Gelex

Cirkulære om ændring af cirkulære om 17. alm. vurdering pr. 1. april 1981

OphævetVersion 1981-09-04fra 1981-09-04 til 1996-11-25
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/92@1981-09-04/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I statsskattedirektoratets cirkulære af 21. november 1980 om 17. alm. vurdering er der i punkt 6, e, givet vejledning om ansættelsen af grundværdi for landbrugsejendomme.

Ligningsrådet har på grundlag af de ved forvurderingen indhøstede erfaringer og prisudviklinger i 2. halvår 1980 fundet det nødvendigt at ændre den givne vejledning. Det nævnte punkt 6, e, ændres herefter til:

e) På grundlag af foretagne undersøgelser af prisforholdene (jfr. redegørelsen for principperne for fastlæggelse af grundværdiniveauet i Vurderingsvejledningen side 138-140) har ligningsrådet vedtaget vejledende enhedspriser for nogle jordtyper i de enkelte landsdele ved 17. alm. vurdering. For almindelig landbrugsjord af middelgod bonitet kan gennemsnitlige grundværdier pr. ha ved 17. alm. vurdering inden for de enkelte større landsdele ansættes med udgangspunkt i følgende værdier: -------------------------------------------------------------------- I II III ----------------------------------------- 17. alm. 16. alm. vurdering vurdering ----------------------------------------- grundværdi grundværdi grundværdi ekskl. inkl. inkl. bolig- bolig- bolig merværdi merværdi merværdi kr. pr. ha kr. pr. ha kr. pr. ha -------------------------------------------------------------------- Nordøstsjælland (* 1)..... 20.000 23.000 19.000 Øvrige Sjælland........... 16.500 17.500 15.200 Bornholm.................. 6.200 7.000 6.300 Lolland-Falster........... 17.800 18.500 15.900 Fyn....................... 16.300 17.000 14.700 Sønderjylland............. 8.800 9.500 9.400 Østjylland................ 11.200 12.000 11.800 Vestjylland............... 8.300 9.000 8.900 Nordjylland............... 7.800 8.500 8.300

I tabellens kolonne I er anført de gennemsnitlige grundværdier eksklusive de boligmerværdier, der er knyttet til landbrugsejendommenes beboelsesmoment på grund af beliggenhed i nærheden af større byområder eller naturskønne områder, medens disse merværdier er medregnet i de i kolonne II anførte ha priser.

I kolonne III er til sammenligning anført de til kolonne II svarende grundværdier pr. ha ved 16. alm. vurdering.

For landbrugsejendomme med et areal på 40 ha og derunder ansættes grundværdien på grundlag af ha priser, hvori boligmerværdien indgår (jfr. kolonne II).

For landbrugsejendomme med arealer på over 40 ha skal boligmerværdien indgå i ha prisen for 40 ha af ejendommens areal, medens arealerne herudover skal ansættes på grundlag af ha priser, der er eksklusive boligmerværdi jfr. kolonne I.

Eksempel:

Grundværdien for en nordsjællandsk landbrugsejendom på 70 ha med middelgod beliggenhed og bonitet beregnes herefter således:

40 ha a 23.000 kr. = 920.000 kr. 30 ha a 2 .000 kr. = 600.000 kr. -------------------------------- --- 70 ha 1.520.000 kr.

svarende til en gennemsnitlig ha pris på 21.700 kr.

Ejendommens grundværdi ansættes herefter således:

70 ha a 21.700 kr. = 1.519.000 kr.

For hedearealer af middelgod og god beskaffenhed uden særlig herlighedsværdi eller jagtværdi skønnes der at kunne regnes med en ansættelse på 3.000 - 4.000 kr. pr. ha, således at der alt efter arealets beskaffenhed og beliggenhed kan blive tale om en højere eller lavere ansættelse.

For hedearealer og andre arealer, hvis værdi i handel og vandel fortrinsvis er bestemt af arealernes anvendelsesmuligheder til andre formål end landbrugsmæssige, f. eks. til jagt eller andre rekreative formål, skal grundværdien ansættes i overensstemmelse med handelsværdien, jfr. vurderingslovens § 14, stk. 4, og § 16.

Underskrift 1

Statsskattedirektoratet, den 3. juni 1981 HANS WESTERBERG / E. Stæhr-Larsen

Versioner

  1. 1981-09-04 · til 1996-11-25