Cirkulære om ændring af forskellige cirkulærer som følge af ændringer i bistandslovens afsnit VIII m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/137@1982-10-15/da
Indhold
Socialministeriet har den 21. maj 1982 udsendt et nyt cirkulære om hjælpeforanstaltninger uden samtykke efter bistandsloven samt om adoption uden samtykke. Det var en følge af de ved lov nr. 130 af 31. marts 1982 vedtagne ændringer i bistandslovens § 65 samt afsnit VIII.
Herudover foretages der i forbindelse med lovændringen følgende ændringer i andre cirkulærer vedrørende bistandsloven:
1) CIRKULÆRE AF 15. AUGUST 1975 OM BISTANDSLOVENS ALMINDELIGE BESTEMMELSER:
I pkt. 27 udgår 3. afsnit.
2) CIRKULÆRE AF 9. OKTOBER 1975 OM RÅDGIVNING OG TILSYN EFTER BISTANDSLOVEN:
I pkt. 28 i, 4. afsnit, sidste punktum, ændres henvisningen til pkt. 13 til pkt. 17.
Til pkt. 57 føjes: »Afgørelser træffes efter reglerne i § 126. Det sociale udvalgs kompetence begrænses dog i tilfælde, hvor et barn er anbragt hos den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, til kun at kunne nægte forældremyndighedens indehaver at hjemtage barnet, såfremt den anden af forældrene har anlagt retssag om at få tillagt forældremyndigheden, og kun indtil der er truffet afgørelse i sagen.«
I pkt. 58 udgår 2. afsnit.
Pkt. 59 affattes således: »Hvis hjælpeforanstaltninger efter § 123, stk. 1, opretholdes ud over 1 år skal sagen til fornyet behandling i det sociale udvalg.«
Pkt. 60 udgår.
3) SOCIALMINISTERIETS CIRKULÆRE AF 28. JUNI 1979 OM BISTAND EFTER BISTANDSLOVENS AFSNIT I-VI TIL PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP:
Pkt. 10, 5. afsnit, affattes således: »For afgørelser om hjælpeforanstaltninger uden samtykke er klagefristen 4 uger, jfr. § 128, stk. 1.«
I pkt. 28, sidste punktum, ændres cirkulære af 1. oktober 1975 til cirkulære af 21. maj 1982.
I pkt. 45 udgår 2. afsnit.
I pkt. 47, 3. afsnit, ændres »punkterne 13-18« til »punkterne 28-36.«
4) SOCIALMINISTERIETS CIRKULÆRE AF 29. JUNI 1979 OM INSTITUTIONER UNDER AMTSKOMMUNERNE FOR PERSONER MED VIDTGÅENDE FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP:
I pkt. 45, 1. afsnit, ændres »cirkulære af 1. oktober 1975« til »cirkulære af 21. maj 1982.«
I pkt. 52, 2. afsnit, ændres »§ 123, stk. 1, nr. 4.« til »§ 123, stk. 1, nr. 3.«
5) CIRKULÆRE AF 5. NOVEMBER 1980 OM DAG- OG DØGNPLEJE M.V. EFTER BISTANDSLOVEN:
Til pkt. 17, nr. 3, føjes: »Udvalgets afgørelse efter § 65, stk. 5, træffes efter reglerne i § 126, bortset fra tilfælde hvor der er enighed om flytningen mellem de berørte parter, herunder barnet, hvis dette er fyldt 12 år.«
Til pkt. 17, nr. 4, føjes: »Afgørelser træffes efter reglerne i § 126. Det sociale udvalgs kompetence begrænses dog i tilfælde, hvor et barn er anbragt hos den ene af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, til kun at kunne nægte forældremyndighedens indehaver at hjemtage barnet, såfremt den anden af forældrene har anlagt retssag om at få tillagt forældremyndigheden, og kun indtil der er truffet afgørelse i sagen.«
Til pkt. 17, nr. 5, føjes: »Udvalgets afgørelse træffes efter reglerne i § 126 bortset fra tilfælde, hvor der er enighed mellem de berørte parter, herunder barnet, hvis det er fyldt 12 år.«
Til pkt. 17, nr. 6, føjes: »Efter en afgørelse, der træffes efter reglerne i § 126.«
Pkt. 17, nr. 7, udgår.
Underskrift 1
SOCIALMINISTERIET, DEN 5. AUGUST 1982 BENT ROLD ANDERSEN /Jørgen Lund