende indkomstår i det omfang, det ikke kan rummes i en nettofortjeneste i de forudgående indkomstår (§ 2, stk. 2).

7. Sker afståelsen, efter at der er forløbet 3 år eller mere fra erhvervelsen, er fortjeneste ikke skattepligtig (§ 4, stk. 1, 2. pkt.), men til gengæld kan tab heller ikke fradrages. 3-årsfristen regnes fra erhvervelsesdagen til afståelsesdagen. Det er afgørende for beregningen af 3-årsfristen, hvornår der foreligger endelig og bindende aftale om

erhvervelsen, henholdsvis afståelsen. for aktier, der er handlet på børsen, vil det normalt være børsnotaens dato, der lægges til grund.

For så vidt angår fortjeneste og tab i forbindelse med likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er tidspunktet for selve udlodningen og ikke beslutningen om likvidation eller selskabets endelige opløsning afgørende for, om der skal ske beskatning eller ikke. Er aktierne f. eks. erhvervet den 1. juni 1981, og foretages der i forbindelse med en likvidation af selskabet i 1984 (afmeldelse til aktieselskabsregistret sker den 1. december 1984) likvidationsudlodninger pr. 1. marts 1984 og pr. 1. november 1984, vil den første udlodning være skattepligtig og den sidste udlodning ikke skattepligtig. Der henvises til det under pkt. 47 anførte.

8. Fortjeneste og tab på aktier, der sælges inden udløbet af 3-årsperioden, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen med fradrag af omkostninger ved afståelsen og anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger ved erhvervelsen. Fortjeneste eller tab opgøres efter den såkaldte "aktie-for-aktie-metoden" (§ 5). Man skal således ikke anvende den hidtidige gennemsnitsmetode, hvor anskaffelsessummen for den afståede aktie blev beregnet som et gennemsnit af alle anskaffelsessummer. Efter "aktie-for-aktie-metoden" lægges derimod anskaffelsessummen for den enkelte aktie til grund for opgørelsen af fortjeneste eller tab. Dette gælder også for aktier, der er erhvervet før den 1. juli 1981, selvom der for disse foreligger en restanskaffelsessum opgjort efter de hidtidige regler. Når der i forbindelse med udvidelse af aktiekapitalen i et selskab tildeles aktionærerne aktieretter (ret til fondsaktier) eller tegningsretter (ret til at tegne aktier til en fastsat kurs), skal disse retter anses for erhvervet for 0 kr. (§ 5, stk. 1, 2. pkt.). Fortjenesten bliver det samme beløb som afståelsessummen. Selvom moderaktien (moderaktierne) falder i kurs som følge af aktieudvidelsen, skal moderaktien fortsat anses for anskaffet for den oprindelige anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for en fondsaktie, der erhverves for en tildelt aktieret, er 0 kr., medens anskaffelsessummen for en aktie, der erhverves ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, er det beløb, der skal betales for den ved tegningen.

For aktier erhvervet før den 1. januar 1962 gælder som hidtil, at den skattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 træder i stedet for anskaffelsessummen, hvis denne er lavere end værdien pr. 1. januar 1962 (§ 5, stk. 6). Denne regel har dog kun praktisk betydning for hovedaktionærer, jfr. nedenfor.

9. Efter de hidtidige regler gjaldt der en formodning for, at den først erhvervede aktie var den først afståede ("first in-first out"). Denne formodning kunne imidlertid afkræftes ved, at den skattepligtige godtgjorde, at det ikke var den ældste aktie, der var afstået.

Under de nye regler gælder der en obligatorisk regel om, at den først erhvervede aktie er den først solgte, således at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-årsreglen og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab (§ 5, stk. 2). Selvom en aktie er båndlagt, således at den fysisk ikke kan afstås, er det alligevel, hvis denne aktie er den ældste, anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for denne aktie, der lægges til grund.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anksaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie. "First in- first out" reglen gælder kun for aktier i samme selskab. Endvidere gælder den kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen. Får de senere samme rettigheder, går de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne.

Når aktieretter og tegningsretter udnyttes af aktionæren, der har fået tildelt dem, indgår de i aktierækken efter tidspunktet for tildelingen af aktieretten eller tegningsretten (§ 5, stk. 3). Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller eventuelt bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen træffer beslutning om udvidelsen af aktiekapitalen.

Hvis man efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af moderaktien. Tilsvarende fordeling må foretages, hvis man i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen køber retter til supplering af tildelte retter.

Konvertible obligationer indgår på konverteringstidspunktet i aktierækken efter tidspunktet for tildelingen af retten til den konvertible obligation.

Fondsaktier og nytegnede aktier, der er modtaget før den 1. juli 1981, anses ligeledes for erhvervet ved tildelingen af retten.

Hvis tildelte aktieretter eller tegningsretter ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, gælder der en særlig regel, hvorefter sådanne retter anses for erhvervet samtidig med de moderaktier, de knytter sig til (§ 5, stk. 4). Dette betyder, at salg af aktie- og tegningsretter, der knytter sig til aktier, som aktionæren har haft i mere end 3 år, ikke udløser beskatning.

Også ved salg af aktie- og tegningsretter gælder "first in-first out" reglen, således at de retter, som knytter sig til de ældste moderaktier, anses for først afståede (§ 5, stk. 4, 2. pkt.).

Hvis et selskab ombytter ældre aktier med nye aktier, således at de ældre og de nye aktier i reliteten er identiske, anses de nye aktier for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier. Det kan f. eks. skyldes, at selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelsen for aktier.

Hovedaktionæraktier

10. For aktier tilhørende hovedaktionærer gælder der særlige regler (§§ 4, 6 og 7). Fortjeneste eller tab ved afståelse af sådanne aktier opgøres efter en gennemsnitsmetode (§ 6, stk. 3) og ikke, som det er tilfældet ved almindelige aktier, efter "aktie-for-aktie-metoden". Dette gælder, hvad enten der er tale om almindelig eller særlig indkomst, jfr. nærmere nedenfor.

Fortjeneste ved afståelse inden 3 år efter erhvervelsen indgår i den skattepligtige almindelige indkomst (§ 2, stk. 1). Der indrømmes imidlertid et årligt 9 pct.-fradrag af anskaffelsessummen i fortjenesten (§ 7, stk. 2 og 3). Tab kan kun fratrækkes i fortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår eller i de 5 efterfølgende indkomstår (§ 2, stk. 2), jfr. pkt. 6.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter udløbet af 3-årsperioden er ikke - som det er tilfældet ved almindelige aktier - indkomstopgørelsen uvedkommende. I disse tilfælde gælder den nedenfor nærmere omtalt hovedaktionærregel.

Fortjeneste indgår i den skattepligtige særlige indkomst efter reglerne i lovens § 4. I fortjenesten gives der ligeledes et årligt 9 pct.-fradrag (§ 7, stk. 2 og 3), og der gives endvidere i visse tilfælde et særligt bundfradrag på op til 125.000 kr. (§ 7, stk. 4-6). Herudover indrømmes der som hidtil et fradrag på 5 pct. af den samlede nettofortjeneste, dog maksimalt 4.000 kr. (§ 7, stk. 7). Endelig indrømmes der som hidtil et bundfradrag i den særlige indkomst på 6.000 kr. Der henvises til pkt. 19-20.

Tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter udløbet af 3-årsperioden kan fratrækkes i positiv særlig indkomst for det indkomstår, hvori afståelsen er sket. Kan tabet ikke rummes i den særlige indkomst for afståelsesåret, overføres resten af tabet til fradrag i positiv særlig indkomst i de 5 efterfølgende indkomstår. Fremførsel af tabet til et efterfølgende indkomstår kan kun ske i det omfang, tabet ikke kan rummes i positiv særlig indkomst i det eller i de forudgående indkomstår. (§ 4, stk. 4).

11. De særlige regler gælder som anført for hovedaktionærer, selvom denne benævnelse ikke er anvendt i lovens tekst. Dette skyldes, at der ved anvendelse af reglerne ikke anvendes den

sædvanlige afgrænsning i skattelovgivningen af, hvem der skal anses som hovedaktionærer. Reglerne kommer til anvendelse på afståelse af aktier i et selskab, hvis den skattepligtige på noget tidspunkt indenfor de sidste 5 år forud for afståelsen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet eller rådet over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet (§ 4, stk. 2, og § 6, stk. 1).

Et selskabs beholdning af egne aktier medregnes ved opgørelsen af aktiekapitalens størrelse.

Hvis en aktionær således ejer 90.000 kr. aktier i et selskab med en aktiekapital på 400.000 kr., og selskabet ejer 40.000 kr. egne aktier, vil aktionærens andel af den samlede aktiebeholdning udgøre:

90.000 x 100 ------------ = 22,5 % 400.00

Den pågældende er således ikke hovedaktionær. Hvis man derimod havde bortset fra selskabets beholdning af egne aktier, ville den skattepligtiges andel af den samlede aktiebeholdning udgøre 25 pct., og han ville være hovedaktionær.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige råder over mere end halvdelen af stemmeværdien i selskabet, ses der derimod bort fra egne aktier. Dette er en følge af, at der ikke er knyttet stemmeret til egne aktier.

5-årsperioden regnes tilbage fra datoen for afståelsen. Er der på det tidspunkt, en tidligere hovedaktionær afstår aktier, gået 5 år, siden han - eventuelt sammen med visse pårørende m.v., jfr. nedenfor - rådede over mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, kan han sælge de resterende aktier skattefrit. Det er i denne forbindelse uden betydning, om de tidligere aktieafståelser er sket indenfor de første 3 år efter erhvervelsen eller efter udløbet af denne periode.

Har den skattepligtige indenfor de seneste 5 år før afståelsen haft 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det derimod uden betydning, om der kun var tale om en kortvarig aktiebesiddelse.

12. Selvom den skattepligtige ikke selv inden for seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmerne, vil den skattepligtige i en række tilfælde blive beskattet som hovedaktionær. Ved afgørelsen af, om reglerne for hovedaktionærer skal anvendes, skal nemlig aktiebesiddelse inden for de seneste 5 år hos en række af den skattepligtiges pårørende medregnes (§ 4, stk. 3). Hvis den skattepligtige og de pårørende på noget tidspunkt indenfor 5-årsperioden samtidig tilsammen besad aktier i selskabet i det angivne omfang, vil aktieafståelsen være omfattet af reglen i § 4, hvis han har haft aktierne i 3 år. Sker aktieafståelsen inden 3 år fra erhvervelsen, skal fortjeneste eller tab også opgøres efter gennemsnitsmetoden, men fortjenesten eller tabet medregnes i disse tilfælde i den skattepligtige almindelige indkomst, efter samme regler som gælder for andre aktier, der sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Kredsen af pårørende, der kommer i betragtning, er:

Den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn og søskende samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Endvidere aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvori den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælles aktier inden for de sidste 5 år skal medregnes, lægges der alene vægt på aktier, som ejes eller har været ejet under ægteskabet.

Aktier, der har tilhørt skatteyderens nuværende ægtefælle inden for de seneste 5 år, men som er solgt inden ægteskabets indgåelse, medregnes således ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige er omfattet af reglen. Tilsvarende gælder for ægtefæller til den øvrige personkreds. Aktier, som inden for de seneste 5 år har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes, selvom ægteskabet er ophørt på afståelsestidspunktet.

Også aktier tilhørende fonde (og andre selvejende institutioner) skal medregnes ved anvendelsen af hovedaktionærreglen, såfremt den skattepligtige og eventuelt den nævnte personkreds har haft en bestemmende indflydelse over fonden. Det må bero på en konkret vurdering af de objektive omstændigheder, om der foreligger en sådan bestemmende indflydelse. Det kan f. eks. være tilfældet, fordi den skattepligtige og hans nærmeste pårørende har flertallet af bestyrelsesposterne i fonden. Det kan også være tilfældet, hvor stifteren eller dennes nærmeste pårørende gennem fundatsen eller vedtægterne har forbeholdt sig eller sine nært pårørende en bestemmende inflydelse på fondens forhold.

Den anførte personkreds er udtømmende, således at aktier tilhørende personer m.v., til hvem der ikke er den angivne tilknytning, ikke skal medregnes.

13. Fortjeneste eller tab ved en gift kvindes afståelse af aktier skal som hidtil beskattes hos hendes mand, når ægtefællerne opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 4, stk. 1, for sambeskatning, dvs. at de er samlevende og begge fuldt skattepligtige her i landet.

Ved afgørelsen af, om en gift kvindes aktieafståelser skal anses for omfattet af hovedaktionærreglen, må der lægges vægt på aktiebesiddelsen hos hendes pårørende, ligesom der ved afgørelsen af, om mandens aktieafståelser er omfattet af reglen, lægges vægt på aktiebesiddelsen hos hans pårørende.

Hvis der ved opgørelsen af mandens særlige indkomst konstateres tab ved afståelse af ægtefællernes aktier, kan tabet fremføres til fradrag i mandens særlige indkomst i de 5 efterfølgende indkomstår.

Om overdragelse af aktier mellem ægtefæller henvises til det under pkt. 3 anførte.

14. Selvom en skattepligtig er omfattet af hovedaktionærreglen, skal fortjeneste ved aktieafståelser af mindre omfang dog ikke beskattes, ligesom tab ikke kan fratrækkes. Afgørende er i denne forbindelse, om der inden for et indkomstår afstås aktier i selskabet omfattende mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital (§ 4, stk. 2, 2. pkt.). Ægtefæller kan tilsammen afstå op til 1 pct. af aktiekapitalen uden at være omfattet af hovedaktionærreglen. Ved afgørelsen af om den skattepligtige har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, skal de øvrige nært pårørendes aktieafståelser ikke medregnes.

Et selskabs beholdning af egne aktier medregnes ved opgørelsen af aktiekapitalens størrelse, jfr. ovenfor pkt. 11.

Ved afståelse indenfor de første 3 års ejertid gælder 1 pct.-reglen ikke.

15. Ved anvendelse af hovedaktionærreglen på selskaber medregnes aktier, der tilhører andre selskaber, der indgår i en koncern med det selskab, der afstår aktier. I aktieselskabslovens § 2 og anpartsselskabslovens § 2 er nærmere fastsat, under hvilke betingelser flere selskaber udgør en koncern. Endvidere medregnes aktier tilhørende den tidligere omtalte personkreds, der har en bestemmende indflydelse over koncernen (§ 4, stk. 3, 4. og 5. pkt.). Hvis et selskab uden for koncernforhold afstår aktier, må ligeledes medregnes aktier, der tilhører den nævnte personkreds, der har en bestemmende indflydelse på selskabet.

Selskaber kan kun fradrage tab på aktieafståelser i det omfang, tabet overstiger udbytter fra danske selskaber, som selskabet har været fritaget for at medregne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ved indkomstopgørelsen (§ 5, stk. 5, jfr. § 6, stk. 7). Denne fritagelsesregel gælder kun, hvor det udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) i hele indkomståret, hvor udbyttet modtages, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet), således

at begrænsningen af tabsfradraget kun gælder for sådanne moderselskaber. Begrænsningen omfatter både de tilfælde, hvor tabet vedrører selskabets almindelige indkomst (indenfor 3-årsperioden) eller selskabets særlige indkomst (efter 3 års ejertid) som følge af hovedaktionærreglen.

16. Under folketingets behandling af lovforslaget om ændrede regler for aktieavancebeskatningen blev det tilkendegivet, at den i lovforslaget indeholdte hovedaktionærregel skulle ændres så snart som muligt som led i den påtæknte lempelse af beskatningen ved generationsskifte.

Det må derfor påregnes, at hovedaktionærreglen i den foreliggende udformning kun får virkning i et kortere tidsrum, og i beskrivelsen af hovedaktionærreglen nedenfor er det som følge heraf lagt til grund, at aktieafståelsen finder sted i tiden 1/7-31/12 1981, og at den for skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår, sker i indkomståret 1981.

17. Fortjeneste eller tab skal som nævnt opgøres efter en gennemsnitsmetode nogenlunde svarende til den hidtidige gennemsnitsmetode. Hvis der tidligere er afstået aktier i selskabet, vil den samlede anskaffelsessum fremkomme som den resterende anskaffelsessum pr. 1. juli 1981 for den skattepligtiges aktiebeholdning på dette tidspunkt opgjort efter de hidtidige regler med tillæg af de faktiske anskaffelsessummer for de i tiden 1. juli 1981 til afståelsen erhvervede aktier. Tegningsretter indgår som hidtil med det beløb, der skal indbetales ved tegningen (§ 6, stk. 2).

De tidligere regler for opgørelse af den gennemsnitlige anskaffelsessum findes i § 7 i lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, og er nærmere beskrevet i cirkulære nr. 154 af 21. juni 1961 og cirkulære nr. 113 af 6. juni 1963.

Ved salg af en del af aktierne i selskabet sondres der efter de gennenførte regler ikke mellem aktier med forskellig kursværdi på afståelsestidspunktet. der lægges alene vægt på aktiernes pålydende, herunder pålydende værdi af de aktier der tegnes ved udnyttelse af tegningsretter, og den pålydende værdi af fondsaktier. Konvertible obligationer indgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, jfr. pkt. 22 e.

Det kan tænkes, at en skattepligtig ikke er hovedaktionær ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 1981 og afstår aktier, der behandles efter reglerne for almindelige aktier. Han bliver derefter, f.eks. ved køb af aktier, hovedaktionær og afstår derefter inden udgangen af 1981 aktier, der skal behandles efter reglerne for hovedaktionærafståelser. Der skal i disse tilfælde regnes med de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, den skattepligtige ejer på det tidspunkt, han bliver hovedaktionær, således at anskaffelsessummen for de afståede (ældste) aktier ikke medregnes, ligesom der bortses fra disse aktiers pålydende.

Eksempel: En skattepligtig har i 1975 erhvervet 10.000 kr. aktier i et selskab ud af en aktiekapital på 100.000 kr. til kurs 200 eller for 20.000 kr. og i 1976 andre 10.000 kr. i samme selskab til kurs 250 eller for 25.00 kr.

I august 1981 sælges 5.000 kr. af disse aktier. Efter "first in-first out" reglen er det halvdelen af de i 1975 erhvervede aktier, der afstås. anskaffelsessummen for de resterende aktier, som er anskaffet i 1975, er 10.000 kr. Salget får ingen skattemæssig virkning, da den skattepligtige har ejet aktierne i mere end 3 år.

I oktober 1981 erhverver den skattepligtige 15.000 kr. aktier i samme selskab til kurs 150 eller for 22.500 kr. og er herefter hovedaktionær.

Den samlede anskaffelsessum for de aktier der skal indgå i den gennemsnitlige anskaffelsessum udgør herefter:

Pålydende anskaffelsessum 5.000 kr. anskaffet i 1975 for ........................ 10.000 kr. 10.000 kr. anskaffet i 1976 for ........................ 25.000 kr. 15.000 kr. anskaffet i 1981 for ........................ 22.500 kr. --------------------------------------------------------------------- 30.000 kr............................................... 57.500 kr. =====================================================================

I stedet for at anvende de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, den skattepligtige ejede den 1. juli 1981 og havde i behold, da han blev hovedaktionær, kan han vælge at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for disse. Har han efter 1. juli 1981 og før han blev hovedaktionær, afstået aktier, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse i den gennemsnitlige anskaffelsessum.

En skattepligtig, der er hovedaktionær på tidspunktet for afståelse af aktier, skal anvende gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ikke indgår i indkomstopgørelsen, idet det har betydning for opgørelsen af anskaffelsessummen for de resterende aktier. Det gælder således, når der afstås mindre end 1 pct. af aktiekapitalen efter 3 års ejertid.

Er den skattepligtige ved en aktieafståelse omfattet af hovedaktionærreglen, skal den pågældende også ved fremtidige afståelser anvende gennemsnitsmetoden. Dette gælder, selv om han ikke bliver beskattet som hovedaktionær, f. eks. fordi den skattepligtige ikke inden for de sidste 5 år forud for afståelsen har ejet 25 pct. af aktiekapitalen.

18. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen med fradrag af omkostninger ved afståelsen og anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger ved erhvervelsen opgjort som foran anført.

Også ved afståelse foretaget af hovedaktionærer er det den først erhvervede aktie, der anses for afstået først (§ 5, stk. 2, jfr. § 6, stk. 7). Er den ældste aktie erhvervet for mindre end 3 år siden, vedrører fortjeneste eller tab herefter den almindelige indkomst og ellers den særlig indkomst. Aktieretter og tegningsretter, som den skattepligtige ikke selv udnytter, men afstår, skal anses for erhvervet samtidig med moderaktien (§ 5, stk. 4, jfr. § 6, stk. 7). Endvidere træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 af aktier erhvervet før dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere (§ 5, stk. 6, jfr. § 6, stk. 7).

Det er tidligere anført, at selskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kun kan fradrage tab i det omfang, de overstiger skattefri udbytter.

19. I den fortjeneste, der opgøres ved hovedaktionærers afståelser, indrømmes et årligt fradrag på 9 pct. af anskaffelsessummen for aktierne. Da 9 pct.-fradraget tidligst indrømmes for indkomståret 1981 og ikke for afståelsesåret, kan fradraget ikke få betydning for indkomstopgørelsen for 1981. Da det som anført under pkt. 16 er meningen, at hovedaktionærreglen skal ændres så snart som muligt, er 9 pct.-fradraget ikke nærmere omtalt i cirkulæret.

20. I de tilfælde, hvor fortjenesten indgår i den særlige indkomst, dvs. hvor afståelsen finder sted efter at der er forløbet 3 år fra erhvervelsen, indrømmes der endvidere et bundfradrag (§ 7, stk. 1, 2. pkt., jfr. stk. 4-6). Overgrænsen for dette fradrag udgør, hvis den skattepligtige ejer hele aktiekapitalen og afstår denne, 125.000 kr. Afstår han kun en mindre andel af selskabets samlede aktiekapital, er

bundfradragets overgrænse kun en forholdsmæssig del af 125.000 kr. Afstår han således kun 50 pct. af den samlede aktiekapital, er bundfradragets overgrænse 62.500 kr., hvad enten han alene ejer disse 50 pct. af aktiekapitalen, eller han ejer en større andel af aktiekapitalen, men kun afstør 50 pct. som nævnt.

Selve bundfradraget udgør forskellen mellem overgrænsen og det ialt beregnede 9 pct.-fradrag. 125.000 kr.-fradraget vil derfor først og fremmest have betydning, når der ikke indrømmes 9 pct.-fradrag eller dette er af mindre størrelse. Som foran anført vil der ved afståelser i indkomståret 1981 ikke blive givet 9 pct.-fradrag, og 125.000 kr.-fradraget har derfor særlig betydning for afståelser i dette indkomstår.

Bundfradrag og 9 pct.-fradraget kan ikke overstige de samlede fortjenester.

Den skattepligtige kan inden for 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet bundfradrag på 125.000 kr. (§ 7, stk. 5, 2. pkt.).

Denne bestemmelse får betydning, når man afstår aktier som hovedaktionær i flere selskaber.

I den fortjeneste, der fremkommer, efter at der i fortjenesten er foretaget 9 pct.-fradrag og bundfradrag, indrømmes der som hidtil et fradrag i den samlede nettofortjeneste ved afståelse af aktier på 5 pct., dog højst 4.0 kr. (§ 7, stk. 7). Overført fradrag for tidligere indkomstår fragår ikke før 5 pct.-fradraget beregnes. Endvidere indrømmes der som hidtil for personer et bundfradrag på 6.000 kr. i den samlede særlige indkomst.

Næringsaktier (§ 3)

21. De hidtil gældende regler om fortjeneste eller tab på næringsaktier er opretholdt. Efter disse regler skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst uden hensyn til ejertidens længde. Det gælder også likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. For at aktierne skal anses for næringsaktier er det en forudsætning, at den skattepligtige har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og at de afståede aktier er erhvervet med afståelse for øje.

Afgrænsningen af, hvilke aktier der skal anses for næringsaktier, er ikke ændret ved den nu gennemførte lov.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af næringsaktier opgøres principielt som forskellen mellem afståelsessummen og den del af anskaffelsessummen for aktierne i det pågældende selskab, der falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan dog - uden som hidtil at skulle have tilladelse hos ligningsrådet - vælge i stedet at medtage urealiseret fortjeneste eller tab på aktiebeholdningen i den skattepligtige almindelige indkomst. Ministeren fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opgørelserne. Der skal tilladelse fra ligningsrådet til at ændre det en gang valgte princip.

Konvertible obligationer (§ 8)

22. Ved den nye aktieselskabslov i 1973 blev der fastsat selskabsretlige regler om konvertible og

udbyttegivende gældsbreve. Det typiske for sådanne gældsbreve er, at långiveren ved lånets ydelse har stilling som kreditor i selskabet og skal dækkes forud for aktionærerne ved selskabets ophør. Herudover har långiveren, når betingelserne herfor er opfyldt, ret, men ikke pligt til at blive aktionær i selskabet.

Uanset at der således er gennemført selskabsretlige regler om konvertible obligationer, har der ikke i skattelovgivningen hidtil været fastsat bestemmelser om den skattemæssige behandling af disse værdipapirer, der altså både indeholder en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for kreditor til på et nærmere fastsat tidspunkt at forlange obligationen ombyttet med en aktie i selskabet. Konvertible obligationer er således en mellemform mellem obligationer og aktier.

Landsskatteretten har i to kendelser af 1. september 1978 udtalt, at konvertible obligationer ikke kan behandles som aktier efter den hidtil gældende skattelovgivning. Ved afståelse af de konvertible obligationer kunne der således ikke ske beskatning af fortjenesten i forhold til anskaffelsessummen (tegningskursen), med mindre der var tale om næring eller spekulation.

I overensstemmelse hermed dannede obligationernes kursværdi umiddelbart før konverteringen grundlaget for avanceberegningen ved afståelse af de nye aktier efter konverteringen. Aktierne ansås for erhvervet på konverteringstidspunktet for en anskaffelsessum, der svarer til obligationernes kursværdi umiddelbart forud for konverteringen. Dette gjaldt uanset, at aktierne i realiteten oftest var erhvervet til kurs 100 og indebærer et værdifald på de gamle aktier, hvilket som ovenfor nævnt får betydning ved aktieavanceberegningen ved salg af disse gamle aktier.

De nye regler går uden for næringstilfældene ud på følgende:

a. Hvis en aktionær får ret til at tegne konvertible obligationer i selskabet, anses han at have modtaget en tegningsret for 0 kr.

Vælger aktionæren at afstå denne ret til at tegne konvertible obligationer, vil han kun blive beskattet af fortjenesten, der her er lig med afståelsessummen, hvis moderaktien er erhvervet mindre end 3 år før afståelsen. Har aktionæren erhvervet moderaktien mere end 3 år før afståelsen af retten til at tegne konvertible obligationer, har afståelsen ingen skattemæssige virkninger.

Hvis andre end aktionærerne i selskabet tegner konvertible obligationer, betragtes tegningsbeløbet med tillæg af vederlget for tegningsretten og eventuelle omkostninger som anskaffelsessum.

b. Aktionæren kan i stedet vælge selv at udnytte retten til at tegne konvertible obligationer. I så fald modtager han en fordring (obligation) på selskabet sammen med en ret til, at denne obligation senere omdannes til en aktie i selskabet. Den konvertible obligation betragtes som omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Værdipapiret anses for erhvervet på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten til den konvertible obligation. Det vil typisk være, når beslutning herom træffes af generalforsamlingen. Den konvertible obligation anses for erhvervet til tegningskursen. For den skattepligtige, som først har købt retten til at tegne konvertible obligationer og derefter har udnyttet denne ret, anses den konvertible obligation dog for erhvervet på tidspunktet for købet af tegningsretten. anskaffelsessummen opgøres som anført under a.

Afhænder indehaveren obligationen, vil dette uden for hovedaktionærtilfældene, jfr. pkt. e, kun have skattemæssig betydning, såfremt der ikke er forløbet tre år efter erhvervelsen. I så fald beskattes eventuel fortjeneste, dvs. forskellen mellem afståelsesvederlaget og erhvervelsessummen. Konstateres der tab ved afståelsen (hvilket kan være tilfældet, hvis kursen på aktierne i det pågældende selskab er faldet til under 100), kan dette tab fratrækkes efter de ny aktieavancebeskatningsregler, dvs. kun i det omfang tabet kan rummes i fortjeneste ved anden afståelse af aktier m.v. i afhændelsesåret eller i de efterfølgende fem indkomstår.

c. Kontant indfrielse af konvertible obligationer finder typisk kun sted, hvis kursen på aktierne i det pågældende selskab er under pari, eller hvis obligationsejeren forpasser tiden for konvertering. Indfrielsen har - ligesom afhændelse - kun skattemæssig betydning, såfremt der på indfrielsestidspunktet ikke er forløbet

tre år efter erhvervelsen af værdipapiret. Det bemærkes, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 B om beskatning af afståelsessummen ved afståelse af aktier m. v. til det selskab, der har udstedt aktierne, ikke anses for anvendelig på indfrielsesbeløb for konvertible obligationer.

d. Konvertering af de konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser. De ny aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt som de konvertible obligationer og for samme anskaffelsessum. Afhændelse af de ny aktier har således kun skattemæssig betydning, såfremt afståelsen sker inden tre år efter erhvervelsen af de konvertible obligationer.

Ved anvendelse af "first in-first out" reglen holdes konvertible obligationer indtil konverteringen adskilt fra aktierne, idet de sidestilles med aktier med særlige rettigheder.

e. Hovedaktionærreglen i lovens § 4 omfatter også konvertible obligationer. Avance og tab ved afståelse af konvertible obligationer indgår derfor også i opgørelsen af fortjeneste og tab efter hovedaktionærreglen. Konvertible obligationer er imidlertid ikke aktier og indgår derfor ikke i aktekapitalen. Ved afgørelsen af om den skattepligtige har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, skal der derfor bortses fra konvertible obligationer. Dette gælder både opgørelsen af størrelsen af den skattepligtiges aktiebeholdning og størrelsen af den samlede aktiekapital. Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, medregnes konvertible obligationer ikke ved opgørelsen af aktiekapitalen. Derimod medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Begrænsningen af skattefriheden til 1 pct. af aktiekapitalen gælder således, hvad enten der afstås aktier eller konvertible obligationer.

Ved anvendelsen af gennemsnitsmetoden skal som pålydende værdi af den konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som obligationen kan konverteres til.

Hvis den skattepligtige herefter er omfattet af hovedaktionærreglen, vil beskatningen også omfatte afståelse af konvertible obligationer.

Det anførte kan belyses ved følgende eksempel:

Aktiekapitalen i et selskab udgør 1.000.000 kr, hvoraf den skattepligtige (eventuelt sammen med nært pårørende) ejer 300.000 kr. Der er udstedt konvertible obligationer, der giver ret til konvertering til aktier af samme pålydende, for i alt 400.000 kr., hvoraf den skattepligtige ejer konvertible obligationer for 20.00 kr. Da den skattepligtige ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen, nemlig 300.000 kr. af 1.000.000 kr., anses han som omfattet af hovedaktionærreglen. Han kan skattefrit afstå 1 pct. af aktiekapitalen, altså 10.000 kr., og det er uden betydning, om det er aktier eller konvertible obligationer, han afstår. Afstår han mere end 10.000 kr. i det pågældende indkomstår, indgår fortjeneste eller tab i den skattepligtige indkomst, og det er her ligeledes uden betydning, om afståelsen omfatter aktier eller konvertible obligationer.

Det årlige 9 pct.-fradrag ved afståelse af aktier, der er omfattet af værnsreglen, indrømmes også ved konvertible obligationer, men indrømmes som tidligere anført normalt ikke ved afståelse i 1981.

125.000 kr.-fradraget gælder ikke for konvertible obligationer, da disse som ovenfor nævnt ikke er en del af aktiekapitalen (§ 8, stk. 3).

f. For så vidt angår konvertible obligationer, som den skattepligtige ejer ved ordningens ikræfttræden den 1. juli 1981, anses obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 som anskaffelsessum, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere (§ 8, stk. 4). Det er således denne kursværdi, henholdsvis den faktiske anskaffelsessum, der lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab. Er den skattepligtige omfattet af hovedaktionærreglen, indgår kursværdien, henholdsvis anskaffelsessummen i opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.

Der er ikke fastsat særlige regler i loven om opgørelsen af kursværdien den 1. juli 1981 af konvertible obligationer. Kursværdien må herefter opgøres efter de samme principper, som i øvrigt gælder for konvertible obligationer.

Er de konvertible obligationer børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det således den noterede kurs, der skal anvendes. Er der tale om unoterede obligationer, som har været genstand for omsætning i tiden omkring den 1. juli 1981, er det den værdi, de er omsat til, der skal anvendes. I andre tilfælde må man kunne beregne kursen med udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981, idet der dog må tages hensyn til særlige forhold, der begrunder afvigelser herfra. Der kan således være sket udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen eller have været ekstraordinært store indtægter eller udgifter o.lign. i tiden mellem statusdagen i det pågældende regnskab og den 1. juli 1981.

g. Efter ligningslovens § 4 skal gevinst eller tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer og fordringer m.v. indgå i den skattepligtige indkomst for forsikringsselskaber, banker og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i sådanne aktiver. Denne bestemmelse er hidtil anset anvendelig på konvertible obligationer, der som foran anført tidligere er blevet behandlet som obligationer m.v. Herefter er også forsikringsselskabers beholdning af konvertible obligationer blevet behandlet efter reglerne i ligningslovens § 4.

Efter gennemførelsen af de ændrede regler om beskatning af aktieavancer skal konvertible obligationer sidestilles med aktier, og fortjeneste eller tab ved afståelse af konvertible obligationer skal således ikke længere beskattes efter ligningslovens § 4. I de tilfælde, hvor aktier ikke behandles som næringsaktier, men som anlægsaktier, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller indfrielse af konvertible obligationer efter 3 års ejertid derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med mindre der er tale om aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Beskatning ved dødsfald

23. De foretagne ændringer i den skattemæssige behandling af aktier har samtidig medført ændringer i den skattemæssige behandling af aktier, der indgår i et dødsbo.

Hovedprincipperne i de efter lovændringen gældende regler kan kort sammenfattes således:

- Hvis der i et dødsbo indgår almindelige aktier, kan en udlægsmodtager ikke som tidligere indtræde i afdødes skattemæssige stilling. Der beregnes ikke passivposter ved udlæg af aktierne. Udlægstidspunktet anvendes som anskaffelsestidspunkt og udlægsværdien som anskaffelsessum for arvingen.

- Hvis der i et bo indgår næringsaktier, behandles disse som hidtil.

- Hvis der i et dødsbo indgår hovedaktionæraktier, kan en udlægsmodtager fortsat indtræde i afdødes skattemæssige stilling, såfremt aktierne har været ejet i mere end 3 år, og passivposter kan tilsvarende beregnes. Indtil da betragtes aktierne som almindelige aktier.

Almindelige aktier

24. Reglen i § 10, stk. 1, betyder et brud med det hidtil gældende princip om kontinuitet i beskatningen. Bruddet betyder, at beskatning af fortjeneste ved udlæg af almindelige aktier i et dødsbo fuldstændig undlades uden hensyntagen til, hvor længe afdøde har besiddet de pågældende aktier. Beskatning undlades også, når de udlagte aktier overstiger modtagerens andel i boet. For så vidt angår udlæg til legatarer må det i disse tilfælde dog kræves, at det i testamentet er bestemt, at legatet skal udlægges i aktier i det pågældende selskab.

Udlægsmodtager kan ikke som tidligere indtræde i afdødes skattemæssige stilling.

25. Af § 10, stk. 2, fremgår, at udlægsmodtager som anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for disse aktier ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste og tab ved afståelse skal anvende henholdsvis udlægstidspunktet og udlægsværdien i boopgørelsen. Kravet om, at udlægstidspunktet skal benyttes som arvingens erhvervelsestidspunkt ved afståelse betyder, at udlægsmodtager for at opnå skattefrihed selvstændigt skal opfylde betingelsen om en besiddelsestid på 3 år, regnet fra udlægsdatoen, jfr. § 4, stk. 1. Det er således uden betydning, om afdøde selv eller boet kunne have afstået aktierne skattefrit.

Som anført ovenfor er udlægsværdien i boopgørelsen udlægsmodtagers anskaffelsessum. Denne anskaffelsessum får betydning, såfremt de almindelige aktier afstås inden 3 år efter udlægget, eller såfremt aktierne senere hos modtager bliver omfattet af § 4, stk. 4, om hovedaktionæraktier.

Ved afståelse senere end 3 år efter udlægget beskattes fortjeneste ikke, jfr. § 4, stk. 1.

26. De opgørelser, der alt efter boets behandlingsform kan blive tale om, er følgende:

- Den endelige boopgørelse i offentligt behandlede boer samt i privatskiftede boer.

- En opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, hvor et privatskiftet bo ikke er afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet.

- En opgørelse efter kildeskattelovens § 20 C, stk. 4, hvor et bo efter 15 måneders forløb udleveres fra offentlig behandling til privat skifte.

- En meddelelse efter kildeskattelovens § 17, stk. 2, ved udlæg inden skæringsdagen.

Såfremt skattemyndigheden ændrer værdien i en af de ovenfor nævnte boopgørelser, er det den ændrede værdi, der skal lægges til grund. Hvis boet i den endelige boopgørelse ændrer værdiansættelsen ved a contoudlægget, er det værdien i den endelige boopgørelse, der anses for anskaffelsessum, medens tidspunktet for udlægget fortsat anses for anskaffelsestidspunktet.

27. Hvis aktierne afstås af boet, anvendes de almindelige regler om beskatning af fortjeneste. Om afståelsen kan ske skattefrit efter § 4, stk. 1, afhænger af afdødes og boets samlede besiddelsestid. En eventuel fortjeneste beskattes efter de almindelige regler.

28. Hvis arvingen i forbindelse med en afståelse inden for 3 år fra udlægget konstaterer et tab, kan dette tab alene fratrækkes i modsvarende fortjeneste ved afståelse af aktier. Et udækket tab indenfor denne 3 årsperiode vil i de efterfølgende 5 år kunne fradrages i anden fortjeneste ved afståelse af aktier,

jfr. § 2, stk. 1 og 2. Ved afståelse efter 3 års besiddelse kan tab ikke fratrækkes.

Det samme gælder ved tab opstået i forbindelse med boets afståelse af aktier. Her regnes 3 årsperioden dog fra afdødes anskaffelsestidspunkt for den pågældende aktie.

Et tab, afdøde ikke har nået at udnytte inden dødsfaldet, kan ikke overføres til fradrag hos boet, arvingerne eller i øvrigt refunderes. På samme måde kan et tab, boet under bobehandlingen ikke har kunnet udnytte ved fradrag i de efterfølgende 5 år fra tabets konstatering, ikke overføres til arvinger eller give anledning til refusion.

Næringsaktier

29. For så vidt angår næringsaktier opretholdes kontinuiteten i beskatningen.

Udlæg fra et bo kan således som hidtil ske med beskatning i boet eller med succession. Såfremt udlæg med succession vælges, indtræder udlægsmodtager både i afdødes anskaffelsestid, -sum og -hensigt. Passivposter kan beregnes som hidtil.

Reglerne i kildeskattelovens §§ 31 og 32 om muligheden for overførsel af underskud fra afdøde til boet, fra boets tidligere indkomstår til senere indkomstår samt fra længstlevende ægtefælle til boet i forbindelse med skifte af uskiftet bo finder fortsat anvendelse.

I visse tilfælde er der efter gældende regler ikke adgang til at indtræde i boets skattemæssige stilling. Disse regler er ikke ændret, se herom under fælles bestemmelser, punkt 41.

Hovedaktionæraktier

30. Når der i et dødsbo indgår hovedaktionæraktier, opretholdes efter § 10, stk. 3, boets adgang til at vælge mellem beskatning i boet og udlæg med succession. Boet har dog alene denne valgfrihed, når aktieposten har været i afdødes eller afdødes og boets samlede besiddelse i 3 år, således at en eventuel fortjeneste ved afståelse efter § 4, stk. 1, ville blive henført til den særlige indkomst. Hvis boet udlægger eller afstår aktierne inden 3 år fra afdødes anskaffelsestidspunkt, behandles aktierne således som almindelige aktier. Om situationer, hvor der efter gældende regler ikke er adgang til at indtræde i boets skattemæssige stilling, henvises til fælles bestemmelser, pkt. 41.

31. Hvor boet kræver sig beskattet, anvendes de almindelige regler, således at en eventuel fortjeneste i et skattepligtigt bo beskattes efter de almindelige regler.

Boets adgang til fradrag for tab omtales under punkterne 35-40 nedenfor.

32. I tilfælde, hvor udlægsmodtageren indtræder i afdødes skattemæssige stilling, og hvor aktierne både før og efter udlægget er omfattet af hovedaktionærreglen, lægges afdødes anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum til grund ved opgørelsen af fortjeneste og tab, når aktierne afstås.

Fradrag for tab ved afståelse kan ske i tabsårets og de 5 efterfølgende års særlige indkomst, jfr. § 4, stk. 4. Arten af den særlige indkomst er her uden betydning. Tabet kan imidlertid ikke overføres til fradrag i almindelig indkomst. Hvor udlægsmodtageren således indtræder i afdødes skattemæssige stilling, kan

der i boopgørelsen som hidtil optages passivposter med indtil 25 pct. til udligning af dennes eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende aktierne. Ved beregningen af passivposter tages fradraget i den opgjorte fortjeneste på op til 125.000 kr. i henhold til § 7, stk. 4 og 5, samt fradraget på højst 4.000 kr. efter § 7, stk. 7, ikke i betragtning, jfr. kildeskattelovens § 33 A, stk. 2, som er ændret i forbindelse med de nye aktieavancebeskatningsregler.

33. Hvor aktierne før dødsfaldet var hovedaktionæraktier, men udlægsmodtageren ikke selvstændigt opfylder betingelserne for at blive beskattet som hovedaktionær, og boet ikke har ladet sig beskatte af fortjenesten, opretholdes beskatningen efter § 4 hos udlægsmodtageren, men den bortfalder efter 5 år fra udlægstidspunktet. Fortjeneste ved afståelse inden 5 år fra udlægsdatoen, beskattes herefter som særlig indkomst efter § 4, stk. 1. Udlægsmodtageren kan derfor først efter 5 år sælge aktierne skattefrit, forudsat udlægsmodtageren ikke selv i mellemtiden er blevet omfattet af hovedaktionærreglen. Afdødes anskaffelsessum anvendes som anskaffelsessum ved opgørelsen af en eventuel fortjeneste. Passivposter vil også i denne situation kunne beregnes med indtil 25 pct.

Fradrag for tab sker efter retningslinierne i § 2, stk. 1 og 2, samt § 4, stk. 4, som disse tidligere er beskrevet under punkt 32. Tab på aktier afstået inden 5 år fra udlægget, kan fratrækkes i tabsårets og de 5 efterfølgende års særlige indkomst. Efter 5 år fra udlægget kan et salgstab ikke bringes til fradrag, hverken i særlig indkomst eller i senere fortjenester på aktier.

34. I tilfælde, hvor aktierne ved udlægget ikke er hovedaktionæraktier, og der således er tale om almindelige aktier, anvendes udlægsværdien i boopgørelsen som anskaffelsessum, uanset om aktierne hos udlægsmodtager som følge af egne erhvervelser ved udlægget eller senere bliver hovedaktionæraktier. Der beregnes ikke passivposter i disse tilfælde.

35. I henhold til de almindeligt gældende successionsregler kan der ikke foretages udlæg med succession, hvor der konstateres tab på et aktiv, jfr. i øvrigt herom nedenfor i punkt 41, under fælles bestemmelser. Det følger heraf, at et tab senest skal udnyttes af boet.

36. Hvis afdøde i de sidste 5 indkomstår inden dødsfaldet har haft et tab efter § 4, stk. 4, og afdøde ikke har nået at udnytte dette, kan tabet efter § 11, stk. 1, overføres til fradrag i den særlig indkomst for tiden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet (mellemperioden) eller om nødvendigt i boets særlige indkomst for dettes senere indkomstår, dog således at fradrag senest skal ske i det 5. indkomstår efter tabets konstatering.

En forudsætning for tabsoverførsel er, at der er foretaget afsluttende ansættelse for mellemperioden efter kildeskattelovens § 14, stk. 2, eller § 15.

37. Hvis afdøde i mellemperioden har konstateret et tab ved aktieafståelse, kan et uudnyttet tab herved overføres til fradrag i boets særlige indkomst for det første indkomstår eller om nødvendigt i boets særlige indkomst for de følgende 4 indkomstår. Også her er det en forudsætning, at der er foretaget afsluttende ansættelse efter de under punkt 36 nævnte bestemmelser.

Tab konstateret hos afdøde kan aldrig give anledning til refusion fra skattemyndighederne af et uudnyttet tab (carry back).

38. Hvis boet i forbindelse med afståelse eller udlæg af aktier under bobehandlingen konstaterer et tab, kan dette efter § 11, stk. 3, overføres til fradrag i boets særlige indkomst for de 5 efterfølgende indkomstår, jfr. den almindelige regel i § 4, stk. 4.

Såfremt tabet på denne måde ikke fuldt ud kan udnyttes, kan 30 pct. af det resterende tab kræves udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet kan dog ikke overstige summen af den særlige indkomstskat, som afdøde, den med denne sambeskattede ægtefælle og dødsboet har betalt i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted og i de to foregående indkomstår.

39. En længstlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, kan efter § 12, stk. 1, i visse situationer ved skifte overføre et uudnyttet tab, der er konstateret inden for de sidste 5 indkomstår inden skiftebegæringens imødekommelse. Tabet kan alene overføres til fradrag i boets særlige indkomst, hvis tabet ikke kan dækkes ind ved fradrag i længstlevendes egen særlige indkomst efter § 4, stk. 4, og kun for de samme indkomstår, dvs. de 5 indkomstår efter indkomståret for tabets konstatering. Såfremt boet ikke ønsker tabet overført, kan længstlevende efter reglen i § 4, stk. 4, videreføre tabet til fradrag i særlig indkomst i længstlevendes næste indkomstår, men kun for den del af tabet, boet ikke ville have kunnet udnytte det foregående år.

Et tab kan ikke overføres til fradrag i boets sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller opgørelsen efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, ligger før afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. Hvis et tab overføres til boet, kan længstlevende for det mistede fradrag rejse refusionskrav i boet. Dette beløb medregnes ikke i længstlevendes skattepligtige indkomst og kan heller ikke fradrages ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst.

40. Hvor et tab, der er konstateret af boet i forbindelse med afståelse eller arveudlæg af aktier under skifte af et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, ikke fuldt ud kan udnyttes ved overførsel til boets senere indkomstår, kan 30 pct. af det resterende tab kræves refunderet af skattemyndigheden som nævnt under punkt 38.

30 pct.s refusionsbeløbet må i denne situation ikke overstige summen af den særlige indkomstskat, som længstlevende, afdøde og boet har betalt i de to foregående indkomstår.

Fælles bestemmelser om beskatning ved dødsfald

41. I visse tilfælde er der efter gældende regler ikke adgang for udlægsmodtageren til at indtræde i boets skattemæssige stilling.

Disse regler er uændrede. Det vil sige, at der ikke kan ske udlæg med succession,

- hvis der ved udlæg af en aktie konstateres tab,

- ved arveforskud,

- i et skattefrit bo,

- hvis længstlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter med enkelte arvinger, medens resten af boet udleveres til fortsat hensidden i uskiftet bo, samt

- hvor aktiver i et privatskiftet bo ved 15 måneders fristens udløb stadig befinder sig i boet.

I visse situationer indtræder en længstlevende ægtefælle fuldt ud i afdødes skattemæssige stilling.

Disse regler er ligeledes uændrede. Den længstlevende ægtefælle indtræder således altid i afdødes skattemæssige stilling, hvor

- boet udleveres ægtefællen til hensidden i uskiftet bo,

- ægtefællen får udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden efter arveafgiftslovens § 14 A,

- boet udlægges ægtefællen uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1.

Den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab ved en længstlevende ægtefælles afståelse af aktier svarer derfor i disse tilfælde og uanset aktiernes art ganske til den skattemæssige behandling, førstafdødes fortjenester eller tab ville have fået.

Fusion

42. Hvor reglerne i loven om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. skal anvendes ved fusion af selskaber, behandles aktier i det fortsættende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktierne i det ophørende selskab, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Hvorvidt og i hvilket omfang der skal ske beskatning ved afhændelse af aktier i det fortsættende selskab, vil således afhænge af tidspunkt og anskaffelsessum for aktierne i det ophørende selskab.

Hvis en aktionær inden 5 år efter fusionen afstår de modtagne aktier i det fortsættende selskab, beskattes han efter hovedaktionærreglen, hvis et salg af aktierne i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter denne regel. Dette gælder, selv om han ikke opfylder betingelserne for at blive anset som hovedaktionær i det fortsættende selskab. Den pågældende kan dog i et indkomstår skattefrit afstå aktier indenfor, hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab.

Hvis aktionæren er eller ved fusionen bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab, kan han skattefrit afstå op til 1. pct. af aktiekapitalen i det fortsættende selskab.

Skattekontrollovens § 8D, stk. 2

43. Som anført ovenfor gælder der i henhold til § 4 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. særlige regler for beskatning af hovedaktionærer.

Beskatning sker efter denne bestemmelse, hvis den aktionær, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, inden for et indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, medregnes aktier, der tilhører aktionærens nære pårørende eller selskaber m.v., hvori han har den bestemmende indflydelse.

I tilfælde hvor den sælgende aktionær ikke selv har så store aktieposter eller en så stor del af stemmeværdien som

anført, kan ligningsmyndighederne og aktionærerne have behov for oplysning om, hvorvidt personer eller selskaber indenfor den foran omtalte kreds ejer aktier eller råder over stemmerettigheder i selskabet.

For at imødekomme dette behov er der ved § 7 i lov nr. 296 af 10. juni 1981 om ændring af forskellige skattelove (aktieavancebeskatning m.m.) vedtaget en bestemmelse (skattekontrollovens § 8D, stk. 2) der udvider såvel ligningsmyndighedernes som de skattepligtiges adgang til at skaffe sig oplysninger om andre personers og selskabers aktiebesiddelser m.v.

44. Reglerne går ud på, at bestyrelser for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber samt investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, på forlangende skal give de skattelignende myndigheder de oplysninger, de er i besiddelse af om aktionærforholdene i selskabet.

De skattelignende myndigheder kan således kræve oplysninger om navn og adresse på personer, selskaber m.m., som er eller indenfor et nærmere angivet tidsrum har været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet eller foreningen. Endvidere kan de skattelignende myndigheder indkræve oplysninger om størrelsen af de pågældendes aktieposter m.v. eller stemmerettigheder.

Ifølge aktieselskabsloven kan et aktieselskabs vedtægter bestemme, at aktionærens navn skal noteres i en aktiebog, der på selskabets kontor skal være tilgængelig for offentlige myndigheder. I andre tilfælde, d.v.s. hvor aktierne er ihændehaver-aktier, vil aktionærens navn som oftest ikke fremgå af aktiebogen.

I anpartsselskaber påhviler det bestyrelsen at føre en fortegnelse over anpartshaverne. Denne fortegnelse skal foruden for offentlige myndigheder være tilgængelig for enhver anpartshaver.

Herudover skal der både i aktie- og anpartsselskaber med virkning fra 1. januar 1981 føres en særlig fortegnelse over de aktionærer eller anpartshavere, der besidder aktier eller anparter, som er tillagt enten mindst 10 pct. af stemmerettighederne i selskabet, eller hvis pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af indskudskapitalen, dog mindst 100.000 kr. For anpartsselskaber finder reglerne dog kun anvendelse i de selskaber, hvor indskudskapitalen andrager 100.000 kr. eller mere.

Selvom et selskabs ledelse hverken af aktiebogen eller af de nævnte fortegnelser udmiddelbart kan se, hvem der er aktionærer i selskabet, vil ledelsen undertiden være bekendt med, hvem aktierne eller stemmerettighederne tilhører. Også denne viden kan kræves oplyst efter skattekontrollovens § 8D, stk. 2.

Hvis der i et selskab eller en forening ikke findes en bestyrelse, således som tilfældet kan være i et anpartsselskab, vil oplysningspligten i så fald påhvile ledelsen af det pågældende selskab eller forening. I anpartsselskaber vil de oplysningspligtige i så fald være selskabets direktion.

45. Det oplysninger, som de skattelignende myndigheder således kan indkræve hos et selskabs eller en forenings bestyrelse, kan anvendes over for den skattepligtige som dokumentation for, at den pågældende er omfattet af hovedaktionærreglen.

Den skattepligtige kan imidlertid have interesse i på et tidligere tidspunkt at få oplysninger om andre aktionærers aktiebesiddelser. Skattemyndighederne kan derfor under visse betingelser i henhold til skattekontrollovens § 8D, stk. 2, videregive de modtagne oplysninger til den skattepligtige.

Det er således en betingelse, at den skattepligtige ikke selv har adgang til oplysningerne. Oplysninger kan således ikke kræves, hvis den skattepligtige sammen med ægtefællen ejer 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Der kan heller ikke blive tale om at videregive oplysninger om ejerforhold i anpartsselskaber, idet anpartsfortegnelsen som ovenfor anført er tilgængelig for enhver anpartshaver.

Som anført foran kan en aktionær gøre sig bekendt med aktiebesiddelser, der er tillagt enten mindst 10 pct. af stemmerettighederne i selskabet, eller hvis pålydende værdi udgør mindst 10 pct. af indskudskapitalen, dog mindst 100.000 kr. Hvor en aktionær således selv af de tilgængelige oplysninger kan se, at han er omfattet af hovedaktionærreglen, kan han ikke forlange oplysninger om andres aktiebesiddelser.

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige enten har solgt eller har afgivet tilbud om salg af aktierne m.v., alene betinget af, at han ikke er omfattet af hovedaktionærreglen. Heri ligger, at den pågældende overfor tredjemand i bindende form skal have afgivet tilsagn om at sælge under forudsætning af, at han ikke er hovedaktionær. denne tilkendegivelse skal foreligge i en sådan for, at den kan forevises for ligningsmyndighederne. Der må derfor stilles krav om skriftlig dokumentation.

Den skattepligtige skal have en aktuel retlig og skattemæssig interesse i at modtage de pågældende oplysninger. Udenlandske aktionærer, der ikke er skattepligtige af aktieavancer, og skattefri institutioner kan derfor ikke forlange oplysninger fra skattemyndighederne. I de tilfælde, hvor den skattepligtige ejer 1 pct. eller mindre af aktiekapitalen, og den afståede aktie (den ældste) er erhvervet for 3 år siden, er fortjenesten eller tabet indkomstopgørelsen uvedkommende. Den skattepligtige kan derfor ikke anses for at have en retlig skattemæssig interesse i at få oplylsning om andres aktiebesiddelser.

Hvis den skattepligtige ejer mere end 1 pct. af aktiekapitalen, men afstår 1 pct. eller mindre af denne i indkomståret, og de afståede aktier er 3 år gamle, har det kun betydning for en eventuel regulering af anskaffelsessummen for de resterende aktier, om den skattepligtige er hovedaktionær. I sådanne tilfælde kan han derfor kun kræve oplysning om andres aktiebesiddelser, når han har afstået aktierne endeligt.

46. I den anmodning om forhåndsoplysninger om andres aktiebesiddelser, som den skattepligtige indgiver overfor skattemyndighederne, skal den pågældende give de oplysninger og fremlægge en sådan dokumentation, som er nødvendig for at skattemyndighederne kan tage stilling til, om de betingelser, der er angivet under pkt. 45, er opfyldt.

Den skattepligtige skal endvidere give oplysninger om navn og adresse på de familiemedlemmer m.v., som eventuelt efter hans formening vil kunne komme i betragtning ved bedømmelsen af, om han er omfattet af værnsreglen.

Ligningsmyndighederne søger derpå oplysninger hos det pågældende selskab om de anførte personers aktiebesiddelse. Ligningsmyndighederne er dog ikke afskåret fra at give oplysninger, der rækker udover den angivne personkreds, hvis dette skønnes mest praktisk. Dette kan navnlig være tilfældet, hvis selskabet som svar på en forespørgsel sender en fuldstændig fortegnelse over de kendte aktionærer. Omvendt kan ligningsmyndighederne nøjes med at give oplysning om et enkelt eller enkelte familiemedlemmers aktiebesiddelser, hvis denne aktiebesiddelse er tilstrækkelig til, at den skattepligtige vil være omfattet af hovedaktionærreglen.

Ligningsmyndighederne skal ikke vurdere, om de oplysninger, der videregives, er rigtige, og ikke på forhånd tage stilling til, om den skattepligtige er omfattet af hovedaktionærreglen. Opgaven består alene i

at videregive de modtagne oplysninger til den skattepligtige.

Ikrafttræden m.v.

47. De nye regler finder anvendelse på afståelser, der finder sted den 1. juli 1981 eller senere, medens de hidtil gældende regler finder anvendelse på afståelse til og med den 30. juni 1981.

Det er derfor af betydning, hvornår en afståelse skal anses for sket. Hvis afståelsen sker i form af et salg, er afståelsen sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger indgås en endelig aftale om afståelsen. Det vil i praksis for aktier, der handles på børsen, normalt være børsnotaens dato, der lægges til grund, jfr. foran under pkt. 7. Sker afståelsen ved gave eller ved arveforskud, er det afgørende tidspunkt i almindelighed det tidspunkt, hvor modtageren underrettes om overdragelsen. For så vidt angår likvidationsudlodninger, er tidspunktet for udlodningen afgørende.

Er afståelsen sket før den 1. juli 1981, skal fortjeneste eller tab opgøres efter de hidtidige regler, herunder gennemsnitsmetoden, og normalt ingå i almindelig eller særlig indkomst, afhængig af om afståelsen er sket inden for 2 år efter erhvervelsen eller efter 2 års forløb.

En aktiepost i et dødsbo, der er udlagt inden den 1. juli 1981, og som er afstået af udlægsmodtageren inden den 1. juli 1981, behandles efter de hidtil gældende regler. Dette betyder, at fortjeneste eller tab ved afståelsen skal medregnes ved opgørelsen af arvingens særlige indkomst, uanset afdødes anskaffelsestidspunkt. Hvor der er tale om næringsaktier, skal fortjeneste eller tab på disse dog medregnes ved opgørelsen af arvingens almindelige indkomst.

Er afståelsen sket den 1. juli 1981 eller senere, behandles den efter de nye regler, herunder den foran omhandlede opdeling på forskellige kategorier af aktier (almindelige aktier, hovedaktionæraktier og næringsaktier), og de for disse kategorier fastsatte metoder for opgørelse af fortjeneste og tab og beskatningen heraf finder anvendelse. Almindelige aktier kan herefter sælges skattefrit, når der er gået 3 år fra anskaffelsestidspunktet, medens tab ikke kan fradrages. Er der ikke gået 3 år fra erhvervelsen, beskattes fortjeneste som almindelig indkomst, medens tab kun kan fratrækkes i aktieavance, jfr. foran.

Indkomstopgørelsen for indkomsåret 1981 vil både kunne omfatte aktieafståelser, der skal behandles efter de tidligere regler, og aktieafståelser, der skal behandles efter de nye regler. I fortjeneste ved afståelse af aktier i tiden 1. januar-30. juni 1981, der skal beskattes som særlig indkomst, fordi der er gået to år fra erhvervelsen, indrømmes der som hidtil fradrag på 5 pct. af fortjenesten, maksimalt 4.000 kr. Samtidig kan der blive tale om at indrømme et tilsvarende fradrag for aktieafståelser i tiden 1. juli-31. december 1981, der beskattes som særlig indkomst efter hovedaktionærreglen. 6.000 kr.-fradraget indrømmes derimod i den for hele indkomståret 1981 opgjorte særlige indkomst.

Den skattepligtige kan i den del af indkomtåret 1981, der ligger efter ikrafttrædelsestidspunktet sælge op til 1 pct. af den samlede aktiekapital skattefrit, uanset hvad der måtte være afstået i den første del af indkomståret 1981, såfremt han har ejet de aktier, han sælger i den sidste del af 1981, i mindst 3 år.

Der indrømmes ikke bundfradrag (125.000 kr.'s-fradrag) for den del af aktiekapitalen, der måtte være afstået i indkomståret 1981 før ikrafttrædelsesdagen.

De nye regler finder tillige anvendelse på en arvings aktieafståelse efter den 1. juli 1981, hvis aktierne er udlagt fra dødsboet før den 1. juli 1981. Hvor aktierne i disse tilfælde er udlagt med succession, regnes lovens frister fra afdødes anskaffelsestidspunkt, og afdødes anskaffelsessum lægges til grund som anskaffelsesværdi. Dette gælder tillige ved a contoudlæg foretaget før den 1. juli 1981. Såfremt der i anledning af et sådant a contoudlæg var mulighed for beregning af passivposter, kan dette også ske,

selvom skæringsdagen i den endelige boopgørelse lægges efter den 1. juli 1981. Afgørende er således tidspunktet for a contoudlæggets foretagelse.

Hvor aktierne derimod ikke er udlagt med succession, anvendes udlægstidspunktet og udlægsværdien ved opgørelsen.

Hvis flere udlægsmodtagere er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende en bestemt aktiepost, der omfatter almindelige aktier, efter de successionsregler, der gjaldt indtil den 1. juli 1981, og aktieposten omfatter aktier, der er anskaffet på forskellige tidspunkter, anses hver udlægsmodtager for at have anskaffet disse aktier på de tidspunkter, hvor aktierne oprindeligt er anskaffet af afdøde.

Hver udlægsmodtager anses for at have fået udlagt en forholdsmæssig andel af hver af de af afdøde på forskellige tidspunkter erhvervede aktier, der indgår i aktieposten, svarende til den enkelte udlægsmodtagers arveandel af den samlede aktiepost.

Ved udlægsmodtagers afståelse af aktier betragtes dennes forholdsmæssige andel af de af afdøde først erhvervede aktier for først afstået.

Hvor fortjeneste ved afståelse af en aktiepost indgår i den skattepligtige indkomst, jfr. § 2, stk. 1, anvendes afdødes anskaffelsessum ved den skattemæssige behandling. Ovenstående har kun praktisk betydning, hvor afdødes aktiepost helt eller delvist bestod af aktier, anskaffet efter den 1. juli 1978.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 26. september 1981 JENS ROSMAN / Karen N. Dahl

Versioner

1. 1981-11-25 · til 1989-03-08