Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/160@1982-11-25/da

Indhold

1. Indledning

Afsnit 1

Med virkning fra 1. januar 1983 er gennemført lov nr. 64 af 10. marts 1982 om individuel boligstøtte (boligsikring, boligydelse og lån til beboerindskud), således at bestemmelserne om personlig boligstøtte findes i samme lov.

Loven er optaget som bilag 1 til dette cirkulære.

Endvidere er der mulighed for særlig støtte efter lov om sanering, lovbekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1981, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov nr. 300 af 9. juni 1982 og lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, jfr. lov nr. 202 af 18. maj 1982.

Der er ved udformningen af loven tale om en ren teknisk sammenskrivning, det vil sige at indholdet i lovenes principper i størst mulig udstrækning ikke er ændret.

Ved lovens udarbejdelse har man dog tilstræbt at forenkle betingelser, beregningsprincipper m.v.

Forskellen i personkredsen har influeret på betingelserne og de beregningsmæssige regler, der er gældende i boligsikrings- og boligydelsesloven, og loven opretholder fortsat to systemer, således at boligsikring kun ydes til lejere, mens boligydelse ydes til lejere samt til ejere og andelshavere i private andelsboligforeninger, forudsat disse er pensionister.

Den væsentligste forskel på boligsikring og boligydelse er fortsat, at boligsikring ydes med 75 pct. af forskellen mellem grænsebeløb (egenbetalingen) og lejen, mens der ydes boligydelse til hele denne forskel.

De væsentligste ændringer er:

Kravet om, at pensionisten alene eller sammen med ægtefællen eller med en anden pensionist eller ægtefællen alene skulle have den retlige råden ifølge lejekontrakten, andelsbeviset eller skødet, er i forbindelse med sammenskrivningen ophævet.

Beregning af boligstøtte foretages som udgangspunkt på grundlag af socialindkomsten. Ved lov nr. 54 af 18. februar 1981 er socialindkomstloven ændret således, at med virkning fra 1. januar 1983 skal bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger medregnes i socialindkomsten (socialindkomstens 2. fase).

Til brug for beregning af boligstøtte gælder dog, at de arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag kun medregnes i husstandsindkomsten med 1/3 i 1983, 2/3 i 1984 og først fuldt ud i 1985.

For at forbedre boligstøtten for husstande med børn, det vil sige for såvel pensionist- som ikke-pensionisthusstande er fradraget i husstandsindkomsten forhøjet fra 4.100 kr. til 7.000 kr. pr. barn.

Kravet om, at der som udgangspunkt ikke kan udbetales boligsikring eller boligydelse, hvis boligens gulv ligger under det omgivende terræn, eller hvis boligen er beliggende i korridorejendomme eller i et bag- eller sidehus, hvis opførelse er påbegyndt før 1890, er pr. 1. januar 1983 ophævet. Endvidere er kravet om wc i umiddelbar tilknytning til boligen ophævet. Fremover kan der udbetales boligstøtte, hvis der er tale om en lejlighed i lejelovgivningens forstand. Herefter er en lejlighed eet eller flere beboelsesrum med selvstændigt køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand.

Endvidere er kravet om, at retten til boligsikring og boligydelse er betinget af, at lejligheden ikke bebos af mere end 2 personer pr. beboelsesrum, ophævet.

Såfremt lejlighedens værelsesantal overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, forhøjes husstandens egenbetaling. Bestemmelsen, hvorefter grænsebeløbet dog ikke forhøjes, hvis forholdet mellem antal værelser og antal husstandsmedlemmer ændres som følge af, at pensionistens ægtefælle eller samlever gennem de sidste 5 år dør eller optages på plejehjem eller lignende, er udvidet til at omfatte alle personer, f. eks. søskende, med hvem pensionisten har haft husstandsfællesskab i de sidste 5 år.

Beregningsreglerne er søgt forenklet, og boligsikringslovens regler om en vis minimumsleje og det særlige maksimumsbeløb for den årlige boligsikring til husstande uden børn er således ophævet.

Endvidere er bestemmelsen i boligydelsesloven, hvorefter krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt boligydelse ikke kan fremsættes, såfremt kravet ligger under et vist minimumsbeløb, ophævet.

I loven er der indført en bestemmelse om, at tilbagebetalingskrav kan afskrives, hvis der ikke inden for en rimelig årrække er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Maksimumslejen opreguleres med 5 pct. pr. barn i husstanden, og afrundingsreglerne er gjort ensartede.

Efter loven er det kommunalbestyrelsen, der er den kompetente myndighed, og spørgsmålet om, hvorvidt kommunalbestyrelsen kan henlægge kompetencen til f. eks. det sociale udvalg, afhænger af almindelige kommunalretlige regler om delegation.

Endelig er klageadgangen ændret således, at amtsankenævnene er fælles klagemyndighed for kommunernes afgørelser, og at boligstyrelsen er klagemyndighed for afgørelser i Frederiksberg og Københavns kommuner. I øvrigt er klagemulighederne begrænset til een myndighed, medmindre der er tale om principielle sager, der herefter vil kunne indbringes for boligstyrelsen.

Boligstyrelsen har i medfør af lovens § 15, stk. 2, udarbejdet bekendtgørelse om opgørelse af låneberettigende boligudgifter, bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 2 til nærværende cirkulære.

Endvidere har boligstyrelsen i medfør af lovens § 17 udarbejdet bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften, bekendtgørelse nr. 484 af 30. august 1982. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 3 til nærværende cirkulære.

Som bilag 4 er optaget boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 30. august 1982 om udbetaling af boligstøtte efter lovens § 37, stk. 2.

Videre er sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 24. november 1981 om opgørelse af indkomstgrundlaget for samgifte pensionister, når den ene af ægtefællerne optages på plejehjem, optaget som bilag 5.

Endelig er boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 23. august 1982 om satser og grænsebevis for 1983 optaget som bilag 6.

I dette cirkulære behandles de nærmere regler for boligstøtteordningen.

Først omtales under afsnit 2-5 de almindelige betingelser for at opnå ret til boligstøtte, herunder den berettigede personkreds, opgørelse af husstandsindkomsten og kvalitetskravene til boligtagerens bolig.

Dernæst gives der i afsnit 6-7 en nærmere gennemgang af reglerne om opgørelse af boligudgiften for lejere, andelshavere i private andelsboligforeninger og ejere, efterfulgt af en gennemgang i afsnit 8 af lovens beregningsprincip.

Cirkulærets afsnit 9 gennemgår reglerne for sanerings- og forbedringsboligstøtte, og afsnit 10 om boligstøttens fordeling på henholdsvis tilskud og lån.

Lovens regler om oprettelse, forrentning og tilbagebetaling af boligydelse i form af lån gennemgås i afsnit 11 og efterfølges af afsnit 12 om beløb og regulering ved beregning af boligstøtte.

Spørgsmålet om ansøgning og udbetaling af boligstøtte behandles i afsnit 13, og i afsnit 14 redegøres der for reglerne om den årlige regulering pr. 1. januar, om adgangen til at omregne i løbet af året, om efterfølgende regulering, tilbagebetaling og afskrivning af boligstøtten.

Herefter omtales i afsnit 15 reglerne om støtte til betaling af beboerindskud i almennyttigt boligbyggeri m.v. efterfulgt af afsnit 16 om de særlige regler om boligydelse til pensionister, der bor i kommunale pensionistboliger.

Reglerne om klageadgang er behandlet i cirkulærets afsnit 17, og en nærmere gennemgang af reglerne om administration og finansiering findes i afsnit 18.

I cirkulærets afsluttende afsnit 19 omtales lovens overgangsbestemmelser, bl.a. vedrørende den hidtidige boligsikringsordning for pensionister i private andelsboligforeninger og boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende boligsikringslov.

Cirkulæret træder i stedet for boligstyrelsens cirkulære af 28. september 1979 om boligsikring, boligstyrelsens cirkulære af 24. oktober 1980 om ændringer i boligsikringsloven m.v., boligstyrelsens cirkulære af 28. november 1980 om ændringer i boligsikringsloven, socialministeriets cirkulære af 15. november 1978 om boligydelse til pensionister, boligstyrelsens cirkulære af 24. oktober 1980 om visse ændringer m.v. i lov om boligydelse til pensionister og boligstyrelsens cirkulære af 24. marts 1980 om støtte til betaling af beboerindskud i almennyttigt boligbyggeri m.v.

Afsnit 2

2.1. Boligsikring.

Boligstøtte til lejere, der ikke er pensionister, betegnes i loven boligsikring, jfr. § 3, stk. 1.

Boligsikringsordningen omfatter i princippet alle udlejningslejligheder og lejligheder i almennyttige (sociale) andelsboligforeninger, jfr. kap. II i lov om boligbyggeri. Ordningen gælder derimod ikke for personer, der bor i eget hus, egen ejerlejlighed, eller er andelshaver i en privat andelsboligforening. Endelig gælder ordningen heller ikke for boligtagere, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori boligtageren ejer aktier, anparter eller lignende.

Der vil ikke kunne ydes boligsikring til lejere, der ved fraflytning har ret til fortjeneste ved videresalg til den nye lejer af aktie- eller partialobligation, hvortil brugsretten til lejligheden er knyttet. Lejere af aktielejligheder og lignende, der har opnået boligsikring inden 1. januar 1979, kan dog forblive boligsikringsmodtagere.

Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligydelse, jfr. § 3, stk. 3.

2.2. Boligydelse.

Boligstøtte til pensionister betegnes i loven boligydelse, jfr. § 4, stk. 1.

Boligydelsesordningen omfatter i princippet alle former for boliger, uanset om pensionisten bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v.

Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes, jfr. § 3, stk. 2.

Boligydelse kan efter lovens § 2, stk. 1, udbetales til pensionister, det vil sige personer, der modtager folkepension, invalidepension eller enkepension. Personer, der modtager invaliditetsydelse, er ligestillede med pensionister.

Det afgørende kriterium for ret til boligydelse er således, om der faktisk udbetales pension. Der kan derfor ikke gives boligydelse til personer, der ikke modtager pension, enten fordi de ikke har søgt om pension, eller fordi de på grund af indtægt har mistet pensionen. Betingelsen for at modtage boligydelse er heller ikke opfyldt, hvis pensionen er inddraget eller gjort hvilende i forbindelse med pensionistens genoptagelse af erhvervsarbejde, eller ved strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger i henhold til dom. I disse situationer vil pensionisten eventuelt være berettiget til boligsikring, jfr. § 3, stk. 2.

Betingelsen for at modtage boligydelse er heller ikke opfyldt, hvis pensionen er bortfaldet under pensionistens institutionsophold. Dog gælder der ved institutionsophold en undtagelsesbestemmelse i lovens § 46, se pkt. 14.5.

Personer, der modtager forskud på pensionen, er efter loven ligestillede med pensionister jfr. lovens § 2, stk. 3. Hvis en person har søgt om invalidepension, førtidig folkepension eller dispensations-enkepension, og det sociale udvalg har bevilget ansøgeren forskud, skal udbetalingen af boligydelsen derfor ikke afvente pensionssagens afslutning, jfr. herom tillige pkt. 13.2.

Endvidere har personer, som modtager eller får forskud på folke-, enke- eller invalidepension eller modtager invaliditetsydelse, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, ret til boligydelse, jfr. lovens § 2, stk. 2.

For pensionister, der modtager delpension, beregnes boligydelsen efter samme regler og med samme beløb, som gælder for pensionister, der modtager fuld pension (det vil sige en pension, som efter pensionslovens optjeningsregler ikke er nedsat i forhold til bopælstidens længde). Boligydelsens størrelse er med andre ord uafhængig af det antal bopælsår, der lægges til grund ved beregningen af pensionen.

Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren modtager boligsikring, jfr. lovens § 4, stk. 2.

2.3. Dansk statsborgerskab.

Spørgsmålet om dansk statsborgerskab som betingelse for at modtage boligstøtte, er ikke reguleret ved lovens bestemmelser. For så vidt angår boligsikringen er det ikke en betingelse, at boligtageren har dansk statsborgerskab, hvorimod retten til boligydelse kun er til stede ved samtidig ret til udbetaling af dansk pension. Det følger heraf, at udlændinges adgang til at modtage boligydelse er undergivet de samme regler, som gælder for udlændinges erhvervelse af ret til dansk pension.

Disse regler er nærmere omtalt i socialministeriets cirkulære af 23. februar 1973 om ændring af folke-, invalide- og enkepensionslovene med henblik på Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber, pkt. 23-41, sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1978 om konvention mellem Danmark og Tyrkiet om social sikring, sikringsstyrelsens cirkulære af 18. januar 1979 om konvention mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring og sikringsstyrelsens cirkulære af 23. december 1981 om den nye nordiske konvention om social tryghed.

2.4. Fast bopæl her i landet.

Retten til boligstøtte er efter lovens § 5, nr. l, videre betinget af, at ansøgeren har fast bopæl her i landet.

For så vidt angår boligydelse bortfalder denne, såfremt pensionisten flytter til udlandet, selv om pensionisten i øvrigt bevarer selve pensionen efter pensionslovens bestemmelser om ret til pension i udlandet.

Ved midlertidige ophold i udlandet bevarer pensionisten dog retten til boligydelsen i samme omfang som retten til pensionen. I almindelighed kan pensionen udbetales under ophold af indtil 1 års varighed, når pensionisten i øvrigt har bevaret sin bopæl i Danmark.

2.5. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, lov nr. 202 af 18. maj 1982.

Ifølge lovens § 4, stk. 3, kan en pensionist ikke samtidig modtage lån til betaling af ejendomsskatter, jfr. lov nr. 202 af 18. maj 1982 og modtage boligydelse til samme bolig.

Kommunalbestyrelsen må yde pensionisten fornøden vejledning vedrørende spørgsmålet om ydelserne efter de to love, jfr. herom tillige pkt. 13.1.

Såfremt en pensionist vælger at optage lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter, er denne afskåret fra at modtage boligydelse indtil udgangen af det år, hvori lånet er optaget.

Denne begrænsning gælder imidlertid ikke, hvis pensionisten i løbet af året flytter til en ny bolig, idet pensionistens lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter i denne situation skal indfries ved ejerskifte. Samtidig vil pensionisten kunne modtage boligydelse til sin nye bolig fra den 1. i måneden efter flytningen, jfr. lovens § 35 og cirkulærets pkt. 13.6.

Begrænsningen gælder heller ikke i de tilfælde, hvor en person bliver pensionsberettiget i løbet af det år, som lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter dækker, og hvor pågældende derfor ikke på tidspunktet for lånets optagelse havde mulighed for at opnå ret til boligydelse.

Endelig gælder begrænsningen ikke i tilfælde, hvor pensionisten indfrier lånet til betaling af ejendomsskatter.

Ved opgørelsen af boligudgiften til brug for beregning af boligstøtte medregnes ejendomsskatten fuldt ud, det vil sige med det beløb, der er pålignet i det år, boligstøtten vedrører, jfr. lovens § 14, stk. 1, nr. 1, og cirkulærets pkt. 7.2.

Hvis en pensionist uden at flytte til en ny bolig overgår til at modtage boligydelse efter at have fået lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter (eller omvendt), forfalder de ydede lån ikke.

2.6. Boligsikring/boligydelse.

Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring ydes i stedet, jfr. lovens § 3, stk. 2.

Hvis en pensionist modtager boligydelse, og der i løbet af året indtræder sådanne ændringer i indkomsten eller boligudgiften, at pensionisten vil få fordel ved i stedet at modtage boligsikring, skal pensionisten overgå til at modtage boligsikring. Omvendt kan der forekomme situationer, hvor en pensionist i løbet af året skal overgå fra boligsikring til boligydelse.

Overgår en pensionist fra boligydelse til boligsikring eller omvendt, skal der ikke indgives ny ansøgning til kommunalbestyrelsen, jfr. pkt. 13.1.

Afsnit 3

3.1. Husstandens medlemmer.

Til brug for den årlige fastsættelse af boligstøtte skal der efter reglerne i § 7, stk. 1, foretages en opgørelse af den samlede husstands socialindkomst. Opgørelsen omfatter således ikke blot ansøgerens egen socialindkomst, men også de øvrige husstandsmedlemmers socialindkomst.

Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgerens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i boligen, medmindre de betaler særskilt vederlag for logi, jfr. lovens § 6, stk. 1.

Ved afgørelsen af, om en person er husstandsmedlem eller logerende (fremlejetager), tages der udgangspunkt i ansøgerens oplysninger. Ansøgeren har pligt til at give meddelelse om indgåelse eller ophør af fremlejeforhold, jfr. lovens § 38.

3.2. Børn.

For at et barn skal medregnes ved beregningen af boligstøtten, skal det være under 18 år og bo i lejligheden. Reglen omfatter også børn i familiepleje med eventuel plejetilladelse, herunder en tidsbegrænset plejetilladelse. Der kan i denne forbindelse lægges vægt på, at plejebarnet er tilmeldt hos boligtageren.

Ældre børn med familiemæssig tilknytning til boligstøttemodtageren kan dog medregnes, hvis de på grund af sygdom, invaliditet eller uddannelse af varigere karakter ikke kan påtage sig normal lønnet beskæftigelse, jfr. lovens § 6, stk. 2. Det bemærkes i denne forbindelse, at personer, der modtager invalidepension (uanset pensionsgraden), sidestilles med personer med normalt lønnet beskæftigelse, hvorfor de ikke medregnes som børn.

Såfremt et barn er tilknyttet husstanden ved en boligtagers samkvemsret, kan barnet ikke anses at have fast ophold i boligtagerens hjem.

Børn over 18 år kan medregnes som børn, hvis de gennemgår en fortsat uddannelse af varigere karakter og derfor er forhindret i at påtage sig normalt lønnet arbejde. Både lærlingeuddannelse og anden uddannelse, f. eks. fortsat skoleuddannelse, herunder HF eller gymnasium eller deltagelse i en speciel oplæring, vil kunne godkendes. Håndværksmæssig og anden lignende uddannelse i overensstemmelse med lærlingelovens regler opfylder således betingelserne. Børn, der er ansat i forretninger, hvor arbejdets omfang og art er af en sådan beskaffenhed, at der ikke er mulighed for at give en mere alsidig uddannelse, samt børn, der er beskæftiget med budtjeneste og lignende, vil derimod ikke kunne medregnes som børn.

Når et hjemmeværende barn under 25 år har egne indtægter, kan kommunalbestyrelsen beregne boligstøtte, som om barnet er logerende, jfr. lovens § 6, stk. 3. I så fald skal et værelse udgå ved beregningen af grænsebeløbet, jfr. pkt. 6.7., og samtidig skal der fra boligudgiften trækkes et beløb for ud/fremleje af værelset for hvert barn, der således betragtes som logerende, jfr. pkt. 5.4.

Ordninger af denne art skal ophøre ved udgangen af det år, i hvilket barnet er fyldt 24 år.

Endvidere er det en betingelse for at medtage barnet ved beregning af boligstøtte, at det har fast ophold i ansøgerens hjem, jfr. pkt. 4.5.

Det kan i visse tilfælde være tvivlsomt, om barnet kan siges at have »fast ophold« i hjemmet. Kortere ophold - normalt ikke over 6 måneder - uden for hjemmet, f. eks. i forbindelse med hospitalsophold eller på grund af forsørgerens sygdom, vil ikke være nogen hindring for at medtage barnet ved beregningen af boligstøtte.

Ved længere tids fravær fra hjemmet bør derimod anlægges en strengere fortolkning. Dette gælder navnlig, hvis fraværet er af ubestemt varighed, og der kan være en vis formodning for, at det vil blive permanent. Eksempelvis kan således ældre børn under fortsat uddannelse, der bor på kollegium eller lignende, ikke siges at have »fast ophold« i ansøgerens hjem. Er barnet derimod under 18 år, indebærer dette i sig selv en vis formodning for, at det senere vil tage fast ophold i hjemmet. Barnet bør derfor medtages ved boligstøttens beregning, når der ved indretningen af hjemmet er taget hensyn dels til barnets midlertidige ophold under f. eks. ferie, fridage eller sygdomsperioder, dels til muligheden for senere varige ophold. Dette gælder også børn (under 18 år), der f. eks. er på kostskole.

Såfremt et barn under 18 år flytter hjemmefra, og det er overvejende sandsynligt, at barnet ikke flytter tilbage til boligtageren, kan barnet ikke medregnes som husstandsmedlem, før eventuel tilbageflytning finder sted.

For så vidt angår værnepligtige under 18 år, medregnes barnet i husstanden, og indkomsten medregnes i husstandens samlede indkomst, medmindre barnet er tilmeldt anden privatadresse. Barnets indtægter kan eventuelt foranledige, at der sker omregning af boligstøtten, jfr. pkt. 14.3.

For værnepligtige over 18 år, er det som udgangspunkt afgørende, hvor vedkommende er tilmeldt. Er den værnepligtige tilmeldt hos boligtageren, medregnes han som husstandsmedlem.

Såfremt et husstandsmedlem med beskedne indkomster ansøger om boligstøtte, og en anden person med fast ophold i boligen ønskes betragtet som logerende, skønt pågældende bidrager væsentligt til husstandens økonomi, kan kommunalbestyrelsen efter reglen i § 12 afslå at udbetale boligstøtte eller udbetale støtte med et nedsat beløb, jfr. pkt. 6.12., idet det eventuelt kan tillægges betydning, hvilken huslejeevne boligtageren har.

Afsnit 4

4.1. Husstandens indkomst.

Boligstøtteåret løber fra 1. januar til 31. december og følger således kalenderåret.

Husstandsindkomsten skal efter lovens § 7 som udgangspunkt opgøres efter reglerne i lov om socialindkomst. Opmærksomheden henledes på, at i socialindkomsten indgår de beløb, der er udbetalt som kontanthjælp uden tilbagebetalingspligt efter kap. 9 og 10 i lov om social bistand.

Udgangspunktet for opgørelsen af husstandsindkomsten er husstandens samlede socialindkomst, jfr. lovens § 7, stk. 1. Socialindkomsten opgøres ifølge § 7 i lov om socialindkomst (lov nr. 257 af 16. juni 1980 med senere ændringer) på grundlag af ansættelsen af den skattepligtige indkomst og formue for det senest afsluttede indkomstår. Socialindkomsten anvendes med virkning fra 1. januar i det andet kalenderår efter det indkomstår, på grundlag af hvilket socialindkomsten er opgjort.

Til brug for beregning af boligstøtte medregnes den i § 2, stk. 1, nr. 3-5, i lov om socialindkomst nævnte del af socialindkomsten (arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag) med 1/3 i 1983, 2/3 i 1984 og fuldt ud i 1985, jfr. boligstøttelovens § 7, stk. 2.

Såfremt en pensionist i løbet af de sidste 10 år ved bortgivelse har forringet sin økonomiske stilling, er der ikke - i lighed med pensionslovgivningen, jfr. socialministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 21. oktober 1980 om forhøjelse af socialindkomsten for pensionister i tilfælde af bortgivelse - mulighed for at forhøje beregningsgrundlaget ved opgørelse af husstandsindkomsten.

Ved den ene ægtefælles optagelse på plejehjem sker beregningen af husstandsindkomsten på grundlag af den forventede fremtidige indkomst for hver ægtefælle, opgjort efter de retningslinjer, der gælder for opgørelse af socialindkomsten. Det er derfor nødvendigt allerede fra dette tidspunkt at foretage en opgørelse over ægtefællernes særeje og bodele, selv om sambeskatningen først ophører med udgangen af optagelsesåret. På grundlag heraf beregnes forventet formueindtægt og formuetillæg. Formuetillæg beregnes af den del af formuen, der er henført til den pågældende pensionists bodel.

Ved beregning af husstandsindkomsten for den hjemmeboende ægtefælle vil der som forventet indkomst skulle medregnes indtægter af egen bodel og særeje, eventuelt formuetillæg, samt et eventuelt afsat forsørgelsesbeløb efter bistandslovens § 85, stk. 2.

Ejerboligfradrag beregnes for den ægtefælle, til hvis bodel en ejerbolig er henført. En helårsbolig, der ejes af pensionisten på plejehjem, er dog ikke omfattet af den procentvise lejeværdiberegning, og der kan derfor ikke beregnes ejerboligfradrag herfor. Derimod beregnes der ejerboligfradrag for en fritidsbolig, der tilhører pensionisten på plejehjem, idet denne bolig er omfattet af den procentvise lejeværdiberegning.

Hvis ejerboligen hører til begge ægtefællers bodele, beregnes der formuetillæg til hver af ægtefællerne efter den del af ejendomsværdien, som er henført til hver ægtefælle. Ejerboligfradrag for den hjemmeboende ægtefælle vil i dette tilfælde kunne gives for den del af ejendommen, hvoraf der beregnes formuetillæg for den pågældende.

Der henvises i øvrigt til sikringsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 24. november 1981 om opgørelse af indkomstgrundlaget for samgifte pensionister, når den ene ægtefælle er optaget på plejehjem. Cirkulæreskrivelsen er optaget som bilag 5 til dette cirkulære.

Til husstandsindkomsten for pensionister medregnes også tilskrevne renter på boligydelseslån og renter på lån i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jfr. lovens § 7, stk. 3, uanset om renterne rent faktisk er betalt. De tilskrevne renter skal vedrøre det senest slutlignede indkomstår. Oplysning om størrelsen af de tilskrevne renter indhentes af kommunen.

Forfaldne renter på ovennævnte lån skal tillægges, uanset at de ikke er fratrukket på selvangivelsen. Det bemærkes, at fra 1. januar 1983 kan renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven ikke længere fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. denne lovs § 10, stk. 2.

Når disse renteudgifter ved indkomstopgørelsen betragtes som en indtægt, er begrundelsen den, at den skattemæssige fradragsret for renterne giver pensionisten en lavere socialindkomst og dermed også en lavere egenbetaling og større boligstøtte. Resultatet ville altså kunne blive, at boligstøtten ville få indflydelse på sin egen størrelse.

Beregning af socialindkomst forestås af statsskattedirektoratet med bistand af de kommunale ligningsmyndigheder, jfr. § 1 i ministeriet for skatter og afgifter's bekendtgørelse nr. 547 af 5. december 1980 vedrørende socialindkomst.

Om de mere detaljerede regler for opgørelsen af socialindkomsten henvises til lov om socialindkomst nr. 257 af 16. juni 1980 med senere ændringer, samt de af socialministeriet udsendte bekendtgørelser, cirkulærer m.v. om socialindkomst.

4.2. Opregulering af indkomstgrundlaget.

For at opnå et indkomstgrundlag, der er så aktuelt som muligt, forhøjes efter boligstøttelovens § 7, stk. 5, de indtægter, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst på samme måde, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår, mens dette ikke er tilfældet for fradragene og det formuetillæg, der indregnes i socialindkomsten.

I denne forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at der bl.a. ved opgørelsen af overskuds/underskudsberegning af fast ejendom ikke i skattesystemerne sker en særskilt registrering af alle de i § 2, stk. 2, nr. 5, i socialindkomstloven nævnte fradrag, herunder f. eks. ejendomsskatter, udgifter til vedligeholdelse og forsikring af visse aktiver og standardfradrag vedrørende ejerbolig. Det vil derfor kunne accepteres, at den i boligstøtteloven forudsatte opregulering af indkomsterne sker på grundlag af det under § 2, stk. 1, i socialindkomstloven opførte nettobeløb, uanset man herved er opmærksom på, at der på denne måde vil ske en tilsvarende opregulering af de i nettobeløbet indeholdte fradragsposter.

Ligeledes henledes opmærksomheden på, at opreguleringen af indkomster skal ske efter samme regler som anvendes ved forskudsregistreringen. Dette indebærer, at indkomster, der ikke opreguleres ved forskudsregistreringen, såsom renteindtægter, aktieudbytter og overskud af fast ejendom for skattepligtige, der er fyldt 67 år eller fylder 67 år i skatteåret, ej heller skal opreguleres i forbindelse med opgørelsen af indkomsten til brug for boligstøtteberegning.

Endelig henledes opmærksomheden på, at rentenedslag for pensionister som følge af reglerne i lov om socialindkomst ikke skal fradrages ved beregningen af husstandsindkomsten. Det er alene positive indkomster, der skal reguleres. Er der i husstanden personer med »negative« § 2, stk. 1, indkomster, skal disse indkomster ikke reguleres.

Ved opgørelsen af indkomsten bortses fra de første 6.700 kr. af hvert barns socialindkomst. Giver denne beregning et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstands socialindkomst, jfr. lovens § 7, stk. 4.

De indtægter, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst forhøjes dernæst med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det indkomstår, der svarer til boligstøtteåret, jfr. lovens § 7, stk. 5.

I 1983 skal man således forhøje indtægter omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst med 22 pct.

Herefter fratrækkes fradrag omfattet af § 2, stk. 2, i lov om socialindkomst.

Endvidere skal der beregnes et eventuelt formuetillæg efter § 4 i lov om socialindkomst - eventuelt ejerboligfradrag.

I indkomsten fradrages til sidst 7.000 kr. for hvert barn i husstanden, jfr. lovens § 7, stk. 6.

Det herved fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb og kaldes husstandsindkomsten, jfr. lovens § 7, stk. 7.

4.3. Eksempler på indkomstopgørelse.

Ved beregningen af eksemplerne anvendes som grundlag for den foreløbige skattesvarelse i 1983 et tillæg til indkomsten i 1981 på 22 pct., således at indtægter, omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst forhøjes med 22 pct., jfr. ovenfor pkt. 4.2. Det præciseres, at beregningen er foretaget på grundlag af lovens beløb.

Indkomstopgørelsen kan illustreres ved følgende eksempler:

a. Der søges pr. 1. januar 1983 boligsikring af et ægtepar med 1 barn. Manden havde i 1981 en indkomst omfattet af § 2, stk. 1, i lov om socialindkomst på 100.000 kr., et § 2, stk. 2, fradrag på 20.000 kr. og en skattepligtig formue på 506.300 kr., hustruen en § 2, stk. 1, indkomst på 20.000 kr. og et § 2, stk. 2, fradrag på 2.000 kr., og barnet en § 2, stk. 1, indkomst på 5.000 kr.

Husstandsindkomsten udgør herefter:

Mand Hustru Barn Indkomst (§ 2, stk. 1) ...... 100.000 20.000 5.000 Fradrag i barns indkomst .... 0 0 6.700 ------------------------------- 100.000 20.000 0 Opregulering (22 pct.) ...... 22.000 4.400 0 ------------------------------- 122.000 24.400 0 Fradrag (§ 2, stk. 2) ........ -20.000 -2.000 0 ------------------------------- 102.000 22.400 0 124.400 Formuetillæg ................ 10.000 0 0 10.000 ------------------------------------------------- 134.400 Fradrag for barn ............ 0 0 -7.000 -7.000 ------------------------------------------------- 127.400 Husstandsindkomsten ......................................... 127.000 -------------------------------------------------

b. Der søges pr. 1. januar 1983 boligsikring af et ægtepar med to børn. Manden havde i 1981 en negativ § 2, stk. 1, indkomst på 5.000 kr., et § 2, stk. 2, fradrag på 90.000 kr. og en formue på 746.300 kr. Hustruen havde i 1981 en § 2, stk. 1 indkomst på 85.000 kr. og et § 2, stk. 2, fradrag på 3.200 kr. Børnene havde indkomster på henholdsvis 8.000 kr. og 2.000 kr., og det ene barn et § 2, stk. 2, fradrag på 1.000 kr.

Indtægterne reguleres som ovenfor angivet.

Husstandsindkomsten udgør herefter:

Mand Hustru Barn Barn Indkomst (§ 2, stk. 1) ...... -5.000 85.000 8.000 2.000 Fradrag i børns indkomst .... 0 0 -6.700 -6.700 ------------------------------- -5.000 85.000 1.300 0 Opregulering (22 pct.) ...... 0 18.700 286 0 ------------------------------- -5.000 103.700 1.586 0 Fradrag (§ 2, stk. 2) ........ -90.000 -3.200 -1.000 0 ------------------------------- -95.000 100.500 586 0 6.086 Formuetillæg ................ 34.000 0 0 0 34.000 Fradrag for børn ............ 0 0 -7.000 -7.000 -14.000 --------------------------------------- 26.086 Husstandsindkomsten .......... 26.000 ---------------------------------------

c. Der søges pr. 1. januar 1983 boligydelse af en enlig folkepensionist over 67 år. Pensionisten havde i 1981 en pension på 35.000 kr. og en renteindtægt på 5.600 kr. Endvidere havde pensionisten fradrag omfattet af § 2, stk. 2, i lov om socialindkomst på 4.000 kr.

Indkomst (§ 2, stk. 1) (pension) ............................ 35.000 Opregulering (22 pct.) ....................................... 7.700 --------- 42.700 Renteindtægt ................................................. 5.600 --------- 48.300 Fradrag (§ 2, stk. 2) ......................................... 4.000 --------- 44.300 Husstandsindkomsten .......................................... 44.000 ---------------------------------------------------------------------

4.4. Forventet fremtidig indkomst.

Indkomstopgørelsen, jfr. ovenfor, skal anvendes, når boligstøtte søges og ved den årlige omberegning af boligstøtte, jfr. pkt. 14.2., men dens anvendelse forudsætter, at husstandsindkomsten ikke i boligstøtteåret vil afvige væsentligt herfra.

Må det antages, at indkomstforholdene i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der er beregnet efter pkt. 4.1.-4.3., skal boligstøtte beregnes på grundlag af den forventede fremtidige husstandsindkomst, jfr. pkt. 14.2.

Det i pkt. 4.1.-4.3. nævnte beregningsgrundlag skal i disse tilfælde erstattes af husstandens forventede fremtidige husstandsindkomst, hvis det skønnes, at denne afviger væsentligt fra indkomsten beregnet efter § 7, stk. 1-7 (hovedreglen), jfr. lovens § 7, stk. 8.

Den forventede fremtidige indkomst opgøres efter de principper, der gælder i lov om socialindkomst.

Med henblik på at sikre et så aktuelt indkomstgrundlag som muligt skal der ved boligstøtteberegningen benyttes de skattemæssige fradragsregler, der er gældende i boligstøtteåret. Ved boligstøtteberegningen i 1983 anvendes altså de fradragsregler, der er gældende i 1983.

Skønnet over, hvornår den forventede fremtidige indkomst er så væsentligt større eller mindre end den beregnede indkomst, at hovedreglen bør fraviges, må over for ansøgere om boligstøtte udøves på samme måde som over for husstande, der allerede modtager boligstøtte. Der henvises herom til pkt. 14.2.

I de tilfælde, hvor ændringer i husstandsindkomsten skyldes ændrede skattemæssige fradragsregler, vil dette ikke i sig selv medføre, at boligstøtten skal beregnes på grundlag af den forventede fremtidige indkomst.

Såfremt en boligtager søger boligstøtte i forbindelse med overgang til pension (oftest boligydelse), må opgørelsen af husstandsindkomsten som regel ske på grundlag af den forventede fremtidige indkomst. Dette skyldes, at der ved overgangen til pension sædvanligvis sker sådanne ændringer i indtægtsforholdene, at tidligere års indtægter ikke kan antages at give et reelt billede af pensionistens nuværende og kommende indtægter.

Hvor indkomsten er fastsat som den forventede fremtidige indkomst, vil det også være nødvendigt ved den følgende og tillige ved den næstfølgende årlige fastsættelse af ydelsen at anvende den forventede fremtidige indkomst, da socialindkomsten stadig afspejler indtægtsforholdene fra tiden før opnåelse af pension.

4.5. Fradrag for børn.

Reglen i § 7, stk. 4, om fradrag i børns indkomst, og reglen i § 7, stk. 6, om fradrag i husstandsindkomsten for børn, jfr. nærmere pkt. 3.2.

Afsnit 5

5.1. Beboelseslejlighed til helårsbeboelse.

Retten til boligstøtte er efter lovens § 5 betinget af, at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed her i landet til helårsbeboelse.

Boligsikring ydes til boligtagere i udlejningslejligheder, hvorimod boligydelse i princippet gælder for alle former for boliger. En pensionist vil således kunne modtage boligydelse, uanset om han bor i lejebolig, ejerbolig, andelsbolig, aktielejlighed m.v.

Der kan ikke udbetales boligydelse til pensionister, der bor i en institutionsbolig (plejehjem) eller i en institutionslignende bolig (beskyttede boliger). Derimod er pensionister i kommunale pensionistboliger berettigede til at modtage boligydelse, jfr. lovens kap. 12 og cirkulærets afsnit 16.

Beboelseslejligheden skal udgøre en selvstændig bolig. Herved forstås, at boligen skal bestå af et eller flere beboelsesrum med køkken, der udelukkende bruges af boligtageren og dennes husstand. Det er udelukket at udbetale boligstøtte til en boligtager, der alene råder over et enkeltværelse, klubværelse eller kollegieværelse, som ikke er forsynet med eget køkken.

Dette udelukker dog ikke, at der kan ydes boligstøtte til boliger, hvor flere enkeltpersoner eller flere familier i forening udgør en fælles husstand, idet det afgørende er, at boligtageren og dennes husstand alene i forhold til udlejeren har brugsretten til køkkenet, og at udlejeren som følge heraf er afskåret fra at give andre andel i denne brugsret.

Boligstøttemodtagerens bolig skal være beliggende her i landet og skal benyttes som helårsbolig. Det er således ikke afgørende, om boligen er godkendt til helårsbeboelse. Hvis en bolig alene anvendes til sommerbeboelse eller anden form for midlertidig beboelse, er der ikke ret til boligstøtte.

Hvis boligen benyttes både til beboelsesformål og erhvervsformål, kan der kun udbetales boligstøtte til den del af boligen, der anvendes til beboelse. Denne del af boligen må da selvstændigt opfylde lovens almindelige krav med hensyn til boligens kvalitet, jfr. nærmere under pkt. 5.2.

5.2. Selvstændigt køkken.

Boligstøtte kan kun ydes, når boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand fra køkkenvask - det vil sige afløb til kloak, forsvarlig sivebrønd eller lignende, jfr. lovens § 8.

Et »skabskøkken« eller lignende med kogemulighed og afløb vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt til at opfylde kravet om eget køkken. Det samme gælder for kollektivlejligheder, hvor hver lejlighed har en »køkkenniche«.

5.3. Bygningsmyndighedernes krav.

Boligstøtte skal også ydes til boligtagere i boliger, der opfylder boligstøttelovens kvalitetskrav, uanset at de ikke opfylder bygningsmyndighedernes aktuelle krav til en bolig, så længe den faktiske benyttelse ikke er bragt til ophør. Der vil således kunne ydes boligstøtte til en bolig, hvor et eller flere rum af byggemyndighederne kun tillades anvendt til andet end beboelse, såfremt boligen opfylder boligstøttelovens krav, og så længe rummet faktisk anvendes til beboelse. Opmærksomheden henledes på, at boligstøtte ej heller kan nægtes som følge af, at en bolig, der i sin tid lovligt er opført, ikke længere opfylder de gældende byggetekniske forskrifter.

5.4. Fremleje, fremlån og udlejning.

Ved fremleje, fremlån eller udlejning af hele boligen ophører boligtagerens ret til boligstøtte, og det må bero på fremlejetagerens eller lejerens forhold, hvorvidt og i hvilket omfang boligstøtte kan ydes.

Hvis boligtageren fremlejer, fremlåner eller udlejer en del af boligen, jfr. lovens § 9, stk. 2, vil den fortsatte ret til boligstøtte være betinget af, at den del af boligen, som ansøgeren selv benytter, opfylder kvalitetskravene i lovens § 8.

Ved fremleje, fremlån eller udlejning af en del af boligen fradrages der ved beregningen et beløb i lejen, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i boligen, jfr. pkt. 6.7. nedenfor. Hvis f. eks. lejen for en 3-værelses bolig er 6.000 kr., og der fremlejes 1 værelse, skal der således mindst fradrages 2.000 kr.

Nedsættelsen af lejen, og dermed af boligstøtten, sker med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, jfr. lovens § 37, stk. 3, 3. pkt., og tillige cirkulærets pkt. 6.7. og pkt. 13.6.

Såfremt boligtageren har indgået en lejeaftale, der omfatter såvel beboelse som erhverv, og hvor erhvervsbenyttelsen er afgrænset til det/de værelser, der benyttes til erhverv, f. eks. forretningslokaler m.v., skal der foretages en forholdsmæssig reduktion af lejen, jfr. lovens § 9, stk. 2.

I andre tilfælde, hvor en sådan adskillelse ikke er mulig, eller hvor de til erhverv anvendte værelser ikke i boligstøttemæssig henseende kan betragtes som værelser til beboelse, idet erhvervsandelen indgår med en langt mindre vægt i den samlede boligudgift, skal kommunalbestyrelsen skønsmæssigt nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen, jfr. tillige pkt. 6.1. i cirkulæret.

5.5. Boligens størrelse.

Boligens størrelse har betydning for selve beregningen af boligstøtten. Lovens regler herom har til formål at sikre, at der kun udbetales boligstøtte i det omfang, boligen kan anses for en passende bolig for husstanden. Boligen er således som udgangspunkt for stor, hvis der i boligen er 2 eller flere værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer. I dette tilfælde forhøjes grænsebeløbet (egenbetalingen), det vil sige den andel af boligudgiften, som boligtageren selv skal betale, jfr. lovens § 19. Reglerne herom gennemgås under pkt. 8.2. nedenfor.

Om reglerne for boligstøttens beregning under hensyntagen til boligtagerens lejeindtægt ved fremleje eller udlejning henvises til pkt. 7.2. nedenfor.

Om afgrænsningen af begrebet beboelsesrum eller værelse henvises til pkt. 8.5. nedenfor.

Afsnit 6

andelsboligforeninger

6.1. Boligudgift for lejere.

Reglerne i lovens § 11 gælder for lejere og for andelshavere i almennyttige andelsboligforeninger.

Ved opgørelse af boligudgiften benyttes som udgangspunkt den kontraktlige leje eller boligafgift, som boligtageren skal betale for boligarealet med tilhørende sædvanlige udenomsrum, jfr. lovens § 11, stk. 1.

Ved boligareal med tilhørende sædvanlige udenomsrum forstås de rum, der benyttes til beboelse, det vil sige opholds- og soverum, toilet- og køkkenrum samt entree. Hertil kommer sædvanlige udenomsrum, det vil sige lofts- og kælderrum. Garage kan derimod ikke betragtes som tilhørende sædvanlige udenomsrum.

Såfremt lejebeløbet eller boligafgiften derfor omfatter leje for garager og lignende, skal lejebeløbet eller boligafgiften nedsættes ved beregningen med et efter kommunalbestyrelsens skøn passende beløb.

Boligstøtte ydes til betaling af den løbende leje, hvorfor der ikke kan ydes boligstøtte i tilfælde, hvor en udgift er dækket gennem kontant indbetaling af et eengangsbeløb.

Såfremt boligtageren har indgået en lejeaftale, der omfatter såvel beboelse som erhverv, og hvor det klart er afgrænset, hvilke værelser, der benyttes til erhverv, f. eks. forretningslokaler m.v., skal der foretages en forholdsmæssig reduktion af lejen, jfr. lovens § 9, stk. 2.

I andre tilfælde, hvor en sådan adskillelse ikke er mulig, eller hvor de til erhverv anvendte værelser ikke i boligstøttemæssig henseende kan betragtes som værelser til beboelse, skal kommunalbestyrelsen skønsmæssigt nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen, jfr. tillige pkt. 5.4. i cirkulæret.

Dette kan f.eks. være tilfældet, når erhvervsandelen indgår med en langt mindre vægt i den samlede boligudgift.

Om forhøjelse eller nedsættelse af lejen i løbet af året henvises til pkt. 14.3.

Udgifter, der betales ud over lejen, f.eks. udgifter til glasforsikring eller til el-forbrug til belysning m.v. i lejligheden samt fællesantenneafgift kan ikke medtages i opgørelsen af boligudgiften.

Forudbetalt leje, indskud og lignende eller afdrag på sådanne ydelser samt renter af lån til betaling af beboerindskud kan heller ikke medtages.

6.2. Opvarmning.

Der udbetales ikke boligstøtte til udgifterne til lejlighedens opvarmning eller til lejerens forbrug af varmt vand eller el. Er sådanne udgifter indeholdt i lejen, må der ske et passende fradrag i den leje, der lægges til grund for beregningen af boligstøtten, jfr. lovens § 11, stk. 2. Fradraget må skønsmæssigt ansættes til sædvanlige udgifter til leverancer af nævnte art i tilsvarende lejligheder i kommunen.

Efter lejeloven kan der på varme- og varmtvandsregnskabet kun medtages udgifter til egentligt brændselsforbrug. Andre udgifter, der vedrører boligens opvarmning, f. eks. aflønning af varmemester, indgår i lejen og vil således danne grundlag for beregning af boligstøtten.

I ejendomme med fjernvarme kan fjernvarmeværkerne foretage en tilsvarende opdeling af udgifter til egentligt brændselsforbrug og udgifter i øvrigt.

Sker leverancer fra et fjernvarme-, gas- eller elektricitetsværk, hvor værket ikke opgør udgiften til brændselsforbruget særskilt, skal udlejeren efter lejelovens § 36, stk. 2, dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med opgørelse af boligudgiften forhøje den leje (incl. evt. tillæg for indvendig og/eller udvendig vedligeholdelse), der anvendes ved beregningen af boligstøtten med 5 pct., jfr. lovens § 11, stk. 4, jfr. pkt. 6.13.

6.3. Vedligeholdelse.

Har boligtageren pligt til helt eller delvis at foretage løbende indvendig vedligeholdelse, det vil sige opsætning af tapet, hvidtning og maling, forhøjes kontraktlejen eller boligafgiften ved beregningen af boligstøtten med 10 pct., eller med 5 pct., hvis boligtageren kun delvis har denne pligt.

Såfremt der i en boligforening er oprettet en fraflytningsfond, er det nødvendigt at vurdere vedligeholdelsestillæggets størrelse og karakter.

Påhviler pligten til udvendig vedligeholdelse boligtageren helt eller delvis, forhøjes den boligudgift, der lægges til grund, med henholdsvis 10 eller 5 pct. af lejen. Den leje, forhøjelsen beregnes af, er det lejebeløb, der som udgangspunkt lægges til grund for beregning af boligstøtte.

Såfremt enhver form for udvendig vedligeholdelse påhviler lejeren, forhøjes lejen med 10 pct., mens kommunalbestyrelsen i andre tilfælde må foretage en konkret vurdering af, om omfanget af lejerens udvendige vedligeholdelsespligt - herunder de udgifter, vedligeholdelsespligten påfører lejeren - berettiger til et tillæg på 10 eller 5 pct. Der kan forekomme tilfælde, hvor lejerens pligt til delvis udvendig vedligeholdelse er så ubetydelig, at der ikke ved beregningen af boligstøtte skal gives noget tillæg til lejen.

Det må således bero på en konkret vurdering, om den leje, der anvendes ved beregningen af boligstøtte, kan forhøjes med 10 pct. eller 5 pct.

Såfremt den endelige leje ikke kan oplyses ved ansøgningens indgivelse, skal boligstøtten beregnes på grundlag af den foreløbige leje incl. eventuelle vedligeholdelsestillæg, hvis lejen skønnes rimelig, og boligstøtten udbetales ae conto. Når den endelige leje foreligger, skal der foretages en regulering.

Den enkelte boligstøttemodtager skal i forbindelse med udbetalingen af kommunen gøres opmærksom på, at der er tale om a conto udbetaling, og at regulering vil finde sted.

6.4. Boligudgift for andelshavere i private andelsboligforeninger.

Opgørelsen af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger foretages på tilsvarende måde som for lejere. Boligudgiften opgøres som boligafgiften, det vil sige boligtagerens løbende bidrag til andelsboligforeningens drift, reduceret eller forhøjet efter samme regler som for lejere.

Boligafgiften skal bl.a. dække andelsboligforeningens udgifter til renter og afdrag. Da der ved bestemmelsen i § 28 (boligydelsen udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån) er taget hensyn til, at en del af boligudgiften er afdrag, skal der ikke foretages et fradrag for den del af boligudgiften, der svarer til afdragene. Har andelshaveren gennem andelsboligforeningen optaget et særskilt lån, f. eks. til delvis dækning af betalingen af andelen, kan ydelserne på lånet ikke medregnes ved opgørelsen af boligudgiften. I tilfælde, hvor andelsboligforeningen optager lån til eksempelvis forbedring eller vedligeholdelse, og såfremt boligafgiften forhøjes for et tidsrum af mindst 6 måneder, kan der ydes boligstøtte til den herved forhøjede boligafgift.

En pensionist, der er boligtager i en andelsboligforening, kan, uanset om foreningen betegnes som en andelsboligforening, ikke anses for at være andelshaver, såfremt boligforeningens vedtægt efter sit indhold må betragtes som en interessentskabskontrakt med deraf følgende skattemæssige konsekvenser.

6.5. Aftægtsboliger.

Særligt om boligtagere i aftægtsboliger bemærkes, at disse i relation til boligstøtte betragtes som lejere, idet den indgåede aftægtskontrakt ligestilles med en lejekontrakt. Ved opgørelsen af boligudgiften lægges den skattemæssige værdiansættelse af den fri boligret til grund. Denne værdiansættelse fastsættes løbende af skattemyndighederne til brug ved indkomstbeskatningen.

Om anvendelse af reglen i § 12 henvises til pkt. 6.12.

6.6. Lejebetaling.

Betaling af leje er en afgørende forudsætning for boligtagerens ret til boligstøtte. Der kan således kun ydes boligstøtte i forhold til den leje, der erlægges til udlejeren. Kommunalbestyrelsen er hverken berettiget eller forpligtet til at udbetale boligstøtte til en lejer, der undlader at betale lejen til udlejeren (boykot). Det samme gælder, hvis lejeren indsætter beløbet på en konto, som udlejeren ikke kan disponere over. Hvis lejeren undlader at betale en varslet lejeforhøjelse eller indsætter forhøjelsen på en konto, har han mistet sin ret til boligstøtte i forhold til denne del af lejen. Udlejeren bør i disse situationer give kommunen meddelelse herom.

Den refusion af udgiften til boligstøtte, som staten yder til kommunerne, beregnes af de boligstøttebeløb, som kommunen har betalt til lejerne efter boligstøttelovens regler. Da der ikke efter loven er hjemmel til at yde boligstøtte, når lejen ikke betales på behørig måde, vil en kommune, der uhjemlet udbetaler boligstøtte, ikke være berettiget til refusion af den således udbetalte ydelse.

Boligstøttelovens bestemmelser giver ikke lejeren ret til efterfølgende at kræve boligstøtte udbetalt til dækning af den leje, der skal efterbetales, når boykotsituationen ophører.

6.7. Fremleje, fremlån eller udlejning.

Ifølge § 9, stk. 2, fastsætter kommunalbestyrelsen ved fremleje, fremlån eller udlejning af en del af lejligheden et lejebeløb (excl. et skønnet beløb til lys, varme, møblering osv.). Det fastsatte lejebeløb fratrækkes ved opgørelsen af boligudgiften.

Fradraget i boligudgiften skal dog være mindst et forholdsmæssigt beløb efter antal værelser. Hvis f. eks. lejen for en 3-værelses lejlighed er 6.000 kr., og der fremlejes eet værelse, skal der således mindst fradrages 2.000 kr. Såfremt boligtageren modtager 2.800 kr. i fremlejeindtægt, skal dette beløb fradrages i lejebetalingen.

Nedsættelsen af lejen, og dermed af boligstøtten, sker med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller udlejningen tager sin begyndelse, jfr. lovens § 37, stk. 3, 3. pkt. Efter at fremlejemålet er indgået, er det alene den resterende del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, der skal opfylde betingelserne i lovens § 8, jfr. tillige cirkulærets pkt. 5.4.

Kommunalbestyrelsens adgang til at anfægte beregningsgrundlaget

6.8. Nedsættelse af boligudgiften.

Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse - værelsesantal og areal - eller må lejen ses som delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen efter § 11, stk. 5, ved beregning af boligstøtte nedsætte boligudgiften med et beløb, der svarer til forskellen.

Bestemmelsen tager sigte dels på tilfælde, hvor lejen er større end normalt for tilsvarende lejligheder, dels på tilfælde, hvor lejen vel er rimelig, men hvor lejligheden er af en så høj kvalitet og standard, at det ikke vil være rimeligt, om der hertil skulle ydes fuld boligstøtte.

6.9. Urimelig husleje.

Urimelige huslejer vil kunne forekomme både i nybyggeri og i den ældre boligmasse. Den husleje, der i landdistrikterne anses for urimelig, kan meget vel tænkes ikke at overstige det rimelige i f. eks. hovedstadsområdet. Dette indebærer, at vurderingen af, om en leje er urimelig, altid må foretages ud fra lokale forhold.

Lejen må derfor bedømmes ud fra det lejeniveau, der er sædvanligt i kommunen for lejligheder af tilsvarende størrelse, kvalitet og udstyr i ejendomme, der er opført i samme tidsrum, herunder også ejendomme, der er opført med statsstøtte.

Findes der ikke sådanne ejendomme, eller skønnes materialet utilstrækkeligt, vil oplysninger om lejen for tilsvarende lejligheder i nabokommuner kunne lægges til grund ved bedømmelsen.

Når man sammenligner med lejen for lejligheder i statsstøttet byggeri, herunder ejendomme tilhørende almennyttige selskaber, må den særlige nedsættelse af lejen, som skyldes statsstøtten - statslån, driftstilskud, rentesikring, rentebidrag eller lignende - dog tages i betragtning, således at der regnes med lejen uden denne nedsættelse.

For at kommunalbestyrelsen kan reducere boligudgiften, skal der være en væsentlig forskel mellem den faktiske leje og den leje, som betales for tilsvarende sædvanlige lejligheder. Skønnet over, om dette er tilfældet, udøves af kommunalbestyrelsen bl.a. under hensyntagen til, hvor ensartet lejeniveauet er for sædvanlige lejligheder af den pågældende art. Afvigelser på mindre end 10 pct. kan i almindelighed næppe begrunde en nedsættelse.

En huslejenævnsafgørelse kan være vejledende for kommunalbestyrelsens vurdering af en eventuel nedsættelse af boligudgiften.

På denne baggrund bør der, især i kommuner, hvor reglerne om huslejeregulering i kap. II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene ikke er gældende, forud for beregning af boligstøtte foretages en vurdering af, om den aftalte leje er rimelig i forhold til det almindelige lejeniveau på stedet. Problemet herom vil navnlig opstå ved udlejning af parcelhuse og ejerlejligheder og ved udlejning af lejligheder i mindre ejendomme.

6.10. Unormalt store beboelsesrum.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere efter § 11, stk. 5, være opmærksom på tilfælde, hvor lejligheder er forsynet med meget store værelser, eller hvor der med henblik på opnåelse af boligstøtte foretages ændringer i værelsesantallet, jfr. herom tillige pkt. 8.3.

Afgørelsen af, om værelsesantallet i det enkelte tilfælde må anses for at være usædvanligt i forhold til arealet, må således bero på et skøn. Til belysning af spørgsmålet kan oplyses, at bruttoetagearealet for 4- og 5-værelses lejligheder i statsstøttet byggeri i de senere år har udgjort højst 130 m2, medens lejlighedstyper med 1-3 værelser har haft tilsvarende lavere arealstørrelse.

Selv om en lejligheds areal måtte være usædvanlig stort i forhold til værelsesantallet, skal nedsættelse af boligudgift kun ske, dersom lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for lejligheder med sædvanligt etageareal i forhold til værelsesantallet.

Er f. eks. lejen for en 2-værelses lejlighed på 100 m2 ikke væsentlig højere end sædvanlig leje for en 2-værelses lejlighed af normal størrelse, er der følgelig ikke grundlag for nedsættelse af boligudgiften.

Hvor kommunalbestyrelsen derimod skønner, at såvel etageareal som leje er væsentlig højere end sædvanlig leje for en 2-værelses lejlighed af normal størrelse, nedsættes den for boligstøttens størrelse afgørende leje til det beløb, som kommunalbestyrelsen anser for passende.

6.11. Luksuslejligheder.

I tilfælde, hvor der er tale om lejligheder, for hvilke der betales en særlig høj leje, som er rimelig på grund af lejlighedens kvalitet, men hvor lejens størrelse skyldes luksuriøst udstyr eller beliggenhed, herunder betaling for særlig attraktiv udsigt, kan der ligeledes efter § 11, stk. 5, ske en reduktion af boligudgiften ved beregning af boligstøtten. Det er vanskeligt at pege på konkrete forhold, der på forhånd kan afgrænse de tilfælde, hvor en lejlighed må karakteriseres som en luksuslejlighed. Skønnet herover må i vidt omfang bero på lokale forhold. Vejledende for, om bestemmelsen bør finde anvendelse i praksis, vil navnlig være, om tilstedeværelsen af usædvanligt udstyr og lignende medfører en særlig høj leje. Som eksempler på udstyr, der i det enkelte tilfælde kan tænkes karakteriseret som usædvanligt, kan nævnes sauna, swimmingpool m.m.

6.12. Særlig høj leje i forhold til indkomsten.

Efter boligstøttelovens § 12, der efter lovens § 16, stk. 2, også gælder for ejere, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, hvor lejen overstiger halvdelen af boligtagerens husstandsindkomst. Såfremt denne undersøgelse fører til, at det efter kommunalbestyrelsens skøn efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold anses for urimeligt, at der ydes boligstøtte efter lovens almindelige regler, skal kommunalbestyrelsen afslå at yde boligstøtte eller lade boligstøtte udbetale med et nedsat beløb.

Nye ansøgere skal have deres forhold vurderet med henblik på, om de kan opnå boligstøtte. For husstande, der allerede modtager boligstøtte, finder reglerne i § 12 kun anvendelse, når ændringer i boligstøttemodtagerens forhold medfører, at lejen kommer til at overstige halvdelen af indkomsten.

Selv om lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen dog nægte at yde boligstøtte, når forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse kunne tyde på, at aftalen tilsigter opnåelse af boligstøtte som et primært formål.

Normalt vil det jo netop være lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen. En kommunalbestyrelse kan derfor kun afslå eller nedsætte boligstøtte, når der foreligger særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes (fuld) boligstøtte.

Bestemmelsen tilsigter bl.a. at forhindre de uheldige resultater, der ellers i visse tilfælde kan være en følge af boligstøttens beregningsgrundlag. Det kan i sådanne tilfælde være urimeligt at yde (fuld) boligstøtte, f. eks. hvis ansøgere med en meget lav indkomst har betydelig formue eller et betydeligt privatforbrug, eller når ansøgeren i forvejen bebor eller uden vanskelighed vil kunne skaffe sig en passende lejlighed, der må anses for en tilfredsstillende bolig for husstanden til en lavere leje.

Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse i andre tilfælde, f. eks. hvor en nær forbindelse mellem lejer og udlejer gør parterne uinteresserede i lejens nominelle højde, og forholdene omkring lejeaftalen tyder på, at parterne har søgt at tilrettelægge vilkårene med særligt henblik på, at lejeren skal kunne opnå boligstøtte.

Derimod følger det af selve udgangspunktet, at f. eks. enlige med børn ikke uden videre tænkes ramt af bestemmelsen, selv om denne husstandsgruppe erfaringsmæssigt har relativt meget lave indkomster.

Når lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, vil kommunalbestyrelsen især kunne anvende bestemmelsen:

hvor indkomsten er nedbragt gennem skattemæssige fradrag, der efter forholdene er unormale. Der tænkes navnlig på sådanne fradrag, der ikke modsvares af samtidige udgifter for boligtageren,

hvor huslejen også efter ydelse af boligstøtte vil beslaglægge så stor en del af indkomsten, at det må anses for nødvendigt, at kommunen herudover vil skulle yde støtte, for at husstanden kan bebo lejligheden,

hvor husstanden i forvejen bebor eller uden vanskelighed vil kunne skaffe sig en lejlighed, der med en lavere leje må anses for en passende bolig for husstanden, eller

hvor en person, der ikke er husstandsmedlem, må antages væsentligt at bidrage til husstandens opretholdelse, f. eks. ved den ene ægtefælles ophold i udlandet. Det er uden betydning for beregningen af den husstandsindkomst, der lægges til grund for boligstøtteberegningen, hvorfor en person, der ikke er husstandsmedlem, bidrager til husstandens opretholdelse.

Selv om lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, vil bestemmelsen endvidere kunne anvendes,

hvor boligstøtte søges efter afhændelse af ejerbolig, og ansøgeren forbliver boende i samme bolig som lejer, eller der i øvrigt er nær forbindelse mellem ham og udlejer.

Den leje og den indkomst, der skal benyttes ved sammenligningen, er den leje og den husstandsindkomst, der iøvrigt benyttes ved boligstøtteberegningen. I lejen er således indeholdt eventuelle vedligeholdelsestillæg. Har husstanden børn skal der sammenlignes med husstandsindkomsten efter nedslaget i husstandsindkomsten pr. barn.

6.13. Beregningseksempel.

Et ægtepar med 2 børn under 18 år søger pr. 1. januar 1983 boligsikring.

Lejligheden består af 7 værelser, hvoraf 1 er fremlejet. Den årlige leje incl. varme, lys m.m. på 12.126 kr. udgør 53.460 kr.

Lejligheden opvarmes med fjernvarme.

Den indvendige (10 pct.) og den delvis udvendige (5 pct.) vedligeholdelsespligt påhviler lejeren.

Fremlejetageren betaler årligt 9.600 kr. for værelset.

Antal værelser i alt .................................. 7 Antal værelser til erhverv ............................ 0 Antal fremlejede eller fremlånte værelser .................................... 1 --------------------------------------------------------------------- Resterende antal værelser .............................. 6 Årlig leje ............................................ 53.460 kr. Fradrag for varme, lys m.m. ............................ 12.126 kr. --------------------------------------------------------------------- Faktisk leje .......................................... 41.334 kr. Fradrag for fremleje/fremlån (min. 1/7 = 5.905 kr.) ................................ 9.600 kr. Fradrag for erhvervsareal/garage/carport .......................... 0 kr. Fradrag for unormal leje .............................. 0 kr. --------------------------------------------------------------------- I alt .................................................. 31.734 kr. Tillæg for vedligeholdelse (15 pct.) .............................. 4.760 kr. --------------------------------------------------------------------- Korrigeret leje ........................................ 36.494 kr. Tillæg for fjernvarme-, el- eller gasopvarmning (5 pct.) ...................... 1.825 kr. --------------------------------------------------------------------- Beregningsleje ........................................ 38.319 kr. ---------------------------------------------------------------------

Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i lovens § 21 om maksimal boligudgift. Der henvises i denne forbindelse til cirkulærets pkt. 12.6.

Afsnit 7

7.1. Boligudgift for ejere.

For personer, der er omfattet af lovens § 2, skal der i en ejerbolig foretages en særskilt opgørelse af den del af boligudgifterne, der berettiger boligtageren til at modtage boligydelse i form af tilskud, og den del af udgifterne, som kan danne grundlag for boligydelse i form af lån.

Reglerne om opgørelse af de tilskudsberettigende boligudgifter findes i lovens § 14, der omtales i pkt. 7.2.

Opgørelsen af de låneberettigende boligudgifter sker efter reglerne i § 15, der omtales i pkt. 7.3.-7.4.

Bestemmelsen i pkt. 7.2.-7.4. i cirkulæret kan anvendes direkte på tofamilieshuse, men ikke umiddelbart på de boligtyper, der derudover er nævnt i lovens § 17, det vil sige flerfamilieshuse, stuehuse til landbrugsejendomme og huse, som ejes af aktieselskaber m.v., hvor boligtageren ejer aktier, anparter el. lign. Der henvises derfor til pkt. 7.5.

7.2. De tilskudsberettigende udgifter, jfr. lovens § 14.

De tilskudsberettigende udgifter opgøres som summen af en række udgifter fratrukket indtægter/skattefordele.

De udgifter , der medregnes, er:

A. Ejendomsskatter.

B. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter i form af et standardbeløb.

C. Skat af overskud på ejendommen.

De indtægter/skattefordele , der fratrækkes, er:

D. Skattefordel af underskud på ejendommen.

E. Lejeindtægter.

Ad A. Ejendomsskatter, jfr. § 14, stk. 1, nr. 1.

Ejendomsskatter medregnes med de beløb, der er pålignet i det år, boligydelsen vedrører. Ejendomsskatterne består dels af amtskommunale skatter, dels af kommunale skatter. Derimod medregnes afgifter m.v., f. eks. vedrørende renovation og levering af vand, der opkræves sammen med ejendomsskatterne, ikke.

Da det alene er de pålignede ejendomsskatter, der indgår i udgiftsopgørelsen, kan restancer og morarenter fra foregående år ikke medtages i opgørelsen.

Hvis der ikke er foretaget en selvstændig vurdering af grunden, fastsætter kommunalbestyrelsen det beløb, der kan medregnes som ejendomsskat.

Såfremt størrelsen af ejendomsskatterne ikke foreligger, må udbetaling af boligydelse ske ae conto, således at efterregulering skal foretages, når de endelige oplysninger foreligger. Den enkelte boligydelsesmodtager skal i forbindelse med udbetalingen af kommunen gøres opmærksom på, at der er tale om ae conto udbetaling, og at regulering vil finde sted.

Ad B. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter, jfr. § 14, stk. 1, nr. 2.

Drifts- og vedligeholdelsesudgifter medregnes i form af et standardbeløb, der udgør 3.800 kr., jfr. nærmere pkt. 12.4. Standardbeløbet gælder for alle typer af ejerboliger, medmindre der i medfør af § 17 er fastsat særlige regler om opgørelse af boligudgiften.

Ad C. Skat af eventuelt overskud på ejendommen, jfr. § 14, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår den nærmere beregning af skat af overskud på ejendommen henvises til skattelovgivningen.

Overskud (eller underskud) på ejendommen medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. På ansøgningstidspunktet eller ved den årlige fastsættelse af boligydelsen foreligger der ikke en skattemæssig opgørelse af dette overskud (underskud) for det år, boligydelsen vedrører. For at få så aktuelt et udtryk for overskuddet (underskuddet) som muligt, er det derfor bestemt, at der på grundlag af de gældende skatteregler beregnes et overskud/underskud for det år, boligydelsen vedrører.

Den skattemæssige værdi af dette overskud beregnes med skatteprocenten på 1. trin på statsskatteskalaen og med de kommunale - herunder amtskommunale - skatteprocenter, der gælder for den pågældende. Opmærksomheden henledes på, at eventuel kirkeskat ikke medregnes.

Der er således tale om en tilnærmet beregning af den skat, som vedkommende senere vil komme til at betale af sit overskud på ejendommen for det år, boligydelsen vedrører.

Den beregnede værdi indgår i boligydelsen som en tilskudsberettigende udgift, jfr. § 14.

Hvis der på grund af ændringer i pensionistens indtægter ved udlejning af en del af ejendommen sker omregning af boligydelsen, jfr. pkt. 14.4., bør det samtidig undersøges, om den nye lejeindtægt vil ændre størrelsen af skat af eventuelt overskud på ejendommen.

Hvis der ikke er foretaget en selvstændig vurdering af ejendommen, fastsætter kommunalbestyrelsen det beløb for lejeværdien, der kan indgå ved beregningen af overskud på ejendommen.

Ad D. Skattefordel af underskud på ejendommen, jfr. § 14, stk. 2, nr. 1.

Såfremt der ved en beregning af over/underskud på ejendommen efter gældende skattelovgivning fremkommer et underskud, beregnes den skattemæssige værdi heraf på samme måde som for overskud, jfr. ovenfor. Den opgjorte skattemæssige fordel af underskuddet trækkes herefter fra summen af de øvrige beløb, der udgør de tilskudsberettigende udgifter.

Ad E. Lejeindtægter, jfr. § 14, stk. 2, nr. 2.

De tilskudsberettigende udgifter reduceres med pensionistens lejeindtægt ved udlejning af en del af boligen. Også i denne situation skal kommunalbestyrelsen fastsætte et lejebeløb, jfr. lovens § 9, stk. 2. Ved udlejning af en del af boligen forstås alene det forhold, at pensionisten udlejer et eller flere værelser i den ejendom, hvor han bor, og hvor ejendommen kun indeholder een selvstændig lejlighed, nemlig pensionistens. I modsætning hertil regulerer bestemmelsen i § 17, nr. 1, den udlejningssituation, hvor pensionistens ejendom omfatter mere end een selvstændig lejlighed, jfr. nærmere boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 484 af 30. august 1982 om opgørelse af boligudgiften for pensionister omfattet af § 17.

Det beløb, der skal fratrækkes i boligudgiften, er lejeindtægten nedsat med et af kommunalbestyrelsen skønnet beløb til lys, varme, møblering osv., jfr. pkt. 6.7. Der skal dog mindst fratrækkes et beløb, der svarer til de samlede udgifter, opgjort efter §§ 14 og 15, forholdsmæssigt beregnet efter antal af værelser. Hvis f. eks. de samlede udgifter er 10.000 kr. i en 4-værelses bolig, og der er udlejet eet værelse, skal der således mindst fratrækkes 2.500 kr.

Ved beregning af forholdsmæssig leje medregnes lejeindtægten ikke.

Beregningen af den forholdsmæssige leje foretages på grundlag af de samlede faktiske boligudgifter, uanset at disse måtte overstige maksimum for boligudgiften, jfr. § 21.

Såfremt lejeindtægten er større end de samlede tilskudsberettigende udgifter opgjort efter § 14, skal den resterende del af lejeindtægten fratrækkes i de låneberettigende udgifter opgjort efter § 15.

Det skal understreges, at den her nævnte lejeindtægt, som skal fratrækkes i boligudgiften efter § 14, ikke behøver at være identisk med den skattepligtige lejeindtægt, som indgår ved beregningen af overskud/underskud på ejendommen.

Såfremt pensionisten bor i ejerbolig, der er beliggende på en lejet grund, skal den årlige lejeafgift medtages ved opgørelsen af udgiften efter § 14. Denne lejeafgift er ikke fradragsberettiget og skal derfor ikke medtages ved beregning af den skattemæssige værdi af overskud eller underskud på boligen.

7.3. Låneberettigende boligudgifter.

De låneberettigende udgifter opgøres efter reglerne i § 15. Ved låneberettigende udgifter forstås de udgifter, der lægges til grund ved beregning af boligydelse i form af lån.

Som låneberettigende boligudgifter kan efter § 15, stk. 1, medregnes dels 80 pct. af udgifterne til renter og afdrag på lån i ejendommen, dels vej- og kloakbidrag og lignende (f. eks. bidrag til rensningsanlæg), der hviler som en hæftelse på ejendommen. Ved vej- og kloakbidrag forstås renter og afdrag vedrørende selve anlægsgælden, hvorimod de løbende udgifter til disse anlæg ikke kan medregnes. Renter og afdrag på et lån kan kun indgå i udgiftsopgørelsen, når ejendommen ifølge tingbogen er stillet som sikkerhed for lånet. Derimod er selve hæftelsesformen ikke afgørende. De typiske hæftelser vil være offentlig belåning (realkreditlån) og private pantebreve (typisk sælgerpantebreve). Men også lån fra private långivere eller pengeinstitutter, hvor der er stillet sikkerhed i ejendommen ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev, kan medregnes. Prioritetsydelsernes størrelse må her søges i det underliggende retsforhold (lånedokumentet).

Det er en betingelse, at den retlige forpligtelse til afdrag og forrentning af et lån er eller bliver nedfældet skriftligt. Det er desuden en betingelse, at renten fastsættes som en procentdel af den til enhver tid tilbageværende restgæld.

Det er tilstrækkeligt, at kommunen hvert 5. år indhenter dokumentation for størrelsen af de renter og afdrag, der kan medregnes som låneberettigende boligudgift efter lovens § 15.

Renter og afdrag kan medtages med 80 pct. af de beløb, der ifølge låneaftalen er forfaldne til betaling i det indkomstår, boligydelsen vedrører.

Såfremt pensionisten f. eks. ingen udgift har i forbindelse med den årlige forrentning af et lån, idet renterne ikke forfalder til betaling, men i stedet tilskrives lånets restgæld, kan den årlige renteudgift ikke medregnes ved beregning af de låneberettigende boligudgifter.

Som renter og afdrag betragtes også betaling til administrations- og reservefond, provision og lignende, svarende til de udgifter, skattemyndighederne godkender som fradragsberettigende i forbindelse med lånet.

I tilfælde af kontant indfrielse af en restgæld på et pantebrev medregnes ved udgiftsopgørelsen påløbne renter indtil indfrielsesdagen. Derimod kan indfrielsen af selve restgælden ikke medregnes.

For ydelser på kassekreditter, der er oprettet før 8. juni 1978 (datoen for boligydelseslovens vedtagelse), for hvilke der før denne dato er tinglyst pant i fast ejendom som sikkerhed, gælder følgende:

1. Såfremt kassekreditten ikke er lukket på tidspunktet for ansøgning om boligydelse, er det kun de forfaldne renter , der kan medregnes som låneberettigende boligudgift, og højst renterne af gælden pr. 8. juni 1978.

2. Er kassekreditten lukket på ansøgningstidspunktet eller hvilket som helst tidspunkt forinden, kan der højst medregnes forfaldne renter og afdrag , men stadig højst renter af gælden og gælden pr. 8. juni 1978.

3. Såfremt kassekreditten lukkes efter ansøgningstidspunktet, kan forfaldne renter og afdrag først medregnes fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor kassekreditten er lukket, men stadig højst renter af gælden og gælden pr. 8. juni 1978.

En undtagelse fra reglen om, at renter og afdrag på ethvert lån i ejendommen kan medregnes, er fastsat i § 16, stk. 1. Herefter kan renter på lån i henhold til boligstøtteloven og lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse ikke medregnes ved opgørelse af boligudgiften.

Endelig er adgangen til at medregne renter og afdrag på lån i ejendommen begrænset af de regler, der er fastsat i henhold til § 15, stk. 2, jfr. pkt. 7.4., nedenfor.

7.4. Begrænsning af de låneberettigende boligudgifter.

Adgangen til ved opgørelse af de låneberettigende udgifter at medregne udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen, er begrænset af de regler, der er fastsat i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter § 15 i lov om boligstøtte, der er optaget som bilag 2 .

Efter disse bestemmelser kan 80 pct. af udgifter til renter og afdrag vedrørende lån tinglyst på ejendommen, som er overtaget eller optaget ved pensionistens erhvervelse af ejendommen, medregnes ved opgørelse af boligudgiften til ejere. Lån tinglyst før den 8. juni 1978 kan ligeledes medregnes.

For de øvrige lån, det vil sige lån tinglyst på ejendommen efter 8. juni 1978, er låneformålet afgørende for, om 80 pct. af udgifter til renter og afdrag kan medregnes. Dette gælder også lån optaget efter 8. juni 1978 med sikkerhed i pantebreve, selv om pantebrevene er tinglyst på ejendommen før 8. juni 1978. De øvrige lån kan således medregnes i det omfang, lånene efter kommunalbestyrelsens skøn er anvendt til følgende formål:

A. Forbedringer af beboelseslejligheden, der ikke kan anses for luksuøse.

Det er efter bestemmelsen kun forbedringer vedrørende beboelseslejligheden, der opfylder betingelserne, f. eks. energibesparende foranstaltninger.

Undtaget er således forbedringer af indboet, grunden samt andre bygninger og anlæg på grunden end beboelseshuset (f. eks. fritliggende garager, redskabsskur og haveanlæg).

En forbedring vil kunne betragtes som luksuøs, uanset om forbedringen blev udført, mens pensionisten var erhvervsaktiv, og forbedringen ved udførelsen stod i et rimeligt forhold til pensionistens indkomst.

Om den nærmere afgrænsning af begrebet forbedring henvises til pkt. 9.5.

B. Vedligeholdelse af beboelseslejligheden.

Enhver vedligeholdelse opfylder betingelserne.

Om den nærmere afgrænsning af begrebet vedligeholdelse henvises til pkt. 9.5.

C. Nedbringelse eller indfrielse af restgæld på lån med henblik på at sikre pensionistens forbliven i boligen.

Efter denne bestemmelse kan lån medregnes, hvis låneoptagelsen benyttes til en omprioritering med henblik på nedsættelse af boligudgiften eller til betaling af forfalden restgæld på lån i ejendommen. Dette gælder dog kun, hvis de lån, for hvilke restgælden nedbringes eller indfries, opfylder betingelserne for at kunne medregnes ved opgørelse af boligudgiften. F. eks. kan et lån til indfrielse af restgælden på et lån, optaget efter den 8. juni 1978 til betaling af en bil, ikke medregnes ved udgiftsopgørelsen.

Det vil kunne forekomme, at et lånebeløb er anvendt dels til formål, der opfylder betingelserne, dels til formål, der ikke opfylder betingelserne.

Det vil således kunne forekomme, at en mindre del af et lån er benyttet til formål, der ikke opfylder betingelserne. Det vil derfor være tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne, at lånet hovedsageligt er anvendt til formål, der opfylder betingelserne.

Ved afgørelsen af, om der kan ses bort fra, at en mindre del af lånet er benyttet til formål, der ikke opfylder betingelserne, kan det være vejledende, om det vil få væsentlig betydning for beregning af boligydelsen, at 80 pct. af udgifterne til en sådan mindre del medregnes ved udgiftsopgørelsen.

Ville medregning af låneudgifterne til en sådan mindre lånedel ikke få væsentlig betydning, kan 80 pct. af udgifterne til lånedelen medregnes.

I andre tilfælde medregnes 80 pct. af den del af låneudgifterne, der svarer til den del af lånet, der er anvendt til formål, som opfylder betingelserne.

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at skønne over, om lånene er anvendt til formål, der opfylder betingelserne. Dette vil især kunne forekomme, når lånetransaktionerne ligger flere år tilbage i tiden. Der stilles derfor kun krav om, at pensionisten skal sandsynliggøre, at et lån er anvendt til de formål, der opfylder betingelserne.

7.5. Visse boligformer.

Boligudgiften kan for visse boligformers vedkommende ikke umiddelbart opgøres efter de almindelige regler.

I henhold til § 17 er der derfor i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 484 af 30. august 1982 om opgørelse af boligudgiften for pensionister, omfattet af § 17 i boligstøtteloven optaget som bilag 3, fastsat særlige regler om:

1) opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer,

2) opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og

3) ret til boligydelse for en pensionist, der bor i eenfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab el. lign., hvori pensionisten ejer aktier, anparter el. lign.

7.6. To- og flerfamilieshuse.

Ved et flerfamilieshus forstås en udlejningsejendom med mere end to lejligheder. Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af lejlighederne i et flerfamilieshus, som pensionisten ejer, kan ikke opgøres efter de almindelige regler i lovens §§ 14 og 15.

Tofamilieshuse.

Boligudgiften for en beboelseslejlighed i et tofamilieshus opgøres efter reglerne for eenfamilieshuse, jfr. lovens §§ 14 og 15.

Flerfamilieshuse.

Boligudgiften fastsættes til den lejeværdi, som skattemyndighederne senest har fastsat. Samme fremgangsmåde anvendes, hvis så stor en del af boligen af pensionisten eller af andre, altså også andre end husstandsmedlemmer, anvendes til erhvervsformål, at skattemyndigheden har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen.

Hvis skattemyndighederne ikke har fastsat en lejeværdi for pensionistens bolig eller beboelsesdel, fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn. Den leje, som pensionisten modtager ved udleje af den eller de lejligheder, der i øvrigt findes i lejligheden, vil kunne være vejledende ved kommunalbestyrelsens skøn.

Den senest fastsatte lejeværdi vil normalt være den lejeværdi, der er fastsat samtidig med den skattepligtige indtægt for det senest slutlignede indkomstår. Er der på et senere tidspunkt fastsat en lejeværdi, anvendes denne som boligudgift.

Såfremt størrelsen af lejeværdien ikke foreligger, må udbetaling af boligydelse ske ae conto, således at efterregulering skal foretages, når de endelige oplysninger foreligger. Den enkelte boligydelsesmodtager skal i forbindelse med udbetalingen af kommunen gøres opmærksom på, at der er tale om ae conto udbetaling, og at regulering vil finde sted.

Hvis pensionisten udlejer en del af sin bolig, uden at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for den tiloversblevne del af boligen, fastsætter kommunalbestyrelsen et lejebeløb efter de almindelige regler herom, jfr. pkt. 7.2. E. Dette beløb fratrækkes den fastsatte lejeværdi.

Den således opgjorte boligudgift benyttes herefter til beregning af boligydelse efter de almindelige regler. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 28 med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, jfr. pkt. 10.4.

7.7. Stuehus til en landbrugsejendom.

Ved en landbrugsejendom forstås her en ejendom, der af vurderingsrådet er anset som en landbrugsejendom i henhold til § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

For en pensionist, der bor i stuehus til en landbrugsejendom, benyttes en opgørelse, der følger de almindelige principper i et vist omfang. Der opgøres således både en udgift, der svarer til de i § 14 nævnte beløb for pålignede ejendomsskatter, udgifter til ejendommens drift, samt udlejningsindtægter, og en udgift, der svarer til de i § 15 nævnte prioritetsudgifter m.v.

Det beløb, der kan medregnes som udgift til ejendomsskatter, er den del af de på hele ejendommen pålignede ejendomsskatter for det senest afsluttede kalenderår, der kan henføres til den til stuehuset hørende grund.

Det beløb, der medregnes som udgifter i stuehusets drift og vedligeholdelse, er det for andre ejerboliger i § 14, stk. 1, nr. 2, angivne standardbeløb, jfr. pkt. 7.1.

Skat af overskud og skattefordel af underskud, jfr. lovens § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, indgår ikke i beregningen af boligudgiften.

Prioritetsudgifter m.v. opgøres som i lovens § 15, det vil sige at der medregnes 80 pct. af udgiften til renter og afdrag på lån i ejendommen, samt udgiften til vej- og kloakbidrag m.v. Udgiften opgøres for hele landbrugsejendommen under eet, hvorefter der ud fra vurderingsrådets vurdering af stuehuset og af hele ejendommen foretages en opgørelse af, hvor stor en del af udgiften, der kan henføres til stuehuset.

For de lån, der kun anerkendes, hvis ejeren godtgør et bestemt låneformål, jfr. pkt. 7.5., a)-c), og § 4, stk. 1, nr. 3, i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter lovens § 15 sker der ingen forholdsmæssig reduktion. Der kan således medregnes 80 pct. af udgiften til renter og afdrag.

Udlejningsindtægterne opgøres som for andre ejerboliger og fratrækkes de opgjorte udgifter, jfr. i øvrigt pkt. 7.2. E.

Pensionistens boligudgift udgør herefter summen af de således opgjorte beløb for pålignede ejendomsskatter, udgifter til stuehusets drift og vedligeholdelse samt den beregnede del af de efter § 15 opgjorte udgifter, fratrukket eventuelle udlejningsindtægter. Der sondres således ikke mellem tilskudsberettigende og låneberettigende udgifter .

Den således opgjorte boligudgift benyttes herefter til beregning af boligydelse efter de almindelige regler. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 28 med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, jfr. pkt. 10.4.

Hvis pensionisten eller et andet medlem af husstanden anvender en del af stuehuset til erhvervsformål, og har skattemyndighederne fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, benyttes ovenstående beregningsmåde ikke. I stedet anvendes den af skattemyndigheden fastsatte lejeværdi for beboelsesdelen som boligudgift.

Anvender pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af stuehuset til erhvervsformål, men ikke så stor en del, at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, opgøres boligudgiften på samme måde, som hvis stuehuset udelukkende anvendes til beboelse, hvorefter den reduceres med et beløb, der fastsættes af kommunalbestyrelsen efter et skøn over forholdet mellem beboelse og erhverv.

7.8. Blandet beboelse og erhverv.

Hvis pensionisten har udlejet eller fremlejet en del af sin bolig, opgøres indtægterne ved frem- eller udlejningen efter reglerne i § 9, stk. 2 (lejeboliger), eller § 14, stk. 2, nr. 2 (ejerboliger). Dette gælder, uanset om det udlejede eller fremlejede benyttes til erhverv eller andet formål.

Benytter pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af boligen til erhvervsformål, anvendes i stedet nedenstående regler ved opgørelse af boligudgiften for henholdsvis erhvervsvirksomhed i lejeboliger og ejerboliger.

Boligudgiften for en lejebolig, som pensionisten delvis benytter til erhvervsformål, opgøres efter de almindelige regler i §§ 11-12, men den del af lejen, som skattemyndighederne har godkendt som en driftsomkostning ved udøvelse af erhvervet, fratrækkes.

På grundlag af dette udgiftsbeløb beregnes boligydelse efter de almindelige regler.

For ejerboliger afhænger opgørelsesmetoden af, hvor stor en del af boligen, der benyttes til erhvervsformål.

Hvis en del af boligen benyttes til erhvervsformål, og har skattemyndighederne har fastsat et lejeværdibeløb for beboelsesdelen, lægges dette beløb til grund. Halvdelen af beløbet anses som boligudgift efter § 14, det vil sige som tilskudsberettigende udgift. Den anden halvdel anses som boligudgift efter § 15, dog fratrækkes eventuelle indtægter ved udlejningen, jfr. pkt. 7.2. E.

Anvender pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af boligen til erhverv, men ikke så stor en del, at skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, opgøres boligudgiften først efter de almindelige regler i §§ 14 og 15, jfr. pkt. 7.2.-7.3. Disse beløb reduceres hver for sig med et beløb, der er fastsat af kommunalbestyrelsen efter et skøn over forholdet mellem beboelse og erhverv. Boligydelsen beregnes herefter på sædvanlig måde med tilskud for udgifterne efter § 14 og lån for udgifter efter § 15.

7.9. Enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab el. lign., hvori pensionisten ejer aktier, anparter el. lign.

Efter § 17, nr. 3, kan der fastsættes regler om ret til boligydelse for denne kategori af boligformer. Baggrunden er, at pensionisten i kraft af at eje aktier, anparter eller lignende kan have en indflydelse på fastsættelsen af boligudgiften.

Ved boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 484 af 30. august 1982 efter § 17, der er optaget som bilag 3, er det fastsat, at boligudgiften beregnes efter de almindelige regler i §§ 11-12.

Der er herved taget hensyn til, at kommunalbestyrelsen i henhold til § 16, stk. 2, jfr. § 12, har hjemmel til under visse omstændigheder at nedsætte boligudgiften eller bestemme, at boligydelsen ikke kan ydes eller kun kan udbetales med et nedsat beløb.

Boligydelse beregnes efter de almindelige regler på grundlag af den opgjorte boligudgift, jfr. afsnit 6. Den beregnede boligydelse udbetales ifølge § 28 med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, jfr. pkt. 10.4.

7.10. Fælles regler.

Kommunalbestyrelsen fastsætter herefter boligudgiften og lejebeløb efter et skøn i følgende tilfælde:

1) hvis der ikke er fastsat en lejeværdi af skattemyndighederne, når boligydelsen skal beregnes, jfr. pkt. 7.6.,

2) hvis der ikke foreligger nogen vurdering af vedkommende stuehus til en landbrugsejendom, når boligydelsen skal beregnes, jfr. pkt. 7.7.,

3) hvis der, når boligydelsen skal opgøres, ikke af skattemyndighederne er truffet afgørelse om, hvor stor en del af lejen, der kan anerkendes som en driftsomkostning ved erhvervet, jfr. pkt. 7.8.,

4) hvis der er sket væsentlige ændringer af pensionistens benyttelse af boligen til erhvervsformål i forhold til den benyttelse, som skattemyndighederne har taget stilling til, jfr. pkt. 7.8., og

5) hvis pensionisten udlejer en del af sin bolig, uden at lejeindtægten er kommet til fradrag efter §§ 1-8 i bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften for pensionister, omfattet af lovens § 17 fastsætter kommunalbestyrelsen et lejebeløb, der fratrækkes boligudgiften, jfr. pkt. 7.2. E.

Dette kan forekomme, hvor boligudgiften ikke er opgjort på grundlag af lovens §§ 11-15, men i stedet er opgjort på grundlag af en lejeværdi, jfr. bekendtgørelsens § 2, § 4, stk. 3, og § 6, stk. 1 og 2.

7.11. Nedsættelse eller bortfald af boligydelsen.

Ifølge § 16, stk. 2, gælder bestemmelsen i § 12 også for pensionister i ejerbolig. Kommunalbestyrelsen kan således også for ejere bestemme, at boligydelsen ikke kan ydes eller kun kan udbetales med et nedsat beløb, når boligudgiften overstiger halvdelen af pensionistens husstandsindkomst.

Bestemmelsen er for så vidt angår lejere behandlet i pkt. 6.12. (For ejere må det på grund af ejerboligens særlige forhold herudover tages i betragtning, at fradragsretten for renteudgifter, jfr. § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om socialindkomst i sig selv kan medføre, at socialindkomsten er relativt lav).

Efter § 2, stk. 2, nr. 5, i lov om socialindkomst fratrækkes ved opgørelse af socialindkomsten de ejendomsskatter, fradrag for vedligeholdelse samt standardfradrag vedrørende ejerboliger, der fratrækkes lejeværdien ved opgørelse af overskud eller underskud af fast ejendom i forbindelse med opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst.

Fradragsretten for renteudgifter kan således medføre, at boligudgiften overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Dette vil ikke i sig selv kunne betinge, at der træffes beslutning om udbetaling af mindre end fuld boligydelse under henvisning til § 12. Såfremt der er ekstraordinært store lån i ejendommen, kan der imidlertid blive tale om i henhold til § 15 at undersøge, om samtlige renter og afdrag på lån i ejendommen skal medregnes ved opgørelsen af boligudgiften, jfr. pkt. 7.3. ovenfor.

7.12. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift.

I § 21 er der fastsat et maksimum for den årlige boligudgift, der kan lægges til grund ved beregning af boligydelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 12.6.

Afsnit 8

8.1. Lovens beregningsprincip.

Beregning af boligstøtte forudsætter kendskab til ansøgerens boligudgift, husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, samt antallet af værelser i boligen.

Loven fastsætter et såkaldt grænsebeløb, der bestemmes efter den enkelte husstands indkomst- og familieforhold. Grænsebeløbet er udtryk for, hvad ansøgeren selv skal betale af sin boligudgift og således, hvad lejen mindst skal udgøre, før boligstøtte kan ydes, jfr. lovens § 18.

Er lejen højere end grænsebeløbet, og grænsebeløbet højere end det til enhver tid gældende minimumsbeløb for den årlige boligstøtte, kan der ydes boligstøtte. Når lejen svarer til grænsebeløbet eller når den er lavere, kan der ikke ydes boligstøtte.

Fremgangsmåden ved beregningen af ydelsen kan i hovedtræk skitseres således:

Først opgøres ansøgerens boligudgift. Der gælder forskellige regler for lejere og ejere, jfr. lovens §§ 11-17 og cirkulærets afsnit 6 og 7. Boligudgiften, hvoraf boligstøtten beregnes, kan dog i intet tilfælde overstige et bestemt maksimumsbeløb, jfr. lovens § 21 og cirkulærets pkt. 12.6.

Derefter opgøres ansøgerens husstandsindkomst, det vil sige den samlede indkomst for alle personer i husstanden, jfr. lovens § 7 og cirkulærets afsnit 4. Ved opgørelse af indkomsten har det betydning, hvor mange børn der er i husstanden, idet der for hvert barn foretages et nedslag i husstandens indkomst.

Når husstandsindkomsten er opgjort, kan grænsebeløbet beregnes, det vil sige det beløb, ansøgeren mindst selv skal dække af sin boligudgift. Grænsebeløbet udgør en procentdel af husstandsindkomsten.

Procentens størrelse afhænger af antallet af værelser i boligen og boligens areal, antallet af husstandsmedlemmer og af husstandsindkomstens størrelse.

Når boligudgiften og grænsebeløbet er fastlagt, kan størrelsen af boligstøtten beregnes. Dette sker ved at trække grænsebeløbet fra boligudgiften. Det forskelsbeløb, der herved fremkommer, udbetales fuldt ud, hvor der er tale om boligydelse til pensionister, jfr. lovens § 18, stk. 2.

Derimod kan boligsikring ikke overstige 3/4 af forskellen mellem grænsebeløbet og lejen, jfr. lovens § 18, stk. 3 og for husstande uden børn kan boligsikring ikke oversige 15 pct. af lejen, jfr. lovens § 18, stk. 4.

Den årlige støtte, der ikke kan være større end et maksimumsbeløb på 14.160 kr., jfr. lovens § 22, kan udbetales i form af enten et tilskud, et tilskud kombineret med et lån, eller alene i form af et lån, jfr. lovens §§ 26-28 og cirkulærets pkt. 10.1.-10.2. Samtidig er det fastsat, at boligstøtte i form af tilskud ikke kan udbetales med et årligt beløb, der er mindre end 480 kr., jfr. lovens § 29. Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån udgør 840 kr., jfr. lovens § 30.

Der er endvidere særlige beløbsgrænser, der omtales nærmere i pkt. 8.2.

8.2. Beregning af grænsebeløbet.

Grænsebeløbet beregnes på grundlag af husstandsindkomsten, jfr. cirkulærets afsnit 4.

Grænsebeløbet udgør efter § 18, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indtægtsgrænse på 45.200 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Ansøgeren selv skal således som hovedregel kun afholde 15 pct./25 pct. af husstandsindkomsten som boligudgift.

Hovedreglen om et grænsebeløb på 15 pct./25 pct. af husstandsindkomsten fraviges dog på to punkter:

a) Grænsebeløbet kan efter § 18, stk. 1, 2. pkt., ikke være mindre end et minimumsbeløb på 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1, nr. 4. Hvis det beregnede grænsebeløb er mindre end minimumsbeløbet, sættes grænsebeløbet op til dette beløb. Dette kan være aktuelt, hvis ansøgerens indkomst er meget lav på grund af skattemæssige fradrag, eller måske direkte negativ, f. eks. som følge af et fradragsberettiget underskud i ansøgerens erhvervsvirksomhed, jfr. i denne forbindelse pkt. 6.12. om forholdet mellem boligudgift og husstandsindkomst. Bestemmelsen betyder, at der ikke kan udbetales boligstøtte, hvis den opgjorte boligudgift er mindre end minimumsbeløbet for grænsebeløbet.

b) Grænsebeløbet forhøjes, jfr. § 19, hvis boligen er for stor i forhold til husstanden. Boligen er som udgangspunkt efter loven for stor, når værelsesantallet overstiger antallet af husstandsmedlemmer med mere end eet. En enlig kan således have 2 værelser, og et ægtepar 3 værelser, uden at grænsebeløbet forhøjes. Om opgørelsen af værelsesantallet henvises til pkt. 8.5. Om opgørelsen af antallet af husstandsmedlemmer henvises til afsnit 3.

Uanset antallet af værelser er det efter lovens § 19, stk. 2, fastsat, at man, for at tilgodese boligtagere i små boliger opdelt i mange beboelsesrum, ved beregning af boligstøtte skal tage hensyn til størrelsen af beboelsesarealet, dvs. boligens bruttoetageareal, som det fremgår af bygnings- og boligregistret. (B.B.R.).

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lejerens oplysninger til boligstøttekontoret om det lejedes areal og tilsvarende oplysninger fra bygnings- og boligregistret må det påhvile boligstøttemodtageren at godtgøre, at det lejedes bruttoetageareal faktisk er mindre end indberettet af ejendommens ejer til bygning- og boligregistret.

Bestemmelsen indebærer, at boliger på til og med 60 m2 bruttoetageareal ved fastlæggelsen af grænsebeløbet anses for at have 2 værelser uanset værelsesantallet. På tilsvarende måde forudsættes boliger på 61 m2 bruttoetageareal til og med 75 m2 bruttoetageareal at være på højst 3 værelser, mens boliger på 76 m2 bruttoetageareal til og med 90 m2 bruttoetageareal højst anses for at være på 4 værelser.

Afhængigt af, hvad der er gunstigst for boligtageren, skal anvendes enten det faktiske antal værelser i boligen eller det antal værelser, der svarer til de fastsatte arealgrænser. Således vil eksempelvis en 4 værelses bolig på 59 m2 bruttoetageareal blive betragtet som en 2 værelses bolig, mens en 5 værelses bolig på 71 m2 bruttoetageareal vil blive betragtet som en 3 værelses bolig. Hvis bruttoetagearealet overstiger 90 m2, anvendes det faktiske værelsesantal.

For at imødekomme de stærkt bevægelseshæmmedes særlige behov, forøges de nævnte arealgrænser med 15 m2 bruttoetageareal, såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, jfr. lovens § 19, stk. 3.

Således vil en 4 værelses bolig på 72 m2 bruttoetageareal blive betragtet som en 2 værelses bolig, og f. eks. vil en 5 værelses bolig på 84 m2 bruttoetageareal blive betragtet som en 3 værelses bolig. Hvis bruttoetagearealet overstiger 105 m2, anvendes i stedet det faktiske værelsesantal.

Reglerne om kombination af areal og værelsesantal finder kun anvendelse, når boligtageren og dennes husstand alene bebor hele boligen, mens det faktiske antal værelser skal lægges til grund, såfremt et eller flere værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål, jfr. lovens § 19, stk. 4. Det samme gælder, såfremt der for et eller flere børn i husstanden er foretaget en »gunstighedsberegning«, hvorved der er bortset fra et eller flere værelser i boligen samtidig med, at der er bortset fra barnets/børnenes indkomst, jfr. pkt. 3.1.

Hvis indkomstgrænsen ikke overskrides, men antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 2, udgør grænsebeløbet 20 pct. af husstandsindkomsten. Hvis antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 3 eller flere, udgør det 25 pct.

Hvis både indkomstgrænsen og værelsesnormen overskrides, udgør grænsebeløbet 20 pct. af husstandsindkomsten op til indkomstgrænsen, og 30 pct. af indkomsten derover, såfremt antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 2. Hvis antallet af værelser overstiger antallet af husstandsmedlemmer med 3 eller flere, udgør grænsebeløbet 25 pct. af indkomsten op til indkomstgrænsen og 35 pct. af indkomsten derover.

Opstillet skematisk ser reglerne således ud:

Husstandsindkomst 45.200 kr. over og derunder 45.200 kr.(* 1) (* 2) (* 3) Grænsebeløbet 1 værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer ............ 15 pct. 25 pct. 2 værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer ............ 20 pct. 30 pct. 3 eller flere værelser mere end antallet af husstandsmedlemmer ............ 25 pct. 35 pct. ---------------------------------------------------------------------

8.3. Opgørelse af antallet af værelser.

Antallet af selvstændige værelser i boligen vil således være af afgørende betydning for boligstøttens størrelse.

Opgørelsen af antallet af værelser sker efter følgende regler, idet der tages udgangspunkt i det faktiske antal værelser.

Hvis ansøgeren er en pensionist, der hidtil har fået udbetalt boligsikring, men som skal overgå til boligydelse, lægges det antal værelser til grund, som hidtil har været anvendt ved boligsikringsberegningen.

For lejere lægges som udgangspunkt det antal værelser til grund, som er nævnt i lejekontrakten.

Et værelse, der fra bygningens opførelse er beregnet til beboelsesformål, må som udgangspunkt indgå ved beregningen af boligens størrelse i relation til boligstøtteloven, uanset at boligtageren rent faktisk anvender værelset til andet formål, f. eks. pulterrum.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem det faktiske antal værelser og lejekontrakten, og ansøgeren kan godtgøre, at denne uoverensstemmelse allerede bestod på overtagelsestidspunktet, vil det faktiske antal værelser kunne lægges til grund.

For ejere anses boligen som udgangspunkt at omfatte det antal værelser, der er oplyst ved anmeldelsen til bygnings- og boligregistret (B.B.R.). Der kan indhentes oplysninger herom direkte fra registret.

En ændring af værelsesantallet efter indgåelse af lejemålet eller anmeldelsen til bygnings- og boligregistret vil ikke kunne danne grundlag for nedsættelse af værelsesantallet ved beregningen af boligstøtten. Et ændret værelsesantal vil dog i sjældne undtagelsestilfælde kunne lægges til grund ved beregning af boligstøtte. Hertil må kræves, at ændringen er sket i overensstemmelse med bygnings-, bistands- og lejelovgivningen, f. eks. fordi ændringen er sket for at lette bevægelseshæmmedes ophold i boligen.

Et rum skal være adskilt fra boligens øvrige rum med væg og/eller dør, for at rummet kan betragtes som et værelse.

2 rum med åben forbindelse, der ikke umiddelbart kan lukkes ved indsætning af dør, f. eks. forbundet med en bue, må således betragtes som eet værelse. Som værelse betragtes ikke entree, badeværelse, pulterrum eller lignende sekundære rum. Et køkken betragtes heller ikke som et værelse, medmindre køkkenlokalets størrelse og øvrige anvendelsesmuligheder gør dette naturligt. En spiseforstue eller et alrum skal medregnes som værelse, hvis det ved væg og/eller dør er adskilt fra boligens øvrige beboelsesrum, uagtet at man i relation til anden lovgivning, f. eks. i forbindelse med tilsagn om rentesikring, rentebidrag og statsgaranti til byggeriets opførelse accepterer boligen indeholdende enten flere eller færre værelser.

Værelserne skal i almindelighed ligge i tilknytning til hinanden. Hvis der til en lejlighed i en etagebebyggelse hører et supplementsrum eller et ekstra værelse i tagetagen, kan dette værelse dog medregnes i lejlighedens værelsesantal.

8.4. Ændring i antallet af husstandsmedlemmer.

Efter reglerne i § 20 kan man i visse tilfælde undlade at forhøje grænsebeløbet for pensionister, selv om antallet af husstandsmedlemmer bliver formindsket.

Efter § 20, stk. 1, nr. 1, forhøjes grænsebeløbet således ikke ved den ændring af forholdet mellem antallet af værelser og antallet af husstandsmedlemmer, der er en følge af, at pensionistens ægtefælle dør.

Grænsebeløbet forhøjes heller ikke som følge af, at samlivet ophæves ved, at pensionistens ægtefælle optages på plejehjem, institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, psykiatrisk institution, eller ved bestemmelse om ægtefællens optagelse på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus, jfr. lovens § 20, stk. 1, nr. 2.

Ved institution for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap forstås en institution, der er anerkendt i henhold til § 112, stk. 1, i lov om social bistand. Ved psykiatrisk institution forstås en institution som omhandlet i § 2, stk. 1, i lov om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne.

Bestemmelserne i § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter ikke skilsmisse, separation eller faktisk samlivsophævelse.

Det er efter 1. januar 1983 ikke længere en betingelse, at ægteskabet havde bestået i de sidste 5 år.

Ægteskabslignende forhold ligestilles efter § 20, stk. 1, nr. 3 og 4, med ægteskab.

Endvidere omfatter bestemmelserne fra 1. januar 1983 også andre former for husstandsfællesskab, det vil sige søskende, børn, venner m.fl. som opretholder fælles husstand med pensionisten. Det er dog efter § 20, stk. 2, en betingelse, at husstandsfællesskabet har bestået i de sidste 5 år.

Ved afgørelsen af, om der er tale om husstandsfællesskab, er de 5 års varighed, som under alle omstændigheder kræves, for at reglen kan anvendes, i sig selv et vægtigt indicium.

8.5. Beregningseksempel.

Den lempelse i beregningen af grænsebeløbet, der følger af § 20, stk. 1, fastholdes ved senere ændringer i husstandens sammensætning, således som det fremgår af følgende eksempel:

Et ægtepar, hvoraf den ene er pensionist, bor i en 4-værelses bolig med eet hjemmeboende barn. Da der kun er 1 overskydende værelse, udgør grænsebeløbet 15 pct. af husstandsindkomsten. Når pensionistens ægtefælle dør, bliver der 2 overskydende værelser i boligen, men grænsebeløbet skal uændret udgøre 15 pct.

Når barnet flytter hjemmefra, har pensionisten 3 overskydende værelser. Efter reglen i § 19 skulle grænsebeløbet derfor udgøre 25 pct. af husstandsindkomsten, men da grænsebeløbet i medfør af § 20 ikke skulle forhøjes ved ægtefællens død, skal den nu kun sættes op til 20 pct.

Reglen i § 20 gælder, hvis den tilbageblevne part modtog pension eller forskud på pension på tidspunktet for dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v.

Hvis den tilbageblevne part opnår status som pensionist i forbindelse med dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v., er betingelsen om, at den tilbageblevne er pensionist, også opfyldt. Dette vil være tilfældet, hvor hustruen opnår ret til enkepension eller folkepension, eventuelt i fortsættelse af, at der er ydet hustrutillæg til den afdøde eller fraflyttede ægtefælles pension.

Den tilbageblevne part anses også som pensionist, selvom den pågældende først får tillagt pension på et senere tidspunkt, men med virkning fra tiden før dødsfaldet eller plejehjemsanbringelsen m.v. Det vil kunne ske f. eks. i tilfælde, hvor den tilbageblevne har søgt invalidepension før ægtefællens død, og senere - uden at have modtaget forskud på pensionen - får denne tilkendt med virkning fra begæringens dato.

Det er ikke nogen betingelse, at der inden ændring af antallet af husstandsmedlemmer er udbetalt boligstøtte til husstanden. Dette er udtryk for en lempelse af hidtidig praksis. Bestemmelsen i § 20 finder således anvendelse, uanset om der tidligere er udbetalt boligstøtte, forudsat at husstanden for det første opfylder kravene til personkredsen, jfr. lovens § 2 og cirkulærets pkt. 2.2., både før og efter ændring af antallet af husstandsmedlemmer.

Endvidere er det en betingelse i forbindelse med ændring af antallet af husstandsmedlemmer, at den efterlevende ægtefælle rent faktisk i umiddelbar tilknytning hertil modtager boligstøtte. Såfremt denne ordning afbrydes vil disse lempelige regler ikke senere finde anvendelse.

Afsnit 9

9.1. Personkredsen.

Berettiget til boligstøtte efter lovens § 24 er boligtagere, der genhuses efter at have mistet deres hidtidige lejebolig på grund af det offentliges krav, nemlig som følge af:

a. en sanering,

b. en beslutning i medfør af lov om boligtilsyn,

c. gennemførelse af gade og vejanlæg og andre offentlige anlæg, eller

d. situationer hvor lejere må fraflytte deres boliger som følge af, at bygningen skal nedrives, fordi den er brandfarlig, jfr. brandsikringsloven.

At blive genhuset vil sige, at boligtageren har fået anvist anden lejlighed gennem en kommunalbestyrelse, et erstatningsbolig- eller samarbejdsudvalg efter saneringsloven eller et saneringsselskab, fordi den hidtidige bolig har måttet rømmes af en af de førnævnte grunde.

Hvis en boligtager bliver midlertidig genhuset, f.eks. ved ophold på hotel eller lignende, betragtes dette - efter ophør af den midlertidige genhusning - også som genhusning, og boligtageren er herefter berettiget til boligstøtte. Midlertidig genhusning forudsætter dog kun at finde sted, hvor der er tale om en på forhånd fastsat kortere periode, og hvor der er sikkerhed for, at der vil blive ledige lejemål, eksempelvis ved opsagte lejemål eller ved færdiggørelse af en større nybebyggelse. Ledige lejemål må endvidere skønnes at kunne opfylde betingelserne for at kunne anses for passende i henseende til størrelse og leje efter boligtagerens økonomi og familieforhold, jfr. nedenfor.

Det er en forudsætning for ydelse af saneringsboligstøtte, at der sker genhusning fra een lejlighed til en anden, hvorfor boligtagere, der genhuses fra et enkeltværelse, ikke vil være berettiget til saneringsboligstøtte.

Også lejere, der selv skaffer sig en bolig, eller som efter at være blevet genhuset ønsker sig en anden bolig, kan få boligstøtte efter disse regler, idet det forudsættes, at kommunalbestyrelsen yder boligstøtte efter reglerne, når betingelserne herfor i øvrigt er til stede, og kommunalbestyrelsen finder lejerens disposition rimelig under hensyn til forholdene. Der tænkes herved f. eks. på, om det er rimeligt, når hensyn tages til, hvornår lejligheden skal rømmes. Det er yderligere en betingelse, at lejligheden, hvortil boligstøtte søges, skønnes passende i henseende til størrelse og husleje efter lejerens økonomi og familieforhold. Kommunalbestyrelsens afgørelse bør træffes i samråd med den myndighed, hvorunder nedlæggelse af lejerens hidtidige bolig sorterer (saneringsselskab, boligkommission eller kommunalbestyrelsen i lejerens hidtidige bopælskommune), jfr. § 24, stk. 2.

Også boligtagere, hvis lejligheder forbedres, herunder udvides, i henhold til en godkendt saneringsplan, har ret til denne boligstøtte, jfr. § 24, stk. 3. Reglerne finder således også anvendelse ved saneringsprojekter, der er baseret på frivillighed. Lejere, der fraflytter en lejlighed i ejendommen - hvad enten de flytter til en lejlighed i samme ejendom eller til en lejlighed i en anden ejendom for at stille den til rådighed for et forsøgsprojekt f. eks. vedrørende boligforbedring - vil være berettigede til saneringsboligstøtte i det omfang, den fraflyttede lejlighed skal gennemgå sådanne ombygninger, at den i en længere periode vil være ubeboelig.

Dette indebærer, at husstande, der ved en sanering bliver boende i den hidtidige, men forbedrede bolig, får ret til denne form for boligstøtte.

9.2. Saneringsboligstøtte.

Boligstøtte efter § 24 til husstande, der mister deres lejebolig på grund af offentlige indgreb, eller hvis leje stiger som følge heraf, har til formål at sikre, at husstandens økonomi ikke pludselig ændres som følge af ændring i lejens størrelse. Derfor ydes boligstøtte i princippet på grundlag af forskellen mellem hidtidig og fremtidig leje, uanset husstandens indkomst.

Der stilles ikke krav om, at boligstøttemodtageren på tidspunktet for saneringen modtager boligstøtte efter lovens kap. 4.

Boligstøtten udgør det første år forskellen mellem hidtidig og fremtidig leje, det vil sige den sidste måneds leje i hidtidig bolig i forhold til den første måneds leje i fremtidig bolig. Hvor boligmodtageren forbliver i hidtidig bolig, er ydelsen forskellen mellem lejen før og efter forbedringens gennemførelse. Ved leje forstås den leje, der i øvrigt anvendes ved boligstøtteberegningen, jfr. afsnit 6.

Får lejeren boligstøtte i den hidtidige lejlighed efter de almindelige regler, skal man ved beregningen af hidtidig leje anvende den leje, som lejeren selv betaler.

Boligstøtten udgør som nævnt forskellen mellem lejen på genhusningstidspunktet i den gamle og den nye lejlighed. Senere lejeforhøjelser i den nye lejlighed kan ikke medføre, at ydelsen forhøjes. Hvis der ved indflytningen er varslet lejeforhøjelse, skal den forhøjede leje lægges til grund ved beregningen fra det tidspunkt, hvor den forhøjede leje første gang betales.

Ydelsen nedsættes hvert år med 10 pct. af første års ydelse, når lejen på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af boligtagerens husstandsindkomst, jfr. lovens § 7, og med 20 pct. i andre tilfælde.

Den særlige boligstøtte kan således højst ydes i henholdsvis 10 og 5 år fra flytningen, og det er således husstandsindkomsten på det oprindelige genhusningstidspunkt, der er afgørende for, om aftrapningen skal finde sted over 10 eller 5 år.

Boligstøttens størrelse er uafhængig af senere ændringer i husstandens indkomst, sammensætning og lejen.

Bortset fra disse undtagelser fra lovens almindelige systematik gælder samme betingelser for boligstøtte efter disse regler som for boligstøtte i almindelighed.

Indtil 1. januar 1983 skal man således foretage reduktion for overskydende rum. Der skal ske sammenligning mellem den hidtidige leje efter reduktion af overskydende rum og efter fradrag af eventuel boligstøtte og den forhøjede leje, der ligeledes reduceres for overskydende rum.

Hvis lejligheden er for stor, får dette efter 1. januar 1983 dog ikke indflydelse på beregningen af saneringsstøtten.

Adgangen til at nedsætte lejen, hvis den nye lejlighed er for stor, er bortfaldet som konsekvens af, at for mange værelser generelt kun har indflydelse på egenbetalingen. Det vil typisk være i de situationer, hvor en lejer selv har skaffet sig en ny bolig, eller hvor en genhuset lejer ønsker en anden bolig, at lejligheden er for stor. Kommunalbestyrelsen har i disse situationer mulighed for i grelle tilfælde at nægte at yde boligstøtte efter § 24, stk. 1.

Såfremt lejen skønnes for høj, jfr. lovens § 11, stk. 5, fastsættes den særlige boligstøtte i forhold til den reducerede leje, som kommunalbestyrelsen godkender, jfr. tillige pkt. 6.8.-6.11.

Træffer en kommunalbestyrelse i overensstemmelse med pkt. 9.1. beslutning om at yde boligstøtte til en boligtager, der efter at være blevet genhuset ønsker sig en anden bolig, beregnes boligstøtte til den nye lejlighed, som om der ved genhusningen var sket direkte indflytning heri.

Dette indebærer, at det er lejen i den oprindelige lejlighed, der skal sammenlignes med den nu ønskede lejligheds leje, og at det er husstandsindkomsten på det oprindelige genhusningstidspunkt, der er afgørende for, om aftrapning af ydelsen skal ske over 5 eller 10 år. Endelig indebærer det, at den forløbne tid medregnes i aftrapningsperioden. Er der således forløbet 2 år siden genhusningen, og skal ydelsen i den nye lejlighed aftrappes over 5 år, vil der kun kunne udbetales boligstøtte efter denne bestemmelse i yderligere 3 år.

9.3. Overgang fra boligstøtte efter lovens § 24 til almindelig boligstøtte efter lovens kap. 4.

Ordningen får virkning fra indflytningen, og nedsættelse af ydelsen efter de herom gældende regler foretages hver gang, der er forløbet et år fra indflytningstidspunktet. Hvis boligtageren, inden aftrapningen er fuldt afviklet, vil kunne opnå højere boligstøtte efter lovens almindelige regler, finder disse anvendelse. Undersøgelse heraf foretages hvert år pr. 1. januar ved den almindelige omregning af boligstøtten, idet de pågældende går ind i det almindelige boligstøttesystem, når dette er mere gunstigt.

Det er i lovens § 24, stk. 4, 3. pkt., præciseret, at lejere går over til at modtage almindelig boligstøtte, når dette viser sig gunstigst, og at de ikke på et senere tidspunkt kan kræve den tidligere udbetalte saneringsboligstøtte genoptaget.

9.4. Forbedringsboligstøtte.

For at lette forbedring og fornyelse af den ældre boligmasse, blev der pr. 1. januar 1980 indført adgang til ved større forbedringer at opnå boligstøtte efter genhusningsreglerne, men dog således, at lejeren selv skulle betale halvdelen af forhøjelsen.

For lejeren betød det, at den særlige forbedringsboligstøtte i § 24, stk. 3, udvidedes til også at omfatte andre større forbedringer end sådanne, der hidrører fra offentlige krav.

Der stilles ikke krav om, at boligstøttemodtageren på tidspunktet for forbedringsforhøjelsens ikrafttræden modtager boligstøtte efter lovens kap. 4.

Efter reglen skal lejeren have krav på særlig boligstøtte i stedet for almindelig boligstøtte, når lejen efter 1. januar 1980 som følge af forbedringer forhøjes med mere end 30 kr. pr. m2.

Forbedringsboligstøtten udgør halvdelen af lejeforhøjelsen for forbedringen, når forbedringsforhøjelsen udgør mere end 60 kr. pr. m2.

Er forbedringsforhøjelsen mellem 30 og 60 kr. pr. m2, skal lejeren dog mindst betale 30 kr. pr. m2 selv.

Reglerne gælder også, hvis flere forbedringer gennemføres successivt, idet lejeforhøjelsen som følge af forbedringer, der gennemføres med indtil 3 års mellemrum i samme lejlighed, indgår i beregningen.

Ved beregningen af forbedringsboligstøtten sammenlignes lejen efter forbedringen med lejen og indkomsten på tidspunktet umiddelbart før den første forbedringsforhøjelses ikrafttræden. Også en udvidelse af det lejede areal anses for en forbedring, der berettiger til støtte efter disse regler.

Grænsen mellem på den ene side forbedringsarbejder og på den anden side henholdsvis vedligeholdelses- og renholdelsesarbejder er ikke skarp. Visse retningslinier kan dog opstilles for hvilke arbejder, der henhører under hver af de 3 kategorier, ligesom en række typeeksempler kan nævnes.

Det afgørende kriterium for, om et arbejde i en ejendom er at anse for et forbedringsarbejde , er som udgangspunkt, om der tilføjes det lejede en brugsværdiforøgelse. Der vil således være tale om en forbedring af det lejede, hvis udlejeren stiller nye ydelser til lejerens disposition, f. eks. ved installation af centralvarme, bad og toilet. Sådanne større forbedringsarbejder vil desuden i privat udlejningsbyggeri typisk være omfattet af reguleringslovens/boligreguleringslovens §§ 23 eller 24, således at det af varslingen til lejerne om iværksættelse af arbejderne vil fremgå, at der er tale om forbedringsarbejder. Af typiske mindre forbedringsarbejder kan desuden nævnes foranstaltninger, der øger kapaciteten af ejendommens forsynings- eller afløbsledninger til f. eks. el og vand af hensyn til lejerens brug, opsætning af fællesantenneanlæg samt opsætning af varmemålere eller termostatventiler.

Heroverfor står arbejder, der ikke tilfører det lejede en øget brugsværdi, men opretholder denne, det vil sige vedligeholdelsesarbejder. Som typiske eksempler herpå kan nævnes maling af facader, maling af opgange, reparation af tag, reparation af nedslidt trappebelægning og defekte trin, reparation af tagrender, kitning af vinduer, udvendig maling af træværk eller anden istandsættelse af ejendommen som følge af almindeligt slid og ælde, samt reparationsudgifter vedrørende f. eks. centralvarmeanlæg og lignende, og reparation af køleskabe, vaskemaskiner m.v., jfr. lejelovens § 20, såfremt disse er installerede af udlejeren.

Endelig kan som typiske renholdelsesarbejder nævnes trappevask, vinduespudsning, snerydning og renholdelse af gård- eller haveanlæg.

Såfremt der i en ejendom varsles såvel en forbedringsforhøjelse som en lejeforhøjelse, der skyldes stigende driftsudgifter, til ikrafttræden på samme tidspunkt, skal der ved beregning af forbedringsboligstøtten ses bort fra den del af forhøjelsen, der skyldes stigende driftsudgifter.

Da bestemmelsen tager sigte på at hjælpe lejere, der i forvejen bebor ejendommen, således at de får en mere glidende overgang fra den lave leje til den højere leje i den forbedrede bolig, kan den ikke bruges til at yde støtte til nye lejere, der flytter ind i den forbedrede bolig uden at have beboet den tidligere. Midlertidig fraflytning, medens forbedringen gennemføres, udelukker dog ikke, at bestemmelsen anvendes.

Indtil 1. januar 1983 skal der foretages reduktion for overskydende rum. Der skal ske sammenligning mellem den hidtidige leje efter reduktion af overskydende rum og efter fradrag af eventuel boligstøtte og den forhøjede leje, der ligeledes reduceres for overskydende rum. Halvdelen af denne forskel udbetales som forbedringsboligstøtte, idet lejeren dog selv skal betale mindst 30 kr. pr. m2 af det reducerede boligareal af forhøjelsen.

Boligstøttens størrelse er uafhængig af ændringer i husstandens indkomst, sammensætning og lejen efter indflytningen. Hvis lejligheden er for stor, får dette efter 1. januar 1983 ikke indflydelse på beregningen af forbedringsboligstøtten. Bortset fra denne undtagelse gælder samme betingelser for boligstøtte efter lovens § 25 som for boligstøtte i almindelighed.

Reglen indebærer, at boligstøtte efter denne bestemmelse aftrappes efter samme regler som boligstøtte i medfør af lovens § 24 (cirkulærets pkt. 9.2.), og reglerne om højeste maksimale leje og maksimumsboligstøtte finder tilsvarende anvendelse, jfr. pkt. 12.6. og pkt. 12.7.

Som udgangspunkt aftrappes boligstøtten på grundlag af lejen og husstandsindkomsten på tidspunktet for forbedringsforhøjelsens ikrafttræden.

Aftrapning ved successive forbedringsforhøjelser i 3 års perioden foregår efter følgende retningslinjer:

Hvor en forbedringsforhøjelse er for lille til at udløse forbedringsboligstøtte, således at lejeren først bliver berettiget til forbedringsboligstøtte ved indregning af en senere forbedringsforhøjelse, løber aftrapningsperioden fra tidspunktet for den senere forhøjelses ikrafttræden.

Boligstøttemodtageren er berettiget til forbedringsboligstøtte fra ansøgningstidspunktet, såfremt der ansøges herom inden 3 år efter forbedringsforhøjelsens ikrafttræden.

9.5. Beregningseksempel.

Virkningen af bestemmelsen i § 25 kan illustreres ved følgende eksempel:

Der søges om forbedringsboligstøtte for en husstand uden børn med en husstandsindkomst på 140.000 kr. og en årlig leje inden forbedringsforhøjelsen på 8.000 kr. Efter forbedringen udgør lejen 16.000 kr. Lejligheden, der er på 3 værelser, udgør 80 m2.

A. Boligstøtte i henhold til § 25.

Lejen før forbedrings forhøjelsen ............................................. 8.000 kr. Boligstøtte før forbedring ............................. 0 kr. --------------------------------------------------------------------- Hidtidig leje -boligstøtte ............................. 8.000 kr. Lejen efter forbedrings forhøjelsen ............................................. 16.000 kr. --------------------------------------------------------------------- Forskellen mellem hidtidig leje -boligstøtte og ny leje ................................. 8.000 kr. Halvdelen heraf ......................................... 4.000 kr.

Minimumsbetaling 2.400 kr. (80 m2 ae 30 kr.) får ingen betydning i denne relation.

Da boligstøtte i henhold til § 25 kun udbetales i den udstrækning, boligstøtten herefter overstiger boligstøtte i medfør af lovens almindelige regel i § 18, skal der til sammenligning foretages beregning af boligstøtte i henhold til denne bestemmelse.

B. Boligstøtte i henhold til § 18.

Da boligtageren er uden børn, kan boligstøtte højst udbetales med 15 pct. af lejen på 16.000 kr., i alt 2.400 kr. Da 3/4 af forskellen mellem lejen og grænsebeløbet er negativ, vil der efter § 18 ikke kunne ydes boligstøtte.

Der vil således i den konkrete sag kunne udbetales 4.000 kr. i forbedringsboligstøtte til den pågældende boligstøttemodtager, og dette beløb afrundes i overensstemmelse med lovens regler til 3.996 kr. eller 333 kr. månedlig.

9.6. Overgang fra boligstøtte efter lovens § 25 til almindelig boligstøtte efter lovens kap. 4.

Ordningen får virkning fra forbedringsforhøjelsens ikrafttræden, og nedsættelse af ydelsen efter de herom gældende regler foretages hver gang, der er forløbet et år fra dette tidspunkt. Hvis boligtageren, inden aftrapningen er fuldt afviklet, vil kunne opnå højere boligstøtte efter lovens almindelige regler, finder disse anvendelse, jfr. lovens § 25, stk. 2, og § 24, stk. 4, 3. pkt.

Det er i loven præciseret, at boligstøttemodtagere overgår til almindelig boligstøtte, når dette viser sig gunstigst, og at de ikke på et senere tidspunkt kan kræve den tidligere udbetalte forbedringsboligstøtte genoptaget.

9.7. Beløbsgrænser m.v.

Når boligstøtte beregnes efter disse regler, skal der som udgangspunkt regnes med en hidtidig leje på 4.100 kr., selv om den faktiske leje er lavere, jfr. § 34, stk. 1, nr. 4. Beløbet forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver 3 points' udsving udover 100 i reguleringspristallet for juli, og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. § 34, stk. 1 og 2.

Den maksimale årlige boligstøtte er også efter disse regler 14.160 kr., jfr. § 22 og cirkulærets pkt. 12.7. Beløbet forhøjes med 25 pct., hvis der i husstanden er 4 børn eller flere, medmindre kommunalbestyrelsen godkender, at der udbetales et højere beløb, jfr. § 22, stk. 2.

Det bemærkes, at der ikke i disse sager kan ske forhøjelse med 50 pct., hvor boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede.

Maksimumsbeløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet for juli udover 100 og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. § 34, stk. 1 og 2.

Hvor kommunalbestyrelsen ikke har dispenseret, er det maksimum, der gælder på genhusningstidspunktet, afgørende. Der sker ikke nogen ændring af ydelsen efter § 24, selv om maksimum i § 22, stk. 1, senere ændres.

Ved beregning af eksemplet er anvendt lovens beløb.

Hvis en husstand uden børn skal fraflytte en lejlighed til 3.600 kr. i årlig leje og får tilbudt en lejlighed til 14.800 kr. årligt, skal boligstøtte beregnes således:

Fremtidig leje ....................................... 14.800 kr. -hidtidig leje, dog mindst ........................... 4.100 kr. ------------- Forskel ............................................... 10.700 kr. Maksimum boligstøtte pr. år udgør........................................... 14.140 kr.

Hvis husstanden er berettiget til 10 års aftrapning, skal der udbetales 10.700 kr. i det første år, hvorefter ydelsen nedtrappes med 1.070 kr. om året.

9.8. Overgangsregler.

I de sager, hvor der inden 1. januar 1983 ydes sanerings- eller forbedringsboligsikring, skal boligstøtten beregnes efter de regler, der er gældende på ansøgningstidspunktet, hvilket medfører, at sagerne skal fortsætte som hidtil, uagtet at minimumslejen (grænsebeløbet) forhøjes, eller at der efter 1. januar 1983 ikke længere reduceres for overskydende rum.

Afsnit 10

10.1. Tilskud til lejere.

For lejere skal den beregnede boligstøtte udbetales som tilskud, hvad enten der er tale om boligsikring eller boligydelse, jfr. §§ 26 og 27, stk. 1.

10.2. Fordeling på tilskud og lån til ejere.

For ejere, der er berettiget til boligydelse, fordi de er pensionister, kan den beregnede boligydelse efter § 27, stk. 2, udbetales enten som tilskud og lån, som lån alene eller som tilskud alene. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til, om hele det beregnede lån eller kun en del heraf skal udbetales.

Pensionisten er berettiget til at få ændret boligydelsens sammensætning, når pågældende ønsker det, med virkning fra den 1. i måneden efter, at anmodningen er indgivet, jfr. lovens § 35, stk. 1.

Boligydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. § 23.

Den del af boligydelsen for ejere, der udbetales som tilskud, beregnes efter § 27, stk. 3, som forskellen mellem boligudgiften efter § 14 og grænsebeløbet efter §§ 18 og 19. Den resterende del af boligydelsen, jfr. § 15, udbetales som lån.

Fordelingen af boligydelsen på tilskud og lån er illustreret i søjlerne.

Hvis grænsebeløbet som i søjle 4 er større end boligudgiften efter § 14, vil pensionisten alene være berettiget til boligydelse beregnet på grundlag af de låneberettigende udgifter efter § 15. Boligydelsen vil derfor kun kunne udbetales som lån, se eksempel 2 nedenfor.

Hvis boligudgiften er større end maksimumsbeløbet som i søjle 1 og 2, reduceres den til dette beløb. Reduktionen sker i udgiften efter § 15, se eksempel 3 nedenfor.

At reduktionen sker i § 15-udgiften (lån), og ikke i § 14-udgiften (tilskud), kan få betydning, hvis den beregnede boligydelse er større end maksimumsbeløbet for boligydelsen (tilskudsdelen ville blive mindre eller måske helt falde bort).

I søjle 5 er boligudgiften alene opgjort efter § 14. Dette kan skyldes, at pensionisten ikke har søgt om lån til udgifterne efter § 15, eller at pensionisten slet ikke har sådanne udgifter. Da grænsebeløbet er mindre end boligudgiften efter § 14, kan boligydelse udbetales som tilskud med forskellen mellem de to beløb. Havde egenbetalingen i stedet været større end boligudgiften efter § 14, ville der ikke kunne udbetales nogen boligydelse.

Når tilskuddet er beregnet, afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. § 23. Herefter kontrolleres, om beløbet når op på minimumsbeløbet på 480 kr. for tilskud, jfr. § 29 og § 34, stk. 1, nr. 8. Hvis det beregnede tilskud er mindre end minimumsbeløbet, kan der ikke udbetales boligydelse i form af tilskud.

Når lånet er beregnet, kontrolleres, om beløbet når op på minimumsbeløbet på 840 kr. for lån, jfr. § 30 og § 34, stk. 1, nr. 9. Hvis det beregnede lån er mindre end minimumsbeløbet, kan der ikke udbetales boligydelse i form af lån.

10.3. Særlige boligtyper.

For pensionister i særlige boligtyper skal den beregnede boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån. Efter § 28 gælder dette for pensionister i følgende typer af boliger:

1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,

2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har anpart,

3) en pensionist, der bor i stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til

4) en pensionist, der bor i eenfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab el. lign., hvori pensionisten ejer aktier, anparter el. lign.

Opmærksomheden henledes på maksimum for boligstøtte, jfr. § 22 og cirkulærets pkt. 12.7.

Først beregnes boligydelsen som den årlige boligudgift efter §§ 14 og 15 ( søjle 1 ) med fradrag af grænsebeløbet efter §§ 18 og 19 ( søjle 2 ).

Hvis grænsebeløbet som i søjle 2 er mindre end boligudgiften efter § 14, kan boligydelse i form af tilskud udbetales med forskellen mellem de to beløb. Resten af boligydelsen vil herefter være beregnet efter § 15, det vil sige de låneberettigende udgifter i form af renter og afdrag m.v., og udbetales derfor som lån, se eksempel 1 nedenfor.

Pensionister, der ejer en aktie eller anpart m.v. i det selskab, der ejer ejendommen, som de bor i, er omfattet af de særlige regler, hvorefter boligydelse udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån. Bestemmelsen omfatter alle pensionister, der har en vis ejendomsret, jfr. lovens § 28, stk. 1, nr. 4, og ikke kun de, der tillige har indflydelse i selskabet.

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen, jfr. lovens § 28, stk. 2, ikke finder anvendelse, hvor ejendommen ejes af almennyttige boligselskaber, jfr. kap. II i lov om boligbyggeri.

10.4. Opgørelse af boligudgiften i særlige boligtyper.

Reglerne om opgørelse af boligudgiften for pensionister i de nævnte boligtyper samt for pensionister, der delvis anvender boligen til erhvervsformål, er fastsat ved boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 484 af 30. august 1982 om opgørelse af boligudgiften for pensionister, omfattet af § 17 i boligstøtteloven.

Når boligydelsen er fordelt med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, afrundes tilskudsbeløb og lånebeløb hver for sig til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. lovens § 23.

I tilfælde, hvor der efter afrunding af henholdsvis tilskud og lån fremkommer et beløb, der sammenlagt er større end maksimumsbeløbet for den årlige boligydelse, må der ske en sådan nedrunding af lånet, at maksimumsbeløbet ikke overskrides. Når boligydelsen efter § 28 udbetales med halvdelen som tilskud og halvdelen som lån, skal minimumsbeløbene for tilskud og lån i §§ 29 og 30 først anvendes efter opdelingen af den samlede beregnede ydelse.

10.5. Beregningseksempler.

Eksemplerne er beregnet på grundlag af lovens beløb.

Eksempel 1:

Husstand .............:Pensionistægtepar Husstandsindkomst :...:65.000 kr. Bolig ................: Ejerbolig, 3 værelser. Grænsebeløb ..........:15 pct. af 45.200 kr. 6.780 kr. 25 pct. af 19.800 kr. 4.950 kr. ------------- 11.730 kr. Boligudgift ..........:§ 14-udgift 9.900 kr. § 15-udgift 7.000 kr. ----------------------------------------------- I alt...............................16.900 kr. Boligydelse i alt ....:Boligudgift -grænsebeløb, dvs. (16.900 kr. ¬ 11.730 kr.) 5.170 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 5.172 kr. ------------- Tilskud årligt .......:§ 14-udgift -grænsebeløb, dvs. (9.900 kr. ¬ 11.730 kr.) -1.830 kr. Da grænsebeløbet overstiger boligudgiften 0 kr. ------------- Lån årligt ...........:Resten udbetales som lån, dvs. (5.172 kr. ¬ 0 kr.) 5.172 kr. ------------- Eksempel 2: Husstand .............:Pensionistægtepar. Husstandsindkomst ....:55.000 kr. Bolig ................: Ejerbolig, 3 værelser. Grænsebeløb ..........:15 pct. af 45.200 kr. 6.780 kr. 25 pct. af 9.800 kr. 2.450 kr. ------------- 9.230 kr. Boligudgift ..........:§ 14-udgift 8.900 kr. § 15-udgift 4.000 kr. ----------------------------------------------- I alt 12.900 kr. Boligydelse i alt ....:Boligudgift -grænsebeløb, dvs. (12.900 kr. ¬ 9.230 kr.) 3.670 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 3.672 kr. ----------------------------------------------- Tilskud årligt .......:§ 14-udgift -grænsebeløb 0 kr. ------------- idet (8.900 kr. -9.230 kr.) er negativt. Lån årligt ...........:Hele boligydelsen udbetales i form af lån 3.672 kr. ------------- Eksempel 3: Husstand .............:Pensionistægtepar. Husstandsindkomst ....:70.000 kr. Bolig ................: Ejerbolig, 4 værelser. Grænsebeløb ..........:20 pct. af 45.200 kr. 9.040 kr. 30 pct. af 24.800 kr. 7.440 kr. ------------- 16.480 kr. Boligudgift ..........:§ 14-udgift 17.000 kr. § 15-udgift 11.000 kr. ----------------------------------------------- I alt 28.000 kr. Boligydelse i alt ....:Boligudgift -grænsebeløb, dvs. (28.000 kr. ¬ 16.480 kr.) 11.520 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 11.520 kr. ----------------------------------------------- Tilskud årligt ........:§ 14-udgift -grænsebeløb, dvs. (17.000 kr. -16.480 kr.) 520 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 516 kr. Lån årligt ...........:Resten udbetales som lån, dvs. (11.520 kr. ¬ 516 kr.) 11.004 kr. ------------- Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 11.004 kr. ------------- Eksempel 4: Husstand .............:Enlig pensionist. Husstandsindkomst ....:32.000 kr. Bolig ................: Lejebolig, 3 værelser. Grænsebeløb ..........:20 pct. af 32.000 kr. 6.400 kr. Boligudgift ..........:Årlig husleje 12.000 kr. -varme 1.800 kr. -garageleje 1.200 kr. ------------- I alt 9.000 kr. + 10 pct. for indvendig vedligeholdelse 900 kr. ----------- Beregnet leje 9.900 kr. Boligydelse årligt ...:Boligudgift -grænsebeløb, dvs. (9.900 kr. -6.400 kr.) 3.500 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 3.504 kr. Eksempel 5: Husstand .............:Enlig folkepensionist Husstandsindkomst ....:57.000 kr. Bolig ................:Privat andelsbolig med 4 værelser på 102 m2. Grænsebeløb ..........:25 pct. af 45.200 kr. + 35 pct. af 11.800 15.430 kr. Boligudgift ..........: 29.000 kr. Boligydelse i alt ....:Boligudgift -grænsebeløb, dvs. (29.000 kr. -15.430 kr.) 13.570 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 13.572 kr. ------------- Tilskud årligt ........:1/2 af boligydelsen, dvs. 13.572 kr.: 2 = 6.786 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 6.792 kr. ----------- Lån årligt ...........:1/2 af boligydelsen, dvs. 13.572 kr.: 2 = 6.786 kr. Afrundes til nærmeste beløb deleligt med 12 6.792 kr. -----------

Afsnit 11

11.1. Oprettelse af lån.

Ved oprettelsen af lånet må pensionisten underskrive en gældserklæring, hvorefter denne forpligter sig til at tilbagebetale lånet (personlig hæftelse for lånet).

Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter skal der efter § 32, stk. 2, tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev med oprykkende prioritet (pantesikkerheden).

Ved et skadesløsbrev forstås i denne forbindelse et pantebrev, der giver pant i fast ejendom for en gæld, der ikke fikseres i selve pantebrevet, men således, at der gives pant for det lån (incl. renter), der til enhver tid er ydet pensionisten som boligydelse. Skadesløsbrevet skal indeholde en maksimering af det beløb, inden for hvilket der gives pant i ejendommen. Skadesløsbrevet skal påføres sædvanlig klausul om oprykning, efterhånden som foranstående prioriteter nedbringes eller indfries.

Skadesløsbrevets pålydende beløb bestemmes af kommunalbestyrelsen. Beløbet kan fra starten fastsættes således, at der vil være sikkerhed for lån med påløbne renter ydet gennem flere år, f. eks. 3 til 5 år.

Boligydelse i form af lån vil ikke kunne udbetales, før gældserklæring er underskrevet, idet det forudsættes, at skadesløsbrevet udfærdiges i umiddelbar tilknytning hertil.

Skadesløsbrevet skal underskrives af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen. Såfremt pensionisten er gift, må kommunalbestyrelsen, medmindre der er tale om særeje, under henvisning til § 18 i lov om ægteskabets retsvirkninger kræve begge ægtefællers underskrift såvel på skadesløsbrevet som på gældserklæringen (lånedokumentet).

Såfremt pensionisten ikke er ejer af ejendommen, men alene husstandsmedlem, skal såvel pensionisten som skødehaveren underskrive en gældserklæring, og skødehaveren skal ligeledes udstede et skadesløsbrev i ejendommen.

For så vidt angår andelshavere, skal disse ligeledes underskrive en gældserklæring samt aflevere andelsbeviset til kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan kræve, at der udstedes nyt skadesløsbrev i rimelig tid, inden lånet med tilskrevne renter når op på skadesløsbrevets pålydende beløb. Nyt skadesløsbrev kan således kræves tinglyst, hvad enten det er den fortsatte udbetaling af lån eller den forventede rentetilskrivning, der medfører, at lånerammen ifølge skadesløsbrevet er ved at være udnyttet. Såfremt pensionisten nægter at underskrive nyt skadesløsbrev, hvorefter udbetaling af boligydelse i form af lån stopper, kan de påløbne renter, som må betragtes som uberettiget udbetalt, hvortil der ingen sikkerhed er i ejendommen, kræves betalt af pensionisten hver måned.

Der kan ikke stilles krav om, at skadesløsbrevets pålydende beløb skal give sikkerhed inden for ejendomsvurderingen, hvorfor lån ikke kan nægtes under henvisning til, at lånet må anses for utilstrækkeligt sikret, når betingelserne for ydelse af lånet i øvrigt foreligger opfyldt.

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til, at skadesløsbrevet rykker for senere panthavere. Da det generelle rykningsforbud i praksis har vist sig at have forskellige uheldige konsekvenser for såvel pensionisterne som for den kommunale administration, vil der dog kunne gives tilladelse til, at skadesløsbreve rykker tilbage for lån, der senere optages med pant i ejendommen, såfremt skadesløsbrevet har sikkerhed inden for det beløb, hvortil vurderingsrådet har ansat ejendommen til ejendomsværdi, inden omregning efter vurderingslovens § 6 A ved den seneste vurdering af ejendommen. Det er en forudsætning, at lånet er et realkreditlån, ydet i overensstemmelse med reglerne i lov om realkreditinstitutter.

Ved vurderingen af, om skadesløsbrevet skal rykke, skal de på ejendommen tinglyste hæftelser opgøres. Pantebreve opgøres med restgælden på rykningstidspunktet, og ejerpantebreve med den tinglyste værdi.

Kravet om sikkerhed for lånet i form af tinglyst skadesløsbrev på ejendommen gælder også for de pensionister, der er omfattet af lovens § 28, stk. 1, nr. 4.

For pensionister, der er andelshavere i en privat andelsboligforening, skal andelsbeviset afleveres i kommunen. En pensionist har ret til at foretage en sådan aflevering, uanset eventuelle begrænsninger i andelsboligforeningens vedtægter. Hvis pensionisten ikke på forhånd har et andelsbevis, skal kommunalbestyrelsen kræve, at andelsbevis udstedes. Andelsbeviset forsynes med påtegning om, at det afleveres som sikkerhed for boligydelse i form af lån, jfr. lovens § 32, stk. 2.

Kommunen kan ikke foretage retsforfølgning i andelen, jfr. lovens § 32, stk. 2, 3. pkt.

Efter § 86 i lov om stempelafgift er dokumenter, der udstedes til sikkerhed for boligydelseslån, stempelfri. Stempelfriheden gælder såvel ved dokumentets oprettelse som ved senere ændringer og tilføjelser.

Efter retsafgiftslovens § 49 er udskrifter af tingbogen, som rekvireres af kommunale myndigheder til brug ved lånets oprettelse, afgiftsfri.

11.2. Lånets forrentning.

Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der ligger 3 pct. over Nationalbankens diskonto den 1. oktober i det foregående år. For hele kalenderåret 1983 er rentefoden altså Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober 1982 med tillæg af 3 pct. Dette gælder således også i tilfælde, hvor pensionisten først begynder at modtage lån i sidste kvartal af 1983.

Renten skal beregnes måned for måned, det vil sige med 1/12 af den rentefod, der gælder for kalenderåret. Den samlede beregnede rente for hele året gøres op og tilskrives hovedstolen pr. 31. december hvert år i forbindelse med den årlige opgørelse af det samlede lånebeløb med tilskrevne renter. Lånebeløbets størrelse og den tilskrevne rente skal meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned, jfr. lovens § 31.

Lånet skal forrentes frem til tilbagebetalingstidspunktet. Når lånet forfalder, opgøres således den samlede gæld, og renten beregnes frem til den dato, hvor kommunalbestyrelsen gør tilbagebetalingskravet gældende over for pensionisten eller dennes dødsbo, idet der gøres opmærksom på, at der fra opgørelsestidspunktet og til betaling sker, påløber yderligere renter, beregnet med samme rentefod, som gælder for det pågældende kalenderår.

Ovenstående kan illustreres ved et eksempel:

En enlig pensionist har modtaget et månedligt lånebeløb på 807 kr. fra 1. januar 1982. Den 5. juli 1982 dør pensionisten. Den 10. november 1982 betales beløbet ved salg af ejendommen. Diskontoen var den 1. oktober 1981 11 pct., og det beløb, der skal betales tilbage, opgøres således:

Lånet ophører med udgangen af juli måned - det vil sige, at der er udbetalt 807 kr. i 7 måneder.

Lånet i alt 7x807 kr. ............................... 5.649 kr. + renteudgift frem til 31. juli 1982, 14 dvs. 807x28(* 4)x -- pct. = ......................... 264 kr. 12 ----------------- Tilbagebetalingspligtigt beløb 31. juli 1982 ....... 5.913 kr. + rente for tiden 1. august til 10. november 100 1982 = 100 dage, dvs. 5.913x --- x14 pct. = ......... 230 kr. 360 ----------------- Lån + renter i alt ................................. 6.143 kr. ----------------- --------------------------------------------------------------------- Samme ydelse i antal mdr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 --------------------------------------------------------------------- Faktor som skal benyttes ........... 1 3 6 10 15 21 28 36 45 55 66 78 ---------------------------------------------------------------------

11.3. Lånets tilbagebetaling.

Lånebeløbet med påløbne renter forfalder efter § 33, stk. 1, ved ejerskifte eller overdragelse. Dette gælder, hvad enten ejendommen helt eller delvis skifter ejer, og hvad enten ejerskiftet sker ved salg, arv eller på anden måde. Ved ejerskifte forstås i denne relation tidspunktet for overdragelse af ejendommen. Ved delvis ejerskifte, f. eks. hvor een ægtefælle i forbindelse med skilsmisse eller separation overtager ejendommen, er det en betingelse for, at § 33, stk. 1, finder anvendelse, at en væsentlig del af ejendommen skifter ejer. Det udløser således ikke ejerskifte, såfremt der frasælges eksempelvis 17 m2 af en grund på i alt 1.800 m2.

For pensionister, der er medlem af en privat andelsboligforening, forfalder lånet med påløbne renter, såfremt andelsbeviset overdrages.

Det skal dog ikke betragtes som ejerskifte eller overdragelse, hvis ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende husstandsmedlem, jfr. § 33, stk. 2, nr. 1.

Det betragtes heller ikke som ejerskifte, hvis ejendommen eller andelsbeviset overtages af pensionistens ægtefælle eller af et husstandsmedlem i forbindelse med pensionistens optagelse på plejehjem, særforsorgsinstitution eller psykiatrisk institution, jfr. § 33, stk. 2, nr. 2. Ved en særforsorgsinstitution forstås en institution, der er anerkendt i henhold til § 112, stk. 1, i lov om social bistand. Ved psykiatrisk institution forstås en psykiatrisk institution som omhandlet i § 2, stk. 1, i lov om statshospitalernes overførelse til amtskommunerne. Det skal således heller ikke betragtes som ejerskifte, hvis ejendommen i de nævnte situationer overtages af et efterlevende husstandsmedlem. Det er dog en betingelse, at husstandsfællesskabet med en ikke-ægtefælle har bestået i de sidste 5 år.

Såfremt lånebeløbet ikke forfalder, skal den pågældende underskrive en gældsovertagelsesdeklaration.

Har den efterlevende part overtaget lånet, vil gælden forfalde, når ejendommen eller andelsbeviset helt eller delvis skifter ejer. Dette gælder også, hvis boligydelsesmodtagerens efterlevende part f. eks. har indgået nyt ægteskab, og boligen er overtaget af den nye (efterlevende) ægtefælle, som ikke selv er pensionist. Hvis den nye ægtefælle selv er pensionist, skal overtagelsen derimod ikke betragtes som ejerskifte. For at lånet ikke skal forfalde, er det med andre ord en betingelse, at lånet overtages umiddelbart efter boligydelsesmodtageren, medmindre den, der overtager lånet, selv er pensionist.

Såfremt pensionisten flytter fra den bolig, hvortil der har været ydet boligydelse i form af lån, uden at ejerforholdet forandres - f. eks. hvis pensionisten udlejer huset og flytter til en anden kommune - skal administrationen af lånet, f. eks. rentetilskrivning, fortsat varetages af fraflytningskommunen.

Kommunalbestyrelsen har som udgangspunkt ikke mulighed for at eftergive lånets tilbagebetaling. Når lånet med påløbne renter er forfaldent, skal tilbagebetalingen ske kontant.

Såfremt det forfaldne boligydelseslån i det konkrete tilfælde ikke kan indfries ved salg til en efter kommunens skøn rimelig pris, kan kommunen i sådanne specielle tilfælde give afkald på pantesikkerheden, således at handlen kan effektueres.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen opgive pantesikkerheden, når det gennem tvangsauktion konstateres, at der ikke er dækning i pantet (ejendommen), og skadesløsbrevet derefter slettes af tingbogen.

Den omstændighed, at pantebrevet kvitteres til aflysning, bevirker imidlertid ikke, at den personlige fordring mod låntageren bortfalder. Denne fordring kan kommunalbestyrelsen kun opgive, når der inden for en rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, jfr. lovens § 44 og cirkulærets pkt. 14.8.

Afsnit 12

12.1. Justering af beregningsgrundlaget.

Da boligstøtte beregnes i forhold til lejen og indkomsten, er boligstøtteordningen følsom over for indkomstændringer, herunder ændringer, der er en følge af den almindelige prisudvikling, og således ikke er udtryk for ændringer i realindtægten.

Der er på denne baggrund i loven indbygget en dyrtidsregulering.

Gældende lov forudsætter et beregningsgrundlag for de i § 34, stk. 1, nævnte beløb, baseret på reguleringspristallet. Med virkning fra hvert års 1. januar ændres grundlaget i forhold til den prisbevægelse, der kan aflæses ved reguleringspristallets bevægelse fra juli forrige år til juli sidste år.

Der gælder således efter lovens § 34, stk. 1 og 2, at for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til pristallet for januar 1980 = 100, forhøjes eller nedsættes nedennævnte beløb med 3 pct. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

For så vidt angår den indkomstgrænse, der er nævnt i lovens § 18, stk. 3, reguleres den efter timelønsindekset for marts måned for industriens arbejdere, der har den gennemsnitlige timeløn for 1975 = 100 jfr. lovens § 34, stk. 3.

For hver fulde 3 points' udsving i timelønsindekset i forhold til et indekstal på 100 forhøjes eller nedsættes indkomstgrænsen med 3 pct. Indkomstgrænsen afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. § 34, stk. 3, og cirkulærets pkt. 12.11.

12.2. Fradragsbeløbet i barns indkomst.

Hvert barns socialindkomst nedsættes med 6.700 kr., jfr. lovens § 7, stk. 4. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 2.

12.3. Fradragsbeløbet pr. barn i husstanden.

Den efter § 7, stk. 2-5, beregnede indkomst nedsættes med 7.000 kr. pr. barn, jfr. lovens § 7, stk. 6. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 2.

12.4. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse.

Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes efter lovens § 14, stk. 1, nr. 2, udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, der udgør 3.800 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 2.

12.5. Grænsebeløbets minimumsbeløb.

Grænsebeløbet efter lovens § 18, stk. 1, kan ikke være mindre end 4.100 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 2.

12.6. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift.

Den årlige boligudgift kan efter lovens § 21, 1. pkt., som hovedregel ikke overstige 26.800 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 2.

For lejere udgør den beregnede boligudgift den kontraktlige leje eller boligafgift incl. den forhøjelse eller reduktion, der foretages efter reglerne i afsnit 6. Beregningslejen sammenholdes med maksimumsbeløbet.

For ejere er det tilsvarende den endeligt beregnede boligudgift, beregnet efter reglerne i §§ 14 og 15, jfr. afsnit 7, der skal sammenholdes med maksimumsbeløbet. Fradrag af et beløb ved udlejning af en del af boligen foretages før sammenligning med maksimumsbeløbet.

Er den beregnede boligudgift større end maksimumsbeløbet, medregnes alene dette, og der gives således ikke støtte på grundlag af den overskydende boligudgift.

Er der børn i husstanden, forhøjes maksimumsbeløbet således:

1 barn ............................................... med 5 pct. 2 børn .............................................. med 10 pct. 3 børn .............................................. med 15 pct. 4 eller flere børn .................................. med 20 pct.

I cirkulærets pkt. 3.2. er der omtalt, hvad der i boligstøtteloven skal forstås ved børn.

Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes maksimumsbeløbet for den årlige leje med 50 pct. Det forhøjede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 2, og § 21, sidste pkt.

Der kan enten anvendes det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes sammen.

Baggrunden for bestemmelsen om et forhøjet maksimumsbeløb for boliger, der er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, er, at særlige krav til boligens indretning ofte vil medføre en særlig høj boligudgift.

Bestemmelsen omfatter også pensionistboliger, der tidligere har været omfattet af boligsikringslovens bestemmelse om en udvidet refusionsadgang for pensionistboliger, der er egnede for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede.

Boligstøttelovens bestemmelse om forhøjet maksimumsbeløb omfatter desuden boliger i almindeligt udlejningsbyggeri og i ejerboliger, der på grund af tilsvarende hensyn til bevægelseshæmmede ved boligens opførelse og indretning har en særlig høj boligudgift.

Det er ikke en betingelse for at forhøje maksimumsbeløbene, at lejligheden er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles ej heller krav om, at lejen skal være speciel høj, for at bestemmelsen om forhøjelse af maksimumsbeløbene kan bringes i anvendelse.

Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, kan kriterierne for bedømmelse af invaliditet ved ydelse af støtte til erhvervelse af motorkøretøjer i henhold til bistandslovens § 58, stk. 1, være vejledende, jfr. socialministeriets cirkulære af 24. november 1975 om ydelse af støtte til erhvervelse af motorkøretøjer efter bistandsloven.

12.7. Maksimumsbeløb for den årlige boligstøtte.

Den årlige boligstøtte kan efter § 22 som hovedregel ikke være større end et maksimumsbeløb på 14.160 kr. Er den beregnede boligstøtte større end maksimumsbeløbet, skal støtten derfor nedsættes til dette beløb.

Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. § 34, stk. 2.

Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der er 4 eller flere børn i husstanden. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes maksimumsbeløbet med 50 pct.

Hvad der skal forstås ved en bolig egnet for stærkt bevægelseshæmmede, er omtalt under pkt. 12.6., og under pkt. 3.2. er omtalt, hvad der i boligstøtteloven skal forstås ved børn.

Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb for boliger for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes sammen.

Den nævnte grænse kan fraviges, når kommunalbestyrelsen skønner, at der i konkrete tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte, jfr. lovens § 22, stk. 2. De i lovens § 18, stk. 3 og 4, nævnte grænse kan dog ikke overskrides.

Den beregnede boligstøtte udbetales med et kronebeløb, der på årsbasis er deleligt med 12, jfr. § 23.

12.8. Minimumsbeløbet for den årlige egenbetaling.

Minimumsbeløbet for den årlige egenbetaling efter lovens § 24, stk. 5, kan ikke ved boligstøtte nedbringes til mindre end 4.100 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 2.

12.9. Minimumsbeløbet for tilskud.

Minimumsbeløbet for boligsikring og boligydelse i form af tilskud udgør efter lovens § 29 480 kr. Der kan således ikke udbetales boligsikring eller boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 480 kr. Efter den årlige regulering afrundes de i loven, nævnte beløb til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. lovens § 34, stk. 2.

12.10. Minimumsbeløbet for lån.

Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån efter lovens § 30 udgør 840 kr. Der kan således ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det opgjorte lånebeløb er mindre end 840 kr. Efter reguleringen afrundes beløbet til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. lovens § 34, stk. 2.

12.11. Indkomstgrænsen for stigning i grænsebeløbet.

Det beløb, som boligtageren som udgangspunkt selv skal betale af sin boligudgift, det vil sige grænsebeløbet, udgør 15 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 45.200 kr., og 25 pct. over denne grænse. Indkomstgrænsen for forhøjet grænsebeløb reguleres hver den 1. januar efter Danmarks Statistik's timelønsindeks for marts måned for industriens arbejdere, der har den gennemsnitlige timeløn for 1975 = 100. Indkomstgrænsen forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points' udsving i timelønsindekset i forhold til et indekstal på 100. Den regulerede indkomstgrænse afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jfr. lovens § 34, stk. 3.

Afsnit 13

13.1. Ansøgning.

Adgang til at opnå boligstøtte er i almindelighed en ret for alle, som opfylder betingelserne herfor. Modtagelse af boligstøtte som tilskud beskattes ikke som indkomst. Lovligt oppebåret boligstøtte som tilskud kan ikke senere kræves tilbagebetalt af det offentlige.

Udenlandske statsborgere kan, såfremt de har fast bopæl her i landet, opnå boligstøtte på lige fod med danske statsborgere.

For retten til at opnå boligydelse gælder imidlertid, at personen samtidig skal have opnået ret til udbetaling af dansk social pension, jfr. pkt. 2.3.

Det er en betingelse for udløsning af den enkeltes ret til boligstøtte, at der til kommunalbestyrelsen fremsendes ansøgning herom.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning skal fremsættes på en særlig blanket, jfr. lovens § 36, stk. 1. Kommunernes Landsforening har udarbejdet standardblanketter til ansøgning.

Da et eventuelt tilbagebetalingskrav alene kan rettes mod boligstøtteansøgeren/ansøgerne, jfr. nedenfor pkt. 14.6. om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, skal man henstille til kommunerne, at samtlige myndige husstandsmedlemmer (samlevere m.v.) underskriver boligstøtteansøgningen.

Lejekontrakt eller boligoverenskomst kan forlanges forevist. Er lejen eller boligafgiften eller andre vilkår ændret efter kontraktens udfærdigelse, må ændringerne dokumenteres ved forevisning af andet skriftligt materiale herom, f. eks. huslejekvitteringer eller erklæring fra udlejeren. Det samme gælder, hvor der kun foreligger en mundtlig lejeaftale, jfr. § 36, stk. 2.

Til brug ved ansøgningens behandling kan kommunalbestyrelsen forlange de nødvendige oplysninger ikke alene af ansøgeren, men tillige af ejendommens ejer, f. eks. om lejens størrelse, ejendommens alder og lejlighedens standard. Endvidere kan kommunalbestyrelsen lade ejendommen besigtige, jfr. lovens § 36, stk. 3.

Herudover kan kommunalbestyrelsen afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, jfr. § 36, stk. 4.

Ved flytning til anden lejlighed, også inden for samme boligkompleks, skal indgives ny ansøgning om boligstøtte, selv om boligtageren allerede oppebærer boligstøtte i den lejlighed, han fraflytter.

Såfremt en boligtager har modtaget boligydelse og derefter bliver berettiget til boligsikring eller omvendt, skal der ikke indgives ny ansøgning.

Hvis det er kommunalbestyrelsen bekendt, at en boligtager, der ikke har ansøgt om boligstøtte, dog opfylder betingelserne herfor, bør den henlede opmærksomheden på adgangen til at opnå boligstøtte.

Ifølge lovens § 4, stk. 3, kan en pensionist ikke samtidig modtage lån efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter og modtage boligydelse. Kommunalbestyrelsen må yde pensionisten fornøden vejledning vedrørende spørgsmålet om ydelserne efter de to love, jfr. herom tillige pkt. 2.5.

Det henstilles til kommunalbestyrelsen, at der informeres om adgangen til at ansøge om boligstøtte, samtidig med at der efter § 17 i lov om folkepension udsendes meddelelse om ret til folkepension. Også personer, der ansøger om invalidepension, førtidspension eller enkepension, bør orienteres om muligheden for samtidig at søge boligstøtte.

13.2. Udbetaling.

Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse, jfr. § 37, stk. 2, 1. pkt.

En person, der efter pensionslovgivningens regler får ret til pension fra tidspunktet for ægtefællens dødsfald, kan efter lovens § 35, stk. 2, få udbetalt boligydelse med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter dødsfaldet. Ansøgning bør foreligge senest 3 måneder efter dødsfaldet.

I tilfælde, hvor der ikke udbetales forskud på en ansøgt pension, opstår berettigelsen til boligydelse tidligst ved pensionstilkendelsen, men boligydelsen udbetales med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter ansøgningen om pension, hvis pensionen tilkendes fra dette eller et tidligere tidspunkt.

Også her bør kommunalbestyrelsen informere om adgangen til at ansøge om boligydelse i forbindelse med ansøgning om pension. For at undgå forskelsbehandling som følge af forskelle i kommunernes informationsvirksomhed kan det dog accepteres, at der udbetales boligydelse med tilbagevirkende kraft, det vil sige med virkning fra tidspunktet for ansøgning om pension, uanset om der er ansøgt om boligydelse samtidig med ansøgningen om pension.

Er der udbetalt boligsikring i ansøgningsperioden, skal boligydelsen for samme periode anvendes til tilbagebetaling af boligsikringen, jfr. § 42 sammenholdt med § 4, stk. 2, i boligstøtteloven. På tilsvarende måde følger det af boligstøttelovens § 43, stk. 3, at krav på tilbagebetaling af sygedagpenge og bistandshjælp kan modregnes i den boligydelse, der vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension. Det følger af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, at hjælp til huslejen i den nævnte periode kan kræves tilbagebetalt.

Opmærksomheden henledes på, at på grund af lovens ikrafttræden finder modregningsadgang først anvendelse for krav opstået efter 1. januar 1983.

Når boligydelse og pension har været bortfaldet ved pensionistens indlæggelse på institution, jfr. lovens §§ 45 og 46, skal udbetaling af boligydelse genoptages fra samme dato som pensionsudbetalingen, dvs. med virkning fra udskrivningsdagen.

Gives der afslag på pensionsansøgningen, og er der ydet forskud på pension, standses påbegyndt udbetaling af boligydelse med udgangen af måneden, hvori afslaget er givet. Der skal ikke ske tilbagebetaling af den udbetalte boligydelse, jfr. tillige cirkulærets pkt. 14.5.

En boligtager kan ikke unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskatter eller gæld, sikret ved pant i den faste ejendom, med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte, jfr. § 37, stk. 4.

Hvor boligstøtten udbetales til lejeren eller udlejeren, vil for sen udbetaling af boligstøtte ikke kunne fritage lejeren for pligten efter lejeloven til rettidig betaling af den fulde leje, hvorefter forsinkelse med lejebetalingen kan give udlejeren ret til at hæve lejemålet. Kommunalbestyrelsen må derfor drage omsorg for, at udbetalingen i tilfælde, hvor lejen forfalder til betaling den 1. i måneden, sker så betids, at lejeren - bl.a. ved hjælp af boligstøtten - kan betale lejen rettidigt.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at sidste rettidige betalingsdag efter lejeloven er 3. hverdag efter forfaldsdagen.

Når boligstøtte ydes, skal kommunalbestyrelsen meddele ansøgeren den beregnede boligstøttes størrelse samt oplysning om, på hvilket grundlag boligstøtten er beregnet, herunder indkomst, leje og børneantal. Det henstilles, at kommunalbestyrelsen samtidig meddeler de af boligstøttemodtageren faktiske afgivne oplysninger, der er lagt til grund ved beregningen.

Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om, at ændringer i boligtagerens forhold, der er af betydning for boligstøtten, skal indberettes til kommunalbestyrelsen. Meddelelsen bør udformes således, at det klart tilkendegives, i hvilke situationer, der foreligger indberetningspligt.

13.3. Udbetaling sker forud.

Boligstøtte udbetales efter lovens § 37, stk. 2, månedsvis forud. Kommunalbestyrelsen udbetaler også boligydelsen til de pensionister, der får deres pension udbetalt af sikringsstyrelsen, det vil sige de tilfælde, hvor pensionisten ud over den danske pension modtager pension fra et andet EF-land.

13.4. Udbetaling af et midlertidigt beløb.

Kan kommunalbestyrelsen ikke nå at færdigbehandle ansøgningen endeligt, inden boligstøtte skal udbetales, bør der udbetales et midlertidigt beløb, der senere reguleres. Kommunen bør gøre ansøgeren bekendt med, at boligstøtten er udbetalt ae conto, og at der senere vil ske regulering af den udbetalte støtte. Når sagen er færdigbehandlet, må boligstøtte i begge tilfælde reguleres med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra indflytningsdagen, jfr. nedenfor.

13.5. Udbetaling til andre.

Boligministeren kan efter lovens § 37, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte til andre end boligtageren selv.

Ved boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 485 af 30. august 1982 om udbetaling af boligstøtte der er optaget som bilag 4 til nærværende cirkulære, er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligstøtte til en lejer skal udbetales til udlejeren. Dette kan f. eks. især være praktisk, når der er tale om et stort antal lejligheder i samme boligselskab. Udlejeren kan ikke gøre krav på vederlag for den administration, der herved påføres ham. Udbetalingen skal ske månedsvis, senest den 5., medmindre kommunen træffer anden aftale i forbindelse med aftale om udbetaling til ejeren. Kommunalbestyrelsen skal i givet fald underrette boligtageren om udbetalinsordningen samt om størrelsen af den udbetalte boligstøtte.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten i det i lovens § 2, stk. 2, nævnte tilfælde udbetales til ejeren eller andelshaveren i en privat andelsboligforening. Også i dette tilfælde skal kommunalbestyrelsen underrette de personer, der er nævnt i lovens § 2, stk. 2, om beslutningen samt om beløbets størrelse.

I tilfælde, hvor en boligtager er fraflyttet boligen uden at afgive kontraktsmæssigt opsigelsesvarsel, og uden at give kommunen meddelelse om fraflytningen, således at boligtageren har bragt sig i lejerestance i forhold til udlejeren og uberettiget har modtaget boligstøtte, har udlejeren ikke krav på at søge sig fyldestgjort i boligstøtten.

13.6. Bortfald af boligstøtte.

Flytter boligtageren, bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jfr. § 37, stk. 3. Det samme gælder, såfremt boligtageren får ophold på plejehjem. Ved en enlig boligtagers død bortfalder støtten dog ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Udbetalingen kan således ikke udstrækkes, indtil boligen genudlejes. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten fra det tidspunkt, da fremleje eller fremlån begynder, jfr. tillige pkt. 5.4. om fremleje eller fremlån.

Såfremt boligstøtte søges i forbindelse med flytning til en ny bolig, udbetales boligstøtten med virkning fra indflytningsdagen, forudsat at denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse, jfr. lovens § 35, stk. 3.

Når boligtageren flytter den 1. i en måned, betragtes indflytningen som sket i den foregående måned.

Såfremt en boligtager siger lejemålet op med kontraktligt varsel, normalt 3 måneder, men flytter efter f. eks. 2 måneder, er boligtageren ikke berettiget til boligstøtte i den sidste måned, selvom der består en forpligtelse til at betale leje i hele perioden.

Hvis en boligtager i forbindelse med leje eller køb af en ny bolig i nogle måneder råder over to boliger, kan boligtageren alene modtage boligstøtte til den bolig, han faktisk bebor.

Afsnit 14

14.1. Årlig fastsættelse.

Løbende boligstøtte reguleres som udgangspunkt hver 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, der måtte være sket siden den sidst foretagne beregning, jfr. lovens § 38, stk. 1.

Boligstyrelsen vil hvert år udsende cirkulæreskrivelse til samtlige kommuner om eventuelle ændringer i beregningsgrundlaget som følge af den stedfundne prisudvikling.

Til brug ved reguleringen skal der endvidere hvert år fremskaffes oplysning om boligstøttemodtagerens husleje, husstand og husstandsindkomst. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for udbetaling af boligstøtte afkræve ansøgerne oplysning herom, jfr. lovens § 38, stk. 2.

Reguleringen pr. 1. januar sker for boligtagere, hvis indkomst er beregnet efter § 7, stk. 1-7, på grundlag af den senest opgjorte husstandsindkomst, jfr. pkt. 4.1. Ved reguleringen pr. 1. januar 1983 anvendes således husstandens socialindkomst med de ændringer, der følger af bestemmelserne i boligstøttelovens § 7. Indtægter, som er omfattet af § 2, stk. 1, i socialindkomstloven, forhøjes med samme procentsats, som anvendes ved fastlæggelsen af grundlaget for den foreløbige skattesvarelse for det kommende indkomstår, jfr. lovens § 7, stk. 5, og cirkulærets pkt. 4.2.

For omberegning af boligstøtte til husstande, der indtil 1. januar har modtaget boligstøtte på grundlag af en skønnet forventet husstandsindkomst, jfr. pkt. 4.4. og 14.2., gælder samme regler. Beregningsgrundlaget bør også her være en indkomstopgørelse efter § 7, stk. 1-7, medmindre den forventede fremtidige husstandsindkomst, jfr. lovens § 7, stk. 8, afviger væsentligt herfra.

Ved beregning af en husstandsindkomst i 1983 efter lovens § 7, stk. 1-7, er det således de skatteregler, der var gældende i 1981, der skal anvendes.

Ved beregning af en husstandsindkomst i 1983 efter lovens § 7, stk. 8, anvendes de i boligstøtteåret gældende skatteregler.

Husstandsindkomsten til brug for boligstøtteberegningen skal så vidt muligt være i overensstemmelse med de faktiske forhold på ydelsestidspunktet. Den løbende boligstøtte skal i videst muligt omfang svare til boligstøttemodtagerens huslejeevne på udbetalingstidspunktet.

14.2. Forventet fremtidig indkomst.

Da indkomstopgørelsen efter lovens § 7, stk. 1-7, i visse tilfælde ikke er udtryk for boligstøttemodtagerens aktuelle indkomst, f. eks. hvor en boligstøttemodtager er overgået til pension, skal den første beregning af boligstøtte til pensionister sædvanligvis ske på grundlag af reglerne i § 7, stk. 8, om den forventede fremtidige indkomst for husstanden, jfr. pkt. 4.4.

Ved den årlige fastsættelse den følgende og næstfølgende 1. januar vil det ligeledes være nødvendigt at fastsætte en forventet fremtidig indkomst for husstanden, da den endelige indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper ikke kan forventes at være udtryk for husstandens indkomst i det år, boligstøtten vedrører.

Hvis pågældende f. eks. bliver pensionist og dermed berettiget til boligstøtte den 1. juli 1981, vil først indkomsten i 1982 være udtryk for en stabiliseret indkomst for husstanden. Indkomsten i 1982 er først grundlag for den årlige fastsættelse af boligydelsen for 1984. Ved de årlige fastsættelser 1. januar 1982 og 1. januar 1983 må derfor anvendes en forventet fremtidig indkomst.

Tilsvarende principper gælder for boligstøttemodtagere, der i løbet af året har fået omberegnet deres boligstøtte (boligydelse) som følge af en ændring i husstandsindkomsten, jfr. pkt. 14.3.

Boligstyrelsen har til brug for vurdering af en eventuel ændring af beregningsgrundlaget fastsat følgende generelle retningslinier:

Såfremt en boligstøttemodtager i øvrigt sandsynliggør, at den faktiske husstandsindkomst fra boligstøtteårets begyndelse vil være lavere end den efter § 7, stk. 1-7, beregnede, kan boligstøtte i stedet omberegnes på grundlag af den forventede fremtidige husstandsindkomst.

Anvendelsen af dette indkomstbegreb forudsætter for boligstøttemodtagere, at den forventede fremtidige indkomst er mindst 10.000 kr. lavere end den beregnede husstandsindkomst efter § 7, stk. 1-7.

For pensionister, der modtager boligstøtte (boligydelse), anvendes en forventet fremtidig husstandsindkomst, såfremt denne er mindst 5.000 kr. lavere end husstandsindkomsten beregnet efter hovedreglen.

Det er endvidere forudsat, at man ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst ikke umiddelbart regner med den faktiske indkomst pr. 1. januar, men tager hensyn til de i boligstøtteåret forventede indkomststigninger.

Såfremt den faktiske husstandsindkomst må antages at ville blive højere end den efter § 7, stk. 1-7, beregnede, skal den højere indkomst anvendes, når det må antages, at denne vil overstige beregningsgrundlaget efter hovedreglen med mindst 25 pct. og mindst 15.000 kr. Dette gælder ved beregning af såvel boligsikring som boligydelse.

I de tilfælde, hvor beregning af boligstøtte skal ske på grundlag af en forventet fremtidig husstandsindkomst efter lovens § 7, stk. 8, må beregningen som udgangspunkt ske på grundlag af boligstøttemodtagerens aktuelle indkomst, omregnet på årsbasis. Som udgangspunkt anvendes boligstøttemodtagerens månedlige indtægt * 12, idet der dog ved beregningen må tages hensyn til de i boligstøtteåret forventede indkomstændringer, der ikke er væsentlige og varige f.eks. bonusordninger, overarbejdsbetaling, feriepenge m.m.

Hvor boligstøtte i starten af indkomståret er ydet efter hovedreglen og senere i boligstøtteåret er ændret, fordi den forventede fremtidige indkomst væsentligt afviger fra dette indkomstgrundlag, bør kommunen ved årsomberegningen især være opmærksom på, at den således sammensatte indkomst let kan give et forkert fremtidigt indkomstgrundlag i de to følgende år, således at den pågældende indtil videre fortsat bør have boligstøtte efter forventet fremtidig indkomst.

Kommunalbestyrelsen bør orientere boligstøttemodtageren om, hvilke konsekvenser en ændret indkomstanvendelse har, herunder retningslinjer for et eventuelt tilbagebetalingskrav.

I de tilfælde, hvor ændringer i husstandsindkomsten skyldes ændrede skattemæssige fradragsregler, vil dette ikke i sig selv medføre, at boligstøtten skal beregnes på grundlag af den forventede fremtidige indkomst.

Må det antages, at husstandens indkomstforhold i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der beregnes efter hovedreglen i boligstøttelovens § 7, stk. 1-7, anvendes i stedet efter bestemmelsens stk. 8 den forventede fremtidige indkomst.

Den forventede fremtidige indkomst skal ligeledes opgøres efter de principper, der gælder i lov om socialindkomst.

Ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst efter boligstøttelovens § 7, stk. 8, skal kommunen med henblik på at sikre et så aktuelt indkomstgrundlag som muligt ved boligstøtteberegningen benytte de skattemæssige fradragsregler, der er gældende i boligstøtteåret. Ved boligstøtteberegningen for 1983 anvendes de fradragsregler, der er gældende i 1983.

Tilsvarende skal den ejendomsvurdering, der skattemæssigt er gældende i 1983, anvendes ved beregningen af boligstøtte for det pågældende år i de tilfælde, hvor husstandens indkomst skal opgøres efter boligstøttelovens § 7, stk. 8.

Ændringer i boligstøttemodtagerens indkomst alene som følge af ændringer af skattemæssige regler bevirker ikke, at boligstøttemodtagerens husstandsindkomst skal opgøres som en forventet fremtidig indkomst, jfr. § 7, stk. 8, fremfor efter hovedreglen i boligstøttelovens § 7, stk. 1-7.

14.3. Omberegning i løbet af året.

Hvis der i løbet af året sker en ændring i husstandens forhold, som vil have betydning for boligstøttens størrelse, kan der efter §§ 39 og 40 foretages en omberegning på det ændrede grundlag.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til og vilkårene for at få boligstøtten omberegnet i løbet af året og bør oplyse ansøgeren om hans pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtte, herunder udlejning m.v. af en del af boligen, jfr. lovens § 38, stk. 3, og § 39, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere gøre ansøgeren opmærksom på, at kommunen hurtigst muligt må underrettes om ændringer i beregningsgrundlaget, da tidspunktet for anmodningen om ændringer vil kunne være bestemmende for, fra hvilket tidspunkt boligstøtten kan udbetales med et ændret beløb. Kommunalbestyrelsen bør derfor underrettes, så snart en lejeforhøjelse er varslet, således at boligstøtten kan ændres med virkning fra f. eks. en lejeforhøjelses ikrafttræden.

Ved ændringer i husstandsindkomsten må der under alle omstændigheder være tale om en mere end midlertidig ændring, dvs. en varig ændring, før der kan ske omberegning af boligstøtten. Der vil derfor ofte kunne blive tale om at se tiden an efter en indkomstændring, før det kan vurderes, om ændringen er mere end midlertidig.

Ledighed, der må formodes at være rent midlertidig, vil således ikke kunne begrunde, at boligstøtteydelsen forhøjes. Som følge af beskæftigelsessituationens udvikling må kommunalbestyrelsen imidlertidig ved udøvelse af skønnet over, hvorvidt en indkomstnedgang som følge af arbejdsløshed vil være af mere varig karakter, lægge vægt på de lokale beskæftigelsesforhold i vedkommende fag. Kommunalbestyrelsen skal således straks foretage omberegning af ydelsen på det fremtidige indkomstgrundlag i tilfælde, hvor det på ansøgningstidspunktet må antages, at der vil hengå nogen tid, før den pågældende på ny får beskæftigelse. Eventuel forhøjelse får virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter indgivelse af ansøgning herom til kommunalbestyrelsen.

Såfremt en boligstøttemodtager f. eks. sælger en fast ejendom pr. 1. februar 1983, og renteindtægten første gang kommer til udbetaling den 18. juni 1983 (1. termin), skal der ske omberegning af boligstøtten den 1. februar 1983, da der allerede fra dette tidspunkt står en renteindtægt til rådighed for boligstøttemodtageren.

Viser det sig, at indkomstændringen ikke er varig, og der derfor ikke foretages omberegning, er der hermed taget stilling til, om der foreligger en ændring af indkomstforholdene, der kan medføre omberegning.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætte generelle retningslinier for, hvornår en indkomstændring må anses for varig, idet kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde må vurdere dette.

Det næstfølgende år vil indkomstgrundlaget ved den årlige fastsættelse blive beregnet efter reglerne i § 7, stk. 1-7. Ved denne fastsættelse indgår også den midlertidige indkomst i indkomstgrundlaget, og der vil ikke kunne foretages en omberegning af boligstøtten alene under henvisning til, at den midlertidige indkomst er faldet bort.

Såfremt boligstøtten beregnes på grundlag af den forventede fremtidige indkomst, og indkomsten ændres i løbet af boligstøtteåret, kan boligstøtten herefter ikke beregnes på grundlag af hovedreglen. Boligstøtten må beregnes på grundlag af den senest forventede fremtidige indkomst. Er boligstøtten een gang beregnet efter forventet fremtidig indkomst, kan der ikke ved omberegning i løbet af året ske beregning af boligstøtten på grundlag af hovedreglen.

Nye oplysninger, der afgives af boligstøttemodtagere med henblik på ændringer af løbende boligstøtte som følge af ændrede forhold, bør altid registreres i den pågældende sag, også i de tilfælde, hvor henvendelsen ikke fører til ændring af boligstøtten.

14.4. Forhøjelse af boligstøtten.

Såfremt der i tiden indtil 1. januar sker væsentlig og varig nedgang i boligtagerens eller husstandens indkomstforhold i forhold til husstandsindkomsten efter § 7, eller antallet af børn i husstanden forøges, eller lejen forhøjes, vil boligtageren kunne ansøge kommunalbestyrelsen om en hertil svarende forhøjelse af den løbende boligstøtte. Det er som nævnt et vilkår for en sådan forhøjelse, at den skete ændring i beregningsgrundlaget efter kommunalbestyrelsens skøn er af væsentlig og varig karakter.

Ved afgørelsen af, om et fald i indkomsten er væsentligt, anvendes samme grænse som anført i pkt. 14.2. Det vil sige, at der foretages omberegning af boligsikring, hvis modtageren sandsynliggør, at indkomsten vil være mindst 10.000 kr. lavere end det anvendte beregningsgrundlag. Omberegning af boligydelse foretages, når pensionistens indkomst er mindst 5.000 kr. lavere end beregningsgrundlaget.

Der kan således i almindelighed ikke foretages omberegning ved en mindre ændring i indkomsten.

Ledighed, der må formodes at være rent midlertidig, vil således ikke kunne begrunde, at boligstøtten forhøjes. Som følge af beskæftigelsessituationens udvikling er det imidlertid rimeligt, at kommunalbestyrelsen ved udøvelse af skønnet over, hvorvidt en indkomstnedgang som følge af arbejdsløshed vil være af mere varig karakter, lægger vægt på de lokale beskæftigelsesforhold i vedkommende fag. Kommunalbestyrelsen skal således straks lade foretage omberegning af boligstøtten på det fremtidige indtægtsgrundlag tilfælde, hvor det på ansøgningstidspunktet må antages, at der vil hengå nogen tid, før den pågældende på ny får beskæftigelse.

Eventuel forhøjelse får virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen er indtrådt, men dog tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen, jfr. lovens § 39, stk. 1. Når indkomstændringen sker den 1. i en måned, stilles denne dog på samme måde, som hvis ændringen var sket i den foregående måned.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre boligtageren bekendt med adgangen til forhøjelse af boligstøtte i henhold til ovenstående, herunder at det er et vilkår for regulering, at ændringen er af væsentlig og varig karakter. Kommunalbestyrelsen bør samtidig gøre opmærksom på, at boligstøttemodtagere, der er usikre med hensyn til, om en ændring kan blive varig, kan indgive ansøgning til kommunen straks, når ændringen sker, og derigennem sikre sig, at boligstøtten kan reguleres med virkning fra et tidspunkt i nær tilknytning til ændringen, såfremt denne viser sig at være af mere varig karakter.

Det bemærkes, at en lejer, der modtager boligstøtte inden lejeforhøjelsens gennemførelse, snarest bør underrette sit boligstøttekontor om den varslede lejeforhøjelse, således at boligstøtten kan blive ændret med virkning fra lejeforhøjelsens ikrafttræden. Lejere, der ikke modtager boligstøtte, bør i tvivlstilfælde undersøge, om de har mulighed for at opnå boligstøtte, når lejen forhøjes, og i givet fald indgive ansøgning om boligstøtte (til kommunens boligstøttekontor), inden lejeforhøjelsen træder i kraft. Det bemærkes i denne forbindelse, at boligstøtte ikke må ydes med tilbagevirkende kraft.

I tilfælde, hvor der varsles en lejeforhøjelse som følge af skatte- og afgiftsstigninger, skal boligstøtten omberegnes for fremtiden med virkning fra den 1. i måneden efter, at boligstøttemodtageren har givet meddelelse herom.

Det bemærkes, at der ikke ydes boligstøtte til forudbetaling af leje eller til regulering af forudbetalt leje.

Hvis den varslede lejeforhøjelse nedsættes midlertidigt til 15 kr. pr. m2, indtil huslejenævnets afgørelse af spørgsmålet om lejeforhøjelsen foreligger, jfr. boligreguleringslovens § 14, stk. 2, skal boligstøttekontoret ligeledes underrettes herom. Boligstøtte udbetales da i forhold til den faktiske lejebetaling, mens sagen verserer.

Kommunalbestyrelsen bør oplyse boligstøttemodtageren om, at boligstøtte, der udbetales som følge af en lejeforhøjelse, er at betragte som ae conto beløb, der skal reguleres, når lejens størrelse endeligt er fastslået. Det må derfor indskærpes boligstøttemodtagere at give oplysning om huslejenævnsbehandling og nævnets afgørelse.

Når afgørelsen om lejen er truffet, og den indebærer, at lejeren skal betale en mindre lejeforhøjelse end den, der er erlagt midlertidigt, skal lejeren underrette boligstøttekontoret herom, idet boligstøtten må nedsættes både for fremtiden og i forhold til den del af lejeforhøjelsen, som udlejeren skal tilbagebetale lejeren.

Indebærer huslejenævnets afgørelse, at lejeren skal betale en større lejeforhøjelse end den, der er erlagt midlertidigt, skal lejeren efterbetale et beløb i lejeforhøjelse for perioden fra lejeforhøjelsens ikrafttræden til tidspunktet for afgørelsen, og lejeren må på ny underrette boligstøttekontoret herom. Han vil da kunne få foretaget regulering af boligstøtten med virkning fra lejeforhøjelsens ikrafttræden, altså også få boligstøtte til efterbetalingen. Det samme gælder, hvor boligretten tager stilling til lejefastsættelsen, eller hvor boligretten ændrer en truffen huslejenævnsafgørelse.

14.5. Nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Boligtageren skal omgående give kommunalbestyrelsen meddelelse om alle forhold, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af boligstøtten, herunder om flytning, fremleje af en del af lejligheden, mindskelse af antal børn, væsentlige og varige stigninger i hans eller hans husstands indkomstforhold og væsentlig lejereduktion, jfr. lovens § 38, stk. 3.

Ved flytning bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen, jfr. pkt. 13.6. Ved fremleje eller fremlån af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, da fremlejeforholdet eller fremlånet tager sin begyndelse, jfr. pkt. 5.4.

Udlejning m.v. kan eventuelt føre til, at retten til boligstøtte bortfalder, jfr. pkt. 5.4., og størrelsen af den bolig, der herefter indgår i beregningen af boligstøtte, kan have betydning for grænsebeløbets størrelse, jfr. pkt. 8.2.

I tilfælde, hvor en lejer dør, uden at lejligheden overtages af et husstandsmedlem, bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket, jfr. lovens § 37, stk. 2.

I tilfælde af, at husstanden ved et husstandsmedlems død i en periode oppebærer løn efter denne fra arbejdsgiveren, kan omberegning af boligstøtte udskydes indtil udløbet af efterlønsperioden.

Ved stigning i indkomstforholdene skal boligtageren give meddelelse til kommunalbestyrelsen med oplysning om omfanget og karakteren af de forventede indkomststigninger.

Såfremt de af boligtageren indberettede ændringer i indkomstforholdene skønnes at være væsentlige og af varig karakter, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at boligstøtten skal ydes på grundlag af den forventede fremtidige indkomst med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at ansøgeren har givet kommunen meddelelse om ændringen. Når indkomstændringen sker den 1. i en måned, betragtes den som sket i den foregående måned. Omberegning af såvel boligsikring som boligydelse bør i almindelighed ske i de tilfælde, hvor de indberettede ændringer i indkomstforholdene lader formode, at indkomsten i boligstøtteåret vil overstige beregningsgrundlaget (husstandens samlede socialindkomst med procentvis tillæg) med mindst 25 pct. og mindst 15.000 kr.

Ved opgørelsen af den forventede fremtidige indkomst tages udgangspunkt i den aktuelle indkomst på ansøgningstidspunktet, omregnet på årsbasis, idet der indregnes et mindre tillæg for indkomststigninger.

Ifølge § 45 mister en pensionist, der under ophold på særforsorgsinstitution, indlæggelse på psykiatrisk institution eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens regler herom, retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages.

I disse tilfælde kan boligsikring eventuelt ydes, jfr. lovens § 3, stk. 2, og cirkulærets pkt. 2.2.

Det bemærkes, at lånebeløb ikke forfalder ved bortfald af boligydelsen, men først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset i overensstemmelse med reglerne i § 33, jfr. pkt. 11.3.

For enlige pensionister indlagt på somatisk sygehus, for hvem der træffes bestemmelse om optagelse på plejehjem (visitationen), bortfalder boligydelsen efter § 46 først med virkning fra udgangen af måneden, der følger efter den måned, hvor pensionisten får ophold på plejehjemmet.

Boligydelsen falder således først bort, når betalingsreglerne i bistandslovens §§ 84 og 85 anvendes.

Såfremt pensionisten udskrives fra institution, jfr. lovens §§ 45 og 46, skal udbetaling af boligydelse genoptages fra samme dato som pensionsudbetalingen, dvs. med virkning fra udskrivningsdagen, jfr. tillige pkt. 13.2.

Gives der afslag på en pensionsansøgning, og der er ydet forskud på pension, standses udbetaling af boligydelse med udgangen af måneden, hvori afslaget gives. Der skal ikke ske tilbagebetaling af den udbetalte boligydelse, jfr. tillige cirkulærets pkt. 13.2.

14.6. Regulering med tilbagevirkende kraft.

Såfremt det efterfølgende konstateres, at boligstøttemodtageren har undladt at give meddelelse om forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, må kommunalbestyrelsen afgøre, om der bør fremsættes krav om tilbagebetaling af eventuelt for meget udbetalt boligstøtte.

Kommunalbestyrelsen bør rejse tilbagebetalingskravet senest 2 år efter udgangen af det år, tilbagebetalingskravet vedrører, medmindre kommunalbestyrelsen ikke har haft mulighed for at rejse kravet tidligere.

Ved bedømmelse af, om tilbagebetaling bør kræves, må der sondres imellem boligstøttemodtagere, der får udbetalt boligstøtte i forhold til indkomsten opgjort efter lovens § 7, stk. 1-7 (hovedreglen), og boligstøttemodtagere, der får udbetalt boligstøtte efter lovens § 7, stk. 8 (forventet fremtidig indkomst).

Boligstøttemodtagere, der følger hovedreglen, jfr. § 7, stk. 1-7, skal have omberegnet boligstøtten, når den faktiske husstandsindkomst overstiger den beregnede husstandsindkomst med mindst 25 pct. og med mindst 15.000 kr.

Når boligstøtte er ydet i forhold til den forventede fremtidige indkomst, jfr. § 7, stk. 8, bør boligstøtten omberegnes, når den faktiske husstandsindkomst overstiger beregningsgrundlaget med mindst 10.000 kr.

Som udgangspunkt gøres op med hvert boligstøtteår for sig, således at forholdene efterfølgende bedømmes for hele boligstøtteåret under eet, selv om indkomstfremgangen først er indtrådt i løbet af boligstøtteåret. Der sker således regulering for hele året på grundlag af den højere indkomst, medmindre boligstøttemodtageren klart kan dokumentere, fra hvilket tidspunkt en væsentlig og varig indkomstændring er indtrådt, og en særskilt boligstøtteberegning for hver af perioderne mindsker tilbagebetalingskravet. I så fald foretages regulering efter de retningslinier, som ville være fulgt, såfremt boligstøttemodtageren selv havde givet oplysning om indkomstændringen i rette tid.

Da boligstøtteåret løber fra 1. januar til 31. december, vil kommunalbestyrelsen under afgørelsen af, om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte bør ske, som udgangspunkt kunne sammenholde beregningsgrundlaget, opgjort efter reglen i lovens § 7, med den endelige indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper for det indkomstår, boligstøtteudbetalingen vedrører. Dette bør ske snarest muligt efter, at oplysningerne foreligger om den endelige ansatte indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper.

Kommunerne bør ved regulering med tilbagevirkende kraft specielt være opmærksomme på, at hvor boligstøtte i begyndelsen af et boligstøtteår er ydet efter hovedreglen, men senere ændret, fordi den forventede fremtidige indkomst afviger herfra, vil den sammensatte indkomst let kunne give et forkert sammenligningsgrundlag i de to følgende år.

Ved lov nr. 294 af 10. juni 1981 er ligningsloven ændret således, at der bl.a. er sket en begrænsning i fradragsretten for visse løbende ydelser, specielt ydelse i henhold til en forsørgelseskontrakt, når den, der har ret i henhold til ydelsen, ikke ved modtagelsen er skattepligtig her i landet, jfr. iøvrigt lovbekendtgørelse nr. 399 af 11. september 1979, der senere er afløst af lovbekendtgørelse nr. 404 af 30. juni 1981 med senere ændringer.

De fradrag, der kan ske i henhold til en sådan forsørgelseskontrakt, er nu begrænset til 10.000 kr. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1982.

I de tilfælde, hvor ændringer i husstandsindkomsten bl.a. skyldes ændrede skattemæssige fradragsregler, og hvor det efterfølgende konstateres, at der er opstået et tilbagebetalingskrav, skal kommunalbestyrelsen ikke rejse kravet, såfremt tilbagebetaling alene eller for størstedelen skyldes de ændrede skatteregler. Det er dog en forudsætning, at boligstøttemodtageren kan dokumentere, at han i boligstøtteåret har haft det i boligstøtteåret oplyste fradrag. Dette gælder dog ikke, hvis der i forbindelse med en eventuel beregning af en forventet fremtidig indkomst er taget hensyn til lovændringen.

Selv om den endeligt opgjorte indkomst for 1982 eksempelvis indeholder et mindre fradrag end 1982-socialindkomsten, (opgjort på grundlag af 1980-indkomsten) og den endeligt opgjorte indkomst for 1983 eksempelvis indeholder et mindre fradrag end 1983-socialindkomsten, (opgjort på grundlag af 1981-indkomsten) hvorfor der som udgangspunkt vil opstå et tilbagebetalingskrav, kan kommunen ikke på grundlag af en begrænsning i fradragsretten fremsætte et tilbagebetalingskrav. Den endelige opgjorte indkomst for 1982 og 1983 bør således opgøres efter skattelovgivningen for 1980 og 1981 på dette punkt.

Regulering for den forløbne tid kan endvidere ske, hvis det viser sig, at den løbende boligstøtte på grund af administrative fejl er beregnet forkert. Har den fejlagtige beregning ført til for lav boligstøtte, kan det for lidt udbetalte uden videre reguleres, når fejlen opdages. Har fejlen ført til for høj boligstøtte, må det bero på omstændighederne, om beløbet kan kræves tilbagebetalt, herunder forskelsbeløbets størrelse, og om boligstøttemodtageren under iagttagelse af almindelig agtpågivenhed burde have indset, at boligstøtte er udbetalt med for højt beløb.

Har boligstøttemodtageren undladt at give meddelelse, som omhandlet i pkt. 14.3., eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre boligstøttemodtageren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige kan medføre strafansvar, jfr. lovens § 41, stk. 1.

Krav på for meget udbetalt boligstøtte kan alene rettes mod boligstøtteansøgeren eller boligstøtteansøgerne, hvis flere har ansøgt i forening, mens der f. eks. ikke vil kunne rejses krav mod en ægtefælle, der overtager den hidtidige fælles bolig ved parternes separation eller skilsmisse, hvis ægtefællen ikke selv har skrevet under på boligstøtteansøgningen.

I tilfælde, hvor boligstøtteansøgeren modtager hjælp efter lov om social bistand, skal det henstilles til kommunerne, at oplyse modtageren om, at han har pligt til at oplyse boligstøttekontoret om den modtagne hjælp.

Det kan eventuelt overvejes, om dette ikke kan foregå således, at modtageren af hjælp efter lov om social bistand skriftligt kvitterer på en blanket, hvorpå han bliver orienteret om, at han skal meddele boligstøttekontoret om den modtagne hjælp.

14.7. Tilbagebetaling af boligstøtten.

Har boligtageren fået udbetalt for meget i boligsikring, boligydelse eller pension, og giver dette forhold giver anledning til et tilbagebetalingskrav, kan tilbagebetalingskravet ifølge lovens §§ 42 og 43 dækkes ved modregning i løbende boligstøtte, herunder også i boligydelse i form af lån.

Såfremt boligydelse i form af lån forfalder, jfr. lovens § 33, stk. 1, og cirkulærets pkt. 11.3., kan der dog ikke ske modregning i løbende boligstøtte.

Krav på for meget udbetalt boligsikring eller boligydelse kan endvidere inddrives efter de regler, der gælder for inddrivelse af personlige skatter, jfr. lovens § 41, stk. 2.

Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan efter lovens § 43, stk. 4, ligeledes modregnes i boligstøtten.

Boligtagerens krav på at modtage boligstøtte kan efter lovens § 42, stk. 2, ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning, og der kan ikke gyldigt træffes aftaler om kravet. Der kan dog på samme måde som med hensyn til pensionsydelser foretages tilbageholdelse i boligstøtten efter kildeskattelovens § 73 og efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, § 5.

En boligtager kan ikke unddrage sig følgerne af for sen betaling af leje, ejendomsskatter eller gæld, sikret ved pant i den faste ejendom, med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte, jfr. § 37, stk. 4 og pkt. 13.6.

Såfremt en boligstøttemodtager dør, efter boligstøtten er til disposition, men inden den måned, den vedrører, skal kommunen som udgangspunkt rejse kravet i boet. Beløbet kan dog afskrives som uerholdeligt, hvis boet f. eks. er udlagt til begravelsesomkostninger.

Tilbagebetalingskravet kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger en endelig opgjort indkomst efter socialindkomstlovens principper for den periode, kravet eventuelt måtte vedrøre, idet kommunen først på dette tidspunkt kan konstatere, om de økonomiske betingelser for at fremsætte kravet er til stede. Kommunen har dog mulighed for på grundlag af en foreløbig opgørelse at kræve tilbagebetaling. Det er dog en forudsætning, at det er klart, at kravet eksisterer, at kravet er nogenlunde påregneligt, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering, når den endelige indkomst opgjort efter socialindkomstlovens principper foreligger.

Der kan ikke beregnes renter fra det tidspunkt, tilbagebetaling af tilskud kræves, og til det tidspunkt, betaling sker.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, afgøres af kommunalbestyrelsen. Afgørelsen herom kan indbringes for højere administrativ myndighed efter reglerne i lovens § 63, se tillige pkt. 17.1.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i løbende boligstøtte, afgøres endeligt af kommunalbestyrelsen, men tilbagebetalingen bør, uanset hvorledes den sker, gennemføres ved rimelige afdrag i forhold til den pågældendes økonomi.

14.8. Afskrivning af for meget udbetalt boligstøtte.

Når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter tilbagebetalingskravets fremsættelse ikke vil være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, kan kommunalbestyrelsen beslutte at afskrive kravet, jfr. § 44.

Kommunalbestyrelsen skal rejse tilbagebetalingskrav over for en ydelsesmodtager, uanset om denne på tidspunktet for kravets fremsættelse måtte have økonomisk mulighed for at foretage tilbagebetaling. Den enkelte kommunalbestyrelse kan efter omstændighederne stille sagen vedrørende tilbagebetalingskravet i bero og, såfremt kravet efter en årrække måtte anses for uerholdeligt, opgive kravet.

Ved vurderingen af, om kravet må anses for uerholdeligt, kan som retningslinie anvendes bestemmelsen i retsplejelovens § 509, hvorefter udlæg ikke kan foretages i aktiver - bortset fra fast ejendom - der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

Opmærksomheden henledes på, at tilbagebetalingsbeløbets inddrivelse stilles i bero, så længe spørgsmålet om kravets eksistens ikke er endeligt afgjort.

Panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejedom for en bestemt angiven sum (skadesløsbrevet) forældes ikke, jfr. tinglysningslovens § 42.

Afsnit 15

15.1. Beboerindskud.

Beboerindskud, således som begrebet er defineret i lov om boligbyggeri, er hele det eengangsbeløb, som de enkelte boligtagere betaler ved indflytning i almennyttigt boligbyggeri (andelsbolig, lejlighed eller enkeltværelse) til dækning af den del af finansieringen af byggeriets opførelse, der ikke dækkes af lån eller tilskud, og som indgår i vedkommende boligafdelings formue som ansvarlig kapital.

Indskud til boliger i almennyttige institutioner, hvor der er ydet statsstøtte efter boligbyggerilovens kap. X eller tidligere loves tilsvarende bestemmelser, betragtes ligeledes som beboerindskud, jfr. § 47. Der kan her være tale om boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, herunder de såkaldte »lette kollektivboliger«, samt andre boliger med sociale formål såsom private plejehjem.

Beboerindskuddet kan være midlertidigt fastsat, indtil det kan opgøres i forbindelse med byggeregnskabets afslutning og godkendelse. Beboerindskuddet for en bolig fastsættes først endeligt på baggrund af anskaffelsessummen for ejendommen og værdien af boligen, når byggeregnskabet og prioriteringen er afsluttet. Det endeligt fastsatte beboerindskud kan senere være blevet nedsat eller forhøjet, bl.a. ved indeksregulering efter de indtil 1. april 1975 gældende regler i boligbyggerilovens § 9, stk. 3-5, og bekendtgørelsen af 24. april 1975, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 25, stk. 2, jfr. nærmere nedenfor under pkt. 15.7.

I modsætning til ovennævnte beboerindskud falder forudbetalt leje, depositum eller andre former for indskud, som ikke oprindeligt stammer fra byggeriets finansiering, eller beboerindskud, som ikke i sin helhed betales af boligtageren som vilkår for at opnå bolig, uden for beboerindskudsbegrebet, og der kan således ikke ydes støtte til betaling af sådanne ydelser. Derimod vil der kunne ydes lån til senere forhøjelser af beboerindskuddet, såfremt forhøjelsen er en følge af en gennemført forbedring.

Udover at tjene som den yderste del af finansieringen tjener beboerindskuddet det formål, at det ved fraflytning indestår som sikkerhed for, at boligtageren opfylder sine forpligtelser over for boligselskab/forening m.v. (i det følgende betegnet som »administrator«), f. eks. betaling af skyldig leje, varmebidrag, vedligeholdelse af boligen, herunder istandsættelse ved fraflytning.

15.2. Støtte til betaling af beboerindskud.

Bestemmelserne om støtte til betaling af beboerindskud har til formål at gøre det muligt for boligsøgende at opnå bolig i almennyttigt byggeri, selvom de ikke er i stand til at fremskaffe det nødvendige beboerindskud. Beboerindskudslån såvel efter reglerne i lovens §§ 49-50, som efter reglerne i lovens § 52, kan således kun ydes i forbindelse med påbegyndelse af et lejemål, jfr. dog det særlige forhold vedrørende fraflytning af en af de i lovens § 50 omhandlede lejere, som nævnes under pkt. 15.6.

I visse tilfælde har kommunalbestyrelsen pligt til at yde støtte, pkt. 15.3., mens det i andre tilfælde er overladt til kommunalbestyrelsens egen afgørelse, om den vil yde støtte, pkt. 15.8.

Når kommunalbestyrelsen giver lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud, og når den eller de boligsøgende har underskrevet et lånedokument, skal lånet betales direkte til administrator.

Beboerindskud, hvortil kommunalbestyrelsen har ydet lån eller garanteret for lån, kan kun overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med respekt af kommunalbestyrelsens tilgodehavende ifølge lånedokumentet.

For at øge sikkerheden for tilbagebetaling af beboerindskudslån er det i lovens § 57 bestemt, at betaling af renter og afdrag betragtes som pligtig pengeydelse i lejeforholdet efter lov om leje. Det følger heraf, at administrator kan pålægges at opkræve ydelserne, og såfremt betaling udebliver, skal gøre misligholdelsen gældende, medmindre der træffes anden aftale med kommunen.

Ved lejemålets ophør forfalder beboerindskudslånet til kontant betaling, og administrator tilbagebetaler kommunen beboerindskuddet med fradrag af de beløb, som administrator efter boligbyggerilovens § 9, stk. 2, kan modregne i beboerindskuddet, jfr. pkt. 15.6.

Når administrator har afregnet beboerindskuddet med kommunen, afregner kommunen lånet med boligtageren.

15.3. Kommunalbestyrelsens pligt til at yde støtte til betaling af beboerindskud, §§ 49- og 50-lån.

De regler, som er afgørende for, om en kommunalbestyrelse har pligt til at yde støtte til beboerindskud, er ens for alle boligtagere.

Kommunalbestyrelsens pligt til efter ansøgning at yde støtte til betaling af beboerindskud følger af loven og må betragtes som et vilkår, der knytter sig til statsstøtten til enhver almennyttig boligbebyggelse, jfr. pkt. 15.1. Pligten påhviler den kommune, hvori boligen er beliggende, og omfatter boliger, der første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere.

En tilsvarende ret til beboerindskudslån består for en boligtager, som må fraflytte sin hidtidige bolig som følge af sanering, kondemnering eller gennemførelse af offentlige anlæg. I sådanne tilfælde omfatter den kommunale pligt også boliger i ejendomme ibrugtaget før 1. april 1964, og ansøgning om lån rettes i dette tilfælde til den hidtidige opholdskommune.

De beløb, som en kommune pligtmæssigt udlåner til beboerindskud, refunderes med 2/3 af statskassen, der ligeledes dækker 2/3 af kommunens eventuelle tab som følge af udlånsvirksomheden, jfr. pkt. 18.3.

Ret til efter ansøgning at opnå lån til betaling af beboerindskuddet tilkommer boligsøgende, hvis husstandsindkomst på indflytningstidspunktet ikke overstiger den samlede folkepension - det vil sige grundbeløb med tillæg til pensionen i medfør af § 3, stk. 2, og § 10, stk. 1, i lov om folkepension - med mere end 5 pct. Søges beboerindskudslånet til en lejlighed, lægges folkepensionen for et folkepensionistægtepar til grund. Søges lånet til et enkeltværelse, lægges folkepensionen for en enlig til grund.

For de unge, som er nævnt i § 60, stk. 2 i lov om boligbyggeri, og som i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum, er det efter boligstøttelovens § 50 den enkeltes indkomstforhold, der er afgørende for retten til at opnå lån til betaling af den forholdsmæssige andel af beboerindskuddet. Hvis således 3 unge i fællesskab har lejet en lejlighed, og den ene lejers indkomst ligger over indkomstgrænsen, ydes der lån til de to øvrige lejere til betaling af deres forholdsmæssige del af indskuddet.

Den indkomstgrænse, som er afgørende for, om ansøgningen skal behandles efter reglerne for lån, som kommunen efter loven har pligt til at yde (pligtlån), er den for det pågældende kalenderår forventede folkepension med tillæg, forhøjet med 5 pct. Beløbet vil blive meddelt fra boligstyrelsen.

Den husstandsindkomst, som skal sammenlignes med den således beregnede indkomstgrænse det pågældende år, opgøres som hovedregel på årsbasis efter reglerne i lovens § 7, stk. 1-7 jfr. pkt. 4.1.-4.3., eller på grundlag af den forventede fremtidige indkomst, efter lovens § 7, stk. 8, jfr. pkt. 4.4.

Det bør undgås, at ansøgere med ensartet husstandsindkomst behandles forskelligt, f. eks. afhængigt af, om der søges beboerindskudslån i december eller januar.

Det er i lovens § 48 fastsat, at kommunalbestyrelsen i særlige undtagelsestilfælde kan nægte at yde lån til boligsøgende, selv om indkomstbetingelserne er opfyldt.

Da imidlertid udgangspunktet for lovens bestemmelser er, at der påhviler kommunerne en pligt til at yde lån til alle ansøgere, der opfylder betingelserne, kan undtagelsesbestemmelserne kun bringes i anvendelse, såfremt der i det konkrete tilfælde foreligger ganske særegne omstændigheder.

Kommunalbestyrelsens afslag på ansøgning om lån efter lovens §§ 49-50 skal angive de omstændigheder, som begrunder afslaget.

Ydelse af lån kan afslås, hvis kommunalbestyrelsen kunne afslå at yde boligsikring eller boligydelse, jfr. lovens § 12 og pkt. 6.12. Hvis kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde afslår at yde boligsikring eller boligydelse, kan den ligeledes afslå at yde lån til betaling af beboerindskud. Hvis derimod kommunalbestyrelsen i stedet som følge af de særlige forhold beslutter at yde boligsikring eller boligydelse med et nedsat beløb, kan kommunalbestyrelsen ikke med henvisning til boligstøttebestemmelserne nægte at yde lån til betaling af beboerindskud (som efter reglerne om pligtlån i givet fald altid ydes fuldt ud).

Det er endvidere i lovens § 48 fastsat, at lån til betaling af beboerindskud ikke kan ydes, hvis der efter en samlet vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke skønnes at være behov for lånet. Formålet med denne undtagelsesbestemmelse er at hindre, at lån ydes i tilfælde, hvor dette ikke ville være rimelig ud fra ansøgerens forhold. Heraf følger, at afslag ikke kan begrundes med hensynet til boligbebyggelsens forhold, f. eks. en uønsket udvikling i sammensætningen af boligtagere.

Bestemmelsen kan bringes i anvendelse, hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder, f. eks. når ansøgeren kun rent midlertidigt ligger under indkomstgrænsen, eller når ansøgeren selv disponerer over de nødvendige midler. I sidstnævnte tilfælde er det afgørende, om ansøgeren på indflytningstidspunktet kan disponere over et beløb mindst svarende til beboerindskuddet. Der kan således kun i helt klare tilfælde lægges vægt på, at ansøgeren senere, f. eks. i forbindelse med realisation af bogenstande eller bodeling, kommer til at disponere over de nødvendige midler (men dette kan eventuelt føre til ekstraordinær tilbagebetaling, jfr. pkt. 15.4.).

Hvis den boligsøgende i øvrigt har krav på beboerindskudslån, kan låneansøgningen ikke afslås alene med henvisning til, at indskuddet rent faktisk er betalt - f. eks. med lånte midler - for ikke at gå glip af boligen. Det forudsættes herved, at der ansøges om lån i nær tilknytning til indflytningen.

Også ansøgerens boligforhold kan indgå i bedømmelsen. Bor den pågældende således i forvejen i henhold til et ikke tidsbegrænset lejemål i en fuldt tilfredsstillende bolig inden for samme kommune eller byområde, kan låneansøgningen afslås.

Ved afgrænsningen af, om 2 boliger ligger inden for samme byområde, må der bl.a. lægges vægt på mulighederne for offentlig transport, transporttid og ventetid samt det almindelige bosætningsmønster i området - f. eks. må Københavns og Frederiksberg kommuner og kommunerne i Københavns amt samt i et vist omfang tilgrænsende kommuner i denne henseende opfattes som et sammenhængende byområde.

Ved vurderingen af, om den hidtidige bolig er fuldt tilfredsstillende, må ikke alene boligens standard og størrelse i forhold til husstanden tages i betragtning, men også eventuelle særlige personlige forhold, når det - f. eks. gennem en udtrykkelig lægeerklæring derom - på kvalificeret måde dokumenteres, at sådanne forhold gør en flytning fra den hidtidige bolig nødvendig, og det samtidig er sandsynliggjort, at den bolig, hvortil beboerindskudslån søges, er egnet for den pågældende. Også ekstraordinære transportproblemer for husstandens medlemmer kan undtagelsesvis føre til, at den hidtidige bolig må anses for at være utilfredsstillende, selvom den ligger inden for samme kommune eller byområde som den bolig, der søges beboerindskudslån til.

I tilfælde, hvor ansøgeren må skønnes ikke at ville være i stand til at betale lejen i den nye lejlighed, kan kommunalbestyrelsen ligeledes afslå at yde beboerindskudslån. Det er imidlertid ikke nok at henvise til, at ansøgeren er uden arbejde eller i øvrigt har beskedne økonomiske forhold, såfremt det må antages, at den pågældende ved hjælp af sine indkomster, herunder boligsikring, boligydelse, studiestøtte m.v., har mulighed for at betale lejen. Er dette tilfældet, kan kommunalbestyrelsen kun afslå at yde lån, såfremt kommunen samtidig kan anvise den pågældende en billigere bolig - til indflytning inden for en rimelig tid som er passende i forhold til husstandens størrelse og sammensætning.

Lejlighedens størrelse i forhold til husstandsmedlemmernes antal kan også indgå i vurderingen, hvis det i øvrigt er muligt at anvise anden mere passende bolig. Hvor der er tvivl om husstandens størrelse, kan lånet gøres betinget af, at personer, der regnes til husstandens medlemmer, er lejere i medfør af lejekontrakten og medunderskrivere af lånedokumentet, således at de hæfter solidarisk for lånet.

I genhusningstilfælde bør der tages hensyn til boligtagerens ønske om beboerindskudslån til en lejlighed i samme kvarter.

Beboerindskudslån kan afslås, når ansøgeren har en endnu ikke afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån.

15.4. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån.

Reglerne for, hvorledes lån, som kommunalbestyrelsen pligtmæssigt har ydet, skal afvikles, afhænger af boligtagerens forhold.

Hovedreglen er, at lånet er rente- og afdragsfrit i 5 år fra boligens overtagelse. Derefter skal det forrentes med 6,5 pct. p. a. af den til enhver tid værende restgæld og afdrages således, at lånet med påløbende renter er afviklet over 10 år for lån til lejligheder, over 5 år for lån til enkeltværelser. Den rente- og afdragsfrie periode ophører dog, når låntagerens husstandsindkomst overstiger den til enhver tid gældende indkomstgrænse i § 49 for henholdsvis lejligheder og enkeltværelser, jfr. pkt. 15.3., med 50 pct., jfr. § 51, stk. 5.

Kommunen undersøger een gang om året, f. eks. i forbindelse med den årlige omberegning af boligstøtten, om der er indtrådt eller må forventes at indtræde en sådan indkomstfremgang, at betaling af renter og afdrag skal påbegyndes før udløbet af 5-årsperioden.

Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede forhold i øvrigt taler derfor, kan kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering af låntagerens forhold forlange, at lånet afdrages over et kortere åremål eller indfries med 12 måneders varsel, jfr. § 51, stk. 6. Fra kravets fremsættelse ophører rentefriheden.

Til brug for kommunens løbende vurdering af låneforholdene skal såvel låntager som administrator give fornødne oplysninger f. eks. om leje, husstand, husstandsindkomst, fremleje/fremlån og hertil knyttede vilkår m.v.

Undtaget fra hovedreglen om forrentning og afdrag på lån er imidlertid låntagere, der modtager boligstøtte til en lejlighed efter lovens § 24. For sådanne låntagere gælder, at betaling af renter og afdrag afbrydes i de tidsrum, hvori låntageren modtager boligstøtte efter disse regler, jfr. § 51, stk. 2. Bestemmelserne er nærmere uddybet i afsnit 9.

Undtaget fra hovedreglen er også låntagere, der som pensionister modtager boligydelse til en lejlighed, så længe husstandsindkomsten ikke overstiger den indkomstgrænse, som er fastsat i lovens § 18, jfr. § 34, stk. 3.

I særlige undtagelsestilfælde kan kommunalbestyrelsen endvidere efterfølgende bevilge rente- og afdragsfrihed udover de fastsatte tidsrum, jfr. § 51, stk. 4. Hertil kræves, at låntagerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler derfor. Bestemmelsen forudsættes kun anvendt over for låntagere, hvis husstandsindkomst ligger under grænsen for opnåelse af rente- og afdragsfrit lån, og tager sigte på at gøre ordningen tilstrækkelig rummelig over for økonomiske trangstilfælde.

15.5. Vedligeholdelse af boligen.

Formålet med støtten til betaling af beboerindskud er som udgangspunkt at gøre det muligt for boligsøgende, der ikke er i stand til selv at fremskaffe det nødvendige beboerindskud, at opnå bolig i almennyttigt byggeri på lige fod med andre, jfr. pkt. 15.2. Dette ligestillingssynspunkt omfatter også den stand, hvori lejligheden overtages. Det følger heraf, at den i loven foreskrevne støtte ikke kan afkortes med istandsættelsesudgiften, jfr. pkt. 15.1.

Efter lovens bestemmelser er støtten imidlertid nøje knyttet til behovet for opnåelse af en bolig, ligesom loven tager sigte på at reducere kommunens tab på støtten. I forbindelse med beboerindskudslånets ydelse påhviler det derfor administrator at påse, at et normalistandsættelsesbeløb kun udbetales til en boligtager i det omfang, det modsvarer udførte istandsættelsesarbejder, og at kommunens risiko for tab på støtten ikke forøges med vedligeholdelsesudgifter som følge af slid på boligen før overtagelsen.

For så vidt angår slid på boligen i låneperioden er det i lovens § 54, stk. 4, fastsat, at hvor lån til betaling af beboerindskud er ydet, kan lejerens forpligtelse til vedligeholdelse af boligen overtages af administrator mod en af kommunalbestyrelsen godkendt forhøjelse af boligafgiften, hvilket skal fremgå af lejekontrakten. Formålet med denne bestemmelse er at begrænse de istandsættelsesudgifter efter fraflytning, som ellers kunne forventes at blive modregnet i indskuddet. Forhøjelsen af boligafgiften kan passende andrage 10 pct. af den til enhver tid gældende boligafgift, hvis administrator overtager hele den indvendige vedligeholdelse.

En ordning af denne karakter kan kun gennemføres i enighed mellem kommunalbestyrelsen og administrator, og en ændring af ordningen forudsætter enighed mellem parterne, herunder boligtager. Derimod vil administrator ikke kunne modsætte sig andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen måtte ønske gennemført med det formål at mindske kommunens økonomiske risiko ved långivning, når disse ikke påfører administrator væsentlige ulemper. Det er dog en forudsætning, at det hensyn til boligtageren, som lovens bestemmelser om lån til beboerindskud giver udtryk for, ikke derved tilsidesættes.

Kommunen og administrator vil således kunne gennemføre en ordning, hvorefter den indvendige vedligeholdelsespligt forbliver hos boligtageren, der som led i opfyldelsen af vedligeholdelsespligten løbende deponerer et beløb på 5 pct. af den til enhver tid gældende leje hos administrator. Deponering sker, så længe lånet ydes rente- og afdragsfrit, og indtil det samlede depositum har nået en passende størrelse mindst svarende til normalistandsættelsesbeløbet, jfr. pkt. 15.1., og højst svarende til beboerindskudslånet. Ud fra administrative hensyn bør rentetilskrivning undlades. Når boligtageren begynder at afdrage sit indskudslån hos kommunen, kan pligten til at indbetale yderligere depositum bortfalde. Det deponerede beløb kan tilbagebetales boligtageren til løbende vedligeholdelse i takt med hans afdrag til kommunen, medmindre boligtageren i stedet måtte ønske at anvende beløbet som ekstraordinært afdrag på indskudslånet med det formål at nedbringe udgifterne til lånets forrentning.

15.6. Afregning af beboerindskudslån.

Lånet skal afvikles som angivet under pkt. 15.4., men forfalder i øvrigt til kontant betaling ved lejemålets ophør. Opmærksomheden henledes herved på, at også fraflytning, der skyldes bytning med en anden lejer, er ophør af lejemålet med efterfølgende genudlejning.

Der er ikke i loven hjemmel til eftergivelse af pligtlån, men kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde afskrive lån som uerholdelige, jfr. herved pkt. 14.8.

Fra forfaldstidspunktet, det vil sige ved fraflytning eller ved misligholdelse af en ikke frivillig afdragsordning, forrentes lån og afdrag som udgangspunkt efter dansk rets almindelige regler, det vil sige en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 2 pct. (lov nr. 638 af 21. december 1977 om renter ved forsinket betaling m.v.). Hvor låntageren ikke er i stand til at indfri gælden, kan kommunen dog som led i en afdragsordning aftale en lavere forrentning på ikke under 6,5 pct.

Ved lejemålets ophør skal administrator tilbagebetale kommunen beboerindskuddet. Kommunalbestyrelsen må respektere, at administrator ifølge boligbyggerilovens § 9, stk. 2, modregner sine krav over for den fraflyttede boligtager i samme omfang, som hvis boligtageren selv havde betalt indskuddet.

Hvor en af de i lovens § 50 omhandlede unge fraflytter den fælles lejlighed, vil der principielt være tale om lejeforholdets ophør, hvorved beboerindskudslånet forfalder. Som følge heraf skulle der efterfølgende ske genudlejning og ydelse af beboerindskudslån til de resterende af de oprindelige lejere samt en eventuel efterfølger for den fraflyttede lejer. Da hensigten med bestemmelsen imidlertid ikke har været, at de tilbageblevne lejeres eventuelle ændrede indkomstforhold på denne måde kan afskære dem fra at få beboerindskudslån, skal alene den del af lånet, der vedrører den fraflyttede lejers forholdsmæssige andel af beboerindskuddet afregnes med kommunen. Denne andel overtages da af en efterfølgende lejer. Såfremt der ikke indflytter en ny lejer i stedet for den fraflyttede lejer, er de øvrige lejere forpligtet til at overtage denne del af beboerindskuddet.

Kommunalbestyrelsen kan som långiver eller garant modsætte sig, at administrator ved afregning af indskuddet over for kommunen modregner krav, som kunne have været undgået ved rimelig agtpågivenhed fra administrators side. Kommunalbestyrelsen kan således modsætte sig, at administrator modregner boligafgiftsrestancer, der skyldes, at administrator ikke inden 6 uger efter restancens opståen har taget retslige skridt til at ophæve lejemålet og udsætte den pågældende boligtager, medmindre administrator har truffet særlig aftale med kommunen.

15.7. Indeksregulering af beboerindskud.

Ifølge den gældende lovgivning kan der ikke ske indeksregulering af beboerindskud.

Boligtagere, hvis boligoverenskomst eller lejeaftale er indgået inden 1. april 1975, bevarer dog retten til indeksregulering af deres beboerindskud efter reglerne i den tidligere bekendtgørelse om almennyttig boligvirksomhed af 30. juli 1970, kap. VII, som ændret ved bekendtgørelse nr. 437 af 17. september 1971. Ved fraflytning efter 1. april 1975 beregnes indeksregulering på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 (147), og beboerindskuddet er låst fast til det beløb, det udgør på dette tidspunkt.

Såfremt der ved et lejemåls ophør bliver tale om indeksregulering af beboerindskuddet, er det i loven fastsat, at indeksreguleringsbeløbet fordeles mellem kommunen og boligtageren i forhold til størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på tidspunktet for lejemålets ophør erlagte og forfaldne afdrag. Om afdrag er forfaldne vil normalt afhænge af lånedokumentets bestemmelser herom, men hvor afdragsbetingelserne senere er ændret efter aftale mellem kommunen og boligtageren, er dette afgørende for fordelingen. Lovens fordelingsregel gælder i alle tilfælde, hvor låntager ikke i kraft af lånedokumentets formulering kan gøre krav på en større del af indeksreguleringen.

En eventuel indeksregulering tilfalder således kun boligtageren i forhold til, hvad han selv har præsteret. Resten af indeksreguleringen tilfalder kommunen, som skal indbetale 2/3 deraf til staten, jfr. pkt. 18.3. og 18.6.

Der foretages ikke indeksregulering af beboerindskud for tiden indtil beboerindskuddets endelige fastsættelse, jfr. pkt. 15.1.

Det indeksregulerede beboerindskud udregnes ved at dividere det endeligt fastsatte beboerindskud med reguleringspristallet på tidspunktet for fastsættelsen. Det således fremkomne tal ganges derefter med pristallet den 1. april 1975. Forskellen mellem det derved fremkomne tal og det oprindelige beboerindskud udgør indeksbeløbet.

Ved lejerskifte vil det indeksbeløb, der skal betales af indflytteren, have samme størrelse som det beløb, der skal betales til den fraflyttende lejer.

Er den fraflyttende boligtager flyttet ind før 1. september 1965, hvor indeksordningen trådte i kraft, tilfalder det indeksbeløb, der vedrører tiden forud for hans indflytning, dog selskabet.

Senere forhøjelser af indskuddet - f. eks. indekstillæg eller forhøjelser som følge af forbedringer indeksreguleres ikke.

Reglerne om indeksregulering af beboerindskud finder tilsvarende anvendelse på indskud fra lejere af lokaler, som helt eller delvis anvendes til andet end beboelse.

Ved reguleringer benyttes reguleringspristallet for januar måned med virkning fra den efterfølgende 1. april. Reguleringstallene fremgår af nedenstående tabel.

Periode Regulerings- indtil udgangen af pristal 1919 ................................................. 21 1920-24 ............................................... 28 25-29 ............................................... 24 30-34 ............................................... 21 35-39 ............................................... 24 40-44 ............................................... 34 45-49 ............................................... 38 50-54 ............................................... 48 55-57 ............................................... 55 58-59 ................................................ 59 60-61 ............................................... 62 1962 .................................................. 66 1.1.1963-31.3.1964 .................................. 69 1.4.1964-31.3.1965 .................................. 71 1.4.1965-31.3.1966 .................................. 74 1.4.1966-31.3.1967 .................................. 80 1.4.1967-31.3.1968 .................................. 83 1.4.1968-31.3.1969 .................................. 88 1.4.1969-31.3.1970 .................................. 90 1.4.1970-31.3.1971 .................................. 95 1.4.1971-31.3.1972 .................................. 100 1.4.1972-31.3.1973 .................................. 106 1.4.1973-31.3.1974 .................................. 113,8 1.4.1974-31.3.1975 .................................. 128,5 1.4.1975 ............................................ 147

15.8. Kommunal støtte til betaling af beboerindskud uden pligt dertil.

Udover de tilfælde, hvor kommunerne er forpligtet til at yde støtte til betaling af beboerindskud, kan kommunalbestyrelsen efter reglerne i lovens §§ 52 og 53 som en ren kommunal foranstaltning yde støtte efter generelle retningslinier, som kommunen selv fastlægger inden for de grænser, de nævnte lovbestemmelser fastsætter. Disse grænser er nærmere omtalt nedenfor.

Støtten kan ydes som lån eller som garanti for lån.

Kommunens afgørelser i de konkrete tilfælde, herunder de til sådanne lån knyttede vilkår, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed og kan således hverken indbringes for amtsankenævnet eller boligstyrelsen.

Efter loven kan lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud som hovedregel kun ydes til den del af indskuddet, der overstiger 15 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 52, stk. 1. Lånet skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år, og forrentningen fastsættes af kommunalbestyrelsen, jfr. 52, stk. 3.

Hvis boligtageren har mindst 2 børn, jfr. lovens § 6, stk. 2, kan lånet eller garantien for lånet dog omfatte hele beboerindskuddet. Det samme gælder, hvis boligtageren modtager boligstøtte efter lovens § 24, jfr. afsnit 9, eller hvis han som pensionist modtager boligydelse, og husstandsindkomsten ikke overstiger den indkomstgrænse, som er fastsat i lovens § 18, jfr. § 34, stk. 3. I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen endvidere yde lånet rente- og afdragsfrit, såfremt boligtagerens forhold taler derfor, jfr. lovens § 52, stk. 2 og 3.

Kommunalbestyrelsen kan dog i så fald, selv om der ikke ved lånets ydelse er taget forbehold herom, senere med 3 måneders varsel forlange lånet forrentet og afdraget på de for tilsvarende bank- og sparekasselån gældende rente- og afdragsvilkår på det tidspunkt, da kravet om forrentning eller afdrag fremsættes, jfr. lovens § 53.

Efter loven er der ingen indkomstmæssige begrænsninger for, hvilke boligsøgende kommunen kan tildele lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud efter § 52. Der vil eksempelvis ikke være noget til hinder for, at en kommunalbestyrelse beslutter at yde støtte til boligtagere med en relativ høj husstandsindkomst ved indflytning i byggeri, der er ramt af udlejningsvanskeligheder.

Støtte efter de her nævnte regler kan ydes såvel af den boligsøgendes hidtidige opholdskommune som af den kommune, hvori boligen er beliggende. Der er således intet i vejen for, at en kommune kan yde støtte til beboere i kommunen, som opnår bolig i almennyttigt byggeri i en anden kommune.

Afsnit 16

16.1. Forskellige former for kommunale pensionistboliger.

Ifølge lovens § 58 skal en bolig, for at kunne betragtes som kommunal pensionistbolig, enten være beliggende i en beboelsesejendom, der er opført eller erhvervet af kommunen, specielt med henblik på tilvejebringelse af boliger for pensionister eller være beliggende i en ejendom, som kommunen har lejet til det nævnte formål.

Hvis der er tale om et lejemål, er det en betingelse, at ejendommen tilhører et almennyttigt boligselskab (jfr. kap. II i lov om boligbyggeri) eller en almennyttig institution. For sidstnævnte ejendommes vedkommende er det yderligere en betingelse, at der til ejendommens opførelse er bevilget statsstøtte efter 1. juli 1967.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, om en pensionistbolig, der er ledig, fortsat skal udlejes på pensionistboligvilkår. Kommunalbestyrelsen kan vælge, om den pågældende bolig ønskes udlejet med en leje, hvortil der ydes boligstøtte efter de almindelige regler efter denne lov, jfr. lovens kap. 4, eller den ønskes genudlejet på pensionistboligvilkår, det vil sige med beregning af boligydelsen efter de særlige regler i lovens kap. 12.

Med kommunalbestyrelsens godkendelse kan der oprettes nye pensionistboliger i kommunens egne bygninger eller i lejligheder lejet hos almennyttige selskaber og institutioner, når de gældende begrænsninger med hensyn til opgørelse af boligudgiften (jfr. cirkulærets afsnit 18) respekteres.

Opmærksomheden henledes på, at hvis en kommune i tiden fra 1. april 1976 ved køb eller lejemål opretter pensionistboliger i ejendomme, der er opført med offentlig støtte efter lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, bortfalder den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i boligen. Der vil her typisk være tale om rentesikring, som skal bortfalde. Derimod kan - hvis der er tale om byggeri med støtte efter lovgivning forud for 1. april 1976 - anden støtte til pågældende bygningsafsnit, f. eks. statslån eller statsgaranti, fortsat bevares.

Her påhviler det kommunalbestyrelsen at rette henvendelse til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken sørger derefter for, at rentesikringen ophører med virkning fra lejeaftalens ikrafttræden.

Der henvises herom til § 76, stk. 3, i lov om boligbyggeri og punkterne 6-8 i boligministeriets cirkulære af 1. september 1976 om støtte til lette kollektivboliger m.v.

Sådanne boliger kan med den angivne begrænsning anvendes som kommunale pensionistboliger.

Opmærksomheden henledes på, at kommunalbestyrelsen i stedet for at indrette pensionistboliger i kommunale ejendomme kan oprette beskyttede boliger efter bistandslovens regler. Der henvises til bistandslovens § 79, stk. 2, og cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem, pkt. 94-110.

Det bemærkes, at der ikke kan udbetales boligstøtte til pensionister, der bor i beskyttede boliger.

Boligstyrelsen har den 17. januar 1980 i medfør af § 5 i lov om leje autoriseret en lejekontrakt - typeformular P til anvendelse i kommunale pensionistboliger.

16.2. Adgang til at opnå pensionistbolig.

Efter § 58, stk. 2, er det en betingelse for at få tildelt en pensionistbolig, at boligtageren eller dennes ægtefælle modtager folke-, invalide- eller enkepension, invaliditetsydelse eller modtager forskud på pension.

Det er endvidere en betingelse, at pensionisten efter kommunalbestyrelsens skøn er økonomisk eller på anden måde vanskeligt stillet.

Enlige pensionister, hvis husstandsindkomst overstiger 3/4 af maksimumsbeløbet for husstandsindkomsten, jfr. § 59, stk. 3, og § 62, stk. 1, nr. 2, og gifte pensionister, uanset om kun den ene modtager pension, hvis husstandsindkomst overstiger 9/10 af maksimumsbeløbet for husstandsindkomsten, kan sædvanligvis ikke komme i betragtning.

For invalidepensionister med højeste invalidepension kan der ved beregningen ses bort fra erhvervsudygtighedsbeløbet.

Det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen ved afgørelsen om, hvorvidt en pensionist skal tildeles en pensionistbolig, anlægger en helhedsbetragtning. I vurderingen kan kommunalbestyrelsen således tage hensyn til såvel pensionistens eksisterende boligforhold, som pensionistens sociale forhold iøvrigt.

Inden for den her angivne kreds træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvem af flere ansøgere, der bør have tildelt en ledig pensionistbolig. Kommunalbestyrelsen må således, når antallet af ansøgere er større end mulighederne for at imødekomme dem, bestemme, at den ansøger, hvis trang efter kommunalbestyrelsens skøn er størst, må gå forud for andre.

16.3. Beregning af boligstøtten.

Beregningen af boligstøtten for pensionister i pensionistbolig sker som hovedregel efter følgende regler:

En kommunal pensionistbolig må have et bruttoetageareal på indtil 60 m2. For hvert barn i husstanden forhøjes arealgrænsen med 5 m2, jfr. lovens § 60, stk. 1. I lejligheder, der er indrettet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes arealgrænsen med yderligere 15 m2 bruttoetageareal.

For det areal, som pensionisten er berettiget til, beregnes boligstøtten således, at pensionistens egen udgift til leje nedsættes til 15 pct. af husstandsindkomsten, såfremt kommunen betaler for lejlighedens opvarmning, og ellers til 12 pct. af husstandsindkomsten.

Pensionistens årlige udgift til leje kan dog ikke nedbringes til mindre end 2.000 kr. årligt i lejemål, hvortil kommunen leverer varme, og 1.600 kr. i andre tilfælde. De nævnte beløb reguleres hver 1. januar.

Efter lovens § 62, stk. 2, benyttes reguleringspristallet for juli ved regulering af de beløb, der er nævnt ovenfor. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet for juli i forhold til pristallet for januar 1980 = 100. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Overstiger pensionistboligens areal de ovenfor nævnte grænser, hvortil boligstøtten kan ydes, betragtes pensionistens andel af lejen kun som betaling for den lejlighedsstørrelse, som pensionisten ville være berettiget til. Af det overskydende areal betaler pensionisten en sådan leje pr. m2 bruttoetageareal, som ville være gældende, dersom boligstøtte ikke blev ydet efter lovens § 59, jfr. § 60, stk. 3.

Der kan ikke udbetales boligstøtte efter lovens almindelige regler til det overskydende areal. Det vil efter omstændighederne i denne situation kunne være mere fordelagtigt for pensionisten at modtage boligstøtte beregnet efter lovens almindelige regler til hele lejligheden, fremfor at bo på pensionistboligvilkår med boligstøtte efter lovens kapitel 12.

Opmærksomheden henledes på, at en stigning i pensionistens husstandsindkomst ikke kan medføre højere lejeudgift, beregnet med henholdsvis 15 pct. eller 12 pct. af husstandsindkomsten i følgende tilfælde, jfr. herved § 59, stk. 5:

A) Når huslejeudgiften for en pensionist i en kommunalt ejet pensionistbolig har nået en sådan størrelse, som skønnes rimelig under hensyn til den almindelige leje for lejligheder med tilsvarende brugsværdi i kommunen med eventuelle tillæg af faktiske udgifter til opvarmning m.v.

B) Når huslejeudgiften for en pensionist i en kommunalt lejet pensionistbolig udgør samme beløb som det, kommunen skal betale ifølge lejeaftalen.

Boligstøtten kan ikke overstige det i § 22, stk. 1, fastsatte maksimumsbeløb. Endvidere finder reglen i lovens § 22, stk. 2, ikke anvendelse i kommunale pensionistboliger, da en fravigelse ikke vil ske af hensyn til pensionisten, da denne maksimalt skal betale enten 15 pct. eller 12 pct. af husstandsindkomsten, jfr. lovens § 59.

Der er ej heller mulighed for at fravige lovens § 29 om at udbetale boligstøtte under det i lovens fastsatte minimumsbeløb.

Der henvises til afsnit 6 om opgørelse af boligudgiften og pkt. 12.6. og 12.7. om maksimumsbeløb for henholdsvis boligudgiften og boligydelsen.

Boligstøtteloven er ikke til hinder for en ændring af huslejebetalingen fra 15 pct. til 12 pct. af husstandsindkomsten i forbindelse med genudlejning af en pensionistbolig. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke under et lejemåls beståen ensidigt foretage ændringer i betalingsbetingelserne, hvorved forudsætningerne for den oprindeligt indgåede lejeaftale tilsidesættes.

16.4. Husstandsindkomsten.

En pensionist kan ikke bo i eller få en pensionistbolig i tilfælde, hvor husstandsindkomsten overstiger 67.100 kr., jfr. lovens § 62, nr. 2. Dette maksimumsbeløb reguleres hver 1. januar efter samme regler, som gælder lovens øvrige beløb.

Det fastslås i lovens § 61, at kommunalbestyrelsen kan opsige pensionisten til fraflytning fra pensionistboligen med 6 måneders varsel, såfremt retten til den boligstøtte, der er beregnet efter § 59, stk. 1, er bortfaldet efter lovens § 59, stk. 3 (husstandsindkomsten overstiger det fastsatte maksimumsbeløb). Det er dog en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan opsige, at der kan anvises pensionisten en anden passende lejlighed.

Kommunalbestyrelsen kan dog efter lovens § 59, stk. 4, fravige bestemmelsen om, at den nævnte maksimale husstandsindkomst forhindrer en pensionist i at få eller bebo en kommunal pensionistbolig, når særlige omstændigheder foreligger, f. eks. en midlertidig indtægtsforøgelse. Hvis der ikke foreligger særlige omstændigheder, må pensionisten overgå til boligstøtte efter lovens almindelige regler. Det vil f. eks. sige, at pensionisten, dersom boligen er lejet af kommunen, eventuelt vil kunne overtage lejemålet i stedet for at flytte, jfr. også pkt. 16.3.

Om yderligere regler vedrørende kommunale pensionistboliger henvises til pkt. 18.9.

Afsnit 17

17.1. Klageregler.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligstøtte og om lån til betaling af beboerindskud efter §§ 48-50 kan indbringes amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for boligministeren, jfr. lovens § 63, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån eller garanti for lån efter lovens § 52, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Amtsankenævnets afgørelser kan som udgangspunkt ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jfr. § 63, stk. 2, 1. pkt.

Såfremt boligministeren skønner, at en sag er af principiel betydning, kan sagen dog optages til behandling, jfr. § 63, stk. 2, 2. pkt.

De ændrede klageregler bevirker, at alle sager, der afgøres efter lovens ikrafttræden den 1. januar 1983, er omfattet af de nye klageregler, uanset om sagen f. eks. vedrører krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte for en periode, der ligger før den 1. januar 1983.

Efter boligministeriets bekendtgørelse nr. 487 af 10. november 1980 med senere ændringer om henlæggelse af opgaver og beføjelser til boligstyrelsen udøves de beføjelser, der er henlagt til boligministeren, af boligstyrelsen.

17.2. Klagefrister.

Både for klage til amtsankenævnet og til boligministeren gælder en frist på 4 uger, uanset om sagen for så vidt angår boligsikring vedrører krav på for meget udbetalt boligsikring for en periode, der ligger før den 1. januar 1981, hvor 4 ugers fristen blev indført i den nu ophævede boligsikringslov.

Klagefristen løber fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen, det vil sige fra det tidspunkt, da det må anses for godtgjort, at meddelelsen er nået frem til pågældende.

Formanden for amtsankenævnet og boligministeren kan dog bortse fra en overskridelse af fristen, når der i det enkelte tilfælde er særlig grund hertil, jfr. lovens § 63, stk. 3, 2. pkt.

Som eksempler på sådanne særlige tilfælde kan nævnes boligtagerens fravær på grund af hospitalsophold, bortrejse af længere varighed og lignende.

17.3. Klagevejledning.

Kommunalbestyrelsens og amtsankenævnets afgørelser skal indeholde oplysning om såvel klageadgang som frist for indbringelse af klagen, jfr. herved lovens § 63, stk. 4.

Det indebærer således, at det ved samtlige afgørelser, der meddeles klageren fra kommunen, skal fremgå af afgørelsen, at kommunalbestyrelsens afgørelse kan indbringes for højere administrativ myndighed inden 4 uger, samt en udtrykkelig angivelse af, til hvilken myndighed, der kan klages.

I de tilfælde, hvor et amtsankenævn træffer en afgørelse, der ændrer en tidligere af en kommune truffen afgørelse, skal det ligeledes fremgå, at der er klageadgang for kommunalbestyrelsen, således at boligtageren derved får mulighed for at indstille sig på, at afgørelsen først bliver endelig, når de 4 uger er forløbet, uden at kommunalbestyrelsen har indbragt sagen for boligministeren. Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunen ved sin indbringelse af amtsankenævnets afgørelse for boligstyrelsen bør gøre boligtageren opmærksom på, at afgørelsen er indbragt.

Hvorvidt boligstyrelsen vil behandle klagen, afhænger af, om sagen er af principiel betydning, jfr. pkt. 17.1.

17.4. Klagens indgivelse.

Klage indgives ved skriftlig eller personlig henvendelse til den myndighed, der er kompetent til at optage klagesagen til behandling.

I skrivelse fra kommune til ansøgere bør modtageren opfordres til at rette skriftlig henvendelse til kommunens boligstøttekontor, hvis skrivelsens indhold giver anledning hertil. Såfremt ansøgerens efterfølgende henvendelse til boligstøttekontoret ikke resulterer i, at der er enighed mellem ansøgeren og kommunen, påhviler det boligstøttekontoret at underrette ansøgeren om, at der er adgang til at indklage afgørelsen.

Berettiget til at indgive klage er den eller de personer, som afgørelsen vedrører, samt andre, der med rimelighed kan anses for at handle på deres vegne. Kommunalbestyrelsen vil kunne indbringe amtsankenævnets afgørelse for boligministeren, som herefter tager stilling til, hvorvidt sagen er af principiel betydning, jfr. pkt. 17.1.

Amtsankenævnet og boligministeren kan afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, som anses for nødvendige for sagens afgørelse, jfr. lovens § 36, stk. 4.

Afsnit 18

18.1. Administration.

Boligstøtteordningen administreres i første række af kommunerne. Ansøgning om boligstøtte fremsendes til kommunalbestyrelsen, som forbereder og træffer beslutning i hvert enkelt tilfælde, jfr. tillige pkt. 13.1.

Forpligtelsen til at yde boligstøtte ligger i kommunalbestyrelsen i ansøgerens opholdskommune på ansøgningstidspunktet. I det omfang en ansøger får ny opholdskommune, er det kommunalbestyrelsen i denne kommune, der overtager forpligtelsen til at yde boligstøtte efter loven.

Kommunalbestyrelsens beslutninger kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren, jfr. i tilknytning til ankeadgangen pkt. 17.1.

Efter lovens § 65, stk. 1, har boligministeren bemyndiget boligstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

Boligministeren kan efter lovens § 65, stk. 2, fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til en given bemyndigelse, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Sådanne regler er fastsat ved boligministeriets bekendtgørelse nr. 487 af 10. november 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til boligstyrelsen med senere ændringer, og det er herefter boligstyrelsen, der som ankemyndighed efter lovens § 63, stk. 1 og 2, skal tage stilling til konkrete, principielle forelagte sager. Ved bekendtgørelsen er det tillige fastsat, at boligstyrelsens afgørelser er endelige.

18.2. Aktmappe for hver boligstøttemodtager.

For hver person, der modtager boligstøtte (boligsikring, boligydelse eller lån til betaling af beboerindskud), må der oprettes en aktmappe, det vil sige et særskilt omslag, hvori samtlige aktstykker opbevares: ansøgning, breve, afhøringer, referater af modtagne mundtlige oplysninger, attester m.v., herunder eventuel brevveksling med amtsankenævn eller boligstyrelse om tvivlsspørgsmål, og hver aktmappe må forsynes med den pågældendes fulde navn og et journal-nummer. Som anført foran (pkt. 13.1. og 17.4.) bør der normalt som betingelse for ydelse af boligstøtte kræves en skriftlig ansøgning, der er udfyldt og underskrevet af ansøgeren. I mangel heraf må mappen indeholde et referat om de indhentede mundtlige oplysninger og i øvrigt foretagne undersøgelser. De af boligstøttemodtageren givne oplysninger om økonomiske forhold, lejlighedens beboerantal, ejendommens ibrugtagelse osv. må kontrolleres efter oplysningerne i folkeregistret, hos skattemyndighederne osv., og oplysningerne om leje må dokumenteres f. eks. ved erklæring fra udlejeren.

18.3. Finansiering.

Efter boligstøttelovens § 64, stk. 1, afholder kommunen de udgifter, der er forbundet med administrationen af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunernes udgifter til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til boligydelse med 75 pct. Dette gælder også for udgifter til kommunale pensionistboliger med hensyn til den del af pensionisternes leje, der efter reglerne i §§ 59 og 62 betragtes som boligstøtte til de pågældende. Endelig gælder det samme for personer, der i en periode har fået forskud på pension, og som derfor efter lovens § 2, stk. 2, har været berettiget til boligstøtte, men hvor pensionsansøgningen senere bliver afslået.

Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der modtages som tilbagebetaling for boligydelseslån, jfr. lovens § 64, stk. 1, 3. pkt.

Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån efter lovens §§ 49 og 50, pligtmæssige beboerindskudslån, stiller staten 2/3 til rådighed for kommunerne, jfr. lovens § 64, stk. 2. Af de renter og afdrag, som indbetales til kommunen fra låntagerne, samt eventuelle indekstillæg, der tilfalder kommunen, beholder kommunen 1/3, mens 2/3 indbetales til staten, jfr. pkt. 15.3.

Det er en forudsætning for adgangen til statsrefusion, at lovens betingelser i det enkelte tilfælde er opfyldt, og at ydelserne er beregnet i overensstemmelse med lovens regler og bestemmelserne i dette cirkulære.

Efter bestemmelsen i lovens § 64, stk. 4, fastsættes følgende regler om udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision.

18.4. Udbetaling af statsrefusion.

For boligsikring og boligydelse kan kommunerne få løbende forskudsvis statsrefusion, idet det efter forhandling mellem finansministeriet og de kommunale organisationer er bestemt, at statsrefusionen af kommunernes boligsikrings- og boligydelsesudgifter udbetales efter samme regler som refusion af udgifter til sociale ydelser, det vil sige, at den forskudsvise refusion ydes fuldtud med 100 pct. af de forventede refusionsbeløb.

Anmodning om forskud på statsrefusion af boligsikring og boligydelse indsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K., senest den 10. januar med oplysning om, hvilke udgifter kommunen forventer i januar kvartal.

Hypotekbanken vil derefter snarest, for så vidt angår januar kvartal, og derefter senest den 25. i hver af de følgende første kvartalsmåneder, anvise kommunerne et forskud, svarende til 100 pct. af det forventede refusionsbeløb i det pågældende kvartal.

Såfremt en kommune i løbet af året får væsentlige stigninger i udgiften til boligstøtte, f. eks. hvis et større byggeri tages i brug, kan kommunen efter fremsat begæring få den kvartalsvise forskudsrefusion forhøjet med det forventede, yderligere refusionsbeløb.

I de indsendte opgørelser fradrages de beløb, kommunerne har modtaget som tilbagebetaling af lån, jfr. lovens § 64, stk. 1, sammenholdt med kap. 7. Afregning af tilbagebetalte lån med renter skal ske med 100 pct. Det er derfor nødvendigt, at beløbene fratrækkes efter slutresultatet af anvisningsopgørelsen for refusion af udgifter.

Såfremt kommunen opgiver pantesikkerheden i en boligstøttemodtagers ejendom, f. eks. ved tvangsauktion eller ved salg til en efter kommunens skøn rimelig pris, skal kommunen give meddelelse herom, uagtet der stadigvæk består et personligt krav mod boligstøttemodtageren.

Kommunalbestyrelsen skal desuden give oplysning om tilfælde, hvor boligstøtte derudover, det vil sige det personlige krav, må afskrives som uerholdeligt, jfr. tillige pkt. 14.8.

18.5. Restafregning.

Efter regnskabsårets udløb anvises eventuel restrefusion af boligsikring og boligydelse på grundlag af det endelige regnskab.

18.6. Boligstøtteregnskabet.

Kommunalbestyrelsen skal udfærdige et særligt regnskab over udgifter til boligstøtte efter regler, der fastsættes af boligministeren, jfr. lovens § 64, stk. 4.

Det påhviler kommunalbestyrelsen hvert kvartal at aflægge regnskab for beboerindskudslån samt for modtagelse af renter, afdrag og eventuelle indekstillæg.

Regnskab for beboerindskudslån opgøres på et særligt skema, som kan rekvireres i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Skemaet indsendes i udfyldt stand til hypotekbanken efter hvert kvartals udløb forsynet med underskrift af borgmesteren.

Mellemværendet mellem staten og kommunen opgøres på den måde, at staten refunderer kommunen 2/3 af nettoudlånet i kvartalet. Hvis modtagne renter, afdrag og indekstillæg overstiger udlånene i et kvartal, skal kommunen indbetale 2/3 af forskelsbeløbet til staten. Derudover betaler kommunen ikke renter og afdrag af de beløb, som staten stiller til rådighed.

Opgørelse for oktober kvartal udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf den ene, forsynet med revisionserklæring, jfr. nærværende cirkulæres pkt. 18.9., indsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Revisionskontoret, Postbox 88, 1003 København K.

Efter regnskabsårets afslutning skal kommunalbestyrelsen således udarbejde en opgørelse over den udbetalte boligsikring og boligydelse.

Opgørelserne over udgifterne til boligsikring og boligydelse i regnskabsåret skal ske på særskilte skemaer. Dette skema udsendes af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K.

Opgørelsen skal underskrives af borgmesteren og af den ansvarlige leder af kommunens revision. Den skal indsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, så vidt muligt inden den 15. august. På grundlag af opgørelsen udbetales den eventuelle resterende statsrefusion, uanset om revisionen er afsluttet.

Hvis refusionsbeløbet udbetales, før revisionen er afsluttet, vil der blive krævet berigtigelse, hvis revisionen giver anledning hertil.

Hvad angår regnskabernes indhold bemærkes, at der i hovedopstillingen over udgifterne skal optages de faktisk udbetalte boligstøttebeløb i regnskabsåret.

Rejses der krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt boligstøtte, skal kravet herom modregnes i den boligstøtteudgift, der berettiger til statsrefusion i det regnskabsår, hvor tilbagebetalingskravet rejses. Dette indebærer, at kommunerne er berettigede til hele tilbagebetalingsbeløbet, efterhånden som det indgår.

Staten refunderer kommunernes eventuelle tab, når det konstateres, at tilbagebetalingskravet ikke kan gennemføres. Ved refusionen anvendes den i det pågældende finansår gældende refusionssats. Dette tab kan således anmeldes til refusion.

Regnskabsdifference konstateret ved revision af de kommunale årsregnskaber for boligstøtte henstilles generelt medtaget på opgørelsen for det følgende regnskabsår.

18.7. Fordeling af boligstøtteudgifter i hovedstadsområdet.

I henhold til lovens § 64, stk. 3, skal der foretages en særskilt fordeling af den kommunerne i hovedstadsområdet påhvilende del af boligstøtten, således at den enkelte kommunes andel fastsættes i forhold til kommunernes skattepligtige indkomster for personer, således som disse indkomster er opgjort i henhold til lovgivningen om kommunal udligning i indkomståret forud for det finansår, fordelingen vedrører.

Fordelingen og anvisningen foretages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, der samtidig tilvejebringer de nødvendige oplysninger om de skattepligtige indkomster i de enkelte kommuner.

Hovedstadsområdet omfatter det i § 1, stk. 2, i lov nr. 331 af 13. juni 1973, der senest er ændret ved lov nr. 126 af 25. marts 1981, omhandlede område, nemlig Københavns og Frederiksberg kommuner og samtlige kommuner i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter.

Den refusion, der tilfalder kommunerne, vil blive anvist af hypotekbanken, der tilsvarende vil kræve indbetaling hos de kommuner, der skal refundere beløb.

Såfremt revisionen af kommunernes regnskaber ikke er afsluttet, sker beregningen under forbehold, og hypotekbanken er berettiget til senere at fremsætte krav om berigtigelse, såfremt revisionen af de enkelte kommuners boligstøtteregnskab måtte give anledning hertil.

18.8. Registreringssystemet og bogføring.

Det påhviler kommunen at oprette et register over sine boligstøttemodtagere.

En kommune, der ikke benytter EDB til boligstøtte, skal oprette et kartotek, hvor hver modtager opføres på et kartotekskort forsynet med samme journalnummer som aktmappen. Kortets oplysninger om boligstøttemodtagerens økonomiske forhold må kontrolleres årligt på grundlag af skattemyndighedernes oplysninger, og oplysningerne om beboerantal må ajourføres efter folkeregistret - i større kommuner vil det være praktisk at træffe en ordning, således at folkeregistret giver oplysninger til kartoteket om alle ændringer i husstandens størrelse, så snart ændringen har fundet sted. Kortet bør indrettes således, at der er plads til »særlige bemærkninger«, hvor man eventuelt kan henvise til aktstykker i aktmappen; endvidere må der gives oplysninger om de månedlige udbetalinger.

For så vidt angår regler for anvendelse af EDB henvises til de af finansministeren fastsatte forskrifter herfor.

De af ansøgeren givne oplysninger om økonomiske forhold, lejlighedens (ejendommens) beboerantal, ejendommens ibrugtagelse osv. må kontrolleres efter oplysningerne i folkeregistret, hos skattemyndighederne osv., og oplysningerne om leje må dokumenteres, f. eks. ved erklæring fra udlejeren. Det forudsættes, at der på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret let kan foretages en opgørelse over ydelserne til hver person. Det må herved være muligt umiddelbart at konstatere, hvilken del af ydelserne, der har form af lån.

18.9. Revision.

I lovens § 64, stk. 4, er det bestemt, at revision af boligstøtteregnskaberne sker ved kommunernes foranstaltning efter regler fastsat af boligministeren.

I medfør af denne bestemmelse fastsættes herved følgende regler:

A. Revisionen udføres af vedkommende kommunes revision.

B. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov nr. 321 af 26. juni 1975 om revision af statens regnskaber m.m.

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere foretages en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet.

Revisionen må i øvrigt tilrettelægges under hensyn til dens betydning for statslige myndigheders styring og kontrol.

C. Ved udførelsen af den i pkt. B nævnte revision må revisor bl.a. efterprøve, om kommunens forretningsgang og sagsbehandling inden for de berørte områder, herunder for anvendelse af EDB-systemer, er hensigtsmæssig og betryggende.

Revisionen af personsager skal omfatte et antal sager inden for hver enkelt kategori af boligstøttemodtagere, og der må ved udvælgelsen af stikprøver lægges særlig vægt på sagsområder og sager, hvor tilkendelse eller beregning af ydelser beror på kommunalbestyrelsens skøn eller vurdering.

Revisor må efterprøve, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der træffes af ankeinstanser inden for de forskellige områder.

Revisor skal påse, at kommunalbestyrelsen rejser krav om tilbagebetaling af tilskud og lån i behørigt omfang, at tilbagebetalte lån fuldtud fradrages i refusionsopgørelsen, at tilbagebetaling af lån sikres som anført i lovens § 32, samt at tilbagebetalingsbeløb inddrives i overensstemmelse med gældende regler, jfr. bl.a. lovens §§ 31-43.

For kommunale pensionistboliger skal revisor påse, at udgifterne ved finansiering og drift er i overensstemmelse med de i loven og dette cirkulære fastsatte regler herfor, jfr. afsnit 16 og pkt. 18.9., ligesom revisor skal foretage en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af pensionistboligerne.

D. Kommunalbestyrelsen (magistratsafdelingen) skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser m.v., denne finder nødvendige og sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet.

E. Den endelige årlige refusionsopgørelse (bilagt tilhørende specifikationer) skal af revisionen forsynes med påtegning, hvoraf fremgår, at opgørelsen er revideret, og at revisionen er udført i overensstemmelse med reglerne i kommunens revisionsregulativ og dette cirkulære.

Påtegningen må indeholde revisors erklæring om, at opgørelsen af statsrefusion er foretaget i overensstemmelse med gældende refusionsbestemmelser.

Der skal i påtegningen henvises til den i pkt. F nævnte beretning.

F. Revisor afgiver hvert år, senest samtidig med afgivelsen af beretning om revisionen af kommunens øvrige regnskaber, beretning om revisionen i henhold til nærværende cirkulære.

I beretningen redegøres for den udførte revision, herunder for den i medfør af pkt. C foreskrevne revision, samt for alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger. Der redegøres endvidere for forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl.

G. Kommunalbestyrelsen oversender revisionens beretning sammen med besvarelsen af eventuelle revisionsbemærkninger til vedkommende kommunale tilsynsmyndighed senest samtidig med oversendelsen af beretningen om revisionen af kommunens øvrige regnskaber. Samtidig sender kommunalbestyrelsen 1 eksemplar af besvarelsen til revisor.

For Københavns og Frederiksberg kommuner sker indsendelsen til boligministeren. Har revisor fremført bemærkninger, og skønner tilsynsmyndigheden, at der ikke af kommunalbestyrelsen er truffet de nødvendige foranstaltninger til at berigtige forholdet, indberettes sagen ledsaget af tilsynsmyndighedens bemærkninger til boligstyrelsen.

H. Rigsrevisor udøver tilsyn i overensstemmelse med forskrifterne i §§ 5 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Rigsrevisor kan af kommunalbestyrelsen forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger, som efter hans skøn er af betydning for tilsynet, jfr. § 12 i nævnte lov.

18.10. Kommunale pensionistboliger.

Med boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger er der gjort op i cirkulærets afsnit 16 og de nedenstående bestemmelser om opgørelse af boligudgiften.

Kommunernes udgifter til pensionistboliger udløser ikke i sig selv refusion efter lovens § 64. Beløb, der kan betragtes som boligstøtte i pensionistboliger, optages på kontoen for boligydelse, jfr. pkt. 18.6. Der kan således ikke ske anmeldelse til statsrefusion af beløb, der hidrører fra perioder mellem to lejemål, hvor de kommunale pensionistboliger gennemgår en istandsættelse eller en restaurering.

Om regnskab for pensionistboliger henvises til pkt. 18.14.

18.11. Opgørelse af boligudgiften i kommunale pensionistboliger.

For kommunale pensionistboliger kan boligudgiften som opgjort efterfølgende under pkt. A og B ikke overstige de i § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, fastsatte maksimumsbeløb pr. lejlighed.

A. Kommunalt ejede pensionistboliger.

Ved opgørelsen af boligudgiften benyttes som udgangspunkt den af kommunen budgetterede udgift til drift af pensionistboligerne opgjort forholdsmæssigt i forhold til enten antallet af lejligheder, såfremt disse er af samme størrelse, eller i forhold til etageareal.

De udgifter, der medtages ved boligudgiftens fastsættelse, er følgende:

Afskrivning:

Som årlig afskrivning kan medtages 2 pct. af bygningens godkendte anskaffelsessum (ekscl. grundudgifter). Det kan ikke vælges i stedet for afskrivning at medtage afdrag på lån i boligudgiften.

Foretagelse af afskrivninger på nye boliger bør afvente den endelige afslutning af byggeregnskabet, men afskrivning kan så foretages med virkning fra boligens ibrugtagelse.

Såfremt en bygning tages i brug i tiden 1. januar til 30. juni, beregnes de 2 pct. afskrivning første gang ved udløbet af det regnskabsår, i hvilket bygningen er taget i brug. I andre tilfælde beregnes afskrivningen første gang ved udløbet af det følgende regnskabsår.

Restanskaffelsessummen har betydning for størrelsen af det rentebeløb, der kan medtages i boligudgifterne, jfr. nedenfor om forrentning, og ved bygninger, der er opført inden den 1. juni 1951, beregnes restanskaffelsessummen - uanset med hvilke faktiske beløb, der hidtil er afskrevet som om foranstående regel om 2 pct. afskrivning havde været anvendt, siden bygningen blev taget i brug.

Forrentning:

For ejendomme taget i brug inden den 1. juli 1973 kan i de udgifter, der danner grundlag for boligudgiftens beregning - uanset hvordan de i boligen indestående lån eller egenkapital forrentes - medtages 33/4 pct. årligt af bygningens restanskaffelsessum, såfremt bygningen er opført med statslån bevilget inden den 1. oktober 1954, og 41/4 pct. årligt, såfremt bygningen er opført uden statslån eller med statslån bevilget efter den 1. oktober 1954. Endvidere kan renter af grundens værdi medtages til samme rentefod. Eventuelle administrations- eller reservefondsbidrag til låneinstitut kan ikke medtages. Eventuelle driftstilskud efter byggestøttelovgivningen medtages som indtægt.

For ejendomme taget i brug efter den 1. juli 1973, kan i de udgifter, der danner grundlag for boligudgiftens beregning, medtages den faktiske udgift til forrentning af den bogførte værdi.

For egenkapitalen beregnes samme rentesats som for optagne prioritetslån. For ubehæftede ejendomme kan der beregnes en rentesats på 8 pct. årligt.

Det bemærkes, at beregningen af udgifterne til forrentning i ibrugtagelsesåret - i modsætning til udgifterne til afskrivning - skal foretages på grundlag af datoen for ejendommens ibrugtagelse (eventuelt en gennemsnitlig ibrugtagelsesdato).

Andre udgifter:

Udgifter til forsikringer, skatter, afgifter m.v., f. eks. vand og el, samt varmeudgifter optages på boligens konto i kommunens driftsregnskab.

Udgifter til vedligeholdelse og hovedistandsættelse optages på boligens konto i kommunens driftsregnskab. Såfremt der - eventuelt i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse eller hovedistandsættelse - gennemføres egentlige nye anlæg, forbedringer eller ombygninger, må udgifterne herved optages som anlægsudgifter og indgå ved beregning af forrentning og afskrivning, jfr. foranstående.

Udgifter til lønninger til varmemester, inspektør, vicevært m.v. samt udgifter til renholdelse, belysning på trapper og gange m.v. optages på boligens konto i kommunens driftsregnskab.

B. Kommunalt lejede pensionistboliger.

Som boligudgift medtages den kontraktligt fastsatte husleje, der af kommunen betales til det pågældende boligselskab (incl. eventuel varmeudgift og udgift til vedligeholdelse).

Såfremt det af lejevilkårene fremgår, at kommunen selv afholder udgifterne til vedligeholdelse, kan huslejeudgiften ved beregning af boligstøtte enten forhøjes med 5, 10, 15 eller 20 pct., jfr. pkt. 6.3., eller med de faktiske vedligeholdelsesudgifter, der afhængig af vedligeholdelsespligten dog ikke må overstige de ovennævnte pct.-satser.

Boligudgiften for den enkelte lejlighed vil ikke kunne overstige de i lovens § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, fastsatte maksimumsbeløb.

18.12. Særligt om boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger.

Boligstøtten kan ikke overstige de i lovens § 34, stk. 1, nr. 6, fastsatte maksimumsbeløb, jfr. pkt. 12.7.

I de tilfælde, hvor huslejeudgiften er fastsat efter § 59, stk. 5, nr. 1 og 2, vil forskellen mellem den huslejeudgift, pensionisten betaler, og de faktiske omkostninger kunne anmeldes til refusion som boligstøtte inden for de i første afsnit nævnte maksimumsbeløb.

Det er dog en betingelse herfor, at boligudgiften ikke overstiger de i § 34, stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte maksimumsbeløb, samt at omkostningerne må anses for rimelige i forhold til boligens brugsværdi, herunder de foranstaltninger, der gennemføres for at forbedre pensionistens vilkår i boligen.

Ved refusion af kommunale pensionistboliger skal som udgangspunkt lægges det endelige regnskab til grund, jfr. pkt. 18.14.

I det omfang, der er uvæsentlige afvigelser mellem budget og regnskab, kan grundlaget for refusionsanmeldelsen være det for det pågældende pensionistboligkompleks vedtagne budget.

Kommunen bør i de i § 59, stk. 5, nr. 1, nævnte tilfælde med regelmæssige mellemrum justere den for pensionisten fastsatte husleje under hensyn til den almindelige leje for lejligheder med tilsvarende brugsværdi i kommunen.

18.13. pensionistboliger, der delvis anvendes til udlejningslejligheder på almindelige vilkår.

For de lejligheder, der ikke længere anvendes til pensionistboliger, beregnes boligstøtten efter de almindelige for lejere gældende regler, jfr. lovens §§ 11-12.

Ved fastsættelse af den kontraktlige leje benyttes som udgangspunkt den af kommunen budgetterede udgift til drift af lejligheden, hvor indgår samme udgifter som nævnt i pkt. 18.11.A., ekscl. opvarmningsudgifter samt udgifter til lejerens forbrug af varmt vand og elektricitet.

18.14. Regnskab for kommunale pensionistboliger.

Til brug for revisionens kontrol med de beløb, som i form af boligstøtte overføres fra pensionistboligudgifterne til kontoen for boligydelse samt til brug for revisionens vurdering af udgifterne ved boligernes finansiering og drift, jfr. pkt. 18.9., skal foreligge regnskab for de enkelte pensionistboliger, men disse regnskaber optages ikke i refusionsopgørelsen (refusionsberegningsskemaerne).

Afsnit 19

19.1. Lovens ikrafttrædelse.

Loven træder i kraft den 1. januar 1983, jfr. lovens § 66, stk. 1.

Samtidig ophæves lov om boligsikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 513 af 25. november 1980, og lov om boligydelse til pensionister, jfr. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. august 1980.

19.2. Afvikling af den indtil 1. januar 1979 gældende boligsikringsordning for pensionister i private andelsboligforeninger.

Pensionister, der som andelshavere i en privat andelsboligforening benytter en beboelseslejlighed i foreningens ejendom til helårsbeboelse, har indtil 1. januar 1979 kunnet modtage boligsikring efter den særlige regel herom i den dagældende boligsikringslovs § 3 b.

Ordningen efter boligsikringsloven gik nærmere ud på, at det beløb, der blev udbetalt som boligsikring, skulle tilbagebetales ved andelsforholdets ophør, jfr. lovens § 33. Tilbagebetalingskravet er dog begrænset på den måde, at der ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes, jfr. lovens § 67, stk. 1.

Ved overgangsbestemmelsen i lovens § 67 er der fastsat regler om fremgangsmåden ved afviklingen af den indtil 1. januar 1979 gældende ordning efter den dagældende boligsikringslovs § 3 b. Afviklingen tager alene sigte på, at der pr. 1. januar 1979 blev foretaget en opgørelse af det tilbagebetalingspligtige boligsikringsbeløb. Selve tilbagebetalingen skal derimod først finde sted på det senere tidspunkt, hvor andelsforholdet ophører.

For at kunne beregne størrelsen af det beløb, som pensionisten ved andelsforholdets ophør skal tilbagebetale af den modtagne boligsikring, skal der som nævnt pr. 31. december 1978 ske en opgørelse over værdistigningen på boligandelen for den periode, hvor der er udbetalt boligsikring.

Efter § 67, stk. 2, beregnes værdistigningen på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt, indtil oktober kvartal 1978. Byggeomkostningsindekset offentliggøres hvert kvartal i Nyt fra Danmarks Statistik.

Kommunerne indbetaler til staten det beløb, der ved andelsforholdets ophør modtages i tilbagebetalt boligsikring. Indbetalingen til staten sker efter de regler, der i lovens § 64 gælder for indbetaling af tilbagebetalte boligydelseslån, jfr. cirkulærets pkt. 18.4.

19.3. Boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende boligsikringslov.

Lejere, der har opnået boligsikring efter § 3 a, stk. 2, i den indtil 1. januar 1980 gældende lov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 389 af 1. august 1978, om rokeringsboligsikring, bevarer retten hertil, uanset at bestemmelsen fra 1. januar 1980 er ophævet. Dette indebærer, at boligtageren er berettiget til at oppebære den ydelse, han ville kunne have oppebåret, hvis reglen ikke var ophævet, og der skal således ske nedtrapning af ydelsen som hidtil.

19.4. Lovens anvendelsesområde.

Det fremgår af lovens § 69, at denne ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

19.5. Gradvis årlig forhøjelse af huslejeudgiften for visse særlige grupper af pensionister i kommunale pensionistboliger.

Reglerne om en gradvis årlig forhøjelse af huslejeudgiften for visse særlige grupper af pensionister i kommunale pensionistboliger er ophævet. Det drejer sig om pensionister, der pr. 1. juni 1973 og siden har boet i samme pensionistbolig, eller som indtil 1. januar 1979 har været omfattet af betalingsreglerne i den dagældende boligsikringslovs § 20, stk. 2.

Disse pensionister overgår herefter til at modtage boligstøtte efter de almindelige regler jfr. lovens kapitel 4.

Boligstyrelsen den 30. august 1982

H.E. Rasmussen

/Birgitte Raaschou-Nielsen Bilag 1

Lov nr. 64 af 10. marts 1982 om individuel boligstøtte (Udelades her) Bilag 2 Bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter § 15 i lov om individuel boligstøtte (Udelades her) Bilag 3Bilag 3Bilag 3Bilag 3Bilag 3Bilag 3Bilag 3Bilag 3Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 484 af 30. august 1982 om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov omindividuel boligstøtte (Udelades her) Bilag 4Bilag 4Bilag 4Bilag 4Bilag 4Bilag 4Bilag 4Bilag 4Bilag 4 Bekendtgørelse nr. 485 af 30. august 1982 om udbetaling af boligstøtte (Udelades her)

Versioner

1. 1982-11-25 · til 1993-02-09