Cirkulære om ændringer i udskrivningsloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/204@1982-02-16/da
Indhold
Ved lovbekendtgørelse nr. 403 af 30. juli 1981 om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten (udskrivningsloven) er indarbejdet de ændringer, der følger af lov nr. 538 af 28. december 1979, lov nr. 278 af 16. juni 1980 og lov nr. 581 af 19. december 1980.
Efter udsendelsen af lovbekendtgørelsen er der ved lov nr. 513 af 16. oktober 1981 sket ændringer af udskrivningsreglerne. Disse ændringer, som har virkning fra og med indkomståret 1982, er nærmere omtalt under punkt II.
I. Til de ved lov nr. 538 af 28. december 1979, lov nr. 278 af 16. juni 1980 og lov nr. 581 af 19. december 1980 stedfundne ændringer og tilføjelser bemærkes:
1. Ved lov nr. 278 af 16. juni 1980 er skalatrinene i statsindkomstskatteskalaen for 1981 fastsat for 1. og 2. trin til henholdsvis 87.200 kr. og 64.200 kr.
2. I samme lov er det bestemt, at det nye reguleringspristal, der har januar 1980 = 100, og hvor posterne for brændsel og energi holdes udenfor beregningsgrundlaget, skal lægges til grund ved reguleringen af skalatrinene.
Herefter forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed det nye reguleringspristal er ændret i forhold til reguleringspristallet for april 1980. Dette reguleringspristal er beregnet til 101,7.
For 1982 og følgende år reguleres de nye grundbeløb for 1981 på grundlag af stigningen i det nye reguleringspristal fra april 1980 til april i året forud for det år, for hvilket skatten udskrives.
3. Ved samme lovændring fastsættes udskrivningsprocenten for 1981 til 91, jfr. § 1.
4. Ved lov nr. 581 af 19. december 1980 er skatteloftsbestemmelsen i § 5 udvidet til at omfatte formueskatten, samtidig med at skatteloftsgrænsen er forhøjet fra 70 pct. til 75 pct. af den skattepligtige indkomst.
Herefter skal der ske nedsættelse af først formueskatten med indtil 60 pct. og derefter af indkomstskatten til staten, indtil indkomstog formueskatten til staten, folkepensionsbidraget samt den kommunale og amtskommunale indkomstskat tilsammen udgør 75 pct. af den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1981.
5. For indkomståret 1980 gælder ifølge lov nr. 581 af 19. december 1980 § 3 særlige overgangsregler, hvorefter der kan ske nedsættelse af formueskatten med indtil 50 pct. og derefter af indkomstskatten til staten, indtil det samlede beløb af indkomst- og formueskatten til staten, folkepensionsbidraget samt den kommunale og amtskommunale indkomstskat udgør 70 pct. af den skattepligtige indkomst.
Endvidere er der en bemyndigelse for ministeren for skatter og afgifter til efter ansøgning at eftergive renter efter kildeskattelovens § 63, stk. 1, af B-skat opkrævet for indkomståret 1980, der ikke var blevet opkrævet, hvis den i foregående afsnit nævnte udformning af skatteloftsbestemmelsen var lagt til grund ved beregningen af forskudsskatten.
Endelig indeholder stk. 4 i den nævnte § 3 hjemmel for særlig hurtig tilbagebetaling af visse beløb, der er betalt for meget i B-skat for indkomståret 1980.
Den nævnte § 3 er optrykt i lovbekendtgørelsen.
6. Ved lov nr. 538 af 28. december 1979 blev det bestemt, at formueskatten med virkning fra og med indkomståret 1980 skal udgøre 22 promille af den del af formuen, der ligger over 1 mill. kr.
7. Efter den tidligere gældende § 11 kunne formueskatten nedsættes, såfremt den skattepligtige indkomst var mindre end 6 pct. af den skattepligtige formue.
Denne bestemmelse ophævedes ved lov nr. 538 af 28. december 1979.
II. Til de ved lov nr. 513 af 16. oktober 1981 stedfundne ændringer bemærkes:
1. Udskrivningsprocenten for kalenderåret 1982 er fastsat til 90.
2. 1. trin på statsindkomstskatteskalaen forhøjes - udover den årlige pristalsregulering - med 1.000 kr. i 1982, med 2.000 kr. i 1983, med 3.000 kr. i 1984 og med 4.000 kr. i 1985 og følgende år. Statsskatteskalaens 2. trin afkortes tilsvarende. Skalatrinene for 1. og 2. trin bliver for indkomståret 1982 derfor henholdsvis 95.500 kr. og 68.600 kr.
3. Fra og med indkomståret 1982 pristalsreguleres beløbsgrænsen på 1 mill. kr. vedrørende beregning af formueskat efter reglerne i udskrivningslovens § 4. For 1982 vil formueskatten således udgøre 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.083.000 kr.
4. Grundbeløbet for enlige pensionisters personfradrag er fra og med indkomståret 1982 fastsat til 32.100 kr. Samtidig er der fastsat et grundbeløb på 17.500 kr. for gifte sambeskattede pensionisters personfradrag.
Disse grundbeløb skal reguleres efter udskrivningslovens § 4 og udgør i 1982 derfor henholdsvis 34.800 kr. og 19.000 kr.
5. Fra og med indkomståret 1982 hæves det i § 34 i lov om folkepension nævnte folkepensionsbidrag fra 1,2 pct. til 3,5 pct. af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes. Bidraget påhviler alle fuldt skattepligtige personer uanset alder.
Med virkning fra samme tidspunkt standses indbetalingerne af det særlige folkepensionsbidrag på 2 pct. til den sociale pensionsfond, jfr. lov nr. 521 af 28. oktober 1981.
Der er ved lovændringerne ikke sket ændringer med hensyn til opkrævning af bidraget på 1 pct. til dagpengefonden.
6. Skatteloftsgrænsen i udskrivningslovens § 3, stk. 4, er med virkning fra og med indkomståret 1982 hævet fra 66 2/3 pct. til 70 pct., og skatteloftsgrænsen i § 5 er hævet fra 75 pct. til 78 pct. Samtidig er det personlige bidrag til dagpengefonden blevet inddraget under skattelofterne. Udenfor lofterne står herefter alene de kirkelige afgifter.
Skatteloftsbestemmelsen i § 3, stk. 4, vil i 1982 kun have betydning i de kommuner, hvor den samlede udskrivningsprocent til primær- og amtskommune udgør 26,0 eller derover.
Som nævnt ovenfor under I, pkt. 4, er skattenedsættelsesreglen i § 5 udvidet til også i et vist omfang at omfatte formueskatten.
Virkningen i 1982 af reglerne i § 3, stk. 4, og § 5 kan belyses ved følgende eksempler:
Eksempel 1.
En skatteyder har i indkomståret 1982 en skattepligtig indkomst på 200.000 kr. og en skattepligtig formue på 400.000 kr. Den pågældende har ret til et almindeligt personfradrag og bor i en kommune, hvor udskrivningsprocenten for 1982 er fastsat til 20,1 (excl. kirkeskat), og hvor den amtskommunale udskrivningsprocent er fastsat til 6,9.
Idet der ses bort fra de kirkelige afgifter, beregnes indkomstskatten til staten, folkepensionsbidraget, det personlige bidrag til dagpengefonden, kommuneskatten samt skatten til amtskommunen af de dele af den skattepligtige indkomst, der svarer til den med udskrivningsprocenten omregnede statsskatteskalas tre indkomsttrin, med følgende procenter:
På statsskatteskalaens 1. trin 2. trin 3. trin pct. pct. pct. Statsindkomstskat ....................... 14,4 28,8 39,6 Folkepensionsbidrag ..................... 3,5 3,5 3,5 Bidrag til dagpengefonden 1,0 1,0 1,0 Kommuneskat 20,1 20,1 20,1 Amtskommunal skat 6,9 6,9 6,9 ------------------------ I alt 45,9 60,3 71,1 ------------------------ Den del af den skattepligtige indkomst, der ligger på skalaens 3. trin, beskattes således med mere end 70 pct. Denne del af indkomsten kan opgøres således: Skattepligtig indkomst i alt............................ 200.000 kr. Skattepligtig indkomst på statsskatteskalaens 1. trin 95.500 kr. 2. trin 68.600 kr. ..................................... 164.100 kr. ------------- Skattepligtig indkomst på 3. trin ...................... 35.900 kr. ------------- Nedsættelse af statsindkomstskatten kan herefter beregnes således: 71,1 pct. af 35.900 kr. .............................. 25.524,90 kr. 70,0 pct. af 35.900 kr. .............................. 25.130,00 kr. ------------- Nedsættelse efter § 3, stk. 4 ........................ 394,90 kr. ------------- Statsindkomstskatten kan nu beregnes således: Statsindkomstskat ifølge den efter udskrivningsprocenten omregnede skala ...................................... 47.725,20 kr. - værdi af personfradrag.............................. 2.505,60 kr. - nedsættelse efter § 3, stk. 4 ...................... 394,90 kr. ------------- Statsindkomstskat efter nedsættelse .................. 44.824,70 kr. ------------- Eksempel 2. Den i eksempel 1 omtalte skatteyder med en skattepligtig indkomst på 200.000 kr. har en skattepligtig formue, der ikke som i eksempel 1 er 400.000 kr., men 8 mill. kr. Når der ses bort fra de kirkelige afgifter, kan skatteyderens indkomst- og formueskat for indkomståret 1982 beregnes til følgende beløb: Indkomstskat til staten efter nedsættelse efter § 3, stk. 4, jfr. eksempel 1................... 44.824,70 kr. Folkepensionsbidrag ................................. 6.391,00 kr. Bidrag til dagpengefonden ........................... 1.826,00 kr. Kommunal indkomstskat ............................... 36.702,60 kr. Amtskommunal indkomstskat ........................... 12.599,40 kr. Formueskat 2,2 pct. af 6.917.000 kr.................. 152.174,00 kr. ------------- 254.517,70 kr. 78 pct. af den skattepligtige indkomst............... 156.000,00 kr. ------------- Forskelsbeløb, der berettiger til nedsættelse ......................................... 98.517,70 kr. Efter § 5 skal nedsættelsen først ske i formueskatten med indtil 60 pct. af denne ........... 91.304,40 kr. ------------- Statsindkomstskatten nedsættes herefter med det overskydende beløb........................... 7.213,30 kr. ------------- Indkomstskatten til staten udgør i 1982 således: Indkomstskat til staten efter nedsættelse efter § 3, stk. 4 ....................... 44.824,70 kr. - Nedsættelse efter § 5 ............................. 7.213,30 kr. ------------- Statsindkomstskat efter begge nedsættelser........... 37.611,40 kr. ------------- Formueskatten udgør i 1982: Formueskat efter formueskatteskalaen................. 152.174,00 kr. - Nedsættelse efter § 5 ............................. 91.304,40 kr. ------------- Formueskat efter nedsættelse......................... 60.869,60 kr. -------------
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 14. december 1981 JENS ROSMAN / Kaj Lotz