Cirkulære om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/177@1981-12-16/da
Indhold
Lov om særlig indkomstskat m.v. er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 429 af 17. august 1981. I lovbekendtgørelsen er indarbejdet de ændringer i forhold til lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, der følger af lov nr. 583 af 19. december 1980 om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. (Forhøjelse af beløbsgrænser for fradrag ved afståelse af goodwill og landbrugsejendomme m.v.), lov nr. 206 af 13. maj 1981 om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. (Ophævelse af grundværdibetingelsen for fritagelse for parcelhuse m.v.), lov nr. 265 af 27. maj 1981 om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. (Familieoverdragelse af landbrugsejendomme) og lov nr. 296 af 10. juni 1981 om ændring af forskellige skattelove (Aktieavancebeskatning m.m.).
Ved sidstnævnte lov blev de hidtil gældende bestemmelser i lov om særlig indkomstskat m.v. om fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.m. ophævet. Denne ændring var en konsekvens af lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. De nye regler om beskatning af aktieavance vil blive omtalt i et særskilt cirkulære.
I nærværende cirkulære omtales herefter følgende ændringer:
1) Ændring af skattefritagelsesbestemmelsen i § 2A, således at det ikke længere er en betingelse for skattefritagelse, at grundværdien er mindre end halvdelen af ejendomsværdien af den afståede ejendom.
2) Udvidelse af bestemmelserne i § 2B om fritagelse af beskatning af erstatnings- eller forsikringssummer som følge af skade på fast ejendom.
3) Ændring af bestemmelserne i § 5 om beskatning ved familieoverdragelse af landbrugsejendomme.
4) Ændring af bestemmelserne i § 6A om beskatning ved afståelse af goodwill.
5) Ændring af bestemmelserne i § 7A om opgørelse af fortjeneste ved afståelse af visse landbrugsejendomme.
1. Ophævelse af grundværdibetingelsen
Efter bestemmelsen i § 2A i lov om særlig indkomstskat m.v. svares der ikke særlig indkomstskat ved afståelse af en- og tofamilieshuse, herunder sommerhuse, såfremt visse betingelser er opfyldt. Hidtil har det således bl.a. været en betingelse, at den grundværdi, der er fastsat for den afståede ejendom ved den sidste vurdering forud for afståelsen, skulle udgøre mindre end halvdelen af ejendomsværdien ved samme vurdering.
Denne betingelse er nu ophævet.
Det er herefter alene en betingelse for skattefritagelse efter § 2 A, at ejeren eller hans husstand har beboet eller benyttet huset i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen, og at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1400 kvm Der kan dog ses bort fra det sidstnævnte krav, såfremt der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke kan udstykkes grund fra ejendommen til selvstændig bebyggelse, eller udstykning ifølge erklæring fra statsskattedirektoratet vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Ophævelsen af grundværdibetingelsen har virkning for afståelser, der sker i indkomståret 1981 eller senere.
2. Udvidelse af reglerne om fritagelse for beskatning af erstatnings- eller forsikringssummer som følge af skade på fast ejendom
Efter bestemmelsen i § 2B i lov om særlig indkomstskat m.v. skal der - såfremt den skattepligtige anmoder herom og visse betingelser er opfyldt - ved opgørelsen af særlig indkomst ikke medregnes fortjeneste, som er indvundet ved modtagelsen af erstatnings- eller forsikringssum på grund af beskadigelse af bygninger.
Baggrunden for bestemmelsen er, at erstatningssummer principielt behandles som salgssummer. Den skattepligtige, der modtager en erstatningssum på grund af beskadigelse af bygninger, skal således beskattes af evt. fortjeneste.
Fritagelse kan som nævnt kun gives, såfremt nogle nærmere angivne betingelser er opfyldt. Det er således en betingelse, at den skattepligtige indenfor et vist tidsrum foretager genopførelse af den skadelidte bygning eller installation for et beløb, der mindst svarer til erstatningssummen. Det har endvidere været en betingelse, at genopførelse sker på samme ejendom, som de skadelidte formuegoder lå på. Ligningsrådet kan dog dispensere fra kravet om, at genopførelse skal ske på samme ejendom, såfremt dette forhindres af lov eller offentlig myndigheds bestemmelse.
Bestemmelsen i § 2B er nu udvidet på to punkter.
For det første er ombygning af eksisterende bygninger blevet sidestillet med genopførelse. Bestemmelsen kan således også anvendes, såfremt den skattepligtige benytter erstatningssummen til ombygning af eksisterende bygninger, der findes på samme ejendom som den skadelidte.
Dernæst er der sket en udvidelse af ligningsrådets adgang til at dispensere fra kravet om, at genopførelse (ombygning) skal ske på den ejendom, hvor de skadelidte formuegoder fandtes. Ligningsrådet skal også kunne tillade, at reglen i § 2B anvendes i tilfælde, hvor to eller flere erhvervsejendomme tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, selv om genopførelse (ombygning) ikke sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder findes, men på en anden af de ejendomme, som indgår i driftsenheden.
Ændringerne af § 2B har virkning i de tilfælde, hvor skaden på den oprindelige ejendom er indtrådt den 1. januar 1981 eller senere.
Betingelserne for skattefrihed efter § 2B og de skattemæssige konsekvenser heraf er i øvrigt omtalt i skattedepartementets cirkulære af 29. december 1975 under pkt. 19. Det er her nævnt, at det er en betingelse for skattefritagelse, at der foretages genopførelse (ombygning) for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. Det forudsættes, at ganske uvæsentlige afvigelser mellem erstatnings- eller forsikringssummen og det beløb, der anvendes til genopførelse eller ombygning, ikke skal udelukke, at reglen i § 2B anvendes.
3. Ændring af reglerne om beskatning ved familieoverdragelse af landbrugsejendomme
Efter § 5, stk. 3-7, i lov om særlig indkomstskat m.v. gælder der særlige regler om den skattemæssige beregning af afhændelsessummen ved familieoverdragelse af landbrugsejendomme.
Princippet i reglerne er, at overdragerens afhændelsessum skal opgøres med udgangspunkt i den handelsværdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift for erhververen af ejendommen. Denne handelsværdi skal imidlertid nedsættes med det beløb, der i forbindelse med overdragelsen er ydet som gave. Efter de hidtil gældende regler må nedsættelsen dog ikke bringe afhændelsessummen ned under den seneste ejendomsværdi forud for overdragelsen med forskellige reguleringer.
Efter lov nr. 266 af 27. maj 1981 bliver 17. almindelige vurdering som hidtil foretaget af vurderingsrådene efter handelsprisen ved normalprioritering, men ansættelsen omregnes derefter til kontantværdi.
Reglerne om den skattemæssige beregning af afhændelsessummen ved familieoverdragelse er derfor blevet ændret således, at ejendomsværdien ved 16. almindelige vurdering (eller evt. senere omvurdering forud for 1. april 1981) indtil videre skal benyttes som grundlag for beregningen af bundgrænsen for afhændelsessummen ved familieoverdragelse af landbrugsejendomme.
I cirkulære nr. 264 af 16. december 1977 er der gjort udførligt rede for det nærmere indhold af reglerne om den skattemæssige opgørelse af afhændelsessummen, når en landbrugsejendom skifter ejer som led i en familieoverdragelse.
4. Ændring af bestemmelserne om beskatning ved afståelse af goodwill
Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af goodwill, knyttet til en erhvervsvirksomhed, skal medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, jfr. § 2, nr. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v. Fortjenesten opgøres på den måde, at anskaffelsessummen med fradrag af foretagne afskrivninger fratrækkes i afståelsessummen.
Efter bestemmelsen i § 6 A kan personer, der er fuldt skattepligtige, foretage et fradrag i den beregnede fortjeneste på goodwill. Fradraget opgøres som en procentdel af den beregnede fortjeneste, afhængig af den periode, hvori den skattepligtige har ejet den virksomhed, som goodwill'en er knyttet til. Fradraget er nu forhøjet, idet det beregnes efter følgende skala:
Ejertid Fradrag
Under 5 år.................................................. 0 pct. 5 år, men under 6 år...................................... 10 pct. 6 år, men under 7 år...................................... 20 pct. 7 år, men under 8 år...................................... 25 pct. 8 år, men under 9 år...................................... 30 pct. 9 år, men under 10 år...................................... 40 pct. 10 år og derover............................................ 50 pct.
Fradraget kan dog højst udgøre 175.000 kr.
Forhøjelsen af fradraget har virkning fra og med indkomståret 1981.
5. Ændring af reglerne om opgørelse af fortjeneste ved afståelse af visse landbrugsejendomme
Efter bestemmelsen i § 7A i lov om særlig indkomstskat m.v. opgøres fortjeneste ved afståelse af fast ejendom med udgangspunkt i forskellen mellem afståelses- og anskaffelsessum. For ejendomme, der er erhvervet før den 1. januar 1966, kan ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering anvendes som anskaffelsessum. Der er fastsat en række komplicerede regler, som skal sikre, at beskatningen ikke rammer den "normale" prisstigning på fast ejendom. Anskaffelsessummen (eller 13. almindelige vurdering) reguleres derfor dels med et fast tillæg på 30 pct., dels med et varierende procenttillæg pr. besiddelsesår.
Efter § 7A, stk. 6, indrømmes der en række fradrag i den således opgjorte fortjeneste. Der kan således efter reglens 2. pkt. foretages et fradrag på 40.000 kr. ved alle afståelser af fast ejendom, herunder også de ejendomme, der er erhvervet inden den 1. januar 1966.
Såfremt ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering har været anvendt som anskaffelsessum, gives der efter reglens 3. pkt. et yderligere fradrag på 60.000 kr. I disse tilfælde gives der altså fradrag på ialt op til 100.000 kr. i den beregnede fortjeneste.
Fradragene i den beregnede fortjeneste er nærmere omtalt i skattedepartementets cirkulære af 29. december 1975 under pkt. 12.
Der er nu indført nye bestemmelser i reglens 4. og 5. pkt., hvorefter dette yderligere fradrag skal forhøjes med 80.000 kr., hvis den afståede ejendom på afståelsestidspunktet må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jfr. vurderingslovens § 33, stk. 1, eller hvis ejendommen på afståelsestidspunktet er blevet drevet som skov eller plantage, og den ved seneste vurdering før afståelsen var vurderet efter vurderingslovens § 15. Ved afståelse af disse ejendomme vil der altså kunne opnås et fradrag på op til 180.000 kr. i den beregnede fortjeneste.
Forhøjelsen gælder for alle de nævnte ejendomme m.v., uanset om de helt eller delvis er beliggende i landzone, byzone eller sommerhusområde.
Hvis skatteyderen i samme indkomstår både har afstået landbrugsejendomme m.v. af den ovennævnte art og afstået andre ejendomme, er det de nye regler om forhøjelse af fradraget med yderligere 80.000 kr., der skal anvendes. Det samme gælder, hvis kun en del af en i indkomståret afstået ejendom omfattes af de nye regler om landbrugsejendomme m.v., eller hvis kun en del af en landbrugsejendom afstås.
Anvendelsen af det udvidede fradrag er begrænset således, at en skatteyder i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst kan opnå et samlet fradrag bestående af det faste fradrag på 40.000 kr. plus det udvidede fradrag på 140.000 kr., ialt højst 180.000 kr.
Forhøjelsen af fradragsmulighederne for de nævnte ældre landbrugsejendomme har virkning for afhændelser, der foretages i indkomståret 1981 eller senere.
Reglen om, at skatteyderen i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst kan opnå et samlet fradrag på 180.000 kr., finder første gang anvendelse ved beregning af maksimumfradraget for indkomstårene 1978-1981.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 12. oktober 1981 JENS ROSMAN / Karen N. Dahl