Cirkulære om ændringer i ligningsloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/184@1983-01-25/da
Indhold
Ligningsloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. september 1982.
I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer af ligningsloven, som er gennemført ved lov nr. 83 af 17. marts 1982, lov nr. 125 af 31. marts 1982, lov nr. 197, 199 og 202 alle af 18. maj 1982, lov nr. 227 af 26. maj 1982 (som ændret ved lov nr. 245 af 9. juni 1982), lov nr. 228 af 26. maj 1982, samt lov nr. 245 og 246 begge af 9. juni 1982.
I nærværende cirkulære redegøres for:
1) § 8A, stk. 1, om fradrag for gaver til almennyttige foreninger m.v.
2) § 14, stk. 2-5, om begrænsning af fradragsretten for løbende ydelser.
3) § 18A om opgørelsen af den formueskattepligtige værdi af visse erhvervsaktiver.
4) § 18B, stk. 2 og 3, om nedslagsprocentens størrelse ved formueopgørelsen for fast ejendom.
5) § 28, stk. 3, 2. pkt., om skattemæssige afskrivninger ved opgørelsen af privatforbrugets størrelse.
6) § 28, stk. 4, om beløbsgrænsen for privatforbrugets størrelse.
7) § 27B om den skattemæssige behandling af visse tilskud til landbrug og fiskeri m.v. samt tilskud, der ydes efter lov om egnsudvikling m.v.
Ad 1. Ligningslovens § 8A, stk. 1.
Ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 om skattemæssig ligestilling af ægtefæller er der foretaget ændringer i ligningslovens § 8A, stk. 1, om fradrag for gaver til almennyttige foreninger m.v., der er godkendt efter bestemmelsens stk. 2.
Loven ændrer minimumsgrænsen for gavefradraget. Hidtil har den skattepligtige kunnet fratrække det beløb, hvormed årets gaver oversteg 100 kr. Denne grænse er hævet til 300 kr. Kravet om, at årets gaver til den enkelte forening skal udgøre mindst 50 kr., er bevaret uændret. Det samme gælder reglen om, at gavefradraget ikke kan overstige 1.000 kr. Dette fradrag opnås først, når de gaver, der kan tages i betragtning, udgør 1.300 kr. tilsammen.
Som led i den skattemæssige ligestilling af ægtefæller er det endvidere bestemt, at hver ægtefælle kan fradrage sine gaver. De beløbsmæssige begrænsninger i § 8A gælder for hver ægtefælles gaver.
Fradraget henføres til ægtefællens formueindkomst.
Den nye affattelse af ligningslovens § 8A, stk. 1, har virkning fra og med indkomståret 1983.
Ad 2. Til § 14, stk. 2-5.
Efter ligningslovens § 14, stk. 2, har der hidtil været fradrag ved indkomstopgørelsen for løbende ydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede. Efter ligningslovens § 14, stk. 3, var der dog ikke fradragsret, hvis yderen som gave eller arveforskud havde forpligtet sig til at udrede beløb til livsarvinger eller deres ægtefæller eller til familiefonds. Efter ligningslovens § 14, stk. 5, kunne der imidlertid under visse betingelser gives fradrag for løbende ydelser til et barnebarn. Dette fradrag kunne ikke overstige 3.000 kr. årligt pr. barnebarn.
Ved lov nr. 294 af 10. juni 1981 er der med virkning fra og med indkomståret 1982 gennemført den begrænsning af fradragsretten, at ensidigt påtagne løbende ydelser til personer, som ikke er skattepligtige her til landet, og foreninger m.v., der ikke er hjemmehørende her i landet, højst kan udgøre 10.000 kr. årligt. Denne lovændring er nærmere omtalt i skattedepartmentets cirkulære af 16. december 1981 om ændringer i ligningsloven.
Ved lov nr. 199 af 18. maj 1982 er der med virkning for indkomståret 1982 og senere indkomstår gennemført en væsentlig begrænsning udover den begrænsning, der allerede er gennemført ved lov nr. 294 af 10. juni 1981.
I det følgende er der nærmere redegjort for de nye regler.
I. Fuld fradragsret
a. Ifølge ligningslovens § 14, stk. 4, 5. pkt., opretholdes den hidtil gældende ubegrænsede fradragsret for løbende ydelser, når ydelserne udredes som led i en gensidigt bebyrdende aftale, jfr. dog punkt III b.
Løbende ydelser, der som led i en gensidigt bebyrdende aftale tilfalder personer, dødsboer, selskaber m.v. og andre institutioner, fonde m.v., kan således fortsat fradrages ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, når der ikke er tale om ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige eller dennes ægtefælle eller af disses forældre eller livsarvinger, eller hvorover den nævnte personkreds har en bestemmende indflydelse.
b. Ifølge ligningslovens § 14, stk. 3, opretholdes den gældende ubegrænsede fradragsret for ensidigt påtagne løbende ydelser, som tilfalder foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som for det pågældende indkomstår er godkendt i medfør af ligningslovens § 8A, stk. 2. Fradragsretten for ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger m.v. som de omhandlede er således betinget af, at foreningerne m.v. for det pågældende indkomstår er godkendt af statsskattedirektoratet, som hvert år udsender et cirkulære om godkendte foreninger og institutioner i henhold til ligningslovens §8 A.
Herudover opretholdes den ubegrænsede fradragsret for ensidigt påtagne løbende ydelser til her i landet hjemmehørende religiøse samfund eller frimenigheder. I disse tilfælde er fradragsretten ikke betinget af godkendelse efter ligningslovens § 8A, stk. 2.
c. Endvidere opretholdes efter ligningslovens § 14, stk. 4, 4. pkt., den hidtil gældende ubegrænsede fradragsret for ydelser, som den skattepligtige er forpligtet til at udrede i form af hel eller delvis fribolig for nyderen. Dette gælder for ydelser både efter ensidigt og gensidigt påtagne forpligtelser.
II. Begrænset fradragsret
Som nævnt er der med virkning fra og med indkomståret 1982 bl.a. gennemført den begrænsning af fradragsretten, at ensidigt påtagne løbende ydelser til personer, som ikke er skattepligtige her til landet, højst kan udgøre 10.000 kr. årligt, jfr. lov nr. 294 af 10. juni 1981.
Efter reglerne i lov nr. 199 af 18. maj 1982 er den begrænsede fradragsret indenfor en årlig beløbsgrænse på 10.000 kr. udvidet til at gælde for alle ensidigt påtagne løbende ydelser såvel til personer som til dødsboer både her i landet og i udlandet, jfr. ligningslovens § 14, stk. 4, 1. pkt.
Med virkning fra og med indkomståret 1982 omfatter fradrag indenfor en årlig beløbsramme på 10.000 kr. herefter ensidigt påtagne løbende ydelser af følgende former:
1) Ensidigt påtagne løbende ydelser til personer - dog ikke til livsarvinger og disses ægtefæller, hvor der fortsat slet ikke gives fradrag - eller dødsboer, hvadenten disse er skattepligtige her til landet eller ej.
2) Ensidigt påtagne løbende ydelser på indtil 3.000 kr. til et barnebarn under visse nærmere betingelser, uanset om barnebarnet er skattepligtigt her til landet eller ej.
Hvis de ydelser, der er omfattet af beløbsbegrænsningen, i et indkomstår overstiger 10.000 kr., kan det overskydende beløb ikke overføres til fradrag i senere indkomstår, selv om de ydelser, der omfattes af fradragsbegrænsningen, i dette år er under 10.000 kr. tilsammen.
For ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret, kan det samlede årlige fradrag for de nævnte ydelser ikke overstige 10.000 kr., og en eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af hver ægtefælles fradrag, der overstiger 5.000 kr.
III. Ingen fradragsret
a. Efter reglerne i lov nr. 199 af 18. maj 1982 er fradragsretten bortfaldet helt for ensidigt påtagne løbende ydelser af følgende former:
1) Ensidigt påtagne løbende ydelser til selskaber samt til foreninger og institutionerne m.v., som ikke er godkendt i henhold til ligningslovens § 8A, stk. 2, herunder foreninger m.v., som ikke er hjemmehørende her i landet.
2) Ensidigt påtagne løbende ydelser til religiøse samfund eller frimenigheder, der ikke er hjemmehørende her i landet.
b. Efter ligningslovens § 14, stk. 4, 6. pkt., kan ydelser som nævnt i § 14, stk. 4, 5. pkt., - dvs. løbende ydelser, som yderen er forpligtet til at udrede som led i en gensidigt bebyrdende aftale ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når yderen er forpligtet til at udrede ydelserne til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen eller dennes ægtefælle eller af disses forældre eller livsarvinger, eller hvorover den nævnte personkreds har en bestemmende indflydelse.
IV. Overgangsregler
Som nævnt har reglerne i lov nr. 199 af 18. maj 1982 virkning for indkomståret 1982 og senere indkomstår. Dog behandles ydelser betalt før lovens fremsættelse, dvs. før den 24. februar 1982, skattemæssigt efter de hidtil gældende regler.
De nye regler har således i alle tilfælde virkning for ydelser, som er betalt på eller efter datoen for lovforslagets fremsættelse, hvadenten forpligtelsen er påtaget før eller efter dette tidspunkt.
Ad 3-5. Til §§ 18A, 18B, stk. 2 og 3
Ved lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) er der foretaget ændringer i ligningslovens regler for opgørelsen af den formueskattepligtige værdi af visse erhvervsaktiver m.v.
I det følgende er der nærmere redegjort for disse ændringer.
§ 18A
I. Efter de nye regler i ligningslovens § 18A, stk. 1, 1. pkt., skal skibe til erhvervsmæssigt brug, der afskrives efter afskrivningslovens afsnit III, ved formueopgørelsen ansættes til et beløb svarende til saldoen ved indkomstårets udgang som omhandlet i de nye regler i afskrivningslovens § 13, jfr. § 2, stk. 6, om pristalsregulerede driftsmiddelafskrivninger. Den pristalsregulering, der er indeholdt i saldoværdien ved indkomstårets slutning, indgår således også i den formueskattepligtige værdi.
Efter de nye regler i ligningslovens § 18A, stk. 1, 2. pkt., skal driftsmidler, som omfattes af reglerne i afsnit I i afskrivningsloven - dvs. maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt - ved formueopgørelsen ligeledes ansættes til et beløb svarende til den i afskrivningslovens § 2, stk. 6, nævnte saldoværdi ved årets udgang. Den pristalsregulering, der er indeholdt i saldoværdien ved indkomstårets slutning, indgår ligeledes i den formueskattepligtige værdi.
Efter de nye regler i ligningslovens § 18A, stk. 1, 2. pkt., medregnes de i bestemmelsen nævnte driftsmidler ved formueopgørelsen for formueskattepligtige personer og dødsboer med et beløb svarende til den nævnte saldoværdi ved årets udgang med fradrag af 30 pct. (Ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer for indkomståret 1982 dog kun 25 pct.).
Der er endvidere sket ændringer i opgørelsesmåden for så vidt angår driftsmidler, som omfattes af reglerne i afsnit II i afskrivningsloven, dvs. maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål. Det samme gælder de automobiler, der omfattes af § 6A i afskrivningsloven, jfr. de nye regler i ligningslovens § 18A, stk. 1, 3. pkt.
Driftsmidler m.v., der afskrives efter afskrivningslovens afsnit II, ansættes ved formueopgørelsen til den pristalsregulerede uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb i henhold til afskrivningslovens § 8 med tillæg af eventuelle pristalsregulerede beløb på den særlige aktivpost.
Biler, der omfattes af afskrivningslovens § 6A, ansættes ved formueopgørelsen til den pristalsregulerede uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb som nævnt i afskrivningslovens § 6A ligeledes med tillæg af eventuelle pristalsregulerede beløb på den særlige aktivpost.
For § 6A-bilerne og de blandet benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens afsnit II indgår således hele den uafskrevne del af anskaffelsessummen med de deri indeholdte pristalsreguleringer ved beregningen af det formueskattepligtige beløb. I beregningen indgår altså også pristalsreguleringen på den ikke-afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen og reguleringerne på afholdte forbedringsudgifter.
Om de nærmere regler i afskrivningslovens § 6A og § 8 henvises til skattedepartementets cirkulære til afskrivningsloven. Dette cirkulære følger senere.
Overgangsregler
II. De nye regler i afskrivningsloven har kun virkning for driftsmidler m.v. og skibe, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, samt for forbedringsudgifter vedrørende disse driftsmidler m.v. og skibe.
Nedslagsprocenten i den nye affattelse af ligningslovens § 18A, stk. 1, 2. pkt., har dog også virkning for driftsmidler m.v. og skibe, som er anskaffet før den 1. januar 1982, og som indgår i den hidtidige saldo.
§ 18B, stk. 2 og 3
III. Med virkning ved opgørelsen af den skattepligtige formue for indkomståret 1982 er det i ligningslovens § 18B, stk. 2 og 3, nævnte nedslag for ejendomme, der helt eller delvis anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, hævet fra 20 til 25 pct.
Med virkning for indkomståret 1983 og senere indkomstår er nedslagsprocenten i ligningslovens § 18B, stk. 2 og 3, yderligere hævet fra 25 til 30.
Vedrørende de nærmere regler i ligningslovens § 18B henvises til punkt 13 i skattedepartementets cirkulære af 16. december 1981 om ændringer i ligningsloven.
§ 28, stk. 3, 2. pkt.
IV. Ifølge ligningslovens § 28, stk. 3, kan den skattepligtige altid foretage afskrivninger med op til 2 pct. af anskaffelsessummen på bygninger og særlige installationer i bygninger, selvom den skattepligtige indkomst herved bliver lavere end privatforbruget. Efter den nye affattelse af § 28, stk. 3, beregnes de 2 pct. ikke længere på grundlag af anskaffelsessummen, men på grundlag af anskaffelsessummens kontantværdi, pristalsreguleret efter bestemmelsen i den nye § 19A i afskrivningsloven om kontantværdiansættelse af afskrivningsgrundlaget og pristalsregulering.
Den nye affattelse af ligningslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., har virkning for bygninger eller installationer i afskrivningsberettigede bygninger, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, samt for udgifter til ombygninger og forbedringer af bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger, når udgiften afholdes den 1. januar 1982 eller senere.
For bygninger og særlige installationer, der er anskaffet før 1. januar 1982, beregnes de 2 pct. fortsat af den oprindelige nominelle anskaffelsessum. For udgifter til ombygning og forbedring, der er afholdt før 1. januar 1982, beregnes de 2 pct. ligeledes af den oprindelige udgift.
For afskrivningsberettigede installationer i ikke afskrivningsberettigede bygninger sker beregningen som efter hidtil gældende regler i henhold til ligningslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., da sådanne installationer ikke er omfattet af reglerne om omregning til kontantværdi og pristalsregulering.
Reglerne i den nye affattelse af afskrivningslovens § 21, stk. 2, om foretagelse af 5 pct.s fradrag for ombygnings- eller forbedringsudgifter er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 28 om begrænsning af afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser. Som ethvert andet fradrag kan fradraget efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, dog bevirke, at af- og nedskrivninger eventuelt begrænses.
Ad 6. Til § 28, stk. 4
Med virkning fra og med indkomståret 1983 er beløbsgrænsen for privatforbrugets størrelse i ligningslovens § 28, stk. 4, hævet fra 76.100 kr. til 92.300 kr. Beløbsgrænsen på de 92.300 kr. reguleres efter udskrivningslovens § 4. For 1983 udgør beløbsgrænsen 110.200 kr.
Ad 7. Til § 27B
Ligningsloven indeholdt i §§ 27B, 27C og 27D en række bestemmelser om beskatning af tilskud efter forskellige tilskudsordninger. Disse bestemmelser er ajourført og samlet i en ny § 27B.
Efter ligningslovens §§ 27B, 27C og 27D kunne visse tilskud ved indkomstopgørelsen tages til indtægt over en 10-årig periode.
Det drejer sig om følgende tilskud:
1) Investeringstilskud, der ydes efter egnsudviklingslovens § 11, der nu er § 10.
2) Finansieringstilskud, der ydes til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.
3) Tilskud, der ydes af udviklingsfonden i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordning nr. 17/64 om betingelserne for støtte fra Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget, som ændret senest ved forordning nr. 355/77 og i henhold til forordning nr. 355/77 om en fælles foranstaltning til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer.
4) Tilskud, der ydes efter lov nr. 187 af 30. marts 1973 og lov nr. 222 af 24. maj 1978 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
5) Tilskud, der ydes efter lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien.
6) Tilskud, der ydes efter § 2 i lov nr. 177 af 3. maj 1978 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.v. inden for fiskeriet.
Den skattepligtige kan i disse tilfælde selv vælge hvor stor en del af tilskudsbeløbene, han vil medregne i indkomsten for de enkelte år inden for en 10-årig periode, der begynder med det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver tilskuddet. Et en gang indtægtsført tilskudsbeløb kan dog ikke senere overføres til et andet år.
Efter ligningslovens §§ 27C og 27D indtægtsføres tilskudsbeløb som nævnt under punkt 3-6 i visse tilfælde, uanset 10-årsfristen endnu ikke er udløbet. Dette gælder, såfremt virksomheden afhændes, opløses eller overgår til skattefri virksomhed, eller såfremt tilskudsmodtageren dør.
De hidtidige bestemmelser i ligningslovens § 27B om tilskud som nævnt under punkt 1) og 2) har derimod hidtil ikke indeholdt regler for, hvorledes der forholdes i tilfælde, hvor virksomheden afhændes, opløses eller overgår til skattefri virksomhed, eller såfremt tilskudsmodtageren dør.
Som nævnt er de hidtil gældende bestemmelser i ligningslovens §§ 27B, 27C og 27D samlet i en bestemmelse, jfr. de nye regler i ligningslovens § 27B som gennemført ved lov nr. 83 af 17. marts 1982 om den skattemæssige behandling af visse tilskud til landbrug og fiskeri m.v. samt tilskud, der ydes efter lov om egnsudvikling.
Samtidig er reglerne om, at tilskud kan indtægtsføres over en 10-årig periode, udvidet til også at omfatte nedennævnte tilskud til fiskeriet.
7) Tilskud, der ydes efter § 2 og § 3 i fiskeriministeriets lov nr. 199 af 29. april 1981 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet, jfr. de nye regler i ligningslovens § 27B, stk. 1, nr. 7.
Efter § 2 i lov nr. 199 af 29. april 1981 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet kan fiskeriministeren yde tilskud med indtil 25 pct. af udgifterne til investeringer, der gennemføres om bord på fiskefartøjer for at øge produktiviteten ved fangsternes behandling, herunder investeringer, der gennemføres med henblik på at øge anvendelsen af fangsterne til konsumformål.
Efter samme lovs § 3 kan fiskeriministeren yde tilskud til dækning af indtil 40 pct. af udgifterne til energibesparende foranstaltninger i fiskefartøjer, når investeringen vil medføre en væsentlig bedre energiudnyttelse.
8) Tilskud, der ydes efter Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordning nr. 1852/78 af 25. juli 1978 om gennemførelse af en midlertidig fælles foranstaltning til omlægning af kystfiskeriet, som senest ændret ved forordning nr. 2992/81 af 19. oktober 1981, jfr. de nye regler i ligningslovens § 27B, stk. 1, nr. 8.
I medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordning nr. 1852/78 om gennemførelse af en midlertidig fælles foranstaltning til omlægning af kystfiskeriet, som senest ændret ved forordning nr. 2992/81, kan der af midler fra Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget ydes tilskud på indtil 25 pct. af de samlede udgifter til bygning, køb, modernisering eller ændring af fiskefartøjer, jfr. artikel 2, litra a).
Herefter gælder der for alle ordninger, hvor tilskud kan indtægtsføres over en 10-årig periode, fælles regler for beskatning ved ophør af virksomheden og lignende. Der henvises herom til pkt. 3 i skattedepartementets cirkulære nr. 105 af 26. maj 1977 om ændringer i ligningsloven.
Ved lov nr. 83 af 17. marts 1982 er der endvidere gennemført ændringer i reglerne om, hvorledes der skal forholdes, såfremt tilskudsmodtageren dør indenfor 10-årsperioden, jfr. de nye regler i ligningslovens § 27B, stk. 7 og 8.
§ 27B, stk. 7, handler om de tilfælde, hvor der i forbindelse med dødsfaldet opstår et skattepligtigt dødsbo, hvori virksomheden indgår.
Et skattepligtigt dødsbo vil opstå
1) ved skifte af afdødes særejebo (dette gælder, selvom fællesboet udleveres til den længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo),
2) ved skifte af et fællesbo, medmindre der gives udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden efter § 14A i arveafgiftsloven, uden at der udskiftes testamentsarvinger, og
3) ved hensidden i uskiftet bo, når fællesboet først udleveres til hensidden i uskiftet bo, efter at enkelte arvinger er udskiftede.
Hvis der i de tilfælde, der er nævnt under pkt. 2 og 3 ovenfor, kun er udskiftet legatarer, finder § 27B, stk. 7, ikke anvendelse. I sådanne tilfælde gælder § 27B, stk. 8.
§ 27B, stk. 8, vedrører de tilfælde, hvor erhvervsvirksomheden overgår til en længstlevende ægtefælle, uden at der opstår noget dødsbo.
Det vil ske
1) ved hensidden i uskiftet bo, når der ikke forinden udleveringen er udskiftet arvinger,
2) ved udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, og
3) ved skifte af fællesbo, når der gives udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden efter arveafgiftslovens § 14A, medmindre der udskiftes testamentsarvinger.
I de tilfælde, der er omfattet af stk. 7, kan dødsboet vælge, hvorledes det vil fordele indtægtsførelsen af tilskudsbeløb, som afdøde endnu ikke har taget til indtægt. Indtægtsførelsen kan ske både hos afdøde i tilfælde, hvor der endnu ikke er indgivet selvangivelse, og i boet. 10-årsbegrænsningen i stk. 2 gælder også for boet. Ved anvendelsen af denne regel regnes mellemperioden for et indkomstår. Indtægtsførsel kan kun ske i mellemperioden, hvis der forlanges afsluttende ansættelse.
Ud over 10-årsreglen gælder der den yderligere begrænsning, at tilskudsbeløbet skal være indtægtsført senest i dødsboets sidste indkomstår. Dette gælder, selvom den virksomhed, der er ydet tilskud til, udlægges således, at udlægsmodtager i øvrigt indtræder i boets skattemæssige stilling. Afhænder boet den virksomhed, der er ydet tilskud til, indenfor de 10 år, skal endnu ikke indtægtsførte tilskud medregnes i salgsåret. A contoudlæg er omfattet af denne regel, selvom udlægsmodtager i øvrigt indtræder i dødsboets skattemæssige stilling.
I de tilfælde, der er omfattet af stk. 8, indtræder den efterlevende ægtefælle helt og fuldt i afdødes stilling.
I levende live kan uskiftet bo ophøre ved et skifte. Der opstår et selvstændigt dødsbo, for hvilket reglerne i stk. 7 om indtægtsførsel af uudnyttede tilskudsbeløb gælder.
Ved ophør af udsættelse efter § 14A i arveafgiftsloven i levende live opstår der ikke på tilsvarende vis et dødsbo, og stk. 8 har derfor en særlig regel om, at uudnyttede tilskud beskattes hos ægtefællen i ophørsåret.
De nye fælles regler om beskatning ved ophør af virksomheden og lignende samt om beskatning i forbindelse med dødsfald har virkning fra og med indkomståret 1981. For tilskud, der var omfattet af den hidtidige bestemmelse i ligningslovens § 27B, dvs. de tilskud, der er nævnt under pkt. 1 og 2 ovenfor, har de nye fælles regler dog først virkning fra og med den 24. marts 1982.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 17. november 1982 JENS ROSMAN / Rene Mikkelsen