Cirkulære om begrænsning af udgifterne til folkeskolen (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, fælleslærerråd, lærerråd og skoleledere)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/22@1981-04-15/da
Indhold
I. I cirkulære af 26. februar 1980 om begrænsning af udgifterne til folkeskolen henstillede undervisningsministeriet til kommunerne, at lærerskematimeforbruget pr. elev i normalklasser ikke forhøjedes i skoleåret 1980/81 i kommuner, hvor lærerskematimeforbruget pr. elev ligger over den vejledende gennemsnitsnorm for lærerskematimeforbruget pr. elev (1,38). Ministeriet henstillede endvidere, at kommuner, hvis lærerskematimeforbrug pr. elev ligger væsentligt over den vejledende norm, søgte forbruget nedsat. Ministeriet henstillede endelig, at kommuner, hvor lærerskematimeforbruget pr. elev til specialundervisning ligger særligt højt, nøje overvejede muligheden for at begrænse forbruget.
II. På grundlag af indberetninger fra kommunerne har undervisningsministeriet beregnet, at det gennemsnitlige lærerskematimeforbrug pr. elev i normalklasser i skoleåret 1980/81 er 1,53, hvilket er uændret i forhold til skoleåret 1979/80. Der er i forhold til den vejledende norm tale om en overskridelse på 10,9 pct. Det er således - set på landsbasis - lykkedes at undgå en fortsættelse af de senere års stigninger i det gennemsnitlige lærerskematimeforbrug pr. elev i normalklasser. Ministeriet er dog opmærksom på, at det uændrede forbrug dækker over store variationer, idet forbruget i nogle kommuner har været faldende, mens der i andre kommuner er tale om en stigning. De enkelte kommuners forbrug vil fremgå af undervisningsministeriets publikation »Folkeskolen i de enkelte kommuner 1980-81«, som forventes udsendt i løbet af marts måned 1981. I forbindelse hermed vil undervisningsministeriet udarbejde en »uddannelsesanalyse« indeholdende en belysning og vurdering af ressourceudviklingen i de kommunale skolevæsener.
På baggrund af den vanskelige økonomiske situation er det af afgørende betydning, at lærerskematimeforbruget fortsat søges begrænset, og ministeriet skal derfor understrege betydningen af, at kommunerne undgår forhøjelser af lærerskematimeforbruget pr. elev, og at kommuner, hvis lærerskematimeforbrug ligger væsentligt over den vejledende norm, søger forbruget nedsat. Dette gælder i særlig grad for kommuner, hvis lærerskematimeforbrug pr. elev trods henstillingerne i cirkulæret af 26. februar 1980 har været stigende i skoleåret 1980/81.
Som det fremgår af ovenstående, er det ministeriets opfattelse, at det gennemsnitlige lærerskematimeforbrug pr. elev ikke bør stige ud over det nuværende niveau. Man opnår herved, at de kommende års fald i elevtallet i folkeskolen resulterer i et tilsvarende fald i det samlede lærerskematimeforbrug.
I cirkulæret af 26. februar 1980 er der peget på en række muligheder, som kommunerne vil kunne udnytte i bestræbelserne på at nedbringe lærerskematimeforbruget, bl.a. muligheden for at afpasse lærerskematimeforbruget efter elevtallet i klasserne, for at foretage mindre omlægninger af skoledistrikterne i forbindelse med den årlige indskrivning, for at foretage klassesammenlægninger og -opbrydninger og for at forhøje klassekvotienten i 10. klasse. Med hensyn til disse muligheder henvises til cirkulæret af 26. februar 1980.
Specielt med hensyn til muligheden for at afpasse lærerskematimeforbruget efter elevtallet i klasserne henvises til ministeriets vejledning af 14. marts 1980 om udarbejdelse af timefordelingsplaner i folkeskolen, hvor det er nærmere beskrevet, hvorledes kommunerne kan tilrettelægge en styring af folkeskolens lærerskematimeforbrug med udgangspunkt i ønskede lærerskematimetal pr. elev. Der henvises endvidere til afsnit I, 1, i ministeriets cirkulære af 9. december 1975 om udformningen af undervisningsplaner i folkeskolen, hvoraf det fremgår, at der i undervisningsplanen kan optages flere timefordelingsplaner, hver for sig gældende for klasser, hvis forventede elevtal ligger inden for nærmere angivne rammer - eller eventuelt for klassetrin, hvis gennemsnitlige elevtal pr. klasse ligger inden for sådanne rammer. I kommuner, hvor der er store udsving i klassernes elevtal fra år til år, kan det anbefales, at man udnytter denne mulighed, således at ændrede elevtal i klasserne fører til, at andre timefordelingsplaner træder i kraft. Dette gælder uanset, om resultatet bliver forskelligt ugentligt timetal for elever på samme klassetrin. Såfremt undervisningsplanerne ikke udformes med henblik på en sådan automatisk regulering af timefordelingsplaner efter klassestørrelse, er det nødvendigt, at man hvert år overvejer revision af undervisningsplanen på baggrund af de forventede elevtal i klasserne med sigte på at undgå stigning i lærerskematimeforbruget pr. elev.
Ministeriet skal således tilråde, at kommunerne tilrettelægger en styring ud fra ønskede lærerskematimetal pr. elev på de enkelte klassetrin.
Det fremgår af indberetningerne fra kommunerne, at den gennemsnitlige klassekvotient i normalklasser i indeværende skoleår trods henstillingerne i cirkulæret af 26. februar 1980 er faldet til 18,7 fra 18,8 i skoleåret 1979/80. Betragter man den gennemsnitlige klassekvotient for hvert klassetrin for sig, viser det sig, at den gennemsnitlige klassekvotient er lavest på de yngste klassetrin. (De gennemsnitlige klassekvotienter vil fremgå af undervisningsministeriets publikation »Folkeskolen i de enkelte kommuner 1980-81«). Hvis denne udvikling fortsætter, må der forudses et yderligere fald i den gennemsnitlige klassekvotient i de kommende år, og selv om der, som det fremgår af ovenstående, inden for visse grænser er mulighed for at afpasse lærerskematimeforbruget efter elevtallet, vil der alligevel være risiko for, at lærerskematimeforbruget og det øvrige ressourceforbrug pr. elev vil stige. Da kommunernes fastsættelse af elevtallet i 1. klasserne kan få konsekvenser for lærerskematimeforbrugets omfang i en årrække, skal ministeriet stærkt henstille, at kommunerne søger at undgå at danne klasser med for lave elevtal ved fordelingen af børn i 1. klasser i skoleåret 1981/82 og følgende skoleår. Man forventer, at denne henstilling får indflydelse på justeringen af udbygningsplanerne, jfr. den med skrivelse af 19. december 1980 udsendte vejledning vedrørende justering af udbygningsplanerne for folkeskolen og fritidsundervisningen for perioden 1. januar 1982 til 31. december 1985. Man skal specielt pege på det hensigtsmæssige i, at kommunerne ser dannelsen af 1. klasser i sammenhæng med det lokale til- og fraflytningsmønster. Hvis det må forudses, at klassernes elevtal i løbet af få år vil falde betydeligt, må der tages hensyn hertil ved fordelingen af børn i 1. klasser.
Ministeriet skal endvidere erindre om, at kommunerne ikke er forpligtet til uden videre at videreføre børnehaveklasser samlet som 1. klasser.
III. Inden for den specialundervisning, som kommunerne varetager, dvs. undervisning i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 1, og den del af undervisningen i henhold til § 19, stk. 2, som kommunerne administrerer, har henstillingen om begrænsning af forbruget ikke haft den ønskede virkning. På grundlag af indberetninger fra kommunerne har ministeriet beregnet, at det gennemsnitlige lærerskematimeforbrug pr. elev til specialundervisning i skoleåret 1980/81 er 0,28, hvilket er en stigning i forhold til det foregående skoleår, hvor det gennemsnitlige lærerskematimeforbrug pr. elev var 0,26. Ministeriet er opmærksom på, at disse landsgennemsnit dækker over meget store variationer fra kommune til kommune. Man er endvidere opmærksom på, at folkeskolens overtagelse af særforsorgsundervisningen af børn pr. 1. januar 1980 og den i forbindelse hermed indførte forpligtelse for amtskommunerne til at sørge for den vidtgående specialundervisning medfører, at opgørelserne over forbrug til specialundervisning i 1980/81 i et vist mindre omfang omfatter specialundervisning, som amtskommunerne er ansvarlige for. De enkelte kommuners lærerskematimeforbrug til specialundervisning vil fremgå af »Folkeskolen i de enkelte kommuner 1980-81«. Den »uddannelsesanalyse«, der vil blive udarbejdet i forbindelse hermed, vil indeholde en belysning og vurdering af ressourceudviklingen inden for specialundervisningen i de kommunale skolevæsener.
Ministeriet skal imidlertid kraftigt henstille, at der i kommuner, hvor lærerskematimeforbruget pr. elev til specialundervisning ligger særligt højt, foretages en analyse af, hvad baggrunden er, og at der derud fra i videst muligt omfang foretages en begrænsning af den del af specialundervisningen, som kommunen har ansvaret for.
Ministeriet skal i denne forbindelse pege på nogle forhold, som kommunerne kan tage i betragtning under overvejelserne om nedsættelse af lærerskematimeforbruget til specialundervisning:
1. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammer for specialundervisningen dels ved beslutning om bevillinger til kommunens skolevæsen, dels gennem vedtagelse af skoleplanen og undervisningsplanerne.
Kommunalbestyrelsen har i kraft af sin bevillingsmyndighed en mulighed for at styre udviklingen inden for specialundervisningen. Det stigende forbrug af lærerskematimer til specialundervisning igennem de senere år tyder på, at den enkelte kommune i forbindelse med budgetlægningen må søge at regulere omfanget af den specialundervisning, der skal finde sted i kommunen, og at fastsætte retningslinier for den overordnede styring heraf.
2. Det bør tilstræbes at koncentrere specialundervisningen for den enkelte elev således, at den ikke udstrækkes over længere perioder end højst nødvendigt, og at den ikke gives under former, der er unødig ressourcekrævende. Der henvises i øvrigt til reglerne om løbende vurdering af udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning.
3. Specialundervisning i klassen med bistand af en særlig lærer kan efter undervisningsministeriets regler herom finde sted i enkelte af ugens timer. Denne form for specialundervisning bør ligesom enkeltmandsundervisning kun iværksættes, når der foreligger en særlig pædagogisk begrundelse herfor. Man skal henlede opmærksomheden på, at specialundervisning i klinik eller på hold er former, der tilfredsstiller ønsket om elevens forbliven i klassen og høj undervisningseffekt.
4. I undervisningsministeriets cirkulære af 4. februar 1972 om folkeskolens specialundervisning af elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser (observationsundervisning) § 7, stk. 2-4, og cirkulære af 22. maj 1974 om folkeskolens specialundervisning af læseretarderede elever § 6, stk. 2, 3 og 5, er fastsat visse grænser for undervisningens omfang.
IV. Undervisningsministeriet vil nøje følge udviklingen i lærerskematimeforbruget pr. elev med henblik på, om der skulle vise sig behov for at fastsætte bindende rammer for forbruget.
Indholdet af cirkulæret har været forhandlet med Kommunernes Landsforening, og foreningen har givet sin tilslutning hertil.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 9. februar 1981 DORTE BENNEDSEN /Eli Larsen