Cirkulære om vurderingsmyndighedernes opgaver i forbindelse med lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom og lov om lån til betaling af ejendomsskatter
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/202@1983-03-24/da
Indhold
Ved ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 511 af 22. september 1982 er det pålagt vurderingsrådene at foretage den ved lov nr. 247 af 9. juni 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omtalte fordeling af ejendomsværdien på ejerboligen (stuehuset) i tilfælde, hvor fordelingen ikke er foretaget i forbindelse med den seneste vurdering forud for afståelsen.
Det er endvidere ved lov nr. 201 af 18. maj 1982, som ændrer vurderingslovens § 33, stk. 2, pålagt vurderingsrådene at foretage de fornødne fordelinger til gennemførelsen af bestemmelserne i lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter.
Om de nævnte fordelinger, der skal foretages efter anmodning i hvert enkelt tilfælde, skal man give følgende anvisninger, der er godkendt af ligningsrådet:
Fordelinger efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
I henhold til lovens § 9 gives der et fradrag i den opgjorte fortjeneste ved salg af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, såfremt afståelsen omfatter stuehuset, jfr. vurderingslovens § 33, stk. 1. Samme fradrag gives ved afståelse af ejendomme, der indeholder een eller to selvsændige lejligheder, når ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jfr. vurderingslovens § 33, stk. 5.
Fradraget gives dog kun, hvis ejeren eller dennes husstand har beboet ejendommen i mindst 2 år. Under ganske særlige omstændigheder kan ministeren, eller den han bemyndiger hertil, dispensere fra denne bestemmelse.
Fradraget udgør den del af den opgjorte fortjeneste, som forholdsmæssigt svarer til den del af ejendomsværdien, som vurderingsrådet har henført til stuehuset med tilhørende grund og have, jfr. vurderingslovens § 33, stk. 4, eller til ejerboligen, jfr. vurderingslovens § 33, stk. 5.
I de flste tilfælde vil den fordeling, der er fornøden til beregning af ejerboligfradraget, være foretaget af vurderingsrådet i forbindelse med den seneste vurdering af ejendommen.
Kun i tilfælde hvor betingelserne for foretagelse af stuehusfordeling henholdsvis ejerboligfordeling ikke var opfyldt på tidspunktet for den seneste vurdering forud for afståelsen, er det nødvendigt at vurderingsrådet foretager en særlig fordeling i anledning af afståelsen.
Anmodning om fordeling kan fremsættes af den skattepligtige, når der er indgået en bindende aftale om ejendommens overdragelse, samt af skattemyndighederne i forbindelse med ligningen.
Som beregningsgrundlag for fordelingen anvendes den senest forud for afståelsen ansatte kontantejendomsværdi reguleret efter vurderingslovens § 2A, som ejeren har fået meddelelse om. Fordelingen foretages i øvrigt efter samme retningslinier, som fordelinger, der foretages i forbindelse med vurderingen i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4 og 5.
Hvis ejeren beboede ejendommen på overdragelsestidspunktet, lægges beboelsens omfang på dette tidspunkt til grund for fordelingen. Er ejeren fraflyttet ejendommen inden overdragelsestidspunktet, lægges beboelsens omfang på fraflytningstidspunktet til grund for fordelingen.
Beror det på en fejl, at der ikke er foretaget ejerboligfordeling (stuehusfordeling) ved den seneste vurdering, må fordelingen foretages på supplement til den pågældende vurdering. Der må i så fald indhentes fornøden bemyndigelse fra statsskattedirektoratet.
Meddelelse om fordelingen gives til såvel ejeren som ligningsmyndigheden.
Loven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom har virkning for afståelser, der finder sted den 1. juli 1982 eller senere.
Fordelinger efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter
I henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter kan personer der er fyldt 65 år samt invalidepensionister m.v. hos kommunen opnå lån til betaling af ejendomsskatter for ejendomme, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans hussstand til beboelse, herunder fritidsbeboelse.
For så vidt angår to- eller flerfamiliehuse samt ejendomme, der både anvendes til bolig- og erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af de ejendomsskatter, der forholdsmæssigt falder på den lejlighed, som ejeren eller hans husstand bebor.
Det er ved lovens § 8 pålagt vurderingsmyndighederne at foretage de fornødne fordelinger af de ansættelser, der danner grundlag for beregningen af skatterne.
Fordelingerne skal foretages efter anmodning fra kommunen i hvert enkelt tilfælde.
Som beregningsgrundlag for fordelingen anvendes kontantansættelsen ved den vurdering eller årsregulering, jfr. vurderingslovens § 2A, der anvendes som grundlag for beregningen af skatterne.
For landbrugsejendomme vil der kun i undtagelsestilfælde være behov for at foretage fordelinger, idet der i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4, normalt i forbindelse med vurderingen er foretaget en fordeling af grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.
For to- og flerfamiliehuse samt blandede beboelses- og forretningsejendomme foretages der ikke fordeling af grundværdien og fradraget i grundværdien for forbedringer i forbindelse med vurderingen. For disse ejendommes vedkommende må vurderingsrådet, når det bliver anmodet herom, afgive en erklæring til kommunen om hvilken del af grundværdien og fradraget for forbedringer, der efter rådets skøn kan henføres til ejerboligen.
Såfremt der ved grundværdiansættelsen er anvendt en specifikation, der tilsvarer opdelingen i ejerboligen og den øvrige ejendom, vil denne som oftest umiddelbart kunne anvendes ved fordelingen af grundværdien.
Hvis der ikke foreligger en sådan specifikation af grundværdien ved vurderingen, vil en fordeling af grundværdien på grundlag af etagearealet for henholdsvis ejerboligen og den øvrige ejendom som oftest give et rimeligt og rigtigt grundlag for fordelingen af grundværdien.
Hvis fordelingen ikke kan foretages på grundlag af grundværdispecifikationen og en fordeling efter etagearealet ikke skønnes at give et rimeligt resultat, må fordelingen foretages efter et skøn i det enkelte tilfælde. Det vil især gælde i følgende tilfælde:
a. Ejendomme beliggende på byernes strøggader med såvel butik som ejerbolig. I sådanne tilfælde må den væsentligste del af den ansatte grundværdi henføres til erhvervet. Ved afgørelsen af hvor stor en del af grundværdien, der bør henføres til ejerboligen, kan der tages udgangspunkt i den ansatte grundværdi for nærliggende ejendomme, der er bebygget med etageboliger.
b. Ejendomme, til hvilke der hører et større areal end det, der kræves til den eksisterende bebyggelse efter byggelovgivningen. Er det overskydende areal efter forholdene reservearealer til udvidelse af en erhvervsvirksomhed, må det overskydende areal ved fordelingen henregnes til erhvervet. Der bør være tale om et væsentligt overskydende areal, før der ved fordelingen tages hensyn hertil.
c. For ejendomme, der indeholder to eller flere lejligheder, kan der opstå spørgsmål om fordeling af værdien af adgangen til at benytte ejendommens have. Af praktiske hensyn må der i almindelighed gås ud fra, at lejerne har samme adgang til haven som ejeren. Såfremt det modsatte oplyses, må der tages hensyn hertil.
Ved fordelingen af fradraget for forbedringer må fradraget henføres til den del af ejendommen, som den fradragsberettigede foranstaltning vedrører.
Samtidig med erklæringens afgivelse til kommunen må vurderingsrådet give ejeren meddelelse om rådets afgørelse.
Loven om lån til betaling af ejendomsskatter har virkning fra 1. januar 1983.
Klageregler
Vurderingsrådets fordelinger i henhold til de ovenfor anførte bestemmelser kan påklages til skyldrådet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Skyldrådets afgørelse kan indbringes for landsskatteretten efter reglerne i skattesstyrelsesloven.
Underskrift 1
Statsskattedirektoratet, den 7. december 1982 HANS WESTERBERG / K. Sinding-Olsen