Cirkulæreskrivelse vedrørende vederlag til formænd for amtsrådenes stående udvalg. (Til samtlige amtsråd)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/133@1982-09-21/da
Indhold
I henhold til § 16, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse kan der i styrelsesvedtægten fastsættes bestemmelser om ydelse af vederlag til formændene for de af amtsrådene nedsatte stående udvalg.
Indenrigsministeriet vil være indstillet på at godkende vederlag, hvis størrelse holdes inden for følgende rammer:
Det samlede årlige vederlag til samtlige formænd for et amtsråds stående udvalg kan - dog tidligst med virkning fra den 1. juli 1982 - højst udgøre et beløb, der fastsættes som en procentdel af det maksimale vederlag, der kan ydes vedkommende amtsborgmester.
Det samlede årlige formandsvederlag udgør for de enkelte amtskommuner maksimalt følgende procenter af de pågældende amtsborgmestervederlag:
AMTSKOMMUNER Bornholms 100 % Ribe, Roskilde, Storstrøms, Vestsjællands, Sønderjyllands, Ringkøbing og Viborg 140 % Vejle og Frederiksborg 145 % Fyns, Nordjyllands, Århus og Københavns 150 %
Vederlaget til en enkelt udvalgsformand kan udgøre indtil 25 % af det samlede maksimale formandsvederlag for vedkommende amtskommune.
Indenrigsministeriets cirkulærskrivelse af 4. maj 1976 vedrørende honorarer til formænd for amtsrådenes stående udvalg samt funktionshonorar til amtsrådenes næstformænd, ophæves hermed.
Underskrift 1
Indenrigsministeriet, den 23. juli 1982 Henning Rasmussen /Aage Spindler