Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/189@1983-01-25/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indledning

Ved indenrigsministeriets cirkulære af 10. juni 1982 om rammer for kommunernes og amtskommunernes økonomi blev emnet »fornyelse af indsatsen for småbørn og småbørnsfamilier« udmeldt som tema for de sociale og sundhedsmæssige planer for 1984 og følgende år. Temaet skal ses som led i den omstillingsvirksomhed inden for den offentlige sektor, der i særlig grad søges fremmet i disse år.

Baggrunden for valget af det nævnte tema er bl.a. den betydelige vægt, dagforanstaltningsområdet indgår med i de kommunale budgetter, og et ønske om, at der derfor på dette område i højere grad satses på alternative og mindre ressourcekrævende foranstaltninger end de traditionelt forekommende. Samtidig vil der gennem en sådan omstillingsvirksomhed skabes bedre muligheder for med de anvendte ressourcer at imødekomme flere børns behov for pasning m.v.

Den nødvendige omstillingsvirksomhed vil imidlertid kræve en vis tid til overvejelser herom, frigørelse fra eksisterende bindinger etc. Det forudsættes, at omstillingen slår fuldt ud igennem i 1984 og følgende år. Det vil derfor være nødvendigt, at kommunalbestyrelserne allerede nu tager spørgsmålet om omstilling op og lader dette indgå i planlægningen og derved også i budgettet for disse år.

Til brug for kommunalbestyrelsernes overvejelser og beslutninger på området vil socialstyrelsen snarest udsende en VEJLEDNING dels om alternative foranstaltninger for børn og unge, dels generelt om ressourceanvendelsen på dagforanstaltningsområdet. Vejledningen vil indeholde en række eksempler på mulige alternativer.

Idet der henvises til vejledningens konkrete eksempler, skal det præciseres, at der inden for bistandsloven er meget vide rammer for kommunernes handlemuligheder på dagforanstaltningsområdet.

På denne baggrund skal det KRAFTIGT HENSTILLES til kommunalbestyrelserne, at der i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, anvendes alternative pasningsformer.

Cirkulæret har med dette udgangspunkt til formål at understøtte omstillingsvirksomheden i kommunerne gennem en belysning af beslutningsgrundlaget på dagforanstaltningsområdet. Der angives eksempler på forhold, hvor kommunerne har handlefrihed, samt anføres, hvilke begrænsninger der er indeholdt i sociallovgivningen. Der gives tillige eksempler på begrænsninger inden for andre ministeriers lovområde af betydning for dagforanstaltningssektoren. Cirkulæret omhandler ikke de begrænsninger i kommunernes øjeblikkelige handlefrihed, der skyldes overenskomstmæssige forhold. Disse hviler udelukkende på, hvad kommunerne har aftalt med personaleorganisationerne, og ligger derfor uden for de centrale myndigheders område.

Kommunerne kan inddrage private organisationer i beslutningsprocessen.

Samtidig med dette cirkulære og den nævnte vejledning fra socialstyrelsen udsendes fra socialministeriet et cirkulære om begrænsning af ressourceforbruget på de sociale serviceområder.

I forbindelse med tilvejebringelse af lovhjemmel i bistandsloven for forsøgsvirksomhed vil der endvidere blive udsendt et cirkulære om kommunalbestyrelsers og amtsråds adgang til at etablere forsøg, som går ud over de eksisterende rammer i bistandsloven. Forinden forsøgene kan etableres, skal der indhentes en tilladelse hertil fra socialministeren.

Regler i den sociale lovgivning, som giver kommunalbestyrelsen og det sociale udvalg handlefrihed

1. I forbindelse med bistandslovens ikrafttræden blev der bl.a. i socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem (institutionscirkulæret) udsendt en række vejledende bestemmelser for ledelse og drift af daginstitutioner.

I socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 3 af 15. marts 1982 er der endvidere fastsat nærmere vejledende regler om etablering og drift af legesteder m.v. med hjemmel i bistandsloven.

I socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 3 af 31. marts 1981 er der fastsat vejledende regler om formidlet dagpleje.

Det har imidlertid vist sig, at de vejledende regler om daginstitutioner m.v. i høj grad er blevet opfattet som bindende for kommunerne.

Socialministeriet skal derfor kraftigt understrege, at kommunalbestyrelsen selv kan tilrettelægge sin institutionsstruktur og løbende tilpasse den efter den faktiske efterspørgsel og de givne økonomiske forhold, alene med de begrænsninger der er angivet nedenfor i punkterne 3-4.

I spørgsmål, der berører børnenes forhold i institutionerne, må forældrene søges medinddraget. Det fremgår derfor af socialstyrelsens vejledende cirkulæreskrivelse nr. 693 af 16. juni 1980, at forældreråd ved kommunale institutioner i det mindste bør høres, forinden der træffes beslutning om bl. a. væsentlige ændringer i institutionens funktion.

Ved selvejende institutioner skal omstillingen, i det omfang den ikke er indeholdt i den gældende overenskomst, aftales med vedkommende bestyrelse, og overenskomsten ændres i overensstemmelse hermed (standardoverenskomstens § 1 og § 4).

Ved udvidelse eller ombygning af en daginstitution skal sikkerhedsudvalget inddrages i det planlæggende arbejde.

2. Som eksempler på en kommunes handlefrihed skal nævnes følgende forhold, der er af særlig betydning i forbindelse med omstilling af traditionel institutionsstruktur og ved etablering af nye alternative former. Der henvises herom også til cirkulæret om begrænsning af ressourceforbruget på de sociale serviceområder:

1) KOMMUNALBESTYRELSEN KAN på en smidig måde KOMBINERE OG UDNYTTE INSTITUTIONERNE, f. eks. ved aldersgrupperingen i de enkelte institutioner.

De traditionelle institutioner kan derfor tilpasses den enkelte kommune og det enkelte områdes efterspørgselsmønster. Den gennemgang af institutionstyper, der findes i institutionscirkulærets pkt. 36-37, er alene en beskrivelse af de institutionstyper, der i sin tid kunne anerkendes efter loven om børne- og ungdomsforsorg.

Som det fremgår af bistandslovens § 73, skelnes der mellem almindelige daginstitutioner og særlige grupper af daginstitutioner.

I de ALMINDELIGE DAGINSTITUTIONER bliver børnenes FREMMØDE KONTROLLERET, og forældrebetalingen følger den i § 73, stk. 1, angivne betalingsprocent. Endvidere er der i medfør af § 136, stk. 3, fastsat en maksimumsgrænse for beregning af statsrefusion.

I de SÆRLIGE GRUPPER AF DAGINSTITUTIONER (typisk klubber, legesteder, byggelegepladser m.v.) bliver børnenes FREMMØDE IKKE KONTROLLERET, og der er adgang til at fastsætte en lavere forældrebetalingsprocent end den i betalingsbekendtgørelsen maksimalt angivne. Endvidere er der ikke fastsat maksimumsgrænser for beregning af statsrefusion.

Inden for den enkelte institution kan disse to former imidlertid kombineres, dog med en budget- og regnskabsmæssig opdeling (efter en fordelingsnøgle), således at betalingen beregnes særskilt for hver af disse former. Socialstyrelsens temavejledning indeholder beskrivelser heraf.

2) KOMMUNALBESTYRELSEN FASTSÆTTER BØRNETALLET såvel i den enkelte institution som i grupperne.

Institutionscirkulærets pkt. 66 indeholder således alene en beskrivelse af de almindelige gruppestørrelser i institutioner, der var anerkendt efter børneforsorgsloven.

3) KOMMUNALBESTYRELSEN FASTSÆTTER, hvorledes PERSONALETS, herunder det særlige støttepersonales, antal, sammensætning og uddannelse skal være, for at det sikres, at institutionerne kan opfylde deres opgaver over for børnene.

Beskrivelsen heraf i institutionscirkulærets pkt. 63-65 er således alene vejledende.

4) KOMMUNALBESTYRELSEN FASTSÆTTER INSTITUTIONERNES ÅBNINGSTID og eventuelle perioder for FERIELUKNING.

Vejledning herom er givet i institutionscirkulærets pkt. 76-77. Institutionernes ÅBNINGSTID kan tilpasses det lokale behov, som kan afvige meget fra område til område, således som det er beskrevet i socialstyrelsens temavejledning.

En kombination af deltids-, enkeltdags- og fuldtidspladser i den enkelte institution og i den enkelte gruppe er derfor en mulighed, der dog kræver særlig hensyntagen til arbejdstilrettelæggelse og struktur, som beskrevet i temavejledningen.

I forbindelse med institutioners eventuelle FERIELUKNING skal kommunalbestyrelsen skaffe plads til de børn, der har behov for pasning i hele eller en del af ferieperioden. Pasningen kan ske i andre institutioner eller i den kommunale dagpleje.

5) KOMMUNALBESTYRELSEN FASTSÆTTER med de begrænsninger, der er anført nedenfor under pkt. 4, DE FYSISKE RAMMER for daginstitutionerne.

Der er i bistandslovens § 70 givet en bemyndigelse til socialministeren til at udsende retningslinier for indretning af daginstitutioner, men bemyndigelsen er hidtil ikke blevet benyttet. Der er således ikke med hjemmel i den sociale lovgivning fastsat bestemmelser for daginstitutionernes lokaler og ydre rammer.

6) KOMMUNALBESTYRELSEN FASTSÆTTER, INDEN FOR DE RAMMER DER ER FASTLAGT I BISTANDSLOVENS § 73 OG DEN TILHØRENDE BETALINGSBEKENDTGØRELSE, FORÆLDREBETALINGEN som institutionsbestemte takster eller som gennemsnitstakster. Begge takstformer kan tillige beregnes under hensyn til udgifterne vedrørende vedkommende aldersgruppe. - Betalingen for den formidlede dagpleje opgøres for sig.

Der er i betalingsbekendtgørelsen fastsat et varsel for meddelelse til forældrene om nye takster. Ved deltidsinstitutioner sættes betalingen i forhold til den tid, hvori barnet er indskrevet i institutionen, d.v.s den tildelte plads, også i tilfælde, hvor der anvendes gennemsnitstakster.

7) DET SOCIALE UDVALG FASTSÆTTER retningslinier for OPTAGELSE AF børn i daginstitution. Udvalget skal etablere en central pladsanvisning, som også omfatter de private, selvejende institutioner.

Optagelse i fritids- og ungdomsklubber, legesteder og lignende behøver dog ikke at ske gennem den centrale pladsanvisning.

Vejledning om indholdet og strukturen for den centrale pladsanvisning er givet i institutionscirkulærets pkt. 38-44. Der henvises endvidere til pkt. 3, 6o, nedenfor.

8) Kommunalbestyrelsens ansvar efter § 69 omfatter alene KOMMUNENS BEBOERE.

Såfremt en familie med et barn i daginstitution FLYTTER FRA KOMMUNEN, OPHØRER KOMMUNENS FORPLIGTELSE TIL AT STILLE DAGINSTITUTIONSPLADS til rådighed samtidig med flytningen. Tilsvarende ophører forældrenes betalingsforpligtelse fra tidspunktet for barnets flytning fra daginstitutionen. Der er intet til hinder for at kommunen kan aftale, at barnet efter forældrenes ønske beholder sin plads i institutionen i fraflytningskommmunen.

9) Ifølge bistandslovens § 69, stk. 3, fastsætter socialministeren vejledende regler for institutionernes ledelse og drift.

Vejledende regler om OPSIGELSE og FLYTNING af børn er med hjemmel i denne bestemmelse fastsat i institutionscirkulærets pkt. 43.

Reglerne om opsigelse fra formidlet dagpleje anvendes tilsvarende som beskrevet i pkt. 19 i socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 3 af 31. marts 1981 om formidlet dagpleje.

Det fremgår heraf, at FLYTNING af børn fra en daginstitution til en anden institution inden for samme art (d.v.s. inden for alle institutioner med kontrolleret fremmøde eller inden for alle institutioner uden kontrolleret fremmøde) uden forældrenes tilslutning normalt bør ske med 6 måneders varsel. Det sociale udvalg kan imidlertid i det enkelte tilfælde træffe beslutning om et kortere, rimeligt varsel, hvis kapacitet herved kan frigøres til andre børn, og barnet overflyttes til institution inden for samme art.

Et barn, der er optaget i daginstitution, kan ikke OPSIGES fra sin plads uden tvingende grund. Manglende forældrebetaling, andre børn på venteliste og lignende kan ikke betegnes som tvingende grund.

Det sociale udvalg kan dog opsige et barn fra en daginstitution/dagpleje, når tilbud gives om optagelse i en anden art dagforanstaltning. Det sociale udvalg træffer i det enkelte tilfælde beslutning om et rimeligt varsel. Som udgangspunkt vil 6 måneder være et rimeligt varsel.

Et institutionstilbud vil normalt være beregnet til en bestemt aldersgruppe. Beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen dog efter aftale med bestyrelsen, når det drejer sig om selvejende institutioner. F. eks. kan et fritidshjem være beregnet til børn i alderen 7-10 år. Når et barn når den øvre aldersgrænse for institutionen (i eksemplet 10 år), ophører tilbudet uden særligt varsel, og hvis forældrene fortsat har behov for et tilbud, må de selv søge optagelse i en anden institution.

Opmærksomheden henledes på, at dagplejen kan opdeles i afdelinger for bestemte aldersgrupper, f. eks. 0-2 år, 3 år til skolealderen og 7-10 år, således at hver afdeling forbeholdes en bestemt aldersgruppe.

Regler i den sociale lovgivning, som lægger bindinger på kommunalbestyrelsen og det sociale udvalg inden for daginstitutionsområdet

3. Daginstitutioner skal efter bistandslovens kapitel 16 drives inden for følgende rammer:

1) DRIFTSFORM.

Efter § 69, stk. 2, skal kapitel 16 daginstitutioner drives enten som kommunal institution eller som selvejende institution med vedtægt og overenskomst med vedkommende kommunalbestyrelse. Der skal foreligge en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en selvejende institution, for at der kan oppebæres statsrefusion efter bistandslovens regler.

2) FINANSIERINGSFORM.

Kommunalbestyrelsen afholder alle udgifterne ved drift af kapitel 16 daginstitutioner og modtager til delvis dækning forældrebetaling inden for de rammer, der er angivet i § 73.

3) STATSREFUSION OG MAKSIMUMSGRÆNSER.

Statsrefusion ydes efter bistandslovens § 136, stk. 1, jfr. § 133, stk. 1. Efter § 136, stk. 3, fastsætter socialministeren maksimumsbeløb for størrelsen af de udgifter, hvoraf statens tilskud beregnes. Udgifterne til det særlige støttepersonale er også omfattet af dette maksimumsbeløb. Som nævnt foran under punkt 2, 1o, er der kun fastsat maksimumsgrænser for institutioner med kontrolleret fremmøde.

4) REGNSKABS- OG REFUSIONSREGLER.

Med hjemmel i lovens § 137 er der for daginstitutionssektoren fastsat en række bindende regler om budgetlægning, regnskabsaflæggelse, refusion og revision.

5) TILSYN.

Efter § 71 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn (såvel administrativt som pædagogisk) med den daglige drift af alle daginstitutioner i kommunen.

6) CENTRAL PLADSANVISNING.

Efter § 72 skal det sociale udvalg træffe bestemmelse om optagelse i daginstitution. Der forudsættes oprettet en central pladsanvisning. Der henvises endvidere til punkt 2, 7).

Regler uden for den sociale lovgivning, som har indflydelse på daginstitutionsområdet

4. Inden for andre lovgivningsområder er fastsat forskellige generelle regler, som har til formål, dels at beskytte, dels at sikre trivsel for personer, der som brugere eller arbejdstagere f. eks. opholder sig i daginstitutioner. Det drejer sig om følgende områder:

1) BYGNINGSFORHOLD.

Byggestyrelsens krav findes i Bygningsreglement af 15. januar 1977.

For så vidt angår grupperum i daginstitutioner betragtes disse som arbejdsrum af arbejdstilsynet, hvorfor bygningsreglementets bestemmelser finder anvendelse herpå.

Bestemmelserne i bygningsreglementet er de samme som arbejdstilsynets og kan kun fraviges med arbejdstilsynets godkendelse.

2) ARBEJDSMILJØFORHOLD.

Efter kapitel 6 i arbejdsmiljøloven (lov nr. 681 af 23. december 1975) opstilles krav til arbejdsstedets indretning.

Tilsynsmyndighed er arbejdstilsynet.

Den hovedbekendtgørelse, der skulle komme i tilknytning til kapitel 6 i nævnte lov, er ikke udsendt.

I praksis har dette givet anledning til megen usikkerhed. Socialministeren har derfor rettet henvendelse til arbejdsministeren om mulighederne for en mere smidig anvendelse af reglerne på dagforanstaltningsområdet.

3) SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD.

Efter indenrigsministeriets bekendtgørelse af 23. august 1974 om reglement vedrørende sundhedsmæssige tilsyn med institutioner skal embedslægen føre tilsyn med de sundhedsmæssige og hygiejniske forhold. Tilsynet føres på kommunalbestyrelsens vegne.

Såfremt embedslægen konstaterer mangler med hensyn til de sundhedsmæssige forhold, KAN KOMMUNALBESTYRELSEN nedlægge forbud mod institutionens fortsatte anvendelse, jfr. bekendtgørelsens § 6.

Embedslægen skal høres bl. a. i forbindelse med ændring og etablering af daginstitutioner.

4) BRANDVÆRNSMÆSSIGE FORHOLD.

I justitsministeriets bekendtgørelse af 20. december 1972 om brandværnsforanstaltninger er der hjemmel til at opstille krav på bl. a. dagforanstaltningsområdet.

Kommunalbestyrelsen skal som bygningsmyndighed påse, at de opstillede krav overholdes.

5) KØKKENFORHOLD.

Efter levnedsmiddelloven nr. 310 af 6. juni 1973 påser kommunalbestyrelsen, at levnedsmiddellovgivningens regler overholdes. Selv om kommunalbestyrelsen har bemyndiget vedkommende levnedsmiddelkontrolenhed til helt eller delvis at varetage de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen, sker dette på kommunalbestyrelsens vegne. Det er således kommunalbestyrelsen, der inden for rammerne af miljøministeriets detailforhandlingsbekendtgørelse nr. 121 af 28. marts 1980, afgør, hvilke krav der skal stilles til køkkener i daginstitutioner.

Miljøministeren har peget på, at der er forskellige muligheder for at tilgodese detailforhandlingsbekendtgørelsens krav til køkkener.

Der henvises til SM 0-50-80.

6) SIKRINGSRUM.

Efter lov nr. 253 af 27. maj 1950 skal der i nye bygninger i byzoner under nærmere angivne betingelser indrettes sikringsrum.

Tilsynsmyndighed er bygningsmyndighederne.

----------

Som det fremgår af indledningen, har formålet med cirkulæret været ved eksempler at belyse kommunalbestyrelsens og de sociale udvalgs beslutningsgrundlag på dagforanstaltningsområdet.

Der er derfor ikke med cirkulæret foretaget ændringer i socialministeriets cirkulære af 29. marts 1976 om institutioner under kommunerne og om visse særlige plejehjem.

Underskrift 1

SOCIALMINISTERIET, DEN 24. NOVEMBER 1982 PALLE SIMONSEN /Birthe Frederiksen

Versioner

1. 1983-01-25 · til 1990-11-09