Gelex

Cirkulæreskrivelse om restaurations- og hotelloven (Til kommunalbestyrelserne og Københavns magistrat)

GældendeVersion 1982-06-24
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/66@1982-06-24/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Der er i den senere tid bl.a. af organisationer inden for restaurations- og hotelbranchen givet udtryk for, at udviklingen inden for denne branche giver anledning til alvorlig bekymring. Der er herunder henvist til en stigende kriminalitet i visse dele af restaurationserhvervet, og til at en skærpet konkurrence fremkaldt af antallet af virksomheder med ret til servering af stærke drikke i forbindelse med den økonomiske afmatning bevirker, at det ædruelighedsmæssige sigte med restaurations- og hotelloven, som der ved udformningen af de seneste ændringer af loven - lov nr. 140 af 29. marts 1978 - blev lagt særlig vægt på, ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses.

I forbindelse med lovrevisionen udsendte ministeriet cirkulære nr. 73 af 26. april 1978, der bl.a. indeholder retningslinier for bevillingsmyndighedernes behandling af bevillingssager. Siden da har ministeriet i udtalelser til forskellig side taget stilling til fortolkningsspørgsmål opstået under lovens administration.

På den nu givne foranledning har ministeriet ment, at det vil være formålstjenligt, at bevillingsmyndighederne bliver gjort bekendt med nogle af de yderligere muligheder, som loven efter ministeriets opfattelse rummer - og som ikke har fundet udtryk i cirkulæret - for at bevillingsmyndighederne kan søge at sikre sig, at bevillingshavere har en vandel, økonomisk soliditet og forretningsmæssig kvalifikation, der borger for en betryggende restaurationsdrift.

Disse muligheder står bl.a. i forbindelse med den adgang, som bevillingsmyndighederne efter lovændringerne har fået til at begrænse og betinge alkoholbevillinger. Som eksempler på begrænsninger og betingelser er i cirkulæret af 26. april 1978 nævnt, at bevillingen kan begrænses til servering af øl og betinges af samtidig mulighed for servering af madvarer, men andre former for hensigtsmæssige begrænsninger og betingelser motiveret af de hensyn, loven skal varetage, kan meget vel tænkes.

I det følgende anvises forskellige veje, som bevillingsmyndighederne efter ministeriets opfattelse kan gå for så vidt muligt at tilgodese de samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende hensyn, som loven bygger på.

1. Det er i cirkulæret anført, at bevillingsmyndighederne bl.a. under hensyn til de ofte store udgifter, der er forbundet med restaurationsvirksomheders etablering, kun undtagelsesvis bør begrænse bevillingens tidsmæssige gyldighed. Den samme betænkelighed gør sig ikke i samme omfang gældende i forbindelse med overtagelse af bestående virksomheder, hvor det efter omstændighederne kan være hensigtsmæssigt at bevillingen gives med begrænset gyldighedstid - en slags prøvetid.

2. Fra forskellig side er der peget på det uheldige i, at restaurationsvirksomheder kan etableres som aktieselskaber eller anpartsselskaber, idet bevillinger givet sådanne selskaber følger disse, også når ledelsen udskiftes, evt. i forbindelse med aktie- eller indskudskapitalens overdragelse. Har tilstedeværelsen af bestemte direktions- eller bestyrelsesmedlemmer i selskabets ledelse været en afgørende forudsætning for bevillingens meddelelse, vil bevillingsmyndigheden til bevillingen kunne knytte den betingelse, at disse personer forbliver i ledelsen med den virkning, at hvis der senere sker ændringer i ledelsens sammensætning, er bevillingens fortsatte gyldighed betinget af bevillingsmyndighedens positive vurdering af den nye ledelses kvalifikationer.

3. Hvis bevillingsmyndigheden ikke har begrænset bevillingens gyldighedstid, løber den i 8 år. Ved udløbet af gyldighedsperioden opstår der normalt spørgsmål om bevillingens fornyelse. Er de foreliggende oplysninger om virksomhedens drift i bevillingsperioden af en sådan karakter, at bevillingsmyndigheden må konkludere, at virksomheden ikke har været drevet på forsvarlig måde, bør bevillingsmyndigheden afslå at forny bevillingen. Det samme gælder, hvis bevillingsmyndigheden finder, at bevillingshaverens personlige eller økonomiske forhold har ændret sig i en sådan grad, at de, hvis de havde stillet sig således fra første færd, villet have udelukket, at alkoholbevilling blev givet. Et afslag på fornyelse af alkoholbevilling vil kunne indbringes for landsbevillingsnævnet efter de almindelige regler.

4. Bevillingsmyndigheden må i øvrigt bestræbe sig på at forhindre, at antallet af virksomheder med alkoholbevilling i kommunen eller dele af denne henset til kundeunderlaget får en sådan størrelse, at konkurrencen kan befrygtes at resultere i »hård udskænkning« eller anden form for uforsvarlig restaurationsdrift. Er grænsen herfor efter bevillingsmyndighedens opfattelse nået, må udstedelse af alkoholbevillinger til nye virksomheder standses, men som det også fremgår af cirkulærets bemærkninger er det ikke tilstrækkeligt, at bevillingsansøgninger afslås blot med henvisning til, at »der er restaurationer nok«, men det må gennem oplysninger om drukkenskab, udskænkning for mindreårige, hærværk, natteuorden m.v. kunne sandsynliggøres, at afslaget virkelig er begrundet i konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige betænkeligheder.

5. Ministeriet finder endeligt, at der kan være behov for at gentage cirkulærets anvisning om, at restaurationsbranchens hovedorganisationer eller lokale brancheforeninger kan bistå med råd og vejledning af faglig art under bevillingsmyndighedernes behandling af bevillingsansøgninger, og skal tilføje, at det i kommuner, hvor bevillingsnævn er nedsat, kan være nyttigt, at en repræsentant for branchen ligefrem får sæde i nævnet.

Underskrift 1

INDUSTRIMINISTERIET, DEN 5. APRIL 1982 Erling Jensen /P. Thorell

Versioner

  1. 1982-06-24