Cirkulære om udfyldelse af forældrerubrikken i fødsels-, dåbs- og navneattester efter ministerialbøgerne (Til ministerialbogsførerne i folkekirken og de anerkendte trossamfund)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/36@1982-06-16/da
Indhold
I tilslutning til lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, der træder i kraft den 1. april 1982, fastsættes herved følgende bestemmelser om udfyldelse af forældrerubrikken i fødsels-, dåbs- og navneattester efter ministerialbøgerne:
1. Moderens navn anføres fremtidig først i forældrerubrikken - også i attester for børn, der er født før den 1. april 1982. Faderens navn kan dogpå begæring anføres først i forældrerubrikken.
2. Angår attestenet barn i ægteskab,herunder et barn, der er legitimeret ved forældrenes senere ægteskab, skal faderens navn altid anføres i forældrerubrikken.
3. Angår attesten et barn uden for ægteskab, anføres faderens navn i forældrerubrikken i følgende tilfælde:
a. Er barnet født før den 1. januar 1938, anføres den udlagte barnefaders navn, såfremt barnet har fået tillagt hans efternavn, eller det af ministerialbogen utvetydigt fremgår, at han personlig - mundtligt eller skriftligt - over for ministerialbogsføreren har erkendt at være fader til barnet. Betegnelsen »udlagt barnefader« anføres ikke i attesten. I andre tilfælde end de nævnte udelades den udlagte barnefaders navn.
b. Er barnet født efter den 31. december 1937, anføres faderens navn, når det af ministerialbogen fremgår, at faderskabet er fastslået ved faderens anerkendelse til en politiprotokol (i København overpræsidiets protokol) eller en retsbog, samt i tilfælde, hvor faderskabet ifølge ministerialbogens udvisende er fastslået ved dom.
4. Forældrenes navne anføres ved angivelse af for- og mellemnavne og efternavn i nævnte rækkefølge. Er det aktuelle efternavn et giftenavn, anføres tillige eget efternavn med ordet »født« foran. Angår attesten et barn i ægteskab, der er født før den 1. april 1982, anføres - med mindre andet fremgår af ministerialbogen - moderen med mandens efternavn som giftenavn.
5. Forældrenes ægteskabelige stilling anføres ikke. Angår attesten et barn i ægteskab, kan dog på begæringan føres ordene »og ægtefælle« foran faderens navn eller - såfremt faderens navn anføres først i forældrerubrikken, jfr. pkt. 1 - foran moderens navn.
6. Forældrenes borgerlige stilling anføres kun på begæring.
7. Er der ved tilførslen om et barns fødsel og dåb/navngivelse foretaget notering om navneforandring for barnets forældre/moder, vil forældrenes/moderens navn være at anføre i overensstemmelse hermed.
8. Angår attesten et adoptivbarn, anføres alene adoptanternes/adoptantens navn i forældrerubrikken. Har en person adopteret sin ægtefælles barn, anføres dog begge ægtefællers navne i forældrerubrikken. Det må ikke ved overstregninger eller understregninger i den trykte tekst eller på anden måde angives, at den pågældende er adoptivbarn.
9. Angår attesten en person, der er født før den 1. januar 1938, og som er legitimeret ved bevillingellerlyst i kuld og køn, tilføjes i forældrerubrikken efter forældrenes navne henholdsvis: »i henhold til legitimationsbevilling af ... (dato)», »i henhold til kuldlysning«.
10. Fra cirkulærets ikrafttræden bortfalder alle hidtil gældende særregler om udfyldelse af forældrerubrikken i attester for stedbørn,således at forældrerubrikken herefter udfyldes alene med forældrenes navne eller for så vidt angår børn uden for ægteskab, til hvilke faderskabet ikke er fastslået, alene med moderens navn.
I attester for stedbørn, der i henhold til bestemmelserne i lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11 og lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 2, stk. 3, fører stedfaderens efternavn, kan forældrerubrikken dog på begæring udfyldes med moderens navn efterfulgt af stedfaderens navn med ordene »og ægtefælle« foran samt med følgende tilføjelse efter stedfaderens navn: »i henhold til lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11« eller »i henhold til lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 2, stk. 3«.
11. I fuldstændige udskrifter af ministerialbøgerne medtages som hidtil samtlige de ministerialbogens forældrerubrik tilførte oplysninger.
12. Cirkulærets bestemmelser gælder også med hensyn til udfærdigelse af dåbsattester efter ministerialbøgerne i de sønderjyske landsdele.
13. Dette cirkulære træder i kraft den 1. april 1982. Fra samme dato ophæves cirkulærer af 23. december 1961 og 30. april 1976 om udfyldelse af forældrerubrikken i fødsels-, dåbs- og navneattester.
Underskrift 1
Kirkeministeriet, den 15. marts 1982 P.M.V. E.B. Kai Winther