Gelex

Cirkulære om fritagelse for afgift efter § 9, stk. 2, i lov om kapitaltilførselsafgift.

OphævetVersion 1982-07-30fra 1982-07-30 til 1996-01-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/85@1982-07-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Efter lovens § 9, stk. 2, kan ministeren for skatter og afgifter fritage helt eller delvis for afgift ved udvidelse af egenkapitalen som nævnt i § 4, nr. 2 og nr. 3, i det omfang indskuddet modsvarer en tidligere foretagen nedskrivning af kapitalen til dækning af stedfundne tab. Udvidelsen skal dog ske inden 4 år efter nedskrivningen.

Bestemmelsen har hidtil været praksiseret således, at der kun bevilges fritagelse, hvis genopskrivningen skyldes sanering indefra, det vil sige ved konvertering af gæld til aktiekapital eller lignende, medens fritagelse ikke bevilges ved opskrivning, der skyldes kontant indskud eller anden tilgang af midler udefra.

Denne praksis er ved skatteministerens resolution af 10. maj 1982 blev ændret, således at det ikke længere er en betingelse for afgiftsfritagelse, at kapitaludvidelsen sker ved konvertering af gæld eller ligenende. Herefter kan afgiftsfritagelse også opnås i tilfælde, hvor genopskrivning foretages på andre måder, for eksempel ved kontant indskud eller apportindskud, forudsat at lovens øvrige betingelser for afgiftsfritagelse er til stede.

Praksisændringen har virkning fra 10. maj 1982. Hvis klagefristen for en af statsskattedirektoratet eller skattedepartementet truffet afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med den nye praksis, ikke var udløbet den 10. maj 1982, kan sagen begæres genoptaget med henblik på tilbagebetaling eller fritagelse for afgift.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 19. maj 1982 Jens Rosmann / Jens Drejer

Versioner

  1. 1982-07-30 · til 1996-01-26