Gelex

Cirkulære om den skattemæssige behandling af forpagterbolig på landbrugsejendomme (* 1)

OphævetVersion 1982-12-20fra 1982-12-20 til 1996-01-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/166@1982-12-20/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

1. Værdiansættelsen af forpagterbolig

Ligningsrådet har med virkning fra indkomståret 1982 vedtaget følgende retningslinier for fastsættelse af værdien af forpagteres bolig:

Forpagtere, der bebor en bolig på den forpagtede ejendom, skal som skattepligtig almindelig indkomst medregne værdien af boligen, jf. statsskattelovens § 4, b.

Værdien af boligen skal ansættes skønsmæssigt, idet statens satser for brug af tjenesteboliger er vejledende ved udøvelsen af skønnet, ligesom der skal tages hensyn til stuehusets alder, beliggenhed, faciliteter og beboet areal. Med hensyn til størrelsen af de for tiden gældende boligbidrag for statens tjeneste- og lejeboliger henvises til finansministeriets cirkulære nr. 21 af 22. februar 1982.

2. Vedligeholdelsesudgifter på forpagterbolig

Ved vestre landsrets dom af 20. januar 1981 er det antaget, at udgifter til vedligeholdelse af en forpagterbolig, som forpagteren er forpligtet til at afholde i henhold til forpagtningskontrakten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen, da de må anses for omfattet af bestemmelserne i statsskattelovens § 6a og ligningslovens § 14, stk. 1.

Efter at sagen var indbragt for højesteret, blev der indgået forlig, hvorved ministeriet for skatter og afgifter har anerkendt fradrag for de nævnte vedligeholdelsesudgifter, mod at sagen blev hjemvist til ligningsmyndighederne til fornyet værdiansættelse af forpagterens bolig.

De skattelignende myndigheder amodes om at foranledige indkomstansættelsen genoptaget, såfremt der efter en samlet vurdering af såvel den ansatte lejeværdi som de afholdte vedligeholdelsesudgifter kan ske en nedsættelse af ansættelsen. En ændring forudsætter, at der fremsættes begæring herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end 3 år fra udløbet af de pågældende indkomstår.

Underskrift 1

Statsskattedirektoratet, den 20. oktober 1982 Hans Westerberg Marianne Mandahl

Versioner

  1. 1982-12-20 · til 1996-01-26