Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/211@1983-03-24/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 18, stk.
3. Underskrift 1

A. Indledende bemærkninger

Ved lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) er der gennemført ændrede regler om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for aktiver, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. Endvidere er der ved lov nr. 270 af 9. juni 1982 (Personbiler m.v.) sket en ændring af den beløbsgrænse, der gælder for afskrivning på visse biler og blandede driftsmidler. Ændringen har virkning for biler og driftsmidler, der anskaffes den 1. januar 1983 eller senere. Endelig er afskrivningsloven ændret ved lov nr. 246 af 9. juni 1982 om ændring af forskellige skattelove (Avancebeskatning af fast ejendom m.v.). Dette er sket som en konsekvens af de regler, der blev gennemført ved lov nr. 247 af 9. juni 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Afskrivningsloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 487 af 1. september 1982.

Ændringslovene indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til den tidligere affattelse af afskrivningsloven, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981.

1) Afskrivningsgrundlaget for driftsmidler, skibe, afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter pristalsreguleres, jfr. henholdsvis lovens § 2, stk. 3, § 19A, stk. 2, og § 29S, stk. 1, (punkt 6, punkt 92 og punkt 181).

2) Den hidtil gældende halvårsregel, der begrænsede afskrivningen for driftsmidler, anskaffet i sidste halvdel af indkomståret, er ophævet. I stedet er indført en regel, som betyder, at anskaffelsessummen i anskaffelsesåret kun kan afskrives med 25 pct. For driftsmidler, der skal indgå på den samlede driftsmiddelsaldo, er reglen udformet således, at der i anskaffelsesåret kun indgår fem sjettedele af anskaffelsessummen i den afskrivningsberettigede saldoværdi, jfr. § 2, stk. 4, (punkt 5b). Samme regel gælder for skibe, jfr. § 13 (punkt 67 og punkt 80).

3) Den kompletterende regel i afskrivningslovens § 4, stk. 1 og 2, er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1983. Salg kan herefter ikke bringes til fradrag i indkomsten straks i det år, hvori salget sker (punkt 13 og punkt 54).

4) Beløbsgrænsen for afskrivning på biler, der er omfattet af lovens § 6A, og blandede driftsmidler, der afskrives efter lovens § 8, er forhøjet til 78.400 kr. Dette beløb er et grundbeløb, som pristalsreguleres efter udskrivningslovens § 4 (punkt 26 og punkt 33).

5) Maskindele, der indgår i en blandet benyttet vindmølle, er undtaget fra beløbsbegrænsningen i lovens § 8 (punkt 37 og punkt 39).

6) Anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter omregnes til kontantværdi, jfr. lovens § 19A, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 523 af 28. september 1982 (punkt 91 og punkt 181).

7) Ombygnings- og forbedringsudgifter, der afholdes den 1. januar 1982 eller senere, kan efter lovens § 21, stk. 2-4, fradrages inden for en grænse på 5 pct. af den afskrivningsberettigede bygnings værdi. Beregningsgrundlaget for dette 5 pct.s fradrag opgøres forskelligt, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. januar 1982 (punkt 101 og punkt 103).

8) Bygningsafskrivningerne er gjort friere. De forhøjede begyndelsessatser er ikke længere bundet til de første 10 år, idet den skattepligtige nu frit kan vælge at afskrive med indtil den forhøjede begyndelsessats, til der i alt er afskrevet med indtil ti gange denne sats, jfr. lovens §§ 22-23 og § 29S (punkt 109 m.fl., punkt 117, punkt 167, punkt 181 og punkt 182).

9) Lovens § 24A er ophævet. Denne bestemmelse indeholdt særregler om boets og udlægsmodtagers afskrivningsgrundlag ved bygningsafskrivninger (punkt 199).

10) Udskiftningsfradraget i lovens § 28 er ophævet med virkning fra og med den 25. februar 1982. Der indrømmes således ikke længere fradrag ved nedtagning eller udskiftning af en særlig ikke-afskrivningsberettiget installation (punkt 161).

11) Opgørelsen af nedrivningsfradraget i lovens § 27 og genvundne afskrivninger i lovens § 29 er tilpasset pristalsreguleringen (punkt 134 og punkt 135).

12) Der er indført overgangsregler, hvorefter en hidtidig driftsmiddelsaldo, der ikke overstiger 50.000 kr., skal overføres til den pristalsregulerede saldo, jfr. § 8, stk. 2, i ændringsloven af 18. maj 1982 (punkt 49).

13) For bygninger m.v., der er anskaffet i tiden mellem den 1. januar 1982 og den 3. juni 1982, er der givet en særlig regel for de tilfælde, hvor der på grund af omregningen til kontantværdi er frigivet for store henlæggelser efter investeringsfondsloven eller for store indskud efter etableringskontoloven til forlods afskrivning, jfr. ændringslovens § 10 (punkt 163).

1. I dette cirkulære sammenfattes og ajourføres tidligere udsendte cirkulærer til afskrivningsloven. Endvidere beskrives de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) og lov nr. 270 af 9. juni 1982 (Personbiler m.v.).

Cirkulæret indeholder følgende afsnit:

A. Indledende bemærkninger (punkt 1-2).

B. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt (lovens afsnit I) (punkt 3-31).

C. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II) (punkt 32-43).

D. Overgangsregler vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes helt eller delvis erhvervsmæssigt (punkt 44-63).

E. Skibe til erhvervsmæssig brug (lovens afsnit III) (punkt 64-77).

F. Overgangsregler vedrørende skibe (punkt 78-81).

G. Bygninger (lovens afsnit IV) (punkt 82-156).

H. Overgangsregler vedrørende bygninger (punkt 157-172).

I. Forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger (lovens afsnit IV A) (punkt 173-180).

J. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter (lovens afsnit IV B) (punkt 181-182).

K. Almindelige bestemmelser (lovens afsnit V) (punkt 183-198).

L. Dødsbobeskatning (punkt 199-214).

M. Bekendtgørelsen om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven (punkt 215-221).

Cirkulærets afsnit B, C, E, G, I, J og K tager sigte på de formuegoder, der afskrives efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 487 af 1. september 1982 om skattemæssige afskrivninger m.v., der indeholder de seneste ændringer til afskrivningsloven. Det drejer sig som hovedregel om formuegoder, der er anskaffet efter den 31. december 1981. Visse regler om afskrivning på biler m.v. anvendes dog først, når anskaffelsen er sket efter den 31. december 1982, jfr. nærmere i cirkulærets pkt. 56.

En beskrivelse af de tidligere regler og overgangssituationer, der er opstået før gennemførelsen af de seneste lovændringer, findes i de tidligere udsendte cirkulærer til afskrivningsloven.

Afsnittene D, F og H i dette cirkulære omhandler de overgangssituationer, der skyldes lovændringerne om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget og loven om personbiler m.v. Afsnit L omtaler særlige bestemmelser i sammenhæng med dødsbobeskatningen, og endelig omhandler afsnit M den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i afskrivningslovens § 19A om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og § 44 om oplysningspligt.

2. Lovens regler om skattemæssige afskrivninger m.v. ved indkomstopgørelsen anvendes i henhold til lovens § 1 på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt, på skibe til erhvervsmæssig brug, på erhvervsmæssigt benyttede bygninger og på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Endvidere gælder reglerne, når sådanne aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv.

Uden for lovens område falder bl.a. afskrivning på ombygningsudgifter i lejede lokaler og afskrivning på rationaliseringsudgifter.

Indledning til afsnittene B, C og E

Efter saldometoden beregnes den årlige afskrivning med en vis procent af den restværdi, som aktivet ved indkomstårets begyndelse er opført til (anskaffelsessummen - tidligere foretagne afskrivninger). Afskrivningsgrundlaget nedsættes således hvert år med den afskrivning, der er foretaget det foregående år. Afskrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, sker efter saldometoden. Der er dog indført regler, hvorefter saldoværdien gennem pristalsregulering påvirkes af et ændret prisniveau. Årets salgssummer fragår i saldoen inden pristalsregulering og afskrivning, medens købesummer først indgår i saldoværdien efter pristalsreguleringen. Kun fem sjettedele af årets købesummer er afskrivningsberettigede. Den sidste sjettedel tillægges derfor efter afskrivning og indgår i den saldoværdi, der ved årets slutning overføres til næste indkomstår.

Afskrivning på driftsmidler, der både benyttes erhvervsmæssigt og privat, sker efter lignende principper. Sådanne driftsmidler afskrives dog særskilt.

Reglerne om den formueskattepligtige værdi af driftsmidler og skibe, der benyttes erhvervsmæssigt, fremgår af ligningslovens § 18 A, jfr. cirkulære af 17. november 1982 om ændringer i ligningsloven.

B. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt ("rene" driftsmidler, lovens afsnit I)

3. Reglerne i dette afsnit om skattemæssige afskrivninger anvendes på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, herunder biler, andre transportmidler (bortset fra skibe) og andet rullende materiel. Reglernes anvendelse er betinget af, at driftsmidlerne udelukkende benyttes erhvervsmæssigt eller til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er knyttet til den skattepligtiges erhverv, jfr. lovens § 1. For de nævnte aktiver benyttes i det følgende udtrykket "driftsmidler". Hvis driftsmidlerne udelukkende benyttes til private formål, kan der ikke afskrives. Benyttes driftsmidlerne både til erhvervsmæssige og til private formål, anvendes de særlige afskrivningsregler i lovens afsnit II.

4. Skattemæssig afskrivning skal efter lovens § 2, stk. 1, foretages som en saldoafskrivning på de samlede driftsmidler, der hører til den skattepligtiges virksomhed. Der kan således ikke (bortset fra de særlige driftsmidler i lovens § 6A) holdes enkelte driftsmidler uden for afskrivningsgrundlaget. Angående driftsmidler om bord på skibe henvises til omtalen i punkt 66.

Saldoafskrivning skal foretages for hver virksomhed for sig. En skattepligtig, der driver flere virksomheder, kan ikke benytte en fælles saldoafskrivning for disse. Fremkommer der i en af virksomhederne en negativ saldo (jfr. nærmere herom nedenfor i punkt 19), kan denne negative saldo ikke udlignes i en positiv saldo i en anden virksomhed.

5. Saldoafskrivningen på "rene" driftsmidler foretages under et på grundlag af en afskrivningssaldo for alle de driftsmidler, der hører til virksomheden (lovens § 2, stk. 1). Afskrivningen kan højst udgøre 30 pct. af årets afskrivningsberettigede saldoværdi; men det står den skattepligtige frit for at vælge en lavere procent eller eventuelt helt lade være med at afskrive. Der skal dog altid afskrives med hele procenter (§ 2, stk. 5).

I princippet fremkommer den afskrivningsberettigede saldo ved, at anskaffelses- og forbedringsudgifter lægges til saldoværdien, medens salgssummer og foretagne afskrivninger trækkes fra. Efter lovændringen i maj 1982 gælder der to vigtige modifikationer i dette princip:

a) Der er indført en årlig pristalsregulering af saldoværdien. De nærmere regler findes i lovens § 2, stk. 3, jfr. pkt. 6 i dette cirkulære.

b) I det år, hvor et driftsmiddel er anskaffet eller forbedret, er det i første omgang kun fem sjettedele af anskaffelses- eller forbedringsudgiften, der medregnes i den afskrivningsberettigede saldoværdi (§ 2, stk. 4). Det medfører, at der i anskaffelsesåret højst kan afskrives 25 pct. på det nyanskaffede driftsmiddel. Den sidste sjettedel af anskaffelses- eller forbedringsudgiften indgår først i afskrivningsgrundlaget det følgende år (§ 2, stk. 6).

Den såkaldte "halvårsregel", der begrænsede førsteårsafskrivningen på anskaffelser i indkomstårets anden halvdel, blev afskaffet ved lovændringen i maj 1982.

Til belysning af princippet i saldometoden vises følgende eksempel:

Eksempel 1.

Saldoværdi ved indkomstårets begyndelse ................ 500.000 kr. - Salgssum for driftsmidler, der er solgt i indkomståret.................................... 100.000 kr. ------------ 400.000 kr. + Pristalsregulering, 10 pct. .......................... 40.000 kr. + Fem sjettedele af den samlede anskaffelsessum for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret (i alt 60.000 kr.) ............ 50.000 kr. + Fem sjettedele af de forbedringsudgifter, der er afholdt i indkomståret (i alt 6.000 kr.) ........ 5.000 kr. ------------ Den afskrivningsberettigede saldoværdi.................. 495.000 kr. Afskrivning 30 pct. .................................... 148.500 kr. ------------ 346.500 kr. + Den sidste sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret ...... 10.000 kr. + Den sidste sjettedel af forbedringsudgifter, der er afholdt i indkomståret .......................... 1.000 kr. ------------ Saldoværdien ved indkomstårets slutning overføres til næste år som ny begyndelsessaldo.......... 357.500 kr. ------------

6. Forinden årets skattemæssige afskrivning foretages, skal der ske en pristalsregulering af årets begyndelsessaldo nedsat med salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomståret (lovens § 2, stk. 3).

Pristalsreguleringen foretages på grundlag af reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100. Reguleringen sker med den procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. Procenten afrundes efter de almindelige afrundingsregler til et helt tal.

Har den skattepligtige forskudt indkomstår, er det ændringen i reguleringspristallene, der er beregnet for april i de kalenderår, som indkomstårene træder i stedet for, der er afgørende.

Ændringen i de samme to reguleringspristal kan dog kun danne grundlag for en pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, selv om der skulle være flere indkomstår, der træder i stedet for samme kalenderår. Er det tilfældet, foretages pristalsreguleringen ved slutningen af det første indkomstår.

Statsskattedirektoratet offentliggør hvert år den reguleringsprocent, der skal benyttes.

7. Efter lovens § 2, stk. 6, opgøres saldoværdien ved indkomstårets slutning som den afskrivningsberettigede saldoværdi med fradrag af årets afskrivning og med tillæg af en sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomstårets løb. Saldoværdien ved indkomstårets slutning svarer ifølge lovens § 2, stk. 2, til saldoværdien ved næste indkomstårs begyndelse.

8. Ifølge lovens § 2, stk. 7, skal udgifter til forbedring af driftsmidler behandles på samme måde som den oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlerne. Fem sjettedele af de forbedringsudgifter, der er afholdt i indkomstårets løb, skal derfor tillægges saldoværdien ved afskrivningsgrundlagets beregning. Den sidste sjettedel tillægges saldoen efter afskrivning.

Udgår driftsmidlet af driften i anledning af en skade, skal en eventuel forsikrings- eller erstatningssum fradrages i saldoværdien på samme måde som beløb, der indvindes ved salg, jfr. lovens § 2, stk. 8.

9. Der kan kun afskrives, når afskrivningsgrundlaget (saldoværdien) udgør et positivt beløb. Hvis den afskrivningsberettigede saldoværdi er negativ, jfr. nærmere herom nedenfor i punkt 19, kan der ikke afskrives for det pågældende indkomstår.

10. Driftsmidler, der købes og sælges inden for samme indkomstår, behandles efter den almindelige regel. Det vil sige, at salgssummen skal fragå i saldoværdien ved årets begyndelse, jfr. lovens § 2, stk. 3, og at købesummen skal tillægges saldoværdien i henhold til lovens § 2, stk. 4 og 6. Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er solgt som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller erhvervet i spekulationsøjemed, behandles dog efter statsskattelovens § 5a. Der henvises til omtalen i punkt 184.

11. Har den skattepligtige fået frigivet investeringsfondsmidler til forlods afskrivning på nyanskaffede driftsmidler, skal hele anskaffelsessummen formindskes med forlods afskrivningen, inden driftsmidlets værdi indgår i den samlede driftsmiddelsaldo. Lignende fremgangsmåde skal anvendes, hvor der er frigivet etableringskontomidler, eller hvor der er foretaget forskudsafskrivning i medfør af lovens afsnit IV A. Fremgangsmåden er belyst i følgende eksempel:

Eksempel 2.

Saldoværdi ved indkomstårets begyndelse ................ 500.000 kr. - Salgssum for driftsmidler, der er solgt i indkomståret.................................... 50.000 kr. ------------ 450.000 kr. + Pristalsregulering, f.eks. 10 pct..................... 45.000 kr. I indkomståret har den skattepligtige anskaffet en ny maskine for ............ 120.000 kr. En frigivet henlæggelse på 90.000 kr. skal afskrives forlods.................. 90.000 kr. ------------ Uafskrevet restbeløb.................... 30.000 kr. ------------ Fem sjettedele af restbeløbet, dvs. 25.000 kr., indgår i anskaffelsesårets afskrivningsgrundlag ........ 25.000 kr. ------------ Afskrivningsberettiget saldoværdi ...................... 520.000 kr. heraf afskrivning 30 pct. .............................. 156.000 kr. ------------ 364.000 kr. + Den sidste sjettedel af anskaffelsessummen - forlods afskrivning .................................. 5.000 kr. ------------ Saldoværdi ved årets slutning overføres til næste år som ny begyndelsessaldo.................... 369.000 kr. ------------

12. Er der frigivet midler fra den skattepligtiges etableringskonto til forlods afskrivning på et driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne pristalsregulerede værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen efter pristalsregulering af saldoen og inden årets procentvise afskrivning.

Eksempel 3.

En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en afskrivningsberettiget maskine for 18.000 kr. Året efter anskaffer den skattepligtige en andel af en erhvervsejendom for 200.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for etableret. Fra etableringskontoen frigives 14.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne pristalsregulerede saldoværdi.

År 1

Fem sjettedele af anskaffelsessummen for

driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret,

(i alt 18.000 kr.)...................................... 15.000 kr. Afskrivning 30 pct. .................................... 4.500 kr. ------------ 10.500 kr. + Den sidste sjettedel af anskaffelsessummen............ 3.000 kr. ------------ Saldoværdi ved årets slutning overføres til næste år som ny begyndelsessaldo.................... 13.500 kr. År 2 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct....................... 1.350 kr. ------------ 14.850 kr. Frigivet til forlods afskrivning........................ 14.000 kr. ------------ 850 kr. Afskrivning 30 pct. ................................... 255 kr. ------------ Saldoværdi ved årets slutning ........................... 595 kr. ------------

Pristalsreguleringen kan ikke i sig selv bevirke, at den skattepligtige anser sig for etableret i etableringskontolovens forstand. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at 30.000 kr.s grænsen i § 5, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonto overskrides på grund af pristalsreguleringen. Den del af saldoværdien, der hidrører fra pristalsreguleringen (i eksemplet 1.350 kr.), kan dog danne grundlag for frigivelsen og den forlods afskrivning, der skal foretages.

13. Saldoafskrivningen indebærer blandt andet, at fortjenester og tab i forbindelse med salg af driftsmidlerne på saldoen kommer til at indvirke på indkomstopgørelsen. Det hænger sammen med, at salgssummer som tidligere nævnt skal trækkes fra saldoen. Hvis et aktiv sælges for et beløb, der er større end aktivets nedskrevne værdi, betyder det, at saldoen formindskes dels med aktivets nedskrevne værdi, dels med resten af salgssummen (fortjenesten). Når saldoen formindskes med fortjenesten, bliver afskrivningerne på de tilbageværende aktiver mindre i de kommende år. De formindskede årlige afskrivninger betyder tilsvarende forøgede skattepligtige indkomster, og fortjenesten kommer således under beskatning i løbet af en årrække. På tilsvarende måde vil et tab påvirke de kommende års skattepligtige indkomster gennem forøgede afskrivninger, idet den del af den pristalsregulerede nedskrevne værdi, som overstiger salgssummen, bliver stående på afskrivningssaldoen og bringes til fradrag gennem de fremtidige afskrivninger.

Det beskrevne princip skal som hovedregel altid anvendes, når der ved salg m.v. er indvundet en fortjeneste eller konstateret et tab. Der er normalt ikke hjemmel til at foretage en særskilt opgørelse af fortjenesten og indkomstbeskatte denne i salgsåret eller fradrage tabet i indkomstopgørelsen for salgsåret. Loven indeholdt tidligere en såkaldt "kompletterende regel" (§ 4), der gav adgang til at fradrage et dokumenteret tab straks. Denne regel blev ophævet ved lovændringen i maj 1982 med virkning fra og med indkomståret 1983, jfr. punkt 54. Om tilfælde, hvor fortjeneste eller tab skal behandles efter statsskattelovens § 5a (næring eller spekulation), henvises til punkt 184. Om særlige regler, hvor saldoen bliver negativ eller en virksomhed afhændes, afstås eller opgives, se nedenfor under punkt 19 og 22.

14. Efter lovens § 3, stk. 1, kan anskaffelsessummen for driftsmidler med en særlig kort levetid fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret. Reglen gælder for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år. Denne bestemmelse kan alene benyttes i anskaffelsesåret.

Bestemmelsen kan både anvendes ved førstegangsanskaffelser og udvidelser og ved genanskaffelser. Reglen gælder ikke for udgifter til forbedring af driftsmidler med en levealder over 3 år - heller ikke selv om forbedringen må antages ikke at få virkning udover 3 år.

Afgørende for, om et driftsmiddel kan henføres under lovens bestemmelse om driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, er driftsmidlets fysiske levealder. Dvs. det tidsrum, driftsmidlet ved normal vedligeholdelse kan antages at holde under hensyn til det slid, det udsættes for. Bestemmelsen omfatter alle driftsmidler med en levealder indtil 3 år uden hensyn til størrelsen af disses anskaffelsessum.

Skatteyderen bestemmer selv, om han vil fradrage anskaffelsessummen for et driftsmiddel med kort levetid på en gang. Ønsker han ikke at benytte reglen herom, indgår anskaffelsessummen i den sædvanlige saldoafskrivning. I et givet indkomstår kan skatteyderen også vælge at fradrage udgiften til nogle af disse anskaffelser på en gang, medens han lader andre indgå i saldoafskrivningen. Udgiften til et enkelt driftsmiddel med kort levetid kan ikke deles i to dele, hvoraf den ene fradrages straks, og den anden afskrives.

Hvis skatteyderen vælger saldoafskrivning, finder den i cirkulærets punkt 5, litra b, omtalte fem sjettedelsregel anvendelse.

15. Efter lovens § 3, stk. 2, har den skattepligtige som hovedregel den samme valgfrihed som omtalt i punkt 14 for driftsmidler med en anskaffelsessum på 1.800 kr. eller derunder ("småaktiver"), selv om levetiden er 3 år eller derover. Herfra gør lovens § 3, stk. 6, dog den undtagelse, at den skattepligtige i det indkomstår, hvori en ny virksomhed påbegyndes, og det følgende indkomstår kun kan anvende reglen i stk. 2 på driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på indtil 50.000 kr. Et eventuelt overskydende beløb skal ifølge § 3, stk. 3, overføres til afskrivning og pristalsregulering efter reglerne i § 2. Undtagelsen i § 3, stk. 6, omfatter ikke tilfælde, hvor en bestående virksomhed overtages af en ny indehaver.

Hvor anskaffelsessummen for småaktiver, der er anskaffet i indkomståret, overføres til afskrivning efter § 2, anvendes fem sjettedelsreglen (cirkulærets punkt 5, litra b). Det gælder både, når den skattepligtige selv vælger at overføre anskaffelsessummen til afskrivning, og når han har pligt til at gøre det efter § 3, stk. 6.

16. Såfremt et driftsmiddel, hvis anskaffelsessum er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, sælges, skal salgssummen ifølge lovens § 3, stk. 5, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. På samme måde skal eventuelle forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende driftsmidlerne tages til indtægt. Sker salget af driftsmidlet i forbindelse med ophør af virksomheden, gælder der ifølge lovens § 6 særlige regler, jfr. punkt 22.

17. Afholdes der forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, eller hvis anskaffelsespris er på 1.800 kr. eller derunder, skal forbedringsudgifterne behandles på samme måde, som den oprindelige anskaffelsessum for driftsmidlet er behandlet. Hvis den oprindelige anskaffelsessum er ført til udgift i anskaffelsesåret, skal forbedringsudgiften føres til udgift i det indkomstår, hvori den er afholdt. Hvis den oprindelige anskaffelsessum i anskaffelsesåret er tillagt saldoværdien, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det indkomstår, hvori forbedringsudgiften er afholdt. Det gælder uden hensyn til størrelsen af den afholdte forbedringsudgift eller forbedringens varighed. Et driftsmiddel kan dog gennem forbedringer ændre karakter i en sådan grad, at anskaffelsessummen for driftsmidlet, således som det fremtræder efter forbedringen, ikke kunne have været ført til udgift i anskaffelsesåret. Hvor dette er tilfældet, skal forbedringsudgiften tillægges saldoværdien i det indkomstår, hvor forbedringsudgiften er afholdt. Hvor forbedringsudgiften skal lægges til saldoværdien, gælder fem sjettedelsreglen, der er omtalt i cirkulærets punkt 5, litra b.

18. Det følger af omtalen i punkt 8, at i tilfælde, hvor et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade, der er overgået det, skal en eventuel forsikrings- eller erstatningssum ifølge lovens § 2, stk. 8, fradrages i saldoværdien på samme måde som beløb, der indvindes ved salg.

Hvor et skadelidt driftsmiddel ikke udgår af driften, men repareres, anvendes reglen i lovens § 4. Hvis der ikke udbetales nogen forsikrings- eller erstatningssum, kan hele reparationsudgiften efter lovens § 4, stk. 1, fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages. Er der udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, kan fradraget kun foretages med det beløb, der overstiger forsikrings- eller erstatningssummen.

Er forsikrings- eller erstatningssummen større end reparationsudgiften, bestemmer lovens § 4, stk. 2, at forskelsbeløbet skal fradrages i saldoværdien for driftsmidlerne.

Ifølge lovens § 4, stk. 3, betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden, som reparationsudgifter. Overstiger den afholdte udgift vedrørende et skadelidt driftsmiddel, hvad der kan betragtes som reparationsudgift, må det overskydende beløb betragtes som en forbedringsudgift og tillægges saldoværdien for driftsmidlerne til afskrivning efter lovens § 2.

Til belysning af det anførte vises følgende eksempel:

Eksempel 4.

I anledning af en indtruffet skade på et driftsmiddel udbetales en forsikringssum på 24.500 kr., medens den skattepligtige afholder udgifter på driftsmidlet på i alt 33.000 kr. Det ville have kostet 28.000 kr. at bringe driftsmidlet i samme stand, som før skaden skete. Herefter kan forskellen mellem de 28.000 kr. og den udbetalte forsikringssum 24.500 kr. eller 3.500 kr. fradrages fuldt ud i det pågældende indkomstår, medens forskellen mellem den afholdte udgift på 33.000 kr. og de 28.000 kr. eller 5.000 kr., skal tillægges saldoværdien som en forbedringsudgift.

19. Som følge af, at driftsmidler, der afhændes, udgår af saldoen med den opnåede salgssum m.v., kan det forekomme, at saldoværdien bliver negativ. En sådan negativ saldoværdi skal behandles efter lovens § 5.

Afhændes der driftsmidler på et tidspunkt, hvor saldoværdien er negativ, vokser den negative saldo med de modtagne salgssummer m.m. Anskaffes der derimod driftsmidler, medens saldoværdien er negativ, udlignes den negative saldo helt eller delvis med anskaffelsessummerne.

En negativ saldoværdi repræsenterer en ikke indkomstbeskattet fortjeneste på driftsmidler. Er den negative saldo ikke udlignet ved anskaffelser i løbet af det indkomstår, hvori den negative saldo er opstået, bestemmes det i lovens § 5, stk. 1, at det ikke udlignede beløb skal pristalsreguleres efter lovens § 2, stk. 3. Den skattepligtige kan dog efter § 5, stk. 2, vælge helt eller delvis at udligne den negative saldo i det indkomstår, hvori den opstår, ved at tage beløbet til indtægt. I det omfang den negative saldo udlignes på denne måde, sker der ingen pristalsregulering.

Er den negative saldo ikke udlignet på en af de omtalte måder i det år, den er opstået, pristalsreguleres den ved indkomstårets slutning og overføres til næste indkomstår, hvor den kan udlignes ved anskaffelser i løbet af dette indkomstår. Sker dette ikke, skal den pristalsregulerede negative saldo efter lovens § 5, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

Eksempel 5.

År 1 Saldoværdi ved årets begyndelse (positiv) ............ 481.500 kr. Salgssum for solgte driftsmidler...................... - 781.500 kr. ------------ - 300.000 kr. Hele anskaffelsessummen for anskaffelser, der er foretaget i løbet af året, jfr. punkt 21 ...... 120.000 kr. ------------ Saldoværdi i slutningen af året (negativ) ............ - 180.000 kr. Pristalsregulering, f.eks. 10 pct..................... - 18.000 kr. ------------ Saldoværdi i slutningen af året efter pristalsregulering overføres til begyndelsen af år 2................................... - 198.000 kr. År 2 Salgssum for solgte driftsmidler...................... - 10.000 kr. ------------ - 208.000 kr. Hele anskaffelsessummen for anskaffelser, der er foretaget i løbet af året, jfr. punkt 21 ...... 58.000 kr. ------------ Saldoværdi i slutningen af året (negativ) ............ - 150.000 kr. ------------ Den negative saldoværdi skal efter lovens § 5, stk. 1, udlignes ved, at et beløb på 150.000 kr. medregnes i den skattepligtige indkomst for år 2. Der pristalsreguleres derfor ikke for år 2. Eksempel 6. År 1 Saldoværdi ved årets begyndelse (positiv) .............. 481.500 kr. Salgssum for solgte driftsmidler...................... - 781.500 kr. ------------ - 300.000 kr. Hele anskaffelsessummen for anskaffelser, der er foretaget i løbet af året, jfr. punkt 21 ...... 120.000 kr. ------------ Saldoværdi i slutningen af året (negativ) ............ - 180.000 kr. ------------

Den skattepligtige vælger efter lovens § 5, stk. 2, at indtægtsføre 180.000 kr. i år 1. Der sker derfor ingen pristalsregulering af den negative saldo.

20. Ved lovens § 5, stk. 3, er ministeren for skatter og afgifter bemyndiget til at forlænge fristen for udligning af en negativ saldo. Ved bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 er afgørelsen i 1. instans henlagt til amtsskatteinspektoraterne. I Københavns og Frederiksberg kommuner er afgørelsen dog henlagt til de stedlige skattedirektorater. Fristforlængelsen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for det skattekrav, der vil opstå, hvis den negative saldo må tages til indtægt ved fristens udløb. I de tilfælde, hvor amtsskatteinspektoratet eller skattedirektoratet har forlænget fristen for udligning af en negativ saldo, er den skattepligtige berettiget til inden for den nye frist helt eller delvis at tage den negative saldo til indtægt i lighed med, hvad der gælder efter lovens § 5, stk. 2. Den negative saldo skal pristalsreguleres efter § 2, stk. 3, fra og med det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ. Der pristalsreguleres dog ikke i det år, der sker udligning, hvad enten udligning sker ved anskaffelser eller ved indtægtsføring. Hvis den negative saldo ikke er udlignet inden udløbet af den nye frist, skal det ikke udlignede beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen udløber.

21. Reglen om, at kun fem sjettedele af anskaffelsessummen indgår i saldoværdien i anskaffelsesåret, begrænser alene de skattemæssige afskrivninger i anskaffelsesåret, men ikke udligningen af en negativ saldo ved nyanskaffelser efter lovens § 5, stk. 1.

Eksempel 7.

Saldoværdi ved årets begyndelse (positiv) ............ 481.500 kr. Salgssum for solgte driftsmidler...................... - 781.500 kr. ------------ - 300.000 kr. I indkomståret anskaffes driftsmidler for 354.000 kr., hvoraf fem sjettedele eller 295.000 kr. indgår i anskaffelsesårets afskrivningsgrundlag ...................................................... + 295.000 kr. ------------ Den afskrivningsberettigede saldoværdi er herefter negativ - 5.000 kr. Afskrivning .......................................... 0 kr. Nu tillægges den sidste sjettedel af driftsmidlernes anskaffelsessum .................... + 59.000 kr. ------------ Den negative saldo, der opstod i året, er herefter udlignet ved anskaffelser, så der ved udgangen af året er en positiv saldoværdi................................. + 54.000 kr. ------------

De 54.000 kr. overføres til begyndelsen af det følgende år uden pristalsregulering, da der ikke kan pristalsreguleres i anskaffelsesåret.

22. Den tidligere beskrevne skattemæssige behandling af fortjenester og tab på driftsmidler efter saldoafskrivningsmetoden kan ikke anvendes, hvor en virksomhed afhændes, afstås eller opgives. Der er derfor i lovens § 6 givet særlige regler om den skattemæssige behandling af fortjenester og tab på driftsmidler i sådanne tilfælde.

Ifølge lovens § 6, stk. 1, kan der ikke afskrives på driftsmidlerne for det indkomstår, hvor virksomhedens salg m.m. finder sted (ophørsåret). Der kan heller ikke pristalsreguleres for dette år. Opgørelsen af fortjeneste eller tab på driftsmidlerne skal ske samlet. Endvidere kan udgifter til anskaffelse af de særlige driftsmidler, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1 og 2, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen for ophørsåret.

Hvis salgssummerne for de driftsmidler, der er afhændet i ophørsåret, er større end saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, er forskelsbeløbet udtryk for en fortjeneste. Ved opgørelsen af forskelsbeløbet medregnes også salgssummerne vedrørende de særlige driftsmidler i lovens § 3, stk. 1 og 2 (§ 6, stk. 2). Forskelsbeløbet (fortjenesten) beskattes som særlig indkomst efter reglerne i afsnit I i lov om særlig indkomstskat m.v. Hvis salgssummerne er mindre end den pristalsregulerede saldoværdi ved ophørsårets begyndelse med tillæg af ophørsårets udgifter til nyanskaffelser, er forskelsbeløbet udtryk for et tab. Dette skal efter lovens § 6, stk. 3, medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, jfr. afsnit I i lov om særlig indkomstskat m.v.

Er saldoen ved ophørsårets begyndelse negativ, beregnes fortjenesten eller tabet som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb, som svarer til den negative saldo, og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Ved beregningen af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse må der ikke medregnes anskaffelsessummer for de driftsmidler, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, og som er fradraget ved indkomstopgørelsen for tidligere indkomstår.

Efter lovens § 6, stk. 4, skal forsikrings- og erstatningssummer også ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles med salgssummer.

Om tilfælde, hvor fortjeneste eller tab skal behandles efter statsskattelovens § 5a (næring eller spekulation), henvises til punkt 184.

Til belysning af reglerne om opgørelse af fortjeneste eller tab vises følgende eksempler:

Eksempel 8.

Den pristalsregulerede saldoværdi for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse 100.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 20.000 kr. De driftsmidler, der er omfattet af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, og de driftsmidler, der er købt i årets løb, sælges for i alt 160.000 kr. Endvidere sælges værktøj, der efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, er anskaffet over driften, for 10.000 kr.

Der kan opgøres følgende fortjeneste:

Salgssum for driftsmidler omfattet af den

pristalsregulerede saldoværdi ved årets

begyndelse og driftsmidler, der er købt

i årets løb ............................................ 160.000 kr. Salgssum for værktøj.................................... 10.000 kr. ------------ Samlet salgssum ........................................ 170.000 kr. Pristalsreguleret saldoværdi ved årets begyndelse..................... 100.000 kr. Anskaffelsessum for nye maskiner......... 20.000 kr. 120.000 kr. ---------------------------------- Fortjeneste ............................. 50.000 kr. ------------

Eksempel 9.

Den pristalsregulerede saldoværdi for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse 100.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 20.000 kr. De driftsmidler, der er omfattet af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, og de driftsmidler, der er købt i årets løb, sælges for i alt 80.000 kr. Endvidere sælges værktøj, der efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, er anskaffet over driften, for 10.000 kr.

Der er lidt følgende tab:

Den pristalsregulerede saldoværdi

ved årets begyndelse.................................... 100.000 kr. Anskaffelsessum for nye maskiner........................ 20.000 kr. ------------ 120.000 kr. Salgssum for driftsmidler omfattet af den pristalsregulerede saldoværdi ved årets begyndelse og driftsmidler, der er købt i årets løb ......................................... 80.000 kr. Salgssum for værktøj..................... 10.000 kr. 90.000 kr. --------------------------------- Tab ..................................... 30.000 kr. ---------------------------------

Eksempel 10.

Den pristalsregulerede saldoværdi for driftsmidlerne andrager ved ophørsårets begyndelse - 50.000 kr. I årets løb er der købt driftsmidler for 30.000 kr. De driftsmidler, der er omfattet af saldoværdien ved ophørsårets begyndelse, og de driftsmidler, der er købt i årets løb, sælges for i alt 40.000 kr. Endvidere sælges værktøj, der efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, er anskaffet over driften, for 10.000 kr.

Der kan opgøres følgende fortjeneste:

Salgssum for driftsmidler omfattet af den

pristalsregulerede saldoværdi ved årets begyndelse

og driftsmidler, der er købt i årets løb................ 40.000 kr. Salgssum for værktøj.................................... 10.000 kr. ------------ Samlet salgssum ........................................ 50.000 kr. Positivt beløb svarende til den negative saldo.......... 50.000 kr. ------------ 100.000 kr. Anskaffelsessum for nye maskiner........................ 30.000 kr. ------------ Fortjeneste ............................................ 70.000 kr. ------------

23. De regler, der er omtalt i punkt 22, anvendes alene i tilfælde, hvor virksomheden afhændes, afstås eller opgives. Den omstændighed, at en skattepligtig afhænder samtlige driftsmidler, der hører til hans virksomhed, behøver ikke at betyde, at virksomheden som sådan må anses for opgivet. Hvis f.eks. en skattepligtig, der kun har benyttet et enkelt driftsmiddel i sin virksomhed, afhænder dette, må det afgøres under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder, om virksomheden må anses for opgivet, eller om den skattepligtige på ny har i sinde at anskaffe driftsmidler for at fortsætte virksomheden. Fortsættes virksomheden, skal der ikke for afhændelsesåret finde nogen samlet opgørelse sted. I så fald skal de almindelige saldoafskrivningsregler, herunder eventuelt reglerne om negativ saldo, fortsat anvendes.

Fortjeneste eller tab på driftsmidler, der afhændes efter virksomhedens ophør, skal henholdsvis tillægges eller fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst for det indkomstår, hvori fortjenesten opnås eller tabet konstateres.

24. Lovens § 6A indeholder særlige regler om skattemæssig afskrivning af anskaffelsessummen for visse biler, som ejeren udelukkende benytter erhvervsmæssigt. Reglerne omfatter også tilfælde, hvor ejeren af en virksomhed har anskaffet en bil og stillet den til rådighed for en medarbejder i virksomheden. Det er uden betydning, om medarbejderen anvender bilen helt eller delvis til privat kørsel.

25. Efter lovens § 6A, stk. 1, skal de særlige regler i § 6A kun anvendes, når bilen er indregistreret på en af følgende måder:

a) til privat personbefordring,

b) til udlejning uden fører,

c) som skolevogn,

d) som last- eller varemotorkøretøj, der er berigtiget med halv omsætningsafgift.

Bestemmelserne i litra a-c omfatter kun personbiler.

Last- og varebiler, der er omfattet af litra d, er berigtiget med halv omsætningsafgift efter de regler, der gjaldt indtil 1971. Begrænsningen i afskrivningsgrundlaget gælder imidlertid også, selv om en sådan bil senere har skiftet ejer. Last- og varebiler til erhvervsmæssig brug, som er indregistreret med den registreringsafgift, der har været gældende siden 1971, er ikke omfattet af litra d.

26. De særlige regler gælder kun, når bilens anskaffelsessum overstiger en beløbsgrænse, der er fastsat i lovens § 6A, stk. 1. Grundbeløbet for denne beløbsgrænse er på 78.400 kr., og det pristalsreguleres efter udskrivningslovens § 4. Samme beløbsgrænse har virkning for et helt kalenderår. For en bil, der anskaffes den 1. januar og en bil, der anskaffes den 31. december i samme kalenderår, skal der derfor anvendes samme beløbsgrænse. Det gælder også, selv om den skattepligtige har forskudt indkomstår.

Er anskaffelsessummen for en bil under den beløbsgrænse, der således gælder for anskaffelsesåret, skal hele anskaffelsessummen tillægges den samlede driftsmiddelsaldo efter § 2. Fem sjettedelsreglen (cirkulærets punkt 5, litra b) skal anvendes. Det gælder også, selv om en bil, der oprindelig er anskaffet for en anskaffelsessum, der er lavere end beløbsgrænsen, senere forbedres for et beløb, der sammenlagt med den oprindelige anskaffelsessum overstiger beløbsgrænsen.

Om ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende den omtalte beløbsgrænse henvises til punkt 56.

27. Er anskaffelsessummen højere end beløbsgrænsen for anskaffelsesåret, kan der ikke afskrives på grundlag af den del af anskaffelsessummen, der overstiger beløbsgrænsen for anskaffelsesåret. Når den oprindelige anskaffelsessum er over beløbsgrænsen, kan der heller ikke afskrives på forbedringsudgifter.

Af hensyn til gennemførelsen af denne ordning må anskaffelsessummen for de biler, der er omfattet af bestemmelsen, ikke indgå i den almindelige saldoværdi for den skattepligtiges øvrige driftsmidler.

Anskaffelsessummen skal i stedet deles op i 2 dele.

Den ene del udgør det beløb, hvormed anskaffelsessummen overstiger beløbsgrænsen for anskaffelsesåret. Dette beløb skal efter lovens § 6A, stk. 2, opføres i selvangivelsen eller det vedlagte regnskab som en særlig aktivpost, der ikke kan afskrives. Beløbet på den særlige aktivpost skal pristalsreguleres efter lovens § 2, stk. 3, fra og med året efter anskaffelsesåret. Der pristalsreguleres altså heller ikke for de her omtalte driftsmidler for anskaffelsesåret. Hvis den skattepligtige har flere biler, der omfattes af de særlige regler, skal der være en særlig aktivpost for hver enkelt af disse biler. Afholder den skattepligtige udgifter til forbedring af en af bilerne, skal forbedringsudgiften opføres og pristalsreguleres på den særlige ikke-afskrivningsberettigede aktivpost for vedkommende bil. Forbedringsudgiften pristalsreguleres ikke i det år, hvori udgiften afholdes.

28. Den anden del af anskaffelsessummen udgør det beløb, som ifølge lovbestemmelsens § 6A, stk. 3, kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. Pristalsreguleringen og afskrivningen skal ske særskilt for hver enkelt bil. I anskaffelsesåret kan der afskrives med indtil 25 pct. af det afskrivningsberettigede beløb. For hvert af de følgende indkomstår kan der afskrives med indtil 30 pct. af den del af det nævnte beløb, der efter pristalsregulering henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning behøver ikke at ske med samme procent, som anvendes ved saldoafskrivningen af den skattepligtiges øvrige driftsmidler.

29. Ifølge § 6A, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan der ikke afskrives i det år, hvori bilen afstås. Afskrivningsgrundlaget og beløbet på den særlige aktivpost kan heller ikke pristalsreguleres for afståelsesåret.

§ 6A, stk. 4, 3.-5. pkt., indeholder endvidere særlige regler om fortjenester og tab ved afståelse af biler, der omfattes af § 6A. Fortjenesten eller tabet skal opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved afståelsesårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter, der er afholdt i afståelsesåret.

Ved summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved indkomstårets begyndelse forstås både den uafskrevne del af den regulerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen og den del af anskaffelsessummen forhøjet med eventuelt afholdte forbedringsudgifter, der er pristalsreguleret på den særlige aktivpost. Forbedringsudgifter, der er afholdt i årene inden afståelsesåret, er indeholdt i det pristalsregulerede beløb på den særlige aktivpost ved afståelsesårets begyndelse. Hertil lægges derfor alene forbedringsudgifter, der er afholdt i afståelsesåret. Der pristalsreguleres ikke i afståelsesåret, og forbedringsudgifter, der er afholdt i dette år, reguleres derfor heller ikke.

Er bilen solgt med fortjeneste, skal fortjenesten beskattes fuldt ud. Som regel medregnes fortjenesten ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afståelsen finder sted. Hvis afståelsen er sket i forbindelse med afhændelse, afståelse eller opgivelse af den skattepligtiges virksomhed, skal fortjenesten dog medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst i henhold til lov om særlig indkomstskat m.v.

Er bilen solgt med tab, kan tabet fradrages ved indkomstopgørelsen for afståelsesåret, dog kun i det omfang tabet overstiger det pristalsregulerede beløb på den særlige aktivpost. Dette beløb består af den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrivningsberettiget, med tillæg af forbedringsudgifter, der er afholdt fra anskaffelsen og til afståelsen. Beløbene er pristalsreguleret fra og med året efter anskaffelsesåret eller det år, hvori forbedringsudgiften er afholdt, til og med året før det år, hvori bilen afhændes. Som regel foretages fradraget ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst. I de foran omtalte tilfælde af afhændelse m.v. af den skattepligtiges virksomhed foretages fradraget dog ved opgørelsen af særlig indkomst.

Virkningerne af § 6A belyses i følgende eksempel:

Eksempel 11.

En bil, der er omfattet af § 6A, er anskaffet i år 1 for 143.600 kr. Anskaffelsessummen deles op i en afskrivningsberettiget del (post I) og en ikke-afskrivningsberettiget del (post II). Det forudsættes, at beløbsgrænsen i anskaffelsesåret er på 93.600 kr., og at den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 10 pct.

Post I Post II Kr. Kr. -------------------------------------------------------------------- År 1 93.600 50.000 Ved indkomstopgørelsen afskrives post I med 25 pct. 23.400 -------- År 2 De uafskrevne beløb på post I og II udgør herefter ved årets begyndelse 70.200 50.000 Pristalsregulering 7.020 5.000 I løbet af året er bilen forbedret for 10.000 kr., der henføres til den særlige aktivpost II 10.000 ------------------------------ Saldoen på begge poster udgør ved slutningen af året 77.220 65.000 Ved indkomstopgørelsen afskrives post I med 30 pct. 23.166 -------- År 3 De uafskrevne pristalsregulerede beløb på post I og II udgør herefter ved årets begyndelse 54.054 65.000 Pristalsregulering 5.405 6.500 ------------------------------ Saldoen på begge poster udgør ved slutningen af året 59.459 71.500 Ved indkomstopgørelsen afskrives post I med 30 pct. 17.838 -------- År 4 De uafskrevne pristalsregulerede beløb på post I og II udgør herefter ved årets begyndelse 41.621 71.500 I løbet af året er bilen forbedret for 5.000 kr., der henføres til den særlige aktivpost II 5.000 ------------------------------ De uafskrevne pristalsregulerede beløb på post I og II udgør herefter 41.621 og 76.500 ------------------------------ I år 4 sælges bilen for 125.000 herfra trækkes summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret, 41.621 kr. og 76.500 kr. 118.121 ---------- Fortjenesten 6.879 ---------- medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 4. Sælges bilen i stedet i år 4 for 110.000 bliver der efter fradrag af summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret, 118.121 ---------- et tab på 8.121 ---------- Tabet er imidlertid mindre end de 76.500 kr. på post II, og den skattepligtige kan derfor ikke fradrage nogen del af tabet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Sælges bilen i stedet i år 4 for 20.000 bliver der efter fradrag af summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret, 118.121 ---------- et tab på 98.121 Herfra trækkes beløbet på post II 76.500 ---------- Det overskydende beløb 21.621 kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for år 4.

30. Ifølge § 6A, stk. 5, a), anvendes bestemmelserne i afskrivningslovens § 32, stk. 1, jfr. stk. 4, tilsvarende, når den skattepligtige lader en bil, der omfattes af § 6A, omregistrere, så den ikke mere omfattes af bestemmelsen. Omregistreringen skal da sidestilles med salg og køb af bilen, idet salgs- og købesummen ansættes til bilens værdi i handel og vandel på omregistreringstidspunktet.

Ifølge § 6A, stk. 5, b), anvendes de nævnte bestemmelser i lovens § 32 ligeledes, når en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil, der hidtil ikke har været omfattet af § 6A, omregistreres til en af de anvendelser, der er nævnt i § 6A, stk. 1. Det gælder dog kun, når bilens værdi i handel og vandel på omregistreringstidspunktet overstiger den beløbsgrænse i loven, der er gældende for det år, hvori omregistreringen sker.

31. Efter lovens § 7 er leveringstidspunktet afgørende for, hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet. Bestemmelsen om, at levering skal have fundet sted, indebærer ikke, at driftsmidlet skal være overgivet til køberen eller opstillet hos denne. Det er tilstrækkeligt til at anse driftsmidlet som leveret, at det er overdraget på en sådan måde, at risikoen for driftsmidlets hændelige undergang er overgået til køberen.

Det er imidlertid en forudsætning for afskrivning, at driftsmidlet er anskaffet for at indgå i virksomhedens drift, og der skal være tale om levering af et færdigt driftsmiddel til en igangværende virksomhed. Tilvirkes driftsmidlet i virksomheden, skal det være færdigt til brug i den igangværende virksomhed, før end der kan afskrives.

Med hensyn til forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er afholdt.

C. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II)

32. Reglerne i dette afsnit anvendes på driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige formål eller til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er knyttet til den skattepligtiges erhverv og til private formål (i det følgende betegnet som driftsmidler med blandet benyttelse). Arten af driftsmidler er den samme som omhandlet i det forrige afsnit B, jfr. nærmere under punkt 3. Det er især personbiler, der falder ind under reglerne, men også andre blandet benyttede driftsmidler omfattes af reglerne.

Afgørende for, om reglerne i dette eller i det foregående afsnit skal anvendes, er, hvilken brug den skattepligtige selv gør af driftsmidlet. Et driftsmiddel falder kun ind under reglerne i dette afsnit, hvis driftsmidlet ved siden af den erhvervsmæssige benyttelse også benyttes til den skattepligtiges egne private formål. Hvis f.eks. et aktieselskab stiller en bil til rådighed for en funktionær, så denne også kan benytte bilen til privat kørsel, anvendes for aktieselskabets vedkommende reglerne i det foregående afsnit om afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, medens funktionæren skal medregne værdien af den private kørsel ved sin indkomstopgørelse. På tilsvarende måde forholder det sig, når indehaveren af et personligt firma stiller en bil, han ikke selv benytter privat, til rådighed for en funktionær i firmaet.

Driftsmidler med blandet benyttelse kan ikke afskrives sammen med driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, men afskrivning skal ifølge lovens § 8, stk. 1, foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel.

33. Fremgangsmåden ved afskrivning på "blandede driftsmidler" er den, at der først beregnes en afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen. Hvis anskaffelsessummen overstiger en beløbsgrænse, der svarer til grænsen i lovens § 6A (cirkulærets punkt 26), kan der dog ikke beregnes afskrivninger på det overskydende beløb. Dette skal opføres og pristalsreguleres på en særlig aktivpost i lighed med, hvad der gælder efter lovens § 6A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skatteyderen kun fradrage den del af den beregnede afskrivning, som forholdsmæssigt svarer til den erhvervsmæssige benyttelse af driftsmidlet i det pågældende indkomstår. Dette fradrag udgør altså den skattemæssige afskrivning.

34. I årene efter anskaffelsesåret pristalsreguleres det beløb, der danner grundlag for de beregnede afskrivninger. Pristalsreguleringen foretages efter lovens § 2, stk. 3. Denne pristalsregulering vedrører den del af anskaffelsessummen, som ligger under beløbsgrænsen i § 6A, nedsat med de foregående års beregnede afskrivninger.

35. Den beregnede afskrivning kan i anskaffelsesåret udgøre indtil 25 pct. og i de efterfølgende år indtil 30 pct. af afskrivningsgrundlaget. Der skal anvendes hele procenter.

36. Det bestemmes i lovens § 8, stk. 3, at afholdte forbedringsudgifter kan afskrives på samme måde som anskaffelsessummen, og at forbedringsudgifterne skal afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører. Det vil sige, at forbedringsudgifter i det år, de er afholdt, skal tillægges det pågældende driftsmiddels uafskrevne pristalsregulerede restværdi og afskrives sammen med denne med samme procent.

Afholdes der forbedringsudgifter på et blandet driftsmiddel, der oprindelig er anskaffet for mere end den beløbsgrænse, der var gældende for anskaffelsesåret, kan der heller ikke beregnes afskrivninger af forbedringsudgiften. Denne opføres og pristalsreguleres i så fald på den særlige aktivpost for vedkommende driftsmiddel.

37. Ifølge lovens § 8, stk. 4, gælder beløbsgrænsen ikke for et driftsmiddel, der indgår i en vindmølle. Der sker altså ingen overførsel til en særlig aktivpost, selv om anskaffelsessummen overstiger beløbsgrænsen i loven. Det er dog kun den del af den beregnede afskrivning, der vedrører den erhvervsmæssigt benyttede andel, der kan fradrages.

38. Sælges et driftsmiddel med blandet benyttelse, kan der ifølge lovens § 9, stk. 1, ikke beregnes afskrivning på driftsmidlet for salgsåret. Afskrivningsgrundlaget og beløbet på den særlige aktivpost kan heller ikke pristalsreguleres for dette år.

I henhold til lovens § 9, stk. 1 og stk. 2, skal fortjeneste og tab på driftsmidlet altid opgøres i forbindelse med salg, og fortjenesten eller tabet skal tages i betragtning ved indkomstopgørelsen for salgsåret. Det er således ikke muligt for disse driftsmidler at lade en negativ saldo henstå til senere udligning eller at gøre en restværdi til genstand for fortsat afskrivning. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved salgsårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Dette skal forstås på samme måde som beskrevet i punkt 29 vedrørende § 6A. Ved opgørelse efter lovens § 9 er det dog de afskrivninger, som er beregnet for de enkelte indkomstår, der skal fragå ved opgørelsen af summen af de uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse. Den del af afskrivningen, der vedrører den private benyttelse, og som derfor ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, indgår således også i opgørelsen af fortjenesten eller tabet.

Af fortjenesten eller tabet skal en så stor del, som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne skattemæssige afskrivninger og de i alt beregnede afskrivninger medregnes i, henholdsvis fradrages, i den skattepligtige indkomst for salgsåret.

Fortjeneste eller tab på blandede driftsmidler skal altid påvirke den almindelige indkomst, også selv om salget sker i forbindelse med virksomhedsophør.

39. Har driftsmidlets anskaffelsessum oversteget det beløb, der kunne danne grundlag for de skattemæssige afskrivninger, skal tabsfradraget ifølge lovens § 9, stk. 2, begrænses på tilsvarende måde som omtalt foran under punkt 29 for de biler, der er omfattet af lovens § 6A. Driftsmidler, der indgår i en blandet benyttet vindmølle, er ikke omfattet af reglen om begrænset tabsfradrag, da beløbsgrænsen i loven ikke gælder for disse driftsmidler.

Afskrivning på blandede driftsmidler og opgørelse af henholdsvis fortjeneste og tab belyses i følgende eksempel:

Eksempel 12.

Et driftsmiddel, som ejeren både benytter erhvervsmæssigt og privat, anskaffes i år 1 for 143.600 kr. Anskaffelsessummen deles op i en afskrivningsberettiget del (post I) og en ikke-afskrivningsberettiget del (post II). Det forudsættes, at beløbsgrænsen i anskaffelsesåret er på 93.600 kr., og at den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 10 pct.

Post I Post II Kr. Kr. -------------------------------------------------------------------- År 1 93.600 50.000 Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning af post I med 25 pct. 23.400 -------- Den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse har udgjort halvdelen, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage det halve af 23.400 kr. = 11.700 kr. År 2 De uafskrevne beløb på post I og II udgør herefter ved årets begyndelse 70.200 50.000 Pristalsregulering 7.020 5.000 I løbet af året er driftsmidlet forbedret for 10.000 kr., der henføres til den særlige aktivpost II 10.000 --------------------------- Saldoen på begge poster udgør ved slutningen af året 77.220 65.000 Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning af post I med 30 pct. 23.166 ------- Den erhvervsmæssige andel i benyttelsen har udgjort en trediedel, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage en trediedel af 23.166 kr. = 7.722 kr. År 3 De uafskrevne pristalsregulerede beløb på post I og II udgør herefter ved årets begyndelse 54.054 65.000 Pristalsregulering 5.405 6.500 --------------------------- Saldoen på begge poster udgør ved slutningen af året 59.459 71.500 Ved indkomstopgørelsen beregnes afskrivning af post I med 30 pct. 17.838 --------------------------- Den erhvervsmæssige andel i benyttelsen har udgjort halvdelen, og ved indkomstopgørelsen kan den skattepligtige derfor som skattemæssig afskrivning fradrage halvdelen af 17.838 kr. = 8.919 kr. År 4 De uafskrevne pristalsregulerede beløb på post I og II udgør herefter ved årets begyndelse 41.621 71.500 I løbet af året er driftsmidlet forbedret for 5.000 kr., der henføres til den særlige aktivpost II 5.000 --------------------------- De uafskrevne pristalsregulerede beløb på post I og II udgør herefter 41.621 og 76.500 --------------------------- I år 4 sælges driftsmidlet for 125.000 herfra trækkes summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret, 41.621 kr. og 76.500 kr. 118.121 ----------- Fortjeneste 6.879 ----------- De foretagne skattemæssige afskrivninger for år 1, 2 og 3 udgjorde henholdsvis 11.700 kr., 7.722 kr. og 8.919 kr., eller i alt 28.341 kr. De samlede beregnede afskrivninger udgjorde i alt 64.404 kr. Ved indkomstopgørelsen for år 4 skal den skattepligtige 28.341 herefter medregne ------ af fortjenesten på 6.879 kr. eller 64.404 3.027 kr. Sælges driftsmidlet i stedet i år 4 for 110.000 bliver der efter fradrag af summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret, 118.121 ----------- et tab på 8.121 ----------- Tabet er imidlertid mindre end de 76.500 kr. på post II, og den skattepligtige kan derfor ikke fradrage nogen del af tabet ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Sælges driftsmidlet i stedet i år 4 for 20.000 bliver der efter fradrag af summen af de uafskrevne pristalsregulerede beløb ved indkomstårets begyndelse med tillæg af den forbedringsudgift, der er afholdt i salgsåret, 118.121 ---------- et tab på 98.121 Herfra trækkes beløbet på post II 76.500 ---------- Af det overskydende beløb 21.621 ---------- kan den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for år 4 fradrage den del, der svarer til forholdet mellem de foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede 28.341 beregnede afskrivninger, altså ------ af tabet på 21.621 kr., eller 64.404

9.514 kr.

40. Hvis et driftsmiddel med blandet benyttelse anskaffes og afhændes inden for samme indkomstår, kan der ikke foretages skattemæssig afskrivning på driftsmidlet, ligesom der ikke kan pristalsreguleres. Der skal i så fald ved salget beregnes fortjeneste og tab i forhold til driftsmidlets anskaffelsessum. Af en beregnet fortjeneste skal der i den skattepligtige indkomst for salgsåret medregnes en så stor del, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse, medens der af et beregnet tab i salgsåret kan fradrages en tilsvarende del. Fradrag af et tab er dog begrænset som omtalt. Disse regler gælder dog ikke i tilfælde, hvor afhændelsen henhører til den pågældendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed. I sådanne tilfælde er hele fortjenesten fortsat indkomstskattepligtig, og hele tabet fradragsberettiget.

41. Udgår et driftsmiddel med blandet benyttelse af driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ifølge lovens § 10, stk. 1, ikke afskrives på driftsmidlet for det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres for dette år. Har anskaffelsessummen oversteget beløbsgrænsen i loven, så der i henhold til § 8, stk. 2, er oprettet en særlig aktivpost, pristalsreguleres beløbet på denne post heller ikke i det nævnte år. Fortjeneste eller tab skal opgøres og tages i betragtning ved indkomstopgørelsen for det nævnte indkomstår efter lignende regler som omtalt under punkt 38. Ved opgørelsen af fortjenesten eller tabet skal der foruden til indvundne salgssummer tages hensyn til eventuelle forsikringseller erstatningssummer.

42. Lovens § 10, stk. 2, indeholder nærmere regler for det tilfælde, at et skadelidt driftsmiddel af den i dette afsnit omhandlede art ikke udgår af driften, men repareres.

Hvis skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet, kan reparationsudgifterne i det omfang, de overstiger eventuelle udbetalte forsikrings- eller erstatningssummer, fradrages ved indkomstopgørelsen. Er skaden sket under anden benyttelse, kan fradrag for reparationsudgifter ikke indrømmes.

Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst. Reglen svarer til bestemmelsen i lovens § 9 om indkomstbeskatning af fortjeneste ved salg, jfr. ovenfor i punkt 38.

Med hensyn til afgrænsningen mellem reparationsudgifter og forbedringsudgifter må der gås frem efter samme regel som i lovens § 4, stk. 3. Der henvises derfor til omtalen i punkt 18.

43. Blandede driftsmidler anses ifølge lovens § 11 for anskaffet, når levering har fundet sted. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der er omtalt i punkt 31, hvortil henvises.

D. Overgangsregler vedrørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes helt eller delvis erhvervsmæssigt.

44. I afsnittene B og C er der redegjort for reglerne om driftsmidler, der kan afskrives henholdsvis efter lovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse og afsnit II om blandet benyttelse. I dette afsnit omtales overgangsbestemmelser og -situationer, der er opstået som følge af de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) og lov nr. 270 af 9. juni 1982 om ændring af afskrivningsloven (Personbiler m.v.).

45. Ifølge § 7 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget har lovændringen virkning for driftsmidler, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, og for forbedringsudgifter på de nævnte driftsmidler. Ved bedømmelsen af, hvilket regelsæt der skal anvendes, er det således afgørende, hvornår anskaffelsen har fundet sted. Begrebet anskaffelse skal forstås i overensstemmelse med §§ 7 og 11 i hovedloven, jfr. omtalen foran i punkterne 31 og 43. Har levering fundet sted den 1. januar 1982 eller senere, er driftsmidlet omfattet af reglerne om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, selv om driftsmidlet er bestilt inden den nævnte dato. Er driftsmidlet derimod leveret inden den 1. januar 1982, skal reglerne i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v. eller de før denne lovbekendtgørelse gældende regler stadig anvendes.

Anskaffes driftsmidlet f.eks. ved indtræden i et interessentskab eller ved køb af en anpart i et kommanditselskab, er det afgørende, hvornår den indtrædende interessent eller kommanditist har anskaffet sin andel af den bestående virksomhed, og ikke hvornår virksomheden (interessentskabet eller kommanditselskabet) har anskaffet driftsmidlet.

For så vidt angår forbedringsudgifter, der er afholdt den 1. januar 1982 eller senere, er det afgørende, om det driftsmiddel, som forbedres, er anskaffet før eller efter skæringsdagen. Der henvises til omtalen i punkt 46.

46. Efter lovens § 8, stk. 1, skal anskaffelsessummer vedrørende de driftsmidler, der er anskaffet den 1. janaur 1982 eller senere ("nye" driftsmidler), indgå i en ny saldo.

Anskaffelsessummer for driftsmidler, der er anskaffet før den 1. januar 1982, skal forblive på den hidtidige saldo og afskrives efter de hidtil gældende regler.

Forbedringsudgifter vedrørende et driftsmiddel, der er anskaffet den 1. janar 1982 eller senere, indgår på den nye saldo. Er udgiften derimod afholdt til forbedring af et driftsmiddel, der er anskaffet før den nævnte dato, indgår den i den hidtidige saldo og afskrives efter de hidtil gældende regler. Selv om forbedringsudgiften er afholdt i anden halvdel af indkomståret, er det dog hele anskaffelsessummen, der skal indgå i den hidtidige saldo allerede i anskaffelsesåret (ændringslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.). Den hidtidige regel om, at 2. halvårs forbedringsudgifter kun indgår i saldoen med 50 pct., anvendes altså ikke. Skal forbedringsudgiften indgå i den hidtidige saldo, skal "fem sjettedelsreglen" i lovens § 2, jfr. cirkulærets punkt 5, litra b, heller ikke anvendes.

Er forbedringsudgiften afholdt før den 1. januar 1982, finder de tidligere gældende regler, herunder den omtalte "halvårsregel" anvendelse.

Eksempel 13.

En skattepligtig har indkomstår fra den 1. juni 1981 til den 31. maj 1982.

Hidtidig saldo Ny saldo Kr. Kr. Saldoværdi pr. 1. juni 1981 200.000 Den 15. december 1981 forbedres et driftsmiddel for 10.000 kr. Da udgiften er afholdt i virksomhedens 2. halvår, indgår kun halvdelen af udgiften i den afskrivnings berettigede saldo 5.000 Fem sjettedele af anskaffelsessummen vedrørende driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982 - 31. maj 1982, i alt 60.000 kr. 50.000 Den 20. januar 1982 (2. halvår) forbedres et driftsmiddel, der indgår i den hidtidige saldo, for 15.000 kr. Hele udgiften indgår i saldoen 15.000 Den 1. marts 1982 forbedres et driftsmiddel, der indgår i den nye saldo, for 3.000 kr. Fem sjettedele heraf indgår i saldoen 2.500 ------------------------ Afskrivningsberettiget saldoværdi 220.000 52.500 Afskrivning 30 pct. 66.000 15.750 ------------------------ Saldoværdi efter afskrivning 154.000 36.750 Halvdelen af den forbedringsudgift på 10.000 kr., der blev afholdt den 15. december 1981 5.000 En sjettedel af anskaffelsessummen vedrørende driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982 - 31. maj 1982 10.000 En sjettedel af anskaffelsessummen vedrørende forbedringsudgiften på 3.000 kr., der blev afholdt den 1. marts 1982 500 ------------------------ Saldoværdi ved årets udgang 159.000 47.250 ------------------------

47. Anvendelsen af to forskellige sæt regler betyder, at der i en overgangsperiode vil være to driftsmiddelsaldi. Begge saldi kan afskrives med indtil 30 pct., men det er ikke nødvendigt at afskrive med samme procent på begge saldi. Den skattepligtige kan altså vælge at afskrive med f. eks. 20 pct. på den hidtidige saldo og med 15 pct. på den nye saldo, eller den skattepligtige kan helt undlade at afskrive på den ene saldo, medens der afskrives maksimalt på den anden saldo.

48. Den hidtidige saldo vil bestå af anskaffelsessummer fra før den 1. januar 1982 og forbedringsudgifter, der er afholdt vedrørende driftsmidler på den hidtidige saldo. Efter lovens § 8, stk. 2, skal alle salgssummer fragå i den hidtidige saldo, hvad enten det solgte driftsmiddel er anskaffet før eller efter den 1. januar 1982. Efter den nævnte dato kan den hidtidige saldo alene forøges ved, at der afholdes forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler fra før den 1. januar 1982. Der indgår nemlig ingen nye anskaffelsessummer i den hidtidige saldo, ligesom denne saldo ikke kan pristalsreguleres. Den hidtidige saldo kan fortsat nedbringes ved afskrivning eller ved salg af driftsmidler.

49. Når den hidtidige saldo ikke overstiger 50.000 kr., skal den udlignes gennem overførsel til saldoen for driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, idet denne saldo forhøjes med det beløb, der svarer til den hidtidige saldo. Overførslen skal ske på det tidspunkt, hvor saldoen ved et salg m.v. bringes ned på de 50.000 kr. eller derunder. Der kan pristalsreguleres allerede for det år, hvori overførslen sker. Overføres den hidtidige saldo i indkomståret 1982, skal der pristalsreguleres med 10 pct. Denne procent beregnes som ændringen i reguleringspristallet for april 1982 på 121,3 i forhold til reguleringspristallet for april 1981 på 110,1 eller 10,2 pct.,

121,3

----- x 100 - 100 = 10,2 pct.),

110,1

der afrundes til 10 pct.

Har salget bevirket, at den hidtidige saldo er blevet negativ, formindskes den nye saldo med et tilsvarende beløb. Bliver den nye saldo herved negativ, pristalsreguleres den efter lovens § 5, stk. 1, medmindre beløbet tages til indtægt, jfr. § 5, stk. 2.

I følgende eksempel bringes den hidtidige saldo ned under 50.000 kr. ved et salg.

Eksempel 14.

Hidtidig saldo Ny saldo Kr. Kr. Saldoværdi pr. 1. januar 1982 100.000 0 Den 1. august 1982 sælges et driftsmiddel for 55.000 kr. - 55.000 -------- Saldoværdien udgør herefter 45.000 Beløbet overføres pr. 1. august 1982 til den nye saldo - 45.000 45.000 Pristalsregulering med 10 pct. pr. 31. december 1982 4.500 -------------------------- 49.500 Fem sjettedele af anskaffelses summen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982 - 31. december 1982 (i alt 90.000 kr.) 75.000 -------- Afskrivningsberettiget saldoværdi 124.500 Afskrivning 30 pct. 37.350 -------- Saldoværdi efter afskrivning 87.150 En sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982 - 31. december 1982 15.000 -------------------------- Saldoværdi ved udgangen af 1982 0 102.150 --------------------------

50. Er der afholdt forbedringsudgifter den 1. janaur 1982 eller senere vedrørende driftsmidler, der er anskaffet før den nævnte dato, skal disse forbedringsudgifter indgå i den hidtidige saldo, jfr. punkt 46. Er den hidtidige saldo imidlertid overført til den nye saldo på det tidspunkt i året, hvor forbedringsudgiften er afholdt, skal udgiften indgå på den nye saldo og behandles efter de regler, der gælder for denne saldo. Det gælder, selv om udgiften sammenlagt med det overførte beløb overstiger 50.000 kr. Den hidtidige saldo skal altså ikke genoprettes.

Eksempel 15.

Hidtidig saldo Ny saldo Kr. Kr. År 1 Saldoværdi pr. 1. januar 85.000 30.000 Den 1. marts sælges et driftsmiddel for 36.000 kr. - 36.000 ---------- Saldoværdien udgør herefter 49.000 Beløbet overføres pr. 1. marts til den nye saldo - 49.000 49.000 -------- 79.000 Pristalsregulering, f. eks. 10 pct. 7.900 -------- 86.900 Den 1. oktober er et driftsmiddel, der er anskaffet før den 1. januar 1982, forbedret for 3.000 kr. Fem sjettedele af forbedringsudgiften indgår i den nye saldo 2.500 -------- Afskrivningsberettiget saldoværdi 89.400 Afskrivning 30 pct. 26.820 Den sidste sjettedel af forbedringsudgiften 500 -------------------------- Saldoværdi ved årets udgang 0 63.080 --------------------------

51. Er saldoen pr. 1. januar 1982 på 50.000 kr. eller derunder, sker overførslen pr. denne dato, og der pristalsreguleres allerede for 1982. Overførslen og pristalsreguleringen sker på samme måde som vist i eksempel 14.

52. Bringes den hidtidige saldo ned til 50.000 kr. eller derunder ved afskrivning, kan den først overføres til en ny saldo med virkning fra begyndelsen af det næste indkomstår. Pristalsregulering sker derfor først med virkning for dette indkomstår.

I følgende eksempel bringes den hidtidige saldo ned under 50.000 kr. ved afskrivning.

Eksempel 16.

Hidtidig saldo Ny saldo Kr. Kr. År 1 Saldo pr. 1. januar 70.000 90.000 Pristalsregulering, f. eks. 10 pct. 9.000 -------- 99.000 Afskrivning 30 pct. 21.000 29.700 ----------------------- 49.000 69.300 Overførsel af den hidtidige saldo - 49.000 49.000 ----------------------- Saldoværdi pr. 31. december overføres til år 2 som ny begyndelsessaldo 0 118.300 -----------------------

53. I regnskaber for forskudte indkomstår skal der foretages en opdeling af anskaffelserne, så alene anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982 til indkomstårets udløb, indgår i den nye saldo. Ved afgørelsen af, om den hidtidige saldo bringes ned på 50.000 kr. eller derunder ved salg, skal den resterende halvdel af anskaffelsessummen for anskaffelser, der er foretaget i 2. halvdel af indkomståret og derfor er omfattet af den tidligere gældende halvårsregel, tillægges. Hele den hidtidige saldo pristalsreguleres allerede i det år, hvori saldoen bliver på 50.000 kr. eller derunder og dermed overføres til ny saldo. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, og sker overførslen i løbet af 1982, kan den hidtidige saldo helt eller delvis bestå af anskaffelsessummer fra før den 1. januar 1982. Selv om den hidtidige saldo således kan indeholde anskaffelsessummer fra før den nævnte dato, pristalsreguleres hele det overførte beløb.

Eksempel 17.

En skattepligtig har indkomstår fra den 1. juni 1981 til den 31. maj 1982.

Hidtidig saldo Ny saldo Kr. Kr. Saldoværdi pr. 1. juni 1981 100.000 Anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. juni 1981-30. november 1981 (1. halvår) 20.000 Halvdelen af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. december 1981 - 31. december 1981 (2. halvår) 5.000 -------- 125.000 Salg i perioden 1. juni 1981 - 31. maj 1982 77.000 -------- Fem sjettedele af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982-31. maj 1982 5.000 --------- Afskrivningsberettiget saldoværdi 48.000 5.000 Afskrivning pr. 31. maj 1982, 30 pct. 14.400 1.500 -------------------------- Saldoværdi efter afskrivning 33.600 3.500 Halvdelen af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. december 1981 - 31. december 1981 (2. halvår) 5.000 -------- En sjettedel af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982-31. maj 1982 1.000 ------- Saldoværdi ved årets udgang 38.600 4.500 --------------------------

Den hidtidige saldo på 38.600 kr. overføres herefter til den nye saldo på 4.500 kr., så den skattepligtige pr. 1. juni 1982 starter med en ny saldo på 43.100 kr.

54. Som tidligere nævnt er den såkaldte "kompletterende" regel (hidtidig § 4, stk. 1-2, i afskrivningsloven) ophævet. Efter § 7, stk. 3, i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget har denne ændring virkning fra og med indkomståret 1983. Ophævelsen har også virkning for salg af driftsmidler, der er anskaffet før den 1. januar 1982.

På grund af ikrafttrædelsesbestemmelsen vil der altså frem til indkomståret 1983 forekomme situationer, hvor reglen kan anvendes. I dette punkt redegøres der derfor for den nævnte regel, således som den skal anvendes på driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, og som derfor er omfattet af loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget.

Ifølge den kompletterende regel kan en skattepligtig, der dokumenterer, at han i indkomstårets løb har solgt et driftsmiddel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger, der er foretaget på dette, fuldt ud fradrage det således konstaterede tab i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. Tilsvarende fremgangsmåde kan efter loven anvendes, hvor et driftsmiddel udgår af driften i anledning af en skade. En eventuel forsikringssum eller erstatningssum sidestilles da med salgssum. Bestemmelsen kan også anvendes, hvor et driftsmiddel udgår endeligt af driften, fordi det er udslidt.

Hvis en skattepligtig vil benytte denne adgang til straks at bringe et tab til fradrag ved indkomstopgørelsen, skal han over for de skattelignende myndigheder forelægge dokumenterede oplysninger om driftsmidlets anskaffelsessum, købstidspunktet og tidspunktet for optagelse i driftsmidlernes fælles saldo og størrelsen af den skattemæssige afskrivning, der er foretaget på driftsmidlet.

Kan den skattepligtige ikke dokumentere tabet som anført, kan den kompletterende regel ikke anvendes, og salgssummen m.v. skal da fradrages i saldoværdien efter den almindelige regel i lovens § 2. Reglen i § 8, stk. 2, i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget medfører i så fald, at salgssummen skal fragå på den hidtidige saldo, så længe denne saldo eksisterer.

Hvor den kompletterende regel anvendes ved salg af et "nyt" driftsmiddel i indkomståret 1982, skal den nye driftsmiddelsaldo inden pristalsregulering og afskrivning formindskes med et beløb svarende til det udgåede driftsmiddels skattemæssigt nedskrevne værdi i stedet for som efter hovedreglen med salgssummen. Salget kommer derved til at påvirke den nye saldo, selv om der stadig er en positiv gammel saldo. Vil den skattepligtige anvende den førnævnte regel i § 8, stk. 2, hvorefter salgssummen skal fragå i den hidtidige saldo, må han undlade at anvende den kompletterende regel. Det bemærkes, at den nye saldo kan være pristalsreguleret, hvis den skattepligtiges indkomstår slutter i løbet af kalenderåret 1982.

Såfremt en skattepligtig benytter den kompletterende regel i tilfælde, hvor et driftsmiddel endeligt er udgået af driften, men den skattepligtige stadig besidder dette, må de skattelignende myndigheder kræve nødvendig redegørelse for, at driftsmidlet er udtaget af driften.

55. Omtalen i punkt 19-21 af hovedlovens § 5 tager direkte sigte på de situationer, hvor en ny saldo bliver negativ. Det afgørende er altså, om de driftsmidler, der indgik i saldoen, er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. Er det den hidtidige saldo, der bliver negativ, skal den nye saldo efter § 8, stk. 2, i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget formindskes med et beløb, der svarer til den "gamle" negative saldoværdi. Der er altså ikke mulighed for i stedet at udligne et negativt beløb på den hidtidige saldo ved at medregne beløbet i den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med reglen i hovedlovens § 5, stk. 2.

Bliver den nye saldo negativ ved overførslen af et negativt beløb på den hidtidige saldo, anvendes derimod reglerne i hovedlovens § 5 på den nye saldo.

56. Grundbeløbet på 78.400 kr. for den beløbsgrænse, der efter hovedlovens § 6A og § 8 begrænser adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger, og pristalsreguleringen af denne grænse efter udskrivningslovens § 4, er indsat ved lov nr. 270 af 9. juni 1982 om ændring af afskrivningsloven (Personbiler m.v.). Ifølge § 2 i denne lov har ændringen virkning for biler og driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1983 eller senere. For biler og driftsmidler, der er anskaffet i perioden den 1. januar 1982 - 31. december 1982, skal den hidtil gældende beløbsgrænse på 65.000 kr. anvendes.

Omtalen i punkt 26 og punkt 33 forudsætter, at bilen eller driftsmidlet er anskaffet den 1. januar 1983 eller senere.

For biler og driftsmidler, der anskaffes i kalenderåret 1983, udgør beløbsgrænsen 93.600 kr. Denne beløbsgrænse fremkommer ved regulering af grundbeløbet på 78.400 kr. i henhold til udskrivningslovens § 4. For 1983 foretages reguleringen med 19,3 pct., da reguleringspristallet for april 1982 er opgjort til 121, 3, og udgangspunktet er et pristal for april 1980 på 101,7

121,3 ( ----- x 100 - 100 = 19,3 pct.). 101,7

57. Pristalsreguleringen af den uafskrevne del (den nedskrevne værdi) af den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen og af beløbet på den særlige aktivpost skal ske, når bilen eller driftsmidlet er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. For anskaffelser, der er foretaget i perioden den 1. januar 1982 - 31. december 1982, er det altså den uafskrevne del af de 65.000 kr. og det overskydende beløb på den særlige aktivpost, der skal pristalsreguleres.

58. Er der afholdt forbedringsudgifter den 1. janar 1982 eller senere på en bil, der er omfattet af lovens § 6A eller på et blandet driftsmiddel, er det afgørende, om bilen eller driftsmidlet er anskaffet før eller efter den 1. januar 1982. Er udgiften afholdt for at forbedre en bil eller et blandet driftsmiddel, der er anskaffet efter den nævnte dato, opføres og pristalsreguleres udgiften på den særlige aktivpost som omtalt i punkt 27 eller punkt 33. Er udgiften derimod afholdt til forbedring af en bil eller et blandet driftsmiddel, der er anskaffet før den nævnte dato, sker der ingen pristalsregulering af den særlige aktivpost, hvorpå udgiften skal opføres. Det anførte medfører, at forbedringsudgiften i alle tilfælde skal opføres på den post, hvorpå den ikke-afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen for bilen eller driftsmidlet er opført.

59. Er forbedringsudgiften afholdt vedrørende et blandet driftsmiddel, der er anskaffet for et beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i hovedlovens § 8, kan der også foretages skattemæssig afskrivning på forbedringsudgiften, jfr. § 8, stk. 3, i hovedloven.

Er udgiften afholdt den 1. januar 1982 eller senere vedrørende et driftsmiddel, der er erhvervet efter dette tidspunkt, sker pristalsregulering og afskrivning som omtalt i punkt 36. Er udgiften derimod afholdt til forbedring af et blandet driftsmiddel, der er anskaffet før den nævnte dato, kan forbedringsudgiften afskrives med indtil 30 pct. i anskaffelsesåret, såfremt udgiften er afholdt i 1. halvår, og med indtil 15 pct., hvis udgiften er afholdt i 2. halvdel af indkomståret. Begrænsningen af førsteårsafskrivningen gælder altså, hvad enten forbedringsudgiften er afholdt før eller efter den 1. januar 1982.

60. Reglen om, at en hidtidig saldo, der er nedbragt til 50.000 kr. eller derunder, skal overføres til en ny saldo, jfr. omtalen i punkt 49, gælder ikke for biler, der er omfattet af hovedlovens § 6A, eller for blandede driftsmidler. Selv om den nedskrevne værdi af sådanne aktiver bringes ned på 50.000 kr. eller derunder, kan der altså ikke pristalsreguleres og afskrives efter reglerne i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget.

61. Efter hovedlovens § 8, stk. 4, gælder beløbsbegrænsningen i lovens § 8, stk. 2, ikke, når driftsmidlet indgår i en blandet benyttet vindmølle. Denne regel har virkning for driftsmidler, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. Er vindmøllen anskaffet før denne dato, kan der fortsat kun afskrives på grundlag af den uafskrevne del af de 65.000 kr. 62. § 9 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget indeholder en bestemmelse om overdragelse af driftsmidler mellem en person og et selskab eller mellem selskaber indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse. Der tænkes navnlig på overdragelse af driftsmidler fra et selskab til et andet selskab under samme koncern eller overdragelser mellem hovedaktionæren og selskabet. Er overdragelsen omfattet af den nævnte lovbestemmelse, skal salgssummen for driftsmidlerne altid fradrages i den saldo, der er opstået den 1. januar 1982 eller senere. Er der ikke anskaffet driftsmidler efter denne dato, eller er anskaffelsessummen for nye driftsmidler mindre end den salgssum, der modtages fra selskabet, bliver sælgerens nye saldo negativ. Den negative nye saldo behandles i så fald efter bestemmelsen i hovedlovens § 5, jfr. omtalen i punkt 19.

Er salget sket inden ikrafttrædelsen den 3. juni 1982 af lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) kan den skattepligtige påregne, at en ansøgning efter hovedlovens § 5, stk. 3, om forlængelse af fristen for udligning af negativ saldo vil blive imødekommet, normalt dog kun for 1 år.

Er den hidtidige saldo positiv, kan der fortsat afskrives på denne saldo.

Bestemmelsen i lovens § 9 gælder både ved salg af driftsmidler, der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for driftsmidler anskaffet efter denne dato. Derimod gælder reglen ikke for biler og blandede driftsmidler, der er omfattet af hovedlovens § 6A og § 8, idet der for disse aktiver foretages en særskilt opgørelse ved salg.

For erhververen af driftsmidlet gælder der ingen særlige regler. Erhververen kan altså i det hele behandle driftsmidlet efter reglerne i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget.

Eksempel 18.

Hidtidig saldo Ny saldo Saldoværdi pr. 1. januar 100.000 kr. 50.000 kr. Den 1. marts sælges en maskine for 70.000 kr. til et selskab i samme koncern 70.000 kr. -------------------------- 100.000 kr. - 20.000 kr. Pristalsregulering, f. eks. 10 pct. - 2.000 kr. Afskrivning 30 pct. 30.000 kr. 0 kr. -------------------------- Saldoværdi ved årets udgang 70.000 kr. - 22.000 kr. --------------------------

63. Sker salget af driftsmidlet i forbindelse med ophør af den virksomhed, hvorfra driftsmidlet sælges, skal den skattepligtige anvende reglen i hovedlovens § 6, se nærmere punkt 22. Det betyder, at der skal opgøres fortjeneste eller tab vedrørende henholdsvis den hidtidige og den nye saldo. Forskellen mellem fortjeneste eller tab vedrørende den hidtidige saldo og fortjeneste eller tab vedrørende den nye saldo beskattes efter reglerne i lov om særlig indkomstskat.

Eksempel 19.

A/S A sælger den 1. maj 1982 et driftsmiddel til A/S B. Selskaberne er koncernforbundne. Samtidig med salget ophører A/S A med at drive erhvervsmæssig virksomhed. I det følgende vises, hvorledes A/S A's to saldi (den fra før den 1. januar 1982 og den, der vedrører anskaffelser fra den 1. januar 1982 til den 1. maj 1982) påvirkes af salget. Eksemplet omhandler alene A/S A.

Hidtidig saldo Ny saldo Saldoværdi pr. 1. januar 1982 100.000 kr. 0 kr. ------------------------------ Den 1. maj 1982 ophører A/S A. Som før nævnt sælges driftsmidlet i denne forbindelse til A/S B for 120.000 kr. Dette beløb vedrører den nye saldo, jfr. reglen i § 9 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. 0 kr. 120.000 kr. Saldoværdi pr. 1. maj 1982 100.000 kr. 0 kr. ----------------------------- Fortjeneste 120.000 kr. - Tab (positiv gammel saldo) 100.000 kr. 100.000 kr. ----------------------------- Fortjeneste 20.000 kr. -----------

Fortjenesten på 20.000 kr. skal beskattes efter reglerne i lov om særlig indkomstskat, idet virksomheden ophører, jfr. hovedlovens § 6.

For A/S B's vedkommende skal anskaffelsen indgå i dette selskabs nye saldo og afskrives efter de nye regler om pristalsregulering. "Fem sjettedelsreglen" skal således også anvendes.

E. Skibe til erhvervsmæssig brug (lovens afsnit III)

64. Reglerne i dette afsnit anvendes på skibe til erhvervsmæssig brug eller til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv. Skibe, der benyttes til private formål, såsom lystfartøjer og lignende, kan ikke gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. Anvendes et skib både til erhvervsmæssige og til private formål (blandet benyttelse), skal reglerne i lovens afsnit II anvendes tilsvarende. Der henvises derfor til afsnit C.

65. Ifølge lovens § 12, stk. 1, skal saldoafskrivningen på skibe til erhvervsmæssig brug foretages under et for samtlige skibe, der hører til den skattepligtiges virksomhed.

Hvor en virksomhed både ejer skibe og driftsmidler, der er omfattet af lovens afsnit I, skal afskrivning foretages for skibe for sig og for driftsmidler, der er omfattet af afsnit I, for sig.

66. Reglerne om skibe gælder ifølge lovens § 12, stk. 2, også for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt om bord på skibe. Der skal være tale om driftsmidler, der naturligt hører til skibet og tjener skibet som sådant. Disse driftsmidler afskrives altså sammen med skibene efter lovens afsnit III.

67. Reglerne om saldoafskrivning på skibe og driftsmidler om bord på skibe er de samme som for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jfr. lovens § 13. Reglen om, at kun fem sjettedele af anskaffelsessummen indgår i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret, gælder således også for skibe og driftsmidler om bord på skibe. Med hensyn til saldoafskrivningen på skibe og pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlaget henvises derfor til afsnit B.

For blandede skibe, der afskrives efter tilsvarende regler som de blandede driftsmidler, gælder lovens regler om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget og nedsættelse af anskaffelsesårets afskrivningsprocent til 25 også. 68. Bestemmelserne om forskudsafskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug findes i lovens §§ 14, 15 og 16. Forskudsafskrivning kan kun foretages på nybyggede skibe. Der er således ikke hjemmel til at foretage forskudsafskrivning på udgifter til ombygning af et skib. Der kan heller ikke foretages forskudsafskrivning på indkøbte færdigbyggede skibe.

69. Det er ifølge lovens § 14, stk. 1, en betingelse for, at der kan foretages forskudsafskrivning på et skib, at den aftalte byggesum for skibet andrager mindst 200.000 kr. Grundlaget for forskudsafskrivningen er den aftalte byggesum, dvs. det beløb, der er fastsat i kontrakten. Eventuelle senere løn- og prisstigninger, der skal betales af køberen på grund af bestemmelserne i kontrakten, kommer ikke i betragtning som grundlag for forskudsafskrivning. Endvidere gælder lovens § 2, stk. 3, om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget ikke for forskudsafskrivninger. Grundlaget for disse afskrivninger kan altså ikke pristalsreguleres.

Forskudsafskrivning på skibe skal foretages særskilt for hver enkelt nybygning. Så længe en nybygning er genstand for forskudsafskrivning, holdes den uden for saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe. Forskudsafskrivningen påvirker således ikke saldoværdien, jfr. lovens § 14, stk. 5.

70. Ifølge lovens § 14, stk. 2 og 3, kan 30 pct. af byggesummen afskrives inden for tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket kontrakten om skibets bygning er indgået, og indtil det tidspunkt, da saldoafskrivning på skibet kan påbegyndes. For det indkomstår, hvori skibet leveres, og for hvilket saldoafskrivning således kan foretages, kan der ikke forskudsafskrives. Inden for den nævnte periode kan forskudsafskrivningen fordeles efter ønske, dog at der højst kan afskrives 15 pct. af byggesummen i et enkelt indkomstår.

71. Forskudsafskrives der på et skib i et indkomstår, hvori saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe er negativ, skal ifølge lovens § 14, stk. 4, såvel summen af de forskudsafskrivninger, der kan foretages på skibet (30 pct. af den aftalte byggesum), som den maksimale forskudsafskrivning for det aktuelle indkomstår (15 pct. af byggesummen) formindskes med et beløb lig den negative saldo. Det er den negative saldo efter pristalsregulering i det pågældende år, der formindsker forskudsafskrivningen. Reglen medfører alene en begrænsning i omfanget af forskudsafskrivningen og bevirker ikke, at den negative saldo for virksomhedens øvrige skibe helt eller delvis udlignes.

Til belysning af det anførte om virkningen af en negativ saldo for virksomhedens øvrige skibe vises følgende eksempel:

Eksempel 20.

Er den aftalte byggesum 5.000.000 kr., kan der for et givet indkomstår som forskudsafskrivning afskrives 15 pct. eller 750.000 kr. Hvis kontoen for virksomhedens øvrige skibe ved udgangen af samme indkomstår udviser en pristalsreguleret negativ saldo på 250.000 kr., kan der som forskudsafskrivning for det aktuelle indkomstår højst beregnes 750.000 kr. - 250.000 kr. = 500.000 kr. Den samlede forskudsafskrivning på skibet udgør 30 pct. af 5.000.000 kr. eller 1.500.000 kr. Dette beløb formindskes med 250.000 kr. (svarende til den pristalsregulerede negative saldo) til 1.250.000 kr. Har virksomheden i stedet 2 skibe under bygning til aftalte byggesummer af henholdsvis 2.000.000 kr. og 3.000.000 kr., kan der også som forskudsafskrivning for det pågældende indkomstår højst beregnes 750.000 kr. (300.000 kr. + 450.000 kr.) 250.000 kr. (pristalsreguleret negativ saldo) = 500.000 kr., og den samlede forskudsafskrivning på de 2 skibe formindskes på samme måde med 250.000 kr. til 1.250.000 kr. Den skattepligtige kan selv vælge, hvorledes nedslaget, der skal svare til den pristalsregulerede negative saldo, skal fordeles på forskudsafskrivningen på hver af nybygningerne. Hvis den negative saldo havde udgjort et større beløb end den beregnede forskudsafskrivning på et af skibene, kunne nedslaget i den samlede forskudsafskrivning på dette skib dog højst have udgjort et beløb, der svarer til den beregnede forskudsafskrivning på dette skib.

Forskudsafskrivning på et kontraheret skib formindsker tilsvarende den skattemæssige henlæggelse til investeringfonds eller indskud på etableringskonto, som den skattepligtige ellers kunne foretage for det pågældende indkomstår, jfr. bestemmelsen i § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 462 af 3. august 1982 af lov om investeringsfonds og den tilsvarende bestemmelse i § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 466 af 13. august 1982 af lov om indskud på etableringskonto.

72. Når skibet leveres, skal det efter lovens § 15 indgå i saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe. Det er skibets anskaffelsessum med fradrag af de foretagne forskudsafskrivninger, der indgår i afskrivningsgrundlaget for virksomhedens øvrige skibe.

73. Hvis rederivirksomheden afstås eller ophører, er det hovedreglen, at fortjeneste eller tab ved salg m.v. af skibe eller skibsanparter i ophørsåret skal medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst. Det følger af lovens § 6, som ifølge § 13 også gælder for skibe. I lovens § 15A er der dog gjort en undtagelse fra dette princip, når den skattepligtige har anskaffet skibet eller anparten på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen. Er det tilfældet, skal fortjenesten eller tabet i stedet henføres til den skattepligtige almindelige indkomst.

74. § 15A har kun betydning, når skibet eller anparten sælges i forbindelse med afståelse eller ophør af den virksomhed, hvortil det hørte. Reglen skal anvendes, hvis den skattepligtige i det år, hvori virksomheden ophører, afhænder et eller flere skibe (eller skibsanparter), som han har anskaffet mindre end 5 år før afhændelsen.

75. I lovens § 15A, stk. 2, er det bestemt, at der i disse tilfælde skal foretages en særskilt opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelser, der omfattes af 5-års-reglen.

Eksempel 21.

Til en skattepligtigs rederivirksomhed hører 2 skibe:

M/S A anskaffet i år 1 og nedskrevet

i begyndelsen af år 9 til ............................ 1.100.000 kr. M/S B anskaffet i år 5 og nedskrevet i begyndelsen af år 9 til ...................................................... 1.320.000 kr. ------------- Pristalsreguleret saldoværdi i alt i begyndelsen af år 9 ...................................................... 2.420.000 kr. ------------- I år 9 ophører rederivirksomheden, og den skattepligtige sælger de 2 skibe. Salgssummerne udgør for M/S A ............................................ 1.700.000 kr. for M/S B ............................................ 1.700.000 kr. ------------- Salgssum i alt........................................ 3.400.000 kr. ------------- Fortjenesten på M/S B, som den skattepligtige har anskaffet mindre end 5 år før salget i ophørsåret, skal beskattes som almindelig indkomst. Fortjenesten på M/S B udgør forskellen mellem salgssummen .................. 1.700.000 kr. og den pristalsregulerede nedskrevne værdi............ 1.320.000 kr. ------------- Fortjeneste, der er almindelig indkomst .............. 380.000 kr. ------------- Fortjenesten på M/S A, som den skattepligtige har haft i mere end 5 år, skal beskattes som særlig indkomst. Fortjenesten på dette skib udgør forskellen mellem salgssummen .................. 1.700.000 kr. og den pristalsregulerede nedskrevne værdi............ 1.100.000 kr. ------------- Fortjeneste, der er særlig indkomst .................. 600.000 kr. ------------- 76. Bestemmelsen giver ikke en udtømmende opregning af tilfælde, hvor en særskilt opgørelse må foretages, jfr. eksempel 22 nedenfor, hvor det skib, der har været i den skattepligtiges eje i mere end 5 år, sælges i året før ophørsåret. Eksempel 22. Ligesom i eksempel 21 hører der 2 skibe til rederivirksomheden: M/S A anskaffet i år 1 og nedskrevet i begyndelsen af år 8 til ............................ 1.000.000 kr. M/S B anskaffet i år 5 og nedskrevet i begyndelsen af år 8 til ............................ 1.200.000 kr. ------------- Pristalsreguleret saldoværdi i alt i begyndelsen af år 8 ................................ 2.200.000 kr. ------------- I juni i år 8 sælges M/S A. Salget sker altså før ophørsåret og mere end 5 år efter anskaffelsen. Salgssummen .......................................... 1.600.000 kr. trækkes fra den pristalsregulerede saldoværdi i begyndelsen af år 8, og saldoværdien udgør herefter........................ 600.000 kr. Pristalsregulering, f. eks. 10 pct. .................. 60.000 kr. ------------- 660.000 kr. ------------- Rederiet vælger ikke at afskrive i år 8. I år 9 ophører rederivirksomheden, og M/S B sælges - mindre end 5 år efter anskaffelsen for ...... 1.700.000 kr. Fortjeneste i alt (salgssum 1.700.000 kr. - pristalsreguleret saldoværdi 660.000 kr.) .......... 1.040.000 kr. ------------- Den del af fortjenesten på 1.040.000 kr., der vedrører M/S B, skal beskattes som almindelig indkomst, da dette skib er anskaffet mindre end 5 år før salget i ophørsåret. Det beløb, der skal medregnes i den almindelige indkomst, beregnes således: Salgssum i år 9 ...................................... 1.700.000 kr. Saldoværdi i begyndelsen af år 8....... 1.200.000 kr. Pristalsregulering i år 8 ............. 60.000 kr. 1.260.000 kr. ---------------------------------- Fortjeneste på M/S B til beskatning som almindelig indkomst .............................. 440.000 kr. ------------- Den resterende del af fortjenesten på 1.040.000 kr., der vedrører M/S A, skal beskattes som særlig indkomst, da den skattepligtige har haft dette skib, der blev solgt før ophørsåret, i over 5 år. Det beløb, der skal medregnes i den særlige indkomst, beregnes således: Salgssum i år 8 ...................................... 1.600.000 kr. Pristalsreguleret saldoværdi i begyndelsen af år 8.... 1.000.000 kr. ------------- Fortjeneste på M/S A til beskatning som særlig indkomst .................................. 600.000 kr. ------------- Eksempel 23. Ligesom i eksempel 21 og 22 hører der 2 skibe til rederivirksomheden: M/S A anskaffet i år 1 og nedskrevet i begyndelsen af år 8 til ............................ 1.000.000 kr. M/S B anskaffet i år 5 og nedskrevet i begyndelsen af år 8 til ............................ 1.200.000 kr. ------------- Pristalsreguleret saldoværdi i alt i begyndelsen af år 8 ................................ 2.200.000 kr. ------------- I modsætning til eksempel 22 er det i dette eksempel M/S B, der sælges i juni i år 8. Salgssummen .......................................... 1.600.000 kr. trækkes fra saldoværdien i år 8, og saldoværdien udgør herefter........................ 600.000 kr. Pristalsregulering, f. eks. 10 pct. .................. 60.000 kr. ------------- ...................................................... 660.000 kr. ------------- Rederiet vælger ikke at afskrive i år 8. I år 9 ophører rederivirksomheden, og M/S A sælges for .................................. 1.700.000 kr. Fortjeneste i alt (salgssum 1.700.000 kr. - pristalsreguleret saldoværdi 660.000 kr.) ...................................................... 1.040.000 kr.

Salget af M/S B i år 8 falder uden for 5-årsreglen, fordi salget sker før ophørsåret. Salget af M/S A i ophørsåret kan heller ikke henføres under 5-årsreglen, fordi salget sker mere end 5 år efter anskaffelsen.

Hele fortjenesten på................................... 1.040.000 kr.

skal derfor medregnes til den særlige indkomst.

77. Ophæves en kontrakt om bygning af et skib, skal summen af de foretagne forskudsafskrivninger på skibet medregnes i den skattepligtige indkomst for det år, hvori kontrakten ophæves, jfr. lovens § 16.

Lovens § 17 indeholder en særlig bestemmelse, hvorefter fortjeneste ved salg af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib skal medregnes i sælgerens skattepligtige almindelige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted, medens et tilsvarende tab kan fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst for salgsåret.

Bestemmelsen omfatter enhver afhændelse af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib. Det er uden betydning, om salget af retten i henhold til kontrakten sker under virksomhedens almindelige drift, eller det sker i tilknytning til afhændelse, afståelse eller opgivelse af den pågældende virksomhed. Bestemmelsen omfatter også det tilfælde, at en kontrakt om bygning af et skib ophæves, og der i denne anledning udbetales en erstatning fra værftet.

Bestemmelsen anvendes uden hensyn til, om der har været foretaget forskudsafskrivning på skibet eller ej. Hvis der har været forskudsafskrevet på det kontraherede skib, skal de foretagne forskudsafskrivninger tages i betragtning ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salget.

F. Overgangsregler vedrørende skibe

78. Lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) har ifølge § 7 virkning for skibe og driftsmidler om bord på skibe, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere og for forbedringsudgifter, der er afholdt efter samme dato på de nævnte skibe m.v. Ikrafttrædelsesreglen er altså den samme som for driftsmidler, der kan afskrives efter lovens afsnit I. Der henvises derfor til omtalen i afsnittene B og D.

79. Den såkaldte halvårsregel, der indtil gennemførelsen af loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget gjaldt for driftsmidler, havde dog ikke virkning for skibe og driftsmidler om bord på skibe. Selv om et skib var anskaffet i sidste halvdel af indkomståret, skulle hele anskaffelsessummen derfor indgå i den afskrivningsberettigede saldoværdi med fuld vægt allerede i anskaffelsesåret, jfr. § 13, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v.

I omtalen i punkt 46 og punkt 53 og de viste taleksempler 13 og 17 skal derfor hele anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften, der er anskaffet eller afholdt før den 1. januar 1982, indgå i afskrivningsgrundlaget, hvis der er tale om et skib eller driftsmidler om bord på et skib, selv om anskaffelsen er sket i anden halvdel af virksomhedens indkomstår.

80. Den tidligere gældende halvårsregel havde som nævnt i det forrige punkt ikke virkning for skibe. Fem sjettedelsreglen, der blev indført i lovens § 2 ved lovændringen af 18. maj 1982, omfatter dog også skibe. Ændringen blev gennemført på den måde, at den dagældende § 13, stk. 2, der undtog skibe fra halvårsreglen i lovens § 2, blev ophævet.

81. Reglerne i §§ 8-9 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget gælder også for skibe og driftsmidler om bord på skibe. Der henvises derfor til omtalen i afsnit D.

Indledning til afsnit G

Efter den lineære afskrivningsmetode foretages der år for år en konstant afskrivning, beregnet med en fast procent af aktivets anskaffelsessum. Afskrivningsgrundlaget påvirkes således ikke af de afskrivninger, der er foretaget i de foregående år. Bygninger og installationer afskrives i princippet efter den lineære metode. Der gøres dog visse undtagelser, idet der er adgang til at afskrive med forhøjede satser i begyndelsen. Inden for visse grænser er der endvidere valgfrihed med hensyn til den afskrivningsprocent, den skattepligtige kan anvende. Endelig pristalsreguleres afskrivningsgrundlaget, så afskrivningen beløbsmæssigt ændres ved ændret prisniveau, selv om den skattepligtige anvender samme afskrivningsprocent i flere år.

Reglerne om den formueskattepligtige værdi af afskrivningsberettigede bygninger fremgår af ligningslovens § 18B, jfr. cirkulære af 17. november 1982 om ændringer i ligningsloven.

G. Bygninger (lovens afsnit IV)

82. Lovens § 18, stk. 1, litra a-b, opdeler de afskrivningsberettigede bygninger i 2 hovedgrupper, som ifølge § 22 har hver sit sæt afskrivningssatser.

Hovedgruppe a omfatter driftsbygninger inden for:

landbrug,

pelsdyravl,

fjerkræavl,

dambrug,

fiskeri,

skovbrug,

gartneri,

industri,

butikshandel,

håndværk,

sportshaller,

benzinstationer,

vognvaskerier,

fragtmandscentraler,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder eller inden for engroshandel.

Hovedgruppe b omfatter:

biografer,

teatre,

forlystelsesetablissementer,

forsamlingsbygninger,

selskabslokaler,

hoteller, se dog nedenfor i punkt 88,

restauranter,

skoler,

plejehjem, der omfattes af kap. 16 i lov om social bistand, se dog nedenfor i punkt 88,

garager,

laboratorier,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder.

83. I lovens § 18, stk. 3, nævnes nogle bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke kan foretages. Der er ikke tale om en udtømmende opregning.

Ifølge § 18, stk. 3, 1. pkt., kan der ikke afskrives på kontorbygninger, medmindre de omfattes af de særlige regler i § 18, stk. 1, litra c eller d. Disse regler omtales nedenfor i punkt 84 og 86.

§ 18, stk.

Stk. 1. 3, 1. pkt., bestemmer endvidere, at der ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål. For beboelsesbygninger kan der ikke blive tale om afskrivningsret efter § 18, stk. 1, litra c eller d. Ifølge § 18, stk. 3, 2. pkt., kan der dog afskrives på beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Denne undtagelsesregel kan bl. a. anvendes på visse bygninger i Grønland, som i skattemæssig hensende henregnes til udlandet. Som omtalt indeholder § 18, stk. 3, ikke en udtømmende opregning af de bygninger, hvorpå der ikke kan afskrives skattemæssigt. Det må antages, at der - bortset fra de tilknyttede bygninger m.v., som omtales nedenfor i punkt 84 og 85, og de særlig let forgængelige bygninger, der omtales i punkt 86 - normalt ikke kan afskrives på bygninger og anlæg som civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg, parkeringspladser og udgravninger. Der vil normalt heller ikke kunne afskrives på bygninger, der anvendes til pensionater, tegnestuer, arkiver, biblioteker og muser.

84. Bygninger eller lokaler, som ikke er afskrivningsberettigede efter de regler, der er omtalt foran, kan ifølge lovens § 18, stk. 1, litra c, 1. pkt., gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, når de har en særlig tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning.

Den særlige tilknytning skal foreligge i to hensender. For det første skal bygningen eller lokalerne være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til den afskrivningsberettigede bygning. Reglen kan således også anvendes på f. eks. en selvstændig kontorbygning, der ligger i umiddelbar tilknytning til en industribygning. For det andet skal bygningen (lokalerne) tjene driften af den virksomhed, hvortil den afskrivningsberettigede bygning anvendes. Der kan således ikke afskrives på kontorlokaler, der vel ligger i umiddelbar tilknytning til f. eks. en industribygning, men lejes ud til en anden virksomhed end den, der driver industri i industribygningen.

Som omtalt i punkt 83 gælder § 18, stk. 1, litra c, 1. pkt., ikke for beboelsesbygninger her i landet.

85. Ifølge lovens § 18, stk. 1, litra c, 2. pkt., kan der afskrives på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende, hvis de betingelser, der er omtalt i punkt 84, er opfyldt. Afskrivningsretten er altså betinget af, at de nævnte anlæg osv. ligger i eller i umiddelbar tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning og tjener driften af den virksomhed, hvortil denne bygning anvendes.

Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det areal, der benyttes til anlægget, jfr. lovens § 29B, men kun de særlige udgifter til udgravning, vejbelægning osv.

86. Selv om en erhvervsmæssigt anvendt bygning ikke er afskrivningsberettiget efter sin anvendelse, kan den ifølge lovens § 18, stk. 1, litra d, afskrives, når den på grund af sin opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at dens værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse. Som omtalt i punkt 83 er beboelsesbygninger her i landet undtaget fra reglen.

87. Ifølge lovens § 18, stk. 2, kan ligningsrådet tillade, at reglerne i § 18, stk. 1, litra a-b, anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de der nævnte.

88. Ifølge lovens § 18, stk. 4, kan der ikke afskrives på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder. Denne regel gælder, hvis anmeldelsen til tinglysningsmyndighederne om opdelingen i ejerlejligheder er foretaget den 1. januar 1981 eller senere, jfr. § 2, stk. 2, i lov nr. 132 af 25. marts 1981. Det indebærer, at der ikke kan forskudsafskrives på disse ejerlejligheder. Der kan heller ikke ske frigivelse af ejerlejlighedsindehavernes investeringsfonds- og etableringskontomidler til forlods afskrivning på ejerlejligheder i hoteller og plejehjem. Er anmeldelse til tinglysningsmyndigheden om opdeling af hotellet eller plejehjemmet sket før den 1. januar 1981, kan ejerlejlighedsindehaveren eller senere erhververe af ejerlejligheden dog afskrive på denne, ligesom de almindelige regler om forskudsafskrivning og frigivelse af investeringsfondsmidler og etableringskontoindskud kan anvendes.

Den manglende afskrivningsadgang m.v. berører ikke hoteller og plejehjem, der uden at være opdelt i ejerlejligheder ejes af flere i fællesskab, f. eks. hvor interessenter hver ejer en idel anpart af et hotel eller et plejehjem.

89. Lovens § 19, stk. 1, omhandler særlige installationer, der kan afskrives efter reglerne i § 23, jfr. omtalen i punkt 117 og 121. Det drejer sig om installationer, der har en fastere forbindelse med bygningen, og som tjener bygningen som sådan, såsom elevatorer, centralvarmeanlæg og varmtvandsanlæg. Sådanne installationer kan alene afskrives efter lovens afsnit IV om bygninger.

90. Der kan dog efter lovens § 19, stk. 2, ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Dette gælder, selv om ejeren ikke selv bor i huset. Endvidere kan ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, ikke afskrive på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

Til en- og tofamilieshuse henregnes i denne forbindelse også beboelsesbygninger, der hører til land- og skovbrugsejendomme og lignende ejendomme, når disse ikke rummer mere end to selvstændige lejligheder.

91. Efter lovens § 19A, stk. 1, skal anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdien. Det sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 523 af 28. september 1982 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven. Reglerne i den nævnte bekendtgørelse er omtalt i afsnit M.

92. Lovens § 19A, stk. 2, indeholder en bestemmelse om pristalsregulering af grundlaget for bygningsafskrivninger. Denne bestemmelse svarer til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, om pristalsregulering af driftsmiddelsaldoen. Det betyder, at pristalsreguleringen også på bygningsområdet foretages ved slutningen af indkomståret med den procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før. Der henvises derfor til omtalen under punkt 6 om driftsmidler.

For de afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger skal hele den kontantværdiansatte anskaffelsessum pristalsreguleres, selv om der er afskrevet på bygningen m.v. i de foregående år. Det har sammenhæng med den afskrivningsmetode, der benyttes for bygninger m.v. ("den lineære afskrivningsmetode"). Ved afskrivning efter den lineære metode reducerer den foretagne afskrivning ikke - som ved saldoafskrivningen - afskrivningsgrundlaget. Det er derfor hele afskrivningsgrundlaget uden fradrag af eventuelle afskrivninger, der skal pristalsreguleres.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal dog fragå i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum (afskrivningsgrundlaget).

I de følgende eksempler er en bygning, der er afskrivningsberettiget efter lovens § 18, litra a, anskaffet i år 1 for en kontant omregnet anskaffelsessum på 600.000 kr. Afskrivning foretages hvert år med 6 pct., og der skal årlig pristalsreguleres med 10 pct.

Eksempel 24.

Afskrivnings- Foretagen grundlag: afskrivning: År 1.... 600.000 kr. 36.000 kr. År 2.... 660.000 kr. 39.600 kr. År 3.... 726.000 kr. 43.560 kr. År 4.... 798.600 kr. 47.916 kr. År 5.... 878.460 kr. 52.708 kr.

Eksempel 25.

Der er i anskaffelsesåret frigivet 100.000 kr. fra en investeringsfondshenlæggelse eller fra et etableringskontoindskud til forlods afskrivning på den kontantværdiansatte anskaffelsessum:

Anskaffelsessum ....................................... 600.000 kr. - forlods afskrivning ................................. 100.000 kr. ------------- 500.000 kr. ------------- Afskrivnings- Foretagen grundlag: afskrivning: År 1.... 500.000 kr. 30.000 kr. År 2.... 550.000 kr. 33.000 kr. År 3.... 605.000 kr. 36.300 kr. År 4.... 665.500 kr. 39.930 kr. År 5.... 732.050 kr. 43.923 kr.

Eksempel 26.

En lønmodtager med etableringskonto indtræder i år 1 i et interessentskab, hvorved han erhverver en andel på 20.000 kr. af virksomhedens faste ejendom. Den skattepligtiges andel af den afskrivningsberettigede bygning udgør 16.000 kr. I år 3 erhverver den skattepligtige desuden en andel af maskiner for 20.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for etableret i år 3. Der frigives 10.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne del af bygningens kontantværdi. Forlods afskrivningen formindsker afskrivningsgrundlaget i år 3 efter pristalsreguleringen og inden årets procentvise afskrivning.

Afskrivnings- Foretagen grundlag: afskrivning: År 1.... 16.000 kr. 960 kr. År 2.... 17.600 kr. 1.056 kr. År 3.... 19.360 kr. - 10.000 kr. 9.360 kr. 562 kr. ----------- År 4.... 10.296 kr. 618 kr. År 5.... 11.326 kr. 680 kr.

93. Ved beregning af det beløb, der efter etableringskontolovens § 7 højst kan frigives til forlods afskrivning på bygningen, skal den uafskrevne del af bygningens kontantværdi beregnes som den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de pristalsregulerede afskrivninger. I eksempel 26 betyder det, at der i år 3 højst kan frigives et beløb, der opgøres således:

Den pristalsregulerede kontante anskaffelsessum ......... 19.360 kr. De pristalsregulerede afskrivninger, 12 pct. af 19.360 kr. ................................... 2.323 kr. ------------- Til forlods afskrivning på bygningen kan højst frigives........................................... 17.037 kr. -------------

De pristalsregulerede afskrivninger beregnes på tilsvarende måde som efter lovens § 29, stk. 1, om "genvundne afskrivninger", jfr. punkt 135.

94. Ifølge § 5, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonto skal anskaffelsessummen for en bygning omregnes til kontantværdi efter afskrivningslovens § 19A ved opgørelsen af, om der i alt er anskaffet formuegoder for mere end 30.000 kr., således at den skattepligtige kan anse sig for etableret. Pristalsreguleringen kan ikke i sig selv bevirke, at den skattepligtige kan anse sig for etableret, jfr. nærmere herom i punkt 12.

95. Pristalsregulering foretages første gang i året efter anskaffelsesåret (lovens § 19A, stk. 2, 3. pkt.). Ved anskaffelsesåret forstås det år, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning (§ 22, stk. 1, 3. pkt.). Om tilfælde, hvor den skattepligtige helt eller i en periode ophører med at anvende bygningen til et afskrivningsberettiget formål, henvises til omtalen i punkt 126. Har den skattepligtige fuldt ud afskrevet bygningen (100 pct.), og benyttes denne stadig erhvervsmæssigt, skal der fortsat pristalsreguleres. Det har betydning for beregningen af det beløb, der efter lovens § 29, stk.1, højst kan beskattes som genvundne afskrivninger, jfr. punkt 135.

96. Hvor kun en del af en bygning anvendes til et formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan der ifølge lovens § 20, stk. 1, kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

Angående pristalsreguleringen af anskaffelsessummen for sådanne blandede bygninger henvises til omtalen i punkt 98.

Eksempel 27.

En bygning har et samlet etageareal på 3.000 kvadratmeter. Heraf anvendes 1.000 kvadratmeter til butikker og 2.000 kvadratmeter til beboelse. Ejendommen er anskaffet for 1,5 mill. kr. kontant, hvoraf 1 mill. kr. vedrører bygningen. Da butiksarealet udgør en tredjedel af det samlede areal, kan der afskrives på grundlag af en tredjedel af 1 mill. kr. = 333.333 kr.

97. Såfremt under 30 pct. af det samlede etageareal i en bygning anvendes til et formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan der ifølge lovens § 20, stk. 2, kun afskrives, hvis det absolut set drejer sig om mindst 300 kvadratmeter.

Eksempel 28.

En bygning har et samlet etageareal på 1.500 kvadratmeter, hvoraf 350 kvadratmeter anvendes til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet udgør mere end 300 kvadratmeter, kan der afskrives på den del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til butiksarealet.

Eksempel 29.

I en bygning med et samlet etageareal på 800 kvadratmeter anvendes 250 kvadratmeter til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet ikke udgør under 30 pct. af det samlede areal, kan der afskrives på den del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til butiksarealet.

Eksempel 30.

I en bygning med et samlet etageareal på 1.500 kvadratmeter anvendes 250 kvadratmeter til butik og resten til beboelse. Da butiksarealet udgør under 30 pct. af det samlede areal, og da det også er under 300 kvadratmeter, kan der ikke afskrives.

98. Efter lovens § 19A, stk. 3, skal hele den kontant omregnede anskaffelsessum for en bygning, der både benyttes til afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede formål, pristalsreguleres. Den del af anskaffelsessummens kontantværdi, der vedrører den ikke-afskrivningsberettigede andel, pristalsreguleres altså også. Det sker udelukkende for at lette opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i de tilfælde, hvor den erhvervsmæssige benyttelse varierer fra år til år, eller hvor der sker ændringer i bygningens samlede areal.

Eksempel 31.

Ejendommens samlede areal udgør 1.000 kvadratmeter. Pristalsregulering: 10 pct. årlig. Den afskrivningsberettigede andel udgør i år 1 og 2: 500 kvadratmeter og i år 3, 4 og 5: 750 kvadratmeter.

-------------------------------------------------------------------- Anskaffelsessum: Andel, der benyttes Afskrivningsgrundlag erhvervsmæssigt -------------------------------------------------------------------- 500 År 1 600.000 kr. ---- 300.000 kr. 1000 500 År 2 660.000 kr. ---- 330.000 kr. 1000 750 År 3 726.000 kr. ---- 544.500 kr. 1000 750 År 4 798.600 kr. ---- 598.950 kr. 1000 750 År 5 878.460 kr. ---- 658.845 kr. 1000 --------------------------------------------------------------------

99. På udgifter til ombygning eller forbedring kan der ifølge lovens § 21, stk. 1, afskrives efter afskrivningssatserne for den bygning eller installation, de vedrører. Udgifter som de nævnte skal afskrives særskilt, jfr. punkt 127. På udgiften kan der afskrives med den forhøjede begyndelsessats, indtil ti gange denne sats er afskrevet, jfr. f.eks. punkt 109. Dette gælder, uanset den skattepligtige allerede har afskrevet på bygningen. Når ti gange begyndelsessatsen er afskrevet, kan der kun "normalafskrives".

100. Benyttes den bygning, hvorpå der afholdes udgifter til ombygning eller forbedring, både til et afskrivningsberettiget formål og til andre formål, kan der ifølge afgørelser fra landsskatteretten afskrives på den del af de afholdte udgifter, der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal. Det gælder, uanset om det er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen, der er forbedret.

101. I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne på en gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes (straksafskrives). Man kan også udtrykke det således, at fradraget kan foretages i det år, hvori udgiften ellers blev afskrivningsberettiget. Reglerne om straksafskrivning findes i lovens § 21, stk. 2-3.

Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter til ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af et beregningsgrundlag, der opgøres efter de nærmere regler i § 21, stk. 3. Se punkt 102-106 nedenfor.

Retten til at vælge straksafskrivning gælder, når ombygnings- eller forbedringsudgiften afholdes den 1. januar 1982 eller senere, jfr. § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 197 af 18. maj 1982.

102. Reglen gælder for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 18, og ved ombygning og forbedring af særlige installationer i sådanne bygninger. Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen m.v., der ombygges eller forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften, jfr. herom i punkt 100, under alle omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk. 2. Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.

Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for bygninger m.v., der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften til ombygningen eller forbedringen er afholdt.

103. Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen opgøres efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller forbedres, er anskaffet før eller efter den 1. januar 1982.

Er bygningen anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i det år, hvori bygningen m.v. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret, er beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat efter lovens § 19A, stk. 1, idet der på dette tidspunkt endnu ikke kan indgå nogen pristalsregulering.

Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal den pristalsregulerede forlods afskrivning eller forskudsafskrivning derfor lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.

Eksempel 32.

En bygning som omtalt i eksempel 25 skal forbedres i år 3.

Beregningsgrundlaget kan opgøres således:

Anskaffelsessum ....................................... 600.000 kr. - Forlods afskrivning ................................. 100.000 kr. ------------- Afskrivningsgrundlag: År 1................................................... 500.000 kr. År 2................................................... 550.000 kr. År 3................................................... 605.000 kr. Beregningsgrundlaget for år 3 opgøres som afskrivningsgrundlaget for år 2 ................... 550.000 kr. med tillæg af forlods afskrivningen pristalsreguleret til og med år 2 ..................... 110.000 kr. ------------- eller i alt ........................................... 660.000 kr. -------------

De 660.000 kr. svarer til, at der ikke har været foretaget forlods afskrivning, således at den kontante anskaffelsessum på 600.000 kr. er pristalsreguleret til og med år 2.

Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger på samme ejendom, indgår de pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for samtlige afskrivningsberettigede bygninger og installationer i beregningsgrundlaget, selv om f.eks. kun en af bygningerne eller installationerne forbedres.

Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den afskrivningsberettigede andel for året før det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes.

104. For bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, er beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på samme ejendom. Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget den del af ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og installationer, selv om f.eks. kun en af bygningerne eller installationerne forbedres. Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget.

Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens begæring i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering der foretages efter lovens § 4A som følge af, at en landbrugsejendom er inddraget under byzone eller sommerhusområde.

Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2A, er det den årsregulerede værdi, der skal lægges til grund.

Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der er tale om, er det således den sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som beregningsgrundlag.

Når ejendomsvurderingen skal fordeles på afskrivningsberettigede bygninger m.v. og resten af ejendommen, kan ligningsmyndighederne som hovedregel anvende den fordeling af købesummen, der ved købet af ejendommen blev foretaget for at udfinde anskaffelsessummen (afskrivningsgrundlaget). Kun i de tilfælde, hvor der er sket forandringer, f.eks. i form af forbedringer, frasalg eller tilkøb, skal der i praksis foretages en mere skønsmæssig fordeling af ejendomsvurderingen.

Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, og bygninger m.v., der er anskaffet efter denne dato, må de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af ejendomsværdien, der kan henregnes til afskrivningsberettigede bygninger m.v. fra før den 1. januar 1982, skal altså lægges sammen med det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for bygninger, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere.

105. Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks. betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen.

Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før forbedringsåret. Det betyder, at der allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i anskaffelsesåret.

106. Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for disse udgifter i beregningsgrundlaget, hvis udgifterne er afholdt den 1. januar 1982 eller senere. Er den tidligere afholdte udgift ført til fradrag efter 5 pct.s reglen, indgår den dog ikke i beregningsgrundlaget.

Er ombygnings- eller forbedringsudgiften afholdt før den 1. januar 1982, vil den kun påvirke beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget ejendomsværdien, der danner grundlag for beregningen.

Skal en bygning, der indgår i beregningsgrundlaget, efter § 15 i lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.) afskrives efter de hidtidige regler, selv om bygningen er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, behandles den også i relation til opgørelsen af beregningsgrundlaget, som om den var anskaffet før den 1. januar 1982.

107. Som tidligere berørt kan den skattepligtige frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den efter reglerne i lovens § 21, stk. 1. Det gælder, hvad enten den samlede udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21, stk. 1.

De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21, stk. 4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke opføres særskilt efter lovens § 25, stk. 2.

Der kan ikke frigives investeringsfondsmidler eller indskud på etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om han begærer midler frigivet til en anden del af udgiften, som da forlods afskrives med den frigivne henlæggelse eller det frigivne indskud. Frigivelsesmyndigheden kan altså ikke afslå at frigive midler med den begrundelse, at den skattepligtige har mulighed for at fradrage udgiften efter 5 pct.s reglen.

108. Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages indtil 5 pct. af beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af udgiften der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger m.v. på samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser.

109. På bygninger i hovedgruppe a (jfr. punkt 82 foran) kan der fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 6 pct. årlig af afskrivningsgrundlaget (anskaffelsessummens kontantværdi pristalsreguleret efter § 19A, stk. 2), jfr. lovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Disse afskrivninger betegnes i det følgende som "begyndelsesafskrivninger". Når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60, kan der på bygninger i gruppe a årlig kun afskrives med indtil 2 pct. af afskrivningsgrundlaget, jfr. § 22, stk. 1, 2. pkt. Disse afskrivninger betegnes i det følgende som "normalafskrivninger".

Lovens § 22, stk. 1, 3. pkt., bestemmer anskaffelsesåret som det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

110. Ved lov nr. 467 af 14. september 1977, som ændret ved lov nr. 492 af 19. november 1980, er der gennemført en midlertidig forhøjelse af begyndelsesafskrivningen på visse nyopførte erhvervsbygninger. Loven omfatter kun erhvervsbygninger, der kan afskrives efter § 18, stk. 1, litra a, og de i § 18, stk. 1, litra c, nævnte bygninger eller lokaler m.v., der knytter sig accessorisk til de nævnte erhvervsbygninger. Satsen for disse bygninger er forhøjet fra 6 pct. til 10 pct. i anskaffelsesåret og det følgende indkomstår. Forhøjelsen gælder således for de første 2 år af den periode, hvori begyndelsesafskrivning kan foretages. Loven gælder også for ombygnings- og forbedringsudgifter.

Det er en betingelse for at anvende de forhøjede begyndelsesafskrivninger, at byggeriet er igangsat i tidsrummet 1. september 1977 til 31. december 1981.

Ved byggeriets igangsættelse forstås tidspunktet for byggeriets faktiske påbegyndelse. Ved nybyggeri må byggeriet anses for igangsat, når arbejdet med fundamentering er iværksat. Det er uden betydning, hvornår en eventuel byggetilladelse, igangsætningstilladelse eller lignende er udstedt.

En erhverver af en bygning, der er omfattet af loven, kan foretage de forhøjede begyndelsesafskrivninger. Det gælder dog kun i det omfang, hvori den tidligere ejer ikke har haft adgang til at foretage forhøjede begyndelsesafskrivninger. Dette kan være tilfældet, hvor den tidligere ejer har afstået bygningen i anskaffelsesåret eller det følgende indkomstår.

Reglen om, at den nye ejer kan foretage de forhøjede begyndelsesafskrivninger, som den tidligere ejer ikke har haft adgang til at foretage, kan ikke anvendes, når reglerne i ligningslovens § 28 har begrænset den tidligere ejers forhøjede begyndelsesafskrivninger.

Det kan stadig forekomme, at en ejer af en bygning har adgang til at benytte forhøjede afskrivninger efter reglerne i den midlertidige lov. I så fald medregnes de højere afskrivningsprocenter ved afgørelsen af, hvornår summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60.

De forhøjede begyndelsesafskrivninger for erhververen beregnes ligesom den øvrige skattemæssige afskrivning på grundlag af hans kontant omregnede anskaffelsessum. Det er dog forudsat, at bygningen er anskaffet eller forbedringsudgiften er afholdt den 1. januar 1982 eller senere.

Forhøjede afskrivninger efter den midlertidige lov er undergivet reglerne i afskrivningslovens § 29 om beskatning af genvundne afskrivninger.

Eksempel 33.

A igangsætter den 1. november 1981 byggeri af en driftsbygning inden for landbrug. Den 1. februar 1982 sælges ejendommen til B, der omgående tager bygningen i brug til det afskrivningsberettigede formål. B kan herefter i anskaffelsesåret og det følgende år afskrive med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget, der opgøres og pristalsreguleres efter lovens § 19A, jfr. punkt 92. Har B i de to nævnte år afskrevet med i alt 20 pct., kan der i de efterfølgende år afskrives med i alt 6 pct. årlig, indtil summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter udgør afskrivningsprocenten 2.

111. I særlige tilfælde skal de i punkt 109 omtalte satser for begyndelsesafskrivning og normalafskrivning og den nævnte sum (60) forhøjes. Ifølge lovens § 22, stk. 2, gælder det, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter opførelsen. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den ene side den afskrivningssats, som skulle anvendes, hvis bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side satsen for normalafskrivning. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes samtidig til et tal lig med 10 gange den sats, hvortil afskrivningssatsen på 6 pct. er forhøjet.

Eksempel 34.

For drivhuse ansættes den fysiske levetid i reglen til 20 år, svarende til en almindelig afskrivning på 5 pct. om året. I hovedgruppe a, hvorunder drivhuse hører, er satsen for normalafskrivning imidlertid kun 2 pct., og afskrivningsprocenterne forhøjes derfor med 3, så drivhuset i de første år kan afskrives med indtil 9 pct. årlig, indtil summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 90. Herefter kan der afskrives med indtil 5 pct. årlig.

112. For bygninger i hovedgruppe b fastsætter lovens § 22, stk. 3, 1.-2. pkt., en sats for begyndelsesafskrivning på indtil 4 pct. årlig og en sats for normalafskrivning på indtil 1 pct. årlig. Når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 40, kan der kun afskrives med normalafskrivningssatsen.

Også for bygninger i hovedgruppe b skal afskrivningssatserne og summen af afskrivningsprocenter forhøjes i særlige tilfælde. Ifølge lovens § 22, stk. 3, 3. pkt., gælder det, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 100 år efter opførelsen. Forhøjelsen foretages som vist i eksempel 35.

Eksempel 35.

En bygning i hovedgruppe b antages at have en fysisk levetid, regnet fra opførelsen, på 80 år. Hvis bygningen skulle afskrives med lige store beløb over levetiden, skulle der afskrives 1 1/4 pct. årlig. For bygninger i hovedgruppe b er satsen for normalafskrivning imidlertid kun 1 pct. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den ene side den afskrivningssats, som skulle anvendes, hvis bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side satsen for normalafskrivning. Satsen for begyndelsesafskrivning forhøjes derfor til 4 1/4 pct. og satsen for normalafskrivning til 1 1/4 pct.

Summen af afskrivningsprocenter forhøjes herefter fra 40 til 42 1/2.

113. Bygninger eller lokaler, som efter deres anvendelse henhører under hovedgruppe b, skal dog ifølge lovens § 22, stk. 4, 1. pkt., afskrives efter satserne for gruppe a, hvis de er beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en bygning i gruppe a og tjener driften af den virksomhed, hvortil denne bygning anvendes.

Såfremt en bygning, der omfattes af gruppe a eller b, med hensyn til beliggenhed og anvendelse knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatserne og summen af anvendte afskrivningsprocenter er forhøjet som anført i eksempel 34 og 35, gælder de forhøjede satser og den forhøjede sum også for den tilknyttede bygning, jfr. lovens § 22, stk. 4, 2. pkt.

Eksempel 36.

I umiddelbar tilknytning til en gartnerivirksomheds drivhuse ligger en driftsbygning, der tjener virksomheden i drivhusene og har en antagelig fysisk levealder på 50 år. I overensstemmelse med, hvad der er anført i eksempel 34, forhøjes afskrivningssatserne for drivhusene til henholdsvis 9 pct. og 5 pct., og disse satser gælder også for den tilknyttede bygning. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes tilsvarende til 90.

114. Lovens § 22, stk. 5, bestemmer, at de tilknyttede bygninger og anlæg m.v., der er nævnt i § 18, stk. 1, litra c, (jfr. punkt 84 og 85 foran), skal afskrives efter de samme satser som den bygning, hvortil de er knyttet.

115. Ifølge lovens § 22, stk. 6, skal afskrivningssatserne for hovedgruppe b (punkt 112 foran) anvendes på de bygninger, der er nævnt i § 18, stk. 1, litra d, og § 18, stk. 3, 2. pkt. Disse bygninger er omtalt foran under punkt 86 og 83.

116. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning kan efter lovens § 22, stk. 7, ikke overstige 100. Det gælder også, når begyndelsesafskrivningssatsen på grund af reglerne om forhøjelse af afskrivningssatserne overstiger 10 pct.

117. På særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret ifølge lovens § 23, stk. 1, afskrives med indtil 8 pct. årlig af afskrivningsgrundlaget, som opgøres og pristalsreguleres efter lovens § 19A. Når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, kan der kun afskrives med indtil 4 pct. af afskrivningsgrundlaget.

118. Normalafskrivningssatsen skal benyttes fra og med det år, hvori summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider den fastsatte grænse. Det aktuelle års afskrivning medregnes således ved afgørelsen af, om grænsen overskrides.

Eksempel 37.

En bygning, der er omfattet af § 18, litra a, er i indkomstårene forud for det aktuelle indkomstår i alt afskrevet med 59 pct. I det aktuelle indkomstår overskrides afskrivningsgrænsen på 60, og den skattepligtige kan derfor for det aktuelle og de efterfølgende indkomstår maksimalt afskrive med 2 pct.

Var bygningen i stedet forud for det aktuelle indkomstår i alt afskrevet med 55 pct., vil anvendelsen af en sats på 6 pct. i det aktuelle indkomstår betyde, at grænsen på 60 pct. overskrides. Den skattepligtige kan derfor i det aktuelle indkomstår maksimalt afskrive med 5 pct., så grænsen på 60 nås. I de efterfølgende år gælder normalafskrivningssatsen på 2.

119. Som nævnt i det foregående kan der afskrives med indtil den forhøjede begyndelsessats, indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 10 gange denne sats. For bygninger, der er afskrivningsberettigede efter § 18, stk. 1, litra a, betyder det, at der kan afskrives med fra 0-6 pct. hvert år, indtil summen af afskrivninger overskrider 60 pct. For § 18, stk. 1, litra b - bygninger betyder det tilsvarende, at der kan afskrives med fra 0-4 pct. årlig, indtil summen overskrider 40 pct., og for særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan der på samme måde afskrives fra 0-8 pct., indtil summen af afskrivningsprocenter overskrider 80.

Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.

Afskriver en skattepligtig i et eller flere år f.eks. alene med normalafskrivningsprocenten, medregnes de herved anvendte procenter ved opgørelsen af summen af de procenter, der må afskrives, før end normalafskrivningssatsen skal benyttes.

120. Der kan forekomme tilfælde, hvor de anvendte afskrivningsprocenter er benyttet til afskrivning på et grundlag, der ikke tager udgangspunkt i samme beløb. Er der f.eks. i et senere indkomstår end anskaffelsesåret frigivet midler fra en etableringskonto, vil forlods afskrivningen formindske det beløb, der herefter kan danne grundlag for pristalsregulering og afskrivning, se eksempel 26 i punkt 92. Grundlaget for afskrivningerne er i det eller de første år hele den kontantværdiansatte anskaffelsessum med pristalsregulering efter lovens § 19A, medens grundlaget senere er den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum efter forlods afskrivningen.

Selv om afskrivningsprocenterne således er benyttet på grundlag, der har udgangspunkt i forskellige beløb, skal alle afskrivningsprocenterne medregnes ved afgørelsen af, hvornår summen af de anvendte afskrivningsprocenter er overskredet.

121. Afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger kan ifølge lovens § 23, stk. 2, afskrives med 4 pct. årlig. På disse installationer kan der altså ikke foretages særligt høje begyndelsesafskrivninger. Endvidere omfattes disse installationer ikke af lovens § 19A, så anskaffelsessummen skal hverken kontantværdiansættes eller pristalsreguleres. Som eksempel på installationer, der omfattes af § 23, stk. 2, kan nævnes særlige installationer i beboelsesejendomme samt installationer i en "blandet" bygning, der er afskåret fra afskrivning i medfør af lovens § 20, stk. 2, (omtalt foran i punkt 97). Ifølge lovens § 19, stk. 2, kan der dog ikke foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer i visse ejendomme, jfr. foran i punkt 90.

122. Summen af afskrivningsprocenter og de afskrivningssatser, der er nævnt i punkt 117, og den afskrivningsprocent, der er nævnt i punkt 121, forhøjes ifølge lovens § 23, stk. 3, når det må antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 25 år efter installeringen. Forhøjelsen udgør forskellen mellem på den ene side den afskrivningssats, der skulle anvendes, hvis installationen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra installeringen, og på den anden side normalafskrivningssatsen på 4 pct.

Efter lovens § 23, stk. 4, kan summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en installation ikke overstige 100.

Eksempel 38.

For oliefyringsaggregater ansættes den fysiske levealder i reglen til 10 år, svarende til en almindelig afskrivning på 10 pct. om året. Summen af afskrivningsprocenter i § 23, stk. 1, skal derfor forhøjes til 100, og afskrivningsprocenten forhøjes med 6 til 14.

For et oliefyringsaggregat i en afskrivningsberettiget bygning bliver satsen for begyndelsesafskrivninger herefter 14 pct. årlig og normalafskrivningssatsen 10 pct. årlig. Når summen af anvendte afskrivningsprocenter udgør 100, ophører afskrivningsretten. Normalafskrivningssatsen får derfor ingen praktisk betydning.

Drejer det sig om et oliefyringsaggregat i en bygning, der ikke er afskrivningsberettiget, forhøjes afskrivningssatsen i lovens § 23, stk. 2, fra 4 pct. til 10 pct.

123. De afskrivningssatser, der er omtalt foran, gælder, hvad enten den skattepligtige har erhvervet bygningen som nyopført, eller det drejer sig om en ældre bygning.

124. Ifølge lovens § 24, stk. 1, gælder adgangen til at placere afskrivningerne efter ønske ikke for særlige installationer i bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning ikke kan foretages. Undlader den skattepligtige helt eller delvis at afskrive på en særlig installation i en sådan bygning, medfører det derfor hverken ret til forhøjede afskrivninger i senere år eller ret til at forlænge afskrivningsperioden.

125. Det bestemmes i lovens § 24, stk. 2, at der ikke kan afskrives i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt. Afskrivningsgrundlaget kan heller ikke pristalsreguleres for dette indkomstår.

126. Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning m.v. til formål, der giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk. 3, ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget anvendelse ikke har fundet sted. Der kan heller ikke pristalsreguleres for sådanne indkomstår. Pristalsregulering og skattemæssig afskrivning kan altså sidste gang foretages i ophørsåret. Tager den skattepligtige på ny bygningen m.v. i brug til et afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget anvendelse, kan der igen pristalsreguleres og afskrives. De afskrivningsprocenter, der tidligere er anvendt, skal da medregnes ved sammentællingen af anvendte afskrivningsprocenter. Manglende pristalsreguleringer for år med ikke-afskrivningsberettiget anvendelse kan ikke indhentes senere.

Eksempel 39.

En skattepligtig, der har kalenderåret som indkomstår, ophører i juli i år 5 med at drive butik i en bygning, han hidtil har anvendt hertil, og bygningen anvendes herefter til beboelse. Skattemæssig afskrivning på bygningens pristalsregulerede afskrivningsgrundlag kan sidste gang foretages i år 5, der er det sidste år, hvori bygningen er anvendt til et formål, som giver ret til afskrivning.

Hvis den skattepligtige i januar i år 8 på ny begynder at drive butikken, kan han på ny pristalsregulere og afskrive. Det er da det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag i år 5, der skal pristalsreguleres med reguleringsprocenten for år 8. Pristalsreguleringerne for år 6 og 7 går altså tabt.

127. Afskrivning på bygninger skal ske særskilt for hver enkelt bygning, og afskrivning på installationer normalt særskilt for hver enkelt installation, jfr. lovens § 25, stk. 1. Hvis flere installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et for de pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning også foretages under et.

Disse regler skal efter lovens § 25, stk. 2, også anvendes på udgifter til ombygning eller forbedring.

128. Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens pristalsregulerede kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, kan afskrives efter lovens § 21, stk. 1, eller fradrages helt eller delvis i overensstemmelse med reglen i lovens § 21, stk. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

For installationer, der kan afskrives som nævnt i lovens § 23, stk. 2, er det den ikke-pristalsregulerede erhvervelsessum, der indgår i beregningen. Det hænger sammen med, at anskaffelsessummen for de nævnte installationer ikke pristalsreguleres.

Eksempel 40.

En bygning, der er afskrivningsberettiget efter lovens § 18, litra a, er anskaffet i år 1 for en kontant omregnet anskaffelsessum på 600.000 kr. Afskrivning foretages hvert år med 6 pct., og der skal årlig pristalsreguleres med 10 pct. I det sjette år lider bygningen en skade, som bevirker, at bygningens værdi forringes med en fjerdedel. Afskrivningsgrundlaget skal derfor formindskes i forhold til værdiforringelsen.

Det afskrivningsgrundlag, der skal benyttes efter skaden, beregnes som den del af den pristalsregulerede kontante anskaffelsessum (= afskrivningsgrundlaget i år 5 (jfr. eksempel 24) 878.460 kr.), som svarer til forholdet mellem bygningens værdi efter skadens indtræden (f.eks. 675.000 kr.) og værdien umiddelbart forinden (f.eks. 900.000 kr.). Værdien efter skadens indtræden udgør således i dette eksempel 75 pct. af værdien umiddelbart forinden.

Afskrivningsgrundlaget for år 6 (efter skaden og inden pristalsregulering) udgør således:

675.000 878.460 x ------- = 658.845 kr. 900.000 Der pristalsreguleres med 10 pct. Afskrivningsgrundlag efter skaden: År 6................................................... 724.730 kr. År 7................................................... 797.203 kr. osv. I årene efter skaden kan der i alt højst afskrives et beløb, der svarer til den del af bygningens nedskrevne værdi før skaden, som svarer til forholdet mellem bygningens værdi efter skadens indtræden (675.000 kr.) og værdien umiddelbart forinden (900.000 kr.). Bygningens nedskrevne værdi før skaden beregnes således: Afskrivningsgrundlaget i år 5 (før skaden).............. 878.460 kr. - Skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger 30 pct. af 878.460 kr..................... 263.538 kr. ------------- = Bygningens nedskrevne værdi før skaden................ 614.922 kr. ------------- De skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger beregnes på samme måde som efter § 29, stk. 1, om "genvundne afskrivninger", jfr. punkt 135. Den nedskrevne værdi efter skaden udgør herefter: 675.000 614.922 kr. x ------- = 461.192 kr. 900.000 Beløbet på 461.192 kr. pristalsreguleres således: År 6................................................... 507.311 kr. År 7................................................... 558.042 kr.

osv.

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 70 pct. af årets afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er afskrevet med 100 pct., jfr. lovens § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

Anvender den skattepligtige 200.000 kr. til udbedring af skaden, kan dette beløb afskrives eller eventuelt fradrages efter reglen i § 21 som en ombygnings- eller forbedringsudgift.

129. Lovens § 26A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor en skattepligtig i forbindelse med genopførelse af en skadelidt ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum, og efter § 10 i lov nr. 247 af 9. juni 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom har begæret sig fritaget for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de frister, der er nævnt i § 10 i ovennævnte lov, og at udgiften til genopførelse mindst svarer til den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har modtaget i anledning af skaden.

Lovens § 26A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade. Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et forøget afskrivningsgrundlag.

Vælger den skattepligtige at benytte § 10 i loven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, anvendes reglerne i afskrivningslovens § 26A, stk. 2-6, der omtales i de følgende punkter. Bestemmelsen i § 10 i ovennævnte lov er omtalt i cirkulære om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

130. Hvor det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er større end forsikrings- eller erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom i medfør af § 26A, stk. 2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt før skaden skete. I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens indtræden. Dette beløb pristalsreguleres efter lovens § 19A, stk. 2.

De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti gange den forhøjede afskrivningssats.

Eksempel 41.

En bygning som omtalt i eksempel 24 nedbrænder totalt i det sjette år. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der svarer til den udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr. Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr., der pristalsreguleres. I årene efter branden kan den skattepligtige derfor afskrive således:

Afskrivningsgrundlag:

År 6................................................. 966.306 kr. År 7................................................. 1.062.937 kr. osv. De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således: Afskrivningsgrundlag i år 5 udgør (jfr. eksempel 24)...................................... 878.460 kr. - Skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, 30 pct. af 878.460 kr. .................. 263.538 kr. ------------- Bygningens nedskrevne værdi før skaden.................. 614.922 kr. ------------- Beløbet på 614.922 kr. pristalsreguleres således: År 6................................................... 676.414 kr. År 7................................................... 744.056 kr.

osv.

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 70 pct. af årets afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er afskrevet med 100 pct., jfr. lovens § 22, stk. 7. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

131. I lovens § 26A, stk. 3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er større end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at fastlåsningen af afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende beløbs vedkommende. Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2 foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Han kan herefter f. eks. ikke afskrive på den del, der vedrører en landbrugsejendoms stuehus. Fordelingen af det overskydende beløb på henholdsvis afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede bygninger og installationer må i de fleste tilfælde bero på et skøn.

Eksempel 42.

En bygning som omtalt i eksempel 24 nedbrænder totalt i det sjette år. Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet i eksempel 41, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de 1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jfr. lovens § 21, stk. 1. Det betyder, at de 200.000 kr. pristalsreguleres efter lovens § 19A. Den skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af lovens § 21, stk. 2 (5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.

132. Lovens § 26A, stk. 4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger m.v., der nu findes på ejendommen.

133. I lovens § 26A, stk. 5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne i § 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal gælde afskrivninger efter § 26A.

Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte bygninger m.v. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede afskrivningsgrundlag.

Har den skattepligtige i forbindelse med skaden begæret sig fritaget for beskatning af "genvundne afskrivninger" efter genanbringelsesreglen i lovens § 29 A, skal ifølge lovens § 26A, stk. 6, den forlods afskrivning i henhold til § 29 A, stk. 1, 2. pkt., fratrækkes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der kan afskrives efter § 26A, stk. 2 og 3. Der henvises til omtalen i punkt 146.

134. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, så den uafskrevne del af anskaffelsessummen altid kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer m.v. fra den nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.

For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger opgøres den uafskrevne del som den pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de ligeledes pristalsregulerede foretagne skattemæssige afskrivninger. Pristalsreguleringen skal ske fra året efter anskaffelsen til og med året før nedrivningen. Da der hverken pristalsreguleres i anskaffelses- eller i afståelsesåret, skal der ved opgørelsen af nedrivningsfradraget ikke pristalsreguleres i anskaffelses- eller i nedrivningsåret. Pristalsreguleringen af anskaffelsessummen og af de foretagne afskrivninger sker på samme måde som efter § 29, stk. 1, ved opgørelsen af "genvundne afskrivninger". Der henvises derfor til omtalen i punkt 135.

For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger. I princippet sker opgørelsen altså på samme måde som for afskrivningsberettigede bygninger og for installationer i disse bygninger. Afskrivningsgrundlaget for installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger pristalsreguleres imidlertid ikke, og som følge heraf sker der heller ingen pristalsregulering ved opgørelsen af nedrivningsfradraget.

For så vidt angår bygninger, er det ifølge § 27, 4. pkt., en betingelse for nedrivningsfradraget, at den skattepligtige har ejet bygningen i mindst 5 år før nedrivningen, og at han i dette tidsrum har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning. Disse betingelser gælder ikke for nedrivningsfradrag i anledning af udskiftning eller nedtagelse af særlige installationer.

135. Lovens § 29, stk. 1, indeholder regler om beskatningen ved salg af bygninger og særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger ("genvundne afskrivninger"). Reglerne går ud på, at fortjenesten, dog højst et beløb svarende til samtlige pristalsregulerede afskrivninger, skal beskattes som særlig indkomst, jfr. § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat.

Ved opgørelse af fortjeneste på den solgte bygning skal salgssummen omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A, jfr. omtalen i punkt 91. Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de pristalsregulerede afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse m.v. med fradrag af de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger. Pristalsreguleringen af de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer skal ske fra og med året efter anskaffelsen eller afholdelsen af forbedringsudgiften til og med året før salget. Foretagne afskrivninger pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget til og med året før salgsåret.

Beskatningsgrundlaget kan dog som nævnt højst udgøre et beløb lig summen af samtlige skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger på bygningen m.v. ("overgrænsen" for beskatning efter § 29, stk. 1, som genvundne afskrivninger). Pristalsreguleringen sker på samme måde som pristalsreguleringen af afskrivningsgrundlaget. I praksis kan de skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningerne kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at sammentælle de afskrivningsprocenter, der er anvendt efter anskaffelsen.

Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Eksempel 43.

En bygning som omtalt i eksempel 24 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 900.000 kr.

Kontant omregnet salgssum .............................. 900.000 kr. Kontant omregnet anskaffelsessum, pristalsreguleret fra og med år 2 til og med år 5..................... 878.460 kr. - Skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, 30 pct. af 878.460 kr. = . 263.538 kr. 614.922 kr. ---------------------------------- Fortjeneste ............................................ 285.078 kr. ------------- Beskatningen efter § 29, stk. 1, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de pristalsregulerede skattemæssige afskrivninger........................................... 263.538 kr. -------------

Har den skattepligtige i et eller flere år anvendt bygningen m.v. til ikke-afskrivningsberettigede formål, er der ikke pristalsreguleret for sådanne indkomstår, jfr. punkt 95 og 126.

Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger skal der derfor ikke pristalsreguleres for år, hvori afskrivningsgrundlaget ikke har kunnet pristalsreguleres.

136. Er der i anskaffelsesåret frigivet midler fra en investeringsfondshenlæggelse eller et etableringskontoindskud, er der for dette år foretaget en forlods afskrivning på den kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.

Det er da de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse efter fradrag af forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger (= afskrivningsgrundlaget), der skal pristalsreguleres fra året efter anskaffelsesåret til og med året før salget.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved opgørelsen af det beløb, der danner overgrænse for beskatningen af de genvundne afskrivninger. Ved denne opgørelse pristalsreguleres forlods afskrivningen eller forskudsafskrivningen fra og med året efter anskaffelsesåret til og med året før det år, hvori bygningen sælges.

Eksempel 44. En bygning som omtalt i eksempel 25 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 900.000 kr.

Kontant omregnet salgssum .............................. 900.000 kr. Afskrivningsgrundlag (kontant omregnet anskaffelsessum 600.000 kr. - forlods afskrivning eller forskudsafskrivning 100.000 kr. = 500.000 kr.) pristalsreguleret fra og med år 2 til og med år 5 ......................... 732.050 kr. - Skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, 30 pct. af 732.050 kr. = . 219.615 kr. 512.435 kr. -------------------------------------- Fortjeneste ............................. 387.565 kr. ------------- Beskatningen efter § 29, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de pristalsregulerede skattemæssige afskrivninger ........................... 219.615 kr. + de pristalsregulerede forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger ................... 146.410 kr. 366.025 kr. ----------------------------------

137. Er der frigivet midler fra en etableringskonto til forlods afskrivning i et senere år end anskaffelsesåret, skal forlods afskrivningen pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori forlods afskrivningen er foretaget til og med året før salgsåret.

I så fald må de afskrivninger, der i årenes løb er foretaget som procentdele af afskrivningsgrundlaget, deles op. De afskrivninger, der er foretaget på afskrivningsgrundlaget inden forlods afskrivningen, pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori den pågældende afskrivning er foretaget til og med året før salgsåret. Afskrivninger, der er foretaget på afskrivningsgrundlaget efter forlods afskrivningen, beregnes som en sammenlagt procentdel af det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag i året før afståelsesåret.

Eksempel 45.

En andel af en bygning som omtalt i eksempel 26 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 25.000 kr. Den skattepligtige anså sig for etableret i år 3.

Kontant omregnet salgssum .............................. 25.000 kr. Afskrivningsgrundlag, pristalsreguleret til og med år 5 ............................. 11.326 kr. - Skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger, der vedrører årene 3, 4 og 5, 18 pct. af 11.326 kr. = .................. 2.039 kr. - Afskrivninger, der er foretaget i år 1, 960 kr., og i år 2, 1.056 kr., pristalsreguleret til og med år 5, i alt....................... 2.812 kr. 6.475 kr. ---------------------------------- Fortjeneste ............................................ 18.525 kr. ------------- Beskatningen efter § 29, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de pristalsregulerede skattemæssige afskrivninger 2.039 kr. + 2.812 kr. = ................. 4.851 kr. + Forlods afskrivningen på 10.000 kr., pristalsreguleret fra år 3 til og med år 5 ............................. 12.100 kr. 16.951 kr. ----------------------------------

138. Har den skattepligtige fratrukket udgifter til ombygning eller forbedring af en bygning m.v. efter 5 pct.s reglen i § 21, stk. 2, indgår disse udgifter ikke i afskrivningsgrundlaget, jfr. punkt 107. Opgørelsen af genvundne afskrivninger skal derfor ikke indeholde sådanne udgifter.

139. Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i opgørelsen.

Eksempel 46.

En blandet bygning som omtalt i eksempel 31 sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til kontantværdi udgør 700.000 kr.

-------------------------------------------------------------------- Anskaffelsessum: Andel, der benyttes til det Afskrivningsgrundlag: afskrivningsberettigede formål -------------------------------------------------------------------- 500 År 1 600.000 kr. ---- 300.000 kr. 1000 500 År 2 660.000 kr. ---- 330.000 kr. 1000 750 År 3 726.000 kr. ---- 544.500 kr. 1000 750 År 4 798.600 kr. ---- 598.950 kr. 1000 750 År 5 878.460 kr. ---- 658.845 kr. 1000 3250 = -- 5000 Ejendommen sælges i år 6 for............................ 700.000 kr. ------------- Andel af salgssummen, der kan henregnes til den 3250 afskrivningsberettigede del ---- af 700.000 kr. = 455.000 kr. 5000 Andel af anskaffelsessummen, der kan henregnes til den afskrivningsberettigede 3250 del ---- af 878.460 kr. = 570.999 kr. 5000 - Fremregnede faktisk foretagne afskrivninger .......................... 171.300 kr. 399.699 kr. ---------------------------------- Fortjeneste, der beskattes efter § 29, stk. 1, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, ..................................................... 55.301 kr. -------------

140. Grundlaget for de afskrivninger, der foretages med hjemmel uden for afskrivningsloven, skal ikke kontantværdiansættes og pristalsreguleres. Lovens § 29, stk. 2, om beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af bygninger, der er opført på lejet grund eller af ejendomme, på hvilke der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, indeholder derfor bestemmelser om opgørelsen af beskatningsgrundlaget for disse bygninger. I princippet svarer opgørelsen til den opgørelse, der skal foretages efter lovens § 29, stk. 1, men uden at der sker pristalsregulering. Fortjenesten efter § 29, stk. 2, opgøres derfor som forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer m.v. med fradrag af de foretagne afskrivninger.

Den således opgjorte fortjeneste skal medregnes til den særlige indkomst, dog højst med et beløb lig summen af samtlige foretagne afskrivninger på det solgte formuegode.

I det følgende vises to eksempler på en opgørelse efter § 29, stk. 2.

Eksempel 47.

Salgssum for bygningen................................ 800.000 kr. Anskaffelsessum ....................... 1.000.000 kr. - Faktisk foretagne afskrivninger (6 pct. i 5 år) ....................... 300.000 kr. 700.000 kr. ---------------------------------- Fortjeneste, der beskattes efter § 29, stk. 2, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2,.............................. 100.000 kr. ------------- ¬Eksempel 48. Salgssum for bygningen................................ 1.500.000 kr. Anskaffelsessum ....................... 1.000.000 kr. - Faktisk foretagne afskrivninger (6 pct. i 5 år) ....................... 300.000 kr. 700.000 kr. ---------------------------------- Fortjeneste .......................................... 800.000 kr. -------------

Beskatningen efter § 29, stk. 2, jfr. lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 2, omfatter dog kun et beløb, der svarer til de faktisk foretagne afskrivninger.

141. Ved anvendelsen af reglerne om beskatning ved salg skal forsikrings- og erstatningssummer ifølge lovens § 29, stk. 3, sidestilles med beløb, der indvindes ved salg.

142. Indvindes en fortjeneste ved modtagelsen af en forsikringseller erstatningssum, giver lovens § 29A, stk. 1, den skattepligtige adgang til at begære sig fritaget for beskatning af genvundne afskrivninger efter § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat. Fritagelsen er betinget af, at forsikrings- eller erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse, genanskaffelse eller ombygning af det skadelidte formuegode. Fritagelsen er også betinget af, at fortjenesten, dvs. de genvundne afskrivninger, anvendes til forlods afskrivning på udgiften til genopførelsen, genanskaffelsen eller ombygningen.

Det er ikke en betingelse, at der genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og beliggenhed som den skadelidte bygning. Derimod er det en betingelse, at den genopførte eller genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven. Ekspropriationserstatninger omfattes ikke af reglerne i § 29A, idet det som nævnt er forudsat, at det drejer sig om et skadelidt formuegode.

143. Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den måde, der er angivet i forrige punkt, skal ifølge lovens § 29A, stk. 2, afgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er konstateret.

Efter lovens § 29A, stk. 3, skal genopførelse eller genanskaffelse ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode, skal fortjenesten tillægges den skattepligtige særlige indkomst for det indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Det beløb, der skal efterbetales, skal forrentes med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned regnet fra de tidspunkter, til hvilke skatten havde været forfalden, hvis den skattepligtige ikke havde begæret sig fritaget.

Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristen for genopførelse eller genanskaffelse efter lovens § 29A, stk. 4, forlænges efter ansøgning, der efter bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 skal indsendes til det stedlige amtsskatteinspektorat. For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende indsendes ansøgningen dog til kommunens skattedirektorat.

144. Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge lovens § 29A, stk. 5, foranstående regler om efterbeskatning på den overskydende del af forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).

Beløb, der anvendes til forlods afskrivning, kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst, jfr. lovens § 29A, stk. 6.

Eksempel 49.

En bygning som omtalt i eksempel 24 brænder i det sjette år.

Der udbetales en erstatningssum på.................... 1.500.000 kr. Det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag i år 5 udgør ....... 878.460 kr. I år 1-5 incl. er der afskrevet med i alt 30 pct. De skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger udgør 30 pct. af 878.460 kr.................... 263.538 kr. 614.922 kr. ---------------------------------- Fortjeneste ............................................ 885.078 kr. Heraf udgør det beløb, der kunne beskattes som genvundne afskrivninger ............................ 263.538 kr. -------------

Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske nogen efterbeskatning.

Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. - 263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.

Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og udgiften til den nye bygning.

145. Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede formuegode beregnes ifølge lovens § 29A, stk. 7, på grundlag af anskaffelsessummen for det genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb, der skal afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter lovens § 19A. Forlods afskrivningen pristalsreguleres efter samme bestemmelse.

Eksempel 50.

Den kontante anskaffelsessum

for den genopførte eller

genanskaffede bygning ................................ 2.000.000 kr. - Forlods afskrivning af tidligere foretagne pristalsregulerede afskrivninger ........................................ 263.538 kr. ------------- Afskrivningsgrundlag.................................. 1.736.462 kr. ------------- Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af afskrivningsgrundlaget, der pristalsreguleres således: År 6................................................. 1.736.462 kr. År 7................................................. 1.910.108 kr. osv. Forlods afskrivningen pristalsreguleres således: År 6................................................... 263.538 kr. År 7................................................... 289.892 kr.

osv.

De årlige afskrivninger med 6 pct. kan fortsætte, indtil summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan der årlig afskrives med 2 pct. År 6 i eksemplet betragtes altså som et anskaffelsesår. De afskrivningsprocenter, der er anvendt før år 6, medregnes således ikke.

Erstatningssummen på 1.500.000 kr. betragtes ifølge § 2 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som en salgssum. Denne salgssum behandles efter reglerne i den nævnte lov.

146. Begærer den skattepligtige sig fritaget for beskatning både efter lovens § 26A og efter lovens § 29A, skal det fastlåste pristalsregulerede afskrivningsgrundlag (det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for den oprindelige ejendom) som omtalt i punkt 133 forlods afskrives med fortjenesten (= de genvundne afskrivninger).

Det sker som vist i følgende eksempel:

Eksempel 51.

Vedrørende en bygning som omtalt i de foregående eksempler begæres skattefritagelse både efter § 26A og § 29A.

Oprindeligt afskrivningsgrundlag i år 5

(jfr. eksempel 24)...................................... 878.460 kr. - Forlods afskrivning efter § 26A, stk. 6, jfr. § 29A, stk. 1, 2. pkt. ............................ 263.538 kr. ------------- Afskrivningsgrundlag for den genanskaffede eller genopførte bygning.................. 614.922 kr. -------------

Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 614.922 kr., indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.

147. Lovens § 29B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab - samt udgift til erhvervelse af byggegrund ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter m.v.

148. Lovens § 29C begrænser adgangen til at foretage skattemæssige afskrivninger uden for afskrivningsloven på visse bygninger opført på lejet grund, og på visse faste ejendomme, der er underkastet hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art.

En bygning kan ikke både afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV og efter reglerne om afskrivning af bygninger på lejet grund m.v. Hvis en bygning kan afskrives efter begge regelsæt, må den skattepligtige således vælge, hvilken form for afskrivning han ønsker at foretage, jfr. § 29C, stk. 1, 2. pkt. Vælger den skattepligtige at afskrive uden for afskrivningsloven, kan f. eks. afskrivningslovens bestemmelser i § 19A om kontantværdiansættelse og pristalsregulering og bestemmelsen i § 21, stk. 2, om straksafskrivning af ombygnings- og forbedringsudgifter (5 pct.s-reglen) ikke anvendes.

Reglerne om forskudsafskrivning efter afskrivningslovens afsnit IV A er også betinget af, at den skattepligtige vælger at afskrive efter afskrivningslovens regler, jfr. afskrivningslovens § 29E, stk. 1.

Endvidere kan henlæggelser til investeringsfonds og indskud på etableringskonti kun benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter reglerne i afskrivningsloven.

149. Ifølge lovens § 29C, stk. 2, kan der ikke afskrives på fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for ejeren, og som er opført på lejet grund, eller hvorpå der hviler hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art. Reglen har virkning for lejemål, der er indgået, eller hjemfaldsforpligtelse m.v., der er påtaget den 1. januar 1978 eller senere.

Den manglende afskrivningsadgang gælder endvidere for lejemål, der er indgået, og hjemfaldsforpligtelser m.v., der er påtaget før 1. januar 1978, hvis ejendommen den 1. januar 1978 eller senere overgår til en ny ejer. Selv om den benyttes udover sommersæsonen, må den anses for en sommer- eller fritidsbolig, med mindre den lovligt beboes af personer, som er tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.

150. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af § 29C, stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid efter lovens § 29C, stk. 3, afskrives på så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.

I praksis anses en væsentlig del af ejendommen for erhvervsmæssigt anvendt, når mindst 25 pct. af ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt (af ejeren). Hvor en del af ejendommen anvendes til f.eks. udlejning, vil det således være en betingelse for afskrivningsadgang, at der er tale om en erhvervsmæssig udlejning eller udlejning til erhvervsmæssigt formål, og at mindst 25 pct. af ejendommen benyttes til dette formål. Det forhold, at ejeren i en del af indkomståret udlejer sin bolig i ejendommen til bolig for andre, anses ikke for erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.

151. Når et sommerhus eller en fritidsbolig på lejet grund eller med hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, der efter reglerne kan afskrives, efter den 1. januar 1978 overgår til helårshus, sker der ikke nogen ændring i retten til at foretage afskrivning.

Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig, der først anskaffes efter den 1. januar 1978, kan der ikke foretages afskrivning på sommer- eller fritidsboligen. Hvis sommer- eller fritidsboligen af den samme ejer inddrages til benyttelse som helårshus, kan der herefter afskrives på ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse som helårsbolig. Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens oprindelige anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger, der f.eks. er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse. De afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset benyttes som helårsbolig, er imidlertid tabt.

Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som helårshus, kan denne afskrive på ejendommens anskaffelsessum efter reglerne om bygninger på lejet grund m.v.

152. Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat foretages på alle helårsejerboliger og erhvervsbygninger (herunder kontorbygninger og udlejningsejendomme), som er opført på lejet grund, eller hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration. Det samme gælder for sommer- og fritidshuse, hvis lejemålet for grunden er indgået, eller hjemfaldsforpligtelsen eller nedrivningsdeklarationen er påtaget før den 1. januar 1978, og ejendommen ikke senere er overgået til en ny ejer.

153. I lovens § 29C, stk. 4, er der fastsat et nedrivningsfradrag for bygninger, hvorpå der er afskrevet som følge af, at de er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art. Når en sådan bygning nedrives, kan der foretages et nedrivningsfradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker.

Nedrivningsfradraget beregnes som den uafskrevne del af det beløb, hvorpå afskrivning har kunnet foretages nedsat med den eventuelle salgssum for materialer. Dette gælder også i tilfælde, hvor afskrivningsretten ikke er udnyttet fuldt ud.

For ejendomme, der ikke er omfattet af § 29C, stk. 2 og 3, og som derfor kan danne grundlag for fuld afskrivning (helårshuse, erhvervsbygninger, afskrivningsberettigede sommerhuse m. fl.), beregnes nedrivningsfradraget herefter som den uafskrevne del af anskaffelsessummen for den pågældende ejendom nedsat med salgssummen for materialer.

For ejendomme omfattet af § 29C, stk. 2, (sommerhuse, hvorpå der ikke kan afskrives, jfr. pkt. 149), beregnes der ikke nedrivningsfradrag.

For ejendomme, der er omfattet af § 29C, stk. 3, (ejendomme som nævnt i § 29C, stk. 2, der benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, jfr. pkt. 150), beregnes nedrivningsfradraget som den uafskrevne del af så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til erhvervsdelen af ejendommen nedsat med salgssummen for materialer.

Eksempel 52.

En bygning, der udelukkende bruges erhvervsmæssigt, er opført på lejet grund. Den afskrivningsberettigede anskaffelsessum udgør 1.000.000 kr. Da lejemålet er på 50 år, kan der foretages en årlig afskrivning på 2 pct. af 1.000.000 kr. = 20.000 kr.

Bygningen nedrives efter 25 års forløb, og nedrivningsfradraget opgøres således:

Anskaffelsessum ...................................... 1.000.000 kr. Ejeren har i de forløbne 25 år i alt afskrevet........ 500.000 kr. ------------- Uafskrevet beløb...................................... 500.000 kr. Salgssum for materialer .............................. 50.000 kr. ------------- Nedrivningsfradrag.................................... 450.000 kr. -------------

Hvis ejeren ikke havde udnyttet afskrivningsretten fuldt ud, men kun afskrevet 250.000 kr., ville nedrivningsfradraget udgøre 700.000 kr., nemlig uafskrevet beløb 750.000 kr., nedsat med salgssum for materialer 50.000 kr.

Eksempel 53.

En bygning som omtalt i eksempel 52 er for halvdelens vedkommende anvendt til erhverv, medens den anden halvdel er anvendt til fritidsbolig for ejeren. Lejemålet for grunden er indgået efter den 1. januar 1978, og efter § 29C, stk. 3, er det derfor kun halvdelen af anskaffelsessummen, der kan afskrives med 2 pct. årligt. Tilladt årlig afskrivning altså 2 pct. af 500.000 kr. = 10.000 kr. Ved nedrivningen efter 25 års forløb opgøres nedrivningsfradraget således:

Afskrivningsberettiget beløb.......................... 500.000 kr. Ejeren har i de forløbne 25 år i alt afskrevet........ 250.000 kr. ------------- Uafskrevet beløb...................................... 250.000 kr. Salgssum for materialer .............................. 50.000 kr. ------------- Nedrivningsfradrag.................................... 200.000 kr. -------------

Angående opgørelsen af "genvundne afskrivninger" på bygninger, der afskrives uden for afskrivningsloven, henvises til punkt 140 om lovens § 29, stk. 2.

154. Efter lovens § 29D kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at afskrivningsreglerne i lovens afsnit I (maskiner, inventar og lignende driftsmidler) anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, selv om de normalt skulle afskrives efter afsnit IV.

Tilladelse kan også gives for de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen. Det må påregnes, at der ved bestemmelsens anvendelse vil blive foretaget en skønsmæssig afgrænsning af disse tilhørende bygninger m.v. Man vil da medtage bygninger osv., der efter deres indretning og beliggenhed er knyttet umiddelbart til dokken eller beddingen på en sådan måde, at de må antages at være udsat for den samme risiko for teknisk-økonomisk værdiforringelse som denne. Det vil antagelig i de fleste tilfælde bl.a. gælde bygninger til fremstilling af udrustning af skibe (f. eks. haller til forbehandling af stål, skibsbygger- og svejsearbejde samt monteringsarbejde), samt de i forbindelse hermed anlagte veje, pladser, transportbaner med tilhørende sporanlæg samt udgravninger. Bygninger osv., der har en mere indirekte betydning for dokken eller beddingen, kan derimod ikke forventes medtaget. Det kan f. eks. dreje sig om kontor- eller administrationsbygninger.

Ifølge lovens § 2, stk. 7, vil udgifter til forbedring af anlæg m.v., der tillades afskrevet efter afsnit I, ligeledes skulle afskrives efter reglerne i dette afsnit.

Tilladelse til at afskrive efter afsnit I kan kun gives, når der i et indkomstår anskaffes aktiver som omtalt foran til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000 kr.

Tilladelsen skal betinges af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver behandles efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I. Det betyder, at beskatningen af fortjenester ikke - som for bygninger begrænses til den del af fortjenesten, som svarer til de pristalsregulerede afskrivninger.

155. Aktiver, som omfattes af tilladelsen, skal efter lovens § 29D, stk. 2, afskrives under et på en særskilt afskrivningssaldo uafhængigt af afskrivningerne på virksomhedens maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Pristalsreguleringen skal foretages på denne særskilte afskrivningssaldo efter lovens § 2, stk. 3.

156. Ansøgning om tilladelse til at afskrive efter reglerne i lovens afsnit I skal indgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori de pågældende aktiver anskaffes. Ansøgningen skal efter bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 indsendes til det stedlige amtsskatteinspektorat. For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende indsendes ansøgningen dog til kommunens skattedirektorat.

H. Overgangsregler vedrørende bygninger

157. I dette afsnit omtales overgangsbestemmelser og -situationer, der er opstået som følge af de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 197 af 18. maj 1982 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre skattelove (Pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.).

158. Ifølge § 7, stk. 1, 2. pkt., i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget har lovændringen virkning for bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere samt for ombygningsog forbedringsudgifter, der afholdes den 1. januar 1982 eller senere. For bygninger er det altså afgørende, hvornår bygningen eller installationen er anskaffet. Bygningen m.v. skal både være anskaffet og taget i brug til det afskrivningsberettigede formål den 1. januar 1982 eller senere, hvis de nye regler om pristalsregulering m.v. skal anvendes.

For ombygnings- og forbedringsudgifter er det afgørende, hvornår udgiften er afholdt, jfr. punkt 101.

Anskaffes bygningen m.v. f. eks. ved indtræden i et interessentskab eller ved køb af en anpart i et kommanditselskab, er det afgørende, hvornår den indtrædende interessent eller kommanditist har anskaffet sin andel af virksomheden.

159. Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1. januar 1982, omfattes forbedringsudgifterne af de nye regler, uanset om bygningen er anskaffet før den 1. januar 1982. Det betyder, at bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1. januar 1982, og forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato, jfr. omtalen nedenfor i punkt 160.

160. Sælges en bygning som omtalt i det forrige punkt, skal fortjeneste på bygningen efter § 11 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget opgøres efter de hidtidige regler, jfr. nedenfor i punkt 162, medens fortjeneste på ombygnings- eller forbedringsudgiften skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er fradraget efter 5 pct.s reglen i lovens § 21, stk. 2, indgår dog ikke i opgørelsen, jfr. punkt 138.

Fremgangsmåden ved opgørelse af genvundne afskrivninger på bygninger m.v., der er afskrevet efter de hidtil gældende regler og forbedret den 1. januar 1982 eller senere, belyses ved følgende eksempel:

Eksempel 54.

Bygningen er anskaffet i år 1 og afskrives efter de hidtil gældende afskrivningsregler uden kontantværdiansættelse og pristalsregulering. Afhændelsessummen før kursnedslag på sælgerprioriteten er 600.000 kr. I år 3 forbedres bygningen efter indførelsen af den pristalsregulerede afskrivningsordning, og i år 6 sælges bygningen.

Kr. Kr. Afhændelsessum efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten vedrørende bygningen........................................ 500.000 Omregnet til kontantværdi udgør afhændelsessummen ........................... 350.000 ------------- Nominel anskaffelsessum ..................... 400.000 Forbedringer foretaget i år 3 udgør 10.000 kr. Beløbet er aktiveret og afskrevet særskilt efter den pristalsregulerede ordning. Faktiske afskrivninger på bygningen efter den hidtil gældende ikke pristalsregulerede ordning år 1-5 incl. med 6 pct. årlig = 30 pct. af 400.000 kr................................ 120.000 280.000 ---------------------------------- Fortjeneste ................................................ 220.000 ------------- Forbedringsudgiften er pristalsreguleret således: År 3 = 10.000 kr. År 4 = 11.000 kr. År 5 = 12.100 kr. Værdi, der skal lægges til grund ved beregningen af genvundne afskrivninger i år 6......................... 12.100 Pristalsregulerede afskrivninger på forbedringsudgiften i 3 år med 6 pct. årlig = 18 pct. af 12.100 kr. ............................... 2.178 9.922 ---------------------------------- Fortjenesten er beregnet til................................ 220.000 heraf beskattes som genvundne afskrivninger efter de hidtidige regler............................................ 120.000 ------------- Til rest.................................................... 100.000 ------------- Omregnes til kontantværdi med kontantværdifaktor 350.000 ------- x 100.000 .......................................... 70.000 500.000 Den pristalsregulerede anskaffelsessum for forbedringen............................. 12.100 - pristalsregulerede afskrivninger........... 2.178 9.922 ---------------------------------- Fortjeneste :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 60.078 ------------- Fortjenesten på 60.078 kr. overstiger de pristalsregulerede afskrivninger på 2.178 kr., der derfor fuldt ud kommer til beskatning som genvundne afskrivninger. De genvundne afskrivninger vedrørende bygningen udgør ............................................ 120.000 De genvundne afskrivninger vedrørende forbedringsudgiften udgør ................................... 2.178 ---------------------------------- I alt til beskatning som genvundne afskrivninger efter § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat................................ 122.178 -------------

161. Efter lovens § 7, stk. 2, jfr. § 1, nr. 38, er den tidligere gældende bestemmelse om udskiftningsfradrag efter § 28 i hovedloven ophævet med virkning fra og med ændringslovens fremsættelse, der skete den 25. februar 1982. Er installationen udskiftet og nedtaget den 25. februar 1982 eller senere, indrømmes der således ikke udskiftningsfradrag.

Ifølge den ophævede § 28 kunne en skattepligtig foretage et udskiftningsfradrag, når han udskiftede eller endelig nedtog en installation, hvorpå der ifølge lovens § 19, stk. 2, ikke kan afskrives.

Udskiftningsfradraget udgjorde summen af de afskrivninger, der efter lovens § 23, stk. 2, jfr. stk. 3, kunne være foretaget i indkomstårene før udskiftningsåret, hvis installationen havde været afskrivningsberettiget. Der regnes dog kun med de afskrivninger, som kunne være foretaget i de indkomstår, hvori den skattepligtige ikke har kunnet foretage standardfradrag efter ligningslovens bestemmelser.

162. Lovens § 19A, stk. 1, om omregning til kontantværdi følger ikrafttrædelsesreglen i § 7, stk. 1, 2. pkt., i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. Kontantværdiansættelsen af anskaffelsessummen og afståelsessummen gælder således kun for afskrivningsberettigede bygninger og installationer, når bygningen eller installationen er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v. blev afskrivningsgrundlaget beregnet på grundlag af den aftalte købesum, selv om den var udtryk for en prioriteret handelsværdi og ikke en kontantværdi. Med andre ord var udgangspunktet den nominelle købesum. På samme måde var det den prioriterede salgssum, der dannede grundlag for beregningen af afståelsesvederlaget. Der indrømmedes dog sælgeren et kursnedslag på sælgerprioriteten, så salgssummen til en vis grad nærmede sig en kontantværdi.

163. Reglen om omregning af købesummen til kontantværdi skal som omtalt i forrige punkt anvendes på anskaffelser, der er sket den 1. januar 1982 eller senere. Da loven af 18. maj 1982 først trådte i kraft den 3. juni 1982 (ugedagen efter kundgørelsen i Lovtidende), kan der forekomme tilfælde, hvor der i tiden mellem den 1. januar 1982 og den 3. juni 1982 er frigivet midler fra en investeringsfondshenlæggelse eller et etableringskontoindskud til forlods afskrivning på den nominelle anskaffelsessum for afskrivningsberettigede bygninger m.v. eller på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Der kan i så fald være frigivet med for store beløb, idet omregningen til kontantværdi af anskaffelsessummerne typisk formindsker det grundlag, hvorpå der skal foretages forlods afskrivning.

Er det tilfældet, skal reglen i § 10 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget anvendes.

Efter § 10, stk. 1, skal en frigiven henlæggelse eller et frigivet indskud, der ikke kan benyttes til forlods afskrivning på det aktiv, der har begrundet frigivelsen, senest ved indgivelsen af selvangivelse for indkomståret 1984 benyttes til forlods afskrivning på andre aktiver, hvortil investeringsfondshenlæggelser eller etableringskontoindskud kan benyttes. Begærer den skattepligtige, der på grund af reglen i lovens § 19A, stk. 1, om kontantværdiansættelse har en endnu ikke udnyttet forlods afskrivning, en investeringsfondshenlæggelse eller et etableringskontoindskud frigivet til forlods afskrivning på andre aktiver, skal den del af den frigivne henlæggelse eller det frigivne indskud, der ikke er anvendt, fragå ved frigivelse af nye henlæggelser eller indskud.

Ved forlods afskrivningen af de andre aktiver medtages den ikke udnyttede forlods afskrivning.

Der vil da være mulighed for at benytte den uudnyttede forlods afskrivning helt eller delvis på det aktiv, hvortil der senere er begæret frigivelse. Det er uden betydning, om det nye aktiv også er en bygning m.v., eller om der f. eks. er begæret frigivelse til forlods afskrivning på anskaffelsesudgifter vedrørende en ny maskine.

Reglen i § 10, stk. 1, belyses i følgende eksempel:

Eksempel 55.

Den 1. marts 1982 frigives en investeringsfondshenlæggelse på 900.000 kr. til forlods afskrivning på en bygning. Den aftalte købesum udgør 900.000 kr.

Forlods afskrivning skal foretages med.................. 900.000 kr. Købesummen skal efter lovens § 19A, stk. 1, omregnes til kontantværdi, der forudsættes at udgøre .............................. 600.000 kr. ------------- Ubenyttet henlæggelse .................................. 300.000 kr. Den 1. maj 1983 begærer den skattepligtige et henlæggelsesbeløb på 400.000 kr. frigivet til forlods afskrivning på en ny maskine, der er anskaffet for 400.000 kr. Frigivelsesmyndigheden begrænser frigivelsen således: Begæret frigivelse...................................... 400.000 kr. - For meget frigivet beløb vedrørende den bygning, hvortil der blev frigivet midler den 1. marts 1982................................ 300.000 kr. ------------- Frigivelse til forlods afskrivning på maskinen.......... 100.000 kr. ------------- Maskinen forlods afskrives med.......................... 100.000 kr. + den tidligere ikke udnyttede forlods afskrivning vedrørende bygningen .............................................. 300.000 kr. ------------- Forlods afskrivning på maskinen, i alt.................. 400.000 kr. -------------

164. Den skattepligtige kan efter overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 2, vælge at lade beløbet, der repræsenterer den ikke udnyttede forlods afskrivning, efterbeskatte. Det skal da ske ved, at beløbet medregnes i indkomsten for indkomståret 1982. Med udgangspunkt i eksempel 55 vil det sige, at 300.000 kr. skal tillægges den skattepligtige indkomst for indkomståret 1982. Det 5 pct.s tillæg, der er nævnt i § 9 i lov om investeringsfonds og lov om indskud på etableringskonti, skal ikke indgå i beskatningsgrundlaget.

165. Lovens § 10, stk. 3, giver den skattepligtige en anden valgmulighed, idet han kan genindskyde et beløb svarende til den for meget frigivne henlæggelse på sin investeringsfondskonto. Regnskabsførende med investeringsfondskonti på 50 pct. af henlæggelserne skal genindskyde 50 pct. af det for meget frigivne beløb. Andre skattepligtige genindskyder 100 pct. Den skattepligtige kan selv vælge, hvornår han vil genindskyde, blot dette sker inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1984. Begærer den skattepligtige midler frigivet på et tidspunkt, hvor han ikke har genindskudt, skal § 10, stk. 1, sidste punktum, om formindskelse af den nye frigivelse dog anvendes.

166. Har den skattepligtige ikke valgt at genindskyde, og har den skattepligtige heller ikke valgt at lade beløbet efterbeskatte i indkomståret 1982, ligesom beløbet ikke (fuldt ud) er benyttet til forlods afskrivning på andre aktiver inden den frist, der er nævnt i § 10, stk. 1, skal beløbet eller den resterende del heraf medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 1984, jfr. lovens § 10, stk. 2, 1. pkt. Det før omtalte "5 pct.s tillæg", der tillægges efter investeringsfondslovens eller etableringskontolovens § 9, skal heller ikke i dette tilfælde medregnes i den skattepligtige indkomst.

Som nævnt i punkt 163 gælder § 10 kun, hvis den for store frigivelse er sket den 1. januar 1982 eller senere og inden lovens ikrafttræden den 3. juni 1982. Er der efter ikrafttrædelsesdagen frigivet med for store beløb, gælder den almindelige praksis på området.

Medfører omregningen til kontantværdi, at den skattepligtige ikke burde være anset for etableret efter § 5, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonti, anses han ifølge lovens § 10, stk. 4, alligevel for etableret. Beløb, der er frigivet uden virkning for den skattepligtige indkomst i medfør af § 6 i den nævnte lov, anses derfor for frigivet med rette.

167. Reglerne i hovedlovens §§ 22-23, hvorefter den skattepligtige frit kan vælge at afskrive med indtil den forhøjede begyndelsessats, til der i alt er afskrevet med indtil 10 gange denne sats (de "friere" begyndelsesafskrivninger), gælder kun for bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, jfr. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. pkt., i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget.

Efter de regler, der gjaldt inden gennemførelsen af ændringsloven, var de forhøjede begyndelsesafskrivninger bundne på den måde, at adgangen til at benytte den forhøjede sats fortabtes, hvis den skattepligtige undlod at gøre brug af den. De forhøjede begyndelsesafskrivninger var knyttet til de første 10 år efter anskaffelsen, hvorefter normalafskrivningssatsen skulle anvendes.

Er bygningen eller installationen afskrivningsberettiget efter de hidtidige regler i lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v., skal den skattepligtige også efter den 1. janaur 1982 anvende de bundne begyndelsesafskrivninger, der er omtalt foran.

168. Hvis den skattepligtige anvender reglen i hovedlovens § 26A i forbindelse med en skadelidt ejendom, hvortil der er udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal han ifølge § 12 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget anvende de hidtidige regler, hvis den skadelidte bygning var anskaffet før den 1. januar 1982. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de hidtidige regler. Selv om genopførelsen af bygningen sker den 1. januar 1982 eller senere, sker der altså ingen pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget, ligesom de nye regler om friere begyndelsesafskrivninger ikke kan anvendes.

Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen, bestemmer lovens § 26A, stk. 3, at der kan afskrives på den overskydende del. Hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. januar 1982, kan de nye regler om pristalsregulering m.v. heller ikke anvendes på den overskydende del af udgiften til genopførelse.

Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger også efter de hidtidige regler.

Er der afholdt forbedringsudgifter m.v., som er pristalsregulerede og afskrivningsberettigede efter den nye lov, anvendes reglerne i § 11 i loven om pristalsregulering tilsvarende, jfr. punkt 160.

169. Anvender den skattepligtige reglen i hovedlovens § 29A om fritagelse for beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning, der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal derimod de nye afskrivningsregler anvendes, hvis genopførelsen sker den 1. januar 1982 eller senere. Det følger af ikrafttrædelsesreglen i § 7, stk. 1, 2. pkt. Der er derfor ikke givet særlige overgangsbestemmelser vedrørende lovens § 29A.

Begærer den skattepligtige både fritagelse efter § 26A og § 29A, jfr. omtalen i punkt 146, er det derimod de hidtidige regler, der skal anvendes, hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1. januar 1982. Afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning behandles altså efter de hidtidige regler, selv om genopførelsen er sket den 1. januar 1982 eller senere.

170. § 13 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget præciserer, at nedrivningsfradraget skal opgøres efter de hidtidige regler, hvis bygningen har været afskrivningsberettiget efter de hidtil gældende regler. Efter den affattelse, der fremgår af lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v., skal fradraget svare til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå der har kunnet afskrives, nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v. Samme regel skal anvendes for installationer i bygninger, der er anskaffet før den 1. januar 1982.

171. Angående § 14 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget henvises til afsnit L om dødsbobeskatning.

172. § 15 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget indeholder en regel om overdragelse af bygninger m.v. mellem en person og et selskab eller mellem selskaber indbyrdes, hvis den ene af parterne i overdragelsen har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse. Personkredsen, der er omfattet af bestemmelsen, er således identisk med personkredsen i samme lovs § 9 om driftsmidler, jfr. omtalen i punkt 62.

Er overdragelsen omfattet af reglen i § 15, kan der ikke ske kontantværdiansættelse og pristalsregulering efter lovens § 19A, hvis den oprindelige ejer har anskaffet bygningen m.v. før den 1. januar 1982. I så fald anvendes reglerne fra før indførelsen af den pristalsregulerede afskrivningsordning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981. Selv om overdragelsen er omfattet af § 15, kan erhververen dog benytte reglerne om de friere bygningsafskrivninger. Erhververen kan også straksafskrive ombygnings- og forbedringsudgifter efter lovens § 21, stk. 2.

I. Forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og bygninger (lovens afsnit IV A)

173. Lovens § 29E giver ret til at forskudsafskrive på bestilte eller planlagte anskaffelser af maskiner m.v. og nybygninger. De anskaffelser, hvorpå der forskudsafskrives, skal enten være bestilt til levering eller fuldførelse i et af de 4 indkomstår, der følger efter bestillings- eller planlægningsåret, eller være planlagt fremstillet i egen virksomhed i 4-års perioden. Forskudsafskrivning kan ifølge lovens § 29F første gang foretages i det indkomstår, hvori anskaffelsen bestilles eller planlægges, og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillingsåret. Adgangen til forskudsafskrivning ophører dog under alle omstændigheder i det indkomstår, hvor aktiverne leveres eller fuldføres.

174. Efter lovens § 29G skal forskudsafskrivning foretages på grundlag af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum. Der kan dog kun forskudsafskrives i det omfang, hvori anskaffelsessummen kan afskrives. For en afskrivningsberettiget bygning m.v. betyder det, at den aftalte eller beregnede anskaffelsessum skal omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A. Grundlaget for forskudsafskrivninger kan ikke pristalsreguleres.

175. Den skattepligtige kan efter lovens § 29H kun foretage forskudsafskrivning på den del af den aftalte (eller planlagte) anskaffelsessum for den samlede planlagte investering, der overstiger 700.000 kr. Af det overskydende beløb kan den skattepligtige i alt højst forskudsafskrive 30 pct. I et enkelt indkomstår kan han højst forskudsafskrive 15 pct. af beløbet.

Eksempel 56. Til § 29H.

Forskudsafskrivningen omfatter flere

aktiver til en samlet aftalt

eller beregnet anskaffelsessum på .................... 2.100.000 kr. Herfra trækkes........................................ 700.000 kr. ------------- Restbeløb ............................................ 1.400.000 kr. ------------- Den samlede mulige forskudsafskrivning udgør da 30 pct. af 1.400.000 kr. = .................. 420.000 kr. -------------

Nu opgøres den maksimumsprocent, der er nævnt i § 29H, stk. 2. Det sker ved en beregning af, hvor stor en procentdel den samlede mulige forskudsafskrivning, 420.000 kr., udgør af den samlede anskaffelsessum, 2.100.000 kr.,

420.000 x 100 ------------- = 20 pct. 2.100.000

Forskudsafskrivningen på hvert enkelt aktiv kan da i alt højst andrage 20 pct. af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for dette, og for et enkelt indkomstår højst 10 pct. af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum.

176. Når aktiverne leveres eller fuldføres, skal anskaffelsessummen efter lovens § 29K nedskrives med de foretagne forskudsafskrivninger, så skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler kun kan foretages på grundlag af den nedskrevne anskaffelsessum.

Eksempel 57. Til § 29K.

Forskudsafskrivningen på anskaffelser

bestilt i år 1 omfatter en bygning

til en aftalt kontantværdiansat anskaffelsessum

på.................................................... 1.000.000 kr. og maskiner til en samlet aftalt anskaffelsessum på.................................................... 1.100.000 kr. ------------- I alt ................................................ 2.100.000 kr. -------------

Det forudsættes, at den skattepligtige ikke har benyttet adgangen til at opdele maskinerne i flere afskrivningsgrupper. Den højeste tilladte årlige forskudsafskrivning på de enkelte aktiver udgør 10 pct. af de aftalte anskaffelsessummer, jfr. eksempel 56.

a. Bygningen fuldføres i det andet

indkomstår efter bestillingsåret

(altså i år 3), og den faktiske

kontantværdiansatte anskaffelsessum udgør ............ 1.200.000 kr. I bestillingsåret (år 1) og det efterfølgende år (år 2) har den skattepligtige foretaget følgende forskudsafskrivninger på den aftalte anskaffelsessum for bygningen: År 1: 10 pct. af 1.000.000 kr. = 100.000 kr. År 2: 10 pct. af 1.000.000 kr. = 100.000 kr. De samlede forskudsafskrivninger fradrages i den faktiske kontantværdiansatte anskaffelsessum med .................................................. 200.000 kr. ------------- Afskrivning efter afskrivningsloven kan foretages på grundlag af den således nedskrevne kontantværdiansatte anskaffelsessum ...................................... 1.000.000 kr. ------------- b. På den aftalte anskaffelsessum for maskinerne foretager den skattepligtige følgende forskudsafskrivninger: I år 1: 10 pct. I år 2: 5 pct. I år 3: 5 pct. I det andet indkomstår efter bestillingsåret (altså år 3) leveres maskiner til en faktisk anskaffelsessum på i alt .................. 600.000 kr.

Den samlede aftalte anskaffelsessum for disse maskiner udgør 500.000 kr. Nu sammenlægges de forskudsafskrivningsprocenter, der i år 1 og år 2 blev anvendt på afskrivningsgruppen for maskiner, altså 10 pct. + 5 pct. = 15 pct. Den faktiske anskaffelsessum nedskrives da med 15 pct. af den aftalte anskaffelsessum,

500.000 kr. = ........................................ 75.000 kr. ------------- Det nedskrevne beløb.................................. 525.000 kr. ------------- indgår i saldoværdien efter reglerne i afskrivningslovens § 2. I det tredje indkomstår efter bestillingsåret (altså år 4) leveres maskiner til en faktisk anskaffelsessum på i alt .................. 700.000 kr.

Den samlede aftalte anskaffelsessum for disse maskiner udgør 600.000 kr. Nu sammentælles de forskudsafskrivningsprocenter, der i år 1, år 2 og år 3 er anvendt på afskrivningsgruppen for maskiner, altså 10 pct. + 5 pct. + 5 pct. = 20 pct.

Den faktiske anskaffelsessum nedskrives da med 20 pct. af den aftalte anskaffelsessum,

600.000 kr. = ........................................ 120.000 kr. ------------- Det nedskrevne beløb.................................. 580.000 kr. -------------

indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler.

177. Det er som nævnt en betingelse for forskudsafskrivning, at anskaffelsen finder sted senest i det fjerde år efter bestillings- eller planlægningsåret. Overholdes denne betingelse ikke, skal skatteansættelserne for de år, hvor der er forskudsafskrevet, reguleres, så den skattepligtige stilles, som om han ikke havde forskudsafskrevet, jfr. lovens § 29P. Den senere i punkt 180 omtalte formindskelse af det beløb, han kunne henlægge efter investeringsfondsloven, bliver dog ikke reguleret.

Eksempel 58. Til § 29P, stk. 3.

Forskudsafskrivningen omfatter aktiver

bestilt i år 1 til en samlet

aftalt anskaffelsessum på ............................ 2.100.000 kr. Herfra trækkes........................................ 700.000 kr. ------------- Overskydende beløb.................................... 1.400.000 kr. ------------- Den skattepligtige forskudsafskriver 210.000 kr. i bestillingsåret (år 1) og i det efterfølgende år (år 2) ligeledes 210.000 kr. Samlet aftalt anskaffelsessum udgjorde som før nævnt ........................................ 2.100.000 kr. Det viser sig, at der inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillingsåret (altså inden udløbet af år 5) kun er leveret aktiver til en samlet aftalt anskaffelsessum på.................................................... 1.960.000 kr. ------------- Forskelsbeløb ........................................ 140.000 kr. ------------- Nu beregnes det, hvor stor en procentdel forskelsbeløbet, 140.000 kr., udgør af det før nævnte overskydende beløb, 1.400.000 kr., 140.000 x 100 ------------- = 10 pct. 1.400.000

Forskudsafskrivningen i bestillingsåret (år 1), 210.000 kr., skal da reduceres med 10 pct. eller med 21.000 kr. Forskudsafskrivningen i år 2, der også udgjorde 210.000 kr., skal ligeledes reduceres med 10 pct. eller med 21.000 kr. Indkomstansættelserne for de nævnte år forhøjes derfor med hver 21.000 kr.

Eksempel 59. Til § 29P, stk. 5.

Forskudsafskrivningen omfatter aktiver

bestilt i år 1 til en samlet aftalt

anskaffelsessum på.................................... 2.100.000 kr. Herfra trækkes........................................ 700.000 kr. ------------- Overskydende beløb.................................... 1.400.000 kr. -------------

Den skattepligtige forskudsafskriver 210.000 kr. i bestillingsåret (år 1) og i det efterfølgende år (år 2) ligeledes 210.000 kr.

Samlet aftalt anskaffelsessum som før nævnt .......... 2.100.000 kr. Da samtlige aktiver er leveret, viser det sig, at den samlede faktiske anskaffelsessum kun er ...................... 2.030.000 kr. -------------- Forskelsbeløb ........................................ 70.000 kr. ------------- Nu beregnes det, hvor stor en procentdel forskelsbeløbet, 70.000 kr., udgør af det før nævnte overskydende beløb, 1.400.000 kr., 70.000 x 100 ------------ = 5 pct. 1.400.000

Forskudsafskrivningen i bestillingsåret (år 1), 210.000 kr., skal da reduceres med 5 pct. eller med 10.500 kr. Forskudsafskrivningen i år 2, der også udgjorde 210.000 kr., skal ligeledes reduceres med 5 pct. eller med 10.500 kr. Indkomstansættelserne for de nævnte år forhøjes derfor med hver 10.500 kr.

178. Efter lovens § 29Q kan ligningsrådet fritage for den regulering af skatteansættelser, der skal finde sted, såfremt levering eller fuldførelse ikke er sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsårets udløb. Ligningsrådet skal betinge fritagelsen af, at aktiverne leveres eller fuldføres inden en af rådet fastsat frist. Rådet kan højst fastsætte fristen til 3 år, regnet fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Fritagelsen medfører ikke nogen forlængelse af det antal år, hvori forskudsafskrivning kan foretages.

179. Lovens § 29R, stk. 2, indeholder en regel om, at ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, under visse nærmere betingelser kan tillade en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, eller - hvis boet skiftes - en enearving at indtræde i afdødes stilling med hensyn til påbegyndte forskudsafskrivninger. Denne beføjelse for ministeren for skatter og afgifter svarer til, hvad der er bestemt i investeringsfondsloven med hensyn til ægtefællens og en enearvings adgang til at overtage afdødes investeringsfondshenlæggelser.

Afgørelsen efter § 29R, stk. 2, træffes i 1. instans af det stedlige amtsskatteinspektorat, i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner dog af vedkommende skattedirektorat, jfr. bekendtgørelse nr. 607 af 29. december 1969. Ved bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1978 er statsskattedirektoratet bemyndiget til at træffe afgørelse som ankeinstans. Statsskattedirektoratets afgørelse kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.

180. Når den skattepligtige foretager forskudsafskrivning, formindskes den henlæggelse, som han for vedkommende indkomstår kan foretage efter investeringsfondsloven, med forskudsafskrivningens beløb, jfr. § 4, stk. 2, i lov om investeringsfonds.

J. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter (lovens afsnit IV B)

181. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter lovens § 29S, stk. 1, årlig afskrives med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget. Dette kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter lovens § 19A. Der henvises derfor til omtalen i punkt 91 og 92.

Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug, landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed.

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct. årlig. Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan den anvendes i et senere år. Summen af anvendte afskrivningsprocenter kan dog aldrig overstige 100.

Udgifter til forbedring behandles som en anskaffelsessum. Udgiften skal derfor pristalsreguleres og afskrives efter lovens § 29S, stk. 1, jfr. § 19A. Reglen i lovens § 21, stk. 2, om fradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Genvundne afskrivninger ved salg af dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter opgøres efter lovens § 29S, stk. 2, der henviser til lovens § 29, stk. 1, jfr. omtalen i punkt 135.

182. Den omtalte affattelse af lovens § 29S har virkning for anskaffelser, der sker den 1. januar 1982 eller senere.

Er dræningsanlægget afskrivningsberettiget efter de tidligere gældende bestemmelser i lovens § 29S, jfr. lovbekendtgørelse nr. 424 af 10. august 1981 om skattemæssige afskrivninger m.v., skal der ikke pristalsreguleres.

Ifølge den tidligere gældende § 29S kunne dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter i anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår afskrives med 10 pct. af anskaffelsessummen. Den anskaffelsessum, der dannede grundlag for de skattemæssige afskrivninger, var den aftalte (nominelle) anskaffelsessum for dræningsanlægget. Afskrivningen var bunden, hvorved forstås, at afskrivningsperioden ikke kunne forlænges ved, at afskrivning blev undladt i enkelte år.

K. Almindelige bestemmelser (lovens afsnit V)

183. Fortjeneste og tab på afskrivningsberettigede aktiver, der er anskaffet som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed, behandles ifølge lovens § 30, stk. 1, efter statsskattelovens § 5a. For afskrivningsberettigede bygninger m.v. gælder det dog kun, når salget hører til den skattepligtiges næringsvej. Det er en følge af den ændring af afskrivningsloven, der skete ved lov nr. 246 af 9. juni 1982 om ændring af forskellige skattelove (Avancebeskatning af fast ejendom m.v.). De fortjenester, der opgøres efter afskrivningslovens § 29 (genvundne afskrivninger), skal herefter beskattes som særlig indkomst, hvad enten ejendommen er erhvervet i spekulationsøjemed eller ej. Loven om ændring af forskellige skattelove (Avancebeskatning af fast ejendom m.v.) har virkning for afståelser, der sker den 1. juli 1982 eller senere.

Genvundne afskrivninger på de omtalte bygninger m.v. skal således fra den 1. juli 1982 opgøres efter afskrivningslovens § 29, stk. 1, selv om bygningen er erhvervet i spekulationsøjemed. Der henvises til omtalen i punkt 135.

Er bygningen m.v. erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, skal der derimod stadig ske beskatning efter statsskattelovens § 5a. Fortjeneste og tab opgøres da som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side udgifterne til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige faktisk foretagne afskrivninger. Når fortjenesten eller tabet opgøres, skal hverken anskaffelses- eller afståelsessummen omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A. I opgørelsen indgår også de udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger, der i medfør af § 21, stk. 2, fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for det år, hvori udgiften er afholdt.

Den overgrænse, der efter § 29 gælder ved beskatningen af genvundne afskrivninger, begrænser ikke beskatningen ved salg, der sker som led i den skattepligtiges næringsvej.

Den opgjorte fortjeneste eller det konstaterede tab henholdsvis medregnes i, eller fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst.

Afskrivningen på en bygning, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, sker dog efter afskrivningslovens regler. Afskrivningsgrundlaget er derfor kontantværdiansat og pristalsreguleret efter afskrivningslovens § 19A. De faktisk foretagne afskrivninger, der indgår ved beregningen af fortjeneste eller tab, er således påvirket af pristalsreguleringerne, men der sker ikke som efter afskrivningslovens § 29 nogen pristalsregulering af den faktisk foretagne afskrivning.

184. Er det solgte formuegode et driftsmiddel, der er omfattet af lovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, eller et skib m.v., der er omfattet af lovens afsnit III, skal saldoværdien ifølge lovens § 30, stk. 2, formindskes med driftsmidlets eller skibets pristalsregulerede nedskrevne værdi. Dette beløb beregnes ved, at anskaffelsessummen for det solgte formuegode pristalsreguleres efter § 2, stk. 3, og afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår.

Beskatningen efter statsskattelovens § 5a sker på grundlag af forskellen mellem på den ene side salgssummen og på den anden side anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne afskrivninger.

Hvor statsskattelovens § 5a anvendes på driftsmidler og skibe, der købes og sælges inden for samme indkomstår, berører disse aktiver ikke saldoværdien.

Fortjenesten eller tabet påvirker den skattepligtige almindelige indkomst.

185. Ifølge lovens § 30, stk. 3, kan en skattepligtig, der har afskrevet i overensstemmelse med lovens bestemmelser, efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse afskrivninger med ligningsrådets tilladelse.

Det fremgår af statsskattedirektoratets cirkulære nr. 22 af 30. august 1982, at ligningsrådet har bemyndiget de lignende myndigheder til i visse tilfælde at tillade ændring af afskrivningerne. Angående de nærmere retningslinier henvises til det nævnte cirkulære.

186. Ifølge lovens § 30 A skal der i forskellige hensender ses bort fra merværdiafgiftsbeløb ved anvendelsen af afskrivningsloven.

I de fleste tilfælde vil de aktiver, hvorpå den skattepligtige kan afskrive skattemæssigt, ved anskaffelsen være belastet med merværdiafgift (lovbekendtgørelse nr. 369 af 1. juli 1982). Når den skattepligtige driver momsregistreret virksomhed, har han dog som hovedregel vished for at få denne afgift godtgjort som indgående afgift ved den førstkommende afregning med toldvæsenet. Ifølge § 30A, stk. 1, skal afgiftsbeløb, som den skattepligtige kan fradrage som indgående afgift ved afgiftsafregningen, derfor holdes uden for afskrivningsgrundlaget. Som et modstykke hertil bestemmes det i § 30A, stk. 3, at afgift i henhold til merværdiafgiftsloven (udgående afgift) ikke medregnes ved opgørelsen af salgssummer.

I det følgende omtales nogle hovedtilfælde vedrørende anvendelsen af § 30A.

187. Afgiftsbeløb, som den skattepligtige kan fradrage som indgående afgift, kan ikke medregnes ved opgørelsen af de anskaffelsessummer, der er nævnt i lovens § 2, stk. 4 og stk. 6. Sådanne afgiftsbeløb kan heller ikke medregnes ved opgørelsen af de forbedringsudgifter, der er nævnt i § 2, stk. 7.

188. Udgående afgift kan ikke medregnes ved opgørelsen af de salgssummer, der ifølge § 2, stk. 3, skal fradrages, når et driftsmiddel sælges.

Det bemærkes, at afsætning m.v. af virksomhedens maskiner og andre driftsmidler ifølge merværdiafgiftslovens § 11, stk. 4, skal medregnes til den afgiftspligtige omsætning. Ifølge § 12, stk. 5, gælder dette dog ikke, når maskiner og andre driftsmidler overdrages som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne til en momsregistreret virksomhed.

189. Afgiftsbeløb, som den skattepligtige kan fradrage som indgående afgift, medregnes ikke ved afgørelsen af, om et driftsmiddels anskaffelsespris er under 1.800 kr., så lovens § 3 kan anvendes.

Udgående afgift medregnes ikke ved opgørelsen af den salgssum, der er nævnt i § 3, stk. 5.

190. De afgiftsbeløb, der er nævnt i § 30A, medregnes ikke ved opgørelsen af de i § 4 nævnte udgifter til reparation.

191. De i § 30A, stk. 1 og stk. 3, nævnte afgiftsbeløb medregnes ikke ved opgørelsen af de anskaffelses- og salgssummer, der indgår i de i § 6 omhandlede beregninger af særlig indkomst m.v.

I de tilfælde af virksomhedsafhændelse m.v., der omhandles i § 6, skal der dog i reglen ikke svares afgift af de nævnte salgssummer, jfr. merværdiafgiftslovens § 12, stk. 5 (omtalt foran i punkt 188).

192. De i § 30A, stk. 1 og stk. 3, nævnte afgiftsbeløb medregnes ikke ved opgørelsen af anskaffelses- og salgssummer for skibe efter § 15. Ifølge § 30A, stk. 1, 2. pkt., gælder det samme ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib efter reglerne i § 14 om forskudsafskrivning på skibe.

Da skibe på 5 registertons brutto og derover ifølge merværdiafgiftslovens § 12, stk. 1, litra f, ikke skal medregnes i den afgiftspligtige omsætning, får det anførte kun betydning for skibe under 5 registertons brutto.

193. Når en bygning sælges, skal der ifølge merværdiafgiftsloven ikke svares afgift af salgssummen.

Ifølge merværdiafgiftslovens § 2, stk. 1 og 2, skal der derimod svares afgift af udgifterne ved opførelse af en bygning. Dette indebærer blandt andet, at byggevirksomhed som sådan omfattes af afgiftspligten, og at der skal svares afgift ikke alene af materialerne, men også af arbejdsydelserne ved arbejdets udførelse. Reglen gælder såvel ved nyopførelse af fast ejendom som ved ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på fast ejendom og tilbehør hertil.

Når merværdiafgift i forbindelse med byggeri kan fradrages af den skattepligtige som indgående afgift, kan afgiften ikke medregnes ved opgørelsen af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for vedkommende bygning eller installation. Det drejer sig om tilfælde, hvor bygningen (installationen) skal anvendes i forbindelse med en momsregistreret virksomheds omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser. Der skal altså ses bort fra sådanne afgiftsbeløb ved opgørelsen af de anskaffelsessummer, der er nævnt i lovens § 22, stk. 1 og 3, og § 23. Det samme gælder med hensyn til de forbedringsudgifter, der er nævnt i § 21.

Opmærksomheden henledes på, at der ved afsætning af investeringsgoder, blandt andet fast ejendom, kan blive tale om en reguleringsforpligtelse for så vidt angår merværdiafgiften, jfr. bekendtgørelse nr. 312 af 26. maj 1978 (med senere ændringer) om regulering af indgående afgift for investeringsgoder.

194. I lovens § 29G er det bestemt, at forskudsafskrivning på grundlag af den aftalte anskaffelsessum kun kan foretages i det omfang, hvori anskaffelsessummen kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger. Afgiftsbeløb, der ifølge afskrivningslovens § 30A ikke kan medregnes i afskrivningsgrundlaget, kan derfor heller ikke medregnes ved opgørelsen af den aftalte anskaffelsessum i henhold til § 29G.

195. Det gælder som en almindelig regel, at lovens bestemmelser om behandlingen af fortjeneste og tab i salgstilfælde også anvendes ved gaveoverdragelse. Også indvundne forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende skadelidte driftsaktiver behandles i det omfang, de ikke medgår til udbedring af den lidte skade, principielt på samme måde som salgssummer.

For så vidt angår gaveoverdragelser bestemmes det i lovens § 31, at disse ved anvendelsen af lovens bestemmelser sidestilles med køb eller salg af de pågældende formuegoder. Som købesum eller salgssum betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af gaven eller - såfremt denne ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig - værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Ved erhvervelse eller afståelse af afskrivningsberettigede bygninger og afskrivningsberettigede installationer i disse bygninger samt dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter skal værdien omregnes efter lovens § 19A.

196. Ifølge lovens § 32 skal med salg og køb af formuegoder sidestilles

1) overførsel af maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse (lovens afsnit I eller III) eller til benyttelse til både erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II),

2) overførsel af maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe, der udelukkende har været benyttet erhvervsmæssigt (lovens afsnit I eller III), enten til benyttelse til udelukkende private formål eller til benyttelse til både erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II) og

3) overførsel af maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe, der har været benyttet både til erhvervsmæssige og til private formål (lovens afsnit II), til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse (lovens afsnit I eller III) eller til udelukkende privat benyttelse.

Som salgssum og købesum betragtes ifølge lovens § 32, stk. 4, driftsmidlernes værdi i handel og vandel på overførselstidspunktet. Overdragerens afståelsesvederlag og erhververens fremtidige skattemæssige afskrivninger skal i disse tilfælde foretages på grundlag af denne værdi.

197. På tilsvarende måde bestemmes det i § 33, at ekspropriationserstatninger ved lovens anvendelse skal sidestilles med salgssummer.

198. I lovens § 34 er der givet ligningsrådet beføjelse til at tillade, at afskrivning på aktiver anskaffet til brug ved forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv, kan påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.

Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 162 af 4. juli 1973 om ændring af ligningsloven m.v.

L. Dødsbobeskatning

199. I forbindelse med ændringen af afskrivningsloven i juni 1982 er der gennemført forskellige lovændringer vedrørende dødsbobeskatningen. Kildeskattelovens § 14, stk. 4 og 8, har fået en ny affattelse. Ændringen er redaktionel. Herudover indeholder afskrivningslovens § 2, stk. 3, 5. pkt., og afskrivningslovens § 19A, stk. 2, 6. pkt., en regel af betydning for pristalsreguleringen i mellemperioden og dødsboets første indkomstår. Endvidere er der indsat et nyt stykke 10 til kildeskattelovens § 33A om pristalsregulering ved udlæg med succession. Lov om særlig indkomstskat indeholder i § 18C en regel om, hvornår der foreligger et tab ved udlæg af fast ejendom, der efter de almindelige dødsboskatteregler afskærer succession. Denne regel er tilpasset de ny afskrivningsregler. Endelig er afskrivningslovens § 24A med dens særregler om boets og udlægsmodtagers afskrivningsgrundlag ved bygningsafskrivninger ophævet.

De nævnte lovændringer omtales nærmere i punkt 200-214.

200. Kildeskattelovens § 14, stk. 4, vedrører blandt andet de bundne afskrivninger, der skal foretages i § 14-opgørelsen ved udgangen af mellemperioden, mens § 14, stk. 8, vedrører indgivelse af selvangivelse for samme periode. Den tidligere formulering af bestemmelserne indeholdt en beskrivelse af, hvorledes saldoværdierne for maskiner, inventar og lignende driftsmidler blev reguleret for anskaffelser og salg i mellemperioden. Denne beskrivelse er udeladt, men det er fortsat hensigten, at der skal reguleres for anskaffelser i overensstemmelse med afskrivningslovens almindelige principper. Der skal endvidere ske pristalsregulering. Fra saldoværdien ved mellemperiodens begyndelse trækkes herefter salgssummen for driftsmidler, der er solgt i mellemperioden. Der tages ikke hensyn til salg i boets første indkomstår, selv om mellemperioden og boets første indkomstår træder i stedet for samme kalenderår. Resultatet pristalsreguleres på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som mellemperioden helt eller delvis træder i stedet for. Afskrivningsgrundlaget fremkommer ved herefter at tillægge fem sjettedele af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i mellemperioden, jfr. afskrivningslovens § 2, stk. 4. Ved opgørelse af den saldoværdi, der skal anvendes i boets første indkomstår, lægges den sidste sjettedel af anskaffelsessummen til efter foretagne afskrivninger, jfr. § 2, stk. 6.

201. Der er ikke ved den ændrede formulering af kildeskattelovens § 14, stk. 4, tilsigtet nogen ændringer i reglerne for, hvorledes de bundne af- og nedskrivningsprocenter opgøres. De bundne afskrivninger fremkommer ved at anvende afskrivningsprocenten i indkomståret før mellemperioden på afskrivningsgrundlaget. Denne procent omregnes forholdsmæssigt efter forholdet mellem mellemperioden og et helt år. De bundne nedskrivninger fremkommer ved at anvende forrige års nedskrivningsprocent uden omregning.

202. De almindelige regler om bygningsafskrivninger medfører, at de tilladte årlige afskrivninger nedsættes til 2, 1 eller 4 pct., når summen af de anvendte afskrivningsprocenter overstiger 60 (driftsbygninger indenfor landbrug, lagerbygninger m.v., afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a), 40 (biografer m.v., afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra b) eller 80 (særlige installationer, afskrivningslovens § 23, stk. 1). Ved opgørelsen af de samlede anvendte afskrivningsprocenter indgår afskrivningerne i en eventuel mellemperiode med den forholdsmæssigt omregnede afskrivningsprocent. Nedsættelsen sker i det indkomstår, hvori grænsen overskrides. Dette gælder også mellemperioden, selv om mellemperiodens afskrivningsprocent (opgjort på helårsbasis) herved bliver mindre end den, der brugtes i indkomståret forud for mellemperioden. Dødsbobeskatningens regler om, at man skal anvende forrige års afskrivningsprocent som grundlag for mellemperiodens bundne afskrivninger, gælder således kun med den begrænsning, der følger af de almindelige afskrivningsregler. En eventuel nedsættelse i mellemperioden sker, indtil grænsen på 60, 40 eller 80 for de samlede afskrivningsprocenter nås. Afskrivningerne udgør dog altid mindst 2, 1 eller 4 pct., der reduceres forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde. De samlede afskrivninger kan naturligvis aldrig overstige 100 pct.

203. I almindelighed udgør mellemperioden og dødsboets første indkomstår tilsammen en periode på 12 måneder. Afskrivningslovens § 2, stk. 3, 5. pkt., medfører, at der ved aktiver, der afskrives efter saldometoden, kun skal pristalsreguleres ved udgangen af mellemperioden på grundlag af reguleringspristallet for april i det kalenderår, som mellemperioden og dødsboets første indkomstår træder i stedet for. Der foretages ikke nogen ny selvstændig pristalsregulering ved udgangen af dødsboets første indkomstår.

Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for bygninger ved udgangen af mellemperioden bruges reguleringspristallet for april måned i det kalenderår, som mellemperioden og dødsboets første indkomstår træder i stedet for. Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget ved udgangen af dødsboets første indkomstår bruges samme reguleringspristal. Der sker ikke nogen ny selvstændig pristalsregulering. Tilsvarende regler gælder for bygningsinstallationer og dræningsanlæg.

204. I tilfælde, hvor afdødes regnskabsår var forskudt bagud, vil mellemperioden ved dødsfald fra regnskabsperiodens afslutning indtil den nærmest følgende 1. januar udgøre mere end 12 måneder. Mellemperioden og dødsboets første indkomstår træder i disse tilfælde i stedet for hvert sit kalenderår. Der skal derfor ske selvstændig pristalsregulering både i mellemperioden og i dødsboets første indkomstår.

205. Hvis driftsmidler, der afskrives efter saldometoden, sælges sammen med hele virksomheden i boets første indkomstår, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den pristalsregulerede saldo ved udgangen af mellemperioden. Dette gælder, selv om mellemperioden og boets første indkomstår vedrører samme kalenderår. Hvis en fast ejendom eller lignende sælges i boets første indkomstår, og der skal ske beskatning af genvundne afskrivninger, bruges den pristalsregulerede værdi i det kalenderår, som mellemperioden vedrører, selv om dødsboets første indkomstår vedrører samme kalenderår.

206. Ved udlæg på boets skæringsdag kan boet afskrive i sit afsluttende indkomstår. Dette gælder, hvad enten udlægsmodtageren indtræder i dødsboets skattemæssige stilling eller ej. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres også i boets afsluttende indkomstår. Når boet afsluttes i sit første indkomstår, gælder reglerne foran i pkt. 203 og 204.

Ved a conto udlæg kan boet ikke afskrive i udlægsåret. Dette gælder ligeledes, hvad enten udlægsmodtageren indtræder i dødsboets skattemæssige stilling eller ej.

207. En udlægsmodtager, der ikke indtræder i boets skattemæssige stilling, stilles som en almindelig køber, og afskrivningsgrundlaget kan derfor ikke pristalsreguleres i hans første indkomstår. Den samme regel gælder i medfør af kildeskattelovens § 33A, stk. 10, også i tilfælde, hvor udlægsmodtageren indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Det er uden betydning, om udlægget er sket som a conto udlæg eller sket på skæringsdagen i dødsboet.

208. En udlægsmodtager, der indtræder i afdødes skattemæssige stilling ved udlæg på skæringsdagen af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, kan afskrive på den fulde saldo med tillæg af fem sjettedele af sine egne anskaffelser i det indkomstår, hvor udlægget har fundet sted. Det forudsættes herved, at de udlagte aktiver fortsat anvendes til afskrivningsberettiget formål.

Hvis udlægsmodtageren sælger driftsmidlerne sammen med hele virksomheden i samme indkomstår, hvor han modtager udlægget, lægges saldoen på skæringsdagen til grund ved opgørelsen af avancen ved salg.

209. Genvundne afskrivninger på bygninger, installationer og dræningsanlæg, som sælges efter at være udlagt med succession, gøres op på grundlag af pristalsreguleringen i udlægsmodtagers indkomstår. Følgende eksempel kan belyse, hvad der ligger heri. En afskrivningsberettiget bygning udlægges til en arving, der fortsat anvender den erhvervsmæssigt og samtidig succederer i de foretagne afskrivninger. Arvingen sælger bygningen i det indkomstår, hvor han modtog udlægget. De genvundne afskrivninger opgøres på grundlag af pristallet for april måned i det kalenderår, der vedrører indkomståret før det indkomstår, i hvilket udlægget skete. Hvis dødsbo og udlægsmodtager har forskelligt indkomstår, er det udlægsmodtagerens indkomstår, der er afgørende.

210. Ved fast ejendom er successionsadgangen nu begrænset til afskrivningerne. Der henvises herved til § 14 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Efter de almindelige dødsboskatteregler kan en udlægsmodtager ikke indtræde i boets skattemæssige stilling vedrørende et aktiv, hvis man ved salg af aktivet ville konstatere et tab. Adgangen til at indtræde i boets stilling er begrænset til de tilfælde, hvor der opstår en fortjeneste. I lov om særlig indkomstskat § 18C, stk. 1, defineres fortjeneste ved opgørelse af genvundne afskrivninger. Det er herefter afgørende, om der kan opgøres en skattepligtig fortjeneste under hensyntagen til pristalsreguleringen efter reglerne i afskrivningslovens § 29, hvis værdien i den endelige boopgørelse bruges som salgssum.

211. Når boet og senere eventuelt en udlægsmodtager indtrådte i den skattemæssige stilling ved fast ejendom, gjaldt der tidligere særregler for successionen. Afskrivningsgrundlaget var de nedskrevne værdier, men på den anden side kunne man på ny i 10 år benytte høje begyndelsesafskrivninger, inden disse blev nedsat. Disse særregler, der gjaldt både for boet og for udlægsmodtageren, er ophævet for nyanskaffelser. Dette betyder, at man i tilfælde af succession opgør grænsen på 40, 60 eller 80 pct. for, hvornår de årlige afskrivninger nedsættes, på grundlag af de afskrivningsprocenter, der tidligere er anvendt af afdøde og boet. Mellemperiodens afskrivning indgår med den forholdsmæssigt reducerede procent.

Ophævelsen har virkning for anskaffelser, der er foretaget efter 1. januar 1982, og det betyder, at man endnu i en årrække skal anvende de tidligere regler. Der henvises i øvrigt nærmere til punkt 212 og 213.

212. Som foran anført har loven virkning for afskrivninger på driftsmidler og bygninger ved anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere. For dødsboer er det afdødes anskaffelsestidspunkt, der er afgørende for, om de nye eller gamle regler anvendes, jfr. § 14 i loven om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget. Det samme gælder for en efterlevende ægtefælle, der i dødsfaldsåret beskattes efter kildeskattelovens § 13. Tilsvarende er det for aktiver, der udlægges med succession fra et dødsbo, det oprindelige anskaffelsestidspunkt, der gælder. Hvis en udlægsmodtager ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling, anvendes de gamle regler, hvis udlægstidspunktet ligger før den 1. januar 1982. Dette gælder også, selv om en bygning, der er udlagt før 1. januar 1982, tages i brug til et afskrivningsberettiget formål på et senere tidspunkt.

213. Efter de almindelige regler afskrives ombygninger og forbedringer af tidligere anskaffede bygninger på grundlag af pristalsregulering, hvis de foretages efter den 1. januar 1982. Dette gælder også forbedringer og ombygninger, der foretages af dødsboer, ægtefæller, der beskattes efter kildeskattelovens § 13 i dødsfaldsåret, og arvinger m.v., der indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

214. En saldo, der efter de tidligere regler er nedskrevet til 50.000 kr. eller derunder i indkomståret før mellemperioden, lægges ved opgørelsen af mellemperiodens afskrivningsgrundlag sammen med den regulerede saldo, der opgøres efter de nye regler for anskaffelser efter 1. januar 1982. I indkomståret før mellemperioden kan der være anvendt forskellige afskrivningsprocenter på de to saldi. Ved opgørelsen af de bundne afskrivninger kan boet vælge enten den ene eller den anden af de forskellige afskrivningsprocenter eller en hvilken som helst procent imellem. Den procent, boet vælger, indgår herefter i den forholdsmæssige omregning.

M. Bekendtgørelsen om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven

215. Som omtalt i punkt 91 skal anskaffelses- og afståelsessummen for afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger omregnes til kontantværdi efter lovens § 19A, stk. 1. Samme omregning skal foretages for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Retningslinierne for omregning til kontantværdi er fastsat i kapitel I i bekendtgørelse nr. 523 af 28. september 1982 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og om oplysningspligt efter afskrivningsloven.

Den kontantværdi, der beregnes på grundlag af købesummen, skal i de efterfølgende år danne udgangspunkt for de skattemæssige afskrivninger. Der sker altså ingen årlig omregning til kontantværdi som efter de retningslinier, der ved cirkulære af 16. december 1981 om ændringer i ligningsloven er fastsat om kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige formue.

Omregningen til kontantværdi sker ifølge § 1 i bekendtgørelsen ved at lægge en eventuel kontant udbetaling ved overdragelsen sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter.

Den beregnede kontantpris fordeles herefter mellem afskrivningsberettigede bygninger m.v. og den øvrige del af ejendommen. Fordelingen sker efter sædvanlig praksis.

En vejledning ved fordelingen af købesummen på henholdsvis jord og bygninger kan findes i forholdet mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste ejendomsvurdering. Med hensyn til fordelingen af overdragelsessummen på afskrivningsberettigede bygninger og andre bygninger og mellem forskellige arter af afskrivningsberettigede bygninger kan fordelingen af brandforsikringssummerne være vejledende. En eventuel fordeling af overdragelsessummen, der er foretaget af parterne, er ikke ubetinget bindende. Er det åbenbart, at fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier, må de skattelignende myndigheder tilsidesætte parternes fordeling.

Hvor det drejer sig om landbrugets driftsbygninger, kan forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsvurderingen være mindre egnet til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget. Det skyldes blandt andet, at udgangspunktet for vurdering af landbrugsejendomme bygger på en forudsætning om, at ejendommen hører til en middelstor bondegård i middelgod kultur. De lignende myndigheder bør derfor ved fastsættelse af afskrivningsgrundlaget også tilvejebringe andre holdepunkter for fordeling af anskaffelsessummen. Dette gælder især, hvor det drejer sig om større landbrugsejendomme og landbrugsejendomme med dårlige driftsbygninger samt landbrugsejendomme, der er beliggende i eller i nærheden af byzone. Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne opnås et sikrere grundlag for fordelingen. Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag anmodes ligningsmyndighederne derfor i tvivlstilfælde om, eventuelt gennem amtsskatteinspektoraterne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne om disses medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.

216. Omregningen af ejendommens gældsposter skal ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, foretages efter kursværdien for disse på overdragelsestidspunktet (anskaffelses- eller afståelsestidspunktet).

Hvor ejendomsovergangen sker ved salg, anses erhvervelsen, henholdsvis afståelsen ifølge § 2, stk. 2, som hovedregel for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse. Denne aftale foreligger normalt skriftligt. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at der er tinglyst skøde. I de tilfælde hvor der ved aftalens indgåelse oprettes en slutseddel underskrevet af parterne, er datoen for den sidste underskrift afgørende. Aftalen mellem parterne indeholder normalt betingelse om, at visse nærmere fastsatte vilkår for handelen opfyldes. Der kan f. eks. være tale om købesummens betaling eller offentlige myndigheders approbation af udstykning, frigørelse for landbrugsforpligtelse eller lignende. Uanset om sådanne vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt, betragtes erhvervelsen, henholdsvis afståelsen af ejendommen som sket på det tidspunkt, hvor aftalen mellem parterne blev indgået. For at en ejendom kan anses for erhvervet, henholdsvis afstået, må aftalen mellem parterne gå ud på, at ejendommen straks eller senere overtages af køberen på nærmere fastsatte vilkår. En ejendom anses således ikke for afstået, hvis ejeren blot har indgået en aftale om, at en anden er berettiget - men ikke forpligtet til - inden en forud fastsat frist at købe ejendommen for en bestemt købesum (køberet). Den omstændighed, at datoen for overtagelsen af den faste ejendom er udskudt til et senere tidspunkt, må således ikke give anledning til forveksling med de tilfælde, hvor der alene er tillagt en anden køberet til en ejendom, uden af denne anden har forpligtet sig til at udnytte retten.

Der henvises i øvrigt til punkt 195 om lovens § 31.

217. Lån, der er ydet i børsnoterede obligationer, herunder indekslån, skal ifølge § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen ansættes til den kurs, hvortil de er noteret på Københavns Fondsbørs. Da obligationer sædvanligvis noteres dagligt på offentlig tilgængelige kurslister, vil oplysning om en bestemt kurs fremgå af de officielle kurslister.

Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelsen af ejendommen, og som modsvares af børsnoterede obligationer, skal ansættes til lånets pålydende, jfr. § 3, stk. 1, nr. 2. Hvis kontantlånet ikke er optaget i forbindelse med overdragelsen, skal børskursen på de underliggende obligationer anvendes.

I alle tilfælde, hvor sælgeren har afdraget en del af gælden, er det den nominelle restgæld på overdragelsestidspunktet, der skal kursansættes. For kontantlån, hvorpå der er afdraget inden overdragelsestidspunktet, betyder det, at den nominelle restgæld ifølge de underliggende obligationer skal kursansættes. Den nominelle restgæld af de underliggende obligationer vil normalt fremgå af den seneste terminskvittering.

Obligationslån, der skal optages som led i handelen, og hvor kursen derfor ikke er kendt på overdragelsestidspunktet, skal ansættes til den børskurs, der gælder den dag, obligationerne bliver udleveret fra realkreditinstituttet, jfr. nr. 3 i samme bestemmelse. Den børskurs, der skal anvendes, er den senest noterede køberkurs, jfr. § 3, stk. 2.

218. Private pantebreve skal efter § 4 i bekendtgørelsen omregnes til kursværdien pr. overdragelsesdagen ved hjælp af et tabelmateriale, der udsendes kvartalsvis af statsskattedirektoratet. Tabelmaterialet kan rekvireres hos den lokale ligningsmyndighed.

Det er udelukkende pantebrevets kursværdi på overdragelsestidspunktet, der har betydning - en senere indfrielse eller et salg af pantebrevet giver ikke anledning til ændring.

Der gælder ikke som ved formueansættelsen særlige regler for kursansættelsen af gældsposter under 25.000 kr. eller med en restløbetid på under 4 år.

Reglerne afviger således på flere punkter fra de retningslinier, der er fastsat om kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige formue.

219. Anden gæld omregnes ifølge § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen efter samme tabelmateriale som omtalt i forrige punkt. Der skal dog foretages skønsmæssige korrektioner for eventuelle særlige vilkår.

For lån optaget i pengeinstitutter på de for disse institutter sædvanlige rente- og afdragsvilkår betyder det normalt, at kursen kan ansættes til 100.

For de såkaldte knæklån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres på forud fastlagte tidspunkter, ansættes kursen under hensyn til de varierende forrentnings-, afdrags- og opsigelsesvilkår.

Hvor der er tale om en fast rente, men lånet i en periode er helt eller delvis afdragsfrit, kursansættes lånet på grundlag af den samlede restløbetid med mulighed for skønsmæssige korrektioner.

I tilfælde, hvor renten er "knækket", medens gælden afdrages på normale vilkår, ansættes lånet på grundlag af den højeste tilbageværende rente med samme mulighed for skønsmæssige korrektioner.

Gæld, der kan indfries til pari, kan ifølge § 5 i bekendtgørelsen ikke kursansættes højere end pari. Der er normalt aftalt visse opsigelsesfrister. Er opsigelsesfristen unormal lang, f. eks. på flere år, kan der tages skønsmæssigt hensyn hertil.

Brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages i henhold til bekendtgørelsens § 6 til den kapitaliserede værdi, jfr. bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om arve- og gaveafgift. Ved overdragelse af en ejendom, hvorpå der hviler en sådan forpligtelse, opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

220. Henlæggelser til investeringsfonds og indskud på etableringskonti kan frigives til forlods afskrivning på den kontant omregnede anskaffelsessum for en afskrivningsberettiget bygning m.v. Det betyder, at den skattepligtige ved begæringen om frigivelse skal omregne anskaffelsessummen til kontantværdi efter lovens § 19A. De foran omtalte regler om kontantværdiansættelse skal derfor også benyttes ved frigivelse af henlagte og indskudte midler. Den skattepligtiges beregning af kontantværdien efterprøves af frigivelsesmyndigheden, hvis afgørelse kan påklages til statsskattedirektoratet med rekurs til skattedepartementet.

I visse tilfælde kan det forekomme, at det nødvendige materiale for kursansættelsen ikke foreligger, når omregningen til kontantværdi skal ske. Det vil navnlig være tilfældet for de gældsposter (private pantebreve m.v.), der skal kursansættes efter det kvartårlige tabelmateriale fra statsskattedirektoratet. Foreligger tabellen for købstidspunktet endnu ikke ved begæringen om frigivelse og på frigivelsestidspunktet, kan man i praksis benytte tabellen fra det foregående kvartal med skønsmæssige korrektioner for kursændringer, der er sket siden sidste kvartal.

Begærer den skattepligtige et beløb frigivet, der utvivlsomt er lavere end bygningens kontantværdi, behøver frigivelsesmyndigheden ikke at efterprøve den omregning til kontantværdi, som den skattepligtige har foretaget.

Den kontantværdiansættelse, der eventuelt er foretaget ved frigivelsen, er ikke bindende ved indgivelsen af selvangivelsen og for den endelige ligning. Ansættes afskrivningsgrundlaget før forlods afskrivningen lavere end forudsat ved frigivelsen, skal det for meget frigivne beløb behandles i overensstemmelse med sædvanlig praksis, hvor frigivelse er sket med urette.

221. Bekendtgørelsens kapitel II indeholder regler om oplysningspligt, der er fastsat med hjemmel i afskrivningslovens § 44.

Tidligere fandtes bestemmelserne om oplysningspligt i bekendtgørelse nr. 314 af 20. december 1957 om oplysningspligt i henhold til lovbekendtgørelse nr. 290 af 14. december 1957 om skattefri afskrivninger m.v. og bekendtgørelse nr. 414 af 26. november 1965 om oplysningspligt vedrørende skattefri afskrivning på visse automobiler m.v. Disse bekendtgørelser, der nu er ophævet, indeholdt detaljerede regler om oplysningspligten for hver enkelt art af afskrivningsberettigede aktiver. I den nye bekendtgørelse er de detaljerede regler om oplysningspligten udeladt. I stedet er oplysningspligten udformet som en henvisning til de afskrivningsskemaer, der udarbejdes af statsskattedirektoratet.

For driftsmidler og skibe er der som efter de tidligere bekendtgørelser fastsat skemapligt, når den skattepligtige ikke er regnskabspligtig. Skemapligten omfatter nu - i modsætning til tidligere - også indkomstår, hvori der ikke foretages afskrivning. Det har betydning for pristalsreguleringen af saldoværdien.

For bygninger m. v. er der fastsat generel skemapligt, medens skemapligten tidligere kun omfattede ikke-regnskabspligtige skattepligtige, der gjorde brug af afskrivningsretten. Denne udvidelse af skemapligten er navnlig sket af hensyn til indkøringen af bygningsafskrivningsområdet i det maskinelle system i statsskattedirektoratet.

Der er dog ikke indført skemapligt for regnskabspligtige, der har erhvervet en bygning m.v. før den 1. januar 1982, idet disse bygninger ikke er omfattet af de nye afskrivningsregler.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 4. september 1982 (dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende). For så vidt angår tilfælde, hvor omregning til kontantværdi har skullet foretages i tiden fra den 1. januar 1982 til ikrafttrædelsesdagen, har bekendtgørelsens kapitel I dog fået tilbagevirkende kraft.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 16. december 1982 JENS ROSMANN / Jens Drejer

Versioner

1. 1983-03-24 · til 1996-06-11