Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/206@1982-02-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Ligningsloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 404 af 30. juli 1981. Lovbekendtgørelsen afløser lovbekendtgørelse nr. 399 af 11. september 1979.

I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer af ligningsloven, som er gennemført ved lov nr. 515 og 517 begge af 21. december 1979, lov nr. 63 af 20. februar 1980, lov nr. 278 af 16. juni 1980, lov nr. 531 og 532 begge af 10. december 1980, lov nr. 581 af 19. december 1980, lov nr. 207 af 13. maj 1981, lov nr. 224 af 18. maj 1981, lov nr. 260, 262 og 266 alle af 27. maj 1981, lov nr. 294, 296, 297, 298 og 300 alle af 10. juni 1981.

Man gør opmærksom på, at der i den udsendte lovbekendtgørelse er en trykfejl i § 15B, stk. 2, 2. pkt., idet "stk. 1" skal rettes til "1. pkt.".

I nærværende cirkulære redegøres for:

1) § 7C om tilskud til produktudvikling.

2) § 27D om den skattemæssige behandling af visse tilskud til fiskeriet.

3) § 19, 2. og 3. punktum om ændring af beregningen af den indre værdi ved kursfastsættelsen af visse aktier og anparter.

4) § 7, litra n, 2. pkt., og § 7D, om skattefrihed for visse tilskud ydet i henhold til saneringsloven.

5) § 21A om kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige formue.

6) §§ 15A-15L om lejeværdi af egen bolig m.v. i 1981.

7) § 4, stk. 3, om ophævelse af fradrag for visse tab ved indeksregulering af gæld.

8) § 7E om fredede bygninger.

9) § 14, stk. 2, og § 14, stk. 5, 1. pkt. om begrænsning af fradragsretten for visse løbende ydelser.

10) § 16A, stk. 2, 2. pkt., § 16B, stk. 2, 2. pkt. og § 16D om aktieavancebeskatning m.v.

11) § 9C, stk. 3, om fradraget for udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

12) § 14, stk. 1, 6, 8 og 9, om afvikling af fradrag for ejendomsskat af ejerboliger.

13) § 18A, § 18B og § 18C om formuenedslag for visse erhvervsaktiver.

Redegørelse for de enkelte ændringer:

Ad 1. Til § 7C

Lovændringen går ud på at fritage statstilskud, der ydes efter lov om statstilskud til produktudvikling, for beskatning. Tilsvarende skal beløb ydet af Fondet for fremme af teknisk og industriel udvikling (Udviklingsfondet) enten i form af tilskud eller i form af nedskrivning af gæld fritages for beskatning.

Lovændringen medfører ingen forandring i den skattemæssige behandling af de udgifter, der dækkes af de nævnte tilskud. I det omfang, udgifterne efter gældende regler kan fradrages ved indkomstopgørelsen henholdsvis gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger, vil de således fortsat kunne fradrages eller afskrives.

Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1981.

Ad 2. Til § 27D

§ 27D indeholder særlige regler om den skattemæssige behandling af tilskud, som ydes efter § 2 i lov nr. 177 af 3. maj 1979 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet.

De nævnte tilskud skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over en 10-årig periode. Den skattepligtige bestemmer dog selv, hvor stor en del af tilskuddet der skal medregnes i indkomsten for de enkelte år inden for 10 års perioden. Reglerne er udformet som en henvisning til reglen i ligningslovens § 27C om den skattemæssige behandling af tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien.

Efter § 2 i loven om midlertidige tilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet kan fiskeriministeren yde tilskud til investeringer, der gennemføres om bord på fiskefartøjer for at øge produktiviteten ved fangsternes behandling, herunder investeringer, der gennemføres med henblik på at øge fangsternes anvendelse til konsumformål. Tilskuddene kan ydes med 25 pct. af udgifterne til de nævnte formål.

1981 er det sidste år, for hvilket der kan ydes tilskud efter loven.

§ 27D har virkning fra og med indkomståret 1981.

Vedrørende de nærmere regler i ligningslovens § 27D, jfr. § 27C, henvises til punkt 3 i skattedepartementets cirkulære nr. 105 af 26. maj 1977 om ændringer i ligningsloven.

Ad 3. Til § 19, 2. og 3. punktum

I ligningslovens § 19 er som nyt 2. og 3. pkt. indsat en bestemmelse om ændret beregning af den indre værdi ved kursfastsættelse af visse aktier og anparter.

Efter ligningslovens § 19, 1. pkt., skal visse aktier ved formueopgørelsen som udgangspunkt medregnes med mindst 80 pct. af en til aktiernes pålydende svarende andel af selskabets formue.

Efter lovændringen kan der ved opgørelsen af selskabets formue fradrages det beløb, der medgår til betaling af udbytte for det senest afsluttede regnskabsår, ligesom selskabsskatter, der er eller forventes pålignet for tiden før statusdagen, kan fradrages.

Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1981.

Ad 4. Til § 7, litra n, 2. pkt., og § 7D

Ved § 7, litra n, 2. pkt., indføres skattefrihed for tilskud, som ydes efter § 64a, stk. 1, og § 64b, stk. 1 og 2, i lov om sanering. Det drejer sig om godtgørelse af flytteudgifter og lignende i forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan og om tilskud til delvis dækning af visse stigninger i boligudgiften.

Ved § 7D indføres skattefrihed for tilskud til erhvervelse af en boligandel, som ydes efter saneringslovens § 20a, stk. 7.

Skattefriheden er kombineret med en bestemmelse om, at den del af et indskud i en andelsboligforening, som dækkes af et skattefrit tilskud, ikke kan medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved en senere afståelse af den pågældende boligandel.

Ad 5. Til § 21A

1. Ved § 2 i lov nr. 224 af 18. maj 1981 er der i ligningsloven som ny § 21A indsat en bestemmelse, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige formue i visse situationer skal ske kursansættelse af den skattepligtiges gæld. Denne regel skal ses i sammenhæng med de ved samme lovændring gennemførte regler om omregning af ejendomsværdiansættelserne til kontantværdi.

Reglerne i § 21A i ligningsloven angår som nævnt kun kursansættelse af gæld ved formueopgørelsen. Hvor gældsposter indgår i indkomstopgørelsen (f.eks. ved avanceopgørelser og ved opgørelser af afskrivningsgrundlag) er reglerne ikke ændret ved den nævnte § 21A.

I overensstemmelse med de tidligere gældende regler for opgørelse af den skattepligtige formue skal gæld som udgangspunkt fradrages efter sit pålydende, jfr. statsskattelovens § 13, litra a.

Ifølge reglerne i stk. 2 i den nævnte § 21A i ligningsloven gøres der dog en undtagelse herfra, hvor den fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende. I disse tilfælde skal gælden som udgangspunkt kursansættes efter tilsvarende principper, som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring.

Gæld skal herefter kursansættes, når gældens forrentnings-, afdragsog opsigelsesvilkår må antages at indebære, at den reelle byrde for låntageren afviger fra gældens pålydende.

Den sikkerhed, der f.eks. ved pant eller kaution er stillet for lånets tilbagebetaling, vil normalt være uden betydning for gældens tyngde for debitor, og vil derfor som hovedregel være uden betydning ved kursansættelse af gælden. Hvis det må anses for godtgjort, at låntager er helt ude af stand til at betale den pågældende gældspost, f.eks. fordi gælden er usikret og passiverne overstiger aktiverne, må gælden dog optages til kurs 0.

Kursansættelse af gælden skal således ikke nødvendigvis ske efter den samme kurs, som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring.

Ligningsmyndighederne vil i almindelighed ikke have anledning til at søge kursansættelsen af gælden hos en låntager afstemt med kursansættelsen af den tilsvarende fordring hos långiver. En undtagelse herfra må gælde, hvor det må antages, at der er aftalt usædvanlige lånevilkår med hensyn til forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår med særligt henblik på at opnå en høj kursansættelse af gælden for dermed at nedbringe formueansættelsen.

Ved kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige formue må kursansættelsen ske efter kurs- og renteforholdene på tidspunktet for opgørelsen af den skattepligtige formue samt efter forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår for gælden på det samme tidspunkt.

2. Følgende typer af gæld kan i almindelighed ansættes efter sit pålydende uanset de i øvrigt fastsatte vilkår for den pågældende gældstype:

a) Gæld med en restløbetid på under 4 år, og gæld, der af långiver kan opsiges til betaling straks eller indenfor 4 år.

b) Gæld i fast ejendom, der må antages at blive krævet betalt ved afståelse af ejendommen. Der bortses her fra sædvanlige ejerskifteafdrag.

c) Gæld, der forrentes med en variabel rente, der ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto.

d) Gæld, hvor restgælden løbende justeres i takt med udviklingen i et aftalt indeks for prisudvikling eller tilsvarende. Den regulerede restgæld fradrages ved formueopgørelsen.

e) Gæld optaget i fremmed valuta på basis af omregning efter valutakurs, og gæld hvor hovedstol eller restgæld løbende justeres i takt med en eller flere fremmede valutaer.

Endvidere vil det i almindelighed kunne accepteres, at gældsposter, hvis restgæld ikke overstiger 25.000 kr., ansættes efter pålydende. Hvis låntager har flere gældsforhold til samme långiver, og disse gældsforhold er opstået i samme anledning, må de i denne forbindelse anses for et gældsforhold. Har låntager således i forbindelse med ejendomskøb udstedt flere sælgerpantebreve, der hver har en restgæld under 25.000 kr., kan der kun bortses fra reglerne for kursansættelse af gælden, såfremt den i alt er under 25.000 kr.

3. For gæld til visse realkreditinstitutter er det ved bekendtgørelse nr. 529 af 27. oktober 1981 pålagt realkreditinstitutterne at give låntagerne skriftlig underretning om restgæld, kurs og kursværdi af lånene beregnet på grundlag af de senest før årets udløb noterede børskurser for de obligationer, hvori lånet er ydet.

Underretningspligten omfatter ikke grundforbedringslån i henhold til lov om grundforbedring og heller ikke lån ydet af realkreditinstitutternes reservefond.

Låntagere, der har forskudt indkomstår, kan på begæring modtage skriftlig underretning fra realkreditinstituttet om kursværdien m.v. af realkreditlånet på den statusdag, som låntager opgiver til realkreditinstituttet. Fremgår lånets obligationsrestgæld af den nærmest forudgående terminskvittering, kan underretningen begrænses til at angive kursen på de obligationer, hvori lånet er ydet.

Såfremt reglerne i pkt. 2 fører til en højere kurs, kan denne højere kurs anvendes.

Der vil i almindelighed ikke være anledning for ligningsmyndighederne til at efterprøve kursansættelsen af realkreditlån, der af de skattepligtige er foretaget i overensstemmelse med den nævnte underretning fra realkreditinstituttet.

4. Gæld, der ikke omfattes af reglerne ovenfor under pkt. 2 eller 3, kan af den skattepligtige kursansættes efter et tabelmateriale, der årligt udarbejdes af statsskattedirektoratet på grundlag af kursforholdene ved udgangen af kalenderåret og bilægges ved udsendelsen af selvangivelsesblanketterne.

Ved forskudte regnskabsår kan den senest inden statusdagen udarbejdede tabel anvendes.

Tabelmaterialet vil for forskellige intervaller i pålydende rente og restløbetid angive et vejledende kursinterval. Gældens kursværdi kan herefter udfindes ved at gange restgælden med en kurs indenfor det interval, der er angivet i tabellen, og dividere med 100.

Der vil i almindelighed ikke være anledning for ligningsmyndighederne til nærmere at efterprøve kursansættelser af gæld, der er selvangivet i overenstemmelse med det nævnte tabelmateriale.

5. De såkaldte knæklån, dvs. lån, hvor tilbagebetalings- eller rentevilkårene ændres på forud fastlagte tidspunkter, skal kursansættes efter de aktuelle forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår på opgørelsestidspunktet, jfr. pkt. 1.

For de særlige K-lån til landbruget m.v., der ydes som 30-årige lån med en fastsat lav rente i de første 10 år, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse af et obligationslån, gælder det, at kursansættelsen i den første 10-års periode kan ske efter det i pkt. 4 nævnte tabelmateriale, idet det herved lægges til grund, at der er tale om et lån, der udløber ved refinansieringen og er ydet til den særlig lave rentefod.

K-lån til besætningsudvidelser kan ansættes efter sit pålydende, idet lån af denne art forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jfr. reglen i pkt. 2.b).

6. Omregning af ejendomsværdiansættelser til kontantværdi er ved 17. almindelige vurdering sket ved anvendelse af omregningsfaktorer på omkring 70 pct. under hensyn til den sædvanlige prioritering for den pågældende type af ejendomme i det pågældende område. På baggrund heraf vil en kurs på 70 i almindelighed kunne godkendes ved kursansættelse af gæld, hvor lånet er ydet eller garanteret af det offentlige, eller hvor der af det offentlige ydes rentestøtte eller lignende. Dette gælder uanset om der er tale om gæld i fast ejendom. Hvis reglerne i punkt 2-5 fører til en højere kurs, bør denne anvendes.

7. Reglerne om kursansættelse af gæld har virkning for indkomståret 1981 og senere indkomstår.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1981 udløber før den 31. december 1981, omfattes for 1981 ikke af den ovenfor i pkt. 3 beskrevne ordning med underretning om kursværdien af realkreditlån. For sådanne skattepligtige kan kursansættelse af realkreditlån foretages på grundlag af det som bilag til dette cirkulære optrykte tabelmateriale. I den forbindelse bemærkes det, at kursansættelse af kontantlån for dette indkomstår kan ske på grundlag af kontantlånsrenten og kontantlånsgælden.

Ad 6. Til §§ 15A - 15L

Ved lovændringen fastsættes lejeværdireglerne for 1981. Nærværende cirkulære omhandler kun ændringer i lejeværdireglerne for 1981 i forhold til de tidligere gældende regler for 1980. For en nærmere gennemgang af bestemmelser med et uændret indhold henvises derfor til skattedepartementets cirkulære nr. 196 af 12. november 1979.

1. Ændringer vedrørende beregningsgrundlaget, §§ 15B - 15F.

Efter de for 1980 gældende regler var beregningsgrundlaget for lejeværdien den seneste vurdering inden kalenderårets udløb. Var dette princip blevet fulgt for 1981, skulle 17. alm. vurdering pr. 1. april 1981 eller en senere foretaget vurdering inden udgangen af 1981 danne grundlag for beregningen af lejeværdien for 1981. Da det imidlertid tilsigtes at opnå et uændret niveau for lejeværdien for 1981 i forhold til 1980, beregnes lejeværdien for 1981 på samme grundlag som gældende for 1980, hvilket vil sige 16. alm. vurdering med et tillæg af 35 pct. Har der fundet en senere vurdering sted inden 1. april 1981, er det ejendomsværdien efter denne vurdering med et tillæg på 35 pct., der udgør beregningsgrundlaget.

Ligeledes for at opnå et uændret niveau for lejeværdien for 1981 i forhold til 1980 beregnes lejeværdien på grundlag af 140 pct. af den sidste vurdering, der er foretaget inden 1. januar 1982, hvis der inden udgangen af indkomståret 1981 er afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring på grund eller bygninger eller opførelsen af nye bygninger, og værdien af disse forbedringer m.v. ikke indgår i en vurdering før 1. april 1981. Indgår udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedringer m.v. ikke i en vurdering før 1. januar 1982, beregnes lejeværdien på grundlag af 140 pct. af ejendomsværdien ved 17. alm. vurdering eller en senere vurdering inden 1. januar 1982 med tillæg af 80 pct. af udgifterne. Ved at anvende 140 pct. af den som kontantvurdering gennemførte 17. alm. vurdering eller en senere gennemført vurdering inden den 1. januar 1982, er der tilstræbt et gennemsnitligt uændret beregningsgrundlag i forhold til 135 pct. af 16. alm. vurdering. I § 15C, vedhørende ejendomme, for hvilke der ingen ejendomsvurdering er ansat, er "1. januar 1980" ændret til "1. januar 1981". §§ 15D - 15F er uændrede i forhold til lejeværdireglerne for 1980.

2. Lejeværdiberegningen, § 15G.

I § 15G, der omhandler procentsatserne for beregningen af lejeværdien, er kun stk. 3 og 4 ændret i forhold til den for 1980 gældende § 15G. Efter disse bestemmelser kan lejeværdien for 1981 under visse forudsætninger ikke overstige lejeværdien for 1979 med mere end 3.500 kr.

3. Fradrag for ejendommens driftsudgifter m.v., §§ 15J og 15K.

§ 15J vedrører reglerne om standardfradrag. I stk. 3 er sket en ændring vedrørende tofamilieshuse i forhold til den for 1980 gældende regel, idet 17. alm. vurdering eller en senere vurdering inden 1. januar 1982 med tillæg af 40 pct. anvendes ved beregningen af standardfradraget, hvis udgifter til forbedringer m.v. overstiger 200.000 kr. og ikke indgår i en vurdering inden 1. april 1981. Hvis der efter seneste vurdering før 1. januar 1982 er afholdt udgifter til forbedringer m.v. på mere end 200.000 kr. forhøjes beregningsgrundlaget med 80 pct. af udgifterne. For ejendomme, som ikke er vurderet inden 1. januar 1982, anvendes 80 pct. af anskaffelsessummen som beregningsgrundlag for standardfradraget.

Reglerne om fradrag for faktiske driftsudgifter i § 15K er uændrede. Henvisningen til § 15M i § 15K, stk. 1 er dog udgået, idet fradragsretten for isoleringsudgifter m.v. bl.a. var betinget af, at arbejdet var afsluttet senest den 31. december 1980.

4. Formueopgørelsen, § 15L.

§ 15L, stk. 2, er ændret således, at der for ejendomme omhandlet af bestemmelsen skal lægges den sidste vurdering før 1. januar 1982 til grund for formueopgørelsen.

Ad 7. Til § 4, stk. 3

I § 4, stk. 3, er indsat en bestemmelse, hvorefter fradragsretten for tab ved indeksregulering af gæld ophæves, i det omfang, gælden påhviler banker, sparekasser, vekselerere og andre skattepligtige, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer formuemidler i værdipapirer og fordringer.

Begrænsningen i fradragsretten for tab ved indeksregulering af lån er dog udformet efter et nettoprincip, således at et af bestemmelsen omfattet pengeinstitut m.v., der både har gæld og tilgodehavender, som indeksreguleres efter samme indeks, ikke er omfattet af fradragsbegrænsningen, i det omfang tab ved indeksreguleringen ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Begrænsningen har virkning for indeksreguleringer, der sker fra og med den 1. juli 1981.

Ad 8. Til § 7E

Den nye bestemmelse i § 7E går ud på, at der fra og med indkomståret 1981 indføres skattefrihed for tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet efter § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning (lov nr. 213 af 23. maj 1979).

Efter bestemmelsen omfatter skattefriheden tillige andre tilskud, som ydes af det offentlige til samme formål.

Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigelse for ligningsrådet til at indrømme skattefrihed for andre tilskud, såfremt det pågældende tilskud ydes til et bygningsarbejde, hvortil der i forvejen er ydet tilskud fra det offentlige. Ligningsrådets tilladelse må forudsætte, at tilskudsyderen er uafhængig af modtageren.

Skattefritagelsen er kombineret med bestemmelse om, at udgifter til bygningsarbejder, som afholdes af skattefrie tilskudsbeløb, ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger, ligesom udgifter, der dækkes af det skattefrie tilskud, heller ikke kan medregnes til anskaffelsesummen ved opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Ad 9. Til § 14, stk. 2

1. Efter ligningslovens § 14, stk. 2, er der fradrag ved indkomstopgørelsen for løbende ydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede. Efter ligningslovens § 14, stk. 3, er der dog ikke fradragsret, hvis yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede beløb til livsarvinger eller deres ægtefæller eller til familiefonds. Efter ligningslovens § 14, stk. 5, kan der imidlertid under visse betingelser gives fradrag for løbende ydelser til et barnebarn. Dette fradrag kan dog ikke overstige 3.000 kr. årligt pr. barnebarn.

Ved lov nr. 294 af 10. juni 1981 er der med virkning fra og med indkomståret 1982 gennemført den begrænsning af fradragsretten, at ensidigt påtagne løbende ydelser til personer, som ikke er skattepligtige her til landet, og foreninger m.v., der ikke er hjemmehørende her i landet, højst kan udgøre 10.000 kr. årligt. I dette maksimumsbeløb indgår ydelser til personer, herunder børnebørn, som ikke er skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, og til foreninger m.v., som ikke er hjemmehørende her i landet.

Henvisningen til kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, betyder, at fradragsbegrænsningen omfatter ensidigt påtagne løbende ydelser til personer, som enten ikke har bopæl her i landet, eller ikke som dansk statsborger gør tjeneste om bord på et skib med hjemsted her i landet, eller ikke som dansk statsborger er udsendt af den danske stat til tjeneste uden for riget. For ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger m.v. begrænses fradragsretten, når foreningen m.v. ikke er hjemmehørende her i landet. Udtrykket "hjemmehørende her i landet" svarer til betegnelsen i selskabsskattelovens § 1.

Fradragsbegrænsningen omfatter ikke ydelser til personer, der er skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, eller ydelser til foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet, når modtageren er henholdsvis skattepligtig og hjemmehørende her i landet på tidspunktet for modtagelsen af de enkelte ydelser. Fradragsretten for ydelserne indrømmes dog kun så længe modtageren er henholdsvis skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, og hjemmehørende her i landet.

Den fulde fradragsret for ensidigt påtagne løbende ydelser indrømmes fortsat, når ydelserne tilfalder personer, der er skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, på det tidspunkt, hvor forpligtelsen til de løbende ydelser er påtaget.

I det følgende er der opstillet et beregningseksempel, der belyser virkningerne af den gennemførte begrænsning af fradragsretten for ensidigt påtagne løbende ydelser:

Eksempel. A har i 1983 afholdt følgende ensidigt påtagne løbende ydelser:

1) Til sin broder i henhold til forpligtelse påtaget i 1977. Broderen var ikke skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, hverken i 1977 eller 1983..................... 5.000 kr. 2) Til en forening m.v., der ikke er hjemmehørende her i landet, i henhold til en forpligtelse påtaget i 1982......................................... 4.000 kr. 3) Til en brodersøn i henhold til en forpligtelse påtaget i 1979. Brodersønnen var skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, i 1979, men ikke i 1983....................... 11.000 kr. 4) Til en søster i henhold til forpligtelse påtaget i 1980. Søsteren var ikke skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, i 1980, men derimod i hele 1983............... 11.000 kr. 5) Til et barnebarn i henhold til en forpligtelse påtaget i 1976. Barnebarnet var skattepligtigt i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, i 1982, men hverken i 1976 eller i 1983....... 3.000 kr. ------------ Ialt..................................................... 34.000 kr. ------------

For ydelserne under 3) indrømmes der fortsat fuld fradragsret, jfr. herved at modtageren af de under 3) nævnte ydelser var skattepligtig her til landet, da forpligtelsen blev påtaget. Ydelserne under 4) omfattes heller ikke af fradragsbegrænsningen, jfr. herved, at modtageren af de under 4) nævnte ydelser er skattepligtig her til landet ved modtagelsen af de enkelte ydelser i 1983. Ydelserne under 3) og 4) kan herefter fradrages ved indkomstopgørelsen

for 1983 med det fulde beløb på ialt................... 22.000 kr. Ydelserne under 1) og 2) falder ind under fradragsbegrænsningen. Det samme gør ydelserne under 5), jfr. herved at modtageren af de under 5), nævnte ydelser ikke længere er skattepligtig her til landet ved modtagelsen af de enkelte ydelser i 1983. Ydelserne under 1), 2) og 5), ialt 12.000 kr., kan derfor kun fradrages med ......... 10.000 kr. Samlet fradrag for ensidigt påtagne løbende ydelser til modtagere i udlandet for indkomståret 1983 ..................................... 32.000 kr. ------------

2. For ægtefæller, der er sambeskattet i hele indkomståret, kan de sammenlagte fradrag for ydelser, der omfattes af fradragsbegrænsningen, ikke overstige 10.000 kr. årligt.

Såfremt ægtefællernes samlede fradrag overstiger 10.000 kr., skal en nedsættelse til dette beløb ske i den del af hver ægtefælles fradrag, der overstiger 5.000 kr. Er ægtefællernes samlede fradrag under 10.000 kr., sker der ingen nedsættelse, selv om den ene af dem har foretaget fradrag for ydelserne ud over 5.000 kr.

Hvis de ydelser, der omfattes af fradragsbegrænsningen, i et indkomstår overstiger 10.000 kr., kan det overskydende beløb ikke overføres til fradrag i senere indkomstår, selv om de ydelser, der omfattes af fradragsbegrænsningen, i dette år er under 10.000 kr. tilsammen.

Bestemmelserne i ligningslovens §§ 10 og 11 om fradrag for bidrag til ægtefælle og børn i tilfælde af separation eller skilsmisse m.v. berøres ikke af ændringen.

Lovændringen medfører heller ingen ændringer i adgangen til at fradrage løbende ydelser i medfør af en gensidigt bebyrdende aftale.

3. Den nævnte begrænsning af fradraget kan medføre, at de forudsætninger, under hvilke allerede indgåede forpligtelser er påtaget, ændres. I aftalen kan der være taget udtrykkeligt forbehold om, at fuld fradragsret er en betingelse for yderens forpligtigelse, og i så fald kan yderen ved ikrafttræden af de ændrede regler være frigjort fra sin forpligtelse med fremtidig virkning.

Hvor allerede oprettede kontrakter ikke indeholder noget udtrykkeligt forbehold, beror det på de civilretlige regler om bristende forudsætninger, om yderen kan frigøre sig helt eller delvis for sin forpligtelse med fremtidig virkning. Hvis yderen i forbindelse med lovens ikrafttræden helt eller delvis nedsætter ydelsen under hensyn til de ændrede skatteregler, vil det i hvert enkelt tilfælde være overladt de skattelignende myndigheder at afgøre, om de civilretlige regler om bristende forudsætninger kan antages at frigøre yderen, således at det lægges til grund for skatteansættelsen, at kontrakten fortsat opfylder betingelserne for fradrag for ydelserne.

Det er skattedepartementets opfattelse, at ydelsens ensidige nedsættelse i almindelighed ikke i relation til skattereglerne kan anses at påvirke kontraktens retligt bindende karakter, når nedsættelsen af ydelsen i medfør af allerede oprettede kontrakter finder sted i tilslutning til lovens ikrafttræden og som følge af de ændrede skatteregler.

Ad 10. Til § 16A, stk. 2, 2. pkt., § 16B, stk. 2, 2. pkt. og § 16D

Ophævelsen af §§ 16, 16C og 16E skal ses på baggrund af den nye lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., lov nr. 295 af 10. juni 1981.

Hele området for beskatning i forbindelse med afståelse af aktier er nu reguleret ved den nævnte lov. Der henvises i den forbindelse til skattedepartementets cirkulære af 26. september 1981. For at tilpasse ligningsloven til denne lov er §§ 16, 16C og 16E ophævet med virkning for aktieafståelser eller forhold, der behandles efter samme regler som aktieafståelse, som finder sted den 1. juli 1981 eller senere.

Med virkning fra samme tidspunkt er der endvidere sket visse redaktionelle ændringer af §§ 16A, stk. 2, 16B, stk. 2 og 16D.

Afståelser, der har fundet sted inden 1. juli 1981, behandles skattemæssigt efter de hidtil gældende regler.

Ad 11. Til § 9C, stk. 3

Med virkning fra og med indkomståret 1982 er bundgrænsen for fradrag for udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads efter ligningslovens § 9C, stk. 3, hævet fra 1.100 kr. til 2.000 kr.

Ad 12. Til § 14, stk. 1, 6, 8 og 9

Ved den gennemførte ændring af ligningslovens § 14 sker der en afvikling af fradragsretten for ejendomsskat af ejerboliger.

Afviklingen af fradragsretten omfatter ejendomsskat af de ejerboliger, hvoraf lejeværdien beregnes efter procentreglerne i ligningsloven, dvs. en- og tofamilieshuse, sommerhuse, ejerlejligheder til beboelse, stuehuse til landbrug m.v. samt de såkaldte blandede ejendomme, dvs. ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt, og som højst rummer to selvstændige lejligheder.

For de øvrige ejendomme bibeholdes retten til at fradrage ejendomsskatter ved indkomstopgørelsen. Dette gælder også ejerens bolig i en egentlig udlejningsejendom med tre eller flere selvstændige lejligheder.

For ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt, vil der forsat være fradragsret for den del af ejendomsskatterne, som kan henføres til ejendommens anvendelse til erhverv.

For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, fordeler vurderingsmyndighederne både grundværdi og ejendomsværdi på stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom, jfr. vurderingslovens § 33, stk. 4. For disse ejendomme kan fordelingen af grundskyld og eventuel fikseret ejendomsskyld ske med udgangspunkt i de respektive vurderingsfordelinger.

For blandede ejendomme i øvrigt vil der foreligge vurderingsfordeling af ejendomsværdien, hvis 25 pct. eller derover af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Vurderingsmyndighederne foretager derimod ikke fordeling af grundværdien, der er grundlaget for grundskylden.

Ligningsmyndighederne må derfor i disse tilfælde skønne over, hvor meget af ejendomsskatterne der kan henføres til ejerboligen og hvor meget til erhvervsdelen.

I almindelighed vil der være en vejledning for dette skøn i den foreliggende fordeling af ejendomsværdien, men man må være opmærksom på, at der vil være en række tilfælde, hvor grundværdien og dermed grundskylden vil vedrøre erhvervsdelen i højere eller mindre grad, end tilfældet er for ejendomsværdiens vedkommende.

For tofamilieshuse, hvor den ene lejlighed tjener til bolig for ejeren, vil vurderingsmyndighederne ligeledes foretage en fordeling af ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder. Der foretages ikke en fordeling af grundværdien. For tofamilieshuse kan ligningsmyndighederne derfor på samme måde som for blandede ejendomme tage udgangspunkt i vurderingsfordelingen ved et skøn over fordelingen af ejendomsskatterne.

I praksis vil der også være tilfælde, hvor en tofamiliesejendom er i sameje mellem de to familier, der bebor hver sin lejlighed i ejendommen. I sådanne tilfælde må alle ejendomsskatter efter loven normalt betragtes som vedrørende ejerboliger.

For ejerboliger, som stilles til udlejning i en del af året, f.eks. sommerhuse, er der kun fradragsret for den del af ejendomsskatterne, som forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Ved indrømmelsen af fradragsretten for ejendomsskatterne skal der dog efter stk. 9 bortses fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af en ejendom, der tillige tjener til bolig for ejeren. I almindelighed må en erhvervsmæssig anvendelse af en ejendom anses for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 pct. af den pågældende ejendom.

Fradragsretten for ejendomsskatterne afvikles ligeledes for ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat benyttelse, f.eks. med henblik på opførelse af bolig til ejeren, og ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.

Afviklingen af fradragsretten gennemføres over årene 1982-84 således, at der kan fradrages henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct.

Ad 13. Til §§ 18A, 18B og 18C

Ved lov nr. 300 af 10. juni 1981, som har virkning fra og med indkomståret 1981, ændredes reglerne for opgørelsen af den formueskattepligtige værdi af visse erhvervsaktiver.

Efter de hidtidige regler i ligningslovens § 18A har driftsmidler, som omfattes af reglerne i afsnit I i afskrivningsloven - dvs. maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt -, ved formueopgørelsen skullet ansættes til et beløb svarende til den i afskrivningslovens § 2 nævnte saldoværdi ved årets udgang.

Efter lovændringen skal de nævnte driftsmidler fra og med indkomståret 1981 medregnes ved formueopgørelsen med et beløb svarende til den nævnte saldoværdi ved årets udgang med fradrag af 20 pct.

Der er derimod ikke sket ændringer i opgørelsesmåden for så vidt angår driftsmidler, som omfattes af reglerne i afsnit II i afskrivningsloven, dvs. maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål. Det samme gælder skibe, samt de automobiler, der omfattes af § 6A i afskrivningsloven.

Efter den nye bestemmelse i § 18B skal ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, ved formueopgørelsen medregnes med et beløb svarende til ejendomsværdien med fradrag af 20 pct. Det fremgår direkte af loven, at udlejning til beboelse ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed i denne forbindelse.

Fra og med indkomståret 1981 er det en ejendoms kontantværdi, der indgår ved formueopgørelsen. Det er derfor i denne værdiansættelse, nedslaget skal finde sted.

Benyttes den pågældende ejendom både til erhvervsmæssig virksomhed og til andre formål, skal der ved formueopgørelsen ske nedslag på 20 pct. i den del af ejendomsværdien, som kan henføres til ejendommens anvendelse til erhverv. I den øvrige del af ejendomsværdien skal der derimod ikke ske nedslag. For disse såkaldte blandede ejendomme må der således ved opgørelsen af den skattepligtige formue foretages en fordeling af ejendomsværdien. Det kan i den forbindelse nævnes, at der ved ejendomsvurderingerne foretages en vurderingsfordeling af ejendomsværdien for visse kategorier af ejendomme.

For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, fordeler vurderingsmyndighederne således både grundværdi og ejendomsværdi på stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom, jfr. vurderingslovens § 33, stk. 4.

Endvidere foretager vurderingsmyndighederne for ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentlig omfang, en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Ved fordelingen af ejendomsværdien i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige formue kan der tages udgangspunkt i de nævnte vurderingsfordelinger, medmindre ejendommen har været anvendt til erhvervsmæssig virksomhed i et andet omfang end forudsat ved vurderingsfordelingen.

For de øvrige ejendomme, som både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til andet formål, må der af hensyn til beregningen af nedslagsbeløbet ske en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien.

Anvendes en erhvervsejendom kun i uvæsentligt omfang til ikke-erhvervsmæssige formål, skal der dog ske nedslag i hele ejendomsværdien, idet der i så fald bortses fra den ikke-erhvervsmæssige anvendelse. På tilsvarende måde bortses der fra en uvæsentlig erhvervsmæssig anvendelse af en ejendom, som i øvrigt anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Den erhvervsmæssige anvendelse af en ejendom må i almindelighed anses for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end 10 pct. af den pågældende ejendom. Tilsvarende gælder den ikke-erhvervsmæssige anvendelse af en erhvervsejendom. Nedslag efter §§ 18A og 18B indrømmes alene ved formueopgørelsen for formueskattepligtige personer og dødsboer. Bestemmelserne ændrer således ikke reglerne om opgørelsen af den indre værdi ved kursfastsættelsen af ikke-børsnoterede aktier og anparter.

Ved lov nr. 266 af 27. maj 1981 indsattes en ny § 18C i ligningsloven.

Efter denne bestemmelse skal der for ejendomme, som omfatter mindst 25 ha. skov, ved opgørelsen af den skattepligtige formue indrømmes et nedslag på 30 pct. af den del af ejendomsværdien, som kan henføres til skov.

§ 18C er ikke som §§ 18A og 18B begrænset til kun at have virkning for formueopgørelsen for formueskattepligtige personer og dødsboer. Bestemmelsen vil derfor kunne få betydning ved værdiansættelsen af aktier og anparter i ikke - børsnoterede selskaber, der ejer skove af den omhandlede størrelse.

Bestemmelsen i § 18C skal ses i sammenhæng med den ovenfor nævnte § 18B. Er såvel de i § 18B som de i § 18C opstillede betingelser for nedslag opfyldt, vil der for den del af ejendomsværdien, som kan henføres til skov, således kunne ske et nedslag på tilsammen 50 pct. ved formueopgørelsen.

Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1981. For indkomståret 1980 indrømmes dog et nedslag på 20 pct. af den del af ejendomsværdien ved 16. alm. vurdering eller en senere vurdering foretaget inden indkomstårets udgang, som kan henføres til skov, såfremt ejendommen omfatter mindst 50 ha skov.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 16. december 1981 JENS ROSMAN /Kaj Lotz

Bilag *FIGUR***

Versioner

1. 1982-02-16 · til 1989-03-08