Cirkulære om lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/13@1982-04-16/da
Indhold
Ved lov nr. 208 af 13. maj 1981 om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, der er optrykt som bilag til nærværende cirkulære, er der gennemført ændrede regler for den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger.
I henhold til lovens § 8, stk. 3, 3. pkt., § 8, stk. 6, 1. og 2. pkt., § 8, stk. 11, 2. pkt. og § 8, stk. 13, 1. pkt. er der udstedt bekendtgørelse nr. 543 af 16. november 1981 om opgørelse og fradrag for forskelsbeløb m.v. vedrørende landbrugets husdyrbesætninger. Bekendtgørelsen er ligeledes optrykt som bilag til nærværende cirkulære.
De ændrede regler har virkning fra og med indkomståret 1981. Med de nye regler er der gennemført en ændret skattemæssig behandling af landbrugets husdyrbesætninger på to punkter.
For det første er der gennemført ændrede regler for den skattemæssige opdeling af husdyrbesætningerne på henholdsvis stambesætninger og salgsbesætninger.
Med de hidtil gældende regler var det forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem de to former for besætning, idet det i princippet var landbrugernes hensigt med erhvervelsen af dyr, der var afgørende for, om disse skulle henføres til stambesætningen eller salgsbesætningen. Da der var stor forskel på den skattemæssige behandling af stambesætningen og salgsbesætningen, gav sondringen anledning til mange problemer i praksis.
Ifølge loven opstilles der skematiske regler for, hvornår et dyr skal henføres til henholdsvis stambesætningen og salgsbesætningen.
For det andet er der gennemført en ændret skattemæssig behandling af landbrugernes stambesætninger.
Efter hidtil gældende praksis var udgifter til etablering eller væsentlig udvidelse af stambesætninger indkomstopgørelsen uvedkommende. De ændringer i stambesætningsdyrenes værdi, som var konjunkturbestemte, skulle heller ikke tages i betragtning ved indkomstopgørelsen. Endelig gjaldt det, at indtægter ved afhændelse eller en væsentlig reduktion af stambesætningen ikke skulle tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Var der tale om udskiftning af enkelte dyr i stambesætningen, blev dette efter hidtil gældende praksis betragtet som et normalt led i den løbende drift. Udgifter ved anskaffelse af enkelte dyr til stambesætningen kunne derfor fradrages ved indkomstopgørelsen, og indtægter ved salg af enkelte dyr skulle medregnes ved indkomstopgørelsen.
Ved indkomst- og formueopgørelsen skulle stambesætningsdyrene efter hidtidig praksis principielt optages til deres handelsværdi. Besætningerne kunne dog også optages til normalpriser, som hvert år blev fastsat af ligningsrådet for de mere almindeligt forekommende grupper af husdyr. Disse normalpriser udgjorde omkring 60-70 pct. af handelsværdierne.
Efter de nye regler skal udgifter til anskaffelse af stambesætningsdyr i alle tilfælde tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, ligesom indtægter ved afhændelse af dyrene altid skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved indkomstopgørelsen skal også medregnes ændringerne i stambesætningsdyrenes værdi, dog skal konjunkturbestemte ændringer i værdien holdes uden for indkomstopgørelsen ligesom efter hidtil gældende praksis.
Ved indkomst- og formueopgørelsen skal stambesætningsdyrene opgøres på grundlag af enten normalhandelsværdi eller handelsværdi, dog ikke til et beløb mindre end normalhandelsværdien. Normalhandelsværdien fastsættes af ligningsrådet for de mere almindeligt forekommende grupper af dyr, som et gennemsnit af handelsværdierne for de pågældende grupper af dyr. På de således opgjorte værdier kan der nedskrives med indtil 33 1/3 pct. med virkning for indkomst- og formueopgørelsen.
De nye regler har som nævnt virkning fra og med indkomståret 1981. Dette betyder bl.a., at alle indtægter ved afhændelse af husdyr fra og med indkomståret 1981 skal medregnes ved indkomstopgørelsen, også indtægter ved afhændelsen af stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig praksis. Ved etableringen af stambesætningerne, hvor udgifterne som nævnt ikke har kunnet fradrages, har landbrugerne kunnet forvente, at eventuelle indtægter ved afhændelsen til gengæld skulle være indkomstopgørelsen uvedkommende. På baggrund heraf er der indført en regel, som sikrer, at kun indtægter vedrørende de nævnte stambesætningsdyr, der opstår i tiden efter lovens gennemførelse, skal komme til beskatning. Denne regel indebærer, at de nuværende ejere af stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig praksis skal have indrømmet skattefrihed for et beløb (forskelsbeløbet) svarende til forskellen mellem dyrenes handelsværdi på tidspunktet for de ændrede reglers ikrafttræden, dvs. værdien opgjort til normalhandelsværdier, og den værdi, hvortil dyrene er optaget i regnskabet eller selvangivelsen ved udgangen af indkomståret 1980, dvs. værdien opgjort til normalpriser eller handelsværdier, der er lavere end normalhandelsværdier.
Skattefriheden for forskelsbeløbet opnås ved, at beløbet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter regler som anført nedenfor.
I det følgende er der nærmere redegjort for de ændrede regler.
Cirkulæret, der er opdelt i to afsnit, omhandler henholdsvis de nye regler og overgangsordningen. Reglerne for dødsbobeskatning følger i et senere cirkulære.
I. De nye regler
1. I lovens § 1 fastslås det som en almindelig regel, at udgifter til anskaffelse af samt indtægter ved afhændelse af husdyrbesætninger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at dette også skal gælde for værdiforøgelser og værdinedgange vedrørende husdyrbesætninger. Omfattet af loven er kun dyr, der efter hidtidig praksis er henregnet til husdyrbesætningen. Dog anses landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning eller som anvendes til avl af rideheste til salg, også som tilhørende husdyrbesætningen efter de nye regler. Bestemmelsen i lovens § 1 gælder generelt, uanset om skatteyderen er landbruger eller ej. Bestemmelsen gælder således også for personer, der har som erhverv at handle med husdyr. Bestemmelserne i lovens paragraffer om værdiansættelsen af husdyrene og om de særlige regler for dyr i stambesætningen (§§ 2-5), jfr. nedenfor under punkt 2 og 3, skal derimod alene gælde for landbrugere.
Ligesom efter hidtidig praksis sidestilles erstatnings- og forsikringssummer vedrørende husdyrbesætninger med salgssummer, jfr. lovens § 6, stk. 1.
På samme måde som efter de hidtil gældende regler sidestilles overdragelse af husdyrbesætninger ved gave eller arveforskud med salg, ligesom erhvervelse af husdyrbesætninger ved gave eller arveforskud sidestilles med køb, jfr. lovens § 6, stk. 2.
Ifølge lovens § 7 gælder de hidtidige principper for beregningen af anskaffelsessummer og afhændelsessummer, når husdyrbesætninger ydes som gave eller arveforskud, også efter de nye regler.
Har erhvervelsen henholdsvis afhændelsen været afgifts- eller indkomstskattepligtig, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Dette er i princippet dyrenes handelsværdi.
Har erhvervelsen henholdsvis afhændelsen hverken været afgifts- eller indkomstskattepligtig, lægges handelsværdien på erhvervelsestidspunktet henholdsvis overdragelsestidspunktet til grund.
2. Værdiansættelse af landbrugernes husdyrbesætninger
Lovens § 2 indeholder bestemmelser om, hvorledes landbrugernes husdyrbesætninger skal værdiansættes (andre end landbrugere skal som hidtil opgøre værdien af deres husdyrbesætninger til kostpris eller handelsværdi). De omhandlede regler gælder både for regnskabsførende og ikke-regnskabsførende landbrugere.
Ved værdiansættelse af husdyrbesætningen (såvel stam- som salgsbesætningen) til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue skal følgende principper lægges til grund:
a) Når der er fastsat normalhandelsværdier, jfr. nærmere nedenfor, kan landbrugerne for hver enkelt gruppe af dyr, jfr. den gruppeinddeling, som anvendes af ligningsrådet ved fastsættelse af normalhandelsværdier til brug ved skatteansættelsen for landbrugere, vælge enten at opgøre dyrenes værdi til normalhandelsværdi eller handelsværdi. Dog kan handelsværdien ikke benyttes, hvis den er lavere end normalhandelsværdien. Er handelsværdien større end normalhandelsværdien, kan der ikke vælges en værdi derimellem. Fra år til år kan landbrugeren for hver enkelt gruppe af dyr vælge frit mellem en opgørelse på grundlag af normalhandelsværdien eller handelsværdien, der ikke er lavere end normalhandelsværdien.
Den nævnte normalhandelsværdi fastsættes af ligningsrådet for de mere almindeligt forekommende grupper af dyr i stam- og salgsbesætningerne. Normalhandelsværdierne fastsættes ved udgangen af hvert kalenderår som den gennemsnitlige handelsværdi for de pågældende grupper af dyr. De fastsatte normalhandelsværdier bekendtgøres i Lovtidende.
Til brug for skatteansættelsen for indkomståret 1981 har ligningsrådet fastsat normalhandelsværdier pr. 31/12 - 1981 for heste og kreaturer m.v., jfr. statsskattedirektoratets bekendtgørelse nr. 562 af 26. november 1981, som er optrykt som bilag.
Allerede efter hidtil gældende praksis har ligningsrådet fastsat normalpriser for de mere almindeligt forekommende grupper af dyr. Disse normalpriser udgjorde omkring 60-70 pct. af handelsværdierne.
b) Når der for en gruppe af dyr ikke er fastsat nogen normalhandelsværdi, skal landbrugerne opgøre værdien af denne gruppe på grundlag af handelsværdien.
Dersom dyrenes værdi opgøres på grundlag af handelsværdien, skal landbrugeren ikke kunne medregne udgifter, som ved opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift, jfr. lovens § 2, stk. 2. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis, og en tilsvarende bestemmelse findes i varelagerloven.
Når besætningens værdi er opgjort efter reglerne foran under punkt a) og b), kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct. i den opgjorte værdi, jfr. lovens § 2, stk. 4. Nedskrivningsprocenten kan således frit variere fra år til år. Nedskrivningen behøver ikke at være foretaget med hele procenter. Interessenter kan indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres anpart af besætningen.
Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes landbrugerens husdyrbesætning til den således nedskrevne værdi. Der kan ikke beregnes nedslag i den formueskattepligtige værdi efter reglerne i ligningslovens § 18 A.
Nedskrivningen er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 28 om begrænsning af afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser. Som ethvert andet fradrag kan nedskrivning efter lovens § 2, stk. 4, dog bevirke, at eventuelt andre af- eller nedskrivninger begrænses.
Det beløb, hvormed husdyrene nedskrives, skal oplyses i regnskabet eller i selvangivelsen, jfr. lovens § 4, stk. 1.
Ved begyndelsen af et regnskabsår skal husdyrbesætningerne sættes til samme værdi, som de havde ved udgangen af det foregående regnskabsår, jfr. lovens § 4, stk. 2.
Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kan foretagne nedskrivninger kun ændres med ligningsrådets tilladelse, jfr. lovens § 5.
3. Opgørelse af konjunkturændringen for landbrugernes stambesætningsdyr
Som nævnt under punkt 1 skal alle værdiændringer vedrørende husdyrbesætninger tages i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ligesom efter hidtidig praksis skal den del af ændringen i stambesætningsdyrenes værdi, som er konjunkturbestemt, dog ikke påvirke indkomstopgørelsen for landbrugere.
Lovens § 3 indeholder regler for, hvorledes landbrugere skal opgøre konjunkturændringen for stambesætningsdyrene efter de nye regler.
a) I bestemmelsen er der foretaget en udtømmende afgrænsning af, hvilke husdyr der herefter skal henføres til stambesætningen. Det drejer sig om følgende dyr:
1. alle hundyr over 2 år inden for kvæg,
2. alle hundyr mellem 1 og 2 år inden for kvæg,
3. søer og drægtige gylte samt
4. moderfår.
Herefter henregnes alle øvrige husdyr, uanset deres formål, til salgsbesætningen. Også fjerkræ henregnes til salgsbesætningen.
Pelsdyr anses ikke som hørende til husdyr. Pelsdyr er således ikke omfattet af lovens regler og behandles skattemæssigt derfor som hidtil.
I forhold til afgrænsningen af stambesætningsdyr efter hidtidig praksis er stambesætningsbegrebet således indskrænket, idet kalve under 1 år, heste, tyre, væddere og orner ikke længere indgår i stambesætningen. På den anden side er der tale om en udvidelse af stambesætningsbegrebet, idet også dyr, bestemt til salg, skal indgå, hvis der er tale om stambesætningsdyr efter de nye regler.
b) Herudover indeholder bestemmelsen regler for, hvorledes konjunkturændringen beregnes.
Efter de hidtil gældende regler blev konjunkturændringen for de enkelte grupper af dyr beregnet på grundlag af ændringen i normalprisen i løbet af indkomståret ganget med det mindste antal dyr, hvad enten dette antal dyr fandtes ved indkomstårets begyndelse eller slutning.
Efter de nye regler skal konjunkturændringen derimod beregnes som ændringen i normalhandelsværdien pr. dyr fra årets begyndelse til årets slutning ganget med gennemsnittet af antallet dyr ved indkomstårets begyndelse og slutning. De nævnte normalhandelsværdier fastsættes som nævnt af ligningsrådet ved udgangen af hvert kalenderår.
For landbrugere med forskudt indkomstår opgøres ændringen i normalhandelsværdien pr. dyr som forskellen mellem den fastsatte normalhandelsværdi ved udgangen af det kalenderår, som udløber i indkomståret, og den fastsatte normalhandelsværdi ved udgangen af det nærmest foregående kalenderår. Dette svarer til, at der ved indkomst- og formueopgørelsen for et forskudt indkomstår efter hidtidig praksis er anvendt de normalpriser, der er fastsat ved udgangen af det kalenderår, der udløber i indkomståret.
Hvis normalhandelsværdierne er steget, skal konjunkturændringen modregnes i den skattepligtige værdistigning, som fremkommer. Konjunkturændringen formindsker altså her den skattepligtige stigning. Hvis normalhandelsværdierne derimod er faldet, skal konjunkturændringen modregnes i den fradragsberettigede værdinedgang, som fremkommer. Konjunkturændringen formindsker altså her det fradragsberettigede beløb.
Ved bestemmelsen om, at konjunkturændringen skal være indkomstopgørelsen uvedkommende, adskiller den skattemæssige behandling af stambesætningen sig også efter de nye regler fra behandlingen af salgsbesætningen. For salgsbesætningen skal enhver ændring i værdien tages i betragtning ved indkomstopgørelsen.
Som et eksempel på beregning af konjunkturændringen kan nævnes:
En landbruger har ved begyndelsen af indkomståret 2 køer. Normalhandelsværdien udgør ved begyndelsen af indkomståret 5.900 kr. pr. ko. I løbet af indkomståret anskaffer landbrugeren yderligere en ko, således at han ved udgangen af indkomståret har 3 køer. Normalhandelsværdien udgør ved udgangen af indkomståret 6.200 kr. pr. ko. Konjunkturændringen beregnes som ændringen i normalhandelsværdi i løbet af året (300 kr.) ganget med det gennemsnitlige antal køer ved årets begyndelse og slutning (2 1/2 ko), d.v.s., at konjunkturændringen bliver 300 kr. x 2 1/2 = 750 kr. Da normalhandelsværdien er steget i løbet af indkomståret, skal konjunkturændringen fradrages ved indkomstopgørelsen. Til gengæld skal et beløb svarende til stigningen i den værdi, hvortil køerne er optaget i selvangivelsen eller regnskabet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Størrelsen af denne stigning afhænger af, i hvilket omfang landbrugeren udnytter sine nedskrivningsmuligheder, jfr. punkt 2.
II Overgangsordningen
4. Beregning af forskelsbeløb
I forbindelse med overgangen til de nye regler skal der beregnes et beløb, forskelsbeløbet, som skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. lovens § 8, stk. 2. Forskelsbeløbet skal kun beregnes for de landbrugere, som ved overgangen til de nye regler ejer en stambesætning afgrænset efter hidtidig praksis, og som ved udgangen af indkomståret 1980 har opgjort værdien heraf på grundlag af de af ligningsrådet fastsatte normalpriser eller handelsværdier, der er lavere end de af ligningsrådet fastsatte normalhandelsværdier.
Som nævnt svarer normalpriserne som fastsat efter hidtidig praksis til omkring 60-70 pct. af handelsværdierne.
Som ligeledes nævnt svarer normalhandelsværdierne derimod til den gennemsnitlige handelsværdi for de pågældende grupper af dyr.
For de omhandlede landbrugere skal forskelsbeløbet beregnes som forskellen mellem dyrenes normalhandelsværdi og den værdi, hvortil dyrene er opført i regnskabet eller selvangivelsen ved udgangen af indkomståret 1980, d.v.s. værdien opgjort til normalpriser eller handelsværdier, der er lavere end normalhandelsværdier, jfr. lovens § 8, stk. 3.
Til brug for beregning af forskelsbeløbet i henhold til lovens § 8, stk. 3, har ligningsrådet fastsat normalhandelsværdier pr. 31/12 1979 og pr. 31/12 - 1980 for heste og kreaturer m.v., jfr. statsskattedirektoratets bekendtgørelse nr. 365 af 9. juli 1981, som er optrykt som bilag.
For landbrugere, der benytter kalenderåret som indkomstår, afspejler normalhandelsværdierne prisforholdene ved udgangen af kalenderåret 1980. For landbrugere, der har forskudt indkomstår, således at indkomståret 1980 er afsluttet inden 31. december 1980, afspejler normalhandelsværdierne prisforholdene ved udgangen af kalenderåret 1979, svarende til, at det efter hidtidig praksis er normalpriserne ved udgangen af kalenderåret 1979, der i disse tilfælde benyttes ved indkomst- og formueopgørelsen for indkomståret 1980.
Som nævnt beregnes forskelsbeløbet på grundlag af antallet af dyr i stambesætningen afgrænset efter hidtidig praksis, som er til stede ved udgangen af indkomståret 1980. Beregningen skal foretages for sig for hver af følgende fire grupper af stambesætningsdyr: kvæg, svin, får og heste. Disse forskelsbeløb skal herefter alene fordeles på antallet af stambesætningsdyr i grupperne kvæg, svin og moderfår afgrænset efter de nye regler i lovens § 3, stk. 1, nr. 1) -4), ved udgangen af indkomståret 1980. Således skal forskelsbeløbet beregnet for kvæg afgrænset efter hidtidig praksis fordeles på antal dyr i kvægbesætningen ved udgangen af indkomståret 1980 afgrænset efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1) og 2). På tilsvarende måde skal forskelsbeløbet beregnet for svin afgrænset efter hidtidig praksis fordeles på antallet af svin afgrænset efter lovens § 3, stk. 1, nr. 3), ved udgangen af indkomståret 1980. Endelig skal forskelsbeløbet beregnet for får afgrænset efter hidtidig praksis, fordeles på antallet af moderfår afgrænset efter lovens § 3, stk. 1, nr. 4), ved udgangen af indkomståret 1980. Forskelsbeløbet for heste skal fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981.
Ved beregning af forskelsbeløb for ganske særligt værdifulde dyr anvendes handelsværdien i stedet for den af ligningsrådet fastsatte normalhandelsværdi, når landbrugeren godtgør, at handelsværdien ved udgangen af indkomståret 1980 overstiger normalhandelsværdien med mindst 50 pct. Det samme gælder for ganske særligt værdifulde besætninger, når landbrugeren godtgør, at besætningens handelsværdi ved udgangen af indkomståret 1980 overstiger normalhandelsværdien med mindst 20 pct.
Som dokumentation for handelsværdien skal der primært lægges vægt på konstaterede købs- og salgspriser i årene 1978-1981, men også sagkyndige udtalelser om særlige ydelsesmæssige og avlsmæssige præstationer kan indgå som dokumentation.
5. Ansættelse, klage og revision vedrørende beregnede forskelsbeløb
Ifølge lovens § 8, stk. 4, skal skattestyrelseslovens regler om ansættelse, klage og revision også finde anvendelse på det efter reglerne i lovens § 8, stk. 3, beregnede forskelsbeløb, jfr. punkt 4.
Efter skattelovgivningens regler kan man normalt alene påklage beløb, som har betydning for indkomstansættelsen for indkomstår, der er passeret. Med den omhandlede bestemmelse vil landbrugeren derimod straks efter fastsættelsen af forskelsbeløbet kunne påklage ansættelsen af dette beløb.
Hvis der senere sker ændring af forskelsbeløbet, skal der forholdes på følgende måde:
Hvis forskelsbeløbet nedsættes, skal den skattemæssige behandling afhænge af, hvornår nedsættelsen finder sted.
Finder nedsættelsen sted på et tidspunkt, hvor hele det oprindeligt fastsatte forskelsbeløb endnu ikke er fradraget ved indkomstopgørelsen, skal nedsættelsesbeløbet i videst muligt omfang benyttes til at formindske det endnu ikke fradragne forskelsbeløb. Det formindskede forskelsbeløb skal herefter fradrages ved indkomstopgørelsen efter samme regler, som gælder for det oprindeligt fastsatte beløb. Dersom nedsættelsesbeløbet er større end det endnu ikke fradragne forskelsbeløb, skal det beløb, hvormed nedsættelsesbeløbet overstiger det endnu ikke fradragne forskelsbeløb, medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ansættelsen ændres. Er hele det oprindeligt fastsatte forskelsbeløb fradraget på det tidspunkt, hvor ansættelsen ændres, skal nedsættelsesbeløbet på tilsvarende måde medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ansættelsen ændres.
Hvis forskelsbeløbet forhøjes, skal den skattemæssige behandling afhænge af, hvornår forhøjelsen finder sted.
Sker forhøjelsen på et tidspunkt, hvor hele det oprindeligt fastsatte forskelsbeløb endnu ikke er fradraget ved indkomstopgørelsen, skal forhøjelsesbeløbet lægges til det endnu ikke fradragne forskelsbeløb og fradrages ved indkomstopgørelsen efter samme regler, som gælder for dette beløb. Er hele det oprindeligt fastsatte forskelsbeløb derimod fradraget på det tidspunkt, hvor ansættelsen ændres, skal forhøjelsesbeløbet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ansættelsen ændres.
6. Opgørelse af C-fradraget
Efter udsendelsen af statsskattedirektoratets cirkulære af 1977 om beskatningen ved udvidelse af stambesætning har en række landbrugere fået forhøjet deres skattepligtige indkomster tilbage til indkomståret 1973. En del af disse landbrugere har fået henstand med den heraf følgende restskat mod at underskrive en erklæring om, at et eventuelt forskelsbeløb, som de måtte opnå i forbindelse med ændring af reglerne om beskatning af landbrugets besætninger, forlods vil blive anvendt til at udligne de forhøjelser af indkomsten, der skyldes besætningsudvidelse.
Landbrugere, som således har fået forhøjet den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1973-1980 i forbindelse med udvidelse af en stambesætning, og som har fået henstand med den heraf følgende skattebetaling, skal forlods fradrage det beløb (C-fradraget), hvormed den skattepligtige indkomst er blevet forhøjet, i det samlede forskelsbeløb, som beregnet efter lovens § 8, stk. 3, jfr. lovens § 8, stk. 11. C-fradraget medfører således reduktion af det beregnede forskelsbeløb og er for så vidt uden betydning for indkomstopgørelsen for indkomståret 1981.
C-fradraget afkortes forholdsmæssigt på forskelsbeløbene for de enkelte grupper af stambesætningsdyr (kvæg, svin og får). Skattebetalingen anses herved at have fundet sted den 31. december 1980. Det hermed reducerede forskelsbeløb fradrages efter regler, som anført nedenfor under punkt 7, 8 og 9.
Er det beløb, hvormed de skattepligtige indkomster er blevet forhøjet, større end hele det beregnede forskelsbeløb, skal den overskydende del medføre en dertil svarende skattebetaling, jfr. § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen.
7. Opgørelse af A- og B-fradraget
Efter lovens § 8, stk. 5, skal landbrugere ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst for indkomståret 1981 fradrage 10 pct. af det oprindeligt beregnede forskelsbeløb for de enkelte grupper af stambesætningsdyr: kvæg, svin og får (A-fradraget).
Ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 kan landbrugere endvidere foretage fradrag med så stor en del af det oprindeligt beregnede forskelsbeløb, som svarer til det beløb, hvormed 66 2/3 pct. af den samlede besætningsværdi opgjort til normalhandelsværdier ved udgangen af indkomståret 1980 overstiger værdien opgjort til normalpriser (B-fradraget). Ved beregning af B-fradraget indgår således værdien af den samlede husdyrbesætning ved udgangen af indkomståret 1980, hvad enten der er tale om salgseller stambesætning efter hidtil gældende praksis. Det er dog en betingelse, at der er fastsat normalpriser og normalhandelsværdier for de pågældende grupper af dyr. Da der ikke er fastsat normalpriser eller normalhandelsværdier for fjerkræ, indgår disse ikke i denne opgørelse. For så vidt angår heste, indgår disse kun i det omfang, de efter hidtidig praksis er anset for en husdyrbesætning.
Det beregnede B-fradrag fordeles forholdsmæssigt på forskelsbeløbene for de enkelte grupper af stambesætningsdyr (kvæg, svin og får).
I det følgende gives der et skematisk eksempel på opgørelse af C-, A- og B-fradraget:
--------------------------------------------------------------------- Forskelsbeløb I alt Heraf kvæg Svin Får --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. 100.000 50.000 44.000 6.000 C-fradrag: Det beløb, hvormed den skattepligtigeindkomst er blevet forhøjet (henstandsordningen) f.eks. 6.000 A-fradrag: 10 pct. af 100.000 kr. 10.000 B-fradrag: Det beløb, hvormed 66 2/3 pct.af den samlede husdyrsbesætning ved udgangen af indkomståret 1980 opgjort til normalhandelsværdier overstiger værdien opgjort til normalpriser f.eks. 8.000 I alt indkomstfradrag (A+B-fradraget): 18.000 I alt nedsættelse af forskelsbeløb (C+A+B-fradraget): 24.000 Forholdsmæssigt fordelt 24.000 12.000 10.560 1.440 --------------------------------------------------------------------- Resterende forskelsbeløb 76.000 38.000 33.440 4.560 (* 1) d.v.s. 0 kr. jfr. at det resterende forskelsbeløb for gruppen får udgør under 5.000 kr. ved udgangen af indkomståret 1980, jfr. punkt 8 nedenfor. ---------------------------------------------------------------------
8. Hvis det oprindeligt beregnede forskelsbeløb nedsat med et eventuelt C-fradrag, er mindre end A- og B-fradraget, skal landbrugeren fradrage det fulde forskelsbeløb ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981, jfr. § 3, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Er basisantallet af dyr, jfr. nærmere nedenfor under punkt 9, i de enkelte grupper af stambesætningen (kvæg, svin og får) mindre end 5 ved udgangen af indkomståret 1980 eller udgør et resterende forskelsbeløb (nedsat med et A-fradrag og med et eventuelt B- og C-fradrag) for de enkelte grupper af stambesætningsdyr 5.000 kr. eller derunder ved udgangen af indkomståret 1980 skal hele det resterende forskelsbeløb for de pågældende grupper fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981, jfr. § 4, stk. 4, i bekendtgørelsen.
Som nævnt under punkt 2 skal der også beregnes et forskelsbeløb for heste, der efter hidtidig praksis er anset for stambesætning. Da heste ikke er stambesætning efter de nye regler, skal det for heste beregnede forskelsbeløb fradrages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981. Det for heste beregnede forskelsbeløb indgår hverken i opgørelsen af C- eller A-fradraget. Derimod indgår hestenes værdi ved opgørelse af B-fradraget.
Udgør et forskelsbeløb, der resterer efter anvendelsen af reglerne foran under punkt 6, 7 og 8, ved udgangen af indkomståret 1981 eller ved udgangen af et senere indkomstår, 5.000 kr. eller derunder for den enkelte gruppe af stambesætningsdyr (kvæg, svin og får), skal den skattepligtige indkomst for dette indkomstår nedsættes med hele det for den enkelte gruppe resterende forskelsbeløb.
9. Opgørelse af fradrag for resterende forskelsbeløb ved reduktion af stambesætningsdyr
Ifølge lovens § 8, stk. 6, jfr. § 4, stk. 1-3, i bekendtgørelsen, skal fradrag for et forskelsbeløb, der resterer efter anvendelse af C-, A- og B-fradraget foretages i den skattepligtige indkomst i takt med reduktion af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen (kvæg, svin og får).
I den forbindelse er der fastlagt en skala for hver af de tre grupper af dyr i stambesætningen, således at der gives fradrag for en vis del af det resterende forskelsbeløb, når besætningen ved reduktion passerer et eller flere trin på skalaen.
Reglerne er udformet på følgende måde:
Antallet af dyr i de enkelte stambesætningsgrupper (kvæg, svin og får) ved udgangen af indkomståret 1980 afgrænset efter de nye regler i lovens § 3, stk. 1, nr. 1) og 2), § 3, stk. 1, nr. 3), og § 3, stk. 1, nr. 4) (basisantallene) nedrundes til nærmeste af følgende trin:
0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 200, 240, 280, 320, 360 o.s.v. i spring på 40 dyr.
Et resterende forskelsbeløb for den enkelte gruppe af stambesætningsdyr (kvæg, svin og får) divideres med det nedrundede basisantal af dyr i de enkelte grupper. Er det nedrundede basisantal i en gruppe af stambesætningsdyr ved udgangen af et indkomstår lavere end det nedrundede basisantal ved udgangen af året før og mindre end det nedrundede basisantal ved udgangen af indkomståret 1980, nedsættes den skattepligtige indkomst med så stor en del af et resterende forskelsbeløb, som svarer til nedgangen i det nedrundede basisantal (forskelsbeløb pr. dyr X forskellen mellem de nedrundede basisantal).
Den omtalte regel kan belyses ved et eksempel:
Antallet af dyr i en kvægbesætning afgrænset efter lovens § 3, stk. 1, nr. 1) og 2), udgør ved udgangen af indkomståret 1980 55 (basisantallet). Dette antal nedrundes til det nærmeste trin på den anførte skala, d.v.s. til 50 dyr. Forskelsbeløbet, der kan henføres til gruppen kvæg, er efter anvendelse af C-, A- og B-fradraget beregnet til 100.000 kr., således at gennemsnittet pr. dyr (de 50 dyr man nedrundede til) bliver 2.000 kr. Ved udgangen af indkomståret 1981 forudsættes antallet af dyr i kvægbesætningen reduceret til 48. I dette tilfælde skal der gives et fradrag svarende til hele det påbegyndte trin fra 50 til 40 dyr, d.v.s. for 10 dyr, således at det samlede fradrag for indkomståret 1981 bliver 10 dyr a 2.000 kr. = 20.000 kr. Hvis antallet af dyr i kvægbesætningen alene var formindsket til 51 dyr ved udgangen af indkomståret 1981 kunne der ikke fradrages nogen del af forskelsbeløbet ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981.
Udgør et herefter resterende forskelsbeløb ved udgangen af et indkomstår 5.000 kr. eller derunder for den enkelte gruppe af stambesætningsdyr (kvæg, svin og får), skal den skattepligtige indkomst for dette indkomstår nedsættes med hele det resterende forskelsbeløb.
10. Tilbageregulering af foretagne fradrag for forskelsbeløb som følge af reduktion af stambesætningsdyr
Forøges antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen (kvæg, svin og får) i et af de nærmest følgende to indkomstår efter et reduktionsår, d.v.s. efter et indkomstår, hvor der er opnået helt eller delvis fradrag for en resterende del af et forskelsbeløb som følge af reduktion af dyr i de enkelte stambesætningsgrupper, jfr. punkt 9 ovenfor, forhøjer skattemyndighederne den skattepligtige indkomst for reduktionsåret efter reglerne nedenfor med hele det fradragne forskelsbeløb (tilbageregulering). Et resterende forskelsbeløb forøges tilsvarende. Dette gælder, selv om forskelsbeløbet er reduceret til 0 kr., jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Antallet af dyr i de enkelte stambesætningsgrupper (kvæg, svin og får) ved begyndelsen af reduktionsåret (reguleringstallene) nedrundes til nærmeste af følgende trin:
0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 200, 240, 280, 320, 360 o.s.v. i spring på 40 dyr.
Tilbageregulering skal foretages, når det nedrundede reguleringstal i en gruppe stambesætningsdyr i et af de nærmest følgende to indkomstår efter reduktionsåret er bragt op på et nedrundet reguleringstal, som er mindst 1 trin højere end reguleringstallet ved begyndelsen af reduktionsåret, jfr. § 5, stk. 2, i bekendtgørelsen.
De omtalte regler kan belyses ved følgende eksempler:
Eksempel 1:
Nedrundet reguleringstal ved/begyndelsen af indkomståret 1981 30 - - ved/udgangen - - 1981 25 - - - - - 1982 25 - - - - - 1983 40
Her skal tilbageregulering foretages, jfr. at det nedrundede reguleringstal ved udgangen af indkomståret 1983 er forøget med 1 trin udover det nedrundede reguleringstal ved begyndelsen af 1981 (reduktionsåret). Herefter forhøjes den skattepligtige indkomst for indkomståret 1981 med det i 1981 fradragne forskelsbeløb svarende til hele det påbegyndte trin for 5 dyr, og et forskelsbeløb, der enten resterer eller er nedbragt til 0, forøges tilsvarende. (Ved fremtidige reduktioner danner de 30 dyr ved begyndelsen af indkomståret 1981 udgangspunkt for beregning af fradrag for forskelsbeløb).
Eksempel 2:
Nedrundet reguleringstal ved/begyndelsen af indkomståret 1981 30 - - ved/udgangen - - 1981 0 - - - - - 1982 30
Her skal tilbageregulering ikke foretages, jfr. at det nedrundede reguleringstal ved udgangen af 1982 ikke er forøget med 1 trin udover det nedrundede reguleringstal ved begyndelsen af 1981 (reduktionsåret).
Eksempel 3:
Nedrundet reguleringstal ved/begyndelsen af indkomståret 1981 30 - - ved/udgangen - - 1981 0 - - - - - 1982 30 - - - - - 1983 30 - - - - - 1984 40
Her skal tilbageregulering ikke foretages, jfr. at forøgelsen på 1 trin først finder sted mere end 2 indkomstår efter reduktionsåret (1981).
Eksempel 4:
Nedrundet reguleringstal ved/begyndelsen af indkomståret 1981 30 - - ved/udgangen - - 1981 15 - - - - - 1982 5 - - - - - 1983 20
Her skal tilbageregulering foretages for så vidt angår det fradragne forskelsbeløb svarende til hele det påbegyndte trin fra 15 til 5, d.v.s. for 10 dyr i indkomståret 1982, jfr. at det nedrundede reguleringstal ved udgangen af 1983, der er mindst 1 trin højere end det nedrundede reguleringstal ved begyndelsen af 1982, ligger inden for de nærmest følgende to indkomstår efter reduktionsåret.
Tilbageregulering af forskelsbeløbet foretages ikke, når der ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 er opnået fradrag for hele det resterende forskelsbeløb for de enkelte stambesætningsgrupper i tilfælde, hvor basisantallet af dyr ved udgangen af indkomståret 1980 har været mindre end 5, eller hvor forskelsbeløbet ved udgangen af indkomståret 1980 har udgjort 5.000 kr. eller derunder, jfr. § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen.
11. Forskelsbeløb, som endnu ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal for regnskabsførende skattepligtige opføres som en særlig aktivpost. Andre skattepligtige skal give oplysning om beløbet i selvangivelsen. Beløbet skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr. lovens § 8, stk. 12.
12. Landbrugere med forskudt indkomstår, som i tidsrummet mellem begyndelsen af indkomståret 1981 og udgangen af kalenderåret 1980, har foretaget en reduktion af deres stambesætning, som efter hidtidig praksis ville blive behandlet lempeligere end efter lovens regler, skal efter ansøgning have eftergivet den forhøjede skat, som lovens regler har påført disse landbrugere, jfr. § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Eftergivelse af skatten forudsætter dog, at den nævnte reduktion af en stambesætning efter de hidtil gældende regler kunne ske, uden at fortjenesten skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Amtsskatteinspektoraterne er bemyndiget til at eftergive den her omhandlede skat, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.
De af amtsskatteinspektoraterne trufne afgørelser kan påklages til statsskattedirektoratet, jfr. § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Statsskattedirektoratets afgørelser kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter, jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 3.
13. I det følgende redegøres der for, hvordan de hidtil gældende regler om væsentlig og varig udvidelse eller reduktion af stambesætningen finder anvendelse i overgangsperioden:
Ved væsentlig og varig udvidelse af den bestående stambesætning kunne købesummen for de indkøbte dyr efter hidtidig praksis ikke nedskrives til normalpris med virkning for den skattepligtige indkomst.
En stambesætningsudvidelse blev anset for væsentlig, når besætningen blev udvidet med mindst 30 pct.
Afgørelsen af, om en besætningsudvidelse var væsentlig, blev truffet på grundlag af besætningstallene over en årrække, normalt 3 år.
Ved væsentlig og varig reduktion af stambesætningen skulle fortjeneste eller tab efter hidtidig praksis ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.
Såfremt det efter forholdene måtte antages, at reduktionen var af varig karakter, men der dog på tidspunktet for skatteansættelsen kunne være nogen tvivl herom, undlod man indkomstbeskatning, hvis sælgeren skriftligt erklærede sig indforstået med, at den ubeskattede fortjeneste skulle indkomstbeskattes, dersom besætningen blev retableret ved eget tillæg eller ved køb af unge dyr.
Hvis der var afgivet en erklæring som nævnt, og der herefter fandt retablering sted ved eget tillæg eller ved køb af unge dyr, skulle den ubeskattede fortjeneste indkomstbeskattes, idet der hvert år skulle indtægtsføres en så stor del af fortjenesten, som svarede til den del af den bortsolgte stambesætning, som var retableret i det pågældende år.
Hvis retableringen fandt sted ved køb af voksne dyr, undlodes indkomstbeskatning af den ved afhændelsen indvundne fortjeneste, idet der, for så vidt angik disse dyr, ikke kunne ske nedskrivning til normalpriserne med virkning for indkomstopgørelsen, jfr. ovenfor.
a) Har en i indkomståret 1979 eller 1980 påbegyndt udvidelse eller reduktion af stambesætningen endnu ikke vist sig at være væsentlig ved udgangen af indkomståret 1980, forholdes der på følgende måde:
Ændringer i stambesætningen afgrænset efter hidtidig praksis i indkomstårene 1981 og/eller 1982 indgår ved bedømmelsen af væsentlighedsbegrebet efter hidtidig praksis for indkomstårene 1979 og/eller 1980.
Den omhandlede regel kan belyses ved følgende eksempler:
Eksempel 1:
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1979 40
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1980 44
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1981 48
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1982 55
Besætningsændringen i 1981 viser, at udvidelsen i 1979 og 1980 har været væsentlig (30 pct. inden for 3 år). Købesummen for de indkøbte dyr i 1979 og 1980 kan derfor ikke nedskrives til normalpris med virkning for den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1979 og 1980.
Eksempel 2:
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1979 40
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1980 44
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1981 48
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1982 48
Besætningsændringen i 1981 viser, at udvidelsen i 1979 og 1980 ikke har været væsentlig. Købesummen for de indkøbte dyr i 1979 og 1980 kan derfor nedskrives til normalpris med virkning for den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1979 og 1980.
Eksempel 3:
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1979 40
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1980 35
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1981 30
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1982 20
Besætningsændringen i 1981 viser, at reduktionen har været væsentlig, og en hermed forbundet fortjeneste eller tab skal derfor ikke medregnes ved indkomstopgørelsen for så vidt angår indkomstårene 1979 og 1980.
b) I tilfælde, hvor en i 1979 eller 1980 påbegyndt reduktion eller udvidelse af stambesætningen allerede må anses for væsentlig i 1979 eller 1980, men hvor besætningsændringer i 1981 eller senere indkomstår viser, at reduktionen eller udvidelsen ikke har været varig, forholdes der på følgende måde:
Hvis ændringer i stambesætningen til og med indkomståret 1980 har opfyldt væsentlighedsbegrebet, skal ændringen anses som væsentlig og behandles som sådan, uanset om ændringer i stambesætningen afgrænset efter hidtidig praksis i 1981 eller senere indkomstår viser, at ændringerne kun har været af midlertidig karakter.
Den omhandlede regel kan belyses ved følgende eksempler:
Eksempel 1:
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1980 45
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1981 60
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1982 58
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved begyndelsen af indkomståret 1983 45
I indkomståret 1980 har udvidelsen været væsentlig, men besætningsændringerne i 1981 og 1982 viser imidlertid, at den ikke har været varig. Der ses bort fra varighedsbegrebet, og udvidelsen i indkomståret 1980 anses for væsentlig og behandles som sådan, jfr. at udvidelsen til og med indkomståret 1980 har opfyldt væsentlighedsbegrebet.
Eksempel 2:
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1978 100
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1979 40
Antal stambesætningsdyr ved begyndelsen af indkomståret 1980 40
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved udgangen af indkomståret 1980 40
Antal stambesætningsdyr afgrænset efter hidtidig
praksis ved udgangen af indkomståret 1981 100
Reduktionen har været væsentlig i indkomståret 1978, men udvidelsen i indkomståret 1981 viser imidlertid, at den ikke har været varig. Da reduktionen til og med indkomståret 1980 dog har opfyldt væsentlighedsbegrebet, skal reduktionen betragtes som væsentlig og behandles som sådan.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 2. februar 1982 JENS ROSMAN / Kaj Lotz
Bilag 1
Lov nr. 208 af 13. amj 1981 om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger.
(Udelades her)
Bilag 2
Bekendtgørelse nr. 543 af 16. november 1981 om opgørelse og fradrag for forskelsbeløb m.v. vedrørende landbrugets husdyrbesætninger.
(Udelades her)
Bilag 3
Bekendtgørelse nr. 562 af 26. november 1981 af normalhandelsværdier pr. 31/12 1981 for heste og kreaturer m.v.
(Udelades her)
Bilag 4
Bekendtgørelse nr. 365 af 9. juli 1981 af normalværdier for heste og kreaturer m.v.
(Udelades her)