Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/104@1982-09-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Afsnit I

1. Ved lov nr. 81 af 17. marts 1982 om indeksregulerede realkreditlån åbnes mulighed for ydelse af indekslån til tilvejebringelse af boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt disse boliger har fået tilsagn om rentebidrag.

Efter lov nr. 82 af 17. marts 1982 om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri (indeksstøtteloven) kan der gives tilsagn om rentebidrag til byggeri, der opnår støtte efter reglerne i lov om boligbyggeri, og hvortil der ydes indekslån. Loven er optrykt som bilag til dette cirkulære.

De to love er trådt ikraft den 1. april 1982.

For ungdomsboligområdet medfører disse lovændringer følgende:

a) For hvert af årene 1982 og 1983 indføres en ungdomsboligkvote på 2.000 værelsesenheder. En eventuel uforbrugt del af 1982-kvoten kan overføres til 1983. Loven indeholder ikke bevillingskvoter for tiden efter 1983.

b) Den offentlige grundkapital, som nu udelukkende afholdes af staten, forøges fra 26 pct. til 50 pct. af anskaffelsesummen. Kommunerne deltager ikke længere i støtten til tilvejebringelse af ungdomsboliger.

c) Tilvejebringelsen af ungdomsboliger med rentebidrag skal finansieres ved optagelse af indeksregulerede realkreditlån.

d) Adgangen til at give tilsagn om rentesikring ophører ved udgangen af marts 1982. I stedet yder staten rentebidrag, der dækker udgiften til forrentning af indekslånet samt til administrations~ og reservefondsbidrag.

e) Rammebeløbet er pr. 1. april 1982 hævet til 172.000 kr. pr. værelsesenhed i hovedstadsområdet og 155.000 kr. pr. værelsesenhed i det øvrige land.

2. Lov nr. 82 af 17. marts 1982 supplerer lov om boligbyggeri, der således fortsat gælder for offentligt støttet byggeri, men med de ændringer, der følger af indeksstøtteloven, og som der er redegjort for i dette cirkulære. Boligbyggerilovens bestemmelser om byggeriets opførelse, indretning og drift opretholdes uændret.

Dette cirkulære er et supplement til boligstyrelsens cirkulære af 10. december 1979 om boliger for unge under uddannelse m.fl., idet det erstatter afsnit II og III i dette. Desuden supplerer cirkulæret dele af boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af juni 1981 om vejledning om støtte til tilvejebringelse af boliger for unge under uddannelse ved ombygning af eksisterende ejendomme.

Afsnit II

3. Støtte til etablering af ungdomsboliger kan ydes i form af statslån (grundkapital) på op til 50 pct. af anskaffelsesummen.

Finansieres det støttede byggeri med indekslån, indebærer dette, at der kan ydes støtte til driften i form af statslige rentebidrag.

Der vil endvidere i et vist omfang kunne ydes monteringslån fra staten til møblering og montering af værelserne.

Derimod vil der som følge af den ændrede finansiering af ungdomsboligerne og deraf følgende lavere lejeniveau ikke længere være mulighed for at få særlig driftsstøtte efter § 65 i boligbyggeriloven.

4. De her opregnede støtteformer finder anvendelse ved opførelse af ungdomsboliger, hvad enten ungdomsboligerne integreres i det almennyttige boligbyggeri eller undtagelsesvis opføres som selvstændige kollegier.

Støtteformerne finder ligeledes anvendelse ved køb og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger, jfr. dog pkt. 13 og 23 nedenfor.

5. Til kollegier, der er opført efter 1. april 1946 med statsstøtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, yder den kommune og amtskommune, hvori kollegiet er beliggende, hvert år et tilskud, der svarer til størrelsen af den kommunale og amtskommunale grundskyld, som kollegiet betaler, jfr. § 12 i lov nr. 235 af 8. juni 1979 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.

Der henvises endvidere til den adgang, kommuner og amtskommuner har til at yde fritagelse for kommunale ejendomsskatter, jfr. §§ 8 og 20 i lovbekendtgørelse nr. 388 af 28. august 1979 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

6. Efter boligbyggerilovens § 60 kan der ydes lån til almennyttige boligselskaber samt til selvejende kollegieinstitutioner, fonds og lignende, såfremt disses vedtægter kan godkendes af boligministeren.

Til ungdomsboligernes opførelse yder staten lån som rente- og afdragsfri grundkapital på op til 50 pct. af anskaffelsessummen. Restfinansieringen - 50 pct. - ydes efter lov om indeksregulerede realkreditlån som indekslån på ganske samme vilkår og med samme regulering af afdrag og restgæld som i almennyttigt byggeri.

Der er altså - ligesom i den tidligere ordning - ikke noget beboerindskud.

Statslånet er rentefrit og desuden afdragsfrit i indtil 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Det skal påbegyndes afdraget, når ejendommens økonomi efter långivers skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse.

7. Det forhold, at kommunerne ikke længere skal yde lån til etablering af ungdomsboliger, bevirker ingen ændring af de opgaver, der efter boligbyggerilovens § 89, stk. 3, er pålagt kommunalbestyrelserne med hensyn til varetagelse af den del af sagsbehandlingen, der har til formål at vurdere, om projekterne opfylder kravene og forudsætningerne for at opnå støtte efter lovens regler. Kommunalbestyrelserne skal således fortsat i overensstemmelse med de hidtil gældende regler, jfr. afsnit III i boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt byggeri, varetage denne opgave på statens vegne.

8. Kommunalbestyrelsen fører ligeledes fortsat tilsyn med de ungdomsboliger for uddannelsessøgende m.fl., der får rente- og afdragsfrie statslån. Der henvises til boligministeriets cirkulære af 2. februar 1978 og boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 170 af 20. april 1979 om statsstøttede kollegier.

Indekslån

9. Den væsentlige nydannelse i finansieringen er - udover forøgelsen af grundkapitalen - karakteren af de optagne realkreditlån, idet det er en betingelse for at opnå støtte i form af rentebidrag, at der optages indekslån efter reglerne i lov nr. 81 af 17. marts 1982 om indeksregulerede realkreditlån.

10. Indekslån berigtiges som kontantlån, og afdrag og restgæld reguleres løbende i overensstemmelse med et fastsat indeks. Lånene forrentes med 2 1/2 pct. p.a.

Lånets restgæld reguleres to gange årligt pr. 1. januar og 1. juli. Reguleringen sker på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks for den foregående henholdsvis maj måned og november måned.

11. Der betales ikke afdrag ved første termin.

Afdraget udgør den 2. termin 2,4 pct. af lånets regulerede hovedstol. Denne fremkommer ved, at den oprindelige hovedstol reguleres med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset. Stiger timelønsindekset mindre end nettoprisindekset, reguleres dog med 75 pct. af timelønsindekset. Falder timelønsindekset, nedsættes hovedstolen med hele faldet, d.v.s. 100 pct. Beregningen foretages på grundlag af afdragsindeksfaktoren, som beregnes og offentliggøres af Københavns Fondsbørs.

De følgende terminer betales et afdrag, der svarer til det afdrag, der betales i 2. termin, reguleret på samme måde som hovedstolen reguleres frem til 2. termin.

12. Lånenes løbetid vil afhænge af pris- og indkomstudviklingen, således som denne afspejles i de to nævnte indeks. Betaling af afdrag ophører dog senest efter 351/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Der vil kunne ydes indekslån til indfrielse af restgælden. De nærmere bestemmelser herom vil blive fastsat af boligministeren.

13. Det vil ved ydelse af støtte til erhvervelse og ombygning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger være muligt at overtage lån, som ikke indeksreguleres. Der vil ved afgørelsen af spørgsmålet om støtte blive taget stilling i det enkelte tilfælde til sammensætningen af den endelige belåning, således at der opnås den lavest mulige boligudgift. Ikke indeksregulerede lån, der overtages, omregnes til kontantværdi i overensstemmelse med statsskattedirektoratets regler herom. Der kan ikke ydes rentebidrag til sådanne lån.

Rentebidrag

14. Rentebidrag - der afløser den hidtidige rentesikring - betales af staten og dækker hele udgiften til forrentning af realkreditlånene samt til administrations- og reservefondsbidrag. Boligselskabet eller institutionen skal således alene betale afdrag på lånene. Rentebidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de terminer, der er fastsat i pantebrevene til instituttet. Bidragene udbetales direkte til det pågældende realkreditinstitut og skal således ikke indtægts- eller udgiftsføres i institutionernes eller boligselskabernes anlægs- og driftsregnskaber. Udbetalingen foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning på grundlag af en specificeret opgørelse fra de enkelte realkreditinstitutter.

15. Rentebidrag ydes i princippet i hele lånets løbetid, men udbetalingen kan dog helt eller delvis bringes til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Monteringslån

16. Som hidtil kan boligstyrelsen efter boligbyggerilovens § 62, stk. 3, yde statslån til finansiering af rimelige udgifter til møblering og montering af ungdomsboliger. Der henvises herom til pkt. 42-43.

Afsnit III

17. I kapitel IX om boliger for unge under uddannelse m.fl. i boligbyggeriloven har der ikke været fastsat en bestemt byggekvote for ungdomsboliger. Støttens, og dermed byggeriets, omfang er blevet fastsat på de årlige finanslove. Med lovændringen indføres en årlig ramme på 2.000 værelsesenheder for hvert af finansårene 1982 og 1983. Ændringen indebærer, at der vil kunne bygges flere ungdomsboliger i 1982 og 1983 end efter den hidtil gældende ordning. En eventuel uforbrugt del af 1982-kvoten kan overføres til 1983. Loven indeholder ikke bevillingskvoter for tiden efter 1983.

Ungdomsboliger i almennyttigt nybyggeri

18. Det er fortsat lovens hovedprincip, at boliger for uddannelsessøgende skal integreres i det almennyttige boligbyggeri, således at de uddannelsessøgende kan bo sammen med andre befolkningsgrupper. Det må derfor tillægges stor vægt, at behovet for ungdomsboliger imødekommes i det almennyttige nybyggeri. Boligselskaberne må således fremtidigt i forbindelse med projektering og ansøgning om støtte til nybyggeri søge indrettet et passende antal ungdomsboliger efter drøftelse med kommunerne.

Ved indsendelse af ansøgning om støtte skal boligselskabet oplyse, hvor mange ungdomsboliger projektet omfatter. Samtidig vil kommunalbestyrelsen blive anmodet om ved ansøgningens indsendelse til boligstyrelsen at udtale sig om selskabets vurdering.

For at fremme byggeri af disse boliger vil boligstyrelsen ved fastlæggelsen af de årlige bevillingsprogrammer i særlig grad søge at fremme sådanne projekter, som indeholder ungdomsboliger.

Omdannelse af almennyttige lejligheder

19. Det vil desuden være muligt at opnå støtte til indretning af enkeltværelser i større ledige lejligheder i almennyttige boligselskaber. Indretningen af boligerne skal ske med respekt for de befolkningsgrupper, som de er opført for, d.v.s. familier med børn. Ifølge boligministeriets bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed af 24. april 1975 har boligsøgende med 1 barn fortrinsret til lejligheder med 3 beboelsesrum, medens boligsøgene med 2 eller flere børn har fortrinsret til lejligheder med 4 beboelsesrum og til alle større lejligheder. Såfremt der ikke er en fortrinsberettiget boligsøgende, der ønsker at overtage en ledig lejlighed, skal lejligheden udlejes til den af flere boligsøgende, der dernæst i kraft af børneantal har størst behov derfor. Kun såfremt ingen boligsøgende med børn ønsker at overtage en ledig lejlighed, vil den efter de gældende retningslinier kunne overtages af boligsøgende uden børn. I dette tilfælde vil det nu være muligt at indrette lejligheden til enkeltværelser til brug for unge under uddannelse m.fl. forud for sådanne boligsøgende.

Indretningen vil kun kunne omfatte lejligheder på minimum 3 beboelsesrum, som hverken efterspørges af boligsøgende med børn eller andre boligsøgende, der i kraft af andre regler har fortrinsret til lejligheden enten i forbindelse med lejlighedsbytning eller fordi de i forvejen bor i bebyggelsen.

Det forudsættes, at retablering af lejlighederne kan ske, dersom behovet for familieboliger af den pågældende størrelse senere skulle vise sig større end behovet for enkeltværelser.

Udlejningen af de indrettede værelser kan enten ske enkeltvis, således at der oprettes selvstændig lejekontrakt for hvert enkelt værelse, eller hele lejligheden kan udlejes samlet til de uddannelsessøgende m.fl., således at der oprettes een lejekontrakt for lejligheden som sådan.

Det vil under alle omstændigheder være et vilkår for omdannelse af bestående almennyttige lejligheder til enkeltværelser, at huslejen for hvert værelse kan holdes på samme niveau som nybyggede ungdomsboliger i almennyttigt byggeri - størrelse og kvalitet taget i betragtning.

Lejere af enkeltværelser har mulighed for at få beboerindskudslån i medfør af § 79, stk. 2, i boligbyggeriloven.

Der kan også ydes beboerindskudslån, hvis flere uddannelsessøgende i fællesskab lejer hele lejligheden. Efter en nylig indføjet bestemmelse i boligbyggerilovens § 79, stk. 3, kan der ydes beboerindkudslån, hvis 3 eller flere unge i fællesskab lejer en lejlighed med flere end 2 beboelsesrum. Lånet ydes til betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet efter reglerne om beboerindskudslån for enkeltværelser. Dette betyder, at lejerne ikke i denne relation som hidtil betragtes som een husstand. En tilsvarende bestemmelse findes i § 50 i lov nr. 64 af 10. marts 1982 om individuel boligstøtte, der træder i kraft den 1. januar 1983.

Opkøb og indretning af bestående bygninger

20. I lighed med tidligere vil det efter § 61, stk. 2, i lov nr. 480 af 5. november 1980 om ændring af lov om boligbyggeri, være muligt at opnå støtte til køb og eventuel ombygning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger. Denne mulighed for at tilvejebringe støttede ungdomsboliger sidestilles med indretning af ungdomsboliger i det almennyttige nybyggeri i modsætning til nyopførelse af egentlige kollegier, jfr. pkt. 21.

Kollegiebyggeri

21. Der vil dog undtagelsesvis kunne være behov for at opføre traditionelle kollegier. Dette vil kunne gælde f.eks. i mindre byer, typisk i forbindelse med et enkelt større uddannelsested, eller i et vist omfang i forbindelse med de store uddannelsescentre. Hertil kan komme tilfælde, hvor boliger for unge under uddannelse rent praktisk ikke kan indpasses i det almennyttige byggeri, f.eks. fordi der ikke er behov for et sådant byggeri på stedet.

Erfaringen viser, at det er uhensigtsmæssigt at opføre meget store kollegier - bl.a. på grund af disses karakter af kategoribebyggelser og fordi de ofte er sårbare i økonomisk henseende. Det enkelte kollegium, der opføres med statsstøtte, bør derfor højst omfatte 100 værelsesenheder og bør i almindelighed være noget mindre.

Udgiftsrammer

22. Som det er tilfældet med de bestående kollegier skal nye ungdomsboliger kunne udlejes til uddannelsessøgende og andre unge med beskedne indtægter.

Med lovændringen stiles mod en husleje i nyopførte ungdomsboliger på et niveau, der bl.a. standarden taget i betragtning - er afstemt efter lejen i de bestående kollegier, der er søgt nedbragt til et maksimum i studieåret 1981-82 (1. august 1981 - 31. juli 1982) på 650 kr. månedlig inklusive el, varme og enventuelt møbler og efter fradrag af boligsikring, hvor denne kan ydes.

Den tilsvarende maksimumsleje for studieåret 1982-83 vil være 715 kr. om måneden.

For at sikre dette skal de samlede byggeudgifter (grundudgift, håndværkerudgifter og samtlige omkostninger) holdes inden for en fast udgiftsramme.

Det er - som hidtil - en betingelse for støtte til ungdomsboliger, at den samlede anskaffelsessum pr. værelsesenhed ikke overstiger disse rammebeløb.

Ved fastsættelsen af rammebeløbene er det forudsat, at der er aftalt »fast pris«. Der henvises herved til §§ 2 og 3 i byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981, jfr. nedenfor under pkt. 34.

Det forudsættes, at de til enhver tid gældende rammebeløb indeholder den regulering af den fastsatte pris, der måtte finde sted for perioden mellem 6 og 12 måneder efter tilbudsdagen.

Regulering af rammebeløbene finder sted kvartalsvis i overenstemmelse med udviklingen i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri.

Udgiftsrammen for anskaffelsessummen pr. værelsesenhed fastsættes pr. 1. april 1982 til 172.000 kr. i hovedstadsområdet og 155.000 kr. i det øvrige land (indeks 369). Der er tale om en forhøjelse i forhold til de hidtidige rammebeløb. Beløbene er inklusive moms på 22 pct. og f.eks. byggelånsrenter, udgifter til udtørring og ekstrafundering.

Rammetallene for flerrumsboliger i opkøbte ejendomme og kollegier og eventuelt i almennyttigt byggeri, jfr. pkt. 30, fastsættes således, at der for overskydende værelsesenheder sker en reduktion med 10 pct., bl.a. under hensyn til, at køkken, bad og toilet er fælles. For en 2-værelses lejlighed kan således regnes med rammebeløbet x 190 pct., og for 11/2-værelses lejlighed med rammebeløbet x 145 pct.

23. Da udgifterne til ombygning af eksisterende ejendomme til ungdomsboliger typisk vil være højere end udgifterne til indretning af ungdomsboliger i forbindelse med almennyttigt byggeri, vil rammebeløbet i særlige tilfælde kunne forhøjes med indtil 10 pct. ved køb og ombygning af velegnede og centralt beliggende ejendomme. Forhøjelser af rammebeløbet godkendes af kommunalbestyrelsen, såfremt denne finder betingelserne herfor opfyldt. Det vil være en forudsætning, at kommunen attesterer behovet for boligerne og afgiver erklæring om, at de vil kunne udlejes til den husleje, som det forhøjede rammebeløb vil medføre.

Boligernes indretning m.v.

24. Hensigten med den herved foretagne forøgelse af rammebeløbene har været at give mulighed for en forøgelse af standarden for ungdomsboliger.

Ved en værelsesenhed forstås et værelse inklusive andel i spisekøkken og andre fælles arealer. Inden for udgiftsrammen overlades det til boligselskaberne og bygherrerne selv at fastlægge udstyrsstandarden, herunder også med hensyn til individuelle eller fælles faciliteter, så som toilet, bad, kogemuligheder o.s.v.

Anskaffelsessummen skal ligge inden for den fastsatte udgiftsramme, men anskaffelsessummens enkelte bestanddele skal tillige hver især være rimelige i forhold til byggeriets udformning m.v. Der henvises herom til pkt. 39 i boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

25. Boligernes nettoareal (gulvareal) skal være mindst 12 m2, og boligerne skal i videst muligt omfang være forsynet med eget toilet med håndvask og bruser. Boligerne kan eventuelt indrettes som egentlige lejligheder med kogenicher i overensstemmelse med bygningsreglement 1977, kapitel 4.3.3., stk. 7. Såfremt kogenichen placeres i værelset, skal dette være mindst 15 m2. Placeres kogenichen i forrum, skal værelsesarealet være mindst 12 m2.

26. Indrettes boligerne som enkeltværelser uden kogeniche, skal der - i det omfang, placeringen i bebyggelsen gør det muligt - indrettes fælles spisekøkken. Der må i så fald regnes med fælles køkken for ca. 15 værelser. Hvis værelserne ligger så spredt i bebyggelsen, at et fælleskøkken ikke er hensigtsmæssigt, bør der sikres adgang til kogemuligheder (kogeplader) i rimelig nærhed af værelset.

27. Såfremt værelserne indrettes med kogeniche og dermed får karakter af en lejlighed, kan beboere, der opfylder betingelserne, opnå boligsikring. Det vil for ydelse af finansieringsstøtte være et vilkår, at lejen efter fradrag af eventuel boligsikring vil kunne fastholdes på et sådant niveau, at yderligere støtte til nedbringelse af lejen er ufornøden.

28. I kollegier vil det dog være muligt - såfremt behovet taler for det - at indrette boliger for indtil 2 personer, f.eks. som 2 værelser eller som 1 værelse og 1 kammer, svarende til en 1 1/2 værelses lejlighed. Det er en betingelse, at kun en mindre del af værelsesenhederne indrettes som flerrumsboliger.

29. I opkøbte ejendomme, der indrettes som ungdomsboliger, vil omfanget af flerrumsboliger bero på udformningen og indretningen af den pågældende ejendom. Som udgangspunkt vil der kun kunne indrettes flerrumsboliger i det omfang, som ejendommens indretning og udformning tilsiger.

30. Som hidtil er det hovedprincippet, at der kun kan indrettes et-værelses ungdomsboliger i almenyttigt byggeri. Rent undtagelsesvis vil der dog kunne indrettes ungdomsboliger med flere rum i almennyttigt byggeri, såfremt der påvises et særligt behov herfor. Det er en betingelse, at normalt højst 1/5 af værelsesenhederne indrettes som flerrumsboliger.

Afsnit IV

Tilrettelæggelse af det samlede byggeri af boliger for uddannelsessøgende

31. Som det er nævnt tidligere, er indeksstøtteloven et supplement til boligbyggeriloven, der bevarer sin gyldighed alene med de ændringer, der følger af indeksstøtteloven, og som fremgår af dette cirkulære. Tilsvarende gælder fortsat de bekendtgørelser og cirkulærer, der tidligere er udarbejdet af boligministeriet og boligstyrelsen, og hvori er fastsat regler om fremgangsmåden ved ansøgning om støtte til nybyggeri, udarbejdelse af projekter, rammebeløb for opførelsesudgifterne m.v. Disse bestemmelser ændres og suppleres kun i det omfang, det fremgår af dette cirkulære. De hidtil anvendte ansøgningsskemaer m.v. kan fortsat anvendes, men vil senere blive ændret.

32. Det samlede antal boliger (værelsesenheder) for uddannelsessøgende, hvortil der kan gives tilsagn om støtte, er efter § 1 i indeksstøtteloven fastsat til indtil 2.000 i hvert af finansårene 1982 og 1983.

Inden for denne ramme vil fordelingen af støttetilsagn ske med hensyntagen til det forventede behov i det pågældende område, sammenholdt med udlejningssituationen i allerede opførte boliger, jfr. pkt. 2 i boligstyrelsens cirkulære af 10. december 1979.

Såfremt kvoten for 1982 ikke udnyttes fuldt ud, kan 1983-kvoten forøges med de overskydende værelsesenheder.

Ansøgning om støtte

33. Ved projektering af et almennyttigt boligbyggeri bør bygherren på et så tidligt tidspunkt som muligt søge kontakt med kommunen med henblik på at få undersøgt og vurderet behovet for at indpasse boliger for uddannelsessøgende i projektet, jfr. pkt. 2 i boligstyrelsens cirkulære af 10. december 1979. Såfremt der konstateres et behov for sådanne boliger, tilrådes det bygherren at rette henvendelse til boligstyrelsen for at opnå en principiel tilkendegivelse af mulighederne for at opnå støtte til disse boliger.

Om støtteproceduren i øvrigt henvises til afsnit III i boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt byggeri.

34. Det er et vilkår for statsstøtte, at arbejdets udbydelse og byggeriets gennemførelse sker under iagttagelse af bestemmelserne i byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder. Byggestyrelsens cirkulære, der erstatter boligministeriets cirkulære af 1. august 1978 om fast pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, finder anvendelse på arbejder, som udbydes efter 15. december 1981. Der henvises til pkt. 22 om rammebeløbets fastsættelse i forhold til fastprisperioden.

Støttens berigtigelse m.v.

Ungdomsboliger integreret i almennyttigt byggeri

35. Statslånene ydes til Boligselskabernes Landsbyggefond til videre udlån til det enkelte boligselskab i forbindelse med finansiering af den samlede bebyggelse.

Statslånene til landsbyggefonden udbetales direkte til fonden efter de retningslinier, der gælder for fremgangsmåden ved finansiering af den samlede bebyggelse.

Lånet (grundkapitalen) skal ifølge boligbyggerilovens § 63 udbetales i forbindelse med grundkøb samt med byggeriets projektering. Lånet udbetales af Boligselskabernes Landsbyggefond, som berigtiger lånet efter de retningslinier, der er fastsat for berigtigelse af lån til det byggeri, hvori ungdomsboligerne indrettes, jfr. boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

Selvstændige kollegier, herunder bebyggede ejendomme erhvervet med henblik på indretning af ungdomsboliger

36. Det af staten ydede lån indsættes af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning på en spærret konto, når den selvejende institution over for boligstyrelsen har dokumenteret, at grundkøbet eller ejendomskøbet har fundet sted.

Ved erhvervelse af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af ungdomsboliger vil Hypotekbanken umiddelbart kunne frigive 3/4 af lånet.

Hvor der er tale om nyopførelse af kollegier, kan Hypotekbanken umiddelbart frigive halvdelen af lånet til den selvejende institution.

Ved opkøb af eksisterende ejendomme kan den resterende del af statslånet frigives af Hypotekbanken, når der er lyst endeligt skøde. Er der samtidig tale om ombygning, kan restlånet dog først frigives, når arbejdet er tilendebragt og godkendt af kommunen.

Den resterende del af statslånet til nyt kollegiebyggeri udbetales af Hypotekbanken til bygherren, når denne overfor Hypotekbanken har dokumenteret, at »huset er lukket«.

Hypotekbanken berigtiger lånene efter de retningslinier, der er fastsat for berigtigelse af lån i boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v.

37. Godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter færdiggørelsen foretages af kommunen. I øvrigt henvises til boligministeriets cirkulære af 4. juni 1975 om støtte til almennyttigt nybyggeri m.v., pkt. 60-62.

a) Ungdomsboliger integreret i almennyttigt byggeri. Da finansieringen af boliger for uddannelsessøgende afviger fra finansieringen af den øvrige del af bebyggelsen, er det nødvendigt at opgøre denne del af anskaffelsessummen for sig.

b) Selvstændige kollegier m.v. De beføjelser, der efter pkt. 61 i ovennævnte cirkulære er henlagt til Boligselskabernes Landsbyggefond, udøves i disse tilfælde af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Optagelsen af indekslån

38. Som det er nævnt under pkt. 14, ydes rentebidrag med virkning straks fra indekslånets optagelse. Det er herved tilstræbt - for at nedbringe byggeomkostningerne og dermed lejen - at søge støtten udbetalt på det tidligst mulige tidspunkt i takt med byggeriets færdiggørelse. Der kan dog ikke optages forhåndslån, da der ikke ydes rentebidrag hertil.

For at opnå den tilsigtede billiggørelse af byggeriet bør finansieringen forberedes med henblik på at søge udbetalingen af indekslån gennemført samtidig med, at byggeriet er færdigt og klar til indflytning. Byggeriet må i enhver henseende tilrettelægges med henblik på den hurtigst mulige finansiering, og udarbejdelsen og behandlingen af byggeregnskabet må søges fremskyndet mest muligt.

39. Finansieringen af et byggeri vil under hensyn til de forhold, der er nævnt under pkt. 38, ikke kunne afvente byggeregnskabets godkendelse. Der bør straks ved byggeriets færdiggørelse søges optaget indekslån, som senere - når byggeregnskabet foreligger godkendt - suppleres med yderligere og afsluttende indekslån. Indekslån udmåles på grundlag af den anskaffelsessum, der er godkendt for byggeriet forud for igangsætningen, d.v.s. de godkendte skema 2-priser. Det forudsættes, at lånet i almindelighed ydes med det fulde beløb indenfor den fastsatte lånegrænse på 50 pct. af anskaffelsessummen.

40. Som det allerede er nævnt, skal udmålingen af indekslån holdes inden for den godkendte anskaffelsesum for byggeriet (skema 2-priserne).

Hvis der ønskes lagt en større anskaffelsessum til grund for låneudmålingen, vil dette kun undtagelsesvis kunne tillades og kun i tilfælde, hvor der måtte være konstateret merudgifter under byggeriets opførelse som følge af regulering af priser efter fastprisperiodens udløb, jfr. pkt. 22 og 34.

Det vil være et vilkår, at sådanne merudgifter er godkendt af kommunen forinden låneoptagelsen.

Bygherren må være opmærksom på eventuelle besparelser, som måtte være indtrådt under byggeriets opførelse. Hvis der optages for store realkreditlån, vil dette medføre en overfinansiering i forhold til den endelige byggeudgift. Denne overfinansiering kan kun udlignes ved indfrielse af den opregulerede restgæld ved køb af obligationer til dagskurs, ligesom for meget udbetalt rentebidrag må tilbagebetales til statskassen.

Skæringsdag

41. Skæringsdagen for et byggeris overgang fra anlæg til drift fastsættes ved ethvert byggeri d.v.s. uanset dets størrelse - til datoen for byggeriets (sidste boligs) færdiggørelse (= klar til indflytning) med tillæg af højst 2 måneder til klargøring af udenomsarealerne.

Pr. denne skæringsdag skal udarbejdes endeligt byggeregnskab. Heri medtages som udgifter alle egentlige anlægsudgifter samt de udgifter til renter, skatter, afgifter, forsikringer o.sv., der vedrører tiden indtil skæringsdagen. Herunder hører også afdrag på indekslån, der er optaget under byggeriets gang (delprioritering). Udgifter, der vedrører tiden efter skæringsdagen, føres på ejendommens driftsregnskab. (Dette gælder eksempelvis renter af den del af byggelånet, der ikke måtte være tilbagebetalt pr. skæringsdagen).

Alle indtægter i forbindelse med byggeriet, der vedrører tiden frem til skæringsdagen (uanset om de er indgået), godskrives byggeregnskabet. Herunder hører eksempelvis lejeindtægter, men ikke eventuelle af staten betalte rentebidrag. Alle øvrige indtægter føres på ejendommens driftsregnskab.

Byggeregnskabet skal være ledsaget af en af bygherrens revisor attesteret redegørelse for, hvorledes udgifter og indtægter er beregnet og medtaget i anskaffelsessummen.

Der skal peges på, at fastsættelsen af skæringsdagen til datoen for byggeriets færdiggørelse betyder, at der ikke længere beregnes en gennemsnitlig indflytningsdato, og indtægter, der vedrører tiden før skæringsdagen, må ikke længere overføres til driftsregnskabet, men skal godskrives byggeregnskabet.

Monteringslån

42. Der kan efter boligbyggerilovens § 62, stk. 3, jfr. § 64, stk. 1, ydes statslån til montering og møblering.

Disse statslån er rente- og afdragsfri og kan højst ydes med 6.040 kr. (indeks 369 pr. 1. april 1982) pr. værelsesenhed. Dette beløb reguleres hvert kvartal i overensstemmelse med byggeomkostningsindekset for montagebyggeri. Lånet skal anvendes til dækning af udgifter ved indkøb af møbler m.v. til såvel værelser som fællesrum. Erfaringsmæssigt medbringer beboere egne møbler i et vist omfang. Det vil derfor ikke i alle tilfælde være nødvendigt at møblere samtlige værelser fuldstændigt. Der kan følgelig ikke forventes ydet maksimalt monteringslån, jfr. pkt. 43.

I de fleste tilfælde vil en møblering og montering med faste ting som f.eks. vægreoler, lysarmatur og gardiner være tilstrækkelig. Det nærmere omfang af møbleringen må afgøres ud fra de lokale konkrete forhold. En forventning om, at værelserne fortrinsvis skal udlejes til unge under korttidsuddannelse, kan begrunde et større omfang af møblering.

Lånet beregnes på grundlag af det indeks, der gælder på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af monteringsoverslaget.

Af praktisk-administrative grunde er det fundet hensigtsmæssigt at overlade til den enkelte kommunalbestyrelse at gennemgå den selvejende institutions eller boligselskabets forslag til møblering af værelser m.v., men således at selve lånetilsagnet gives af boligstyrelsen. Ansøgning om lån skal derfor sendes til kommunalbestyrelsen ledsaget af et forslag til møblering af værelser og fællesrum samt oplysning om udgifterne hertil. Ansøgningen videresendes til boligstyrelsen ledsaget af kommunalbestyrelsens indstilling.

43. Tilsagn om monteringslån vil under hensyn til de synspunkter, der er nævnt i pkt. 42, i almindelighed kun kunne forventes bevilget med et samlet lån til møblering af værelser og fællesrum til et beløb, der svarer til 50 pct. af det fastsatte maksimumsbeløb på 6.040 kr. pr. værelsesenhed, gældende pr. 1. april 1982. Hvis der på grund af særlige forhold undtagelsesvis skønnes at være behov for møblering i videre omfang, må kommunalbestyrelsen ved videresendelsen af ansøgningen til boligstyrelsen lade denne ledsage af institutionens begrundelse for den videregående møblering samt kommunalbestyrelsens indstilling.

Ansøgning om udbetaling af et tilsagt monteringslån fremsendes af institutionen til boligstyrelsen gennem vedkommende kommunalbestyrelse, der attesterer, at møbleringen og de afholdte udgifter hertil er i overensstemmelse med den monteringsplan, som kommunalbestyrelsen har godkendt.

Monteringslånet indsættes - også for ungdomsboliger integreret i almennytigt byggeri - af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning på spærret konto og frigives, når der foreligger tinglyst anmærkningsfrit pantebrev for beløbet i ejendommen. Lånet ydes iøvrigt på samme vilkår som statens øvrige lån til boligernes tilvejebringelse.

Afsnit V

44. Almennyttigt boligbyggeri, hvortil der inden udgangen af marts 1982 er bevilget støtte i medfør af kapitel VII i den dagældende boligbyggerilov, kan i stedet vælge at optage indekslån og samtidig få bevilget rentebidrag efter reglerne i indeksstøtteloven. Der henvises i øvrigt til afsnit III i boligstyrelsens cirkulære af 23. april 1982 om støtte til almennyttigt boligbyggeri, der finansieres med indekslån.

I det almennyttige boligbyggeri, der omfattes af ovennævnte overgangsbestemmelse, indgår et lille antal ungdomsboliger, der er finansieret efter de særlige regler herom. Af praktiske grunde får disse boliger også mulighed for at få rentebidrag i stedet for rentesikring, derved at der optages indekslån i stedet for det eksisterende lån på 74 pct. af værdien.

Underskrift 1

Boligstyrelsen, den 11. juni 1982 H. E. RASMUSSEN Bent Noiesen

Bilag

Lov nr. 82 af 17. marts 1982 om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri

(Udelades her)

Versioner

1. 1982-09-16 · til 1991-04-15