Gelex

Cirkulæreskrivelse om praksisændring vedrørende stempling af ejerpantebreve.

OphævetVersion 1981-09-04fra 1981-09-04 til 1998-05-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1981/96@1981-09-04/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Til samtlige stempelmyndigheder og tinglysningskontorer.

I tilfælde, hvor et ejerpantebrev, der er udstedt af to eller flere personer, forsynes med en påtegning, hvorefter den ene part transporterer samtlige rettigheder til den eller de andre udstedere, har skattedepartementet hidtil antaget, at en sådan påtegning skulle stemples efter stempellovens § 57, stk. 1, som et nyt ejerpantebrev, idet man antog, at der ikke forelå den fornødne identitet mellem de to dokumenter, for så vidt angik parterne, jfr. stempellovens § 10, stk. 2.

Ved dom afsagt den 20. januar 1981 er Horsens by- og herredsret gået imod denne praksis, idet retten statuerede, at en påtegning som ovenfor nævnt udløser stempelpligt som transport i henhold til stempellovens § 72, stk. 1.

Skattedepartementet har akkvieseret ved dommen, og man henleder derfor opmærksomheden på, at der fremtidig ved overdragelse af anparter i et ejerpantebrev fra udsteder til en anden kun skal svares stempelafgift af den ideelle anpart, der overdrages, medens retsforholdet i øvrigt må anses for at have bevaret sin identitet.

Det samme gælder ved stemplingen af påtegninger, hvorved en eller flere udstedere udtræder, uden at dette sker ved formelig transport.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 11. juni 1981. J. Gansted /Jens Drejer

Versioner

  1. 1981-09-04 · til 1998-05-26