Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/112@1982-09-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Bilag Definitioner 13

I. Indledning

Lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning indeholder bl.a. regler om gennemførelse af en varmeforsyningsplanlægning. Loven har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.

Planlægningen skal danne grundlag for en omlægning af varmeforsyningssystemerne med henblik på at nyttiggøre bl. a. overskudsvarme fra kraftvarmeværker, industrivirksomhed, affaldsforbrændingsanlæg m.v., naturgas samt andre energikilder i opvarmningssektoren.

Loven fastsætter, at projekter for bl. a. etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg skal godkendes. Som hovedregel er kommunalbestyrelsen projektgodkendende myndighed. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at der til gennemførelse af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Formålet med projektgodkendelsesordningen er at sikre, at varmeforsyningsplanerne gennemføres, eller såfremt der endnu ikke foreligger vedtagne/ godkendte planer, at der ikke træffes afgørelser, der er i strid med de overordnede energipolitiske målsætninger eller foregriber en igangværende varmeforsyningsplanlægning. Endvidere skal godkendelsesordningen medvirke til, at tilslutning af brugerne til de kollektive varmeforsyningssystemer finder sted ud fra energimæssige hensyn og på rimelige økonomiske vilkår.

Dette cirkulære indeholder en gennemgang af projektgodkendelsesordningen, herunder hvilke projekter, der altid er godkendelsespligtige, og hvilke, der er anmeldelses- pligtige, men som efter den godkendende myndigheds beslutning kan kræves omfattet af godkendelsespligten, jfr. bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982 om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen).

Endvidere gennemgås procedureregler i forbindelse med projektgodkendelsen og forholdet til brugerne samt til eventuelle andre forsyningsselskaber, specielt vedrørende spørgsmålet om anvendelse af lovens §§ 17-20.

I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen) samt det til bekendtgørelsen hørende cirkulære.

II. Generelt om varmeforsyningslovens planlægningsbestemmelser

Ifølge lovens kapitel 2 skal energiministeren sørge for, at der i samarbejde med kommunalbestyrelser og amtsråd udføres en landsdækkende varmeforsyningsplanlægning. Med henblik på at sikre, at denne løbende tilpasses den overordnede energipolitik, kan energiministeren i form af varmeplandirektiver fastsætte, hvilke forudsætninger, der skal lægges til grund for den regionale og kommunale planlægning. Disse forudsætninger kan være af energimæssig, økonomisk og tidsmæssig karakter, f. eks. kan et direktiv angive, at varmeforsyningsplanlægningen skal belyse mulighederne for at udnytte overskudsvarmen fra et kraftvarmeværk eller afsætning af naturgas.

Som grundlag for planlægningen udfører kommunalbestyrelsen en kortlægning af varmeforsyningsforholdene i kommunen, samt udarbejder et oplæg for tilrettelæggelsen af varmeforsyningsplanlægningen i kommunen.

På baggrund af de kommunale oplæg og kortlægningen udarbejder amtsrådet en regional varmeforsyningsplan, der skal godkendes af energiministeren. Den godkendte regionale varmeforsyningsplan indeholder de retningslinier, inden for hvilke kommunalbestyrelserne kan udarbejde og vedtage kommunale varmeforsyningsplaner.

Lovens kapitel 3 indeholder overgangsbestemmelser om gennemførelse af en projektbaseret planlægning. Bestemmelserne bemyndiger energiministeren til efter forhandling at pålægge kommunalbestyrelse og amtsråd at udarbejde såkaldte delplaner, der kan muliggøre gennemførelsen af bestemte varmeforsyningsprojekter.

Delplanerne muliggør gennemførelsen af de mest hastende naturgas- og kraftvarmeprojekter, der ikke kan afvente de kommunale varmeforsyningsplaner.

Endeligt vedtagne varmeforsyningsplaner og godkendte delplaner indeholder det normale planlægningsmæssige grundlag for at gennemføre projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Indtil endelige varmeforsyningsplaner eller godkendte delplaner foreligger, kan projekter - undtagen naturgasforsyningsanlæg - godkendes efter retningslinierne nævnt under punkt IV, 1.b.

Der henvises i øvrigt til energiministeriets bekendtgørelse og cirkulære af 24. november 1980 om administration af kapitel 3 i lov om varmeforsyning.

III. Projektgodkendelsesordningen

1. Projektbegrebet

Projekter i varmeforsyningslovens forstand er ikke et entydigt begreb, men kan typisk beskrives i følgende 4 situationer:

Projekter for

- etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg,

- større ændringer, herunder nedlæggelse af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg,

- anvendelse af lovens regler om pålæg til et kollektivt varmeforsyningsanlæg

om at indrette produktionen således, at angivne former for energi kan eller skal anvendes i produktionen,

- anvendelse af lovens regler om tilslutningspligt, herunder krav om fortsat

tilslutning, til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, samt om betaling af bidrag til anlægget.

Ofte vil det indsendte projektforslag indeholde elementer fra flere af de nævnte projekttyper, men projekter der kun har et indhold, der svarer til en af de nævnte typer vil ligeledes kunne forekomme.

Kollektive varmeforsyningsanlæg defineres i loven som anlæg, hvis hovedformål er at levere energi i form af gas, opvarmet vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jfr. bilaget til cirkulæret.

Anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til andet end opvarmning af bygninger, f. eks. procesformål i industrien, og anlæg i en industrivirksomhed, der producerer energi til procesformål, men som derudover har en produktion af overskudsvarme, der anvendes til rumopvarmning, er ikke omfattet af definitionen for kollektive varmeforsyningsanlæg. Derimod er affaldsforbrændingsanlæg, hvis hovedformål er at producere energi, til opvarmning og varmt vand samt anlæg til fremføring af varmt vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand fra industrivirksomheder, kraftvarmeværker m.v. omfattet af godkendelsesbestemmelserne.

Endvidere udtales i loven, at virksomheder, der er reguleret i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning ikke betragtes som kollektive varmeforsyningsanlæg. Det vil bl. a. sige, at kraftvarmeværker og den del af naturgasprojektet, der er omfattet af D.O.N.G. A/ S' koncession (transmissionsnettet), ikke er omfattet af varmeforsyningslovens godkendelsesordning.

2. Generelt om projekters myndighedsbehandling

Ifølge lov om varmeforsyning er samtlige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, uanset ejerforhold, størrelse, type, m.v., godkendelsespligtige. På grundlag af overvejelser over administrative forhold m.v. er der imidlertid i bekendtgørelsen foreskrevet 2 forskellige fremgangsmåder i forbindelse med håndhævelsen af godkendelsespligten.

For projekter, som enten er over en vis størrelse, jfr. bekendtgørelsens § 1, eller som forudsætter anvendelse af lovens styringsmidler, jfr. § 3, gælder, at de altid er godkendelsespligtige. Det vil sige, at de under alle omstændigheder skal behandles efter den i bekendtgørelsen beskrevne procedure for godkendelse.

For øvrige projekter gælder, at de i hvert fald er anmeldelsespligtige, jfr. bekendtgørelsens § 2. Det vil sige, at de forinden realiseringen kan påbegyndes, skal anmeldes til den projektgodkendende myndighed, hvorefter denne vurderer, hvorvidt det er nødvendigt at gennemføre en egentlig godkendelsesbehandling af projektet.

De nævnte to fremgangsmåder er med hensyn til kriterier og krav til behandling beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit.

a. Godkendelsespligtige projekter

Samtlige projekter for anlæg med en kapacitet på 5 MJ/ s (4,3 Gcal/ h) eller derover, herunder blokvarmecentraler med samme kapacitet, er godkendelsespligtige, jfr. § 1. Ved ændring af energiform er hele anlæggets kapacitet og ikke blot ændringen afgørende for, om anlægget umiddelbart er godkendelsespligtigt.

Endvidere er alle projekter, uanset anlæggets kapacitet godkendelsepligtige, når der i projektet er forudsat anvendelse af tilslutnings- og/ eller bidragspligt, jfr. § 3, samt når der i projektet er forudsat anvendelse af ekspropriationsbeføjelser. De i projektet omfattede foranstaltninger, herunder påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, må tidligst påbegyndes, når der er meddelt godkendelse af projektet, jfr. § 1.

b. Anmeldelsespligtige projekter

Projektforslag, omfattet af definitionen i bilaget til bekendtgørelsen, men med en kapacitet under 5 MJ/ s er omfattet af anmeldelsesordningen, jfr. § 2.

Projekter for sådanne anlæg kan i nogle kommuner have en så væsentlig betydning for varmeforsyningen, at det er hensigtsmæssigt, at projektet underkastes en godkendelsesprocedure.

Projekter for nye kollektive varmeforsyningsanlæg samt projekter for anlæg, hvor formålet er i væsentlig grad at forbedre anlæggets drifts- og energiøkonomi, samt levetid (typisk større ændringer), skal anmeldes til den projektgodkendende myndighed.

På grundlag af anmeldelsen og eventuelle indhentede supplerende oplysninger kan kommunalbestyrelsen derfor, inden for en frist af 6 uger fra modtagelse af projektanmeldelsen, beslutte, at projektet skal være godkendelsespligtigt. Såfremt projektforslaget er i strid med varmeplangrundlaget, kan kommunalbestyrelsen allerede ved modtagelsen af projektet meddele, at dette ikke vil kunne opnå en godkendelse. Dette vil ellers ske på et senere tidspunkt, idet projekter ikke må være i strid med varmeplangrundlaget.

Beslutning om godkendelsesprocedure bevirker, at projektforslaget skal behandles i overensstemmelse med godkendelsesreglerne i projektbekendtgørelsen og nærværende cirkulære.

Det henstilles til den projektgodkendende myndighed, at denne snarest efter modtagelsen af anmeldelsen træffer beslutning om, hvorvidt projektet skal underkastes en godkendelsesbehandling, samt meddeler beslutningen til projektansøger.

Den projektgodkendende myndighed har pligt til inden for fristen at meddele ansøger, hvorvidt projektet skal være godkendelsespligtigt. Såfremt den projektgodkendende myndighed ikke har givet meddelelse om godkendelsespligt ved fristens udløb, kan projektansøger i relation til varmeforsyningsloven påbegynde etablering af det ansøgte projekt.

Det skal dog i øvrigt understreges, at påbegyndelsen af de angivne foranstaltninger, herunder bygge- og anlægsarbejder kan være afhængig af myndighedsbehandling i henhold til anden lovgivning.

For så vidt angår vedligeholdelses/ reparationsarbejder sondrer bekendtgørelsen mellem

1) projekter for vedligeholdelsesarbejder, hvor formålet er i væsentlig grad at forbedre anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid, og

2) øvrige vedligeholdelses- og reparationsarbejder.

Projekter nævnt under 1) er anmeldelsespligtige, hvorimod de under 2) beskrevne arbejder, der primært er begrundet i akut opståede forhold, hverken er godkendelses- eller anmeldelsespligtige.

3. Anlæg af betydning for varmeforsyning, der ikke er omfattet af varmeforsyningsloven

Etablering m.v. af kraftvarmeværker (produktionsenheden) er reguleret i lov om elforsyning, og er således ikke omfattet af varmeforsyningslovgivningen, hvorimod nettet til distribution af varmen derfra altid er omfattet heraf, jfr. lovens § 2.

Det forhold, at kraftvarmeværker er underkastet reglerne i lov om elforsyning indebærer, at elforsyningsvirksomhed fra produktionsanlæg med en kapacitet over 25 MW eller transmissions- eller distributionsanlæg beregnet for spændinger over 100 kV kun må udøves efter bevilling givet af energiministeren, jfr. § 3 i lov om elforsyning. Endvidere skal bevillingshaverens beslutning om iværksættelse af anlægsarbejder i form af væsentlig ændring af bestående eller opførelse af nye produktionsanlæg med en kapacitet over 25 MW eller transmissions- eller distributionsanlæg beregnet for spændinger over 100 kV, godkendes af energistyrelsen, jfr. § 5 i lov om elforsyning.

For at sikre, at kraftvarmeværkers etablering/ udbygning sker i sammenhæng med den igangværende varmeplanlægning er der også for så vidt angår kraftvarmeværker med en kapacitet på eller under 25 MW til samtlige elforsyningsvirksomheder, kommuner m.v. henstillet at indberette enhver påtænkt nyetablering eller ændring af kraftvarmeværker til energistyrelsen, jfr. energistyrelsens skrivelse af 11. januar 1982, med henblik på koordinering med varmeplanlægningen.

IV. Procedure ved projektgodkendelsen

Kommunalbestyrelsen er efter loven projektgodkendende myndighed. Imidlertid kan energiministeren, efter forhandling med de kommunale organisationer bestemme, at amtsråd/ Hovedstadsrådet, eller ministeren selv skal være godkendende myndighed.

Projekter for naturgasforsyningsanlæg kan grundet naturgasprojektets særlige karakter kun underkastes en godkendelses-/ anmeldelsesbehandling, såfremt de er udarbejdet på grundlag af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, en godkendt delplan eller en godkendt regional varmeforsyningsplan, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Samme strenge krav gælder ikke for andre projekter.

1. Kommunalbestyrelsen som projektgodkendende myndighed

a. Projekter omfattet af et varmeplangrundlag

Er projektet udarbejdet på grundlag af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan, skal følgende høres, jfr. § 5:

- berørte varmeforsyningsselskaber,

- grundejere, hvis ejendom skal afgive areal eller have pålagt servitut,

- grundejere, der efter projektet forudsættes pålagt tilslutningspligt og/ eller bidragspligt til anlægget.

Som godkendende myndighed er kommunalbestyrelsen ansvarlig for at høringsproceduren gennemføres. Det praktiske arbejde i forbindelse hermed kan dog efter aftale eventuelt udføres af det pågældende forsyningsselskab.

Høringen skal være skriftlig og indeholde oplysning om, at fristen for eventuelle kommentarer er 6 uger.

Der stilles ikke krav om, at hele projektforslaget, incl. kortmateriale sendes til parterne til høring. Imidlertid er det en forudsætning, at underretning om projektets indhold og især dets konsekvenser for de berørte parter er så fyldestgørende beskrevet, at de pågældende kan kommentere projektet. Projektet bør i øvrigt i sin helhed være offentligt fremlagt på rådhus og lignende.

Høring af de berørte forsyningsselskaber gennemføres bl. a. for at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning af de enkelte selskabers forsyningsområder. Høring af grundejere, der skal afgive areal eller have pålagt servitut sker med henblik på fastlæggelse af anlæggets endelige udformning.

Forudsætter projektforslaget anvendelse af lovens §§ 18-20, jfr. tilslutningsbekendtgørelsen, skal grundejere, der ifølge projektet påtænkes pålagt tilslutnings- og/ eller bidragspligt, ligeledes høres om projektforslaget. Denne regel er begrundet i, at disse har interesse i at få en bred information om projektets indhold og især blive orienteret om deres fremtidige retsstilling på et tidligt tidspunkt. Samtidig kan grundejerne gives mulighed for at påberåbe sig, at de er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i tilslutningsbekendtgørelsen.

Høring fratager ikke parterne den klageadgang, de har efter loven.

b. Projekter ikke omfattet af et varmeplangrundlag

Projekter, der ikke er udarbejdet på grundlag af en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, en godkendt delplan, eller en godkendt regional varmeforsyningsplan, og hvis kapacitet er 5 MJ/ s (4,3 Gcal/ h) eller derover, skal udover den under a nævnte procedure, sendes til høring i amtsråd/ Hovedstadsrådet, jfr. § 6.

Følgende projektforslag skal incl. kortmateriale m.v. tilsendes amtsråd/ Hovedstadsrådet til høring:

- transmissions- og/ eller fordelingsanlæg, der overskrider en eller flere kommunegrænser.

Modsætningsvis skal projekter, der angår transmissions- og/ eller fordelingsanlæg inden for samme kommune ikke

til denne høring.

Baggrunden herfor er, at sådanne projekter, der typisk kan være sammenkobling af eksisterende

fjernvarmecentraler, normalt ikke vil præjudicere den videre varmeplanlægning. Der kan imidlertid forekomme situationer, hvor projekter for transmissions- og/ eller fordelingsanlæg har som forudsætning, at der senere

etableres forsyning til ikke hidtil forsynede områder, såvel inden for som uden for kommunen. Sådanne

efterfølgende projekter for forsyningsområder vil, jfr. nedenfor, være underkastet pligt til høring i

amtsråd/ Hovedstadsrådet og i energistyrelsen.

Det henstilles derfor kraftigt, at kommunalbestyrelsen i disse situationer optager kontakt med ovennævnte

myndigheder med henblik på at afklare disses stillingtagen til forsyningen af nævnte områder.

Opmærksomheden henledes endvidere på amtsrådets/ Hovedstadsrådets klageadgang.

- produktionsanlæg for bygas, fjernvarmeanlæg eller blokcentraler,

- ændring af energiform på produktionsanlæg for bygas og på fjernvarme- og blokcentraler, samt

- etablering, udvidelse, indskrænkning eller nedlæggelse af forsyningsområder, der medfører en kapacitetsændring på 5 MJ/ s eller derover.

I konsekvens af ovennævnte vil projekter, der kun omhandler forudsætning for opnåelse af grundlag for at anvende tilslutningsbestemmelserne m.v., og ikke indeholder f. eks. en kapacitetsændring, ikke være omfattet af nævnte høringspligt.

Amtsråd/ Hovedstadsrådet skal ved høringen vurdere:

- om projekter er i overensstemmelse med amtsrådets/ Hovedstadsrådets overvejelser vedrørende regionale

varmeforsyningsplaner, herunder foretage en vurdering af projektets relation til den fysiske planlægning og

planlægningen efter miljøbeskyttelseslovgivningen, samt

- om projektet vil medføre væsentlige konsekvenser for varmeforsyningsplanlægningen i de områder, hvor

forsyningsformen endnu ikke er afklaret.

Et sådant projekt kan først godkendes, når det sammen med kommentarer hertil fra såvel kommunalbestyrelse som amtsråd/ Hovedstadsrådet har været forelagt energistyrelsen, og dennes samtykke foreligger, jfr. § 7, stk. 2. Giver energistyrelsen ikke samtykke, bevirker dette, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende projektet i den fremsendte form.

Høringsfristen er 6 uger fra det tidspunkt, myndigheden har modtaget materialet, jfr. § 8. Således kan den samlede høringsperiode blive på mere end 12 uger.

2. Amtsråd/ Hovedstadsrådet som projektgodkendende myndighed

Bekendtgørelsen indeholder i § 9 en bestemmelse om, at energistyrelsen i konkrete tilfælde kan bestemme, at amtsråd/ Hovedstadsrådet skal være projektgodkendende myndighed for projekter vedrørende naturgasfordelingsledninger og/ eller transmissions- og fordelingsledninger for varmt vand eller damp. For at denne beslutning kan træffes, er det en forudsætning, at projektet er udarbejdet på grundlag af en af energiministeren godkendt regional delplan eller en regional varmeforsyningsplan.

Energistyrelsen skal snarest f. eks. i forbindelse med direktivforhandlingen meddele, hvorvidt amtsråd/ Hovedstadsrådet skal være projektgodkendende myndighed. Normalt vil sådanne projektforslag angå anlæg, der berører flere kommuner.

Amtsråd/ Hovedstadsrådet vil aldrig blive projektgodkendende myndighed for projekter, hvori der forudsættes anvendelse af tilslutningspligt og/ eller bidragspligt. I disse situationer er alene kommunen godkendende myndighed.

Forinden amtsråd/ Hovedstadsrådet kan meddele godkendelse af projektet, skal følgende parter høres vedrørende projektforslaget, jfr. § 9, stk. 2:

- kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner

- berørte varmeforsyningsselskaber

- grundejere, hvis ejendom skal afgive areal eller have pålagt servitut.

Høring med en frist på 6 uger skal, jfr. § 9, stk. 2 og 3, foregå skriftligt som beskrevet under 1. a. For så vidt angår kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner er det en betingelse, at disse modtager hele projektforslaget incl. kortmateriale med henblik på vurdering af den enkelte kommunes relation til projektet.

V. Godkendelsen

1. Projektforslaget

Projektforslaget skal være skriftligt og indeholde en række oplysninger, der som udgangspunkt skal være omfattet, jfr. § 10. Dog kan den projektgodkendende myndighed, inden projektet indsendes, i særlige tilfælde tillade, at visse af oplysningerne kan undlades, jfr. § 10, stk. 3.

Hvis oplysningerne ikke er fyldestgørende, kan den projektgodkendende myndighed kræve yderligere oplysninger om projektet, jfr. § 10, stk. 3. Godkendelsespligtige projekter, jfr. bilaget til bekendtgørelsen, skal have et indhold, som beskrevet i § 10, stk. 1. Anmeldelsespligtige projekter skal mindst have et indhold som beskrevet i § 10, stk. 2.

Heraf følger, at det i § 10, stk. 2, nævnte indhold skal være indeholdt i alle projektforslag.

Der henvises i øvrigt til den mere detaljerede beskrivelse i energistyrelsens vejledning 5 om projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

a. Indholdet af godkendelsespligtige projekter

1) - den ansvarlige for projektet

Den ansvarlige for projektet vil typisk være projektansøger, som enten kan være et kommunalt eller et privat forsyningsselskab.

2) - forholdet til varmeplangrundlaget, herunder eventuelle tilknyttede projekter

Projektforslaget vil ofte kun udgøre en del af den samlede udbygning, der er forudsat i planen. Derfor skal redegøres for, hvilke projekter (flere områder, ringforbindelser o.s.v) og udvidelser af forsyningsområder m.v., som tænkes gennemført på et senere tidspunkt. Sammenhængen mellem projekterne kan eksempelvis opstilles i en fælles udbygnings- og investeringsplan (jfr. delplanen og delplanens redegørelse), hvor hvert projekt specificeres.

3) - fastlæggelse af forsyningsområder, samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret

Forslaget skal fastlægge, hvilke tekniske anlæg, der skal etableres. Det drejer sig dels om ledningsanlæg og tilhørende tekniske anlæg, dels om den nøjagtige afgrænsning af forsyningsområder/ brugere. Anlæg og forsyningsområder angives på kortgrundlag med tilhørende teknisk beskrivelse. Forsyningsområder/ brugere angives ved matrikelfortegnelser/ adresselister. Storforbrugere m.v. angives særskilt. Oplysningerne skal kunne danne grundlag for godkendelsesmyndighedens vurdering af den nøjagtige områdeafgrænsning samt ledningsnettets og de tilhørende tekniske anlægs nøjere placering.

4) - energimæssige forhold samt anlæggets kapacitet

Forslaget skal redegøre for energimæssige forhold, bl. a. om

- anvendte energiformer

- forbrugets størrelse og fordeling på brugerkategorier

(individuel rumvarme, fjernvarme-/ blokvarmecentraler og storforbrugere)

- belastningsforhold

- anlæggets kapacitet.

Der skal oplyses om ledningsnettets kapacitet m.v. i relation til de pågældende forsyningsområders/ brugeres maksimumforbrug samt eventuelle senere udvidelsesmuligheder i overensstemmelse med varmeplanen. Der skal endvidere redegøres for de forudsætninger, der er lagt til grund ved beregning af ledningskapacitet, ligesom det skal fremgå, hvor stor kapacitet, der afsættes til forsyning af de forskellige brugerkategorier. Endelig skal forslaget indeholde tekniske specifikationer for dimensionering, materialevalg, konstruktionsprincipper og eventuel tilslutning til andre anlæg. Disse specifikationer kan eventuelt være henvisninger til generelle principper, der anvendes ved projekteringen.

5) - tidsplan for etableringen

Forslaget skal så detaljeret som muligt redegøre for etableringsplanen.

6) - forsyningssikkerhed og udvidelsesmuligheder

Forslaget skal redegøre for forsyningssikkerhed, herunder for overvågningsforanstaltninger og serviceorganisationer m.v. Udvidelsesmulighederne kan enten bestå af kapacitetsreserve i nettet eller ændringer i de tekniske anlæg (etablering af ringforbindelse samt udskiftning af ledninger, dublering m.v.). Endvidere skal redegøres for planlagte udvidelser og for efterfølgende udarbejdelse af supplerende projekter.

7) - arealafståelse, servitutpålæg m.v.

Projektforslaget skal redegøre for hvilke ejendomme, der berøres af forslagets ledninger m.v. Forslagets konsekvenser for den enkelte matrikel skal (af hensyn til eventuel ekspropriationsbeslutning) ligeledes fremgå f. eks. i kortangivelser, standardløsninger, oplysninger om servituttens karakter, opgørelse over det areal, som skal afstås m.v.

For vejarealer, kommunale ejendomme, ledningsrettigheder m.v. kan forslaget henvise til generelle aftaler eller til efterfølgende detailfastlæggelse.

8) - overslag over anlægs- og driftsomkostninger, samt angivelse af finansieringsform

Anlægsinvesteringer opgøres på anlægsdele og -år. Opgørelsen bør gøres så rimeligt detaljeret, at forhold omkring anlæggets finansiering og driftsøkonomi kan bedømmes.

Hvor opkrævning af bidrag til anlægget indgår i projektet, opstilles en særlig kalkule for disse bidrags anvendelse.

9) - hvilke dele af anlægget, der tænkes tilvejebragt ved kommunale foranstaltninger, af energileverandørerne eller af grundejerne i området

Projektforslaget skal specificere den ansvarlige for de enkelte elementer i projektet, herunder hvem der foranlediger etableret stikledninger.

10) - økonomiske konsekvenser for brugerne, herunder vilkår og tidspunkter for brugertilslutning m.v.

Der skal i forslaget redegøres for der brugerøkonomiske forhold i form af f. eks. takststruktur, typiske omstillingsudgifter vedrørende brugerinstallationer m.v. Redegørelsen kan have form af en kalkule for typiske brugeres udgifter til installation og drift. Tilslutningstakten for de enkelte kategorier af brugere skal oplyses.

Såfremt projektforslagets forudsætninger om brugertilslutning adskiller sig fra de forudsætninger, der er opstillet i den plan, der har ligget til grund for projektudarbejdelsen, skal der redegøres for afvigelsen.

Til opnåelse af en bestemt tilslutningstakt kan forslaget f. eks. forudsætte anvendelse af lovens styringsmidler, jfr. tilslutningsbekendtgørelsen. Hvis dette er tilfældet, redegøres mere udførligt for de energimæssige og økonomiske konsekvenser heraf. Det bemærkes, at tilslutningspligt og/ eller bidragspligt besluttes af kommunalbestyrelsen ved særskilt efterfølgende behandling Beslutningen sker altså ikke i og med projektet godkendes, men ved en efterfølgende beslutning, jfr. senere under punkt VI.

11) - oversigt over ejendomme og forsyningsanlæg, der ifølge projektet påtænkes pålagt tilslutningspligt og/ eller bidragspligt til anlægget, jfr. tilslutningsbekendtgørelsen

Er der forudsat anvendelse af styringsmidler i projektforslaget, skal forslaget indeholde en udførlig fortegnelse med gadenavn og nummer, samt matrikelnummer over de enkelte berørte ejendomme.

12) - forholdet til anden lovgivning, herunder eventuelle forhåndsaftaler

Forslaget bør i videst muligt omfang angive, hvilke tilladelser, der er nødvendige for, at projektet kan gennemføres.

Forslaget er undergivet en række bindinger i den fysiske planlægning. Der skal således i forbindelse med tilvejebringelsen af forslaget ske en afklaring i forhold til gældende region-, kommune- og lokalplanlægning samt § 15-rammer, herunder en afvejning i forhold til øvrige interesser, der berøres af forslagets gennemførelse. Herudover kan det være nødvendigt at indhente tilladelser efter skovloven, naturfredningsloven, landbrugsloven m.v. omkring ledningslokalisering og -udformning, placering af regulatorstationer m.v. Endvidere skal anlæggene opnå tilladelse efter arbejdsmiljøloven. Hvis forholdet til anden lovgivning i øvrigt er afklaret, skal dette fremgå af projektforslaget.

b. Indholdet af anmeldelsespligtige projekter

Disse projekter skal som minimum indeholde oplysninger, som nævnt under punkterne 1-5 og 8 under beskrivelsen af indholdet af godkendelsespligtige projekter, jfr. § 10, stk. 2.

c. Indholdet af projekter, der forudsætter anvendelse af lovens styringsmidler

Disse projektforslags indhold skal være i overensstemmelse med a og skal i særlig grad belyse samtlige brugerøkonomiske forhold, jfr. især punkterne 1-5, 8, 10 og 11.

2. Myndighedens vurdering

Den projektgodkendende myndighed skal, inden godkendelse kan meddeles, sikre sig, at projektet ikke er i strid med en godkendt/ vedtaget varmeplan eller en igangværende varmeplanlægning, jfr. § 11, stk. 1. Myndigheden skal endvidere foretage en energimæssig og økonomisk vurdering af projektet, jfr. § 12, stk. 1.

Indeholder projektet mindre betydende afvigelser fra en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, og ændrer disse afvigelser ikke planens særlige karakter og formål, kan kommunalbestyrelsen alligevel godkende projektet, jfr. § 11, stk. 2.

Er varmeplangrundlaget en godkendt delplan/ regional varmeforsyningsplan kan den myndighed, der har udarbejdet planen dispensere herfra, med mindre andet er fastsat ved godkendelsen af planen, og projektet kan godkendes, hvis det kun indeholder mindre betydende afvigelser, der ikke ændrer planens særlige karakter og formål, jfr. § 11, stk. 3.

Til videregående afvigelser fra planen end nævnt ovenfor, kræves et nyt varmeplangrundlag, jfr. § 11, stk. 4.

3. Godkendelse af projektforslaget

Godkendelsen skal indeholde en redegørelse for den godkendende myndigheds vurdering af såvel selve projektforslaget som de dertil indkomne bemærkninger. Endvidere skal redegøres for arealafståelser og servitutpålæg, samt for forholdet til anden lovgivning, jfr. § 13.

Selve godkendelsen omfatter fastlæggelse af forsyningsform, forsyningsområde, anlæggets placering og kapacitet, tidsfølge for dets etablering, samt forudsætninger for evt. beslutning om anvendelse af tilslutningsbekendtgørelsen.

I godkendelsen kan tillige indgå vilkår for anlæggets etablering, eksempelvis vedr. tilsyn i anlægsfasen og tilsyn og vedligeholdelse i driftsfasen, samt anlæggets udformning med hensyn til forsyningssikkerhed og udvidelsesmuligheder.

Godkendelsen skal meddeles skriftligt til projektansøger samt til de øvrige klageberettigede (jfr. under VIII).

Godkendelsen skal endvidere af hensyn til energistyrelsens orientering om realisering af planer, samt om etablering af projekter udenfor varmeplangrundlag tilsendes styrelsen til orientering, jfr. § 14.

VI. Bekendtgørelsens forhold til tilslutningsbekendtgørelsen

Loven fastsætter, at bestemmelserne om tilslutningspligt og bidragspligt m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg kun kan finde anvendelse, hvis det er forudsat i et projekt, som kommunalbestyrelsen har godkendt, jfr. tilslutningsbekendtgørelsen.

For at sikre, at beslutningen om tilslutnings- og/ eller bidragspligt træffes på et aktuelt grundlag, skal denne beslutning træffes umiddelbart efter godkendelse af projektet, jfr. § 15, stk. 1. Beslutning om såvel godkendelse af projektet, som om tilslutningspligt og pligt til at betale bidrag til anlægget skal samtidigt og umiddelbart efter, at beslutningerne er truffet, skriftligt meddeles de berørte grundejere og forsyningsselskaber, jfr. § 5, stk. 1, og § 15, stk. 2.

Såfremt kommunalbestyrelsen ikke umiddelbart efter godkendelsen af projektet træffer beslutning om at anvende styringsmidlerne, kan denne projektgodkendelse ikke efterfølgende danne grundlag for beslutning om anvendelse af styringsmidlerne. En efterfølgende anvendelse af styringsmidlerne kan således kun ske på grundlag af et nyt godkendt projekt.

VII. Ekspropriation

Varmeforsyningsloven indeholder hjemmel til, at der kan eksproprieres, når det er af væsentlig betydning for etableringen af et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Ekspropriation kan kun ske til fordel for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, når der for dette er godkendt et projekt, jfr. § 16. Opmærksomheden henledes på, at varmeforsyningsloven tillige giver mulighed for at ekspropriere til fordel for fordelings- og distributionsanlæg, der alene skal levere naturgas til industrielt formål (procesenergi) og ikke til opvarmning. En sådan ekspropriation forudsætter ikke et godkendt projekt i varmeforsyningslovens forstand, idet sådanne anlæg ikke er omfattet af lovens definition på kollektive varmeforsyningsanlæg.

Kommunalbestyrelsen er som hovedregel ekspropriationsmyndighed. Energistyrelsen kan dog bestemme, at amtsrådet/ Hovedstadsrådet skal være ekspropriationsmyndighed. Amtsrådet/ Hovedstadsrådet kan først foretage ekspropriation efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser.

Dette vil især være aktuelt, hvor gennemførelsen af et varmeforsyningsprojekt forudsætter ekspropriation inden for flere kommuner.

Det kan i denne sammenhæng fremhæves, at åstedsforretning kan påbegyndes, når der er truffet principbeslutning om, at anlægget skal etableres ved hjælp af ekspropriationsbeføjelsen, jfr. § 16, stk. 2.

VIII. Klageadgang

Kredsen af klageberettigede er, jfr. § 17:

- projektansøger

- berørte forsyningsselskaber

- grundejere, der skal afgive areal eller have pålagt servitut,

- amtsråd/ Hovedstadsrådet

- kommunalbestyrelsen

- grundejere, der pålægges tilslutningspligt og/ eller bidragspligt til anlægget.

Af praktiske hensyn er det fastsat, at klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen, amtsråd/ Hovedstadsrådet skal indgives til den myndighed, der har meddelt godkendelsen. Det påhviler derefter denne straks at videregive klagen til energistyrelsen. Klagen skal være ledsaget af en udtalelse, bilagt sagens øvrige materiale, jfr. § 17, stk. 3.

Klagefristen er 8 uger fra det tidspunkt, afgørelsen er meddelt den klageberettigede, jfr. § 19. Inden for denne periode vil påbegyndelse af projektet være på ansøgerens eget ansvar.

Afgørelser truffet af energistyrelsen som klageinstans kan ankes til energiministeren, som er øverste klagemyndighed. En klage over energistyrelsens afgørelser indsendes til energistyrelsen, der videresender klagen, bilagt en udtalelse samt sagens øvrige materiale, jfr. § 18. Klagefristen er 8 uger fra det tidspunkt, afgørelsen er meddelt den klageberettigede.

Klager har som hovedregel ikke opsættende virkning. Dog har klagemyndigheden mulighed for at beslutte dette, jfr. § 20, stk. 1, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. Foreligger en sådan beslutning, indebærer det, at udførelsen af projektet først kan påbegyndes, når der er truffet afgørelse i sagen.

IX. Ikrafttræden m. v.

Projektbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. marts 1982, jfr. § 23, stk. 1.

Samtidig ophævedes energiministeriets cirkulære af 30. april 1980 og energistyrelsens cirkulæreskrivelser af 24. juni 1981 til Sønderjyllands, Ribe og Vejle amtsråd, samt til en række kommunalbestyrelser i Sydjylland, vedrørende administration af kap. 4 i lov om varmeforsyning, jfr. § 23, stk. 2.

Hvis myndighedsbehandlingen af et projekt er påbegyndt efter reglerne i cirkulæret af 30. april 1980 eller nævnte cirkulæreskrivelser af 24. juni 1981 ved bekendtgørelsens ikrafttræden, kan projektet færdigbehandles efter disse regler.

Cirkulæreskrivelserne, der kun angår godkendelse af visse projekter for naturgasanlæg, er udsendt til de nedenfor nævnte sydjyske amtsråd og sydjyske kommunalbestyrelser med henblik på en hurtig realisering af Ruhrgasprojektet. Efterfølgende er cirkulæreskrivelserne, ligeledes med henblik på realisering af Ruhrgasprojektet, sat i kraft for nedenfor nævnte fynske kommunalbestyrelser samt Fyns amtsråd, for så vidt angår sådanne projekter i nævnte kommuner.

Af hensyn til Ruhrgasprojektets hastende karakter lægges der ved spørgsmålet om, hvorvidt projektet skal behandles efter cirkulæreskrivelserne eller efter bekendtgørelsen, vægt på, om kommunalbestyrelsen ved sin tidsplan har lagt cirkulæreskrivelsernes tidsfrister til grund.

Cirkulæreskrivelserne er gældende for:

Sønderjyllands, Ribe, Vejle og Fyns amtsråd samt for:

Lunderskov kommunalbestyrelse

Vamdrup kommunalbestyrelse

Kolding kommunalbestyrelse

Egtved kommunalbestyrelse

Vejle kommunalbestyrelse

Hedensted kommunalbestyrelse

Horsens kommunalbestyrelse

Gedved kommunalbestyrelse

Vejen kommunalbestyrelse

Brørup kommunalbestyrelse

Bov kommunalbestyrelse

Gråsten kommunalbestyrelse

Broager kommunalbestyrelse

Sundeved kommunalbestyrelse

Sønderborg kommunalbestyrelse

Augustenborg kommunalbestyrelse

Nordborg kommunalbestyrelse

Tinglev kommunalbestyrelse

Tønder kommunalbestyrelse

Vojens kommunalbestyrelse

Haderslev kommunalbestyrelse

Middelfart kommunalbestyrelse

Vissenbjerg kommunalbestyrelse

Søndersø kommunalbestyrelse

Ejby kommunalbestyrelse

Årup kommunalbestyrelse

Nr. Åby kommunalbestyrelse

Årslev kommunalbestyrelse

Ullerslev kommunalbestyrelse

Nyborg kommunalbestyrelse

Underskrift 1

Energiministeriet, den 22. juni 1982 P. M. V. Ole Bech / N. A. Gadegaard

BILAG

Definitioner

I Kollektive varmeforsyningsanlæg

Kollektive varmeforsyningsanlæg defineres i § 2 i lov om varmeforsyning som virksomhed, der driver

følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand:

1) Anlæg til produktion og fremføring af bygas samt anlæg til fremføring af naturgas,

2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.

3) Fjernvarmeforsyningsanlæg,

4) Blokvarmecentraler med en kapacitet på mere end 1 MJ/ s (0,86 Gcal/ h).

Kollektive varmeforsyningsanlæg omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om elforsyning

og lov om naturgasforsyning.

Energiministeren kan fastsætte

regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af

loven.

I I Ledningstyper m.v.

a. Transmissionsledning Ledningssystem, der har til formål at fremføre energi (naturgas, gas, opvarmet vand, damp) i kollektive varmeforsyningsanlæg fra produktionssted (varme-/ gasleverandør) til flere fordelingsledninger. Der afgives ikke energi fra transmissionsledningen direkte til forbrugere. Transmissionsledningen afsluttes med varmevekslere eller måler-/ regulatorstationer, og den omfatter ud over selve ledningen nødvendige brønde, ventiler, pumper m.v.

b. Fordelingsledning Ledningssystem, der har til formål at fremføre energi (naturgas, gas, opvarmet vand, damp) i kollektive varmeforsyningsanlæg fra produktionssted/ transmissionsledning til et eller flere distributionsområder/ forsyningsområder. Der afgives ikke energi fra fordelingsledningen direkte til forbrugerne med undtagelse af visse storforbrugere. Fordelingsledningen kan afsluttes med varmevekslere eller måler-/ regulatorstationer, og den omfatter ud over selve ledningen nødvendige brønde, ventiler, pumper m.v.

c. Hovedledning/ gadeledning Ledningssystem, der har til formål at fremføre energi (naturgas, gas, opvarmet vand, damp) i kollektive varmeforsyningsanlæg fra produktionssted/ fordelingsledning til forbrugerne, idet stikledninger dog ikke er omfattet af ledningssystemet. Der afgives energi fra hovedledningen/ gadeledningen, som udover selve ledningen omfatter nødvendige brønde, ventiler, pumper m.v., og som afsluttes ved overgangen til stikledningen.

d. Stikledning Forbindelsesledning fra en hovedledning/ gadeledning til en ejendom.

e. Distributionsområde/ forsyningsområde Det område, der fysisk dækkes af net for kollektiv varmeforsyning med undtagelse af fordelings- og transmissionsledninger, d.v.s. inden for hvilket forbrugerne er tilsluttet eller kan nås blot ved etablering af stikledninger. Et forsyningsområde/ distributionsområde kan opdeles i flere delområder, ligesom to eller flere distributionsområder/ forsyningsområder kan være indbyrdes forbundne alene via hovedledninger/ gadeledninger.

Versioner

1. 1982-09-16 · til 2022-04-09