Cirkulære om vederlag til vurderingsmænd og vurderingsformænd for vurderinger i henhold til § 4 og § 4A i lov om vurdering af landets faste ejendomme samt om ophævelse af vederlag for visse særlige vurderinger
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/37@1982-06-16/da
Indhold
(Til samtlige vurderingsråd, kommunalbestyrelser og amtskatteinspektorater)
1. For hver uafhængig vurdering foretaget i henhold til § 4 og §4A i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 362 af 7. juli 1981, tilkommer der vurderingsformanden og hver af vurderingsmændene et vederlag, som udgør 100 kr. i grundbeløb.
2. For vurdering af ejendomme i henhold til vurderingslovens § 4 og § 4A, der er udstykket fra samme hovedejendom og som ikke tidligere har været selvstændigt vurderet, tilkommer der vurderingsformanden og hver af vurderingsmændene et vederlag, som udgør 150 kr. i grundbeløb for de første 2 udstykninger og et vederlag, som udgør 25 kr. i grundbeløb for hver følgende udstykning fra hovedejendommen.
3. Til de pkt. 1 og pkt. 2 nævnte grundbeløb ydes der taktreguleringstillæg, efter de for tjenestemænd gældende regler.
4. Hvor vurderingssummen for den vurderede ejendom overstiger 2,5 mill. kr., eller hvor vurderingsforretningen for en ejendom varer mere end en dag fastsættes vederlaget af ministeren for skatter og afgifter.
5. For vurdering foretaget til brug for afløsning af jordrenteforpligtelser gælder samme regler for vederlæggelsen som for vurderinger efter vurderingslovens § 4.
6. De hidtil ydede vederlag for vurderinger foretaget i henhold til § 5 i lov om ejendomsskyld til staten afskaffes.
7. De hidtil ydede vederlag for vurderinger foretaget i henhold til kapitel IV i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme afskaffes.
8. I det omfang arbejdet udføres af stedfortrædere sker aflønningen efter samme regler som vurderingsformænd henholdsvis vurderingsmænd.
9. Disse regler har virkning fra 1. januar 1982.
10. Der skal således pr. 1. januar 1982 for hver vurdering foretaget i henhold til § 4 og § 4A i lov om vurdering af landets faste ejendomme udbetales vurderingsformanden og hver af vurderingsmændene et vederlag på 100 kr. i grundbeløb plus taktreguleringstillæg på 22,42 pct. eller 22,42 kr., ialt 122,42 kr. for vurdering af ejendomme, der er udstykket fra samme hovedejendom og som ikke tidligere har været selvstændigt vurderet, udgør grundbeløbet 150 kr. for de første 2 udstykninger og 25,00 kr. for hver yderligere udstykning fra hovedejendommen. Hertil kommer taktreguleringstillæg på henholdsvis 33,63 kr. og 5,61 kr., dvs. i alt 183,63 kr. for de første to udstykninger og 30,61 kr. for hver yderligere udstykning fra hovedejendommen.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 16. marts 1982 P. BRUUN NIELSEN / K. Skovgaard Christensen