Gelex

Cirkulære om ændring af lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer

OphævetVersion 1982-10-15fra 1982-10-15 til 1989-03-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/142@1982-10-15/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 445 af 2. august 1982 af lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer er tidligere udsendt.

I lovbekendtgørelsen er indarbejdet de ændringer, der er sket ved lov nr. 196 af 18. maj 1982 om ændring af lov om midlertidigt fradrag for visse erhvervsmæssige investeringer.

1. Efter lovens § 1, stk. 1, indrømmes der investeringsfradrag for visse driftsmidler, der anskaffes i perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. december 1983.

Fradraget var efter den oprindelige lov på 5 pct. af nettoinvesteringen. Fradraget indrømmes for det indkomstår, hvor anskaffelsen er sket. I de tilfælde, hvor den skattepligtige anvender et forskudt indkomstår, er det efter lovens § 5 tillige en forudsætning, at anskaffelsen har fundet sted i indkomståret 1981 eller et senere indkomstår.

2. Efter den gennemførte ændring af § 2, stk. 1, udgør fradraget 5 pct. for indkomstårene 1981 og 1982 og 2,5 pct. for indkomståret 1983.

Det er fortsat en betingelse, at anskaffelsen skal have fundet sted i perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. december 1983.

3. Nedsættelsen af fradraget til 2,5 pct. af nettoinvesteringen gælder fra og med indkomståret 1983. Ændringen gælder også for skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår.

For indkomståret 1983 udgør fradraget kun 2,5 pct. af nettoinvesteringen, uanset om anskaffelsen er sket inden udgangen af kalenderåret 1982.

For indkomståret 1984 udgør fradraget også 2,5 pct. af nettoinvesteringen for anskaffelser, der er sket inden udløbet af kalenderåret 1983.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 20. august 1982 JENS ROSMAN / Jens Drejer

Versioner

  1. 1982-10-15 · til 1989-03-08