Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/153@1982-11-25/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................. 608 2. Sammenhæng med anden lovgivning ......................... 608 2.1. Realkreditlovgivningen og lovgivningen vedrørende Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlånsvirksomhed ....... 608 Institutterne ........................................... 608 Belåningsmuligheder ..................................... 608 Værdiansættelse og låneudmåling ......................... 608 Oplysning om rente ..................................... 608 Forhåndslån ............................................. 609 Reservekrav ............................................. 609 Tilsyn ................................................. 610 2.2. Støttelovgivningen ..................................... 610 Indeksstøtteloven ....................................... 610 Sanerings- og byfornyelseslovgivningen ................. 610 2.3. Følgelovgivning ......................................... 610 Tinglysningsloven ....................................... 610 Stempellovgivningen ..................................... 611 Tilpasning af anden lovgivning til indekslån ........... 612 3. Reguleringsprincipper ................................... 612 3.1. Baggrunden for reguleringen ............................. 612 3.2. Indeksreguleringen ..................................... 612 Valg af indeks ......................................... 612 Reguleringstidspunkter ................................. 612 Reguleringen ........................................... 613 Indfrielse og opgørelse af restgæld ..................... 613 Ombytning ............................................... 613 Afdragsfri 1. termin ................................... 613 3.3. Reguleringen for de enkelte lånetyper ................... 613 Indekslån til erhvervsejendomme og ejendomme til sociale og kulturelle formål ....................... 613 Indekslån til støttet byggeri ........................... 613 Indekslån til ejerboliger ............................... 614 4. Belåningsadgang ......................................... 615 4.1. Oversigt over aktuelle belåningsmuligheder med indekslån ........................................... 615 4.2. Belåningsformål ......................................... 615 Nybyggeri ............................................... 615 Om- og tilbygning ....................................... 616 Omprioritering ......................................... 616 5. Indeksobligationer ..................................... 616 5.1. Udstedelse af indeksobligationer ....................... 616 Obligationer, der modsvarer lån til erhvervsejendomme og ejendomme til sociale og kulturelle formål ........... 617 Obligationer, der modsvarer lån til støttet byggeri ..... 617 Obligationer, der modsvarer lån til ejerboliger ......... 617 Åbningsperiode for obligationsserier ................... 617 5.2. Handel med indeksobligationer ........................... 618 Vedhængende/godtgjort rente ............................. 618 5.3. Balancekravet ........................................... 618 BILAG 1. Lov nr. 81 af 17. marts 1982 om indeksregulerede realkreditlån ............................................. 618 2. Anvendte begreber og fremgangsmåden ved beregning af debitors ydelser ved indekslån ............... 619 APPENDIKS til bilag 2 1. Beregning af indeksfaktorer ............................... 623 2. Regneeksempel ved optagelse af indekslån, landbrugsejendomme m.v. ................................... 624 3. Regneeksempel ved optagelse af indekslån, støttet byggeri ........................................... 626 4. Regneeksempel ved optagelse af indekslån, ejerboliger ............................................... 628

1. Indledning

Ved lov nr. 81 af 17. marts 1982 om indeksregulerede realkreditlån (indekslåneloven) er der med virkning fra den 1. april 1982 indført adgang for realkreditinstitutterne, herunder Dansk Landbrugs Realkreditfond, til at yde indeksregulerede realkreditlån (indekslån). Loven er optaget som bilag 1 til cirkulæret.

Reglerne om realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed, deres ledelse m.v. er fastsat dels i lov om realkreditinstitutter (realkreditloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 153 af 15. april 1982 som ændret ved lov nr. 298 af 9. juni 1982, dels for Dansk Landbrugs Realkreditfonds vedkommende - i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., jfr. lov nr. 278 af 7. juli 1960, som ændret ved lov nr. 64 af 20. marts 1964.

2. Sammenhæng med anden lovgivning

2.1 Realkreditlovgivningen og lovgivningen vedrørende Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlånsvirksomhed

Institutterne

Bestemmelserne i realkreditlovens §§ 1-7 om institutterne og deres ledelse er ikke ændret, ligesom de tilsvarende regler om Dansk Landbrugs Realkreditfond i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. er uændrede. Dette betyder, at institutternes udlån i form af indekslån også er underkastet disse regler.

Belåningsmuligheder

Loven åbner ikke mulighed for indekslån til alle de formål, som kan belånes med nominelt forrentede realkreditlån (nominallån). Der kan som hovedregel kun ydes indekslån til nyyggeri og ikke til om- og tilbygninger (cfr. dog afsnit 4.2), ejerskifter og andre låneformål. Ejendomskategorier som private udlejningsejendomme, fritidshuse samt ubebyggede grunde kan heller ikke belånes med indekslån.

Realkreditinstituterne kan yde indekslån til de formål, der er omfattet af loven, inden for de i § 10 i realkreditloven nævnte lånegrænser. Dansk Landbrugs Realkreditfonds indekslån skal ligesom nominallån og K-lån ydet af fonden holdes inden for den i § 3 i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. nævnte lånegrænse.

Lånegrænserne for indekslån er således de samme som lånegrænserne for nominallån til samme formål (for lån til lette kollektivboliger er lånegrænsen dog 90 pct. mod kommunal garanti), ligesom også indekslån er omfattet af forbudet i § 9, stk. 2, i realkreditloven mod realkreditbelåning af ejendomme med væsentligt statslig eller kommunal indflydelse på anvendelsen eller driften. De undtagelser fra belåningsforbudet, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 230 af 29. april 1976 om realkreditlån i visse ejendomme med almennyttigt formål, gælder ligeledes for indekslån.

De maksimale løbetider for indekslån er derimod ikke de samme som de maksimale løbetider for nominallån til samme formål.

Mulighederne for at yde indeksregulerede realkreditlån er nærmere beskrevet under afsnit 4.

Indekslån kan alene ydes som kontantlån.

Værdiansættelse og låneudmåling

Realkreditlovens regler om værdiansættelse og låneudmåling finder tilsvarende anvendelse ved ydelse af indekslån. Der henvises til realkreditlovens § 11, stk. 1, og § 12, 1. pkt., til boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 356 af 25. juni 1982 om realkreditinstitutternes værdiansættelse og låneudmåling samt til boligstyrelsens cirkulære af 11. august 1981 om realkreditinstitutter, afsnit III.

Reglerne i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. om værdiansættelse og låneudmåling finder tilsvarende anvendelse.

Ved værdiansættelsen af ejendomme til industri og håndværk kan kun værdien af grund og bygninger medregnes, hvorimod maskiner og andet tilbehør ikke kan belånes med indekslån. Afgrænsningen mellem fast ejendom og maskiner er nærmere fastlagt i meddelelse nr. 3 af 12. februar 1982 fra tilsynet med realkreditinstitutter. Industriens Realkreditfond kan som hidtil yde nominallån til maskiner, også hvis de befinder sig i en ejendom, som i øvrigt indeksbelånes.

De gældende administrative begrænsninger i låneudmålingen, jfr. boligstyrelsens cirkulære af 11. august 1981 om realkreditinstitutter, pkt. 36, litra a), gælder også ved ydelse af indekslån.

Oplysning om rente

Ethvert lånetilbud skal være ledsaget af oplysninger til bedømmelse af lånets effektive rente, jfr. realkreditlovens § 17, stk. 2. Dette krav må anses for at være opfyldt for8ordinære indekslån, hvis låntager modtager oplysning om den effektive realrente på lånet.

For lån til ejerboliger betragtes kravet som opfyldt ved oplysning om den effektive realrente beregnet under forudsætning af, at reallønsklausulen ikke aktiveres, og under en forudsætning om en maksimal løbetid på 251/2 år.

For lån til støttet byggeri kan en effektiv realrente ikke oplyses på forhånd, fordi reguleringen af afdragene ikke sker fuldt ud med udviklingen i det regulerende indeks. Hvis en låntager anmoder om oplysning, kan der i forbindelse med lånetilbudet gives oplysninger til belysning af den effektive rente under forskellige forudsætninger om pris og lønudviklingen.

Forhåndslån

Indekslån kan ydes som forhåndslån eller ved byggeriets afslutning. Betingelserne i realkreditlovens § 11, stk. 2, jfr. også boligstyrelsens cirkulære af 11. august 1981, pkt. 20, skal være opfyldt ved ydelse af indekslån som forhåndslån.

Indekslån ydet som forhåndslån reguleres på samme måde som andre indekslån. Den regulerede hovedstol ved byggeriets afslutning og den endelige værdiansættelse skal ligge inden for den gældende lånegrænse for vedkommende ejendomskategori. Størrelsen af lånet må justeres i overensstemmelse med værdien af det færdige byggeri. Behovet herfor kan blive større end ved ydelse af nominallån som forhåndslån. Indfrielse af eventuelt for meget ydet lån kan kun ske ved indlevering af obligationer svarende til dem, der er udstedt ved lånets optagelse, jfr. afsnit 3.2., dvs. at de generelle regler om ekstraordinær indfrielse også anvendes her.

Reservekrav

Kravene i realkreditlovens § 23 om reserver finder også anvendelse i forbindelse med realkreditinstitutternes ydelse af indekslån, jfr. også boligstyrelsens cirkulære af 11. august 1981 om realkreditinstitutter, pkt. 39. På samme måde finder sikkerhedskravene i § 3 i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. anvendelse for Dansk Landbrugs Realkreditfonds ydelse af indekslån.

Reserverne skal for alle lån bortset fra lån til ejendomme til landbrug m.v. udgøre 5 pct. og 10 pct. af pantebrevenes restgæld, henholdsvis for institutter, hvor låntagerne er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser, og for institutter uden solidarisk ansvar for instituttets forpligtelser. For enhedsprioriteringsinstitutternes lån til ejendomme til landbrug m.v. samt store industriejendomme skal reserverne udgøre henholdsvis 21/2 og 5 pct. For Industriens Realkreditfond er reservekravet 10 pct. For lån ydet af Dansk Landbrugs Realkreditfond er kravet ligeledes 10 pct., jfr. fondens vedtægter.

I lighed med den praksis, der hidtil er anvendt ved opgørelsen af reservekravenes opfyldelse, vil restgælden reguleret med dagens indeksfaktor, jfr. bilag 2, for den cirkulerende obligationsmasse ultimo institutternes regnskabsår blive lagt til grund.

Ved indekslån ændres obligationernes restgæld i takt med udviklingen i nettoprisindekset. Dette betyder, at reserverne må følge udviklingen i størrelsen af denne restgæld. Reservefondshenlæggelserne må derfor reguleres i overensstemmelse med udviklingen i obligationsrestgælden.

Institutternes reserver er for hvert institut opdelt i en generalreservefond og flere seriereservefonde. Generalreservefonden kan medregnes ved opgørelsen af, om lovens reservekrav er opfyldt - også for indekslån. Hvis der oprettes en særlig generalreservefond for indekslån, vil der være behov for, at der straks ved et låneforholds indgåelse indbetales et indskud til reservefonden, der opfylder reservefondskravet, f.eks. 5 pct. for lån til ejerboliger, hvis der er tale om et institut, hvor låntagerne er solidarisk ansvarlige for instituttets forpligtelser.

Tilsyn

Realkreditinstitutternes udlånsvirksomhed i medfør af indekslåneloven er underlagt boligministeriets tilsyn efter realkreditlovens § 8. Tilsynet har samme omfang som tilsynet med institutternes øvrige udlånsvirksomhed. Der henvises til boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 357 af 25. juni 1982 om tilsyn med realkreditinstitutter og til boligstyrelsens cirkulære af 11. august 1981 om realkreditinstitutter, afsnit V.

Tilsvarende omfatter landbrugsministeriets tilsyn med Dansk Landbrugs Realkreditfond også fondens virksomhed i medfør af denne lov.

I forbindelse med tilsynet med institutternes ydelse af indekslån kan særlige problemstillinger, som knytter sig til disse lån, tages op til særskilt behandling.

2.2 Støttelovgivningen

Indeksstøtteloven

Bestemmelserne om rentebidrag til støttet byggeri, hvortil der ydes indekslån, findes i lov nr. 82 af 17. marts 1982 om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af lov om boligbyggeri (indeksstøtteloven). Der kan ydes rentebidrag til almennyttigt boligbyggeri, private andelsboliger, boliger for unge under uddannelse og lette kollektivboliger, når disse indeksbelånes. Indeksstøtteloven indeholder desuden overgangsregler, hvorefter almennyttigt boligbyggeri, som efter 1. oktober 1979 har fået bevilget tilsagn om støtte (rentesikring), i stedet kan få bevilget rentebidrag i forbindelse med ombytning af nominallån til indekslån. Tilsvarende gælder ungdomsboliger, der integreres i sådant almennyttigt boligbyggeri.

De nærmere regler herom findes i boligstyrelsens cirkulære af 23. april 1982 om støtte til almennyttigt boligbyggeri, der finansieres med indekslån, boligstyrelsens cirkulære af 11. juni 1982 om offentlig støtte til ungdomsboliger finansieret med indekslån, boligstyrelsens cirkulære af 30. marts 1982 om offentlig støtte til lette kollektivboliger finansieret med indekslån samt boligstyrelsens cirkulære af 11. juni 1982 om offentlig støtte til andelsboliger finansieret med indekslån.

Sanerings- og byfornyelseslovgivningen

En forudsætning for, at der kan ydes indekslån efter § 2, stk. 2, i indekslåneloven til ombygning, forbedring og opretning, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan eller en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, er, at der til finansiering af disse arbejder er givet tilsagn om ydelse af rentebidrag. Ved lov om byfornyelse og boligforbedring (lov nr. 300 af 9. juni 1982) er der tilvejebragt hjemmel til at bevilge rentebidrag vedrørende indekslån, der optages til finansiering af de ombygnings- og forbedringsarbejder, der omfattes af loven.

Det er tanken i folketingsåret 1982-83 at fremsætte ændringsforslag til saneringsloven, således at der kan gives tilsagn om at yde rentebidrag i forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan.

2.3. Følgelovgivning

Tinglysningsloven

Med lov nr. 120 af 31. marts 1982 om ændring af lov om tinglysning (indekspanterettigheder) er der sket en tilpasning af tinglysningsloven til indekslån.

Efter retspraksis er der ikke noget til hinder for tinglysning af indeksregulerede pantebreve, hvis der er den fornødne klarhed om panteforholdets karakter. Den fornødne klarhed er til stede, når det fremgår af pantebrevets særlige bestemmelser, hvilken indeksregulering der anvendes.

Da tinglysningslovgivningen som udgangspunkt bygger på ikke-indeksregulerede pantebreve, har der været behov for enkelte nye regler om indekspantebreve. De problemer, som tinglysning af indekslån med pant i fast ejendom har givet anledning til, vedrører navnlig spørgsmålet om en efterstående panterets oprykning, efterhånden som de foranstående lån afvikles, samt mulighederne for at ombytte ikke-indeksregulerede pantebreve med indekspantebreve og omvendt.

I tinglysningsloven er der som § 40 a indsat en bestemmelse, der giver adgang til i et efterstående pantebrev at vedtage oprykningsret efter et indekspantebrev, efterhånden som dette nedbringes eller indfries ved betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.

Indekslåneloven åbner i et vist begrænset omfang mulighed for at ombytte indestående nominallån med indekslån. Der henvises herom til afsnit 4. Sådanne omprioriteringer kræver i følge lovens § 1, stk. 4, de efterstående panthaveres samtykke. Hvis blot een panthaver ikke giver samtykke, kan omprioritering med indekslån ydet af realkreditinstitutterne ikke finde sted, medmindre den pågældende panthavers restgæld indfries som led i omprioriteringen.

Det har været nødvendigt at stille dette absolutte krav af hensyn til overholdelsen af pantesikkerheden for indekslån, idet kun efterstående panthavere, der har samtykket i omprioriteringen, skal respektere indekspantebrevets indhold og dermed også forøgelsen af restgældens størrelse som følge af indeksreguleringen.

En efterstående panthaver, hvis pantebrev er tinglyst senere end indekslånet, er ligeledes forpligtet til fuldt ud at respektere dette indekslån på den foranstående plads i prioritetsrækken.

Bestemmelserne i tinglysningslovens § 40 b om prioritetsrækkefølgen i tilfælde, hvor der ikke foreligger samtykke fra de efterstående panthavere i besættelsen af en ledig plads med et indekspantebrev, får som følge af den omtalte bestemmelse i § 1, stk. 4, i indekslåneloven ikke betydning for indekslån, der ydes efter denne lov.

Ombytning af indekspantebreve med ikke-indeksregulerede pantebreve kræver også samtykke fra de efterstående panthavere.

Den ny bestemmelse i tinglysningslovens § 41 a præciserer, at den ofte anvendte rykningsklausul »respekt af lån af offentlige midler« ikke i sig selv giver adgang til ombytning med indekspantebreve. Er der givet tilsagn om at rykke for sådanne lån, kan en foranstående plads altså ikke besættes med et indekspantebrev, medmindre efterpanthaveren samtykker heri. Dette gælder også i tilfælde, hvor rykningsklausulen er indsat i pantebreve, der er oprettet efter den 1. april 1982. Heller ikke rykningsklausuler i pantebreve vedrørende lån af andre midler (bank, sparekasse, private) omfatter indeksregulerede pantebreve, medmindre dette særligt er aftalt.

Stempellovgivningen

Indekspantebreve er ligesom andre pantebreve stempelpligtige af pålydende eller pantets værdi ved pantebrevets udstedelse. Bestemmelsen i indekspantebrevet om, at pålydende og den til enhver tid værende restgæld indeksreguleres, medfører ikke yderligere stempelpligt.

Oprettes der senere et nyt dokument vedrørende et indekspantebrev, hvoraf den indeksregulerede restgæld fremgår, er dette dokument stempelpligtigt efter stempellovens § 10, stk. 2, jfr. § 57, dvs. at der skal betales stempelafgift af stigningen i restgælden. Det samme gælder, når det oprindelige pantebrev får en påtegning om den regulerede restgæld.

Terminskvitteringen, der sendes til debitor, kan ikke danne stempelgrundlag, idet den ikke betragtes som et dokument i stempellovens forstand, selv om det fremgår af kvitteringen, at restgælden er større end det beløb, der oprindeligt blev betalt stempelafgift af.

Efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, kan også et indekslån i et realkreditinstitut stempelfrit ombyttes med et nyt lån, herunder et nominallån, i samme institut i det omfang, det nye låns pålydende svarer til restgælden på indekslånet på ombytningstidspunktet. Det gælder også, selv om restgælden på indekslånet på ombytningstidspunktet er større end det beløb, der blev betalt stempelafgift af ved udstedelsen af indekspantebrevet.

Der henvises til skattedepartementets cirkulære af 29. marts 1982 om stempling af indekspantebreve.

Tilpasning af anden lovgivning til indekslån

Ved lov nr. 89 af 17. marts 1982 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med pensionskasser (indeksobligationer) tilpasses lovgivningen om pensionskasser og forsikringsselskaber med henblik på at muliggøre kapitalanbringelse i indeksobligationer. Der er desuden fastsat bestemmelser om, hvorledes indeksobligationer og deres afkast optages i regnskaberne.

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (lov nr. 225 af 28. maj 1982) samt lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (lov nr. 226 af 28. maj 1982), åbner mulighed for, at indeksobligationer kan henføres til de almindelige placeringsmuligheder.

3. Reguleringsprincipper

3.1. Baggrunden for reguleringen

Indekslån er karakteriseret ved, at restgæld og hovedstol løbende reguleres i overensstemmelse med et nærmere fastlagt indeks. Ved de fastforrentede nominallån fastsættes rente, afdrag og ydelse een gang for alle til bestemte beløbsstørrelser.

Indeksreguleringen indebærer en ændret fordeling af ydelserne over tiden med en lavere begyndelsesydelse til følge. Dermed sikres i langt de fleste tilfælde en bedre overensstemmelse mellem låntagernes indkomstudvikling og ydelsesudviklingen, end tilfældet er for nominallån.

Indekslåneordningen er som udgangspunkt opbygget efter serielånsprincippet, dvs. at afdragene realt set er konstante over tiden. Renten på et indekslån beregnes på grundlag af restgælden, der løbende reguleres med ligeledes regulerede hovedstol og udgør i princippet en konstant andel heraf. Udformningen af de konkrete lånetyper er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.

Ved en real (værdifast) betragtning, hvor der tages hensyn til den faktiske prisudvikling, vil ydelsen på et indekslån - afhængig af låneordningens nærmere specifikation - være svagt faldende over tiden. Set i forhold hertil ligger den reale ydelse på et nominallån væsentligt højere ved låneoptagelsen, men falder herefter i takt med prisudvikling og når - ved en tilstrækkelig høj inflationstakt - på et tidspunkt ned under den reale ydelse på indekslånet.

Sammenfattende kan siges, at mens der for nominallån over tiden er fuldt kendskab til ydelsens beløbsmæssige (nominelle) størrelse, er der for indekslån fuldt kendskab til ydelsens reale størrelse i relation til det valgte indeks.

3.2. Indeksreguleringen

Valg af indeks

I loven er valgt at regulere efter det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks.

Nettoprisindekset belyser udviklingen i forbrugerpriserne med fradrag af afgifter og indirekte skatter, men med tillæg af tilskud til almindelig nedsættelse af varepriserne. Udviklingen i energipriserne indgår således i indekset. De varegrupper, der indgår i beregningen af indekset, og den indbyrdes vægtning af varegrupperne skal til enhver tid afspejle private husstandes faktiske forbrug. For at vurdere dette faktiske forbrug foretager Danmarks Statistik jævnligt såkaldte forbrugsundersøgelser. På basis af disse fastlægges nye vægte for de enkelte varegrupper, bl.a. i nettoprisindekset.

For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem indkomstudviklingen og udviklingen i ydelserne er der for låntagere i ejendomme til helårsbeboelse indført særlige reguleringsmekanismer (reallønsklausuler). Disse indebærer, at i de tilfælde, hvor lønningerne stiger mindre end priserne, sker reguleringen af debitors betaling på grundlag af lønudviklingen (det af Danmarks Statistik offenliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere). Dette betyder i praksis, at lånets ydelse på intet tidspunkt kan vokse hurtigere end udviklingen i timelønsindekset for industriens arbejdere.

Selvom et allerede offentliggjort indeks senere revideres, er det altid det først offentliggjorte indeks, der lægges til grund for reguleringen.

Hvis Danmarks Statistik skulle ophøre med at beregne nettoprisindekset eller timelønsindekset, vil i stedet blive anvendt det indeks, der efter Danmarks Statistiks opfattelse bedst afspejler de forhold, som henholdsvis nettoprisindekset og timelønsindekset har belyst.

Reguleringstidspunkter

Indekslån reguleres hvert halve år, nemlig den 1. januar og den 1. juli. Reguleringen pr. 1. januar har virkning for ydelsen den efterfølgende juni termin samme år, mens reguleringen pr. 1. juli har virkning for ydelsen den efterfølgende december termin samme år.

Det forhold, der danner grundlag for reguleringen pr. 1. januar og pr. 1. juli, er ændringen i det valgte indeks i løbet af en 6-måneders periode, der er afsluttet 7 måneder, før reguleringen finder sted. Det indeks, der således danner grundlag for reguleringen pr. 1. januar, er opgjort for maj måned det foregående år, for reguleringen pr. 1. juli for november måned det foregående år.

Reguleringen

For indekslån skal realkreditlovens lånegrænser ligesom for nominallån være overholdt på udbetalingstidspunktet. Derfor er det af praktisk-administrative årsager efter boligstyrelsens opfattelse mest hensigtsmæssigt, at reguleringen starter på udbetalingstidspunktet. I modsat fald vil der ofte skulle ske en justering af det tilbudte lån i forbindelse med udbetalingen.

Der foretages en regulering af såvel debitors restgæld som debitors hovedstol.

For alle typer af indekslån gælder, at debitors restgæld, der som hovedregel danner grundlag for beregning af debitors rentebetaling, reguleres efter nettoprisindekset.

Debitors hovedstol reguleres efter nettoprisindekset eller timelønsindekset, afhængig af dels lånetypen, dels udviklingen i det enkelte indeks. Reguleringen inden for de enkelte lånetyper er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.

Obligationernes pålydende værdi reguleres altid efter nettoprisindekset, jfr. afsnit 5.

Indfrielse og opgørelse af restgæld

Ekstraordinær indfrielse af lån kan alene ske med obligationer, svarende til dem, der er udstedt ved lånets optagelse. Der skal indleveres et obligationsbeløb, hvis regulerede værdi udgør den regulerede obligationsrestgæld på kontantlånet. Realkreditinstitutterne udregner efter anmodning dette beløb.

I § 3, stk. 4, er det fastsat, hvorledes restgælden opgøres. Restgælden opgøres efter betaling af forfaldne ydelser og indtil næste afdragsbetaling forholdsmæssigt. Den bogførte restgæld i realkreditinstituttet, nemlig den opregulerede restgæld, f.eks. pr. 1. januar, nås i princippet først ved reguleringsperiodens udløb (30. juni).

I f.eks. en tvangsauktionssituation justeres restgælden med udgangspunkt i den restgæld, der er ved reguleringsperiodens slutning, tilbage til auktionsdagen ved lineær interpolation efter rentedagsprincippet (12 måneder ae 30 dage). Justeringen foretages på grundlag af dagens indeksfaktor, jfr. bilag 2.

Ombytning

Det lån, der ved ombytning ydes i stedet for indekslånet, ydes i en åben obligationsserie og med en løbetid, som højst er den samme som indekslånets restløbetid. Ombytning fra et indekslån til et nominallån kan dog inden for 2 år ydes, således at lånets løbetid forlænges til den til enhver tid gældende løbetid for nominallån.

Afdragsfri 1. termin

Indekslånene ydes generelt med en afdragsfri første termin. Dette indebærer, at der altid vil gå mindst 6 måneder og maksimalt 12 måneder, før første afdrag skal betales.

3.3. Reguleringen for de enkelte lånetyper

Indekslån til erhvervsejendomme og ejendomme til sociale og kulturelle formål

Til opførelse af alle former for erhvervsejendomme, skoler i udviklingskommuner og ejendomme til sociale og kulturelle formål, hvortil der kan ydes nominallån, kan der ydes indekslån i stedet for eller sammen med nominallån.

Til om- og tilbygning af ejendomme inden for denne gruppe kan der ydes indekslån til sociale og kulturelle formål og landbrugsejendomme m.v.

Det er nærmere beskrevet i boligministeriets bekendtgørelse nr. 230 af 29. april 1976, hvilke ejendomme der omfattes af begrebet kulturelle og sociale formål.

For disse indekslån sker reguleringen af såvel debitors restgæld som hovedstol i takt med udviklingen i nettoprisindekset.

Indekslån til støttet byggeri

Til opførelse af støttet byggeri kan alene ydes indekslån, når der ydes støtte i form af rentebidrag.

Til visse former for ombygning af støttet byggeri kan der ligeledes ydes indekslån, når der samtidig ydes støtte i form af rentebidrag.

Inden for denne ejendomskategori er støtte i form af rentebidrag betinget af, at der ydes indekslån til byggeriet. Statens betalinger dækker rentebeløb samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånene. Lejerne i støttet byggeri betaler alene afdrag på de optagne lån.

Afdraget indeksreguleres ved, at afdraget ved første betaling af dette, dvs. ved anden termin, beregnes som 2,4 pct. af lånets indeksregulerede hovedstol. Afdraget reguleres med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset dvs. ved en stigning på f.eks. 5 pct. øges afdraget med 3,75 pct. Stiger timelønsindekset mindre end reguleres dog med 75 pct. af stigningen i timelønsindekset. Den langsommere reguleringstakt skal ses i sammenhæng med, at afdragsprocenten den første afdragstermin er sat til 2,4 pct. svarende til et serieindekslån med en løbetid på kun ca. 21 år. Falder timelønsindekset, nedsættes afdraget med hele faldet, dvs. ved et fald på f.eks. 5 pct. nedsættes afdraget ligeledes med 5 pct. Falder nettoprisindekset samtidig med, at timelønsindekset er uændret eller stigende, reguleres afdraget ikke.

Hovedstolen frem til anden termin reguleres på tilsvarende måde.

Løbetiden afhænger af den faktiske pris- og lønudvikling. Ved en årlig stigningstakt på 8 pct. p.a. bliver løbetiden således ca. 27 år, mens den ved en inflationstakt på 12 pct. p.a. bliver ca. 32 år. Under forudsætning af, at der ikke sker en regulering efter lønudviklingen, skal prisstigningstakten være 14 pct. p.a. eller derover, for at lånenes maksimale løbetid på 351/2 år nås.

Lånet kan efter loven højst løbe 35 1/2 år, hvor afdragsbetalingen ophører. En eventuel restgæld kan af realkreditinstituttet opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Til finansiering af restgælden er der i loven åbnet mulighed for at optage et nyt indekslån. De nærmere regler for optagelse m.v. af disse lån vil blive fastsat af boligministeren.

Indekslån til ejerboliger

Der kan ydes indekslån til opførelse af ejerboliger til helårsbeboelse, dvs. parcel-, række-, kæde- og dobbelthuse samt ejerlejligheder. Der kan derimod ikke ydes indekslån til opførelse af private udlejningsejendomme.

For indekslån til ejerboliger er der - ligesom for det støttede byggeri - indført en reallønsklausul. Reallønsklausulen for støttet byggeri og ejerboliger er dog ikke identisk udformet.

Debitors restgæld såvel som obligationernes pålydende værdi reguleres som ovenfor nævnt altid efter nettoprisindekset. Restgælden på lånet udgør på ethvert tidspunkt obligationsrestgælden gange kursen på låneoptagelsestidspunktet, jfr. bilag 2.

Debitors hovedstol reguleres efter ændringen i det indeks - nettoprisindekset eller timelønsindekset - der er steget mindst eller faldet mest. Denne reallønsklausul betyder, at lånets ydelse på intet tidspunkt kan vokse hurtigere end udviklingen i timelønsindekset.

Debitors ydelse, dvs. betaling af rente og afdrag på lånet efter 1. afdragsfri termin, dog bortset fra administrations og reservefondsbidrag, beregnes af debitors regulerede hovedstol. Ydelsesprocenten udgør summen af den halvårlige kontantlånsrentesats og en afdragssats på 2 pct. (fastsat ud fra en forudsætning om, at indekslånet har en løbetid på 25 år). I de efterfølgende terminer nedsættes ydelsesprocenten med 1/50 af kontantlånsrentesatsen.

Ydelsen skal dog altid dække rentebetalingen på den bagvedliggende obligationsrestgæld samt administrations- og reservefondsbidrag. Udtrækningerne af obligationerne sker derfor på basis af debitors ydelse, bortset fra administrations- og reservefondsbidrag, fratrukket rentebetalingen på de bagvedliggende obligationer. Den del af ydelsen, der udgør debitors afdrag på lånet, er debitors ydelse - bortset fra administrations- og reservefondsbidrag - fratrukket rentebetalingen på de bagved liggende obligationer gange med kursen på låneoptagelsestidspunktet.

Debitors fradragsberettigede rente er herefter ydelsen (excl. bidrag) fratrukket debitors afdrag.

Hvis reallønsklausulen har været aktiveret, vil det øge den restgæld, der skal betales ved lånets udløb efter 25 1/2 år. Dette skyldes, at debitor ikke i en sådan situation betaler afdrag af en størrelsesorden, som er tilstrækkeligt til at nedbringe lånet til den fastsatte løbetid på 25 1/2 år. Et reallønsfald på 2 pct. p.a. i lånets 3 første år vil med en prisstigningstakt på 10 pct. p.a. medføre, at ca. 10 pct. af lånets reale værdi tilbagestår ved udløbet af de 251/2 år. Indtræder et sådant reallønsfald derimod senere i lånets løbetid, f. eks. fra det 6. til det 8. år, resterer der kun 7 pct. af lånets reale værdi.

Realkreditinstituttet kan opsige en eventuel restgæld til indfrielse ved udløbet af de 25 1/2 år med 1 måneds varsel.

Ligesom for det støttede byggeri er der i loven åbnet mulighed for at finansiere en eventuel restgæld ved optagelse af et nyt indekslån. Nærmere regler om disse lån vil blive fastsat af boligministeren.

4. Belåningsadgang

4.1. Oversigt over aktuelle belåningsmuligheder med indeksregulerede realkreditlån

--------------------------------------------------------------------- Maksimale Maksimale Låneformål lånegrænser løbetider pct. år --------------------------------------------------------------------- 1. Ordinære indekslån Landbrugsejendomme m.v. Nybyggeri 70 (* 1) Om- og tilbygning Ejendomme til sociale og kulturelle formål Nybyggeri 75 30 1/2 Om- og 40 30 1/2 tilbygning tilbygning 701) Ejendomme til sociale og kulturelle formål Nybyggeri Om- og tilbygning 75 40 Skoler i udviklingskommuner o.lign. Nybyggeri 40Nybyggeri 60 Industri- og håndværksejendomme Nybyggeri Indekslån til støttet byggeri Almennyttigt boligbyggeri Nybyggeri Udbedring af bygnings skader 753) 773) Andelsboliger Nybyggeri 80 Ungdomsboliger Nybyggeri Erhvervelse samt om- og tilbygning 503) 503) Lette kollektivboliger Nybyggeri Ejerboliger til helårsbeboelse Nybyggeri 25 1/2 4.2. Belåningsformål

Nybyggeri

Som det fremgår af afsnit 4.1., kan indekslån ydes til nybyggeri af

alle ejendomskategorier inden for realkreditlovens rammer med

undtagelse af privat udlejningsbyggeri og fritidshuse. Der kan

endvidere ikke ydes indekslån til ubebyggede grunde. Belåning som

nybyggeri kan ske ved lån til opførelse af en ejendom, såfremt

belåningen, jfr. boligstyrelsens cirkulære af 11. august 1981 pkt.

11, finder sted inden for et tidsrum af 2 år fra det tidspunkt, hvor

ejendommen i henhold til bygningslovgivningen lovligt har kunnet

tages i brug.

Ifølge ovennævnte cirkulære, pkt. 12, vil der ligeledes kunne ske

belåning som nybyggeri ved om- og tilbygninger, der er så omfattende,

at de kan sidestilles med nybyggeri. Dette vil eksempelvis gælde,

hvis om- eller tilbygningen forøger bygningens værdi umiddelbart før

om- og tilbygningen med mere end 100 pct., eller hvis tilbygningen

repræsenterer en selvstændig funktionsdygtig enhed. I disse tilfælde

vil der generelt være muliged for at yde indekslån til om- og

tilbygninger på linie med indeksbelåningen til opførelse af

ejendomme.

Om- og tilbygninger

For en række nærmere definerede ejendomskategorier kan alle om- og

tilbygninger - uanset værdiforøgelsens størrelse eller bygningernes

karakter - finansieres med indeksregulerede realkreditlån. Det gælder

således om- og tilbygninger af 1) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og

frugtplantager

2) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål.

Endvidere kan indeksfinansiering finde sted ved forbedring og

opretning af ejendomme, der omfattes af

3) en saneringsplan eller beslutning om byfornyelse eller

boligforbedring

4) en erhvervelse af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af

boliger for unge under uddannelse m.fl., jfr. lov nr. 82 af 17. marts

1982 om offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om

ændring af lov om boligbyggeri. Som det fremgår af oversigten i

afsnit 4.1 kan også selve erhvervelsen af disse ejendomme finansieres

med indekslån.

Endelig kan der ydes indekslån til

5) udbedringer af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt

boligbyggeri, hvortil der gives tilsagn om rentebidrag, jfr. lov om

offentlig støtte til indeksfinansieret boligbyggeri og om ændring af

lov om boligbyggeri.

Omprioritering

For almennyttigt boligbyggeri og ejerboliger til helårbeboelse

indeholder indekslåneloven overgangsbestemmelser, som under nærmere

angivne forudsætninger muliggør en omprioritering af allerede belånte

ejendomme inden for disse ejendomskategorier.

For almennyttigt boligbyggeri kan der for lån optaget før 1. april

1982 ske en omprioritering af eksisterende lån til indekslån, når

tilsagnet om støtte efter reglerne i lov om boligbyggeri er givet

efter den 1. oktober 1979.9bFor at kunne opnå denne omprioritering,

er det imidlertid en forudsætning, at der er indsendt en ansøgning

til det pågældende realkreditinstitut inden 1. juli 1982. Om de

nærmere bestemmelser herom henvises til pkt. 21-26 incl. i

boligstyrelsens cirkulære af 23. april 1982 om støtte til

almennyttigt boligbyggeri, der finansieres med indekslån.

For ejerboliger til helårsbeboelse foreligger der to muligheder for

ombytning af eksisterende lån til indekslån. For det første kan

ejendomme, hvor der er ydet lån til opførelse af ejerboliger til

helårsbeboelse efter 1. oktober 1979, omprioriteres. Dette

forudsætter dog, at ejendommen er opført med salg for øje og ikke til

ejerens eget brug, og at ejendommen ikke er endeligt overdraget ved

tinglyst skøde. Hermed forstås, at handlen med ejendommen på intet

tidspunkt er resulteret i en anmærkningsfri registrering i tingbogen,

dvs. at skødet er lyst uden frist eller betingelser. Ansøgningen om

omprioriteringen skal være indgivet til realkreditinstituttet inden

1. januar 1983.

For det andet kan omprioritering finde sted, når byggearbejdet -

arbejdet med bygningens fundament - er påbegyndt efter den 24. april

1981. Her gælder ligeledes, at ansøgning om omprioritering skal være

indgivet til realkreditinstituttet inden 1. januar 1983.

I alle tilfælde kræves, at der opnås en udtrykkelig accept til

omprioriteringen fra eventuelle efterstående panthavere, herunder

stat og kommune for støttet byggeri.

5. Indeksobligationer

5.1. Udstedelse af indeksobligationer

Indeksobligationer udstedes til finansiering af et

realkreditinstituts udlån på indeksbasis. I loven er den påtrykte

rente fastsat til 21/2 pct. p.a., og institutterne kan således ikke

fastsætte en anden påtrykt rente. Boligministeren er bemyndiget til

at fastsætte en anden påtrykt rente.

Obligationernes værdi ændres fra dag til dag i overensstemmelse med

udviklingen i dagens indeksfaktor. Obligationernes værdi beregnes på

basis af indeksfaktoren pr. 30. juni og 31. december og danner

grundlag for rentebetalingen og udbetalingsbeløbet den efterfølgende

1. juli og 1. januar.

Københavns Fondsbørs beregner og offentliggør til brug for de

halvårlige reguleringer en indeksfaktor på basis af det af Danmarks

Statistik beregnede nettoprisindeks. Indeksfaktoren er sat til

100,000 pr. 31. december 1981. De udstedte indeksobligationers

påtrykte beløb er således sammenlignelige uanset tidspunktet for

udstedelsen og svarer til 31. december 1981-kroner.

Obligationens regulerede værdi er betemmende for rentebetalingen til

kreditor. Den rente, der udbetales til kreditor pr. 1. januar og 1.

juli, udgør 1,25 pct. af obligationens regulerede værdi henholdsvis

pr. 31. december foregående år (dagen før) og 30. juni samme år.

Obligationernes udtrækning sker på basis af forskellen mellem de

samlede ydelser og rentebetalingen til obligationsejerne.

Udtrækningstakten er afhængig af, hvilken type lån obligationerne

modsvarer, både fordi der er forskellige løbetider, og fordi der i

lån til støttet byggeri og lån til ejerboliger er indbygget en

reallønsklausul, som kan påvirke afdragenes størrelse.

Reallønsklausulerne er beskrevet i afsnit 3.3. Endelig er der

fastlagt en særlig afdragsprofil for lån til støttet byggeri.

Udtrækningerne sker på basis af de lån, der er emitteret frem til

kort før udtrækningstidspunktet. Alle obligationer, der er emitteret

i en serie/afdeling på udtrækningstidspunktet, har mulighed for at

blive udtrukket.

Obligationer, der modsvarer lån til erhvervsejendomme og ejendomme

til sociale og kulturelle formål

Obligationer, der modsvarer lån til industri- og håndværksejendomme,

kontor- og forretningsejendomme samt hoteller har en løbetid på

maksimalt 20 1/2 år. De udtrækkes efter serielånsprincippet.

Obligationer, der modsvarer lån til landbrugsejendomme m.v.,

ejendomme, der anvendes til kulturelle og sociale formål, samt skoler

i udviklingskommuner m.v., har en løbetid på maksimalt 30 1/2 år. De

amortiseres ligeledes efter serielånsprincippet.

Obligationer, der modsvarer lån til støttet byggeri

For obligationer, der modsvarer lån til støttet byggeri vil den

særlige afdragsprofil, der er fastsat for denne lånetype, betyde, at

udtrækningsforløbet og løbetiden ikke på forhånd er kendt. Den

maksimale løbetid er dog 35 1/2 år. Afdragene er i de første perioder

større end for serielån med f. eks. en 25 årig løbetid. I afsnit 3.3

er lånenes afvikling nærmere beskrevet.

Københavns Fondsbørs beregner og offentliggør en afdragsindeksfaktor,

der beregnes på basis af udviklingen i såvel nettoprisindekset som

timelønsindekset, jfr. bilag 2. Den forskellige udvikling i

indeksfaktoren og afdragsindeksfaktoren afspejler, i hvilken grad

reallønsklausulen og den særlige afdragsprofil får betydning for

udtrækningschancen.

Obligationer, der modsvarer lån til ejerboliger

Disse obligationer har en løbetid på maksimalt 25 1/2 år.

I afsnit 3.3. er beskrevet, efter hvilke retningslinier lånene

afvikles, og det fremgår heraf bl.a., at der er fastlagt en

reallønsklausul, som kan få betydning for udtrækningerne af de

modsvarende obligationer.

Bliver reallønsklausulen aktiveret, bliver udtrækningstakten

langsommere, end hvis den ikke aktiveres. I sidste termin af seriens

løbetid skal de endnu ikke indfriede obligationer dog indfries,

således at løbetiden ikke overstiger 25 1/2 år.

Københavns Fondsbørs beregner og offentliggør en ydelsesindeksfaktor,

der beregnes på basis af udviklingen i såvel nettoprisindekset som

timelønsindekset, jfr. bilag 2. Den forskellige udvikling i

indeksfaktoren og ydelsesindeksfaktoren afspejler, i hvilken grad

reallønsklausulen får betydning for udtrækningschancen.

Åbningsperiode for obligationer

For alle 3 nævnte obligationstyper gælder, at løbetiden for den

enkelte obligation kan forøges med den (begrænsede) udtrækkes ved

seriens udløb.

5.2 Handel med indeksobligationer

Københavns Fondsbørs optager obligationer, herunder

indeksobligationer, der er udstedt af kreditinstitutter under

offentlige tilsyn, til notering på hovedbørsen. I åbne serier skal

det beløb, der er i omløb på optagelsestidspunktet, være mindst

500.000 kr. påtrykt værdi.

Til brug for handel med og vurdering af indeksobligationer beregner

Københavns Fondsbørs tre typer indeksfaktorer, jfr. afsnit 3.3. og

bilag 2. Ved handel med og afvikling af indeksobligationer benyttes

kun indeksfaktoren beregnet på basis af udviklingen i

nettoprisindekset (Københavns Fondsbørs' indeksfaktor 3), jfr. afsnit

3.2. Handlen sker på basis af den kurs, der dannes på obligationer i

den pågældende serie på handelsdagen, og på basis af dagens

indeksfaktor på afviklingsdagen, dvs. den 3. børsdag efter handlens

afslutning, jfr. bilag 2. Dagens indeksfaktor beregnes ved lineær

interpolation mellem indeksfaktorerne på to på hinanden følgende

terminstidspunkter (30. juni og 31. december). Handles der f.eks.

indeksobligationer den 3. maj 1982 til afvikling den 6. maj 1982,

skal dagens indeksfaktor for 6. maj 1982 anvendes. Denne dagens

indeksfaktor beregnes ved at gange antal forløbne dage i

terminsperioden (31. december 1981 til 6. maj 1982 svarende til 126

dage) med indekskorrektionsfaktoren, jfr. bilag 2, der beregnes af

Københavns Fondsbørs.

Værdien af en indeksobligation fastsættes således som den påtrykte

værdi gange dagens indeksfaktor gange en kurs.

Vedhængende/godtgjort rente

Afregningen af den vedhængende rente, dvs. den rentekupon der

forfalder til betaling ved førstkommende termin, sker efter det

hidtidige anvendte rentedagsprincip, idet der dog ganges med

afviklingsdagens indeksfaktor. I måneder med vedhængende rente

beregnes denne således ved at gange obligationens påtrykte værdi med

afviklingsdagens indeksfaktor gange påtrykt rentesats gange antal

rentedage divideret med 180.

I juni og december måned afvikles handlerne uden rentekuponer, og der

sker en rentedeling efter ovennævnte princip, men betalingen går fra

sælger til køber.

5.3. Balancekravet

Ifølge lovens § 5, stk. 3, skal låntagernes pantebreve gennemsnitligt

afgive fornøden dækning for instituttets forpligtelser. Der ligger

heri et krav om en vis balance mellem et pantebrevs pålydende og det

til pantebrevet svarende obligationsbeløb.

For kontantlån gør det forhold sig gældende, at der ikke er balance

mellem pantebrevets pålydende, og det til pantebrevet svarende

obligationsbeløb. Som ved andre realkreditlån ydes også kontantlån på

grundlag af obligationsudstedelse, men i modsætning til

obligationslån udleveres obligationerne ikke til låntageren.

Obligationerne afhændes af instituttet, og debitor får udbetalt det

kontante provenu. Det til lånet hørende pantebrev kommer til at lyde

på kontantsummen, som kun i tilfælde af en obligationskurs på 100 vil

være lig med den regulerede pålydende værdi af de solgte

obligationer. Den manglende balance mellem pantebrev og solgte

obligationer kompenseres ved en kontantlånsrente, der er

højere/lavere end den tilsvarende obligationsrente, afhængig af om

kursen er under eller over 100.

Underskrift 1

Boligstyrelsen, den 21. september 1982 H. E. Rasmussen /Lars Østergaard Anvendte begreber og fremgangsmåden ved beregning af debitors ydelser ved indekslån 1. Anvendte begreber 1.1 Rentebegreber Påtrykt rente eller pålydende rente er den rentesats, der er anført på en indeksobligation, og som anvendes på den til enhver tid regulerede værdi, jfr. pkt. 1.2. Direkte rente er den påtrykte rente målt i procent af en obligations kurs. Effektiv rente a. Lån til industri- og håndværksejendomme m.fl., jfr. pkt. 2.1. På kreditorsiden svarer den effektive rente til den interne rente for serielån under hensyntagen til afdragsfri 1. termin. På debitorsiden svarer den effektive rente til den interne rente for serielån under hensyntagen til bidrag, indskud og kurtage. b. Lån til ejerboliger og støttet byggeri. Den effektive rente for disse lån og de modsvarende obligationer kan først endeligt bestemmes, når lånet er amortiseret. Dette skyldes reallønsklausulen for lån til ejerboliger og den særlige regulering af afdragene for støttet byggeri. Disse forhold medfører, at afdragsprofilen - samt endvidere løbetiden for lån til støttet byggeri - er ukendt ved låneoptagelsen. For lån til ejerboliger og de modsvarende obligationer beregnes den effektive rente under en forudsætning om en maksimal løbetid på 25 1/2 år og under forudsætning af, at reallønsklausulen ikke bliver aktiveret. Real rente. For indekslån repræsenterer de ovennævnte rentesatser reale størrelser. Det reale element fremkommer ved, at restgælden - dvs. det beløb, som renten løbende beregnes af - reguleres i overensstemmelse med udviklingen i nettoprisindekset. Den effektive rente ved indekslån og -obligationer udtrykker dermed den effektive realrente. Rentedeling. Ved handel med obligationer med vedhængende rente på Københavns Fondsbørs vil værdien af den vedhængende rente blive beregnet af den regulerede værdi på afviklingsdagen, dvs. nominelt beløb gange afviklingsdagens indeksfaktor, jfr. pkt. 1.3. Kontantlånsrentesatsen bruges i forbindelse med indekslån ydet til ejerboliger som en beregningsstørrelse, der anvendes til brug for beregningen af debitors ydelse, jfr. pkt. 2.3. 1.2 Værdibegreber Påtrykt værdi eller pålydende værdi er det beløb, der er »påtrykt« obligationerne og pantebrevene. Værdierne på disse to fordringer måles i forskellige enheder. Obligationerne måles i ultimo 1981-kroner og pantebrevene i udbetalingsdagens kroner. Reguleret værdi af obligationer er den påtrykte værdi gange dagens indeksfaktor. Kursværdi på obligationer er den påtrykte værdi gange dagens indeksfaktor gange dagens kurs, (ved handler dog afviklingsdagens indeksfaktor). 1.3 Beregningsstørrelser Indeksfaktoren er en størrelse, der danner grundlag for beregning af den regulerede værdi af dels indeksobligationerne, dels debitors restgæld. Den beregnes på følgende måde: Pr. 31. december 1981 fastsættes faktoren til 100,000. Indeksfaktoren beregnes på basis af den halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset fra 19 til 13 måneder tidligere end terminstidspunktet. Der henvises til appendiks 1. F.eks. beregnes indeksfaktoren pr. 30. juni 1983 på basis af den procentvise ændring i nettoprisindekset fra november 1981 til maj 1982. Bogføringsmæssigt sker reguleringen dog i halvårlige trin forud, i ovennævnte eksempel således pr. 1. januar 1983. Faktoren beregnes med 3 decimaler af Københavns Fondsbørs. Dagens indeksfaktor beregnes ved lineær interpolation mellem indeksfaktorerne på to på hinanden følgende terminstidspunkter (30. juni og 31. december). Der anvendes sædvanlig rentedagsprincip (30 dage pr. måned). Indekskorrektionsfaktoren er en faktor, der skal lægges til dagens indeksfaktor for at beregne den følgende dags indeksfaktor. Indekskorrektionsfaktoren beregnes med seks decimaler efter rentedagsprincippet med 30 dage pr. måned. Afdragsindeksfaktoren benyttes til at fastlægge afdragsprofilen for det støttede byggeri. Afdragsindeksfaktoren er fastsat til 100,000 pr. 31. decembr 1981. Afdragsindeksfaktoren beregnes på basis af udviklingen i nettoprisindekset og timelønsindekset. Der henvises til appendiks 1. Ved stigning i indeksene ændres afdragsindeksfaktoren med 3/4 af den halvårlige procentvise stigning i det af de to indeks, der er steget mindst. Falder nettoprisindekset (samtidig med at timelønsindekset stiger eller er uændret) sker der ingen ændring af afdragsindeksfaktoren. Falder timelønsindekset ændres afdragsindeksfaktoren derimod med hele den procentvise ændring. Afdragsindeksfaktoren beregnes i øvrigt efter tilsvarende principper, som gælder for indeksfaktoren. På samme måde som ved indeksfaktoren kan der beregnes en dagens afdragsindeksfaktor og en afdragsindekskorrektionsfaktor for støttet byggeri. Ydelsesindeksfaktoren benyttes til at fastlægge ydelsesprofilen for ejerboliger. Ydel- sesindeksfaktoren er fastsat til 100,000 pr. 31. december 1981. Ydelsesindeksfaktoren beregnes på basis af udviklingen i nettoprisindekset og timelønsindekset. Indeksfaktoren stiger således med den halvårlige procentvise stigning i det af de to indeks, der stiger mindst. I tilfælde af indeksfald følger indeksfaktoren det halvårlige procentvise fald i det af indeksene, der falder, eller det af indeksene, der falder mest, jfr. appendiks 1. Ydelsesindeksfaktoren beregnes i øvrigt efter tilsvarende principper som gælder for indeksfaktoren og afdragindeksfaktoren. Der kan beregnes en dagens ydelsesindeksfaktor og en ydelsesindekskorrektionsfaktor for ejerboliger på samme måde som for indeksfaktoren og afdragsindeksfaktoren. Beregningsfaktoren er en teknisk størrelse, der benyttes til at fastsætte debitors ydelse for lån til ejerboliger, jfr. pkt. 2.2. 1.4 Amortisationsbegreber Afdragsfri 1. termin indebærer, at der altid vil gå mindst 6 måneder og maksimalt kan gå 12 måneder, før første afdrag skal betales. For lån udbetalt 1. juli betales første afdrag senest den 30. juni det følgende år. For lån udbetalt den 30. juni betales første afdrag senest den 31. december samme år. Udbetaling til kreditor. Debitors betaling af rente og afdrag pr. 31. december og 30. juni går til betaling af kreditors rente og udtrækning af obligationer henholdsvis 2. januar og 1. juli. Indeksfaktoren pr. 31. december og 30. juni er således bestemmende for rentebeløbets størrelse og de udtrukne obligationers værdi. Udtrækningsværdien for obligationer er lig obligationernes påtrykte værdi gange indeksfaktoren pr. 30. juni/31. december. Udbetalingen sker tidligst pr. 1. juli/2. januar. Indfrielsesbeløb. Indekslån kan alene indfries ekstraordinært helt eller delvist ved indlevering af obligationer svarende til den påtrykte værdi af den andel af obligationerne, der blev solgt ved lånets optagelse, og som ikke er udtrukket på basis af ordinære afdrag. Kursværdien af indfrielsesbeløbet er obligationens påtrykte værdi gange afviklingsdagens indeksfaktor gange handelsdagens kurs. 1.5 Restgældsbegreber Bogført restgæld i en terminsperiode er restgælden for debitor på sidste rettidige betalingsdag (30. juni/31. december), af denne restgæld beregnes rente og afdrag. Dagens restgæld i en terminsperiode er den bogførte restgæld gange handelsdagens indeksfaktor divideret med indeksfaktoren på sidste rettidige indbetalingsdag for førstkommende terminsydelse. 2. Fremgangsmåden ved beregning af debitors ydelse 2.1 Lån til industri- og håndværksejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt hoteller, landbrugsejendomme, ejendomme til sociale og kulturelle formål samt skoler i udviklingskommuner m.fl. (Eksempel se appendiks 2). 1. Kreditors fordring og debitors restgæld reguleres efter nettoprisindekset. 2. Indeksobligationerne udtrækkes efter udtrækninger). 3. Rentebetaling til kreditor udgør 1,25 pct. pr. halvår af den til enhver tid regulerede værdi. 4. På basis af den kendte løbetid (dog ses der bort fra den afdragsfri periode) beregnes kontantlånsrenteprocenten, som den halvårlige interne kreditorrente på et 5. Debitors 1. ydelse, der eventuelt betales sammen med 2. ydelse, består som følge af den afdragsfri 1. termin alene af renter svarende til rentebetalingen på de modsvarende obligationer samt administrations- og reservefondsbidrag. 6. Debitors efterfølgende ydelser består af rentebetaling som beregnet i pkt. 7, afdrag som beregnet i pkt. 8 samt administrations- og reservefondsbidrag. 7. Debitors rentebetaling beregnes som kontantlånsrenteprocenter gange den til enhver tid værende regulerede restgæld. 8. Debitors afdrag udgør efter den afdragsfri 1. termin forskellen mellem de samlede betalinger til kreditor (udtrækninger og rentebetaling) og debitors betaling af rente. 2.2 Ydelsesberegning for støttet byggeri. (Eksempel se appendiks 3). 1. Kreditors fordring og debitors restgæld reguleres efter nettoprisindekset. 2. Debitors 1. ydelse, der eventuelt betales sammen med 2. ydelse, består som følge af den afdragsfri 1. termin alene af renter, der svarer til rentebetalingen på de modsvarende indeksobligationer, samt administrations- og reservefondsbidrag. 3. Debitors ydelse udgør i de følgende terminer summen af udtrækningerne af de modsvarende obligationer, jfr. pkt. 5, rentebetaling til kreditor samt administrations- og reservefondsbidrag. 4. I 2. termin udgør udtrækningerne 2,4 pct. af kontantlånshovedstolen reguleret med afdragsindeksfaktoren divideret med afregningskursen. Udtrækninger reguleres i de efterfølgende terminer med afdragsindeksfaktoren. 5. Debitors afdrag beregnes ved at gange udtrækningerne, jfr. pkt. 4, med afregningskursen på låneoptagelsestidspunktet, dvs. at afdraget udgør 2,4 pct. af debitors kontantlånshovedstol reguleret med afdragsindeksfaktoren. 6. Debitors rentebetaling er ydelsen eksklusive administrations- og reservefondsbidrag, jfr. pkt. 3, minus afdrag, jfr. pkt. 5. 7. Statens rentebidrag består af debitors rentebetalinger, jfr. pkt. 6, samt administrations- og reservefondsbidrag. 2.3. Lån til ejerboliger. (Eksempel se appendiks 4). 1. Kreditors fordring og debitors restgæld reguleres efter nettoprisindekset. 2. Debitors hovedstol (kontantlånshovedstolen) reguleres ved hjælp af ydelsesindeksfaktoren, jfr. pkt. 1.3. 3. Debitors 1. ydelse, der eventuelt betales sammen med 2. ydelse, består som følge af den afdragsfri 1. termin alene af renter svarende til rentebetalingen på de modsvarende obligationer samt administrations- og reservefondsbidrag. 4. Debitors efterfølgende ydelser beregnes ved at gange kontantlånshovedstolen - reguleret med ydelsesindeksfaktoren - med en beregningsfaktor (ydelsesprocent). Hertil kommer tillæg af administrations- og reservefondsbidrag. Beregningsfaktoren til brug for beregning af debitors 2. ydelse udgør summen af kontantlånsrentesatsen og 2 procentpoints. Kontantlånsrentesatsen svarer til den halvårlige interne kreditorrente på et 25-årigt serielån under hensyntagen til kursen på er beregnet under forudsætning af et afdragsforløb svarende til et 25-årigt serielån med to årlige debitorterminer. I de efterfølgende terminer udgør beregningsfaktoren den foregående termins faktor med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrentesatsen. 5. Debitors terminsbetaling udgør dog mindst rentebetalingen på de modsvarende obligationer samt administrations- og reservefondsbidrag. 6. Afdragene til kreditor - udtrækningerne - beregnes som debitors ydelse (bortset fra administrations- og reservefondsbidrag) minus rentebetalingen til kreditor, som udgør 1,25 pct. pr. termin af den regulerede værdi af de ikke udtrukne obligationer. 7. Debitors afdrag beregnes ved at gange kreditors afdrag, jfr. pkt. 6, med afregningskursen på låneoptagelsestidspunktet. 8. Debitors rentebetaling (den fradragsberettigede rentebetaling) er ydelsen, jfr. pkt. 4 og 5, (ekskl. administrations- og reservefondsbidrag) minus debitors afdrag, jfr. pkt. 7.

Versioner

1. 1982-11-25, til 1994-11-03