Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/113@1982-09-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

Side I. Indledning 5 1. Afgørelser der retter sig til ejere af ejendomme 5 a. Tilslutning 5 b. Bidrag 5 c. Forbud 5 2. Afgørelser der retter sig til kollektive varmeforsyningsanlæg 6 a. Påbud 6 II. Tilslutning 6 1. Almindelige bemærkninger 6 a. Proceduren ved pålæg af tilslutningspligt 6 b. Nærmere om projektkravet og kommunalbestyrelsens vurderinger ved anvendelse af tilslutningsbestemmelserne 7 c. Om forsyningsselskabets priser og betingelser 7 d. Retsvirkninger af et tilslutningspålæg 8 2. Tilslutning af ny bebyggelse 9 3. Tilslutning af eksisterende bebyggelse 10 a. Udskiftning af væsentlige varmeinstallationer 10 b. Fortsat tilslutning af ejendomme, der allerede forsynes fra et kollektivt anlæg 11 c. Bebyggelse der ikke kan kræves tilsluttet 11 d. Dispensation 13 III. Bidrag til anlægget 13 IV. Forbud 14 V. Afgørelser der retter sig til kollektive varmeforsyningsanlæg 15 VI. Meddelelse af beslutninger, tinglysning og klager m.v. 15 1. Meddelelse af beslutninger m.v. 15 2. Tinglysning 15 3. Klager m.v. 16

I. Indledning

Varmeforsyningsloven (lov nr. 258 af 8. juni 1979, som ændret ved lov nr. 308 af 9. juni 1982) indeholder regler om gennemførelse af en sektorplanlægning på opvarmningsområdet (varmeforsyningsplanlægningen). Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at mindske energiforsyningens afhængighed af olie. Planlægningen skal danne grundlag for en omlægning af varmeforsyningssystemerne med henblik på at nyttiggøre bl.a. overskudsvarme fra kraftværker, naturgas og andre energikilder i opvarmningssektoren.

Projekter for etablering af eller større ændringer af eksisterende kollektive varmeforsyningsanlæg skal godkendes efter energiministeriets bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982 om godkendelse m.v. af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, i det følgende betegnet projektbekendtgørelsen. Denne godkendelsesordning skal sikre, at der ikke gennemføres varmeforsyningsprojekter i strid med den igangværende varmeforsyningsplanlægning.

For at sikre, at lovens formål om oliefortrængning ved omlægning af opvarmningsmetoderne kan realiseres, indeholder lovens §§ 17, 18, 19, 20 og 21 en række bestemmelser, der bl.a. giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at kræve såvel ny som eksisterende bebyggelse tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, samt hjemmel til at stille krav vedrørende et kollektivt varmeforsyningsanlægs indretning og energianvendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere pålægge borgerne pligt til at betale bidrag til anlægget, når forsyning herfra er mulig.

Kommunalbestyrelsens adgang til at anvende lovens styringsbestemmelser samt de administrative procedurer i forbindelse hermed, er fastlagt i energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, i det følgende betegnet tilslutningsbekendtgørelsen.

Nærværende cirkulære, som er udarbejdet efter drøftelse med bl.a. de kommunale organisationer, uddyber tilslutningsbekendtgørelsens bestemmelser.

Kommunalbestyrelsen kan først pålægge tilslutnings- og/ eller bidragspligt, når forudsætningerne herfor er belyst i et projekt, der er godkendt efter projektbekendtgørelsen. De krav til et projekt, der skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge tilslutnings- eller bidragspligt, samt de administrative procedurer i forbindelse med projektgodkendelsen er nærmere uddybet i energiministeriets cirkulære af 22. juni 1982 om godkendelse af projekter m.v. for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Tilslutningsbekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe følgende beslutninger:

1. Afgørelser der retter sig til ejere af ejendomme

a. Tilslutning Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, jfr. afsnit II, 2 nedenfor. - at eksisterende bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg med en frist på 9 år, jfr. afsnit II, 3. - at eksisterende bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg, når der foreligger forsyningsmulighed, og væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes, jfr. afsnit II, 3, a. - at ejendomme, der allerede forsynes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal forblive tilsluttet dette, jfr. afsnit II, 3, b. - at meddele dispensation fra pålagt tilslutningspligt, samt at forlænge tilslutningsfristen, jfr. afsnit II, 3, d.

b. Bidrag Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ejere af ejendomme, som kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal betale et bidrag til anlægget, jfr. afsnit III.

c. Forbud Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område, jfr. afsnit IV.

2. Afgørelser der retter sig til kollektive varmeforsyningsanlæg

a. Påbud Kommunalbestyrelsen kan, jfr. afsnit V, påbyde et kollektivt varmeforsyningsanlæg, - at indrette produktionsanlægget således, at bestemte former for energi kan anvendes i produktionen, - at anvende bestemte former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang.

Som grundlag for kommunalbestyrelsens påbud til et kollektivt varmeforsyningsanlæg skal der foreligge en vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, en godkendt delplan eller et godkendt projekt.

II. Tilslutning

1. Almindelige bemærkninger

I forbindelse med vedtagelsen af varmeforsyningsloven var det en forudsætning, at tilslutningen til kollektiv varmeforsyning skulle ske i takt med den naturlige udskiftning af eksisterende individuelle anlæg eller dele af disse.

Bekendtgørelsens hovedregler om tilslutning er i overenstemmelse hermed udformet således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ny bebyggelse kræves tilsluttet ved ibrugtagningen, hvorimod eksisterende bebyggelse først kan kræves tilsluttet efter udløbet af en 9-års frist. Dog kan eksisterende bebyggelse under visse omstændigheder kræves tilsluttet inden udløbet af 9-års fristen, såfremt væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes. For eksisterende ejendomme kan kommunalbestyrelsen ved pålæg af tilslutningspligt således alene fastsætte en frist på 9 år, jfr. dog bekendtgørelsens §§ 8 og 13.

Tilslutningsbestemmelserne kan anvendes i forhold til enhver form for kollektive varmeforsyningsanlæg. Disse anlæg er defineret i varmeforsyningslovens § 2. Bestemmelserne kan anvendes i forhold til såvel nye som eksisterende anlæg, og i forhold til såvel privat som offentligt ejede anlæg.

a. Proceduren ved pålæg af tilslutningspligt

Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens anvendelse af tilslutningsbestemmelserne, at der foreligger et projekt, som er godkendt efter retningslinierne i projektbekendtgørelsen. Ved anvendelse af tilslutningsbestemmelserne må bestemmelserne i såvel projektbekendtgørelsen som tilslutningsbekendtgørelsen følges.

Proceduren for pålæg af tilslutningspligt kan sammenfattes således:

a) Projektansøger indsender et projektforslag til kommunalbestyrelsen. Forslaget skal belyse forudsætningerne for en beslutning om at pålægge tilslutningspligt. De indholdsmæssige krav til projektforslaget findes i projektbekendtgørelsens § 10.

b) Kommunalbestyrelsen sikrer, at berørte forsyningsselskaber, grundejere der skal afgive areal eller pålægges servitut, samt grundejere der forudsættes pålagt tilslutningspligt underrettes skriftligt om projektforslaget med henblik på eventuelle bemærkninger, jfr. projektbekendtgørelsens § 5.

c) Kommunalbestyrelsen behandler projektforslaget og tager efter høringsfristens udløb stilling til godkendelse af dette.

d) Umiddelbart efter godkendelsen af projektet træffer kommunalbestyrelsen beslutning om pålæg af tilslutningspligt, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 1.

e) Kommunalbestyrelsen skal skriftligt og samtidigt underrette de pågældende ejere om, at projektet er godkendt, og at deres ejendom er pålagt tilslutningspligt, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

f) Kommunalbestyrelsen foranlediger, at beslutningen om pålæg af tilslutningspligt tinglyses på den pågældende ejendom, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 4.

For så vidt angår eksisterende bebyggelse bør kommunalbestyrelsen følge et evt. tilslutningspålæg op med en beslutning efter tilslutningsbekendtgørelsens § 8. Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

g) ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, skal tilsluttes på det tidspunkt, hvor væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes i ejendommen inden udløbet af den 9-årige tilslutningfrist.

En sådan beslutning kan kommunalbestyrelsen træffe, når

- der er forsyningsmulighed fra anlægget, eller

- kommunalbestyrelsen kan henvise ejeren til midlertidigt at anvende en nærmere angiven varmeinstallation, indtil der er forsyningsmulighed fra anlægget.

b. Nærmere om projektkravet og kommunalbestyrelsens vurderinger ved anvendelse af tilslutningsbestemmelserne

Projektet kan enten være et projekt, der danner grundlag for såvel etablering m.v. af et kollektivt varmeforsyningsanlæg som for pålæg af tilslutningspligt, eller et projekt, der alene belyser forudsætningerne for at træffe beslutning om pålæg af tilslutningspligt eller bidragspligt.

Projektbekendtgørelsen fastsætter, at et projektforslag for tilslutning af bebyggelse til et kollektivt varmeforsyningsanlæg udover de anlægstekniske og organisatoriske forhold skal belyse:

- investeringsomfanget forbundet med gennemførelsen af projektet, såfremt der er tale om et nyt anlæg,

- de driftsøkonomiske forhold omkring projektet, herunder hvilke driftsøkonomiske fordele, der kan opnås, såfremt den forudsatte tilslutning finder sted,

- de energimæssige forhold omkring projektet, herunder hvilke energibesparelse af brændselsomlægningen en gennemførelse af projektet med den forudsatte tilslutningstakt vil medføre,

- konsekvenserne for brugerne ved gennemførelsen af projektet med hensyn til forventede (gennemsnitlige) omstillingsomkostninger, tilslutningsafgifter samt årlige faste og variable afgifter.

Det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen medvirker til at sikre, at de forudsætninger, der i planer og projekter ligger til grund for etableringen af kollektive anlæg, søges opfyldt. Da det kun er kommunalbestyrelsen, der kan pålægge tilslutningspligt, har kommunalbestyrelsen et særligt medansvar for herigennem at sikre, at den forudsatte tilslutningstakt til et kollektivt anlæg opfyldes, jfr. herved princippet i lovens § 13.

Ved vurderingen af, hvorvidt det i den faktiske situation vil være rimeligt at bringe tilslutningsbestemmelserne i anvendelse, skal kommunalbestyrelsen vurdere,

- om et tilslutningspålæg vil være rimeligt ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning,

- om et tilslutningspålæg vil medføre en samfundsmæssigt set mere økonomisk anvendelse af energi og medvirke til øget oliefortrængning,

- om der kan opnås en sådan forbedring af anlæggets driftsøkonomi, at dette gør det rimeligt at pålægge tilslutningspligt.

I denne forbindelse skal kommunalbestyrelsen vurdere,

- om et eksisterende anlæg har en sådan teknisk kvalitet, at det vil være rimeligt at kræve brugere tilsluttet,

- om tilslutningen kan ske uden den enkelte bruger derved bringes i en urimelig økonomisk situation.

Tilslutning til kollektiv varmeforsyning vil normalt indebære en række fordele for brugerne. Da priserne er omkostningsbestemte, og anlæggets økonomi normalt forbedres jo hurtigere tilslutningen foregår, vil de enkelte brugeres udgifter til opvarmning typisk blive mindre jo tidligere og jo flere brugere, der tilsluttes.

c. Om forsyningsselskabets priser og betingelser

Priser og andre betingelser, som ikke er anmeldt til gas- og varmeprisudvalget, er ugyldige, jfr. varmeforsyningslovens § 28.

Varmeforsyningslovens kap. 6 indeholder regler om priser m.v. Efter disse bestemmelser kan gas- og varmeprisudvalget efter forhandling med forsyningsselskabet give pålæg om ændring af priser eller andre betingelser. Nærmere regler for anmeldelse af priser og andre betingelser for levering af opvarmet vand, damp og gas findes i gas- og varmeprisudvalgets bekendtgørelse nr. 1-81 af 28. august 1981.

Ved pålæg af tilslutningspligt må kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i de priser og leveringsbetingelser, som er gældende, dvs. anmeldt af forsyningsselskabet. Dette indebærer, at forsyningsselskabets priser og betingelser - herunder tilslutningsafgiftens størrelse - ikke skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at selskabets tarifstruktur giver grundlag for at pålægge tilslutningspligt, må kommunalbestyrelsen undlade at træffe beslutning herom.

Såfremt et forsyningsselskab anmoder om, at der pålægges tilslutningspligt til et varmeforsyningsanlæg, som endnu ikke er opført, vil det kunne forekomme, at priser og andre betingelser for levering af energi fra anlægget først bliver anmeldt til gas- og varmeprisudvalget, når anlægget tages i drift. I sådanne tilfælde må kommunalbestyrelsen i forbindelse med stillingtagen til sagen kræve, at forsyningsselskabet evt. gennem budgetter m.v. oplyser de priser og betingelser, som selskabet påtænker at anmelde til gas- og varmeprisudvalget.

d. Retsvirkninger af et tilslutningspålæg

Når kommunalbestyrelsen beslutter at pålægge en ejendom tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, forpligter denne afgørelse såvel forsyningsselskabet som ejeren af den ejendom, der kræves tilsluttet.

- Retsvirkninger for forsyningsselskaber

Beslutning om pålæg af tilslutningspligt kan først træffes, når forsyningsselskabet har forpligtet sig til at sikre den pågældende ejendom forsyning fra anlægget, jfr. bekendtgørelsens § 2. Denne forpligtelse indebærer, at forsyningsselskabet skal etablere tekniske anlæg m.v. med fornøden kapacitet og, såfremt ejeren ønsker at aftage energi fra anlægget, anlægge stikledninger. Når der er pålagt tilslutningspligt, har selskabet samtidig ret til at anlægge stikledninger, jfr. § 3, stk. 1 nr. 2 i tilslutningsbekendtgørelsen.

Forsyningsselskabets pligt til at sikre ejendommen forsyning fra anlægget skal være afklaret i forbindelse med godkendelsen af projektet for anvendelse af tilslutningsbestemmelserne.

I henhold til varmeforsyningslovens § 16, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen - på baggrund af en vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller en godkendt delplan - påbyde et eksisterende varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist. Efter bestemmelsen i § 16, stk. 4, kan et privat forsyningsselskab, der ikke mener at kunne opfylde et påbud efter § 16, stk. 3, kræve, at anlægget overtages af kommunen.

- Retsvirkninger for ejere

Tilslutningspålægget vil normalt medføre, at ejere tilslutter sig og aftager energi fra det kollektive anlæg, men juridisk er der hverken pligt til at aftage energi fra det kollektive anlæg eller pligt til at indrette det individuelle fyringsanlæg til at kunne aftage energi fra anlægget.

Retsvirkningerne af et tilslutningspålæg for ejeren er defineret i bekendtgørelsens § 3. Herefter kan forsyningsselskabet på tilslutningstidspunktet pålægge ejendommens ejer at betale den tilslutningsafgift og de faste afgifter, som ifølge selskabets anmeldelse til gas- og varmeprisudvalget er gældende for ejendomme, som tilsluttes anlægget. Disse afgifter skal således betales, selvom ejeren ikke ønsker at aftage energi fra det kollektive anlæg. Forbrugsafhængige ydelser skal derimod kun betales i det omfang, ejendommen forsynes fra anlægget.

Tilslutningsbekendtgørelsen regulerer alene den tilslutning, som finder sted som følge af et pålæg efter bekendtgørelsens bestemmelser. Tilslutning, som finder sted på grundlag af bestemmelserne herom i en lokalplan (jfr. nedenfor), reguleres således ikke af bekendtgørelsen. Det samme gælder tilslutning, som sker i henhold til aftaler eller servitutter.

Ejere og forsyningsselskaber har fortsat adgang til at indgå frivillige aftale om tilslutning, ligesom eksisterende aftaler ikke berøres af bekendtgørelsen.

I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at der kan indgås aftaler mellem et forsyningsselskab og en ejer af en ejendom, uanset om kommunalbestyrelsen har pålagt tilslutningspligt eller ej, hvorefter selskabet helt eller delvist erhverver individuelle fyringsanlæg i forbindelse med tilslutning til kollektiv forsyning. Sådanne aftaler vil kunne fremskynde den frivillige tilslutning til de kollektive anlæg og hermed bidrage til at forbedre økonomien for det kollektive anlæg til gavn for de allerede tilsluttede brugere. Den oliefortrængning, som er et resultat af en hurtig tilslutning, indebærer betydelige samfundsmæssige fordele.

2. Tilslutning af ny bebyggelse

Efter § 4 i bekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg på ibrugtagningstidspunktet. Kommunalbestyrelsens beslutning herom skal meddeles ejeren senest ved udstedelsen af byggetilladelsen. Tilslutningen til kollektiv varmeforsyning bør dog sikres ved kommunalbestyrelsens beslutning herom på det tidligst mulige tidspunkt, enten ved fastlæggelse i en lokalplan, jfr. nedenfor, eller ved tilslutningspålæg efter varmeforsyningsloven. Allerede ved udstykningen af en ejendom eller i forbindelse med planlægningen af nye byudviklingsområder bør kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvorledes en kommende bebyggelse skal varmeforsynes.

Udtrykket »ny bebyggelse« i varmeforsyningslovens forstand må forstås som bebyggelse, hvor der i forbindelse med øvrige byggearbejder skal installeres et helt nyt selvstændigt omvarmningsanlæg. Udover opførelse af nye bygninger vil udtrykket »ny bebyggelse«, jfr. lovens §§ 18 og 21, således kunne omfatte modernisering af særlig omfattende karakter eller ombygning, hvis der i forbindelse hermed etableres et helt nyt opvarmningssystem. Hvis man i forbindelse med ombygning, modernisering eller tilbygning baserer sig på et eksisterende opvarmningssystem, eller væsentlige dele heraf, vil der i varmeforsyningslovens forstand ikke være tale om ny bebyggelse.

Tilslutningspålægget indebærer som nævnt ikke et forbud mod at installere et andet opvarmningssystem end det, til hvilket ejendommen kræves tilsluttet. Såfremt kommunalbestyrelsen vil sikre, at ny bebyggelse indrettes til at kunne modtage forsyning fra det kollektive anlæg, har kommunalbestyrelsen mulighed for, efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 15 (lovens § 21), at nedlægge forbud mod etablering af nærmere angivne opvarmningssystemer, jfr. afsnit IV.

Hvis der ikke er forsyningsmulighed fra anlægget til ny bebyggelse på ibrugtagningstidspunktet, kan ejeren kræve, at forsyningsselskabet installerer et midlertidigt varmeforsyningsanlæg til bebyggelsen uden udgift for ejeren. Bestemmelsen herom findes i tilslutningsbekendtgørelsens § 5.

Udgifterne til etablering af det midlertidige anlæg dækkes, hver med halvdelen, af kommunen og forsyningsselskabet. Betaling af forbrugsafhængige driftsudgifter påhviler ejendommens ejer.

Når der er udstedt byggetilladelse til et byggeri, kan der kun meddeles tilslutningspålæg efter bekendtgørelsens bestemmelser om tilslutning af eksisterende bebyggelse.

- Forholdet til kommuneplanlovens § 18, stk. 1 nr. 11

Efter kommuneplanlovens § 18, stk. 1 nr. 11, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om »tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse«.

Miljøministeriets planstyrelse har i skrivelse af 1. november 1979 til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og Hovedstadsrådet gjort opmærksom på, at bestemmelsen i kommuneplanlovens § 18, stk. 1 nr. 11, primært bør anvendes, indtil der foreligger kommunale varmeforsyningsplaner, delplaner eller godkendte projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Energiministeriet er enig heri.

Det er væsentligt, at der tages stilling til et områdes fremtidige varmeforsyning på et så tidligt tidspunkt, at bygherrer m.v. har mulighed for at disponere efter beslutningen. Er grundlaget for anvendelse af varmeforsyningslovens tilslutningsbestemmelser ikke til stede på det tidspunkt, hvor der skal træffes beslutning om varmeforsyningen til ny bebyggelse, bør kommunalbestyrelsen så vidt muligt sikre tilslutningen ved bestemmelse herom i en lokalplan.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge tilslutningspligt til ny bebyggelse efter varmeforsyningsloven sker efter at forudsætningerne er belyst i et projekt, som er godkendt efter projektbekendtgørelsen. Tilslutningen efter kommuneplanlovens § 18, stk. 1 nr. 11, forudsætter ikke et godkendt projekt.

Retsvirkningerne af beslutningen er afhængig af, på hvilket retsgrundlag tilslutningen er sikret. Det kan således nævnes, at den beskyttelse, som bestemmelsen i § 5 i tilslutningsbekendtgørelsen giver ejere, hvis der ikke er forsyningsmulighed på ibrugtagningstidspunktet, kun gælder, såfremt grundlaget for tilslutningen udgøres af et tilslutningspålæg efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Klager over pålæg af tilslutningspligt kan alene indbringes for energistyrelsen og energiministeriet, hvis pålægget er meddelt med hjemmel i varmeforsyningsloven. Tilslutning, som sikres med hjemmel i kommuneplanlovens bestemmelser, kan - for så vidt angår retlige spørgsmål - indbringes for miljøministeriets planstyrelse i overensstemmelse med bestemmelserne herom i kommuneplanlovens § 48.

Kommunalbestyrelsen skal sikre overensstemmelse mellem lokalplanens bestemmelser og de afgørelser, som er truffet efter varmeforsyningsloven. Dette kan ske ved ændring af lokalplanen.

3. Tilslutning af eksisterende bebyggelse

Tilslutningsbekendtgørelsens afsnit om tilslutning af eksisterende bebyggelse indeholder bestemmelser om

- tilslutningsfristen, som er fastsat til 9 år,

- udskiftning af væsentlige varmeinstallationer i ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt,

- fortsat tilslutning af ejendomme, der allerede forsynes fra et kollektivt anlæg,

- bebyggelse, der ikke kan kræves tilsluttet,

- dispensation fra tilslutningspligten og forlængelse af tilslutningsfristen.

Bestemmelserne uddybes i det følgende.

Fristen for tilslutning af eksisterende bebyggelse er fastsat til 9 år. Inden for denne 9-års periode vil en del af de eksisterende individuelle fyringsanlæg skulle udskiftes på grund af nedslidning.

Tilslutningsbekendtgørelsens § 8 indeholder bestemmelser, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at sikre, at omstillingen sker i takt med udskiftningen af væsentlige dele af individuelle fyringsanlæg.

a. Udskiftning af væsentlige varmeinstallationer

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, skal tilsluttes på det tidspunkt, hvor væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes inden udløbet af den 9-årige tilslutningsfrist.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse efter § 8, når

- der er forsyningsmulighed fra anlægget eller

- kommunalbestyrelsen kan henvise ejeren til midlertidigt at anvende en nærmere angiven varmeinstallation, indtil der er forsyningmulighed fra anlægget (udlejningsordninger).

Ved »væsentlige varmeinstallationer« forstås olietank, kedel og evt. andre installationer, der ud fra en økonomisk betragtning kan sidestilles hermed. Udskiftningen af brænderen i et individuelt anlæg og andre udskiftninger af tilsvarende økonomisk omfang betragtes ikke som udskiftning af væsentlige varmeinstallationer. Beslutning om udskiftningens nødvendighed træffes af ejendommens ejer, bortset fra udskiftning af olietanke, der er omfattet af reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v.

Kommunalbestyrelsen bør træffe afgørelse efter § 8, så snart et tilstrækkeligt grundlag foreligger, således at ejeren kan indrette sig herpå og er orienteret herom, hvis en del af et individuelt anlæg skal udskiftes.

Skal en ejer udskifte f.eks. sin olietank inden udløbet af tilslutningsfristen, har han krav på, at fristen forlænges, hvis kommunen ikke har truffet afgørelse efter § 8. Hvis forsyningsselskabet og kommunalbestyrelsen vil sikre sig, at de ejendomme, hvortil der endnu ikke er forsyningsmulighed, bliver tilsluttet senest ved udløbet af tilslutningsfristen, er det nødvendigt, at der etableres en udlejningsordning m.v. i kommunen.

Det må anbefales, at forsyningsselskaber og kommunalbestyrelser bidrager til etablering af lejeordninger, og at kommunalbestyrelsen følger tilslutningspålægget op med en beslutning efter § 8, således at den forudsatte tilslutning sikres.

Beslutningen efter § 8 kan meddeles samtidig med et pålæg om tilslutningspligt.

- Retsvirkningerne af et § 8 pålæg

Hvis væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes i en ejendom, der har modtaget et pålæg efter § 8, skal ejendommen tilsluttes, når der er forsyningsmulighed fra det kollektive anlæg.

Hvis der ikke er forsyningsmulighed fra anlægget på udskiftningstidspunktet, må kommunens beslutning efter § 8 være truffet på baggrund af en eksisterende udlejningsordning m.v., som ejeren kan benytte, indtil der er forsyningsmulighed fra det kollektive anlæg. Først når der er forsyningsmulighed fra det kollektive anlæg, kan forsyningsselskabet opkræve de i § 3, stk. 1 nr. 1 nævnte afgifter.

Da der ikke er aftagepligt eller pligt til at indrette sit individuelle fyringsanlæg, så det kan forsynes fra det kollektive anlæg, står det en ejer frit for, om han vil benytte sig af en udlejningsordning. Vælger han i stedet at foretage en udskiftning, har han imidlertid ikke krav på at få tilslutningsfristen forlænget.

- Kommunalbestyrelsens meddelelse af beslutningen

I henhold til tilslutningsbekendtgørelsens § 9 skal beslutning efter § 8 meddeles ejendommens ejer, inden denne har anmeldt til kommunalbestyrelsen, at det er nødvendigt at foretage en udskiftning, jfr. bekendtgørelsens § 10. Når en varmeinstallation skal udskiftes, skal det således på forhånd være afklaret, hvorledes ejendommens ejer skal forholde sig.

En meddelelse om, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter § 8, skal indeholde detaljerede oplysninger om, hvortil ejeren skal anmelde, at det er nødvendigt at udskifte en varmeinstallation. Ejere må således have mulighed for hurtig retablering af ejendommens varmeforsyning.

Hvis væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes i en ejendom, for hvilken kommunalbestyrelsen ikke har truffet en afgørelse efter § 8, må ejeren selv foretage den fornødne udskiftning. Såfremt ejeren anmelder til kommunalbestyrelsen, at udskiftningen er foretaget, har han krav på, at den for ejendommen fastsatte tilslutningsfrist efter § 6 først regnes fra det tidspunkt, hvor udskiftning er anmeldt. Anmeldelsen af udskiftningen skal være ledsaget af den fornødne dokumentation.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen ved meddelelse af tilslutningspålæg i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en beslutning efter bekendtgørelsens § 8, altid skal gøre ejeren af en ejendom opmærksom på mulighederne for at opnå fristforlængelse.

b. Fortsat tilslutning af ejendomme, der allerede forsynes fra et kollektivt anlæg

Mange ejendomme forsynes allerede i dag fra kollektive varmeforsyningsanlæg. Det gælder navnlig i områder med et udbygget fjernvarmenet. Tilslutningen til disse anlæg er normalt etableret og reguleret gennem kontrakter mellem forsyningsselskabet og ejeren og vil typisk være indgået for et bestemt åremål. I henhold til bekendtgørelsens § 7 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ejendomme, der allerede forsynes fra et kollektivt anlæg, skal forblive tilsluttet til anlægget. Tilslutningspålægget skal være meddelt på et tidspunkt, hvor ejendommen er forsynet fra anlægget.

I overensstemmelse med bekendtgørelsens § 1, skal forudsætningerne for et tilslutningspålæg efter § 7 være belyst i et godkendt projekt. Ved projektgodkendelsen og den efterfølgende beslutning skal kommunalbestyrelsen foretage den samme vurdering som ved pålæg af tilslutningspligt efter bekendtgørelsens øvrige bestemmelser. Ejendommen skal således opfylde betingelserne for at kunne kræves tilsluttet og må ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 11.

Da ejendommen i forvejen er tilsluttet anlægget, kan der ikke opkræves tilslutningsafgift som følge af pålægget. Derimod kan selskabet opkræve de eventuelle faste afgifter, som ifølge selskabets anmeldelse til gas- og varmeprisudvalget gælder for ejendomme, der tilsluttes anlægget.

Da tilslutningspålæg efter varmeforsyningsloven ikke medfører aftagepligt, har kommunalbestyrelsen ingen mulighed for gennem et pålæg efter § 7 at sikre, at de tilsluttede ejendomme fortsat aftager energi fra anlægget.

c. Bebyggelse der ikke kan kræves tilsluttet

Som udgangspunkt kan enhver form for bebyggelse, der anvender energi til rumopvarmning, kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det var imidlertid en forudsætning ved vedtagelsen af varmeforsyningsloven, at tilslutning ikke kunne pålægges i tilfælde, hvor det vil medføre et ekspropriationslignende indgreb hos den enkelte ejer.

En anden forudsætning var, at reglerne om tilslutningspligt ikke måtte administreres på en sådan måde, at myndighederne herved hindrede udbredelsen af vedvarende energi i områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning.

Tilslutningsbekendtgørelsen indeholder på denne baggrund i § 11 en opregning af de kategorier af eksisterende bebyggelse, som ikke kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg:

1) Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større installations- eller bygningsmæssige ændringer efter kommunalbestyrelsens skøn vil være uforholdsmæssigt bekostelig, kan ikke kræves tilsluttet. Bestemmelsen indebærer, at bygninger uden centralvarmeanlæg, dvs. bygninger opvarmet ved direkte elvarme, petroleum, kakkelovne eller andre ikke-vandbaserede opvarmningssystemer, ikke kan kræves tilsluttet, da omstillingen typisk vil være uforholdsmæssigt bekostelig. Bygninger opvarmet med gasradiatorer vil dog kunne kræves tilsluttet naturgasanlæg under forudsætning af, at gassen leveres i en form, så den med mindre justeringer af eksisterende gasradiatorer direkte kan anvendes. Der vil endvidere kunne forekomme andre tilfælde, hvor omstillingen til kollektiv varmeforsyning på grund af bygningsmæssige ændringer eller lignende må skønnes at ville blive uforholdsmæssigt bekostelig. Her tænkes på f.eks. fredede ejendomme m.v., hvor omstillingen kræver udførelse af helt ekstraordinære byggearbejder.

2) Bygninger, der er indrettet med solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg, vandkraftanlæg eller halmfyr, kan ikke kræves tilsluttet. Anlægget eller anlæggene må dog efter kommunalbestyrelsens skøn have en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens samlede energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. Kommunalbestyrelsen skal ud fra en skønsmæssig vurdering tage stilling til, om en ejendom er omfattet af bestemmelsen og derfor ikke kan kræves tilsluttet. Ofte kan det være vanskeligt at vurdere, hvilken opvarmningskapacitet et anlæg for vedvarende energi eller en varmepumpe har. Der foreligger ofte ikke standardtal for et anlægs ydeevne fra f.eks. prøvestationer eller fabrikanter, som angiver et anlægs årsproduktion eller kapacitet. Hvis flere anlæg for vedvarende energi anvendes i kombination, kan skønnet blive endnu vanskeligere. Ved vurderingen bør kommunalbestyrelsen lægge vægt på målsætningen om, at udbredelsen af vedvarende energi ikke bør hindres unødigt. I de situationer, hvor der kan opstå tvivl om, hvorvidt en ejendom er omfattet af bestemmelsen, må kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i oplysninger om ejendommens dimensionerende varmetab og anlæggets type, driftsform og ydeevne. Energistyrelsen vil snarest muligt udsende vejledende materiale om disse forhold, således at dette kan indgå i kommunalbestyrelsens stillingtagen til spørgsmålet.

3) Bygninger, hvor overskudsvarme fra produktionsvirksomhed dækker mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning m.v., kan ikke kræves tilsluttet. Ved administration af tilslutningsbestemmelserne bør der gives mulighed for fortsat udnyttelse af overskudsvarme. Som oftest vil overskuds- eller spildvarme blive udnyttet i kollektive systemer. Mindre anlæg til anvendelse af overskudsvarme fra produktionsvirksomhed har imidlertid fået stigende udbredelse. Finder en sådan anvendelse sted og dækker overskudsvarmen efter kommunalbestyrelsens skøn mere end halvdelen af energibehovet til opvarmning og forsyning med varmt vand, kan bebyggelsen ikke kræves tilsluttet.

4) Bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække, kan ikke kræves tilsluttet. For at en bygning er omfattet af bestemmelsen, må ejeren kunne dokumentere de konkrete nedrivningsplaner, eller ejendommen må være omfattet af en offentlig plan, f.eks. en saneringsplan.

5) Endelig kan bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen, ikke kræves tilsluttet. Udgangspunktet for en vurdering af, om en bygning er omfattet af denne bestemmelse, må være oplysninger om bygningens anvendelse. Sommerhuse, kirker, forsamlingshuse og andre bygninger, som kun opvarmes periodisk, kan således ikke kræves tilsluttet.

Efter meddelelse af et tilslutningspålæg kan varmepumper eller anlæg for udnyttelse af vedvarende energi eller overskudsvarme ikke installeres i en ejendom med den virkning, at ejendommen kan kræves fritaget for tilslutning, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 12.

d. Dispensation

Tilslutningsbekendtgørelsens § 13 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning kan beslutte, at ny eller eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt, skal fritages for tilslutning. Kommunalbestyrelsens afgørelse må altid ske ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og ikke som en generel dispensation.

Inden kommunalbestyrelsen meddeler dispensation fra tilslutningspålægget, bør dispensationsansøgningen forelægges forsyningsselskabet til udtalelse. Dette bør ske for at sikre, at kommunalbestyrelsen ikke dispenserer i et sådant omfang, at de investeringer, som forsyningsselskabet måtte have foretaget i tillid til kommunalbestyrelsens tilslutningspålæg, bliver urentable.

Dispensationsbestemmelsen vil kunne bringes i anvendelse for at sikre, at huse med et særligt lavt energiforbrug (lavenergihuse) kan opføres i områder, der er pålagt tilslutningspligt, uden at skulle tilsluttes kollektiv forsyning.

Dispensationsbestemmelsen vil herudover kunne anvendes, hvor særlige forhold taler herfor, f.eks. hvis en ejer af en ejendom bringes i en urimelig situation.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at forlænge tilslutningsfristen for en ejendom. Bestemmelsen bør anvendes, hvor særlige individuelle hensyn gør det rimeligt at fravige den generelle bestemmelse om, at tilslutningsfristen er 9 år.

Hvis en procesenergiforbrugende virksomhed ud fra produktionsmæssige og økonomiske hensyn ønsker at anvende en anden kollektiv forsyningsform til procesenergiforbrug end den, der svarer til områdeafgrænsningen i en godkendt delplan, en vedtaget kommunal varmeforsyningsplan eller et vedtaget projekt, vil kommunalbestyrelsen kunne meddele dispensation fra et tilslutningspålæg. Virksomheden får herved mulighed for at anvende den samme energiform til opvarmning som den, der ønskes anvendt til procesenergiforbrug, og slipper for at betale tilslutningsafgift og faste afgifter i forbindelse med den forsyningsform, der er omfattet af tilslutningspålægget. Kommunalbestyrelsen bør imidlertid ved godkendelsen af et projekt, der danner grundlag for et tilslutningspålæg, sikre sig, at der i projektet er taget hensyn til sådanne forhold, således at behovet for dispensationer begrænses mest muligt.

III. Bidrag til anlægget

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ejere af ejendomme, der kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal betale et engangsbidrag til anlægget.

Beslutning herom kan træffes, når forudsætningerne for at pålægge bidragspligt er belyst i et projekt, som kommunalbestyrelsen har godkendt efter bestemmelserne i projektbekendtgørelsen. Beslutningen skal træffes umiddelbart efter godkendelsen af projektet, jfr. § 14 i tilslutningsbekendtgørelsen.

Mulighederne for at pålægge bidragspligt indebærer, at en del af de omkostninger, som forsyningsselskabet har anvendt til etablering af anlægget m.v., kan blive betalt på et tidspunkt, der ligger før det tidspunkt, hvor en ejendom tilsluttes anlægget.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejere af ejendomme at betale bidrag til såvel eksisterende som nye anlæg. Bidraget kan imidlertid kun opkræves fra borgere, der ikke allerede er tilsluttet anlægget.

Bidraget må ikke anvendes til dækning af driftsudgifter for anlægget. Udgifterne til selve driften af anlægget kan kun pålignes ejere, som er tilsluttet anlægget.

Det projekt, der danner baggrund for beslutningen om at pålægge bidragspligt, skal belyse de konsekvenser for anlæggets forrentning og afskrivning, som den fremrykkede kapitaltilførsel gennem bidragsbetalingen indebærer. Beslutningens økonomiske konsekvenser for anlæggets brugere skal endvidere vurderes i forbindelse med projektgodkendelsen.

Det er ikke en betingelse for at pålægge bidragspligt, at ejendommen er pålagt tilslutningspligt. Bidragspligten kan pålægges, selv om der ikke er skabt sikkerhed for, at ejendommen senere vil blive pålagt tilslutningspligt eller i øvrigt modtage forsyning fra anlægget. Ejendommen skal imidlertid opfylde betingelserne for at kunne kræves tilsluttet under forudsætning af, at et projekt herfor vil kunne godkendes. Ejendommen må således ikke være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 11.

- Om bidraget størrelse, klager m.v.

Bidraget kan først opkræves, når der er forsyningsmulighed fra anlægget, og er således en betaling for en eksisterende kollektiv forsyningsmulighed.

Bidraget kan højst udgøre 50 pct. af den tilslutningsafgift, som selskabet har anmeldt til gas- og varmeprisudvalget som gældende for ejendomme, der tilsluttes anlægget.

Beregningsgrundlaget er tilslutningsafgiftens størrelse på det tidspunkt, hvor bidraget opkræves. Bidragets størrelse bør derfor fastsættes som en procentsats af den til enhver tid gældende tilslutningsafgift. Det er kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med projektgodkendelsen og den efterfølgende beslutning fastsætter den procentsats af tilslutningsafgiften, som udgør bidraget.

Størrelsen af det bidrag, der kan opkræves, skal ikke forhåndsanmeldes til gas- og varmeprisudvalget. Udvalget har tilkendegivet over for energistyrelsen, at bidraget ikke er omfattet af anmeldelsespligten i varmeforsyningslovens § 28, stk. 1, og udvalgets bekendtgørelse nr. 1-81 af 28. august 1981 om regler for anmeldelse af priser og andre betingelser for levering af opvarmet vand, damp og gas.

Tilslutningsafgiften, som indirekte har betydning for, hvor stort bidrag der kan opkræves, er derimod anmeldelsespligtig.

Klager over størrelsen af det bidrag, som en ejer er blevet pålagt, kan indbringes for gas- og varmeprisudvalget.

Idet bidraget er fastsat til højst 50 pct. af tilslutningsafgiften, må en sådan klage forstås som en klage over tilslutningsafgiftens størrelse, idet det er størrelsen af denne afgift, der er afgørende for beregningen af det konkrete bidrag.

IV. Forbud

Efter bestemmelsen i § 15 i tilslutningsbekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område, hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af en varmeforsyningsplanlægning efter lovens kapitel 2 eller 3.

Godkendte projekter og godkendte eller endeligt vedtagne planer kan anvendes som grundlag for at bringe bestemmelsen i anvendelse. Herudover kan også det forberedende arbejde med udarbejdelse af planerne i mange tilfælde udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at anvende bestemmelsen. Det er dog en forudsætning, at det forberedende arbejde er så langt fremskredent, at det er afklaret, at det pågældende geografisk afgrænsede område skal have kollektiv varmeforsyning.

Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod etablering af opvarmningssystemer, f.eks. direkte el-varmeanlæg, der ikke let vil kunne tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg. På et tidligt tidspunkt i planlægningen vil sådanne forbud medvirke til at sikre et marked for den kollektive forsyning, og til at sikre, at brugere ikke foretager investeringer i opvarmningssystemer, som gør det vanskeligt eller umuligt senere at tilslutte ejendommen til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Kommunalbestyrelsen kan ikke nedlægge forbud mod etablering af anlæg som nævnt i bekendtgørelsens § 11, pkt. 2 og 3. Forbudet omfatter ikke bygninger nævnt i § 11, pkt. 5.

Energistyrelsen eller amtsrådet kan i henhold til § 21, stk. 2 i varmeforsyningsloven pålægge kommunalbestyrelsen at anvende forbudsbestemmelsen. Et sådant pålæg vil først blive givet efter forhandling med de berørte kommunalbestyrelser.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at nedlægge forbud skal meddeles ejendommens ejer snarest muligt og senest ved udstedelse af byggetilladelse.

Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra et forbud meddelt efter bestemmelsen. Dette kan f.eks. være relevant for at sikre, at lavenergihuse kan opføres i områder, hvor der er nedlagt forbud mod det opvarmningssystem, som påtænkes installeret i huset.

V. Afgørelser der retter sig til kollektive varmeforsyningsanlæg

Kommunalbestyrelsen kan efter tilslutningsbekendtgørelsens § 16 pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

- at indrette produktionsanlægget således, at bestemte former for energi kan anvendes i produktionen,

- at anvende bestemte former for energi i produktionen i nærmere fastsat omfang.Inden kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning herom skal forudsætningerne herfor være belyst i en endeligt vedtaget kommunal varmeforsyningsplan, en godkendt delplan eller et godkendt projekt.

Ved et påbud efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen påbyde et kollektivt varmeforsyningsanlæg at anvende: naturgas, kul, kraftvarme, overskudsvarme, vedvarende energi eller enhver anden energiform i produktionen. Bestemmelsen kan således - f.eks. i forbindelse med en kraftvarmeudbygning - anvendes til at sikre samkøring af anlæg.

Et påbud om, at et anlæg skal anvende en bestemt form for energi i produktionen, skal indeholde en nærmere redegørelse for, i hvilket omfang denne energi forudsættes anvendt. Det kan således fastsættes, at bestemte former for energi skal anvendes i bestemte perioder eller i fastlagte mængder.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 16 skal meddeles mindst 1 år inden den pålagte foranstaltning skal gennemføres.

Baggrunden herfor er, at det selskab, som ejer anlægget, må have en rimelig frist til at udnytte eksisterende lagre og til at indrette produktionsanlægget til at anvende en ny energiform.

Medfører energiomlægningen konsekvenser for selskabets priser for levering af energi, jfr. varmeforsyningslovens § 27, skal de ændrede priser anmeldes til gas- og varmeprisudvalget. Priser og andre betingelser, der ikke er behørigt anmeldt, er ugyldige, jfr. varmeforsyningslovens § 28, stk. 3.

VI. Meddelelse af beslutninger, tinglysning og klager m.v.

1. Meddelelse af beslutninger m.v.

Alle afgørelser truffet efter bekendtgørelsen skal meddeles skriftligt til ejeren af ejendommen, jfr. § 17.

Hvor beslutningen træffes efter godkendelsen af et projekt, skal beslutningen meddeles ejeren samtidig med meddelelsen om godkendelse af det projekt, der belyser forudsætningerne for beslutningen.

Kommunalbestyrelsens meddelelse skal indeholde nærmere oplysninger om beslutningens retsvirkninger.

Desuden skal der gives oplysninger om klageadgang og oplysninger om, hvor klagen skal indgives, herunder oplysning om, at klager over priser og leveringsbetingelser kan indbringes for gas- og varmeprisudvalget.

Hvis der er tale om at pålægge eksisterende bebyggelse tilslutningspligt, skal kommunalbestyrelsen give nærmere oplysninger om, hvorledes ejeren skal forholde sig, hvis væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes, jfr. §§ 8, 9 og 10.

Ejeren har pligt til at underrette eventuelle lejere om beslutningen, jfr. § 17, stk. 2.

2. Tinglysning

Kommunalbestyrelsens beslutning om at pålægge tilslutningspligt skal tinglyses på den pågældende ejendom, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 4.

Tinglysningen er uden betydning for beslutningens gyldighed. Beslutningens retsvirkninger indtræder fra det tidspunkt, hvor den er meddelt ejeren, og tilslutningsfristen regnes fra meddelelsestidspunktet og ikke først fra tinglysningstidspunktet.

Tinglysningskravet er begrundet i det forhold, at den lange tilslutningsfrist på 9 år for eksisterende ejendomme vil medføre, at ejendomme vil kunne skifte ejer inden udløbet af fristen, og købere af disse vil kunne være i god tro om ejendommens forpligtelser, hvis der ikke foreligger tinglysning.

Det er kun beslutningen om at pålægge tilslutningspligt, der skal tinglyses. Hvis en kommunalbestyrelse efterfølgende beslutter, at en ejendom, der er pålagt tilslutningspligt, skal tilsluttes på det tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed, hvis væsentlige varmeinstallationer skal udskiftes, jfr. § 8, skal denne beslutning ikke særskilt tinglyses. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte at gøre dette, ligesom kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre beslutninger, f.eks. en beslutning om at nedlægge forbud mod bestemte opvarmningssystemer i ny bebyggelse, jfr. § 15, skal tinglyses. Tinglysningen kræver ikke samtykke fra ejendommens ejer.

Skattedepartementet har tilkendegivet, at kommunalbestyrelsens tinglysning efter tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 4 er stempelfri i henhold til stempelloven.

3. Klager m.v.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter tilslutningsbekendtgørelsen kan påklages til energistyrelsen, jfr. tilslutningsbekendtgørelsens § 18.

Ved klage over pålagt tilslutnings- eller bidragspligt kan ejeren af en ejendom - ud over at påklage selve beslutningen - klage over det projekt, der danner baggrund for beslutningen. Ejeren kan således klage over, at projektet efter hans opfattelse ikke opfylder de krav, der i projektbekendtgørelsen er fastlagt som betingelse for godkendelse af projektet.

Hvis beslutningsgrundlaget udgøres af et projekt, som udover at belyse forudsætningerne for anvendelse af styringsbestemmelser tillige udgør projektgrundlaget for en beslutning om et anlægsarbejde m.v., kan ejeren i princippet klage over mangler m.v. vedrørende ethvert forhold i projektet. Det er dog en forudsætning, at den kommunale stillingtagen til forholdet med rimelighed kan siges at rette sig til klageren. Varmeforsyningsloven begrænser således ikke klageadgangen til retlige spørgsmål.

Afgørelsen kan påklages af den eller dem, til hvem afgørelsen er rettet. Klageberettiget er således den eller dem, for hvem afgørelsen medfører pligter eller rettigheder, eller den, der helt eller delvist får afslag på en ansøgning.

Klageberettiget er i første række ejeren af den ejendom, der forpligtes ved beslutningen. Lejere er således ikke klageberettigede.

Andelsboligforeninger og ejerlejlighedsforeninger er derimod klageberettigede.

Forsyningsselskabet er klageberettiget over afgørelser, der retter sig til selskabet, f.eks. kommunalbestyrelsens påbud efter § 16 og kommunalbestyrelsens dispensationer fra tilslutningspålæg m.v.

Amtsrådet kan efter varmeforsyningslovens § 21, stk. 2, pålægge kommunalbestyrelsen at nedlægge et forbud mod etablering af nærmere angivne opvarmningssystemer i ny bebyggelse efter bestemmelsen i bekendtgørelsens § 15. En sådan afgørelse kan kommunalbestyrelsen påklage til energistyrelsen.

Klageberettigede kan give en organisation eller en person, f.eks. en grundejerforening eller en advokat, fuldmagt til at påklage en afgørelse.

Klage skal indgives til den kommunalbestyrelse, der har truffet afgørelsen. Kommunalbestyrelsen sender herefter klagen til energistyrelsen ledsaget af en udtalelse og det materiale, som har ligget til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse, jfr. § 18, stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen ved modtagelsen af en klage over den kommunale afgørelse bliver bekendt med nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen, har kommunalbestyrelsen mulighed for at genoptage behandlingen af denne.

Det kan f.eks. forekomme, at kommunalbestyrelsen modtager nye oplysninger, der godtgør, at en ejendom, der er pålagt tilslutningspligt, er omfattet af undtagelsesbestemmelserne for tilslutning i bekendtgørelsens § 11. Genoptages sagens behandling, skal kommunalbestyrelsen straks meddele energistyrelsen, at en klage er indkommet, og at kommunalbestyrelsen har genoptaget sagens behandling. Meddelelse herom skal tillige sendes til klageren.

Klagefrist er 8 uger fra den dag afgørelsen er meddelt, og klage er rettidigt indgivet, såfremt klagen er kommet frem til kommunen inden udløbet af denne frist.

Energistyrelsens afgørelse af en klage kan inden 8 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, indbringes for energiministeren. Klage indgives til energistyrelsen, hvilket vil fremgå af styrelsens svarskrivelse til klageren.

Energistyrelsen og energiministeren kan beslutte, at en klage skal have opsættende virkning, jfr. § 22.

Energistyrelsens cirkulæreskrivelse af 10. juni 1980 om grundlaget for anvendelsen af varmeforsyningslovens § 21 ophæves herved.

Underskrift 1

Energiministeriet, den 22. juni 1982 P. M. V. Ole Bech /N. A. Gadegaard

Versioner

1. 1982-09-16 · til 2022-04-09