Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/86@1982-07-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

INDLEDNING

Ved lov nr. 130 af 31. marts 1982, jfr. vedlagte bilag, er der gennemført en række ændringer i bistandslovens afsnit om hjælpeforanstaltninger uden samtykke.

Det har derfor været nødvendigt at foretage en række ændringer i

socialministeriets cirkulære af 1. oktober 1975 om hjælpeforanstaltninger uden samtykke efter bistandsloven samt om adoption uden samtykke, som nærværende cirkulære afløser MED VIRKNING FRA 1. JUNI 1982.

Ud over de ændringer, som er påkrævet af hensyn til lovændringerne,

er der i cirkulæret foretaget ændringer af afsnit, der på nuværende tidspunkt må anses som forældede på grund af tidligere gennemførte ændringer i bistandsloven.

Det skal understreges, at de ændringer, der er gennemført ved loven

af 31. marts 1982, alene vedrører de formelle og processuelle regler, der danner ramme om de sociale udvalgs behandling af sager om hjælpeforanstaltninger uden samtykke. Der er således ikke foretaget ændring af reglerne om, på hvilket reelt grundlag en anbringelse uden for hjemmet kan finde sted. Det afgørende kriterium vil fortsat være, om der foreligger en velfærdstruende situation for barnet eller den unge.

Realitetsændringer i forhold til det tidligere cirkulære er angivet

ved en lodret linie i margenen.

I. HJÆLPEFORANSTALTNINGER EFTER BISTANDSLOVEN (AFSNIT VIII)

1. I bistandslovens AFSNIT II, rådgivning og tilsyn, er der i kap. 8 fastsat særlige regler for børn og unge, hvorefter det sociale udvalg kan træffe beslutning om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger, herunder meddelelse af henstilling eller pålæg med hensyn til barnets pleje m.v., beskikkelse af en personlig rådgiver eller anbringelse uden for hjemmet efter reglerne i lovens afsnit VI og VII.

Det er en betingelse, at foranstaltningerne er påkrævet af hensyn til

barnets TARV, jfr. pkt. 7. Iværksættelsen af foranstaltningerne må ske på grundlag af omhyggelige undersøgelser af barnets og forældrenes forhold, og der bør så vidt muligt etableres et SAMARBEJDE med barnet og hjemmet. Det må tilstræbes at BEVARE barnet i hjemmet. Når anbringelse uden for hjemmet efter de foretagne undersøgelser viser sig at være påkrævet, må der søges tilvejebragt muligheder for en TILBAGEVENDEN til hjemmet. Under anbringelsen uden for hjemmet må det sociale udvalg således følge barnets udvikling samt drage omsorg for, at forbindelsen med hjemmet bevares. Det påhviler endelig det sociale udvalg at forberede barnets tilbagevenden til hjemmet. Om disse hjælpeforanstaltninger henvises nærmere til cirkulære om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven.

2. For anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet gælder

som for andre hjælpeforanstaltninger, at anbringelsen så vidt muligt bør søges etableret efter reglerne i lovens afsnit II i samarbejde med forældremyndighedens indehaver, jfr. pkt. 1.

Såfremt forældremyndighedens indehaver IKKE giver sit samtykke til anbringelse uden for hjemmet, kan denne ikke foretages efter reglerne i lovens afsnit II, men alene efter de særlige regler, der er fastsat herom i lovens afsnit VIII. Efter disse regler gælder som hovedbetingelse, at foranstaltningerne skal være ABSOLUT påkrævet af hensyn til barnets VELFæRD, jfr. pkt. 7.

ARTEN AF HJÆLPEFORANSTALTNINGER

3. De hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes - eller opretholdes

- efter reglerne i lovens afsnit VIII, er følgende:

HJÆLPEFORANSTALTNINGER EFTER LOVENS § 123:

BØRN UNDER 18 ÅR, JFR. § 123, STK. 1:

1) ANBRINGELSE af barnet UDEN FOR HJEMMET,

2) ANBRINGELSE af barnet i en PSYKIATRISK HOSPITALSAFDELING eller et hospital for sindslidende med tilslutning af hospitalets overlæge, selv om de almindelige betingelser i henhold til lovgivningen om sindslidende personers hospitalsophold ikke er opfyldt,

3) NÆGTELSE af HJEMGIVELSE uanset om anbringelsen oprindelig er sket med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller ændring af et anbringelsested, der er valgt med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

UNGE OVER 18 ÅR, JFR. § 123, STK. 2:

Efter bestemmelsen kan hjælpeforanstaltninger efter stk. 1 kun

opretholdes, efter at den unge er fyldt 18 år, såfremt den unge giver samtykke hertil. Der henvises til pkt. 8.

HJEMTAGELSE FRA PRIVAT PLEJEHJEM, JFR. § 124:

Det sociale udvalg kan i visse tilfælde, hvor barnet af forældrene

eller dem, der faktisk varetager omsorgen for barnet, er anbragt uden for hjemmet i privat plejehjem UDEN MEDVIRKEN AF UDVALGET, nægte forældrene at HJEMTAGE barnet, såfremt hjemtagelsen ville stride imod barnets TARV, jfr. pkt. 7. Endvidere gælder efter denne bestemmelse, at forældrene, såfremt opholdet i plejehjemmet har varet i OVER 2 åR, skal have FORUDGÅENDE tilladelse fra det sociale udvalg i plejeforældrenes opholdskommune til at hjemtage barnet.

Med virkning fra 1. juni 1982 er indført en begrænsning i det sociale

udvalgs kompetence med hensyn til anvendelsen af § 124, jfr. pkt. 13.

PERSONLIG RÅDGIVER

4. Om beskikkelse af PERSONLIG RÅDGIVER i henhold til lovens AFSNIT

II henvises til pkt. 41 i cirkulære om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven.

SÆRLIGE HJÆLPEFORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE MED VIDTGÅENDE

FYSISKE ELLER PSYKISKE HANDICAP:

5. Børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap er som andre børn og unge omfattet af de under pkt. 3 nævnte bestemmelser.

Den tidligere regel i bistandslovens § 123, stk. 3, om tvangsmæssige

hjælpeforanstaltninger over for unge over 18 år, der er åndssvage, eller hvis tilstand kan ligestilles hermed, er ophævet ved lov nr.

258 af 8. juni 1978 om ændring af lov om social bistand m.fl. love (særforsorgens udlægning m.v.).

6. (Udgået).

BETINGELSER FOR HJÆLPEFORANSTALTNINGER

7. Baggrunden for reglerne om hjælpeforanstaltninger for børn og unge

er et ønske om at kunne sætte ind med bistand i situationer, hvor opdragelsen i videste forstand med alle de forpligtelser, som dette indebærer, må siges at svigte, enten derved at barnet eller den unge ikke får den fornødne bistand fra forældre m.fl., eller også fordi barnet eller den unge ikke er modtagelig for den bistand, der tilbydes. Dette er i loven udtrykt ved, at støtte må ydes, når hensynet til barnets TARV kræver det, jfr. § 33, stk. 1.

Dette vil være tilfældet i situationer, hvor det efter de foretagne undersøgelser, jfr. cirkulære om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven, er oplyst, at barnet ikke modtager eller er modtagelig for den fornødne bistand. Støtte vil således være påkrævet, når barnet har vanskeligheder i forhold til sine daglige omgivelser, skolen eller samfundet, eller når barnet i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold. Iværksættelse af hjælpeforanstaltninger vil således kunne være begrundet i såvel barnets som forældrenes forhold, eventuelt en kombination heraf.

Så snart der bliver tale om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, må

der stilles strengere krav til grundlaget for en beslutning om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Som udgangspunkt må tages, at det i almindelighed ikke vil være tilstrækkeligt, at enkeltstående handlinger eller forsømmelser viser, at de forsørgelsesmæssige og opdragelsesmæssige problemer ikke er løst helt tilfredsstillende. De forhold, der kan begrunde hjælpeforanstaltningens iværksættelse i form af anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, må i højere grad være udtryk for en adfærd fra barnets eller forældrenes side, dvs. de må have manifesteret sig i en række handlinger eller forsømmelser, der viser, at der er tale om alvorlige problemer for barnet eller den unge. Dette er i loven udtrykt ved, at sådanne hjælpeforanstaltninger skal være ABSOLUT påkrævet af hensyn til barnets VELFÆRD.

Selv om problemernes alvor i almindelighed vil manifestere sig i en

adfærd, vil en enkeltstående handling eller forsømmelse dog i sig selv kunne være af en sådan karakter, at der straks bør gribes ind med tvangsmæssige foranstaltninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 39 i cirkulære om rådgivning og

tilsyn, hvor det nærmere er uddybet, hvilke forhold der kan danne grundlag for iværksættelse af tvangsmæssige hjælpeforanstaltninger.

Det skal understreges, at en afgørelse mod forældrenes ønske altid

vil have karakter af den sidst mulige løsning. Det er derfor særlig vigtigt i disse sager, at der forud for en afgørelse om iværksættelse af tvangsmæssige foranstaltninger har været sat ind med massiv rådgivning og vejledning - herunder grundig information om bistandslovens regler samt om andre tænkelige hjælpemuligheder.

I tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt forældrenes samtykke

er alvorligt ment, herunder om forældrene fuldt ud har forståelse for retsvirkningerne heraf, bør afgørelsen træffes under iagttagelse af reglerne i afsnit VIII.

Såfremt fremmedsprogede forældre har vanskeligt ved at tale eller

forstå dansk, bør forvaltningen drage omsorg for den fornødne tolkebistand, ligesom meddelelsen til forældrene vedrørende afgørelsen, jfr. nedenfor, så vidt muligt bør ledsages af en oversættelse til et sprog, som forældrene forstår.

ALDERSGRÆNSER

8. Regler om aldersgrænser for iværksættelse af

hjælpeforanstaltninger efter lovens afsnit II og VIII er fastsat i lovens §§ 36 og 123.

Efter de nævnte regler kan hjælpeforanstaltninger som HOVEDREGEL kun

iværksættes for børn og unge UNDER 18 åR.

Hjælpeforanstaltninger for unge OVER 18 ÅR kan dog OPRETHOLDES eller IVÆRKSÆTTES i overensstemmelse med reglerne i kap. 8, når den unge har givet sit samtykke.

Hjælpeforanstaltningerne skal OPHøRE senest, når den unge fylder 20 år.

FREMGANGSMÅDEN VED AFGØRELSER EFTER AFSNIT VIII (OG § 65, STK. 5)

9. Afgørelser efter bistandslovens §§ 123, 124 og 127, stk. 2, samt efter § 65, stk. 5, skal træffes i et møde i det sociale udvalg med kvalificeret flertal, idet mindst 2/3 af samtlige medlemmer af udvalget skal stemme for afgørelsen, jfr. § 126, stk. 1. Udvalgets møder holdes for lukkede døre.

10. I alle møder i det sociale udvalg, hvor der træffes beslutninger efter bistandslovens §§ 123, 124 og 127, stk. 2, deltager BYRETSDOMMEREN i retskredsen samt en PÆDAGOGISK-PSYKOLOGISK KONSULENT, begge uden stemmeret.

Dommeren leder forhandlingerne og skal påse, at sagen er tilstrækkeligt oplyst samtidig med, at han yder udvalget vejledning med hensyn til lovens forståelse og anvendelse samt vurdering af foreliggende oplysninger.

Den pædagogisk-psykologiske konsulent udpeges af amtsrådet for den kommunale valgperiode, med mindre dette skønner, at der på anden måde er sikret udvalget fornøden pædagogisk-psykologisk vejledning.

Konsulenten yder udvalget vejledning med hensyn til, om der er indhentet de fornødne sagkyndige udtalelser og undersøgelser. På grundlag af en bedømmelse af samtlige foreliggende oplysninger om barnets eller den unges person og familie vejleder konsulenten udvalget om, hvilke foranstaltninger, der må anses for bedst egnede til at fremme barnets eller den unges udvikling i det enkelte tilfælde.

Hvis dommerens eller den pædagogisk-psykologiske konsulents opfattelse af sagen afviger fra udvalgets, tilføres udvalgets protokol bemærkning herom, og udskrift heraf sendes til den sociale ankestyrelse.

De særligt sagkyndige skal endvidere medvirke i sager om et barns flytning fra en familiepleje, jfr. § 65, stk. 5. Dette gælder dog ikke, hvis der er enighed mellem SAMTLIGE berørte parter, herunder barnet, hvis det er fyldt 12 år, om flytningen.

11. I alle sager efter afsnit VIII om hjælpeforanstaltninger over for børn og unge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver skal denne have tilbud om VEDERLAGSFRI ADVOKATBISTAND.

Når det under forberedelse af sager om sådanne hjælpeforanstaltninger bliver klart, at en afgørelse efter lovens afsnit VIII kan komme på tale, skal socialforvaltningen derfor straks sende forældremyndighedens indehaver meddelelse, hvori der gives oplysning om dennes ret til at møde med eller at få stillet en advokat til rådighed, herunder hvilke advokater der kan vælges imellem.

Pgl. kan herefter udpege den advokat, der måtte ønskes, som bisidder.

Advokaten skal i god tid inden mødet i det sociale udvalg drøfte sagen med forældrene, og der tilbydes advokaten samtaler med repræsentanter for forvaltningen med henblik på gennemgang af sagen og herunder navnlig de forhold, der kan begrunde, at sagen er rejst.

Samtidig skal forældrene orienteres om deres ret til efter lov om offentlighed i forvaltningen at blive gjort bekendt med de akter, der foreligger i sagen.

Endvidere oplyses om, at forældremyndighedens indehaver, værgen, barnet, advokaten og eventuel anden bisidder har ret til at gøre deres synspunkter gældende over for udvalget, inden afgørelse træffes i sagen.

Meddelelse til forældremyndighedens indehaver sendes ved anbefalet brev og evt. tillige ved almindeligt brev.

For så vidt angår barnet, er det en forudsætning for dets adgang til at udtale sig, at det under hensyn til dets alder og modenhed tjener et formål at indkalde det, og at situationen i øvrigt ikke belaster det i uforsvarlig grad. Ved vurderingen heraf kan det tillægges vægt, om barnet er fyldt 12 år.

Når afgørelse efter §§ 123 og 124 samt efter § 65, stk. 5, er truffet, sendes ved anbefalet brev og evt. tillige ved almindeligt brev snarest meddelelse herom til forældremyndighedens indehaver, advokaten samt evt. anden bisidder med angivelse af de faktiske og retlige forhold, der ligger til grund for afgørelsen.

Ved afgørelse efter § 65, stk. 5, sendes også meddelse herom til plejeforældrene.

Meddelelsen skal således indeholde en beskrivelse af de omstændigheder, der har begrundet afgørelsen samt en gengivelse af de bestemmelser i bistandsloven, der har fundet anvendelse.

Derudover skal orienteres om adgangen til at indbringe afgørelsen for den sociale ankestyrelse og om fristen herfor samt om, at advokatbistanden også omfatter sagens indankning for og behandling i den sociale ankestyrelse.

12. Hvis en hjælpeforanstaltning uden samtykke skal opretholdes i mere end et år, kræves ifølge § 123, stk. 2, en ny afgørelse efter § 123, stk. 1, senest på 1-årsdagen for den førsttrufne endelige afgørelse. Ved sagens fornyede behandling i det sociale udvalg medvirker således byretsdommeren og den pædagogisk-psykologiske konsulent.

Formålet med denne tidsbegrænsning af afgørelsen er at sikre, at foranstaltningen ophører, når dens formål er nået, f.eks. fordi der er konstateret en stabilisering af forældrenes eller børnenes forhold. I øvrigt gælder også inden for eet års fristen, at foranstaltningen skal ophøre, hvis socialforvaltningen konstaterer, at forudsætningerne herfor ikke længere er til stede.

I tilfælde, hvor barnets anbringelse uden for hjemmet skyldes en kronisk tilstand hos forældrene eller barnet, vil udvalgets behandling af sagen kunne få karakter af en efterretningssag. Det er således ikke hensigten, at forældrene nødvendigvis skal indkaldes til møde i udvalget. Udvalget kan f.eks. på baggrund af aktuelle erklæringer fra særligt sagkyndige - herunder speciallæger - vurdere, om grundlaget for en tidligere afgørelse fortsat er til stede.

Reglen om revision af sagerne efter 1 år finder også anvendelse, for så vidt angår afgørelser, der er truffet før 1. juni 1982. Disse skal revideres senest 1 år efter lovens ikrafttræden.

13. Med virkning fra 1. juni 1982 er indført en begrænsning af det sociale udvalgs kompetence med hensyn til afgørelser efter § 124.

Efter denne bestemmelse kan det sociale udvalg i visse tilfælde nægte hjemtagelse af et barn, der er anbragt uden for hjemmet uden medvirken af det sociale udvalg, såfremt hjemtagelsen ville stride mod barnets tarv. Da der i sådanne tilfælde kan være tale om at gribe ind i udøvelse af forældremyndigheden, kan der imidlertid foreligge modstrid mellem på den ene side domstolenes og statsamternes kompetence i henhold til retsplejeloven, ægteskabsloven og myndighedsloven og på den anden side det sociale udvalgs kompetence i henhold til bistandsloven.

Til imødegåelse heraf er det i § 124, stk. 2, bestemt, at det sociale udvalg i tilfælde hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet er anbragt hos den anden af forældrene, kun kan nægte FORÆLDREMYNDIGHEDENS INDEHAVER at hjemtage barnet, såfremt DEN ANDEN AF FORæLDRENE har anlagt retssag eller indgivet begæring til statsamtmanden (i København overpræsidenten) om at få tillagt forældremyndigheden, og alene indtil der træffes afgørelse om forældremyndigheden, eller sagen herom frafaldes.

Der er i disse tilfælde reelt tale om tvist mellem forældrene om forældremyndigheden, og den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, har mulighed for at rejse sag efter ægteskabsloven eller myndighedsloven for domstolene, i særlige tilfælde ved statsamtet, og få rettens eller statsamtets afgørelse for, om der er grundlag for at overføre forældremyndigheden. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, bør henvises til at rejse en sådan sag.

Hvis retten eller statsamtet ikke finder grundlag for at overføre forældremyndigheden til den af forældrene, som barnet opholder sig hos, er der ikke adgang til at nægte, at forældremyndighedens indehaver hjemtager barnet.

Når udvalget har mulighed for at nægte hjemtagelse, så længe der verserer en forældremyndighedssag, skyldes det, at det kan være i strid med barnets tarv at flytte det, før retten eller statsamtet har taget stilling til forældremyndighedsspørgsmålet, eller sagen frafaldes.

I øvrigt er barnet sikret mod indgreb fra forældremyndighedsindehaverens side gennem reglen i retsplejelovens § 536, hvorefter gennemførelse af forældremyndigheden ikke kan ske, dersom barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. Fogeden kan tilkalde en repræsentant for det sociale udvalg til at varetage barnets tarv.

14. Som nævnt under pkt. 9 skal beslutninger efter §§ 123 og 124 træffes i et MØDE i det sociale udvalg. Når det sociale udvalg IKKE kan holde møde, kan foranstaltninger, som af hensyn til barnets velfærd ikke kan opsættes, iværksættes foreløbigt af formanden eller i dennes forfald af næstformanden, jfr. § 127, stk. 1.

Den foreløbige afgørelse skal efter § 127, stk. 2, 1. pkt., inden 7 dage forelægges det sociale udvalg i et møde med henblik på vurdering af, om det har været nødvendigt at gribe ind med en foreløbig foranstaltning. Dette gælder, selv om barnet i mellemtiden er hjemgivet. Udvalget med deltagelse af dommeren og den psykologisk-pædagogiske konsulent skal således vurdere, hvorvidt de oplysninger, som FORELÅ da formanden eller næstformanden traf den foreløbige afgørelse, I SIG SELV UDGJORDE et tilstrækkeligt grundlag for afgørelsen. Godkendelsen kræver, at mindst 2/3 af udvalgets medlemmer stemmer herfor.

Der er således ikke tale om, at udvalget allerede på dette tidspunkt skal vurdere, hvorvidt der skønnes grundlag for at træffe ENDELIG afgørelse om barnets anbringelse uden for hjemmet.

Hvis udvalget kan godkende, at der var grundlag for at træffe en foreløbig afgørelse, er der i henhold til § 127, stk. 2, 2. pkt., fra denne godkendelse at regne 1 måned til at oplyse sagen bedst muligt med henblik på tilvejebringelse af grundlaget for den endelige afgørelse.

Der skal således anlægges en klar sondring mellem det materiale, der er tilstrækkeligt til at begrunde en foreløbig afgørelse, og det mere detaljerede, gennemarbejdede materiale, der skal danne grundlag for den endelige afgørelse.

Inden 24 timer efter at den foreløbige afgørelse er iværksat, skal forældremyndighedens indehavere have meddelelse herom med udførlig angivelse af de faktiske og retlige forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Samtidig skal forældrene orienteres om deres ret til at få indsigt i sagens akter efter lov om offentlighed i forvaltningen. Meddelelsen skal endvidere indeholde tilbud om, at forældrene har ret til at møde med en advokat, eller at de af socialforvaltningen kan få stillet en advokat til rådighed med angivelse af, hvilke advokater de kan vælge imellem.

PRØVELSE AF AFGØRELSER OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER M.V.

DEN SOCIALE ANKESTYRELSE

15. Klager over beslutninger om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, der er truffet af det sociale udvalg efter lovens § 123, stk. 1 og 2, og § 124, kan ikke indbringes for amtsankenævnet, men skal rettes DIREKTE til den sociale ankestyrelse. Indbringelse for ankestyrelsen skal ske INDEN 4 UGER efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jfr. lovens § 128, stk. 1. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil, jfr. princippet i § 15, stk. 3.

KLAGEBERETTIGET er, som det er angivet i lovens § 128, stk. 2:

FORÆLDREMYNDIGHEDENS indehaver, den, der FAKTISK UDØVER FORÆLDREMYNDIGHEDEN, samt - såfremt sagen vedrører en person, der ikke står under forældremyndighed - den UNGE eller VÆRGEN, eller PLEJEFORÆLDRE, for så vidt angår beslutninger, hvorefter det sociale udvalg tillader, at barnet flyttes eller hjemtages, jfr. lovens § 65, stk. 5, og § 124.

Plejeforældrenes ankeadgang omfatter kun de tilfælde, hvor der er sket anbringelse uden det sociale udvalgs medvirken.

Det sociale udvalgs beslutning om forbud mod flytning fra en familiepleje, jfr § 65, stk. 5, kan af forældremyndighedens indehaver indbringes for AMTSANKENÆVNET, jfr. § 15, stk. 1.

Adgangen til advokatbistand omfatter også behandlingen af sagen i den sociale ankestyrelse, jfr. § 128, stk. 4.

Sagens indbringelse for den sociale ankestyrelse har IKKE OPSÆTTENDE virkning. Dog kan styrelseschefen - eller den af ankecheferne, som han bemyndiger hertil - under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en beslutning truffet af det sociale udvalg ikke må iværksættes, før ankestyrelsen har truffet sin afgørelse i sagen, jfr. lovens § 128, stk. 3.

Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden 2 måneder efter, at klagen er modtaget. Samtidig med ankestyrelsens afgørelse skal ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange sagen forelagt for domstolene og om fristen herfor, jfr. § 11 i lov nr. 605 af 20. december 1972 om den sociale ankestyrelse samt pkt. 16.

Foreløbige afgørelser kan IKKE indbringes for ankestyrelsen. Derimod kan styrelseschefen eller den af ankecheferne, som han bemyndiger hertil, give det sociale udvalg PÅLÆG om at iværksætte foreløbige foranstaltninger, jfr. § 127, stk. 3, og pkt. 14.

Om de sociale udvalgs pligt til at foretage INDBERETNING til den sociale ankestyrelse i tilfælde, hvor de tilforordnedes synspunkter afviger fra udvalgsmedlemmernes, henvises til pkt. 11.

Om den sociale ankestyrelses beføjelse til efter lovens § 35, 2. pkt., at træffe afgørelse om hjælpeforanstaltninger i tilfælde, hvor det sociale udvalg ikke foretager fornødne undersøgelser eller undlader at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger, henvises til pkt. 33 i cirkulære om rådgivning og tilsyn efter bistandsloven.

DOMSTOLENE

16. Den sociale ankestyrelses afgørelser kan IKKE indbringes for ANDEN ADMINISTRATIV MYNDIGHED, jfr. § 1, stk. 2, i lov nr. 605 af 20. december 1972.

Ankestyrelsens afgørelser vedrørende lovens § 123, stk. 1 og 2, § 124 og § 65, stk. 5, kan ved henvendelse til ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for LANDSRETTEN, jfr. § 129, stk. 1. Adgangen til prøvelse ved landsretten gælder også i de tilfælde, hvor ankestyrelsen i medfør af lovens § 35, 2. pkt., har truffet beslutning om foranstaltninger efter de nævnte bestemmelser på grund af, at det sociale udvalg har undladt at iværksætte påkrævede hjælpeforanstaltninger, jfr. pkt. 15.

Landsrettens afgørelse kan kun indbringes for HØJESTERET, når justitsministeriet undtagelsesvis tillader det. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 1 år og inden 6 måneder efter afgørelsen, jfr. § 131.

Under en sags behandling ved domstolene beskikkes der en advokat for forældremyndighedens indehaver i medfør af retsplejelovens kap. 43 a.

II. ADOPTION UDEN SAMTYKKE

17. Hovedformålet med hjælpeforanstaltninger for børn og unge efter bistandsloven er hvadenten bistanden ydes til barnet eller den unge i eget hjem eller i form af anbringelse uden for hjemmet - at ændre de forhold, der har givet anledning til bistandens iværksættelse, på en sådan måde, at barnet eller den unge så vidt gørligt får mulighed for fortsat at leve i og udvikle sig i sit hidtidige miljø.

Ved anbringelse uden for hjemmet vil opnåelsen af det fremhævede formål som regel forudsætte både bistand til hjemmet og til barnet eller den unge, idet der under alle omstændigheder må opretholdes kontakt med hjemmet. Der kan i denne forbindelse henvises til bistandslovens § 66, stk. 3, og § 67.

Efter de nævnte bestemmelser skal det sociale udvalg føre tilsyn med barnets forhold under dets ophold i familiepleje eller på institution eller lignende samt træffe bestemmelse om ændret anbringelsessted, uddannelse, behandling m.v., så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver.

Endvidere skal udvalget, medmindre hensynet til barnets velfærd i det enkelte tilfælde taler derimod, i samarbejde med plejehjemmet eller institutionen sørge for, at forbindelsen mellem barnet og dets hjem holdes ved lige, samt søge at skabe mulighed for barnets tilbagevenden til hjemmet.

Såfremt det viser sig, at det ikke gennem den iværksatte bistand er muligt at ændre de forhold, der har givet anledning til anbringelsen, herunder forholdene i barnets eller den unges hjem, eller der har været tale om manglende kontakt mellem barnet og dets hjem, må anbringelsen opretholdes. I denne situation vil der dog kunne blive tale om at søge gennemført en adoption i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 279 af 7. juni 1972 om adoption med senere ændringer.

ADOPTIONSREGLERNE

18. Ved adoptionsloven af 7. juni 1972 blev der åbnet adgang til, at adoptionsbevilling i særlige tilfælde kan meddeles, såfremt hensynet til barnets TARV AFGØRENDE tilsiger dette, selv om der ikke kan opnås samtykke hertil fra forældrene.

Der gælder herefter følgende regler på dette område:

HOVEDREGLEN er, at adoption af en person UNDER 18 ÅR kræver SAMTYKKE fra forældrene eller værgen, jfr. lovens § 7.

UNDTAGELSE herfra kan gøres i følgende tilfælde:

Efter lovens § 9, STK. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles af overøvrigheden, uanset at samtykke efter § 7 ikke kan opnås. Det er en betingelse, at hensynet til barnets TARV AFGØRENDE tilsiger dette. Er barnet anbragt uden for hjemmet med bistand fra det sociale udvalg, kræves samtykke fra den sociale ankestyrelse.

Efter lovens § 10 kan overøvrigheden endvidere på begæring af den sociale ankestyrelse meddele tilladelse til, at et barn, der er anbragt uden for hjemmet med bistand fra det sociale udvalg SENERE bortadopteres, selv om samtykke efter § 7 ikke kan opnås.

Tilladelse kan kun meddeles under de i § 9, stk. 2, nævnte betingelser.

19. Af de nævnte bestemmelser i adoptionsloven følger, at de sociale udvalg i det enkelte tilfælde, hvor det må anses for udelukket, at et barn kan vende tilbage til det hjemlige miljø, jfr. pkt. 17, må overveje de muligheder for adoption, som bestemmelserne giver adgang til. Det må herunder også undersøges, om barnets tilbagevenden til dets oprindelige miljø, bl.a. som følge af svigtende kontakt, vil stride afgørende imod barnets tarv.

DE SOCIALE UDVALGS MEDVIRKEN VED ADMINISTRATIONEN AF

ADOPTIONSREGLERNE

20. Bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 2, vil navnlig kunne få betydning for børn, der gennem længere tid af det sociale udvalg har været anbragt i familiepleje, og hvor forældrene har undladt at opretholde en rimelig kontakt med barnet.

Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse i situationer, hvor der har været kontakt mellem forældrene og barnet, men hvor denne må skønnes at have været til skade for barnet.

Det skal understreges, at udvalget må drage omsorg for, at mulighederne for at gennemføre en adoption i medfør af bestemmelsen ikke anvendes som en trussel mod forældrene med henblik på at søge en kontakt etableret med barnet, idet en kontakt under sådanne forhold ikke kan forventes at ville være til gavn for barnet.

Finder udvalget efter en nøje undersøgelse og vurdering, at betingelserne for anvendelse af bestemmelsen foreligger, herunder at det er plejeforældrenes alvorligt mente ønske at adoptere barnet, sendes sagens akter med en redegørelse for barnets forhold under anbringelsen og med en udførlig begrundelse for, at adoption mod forældrenes eller værgens ønske anbefales meddelt, til den sociale ankestyrelse.

Beslutning om anbefaling af anvendelse af adoptionslovens § 9, stk. 2, skal træffes i overensstemmelse med de i bistandslovens §§ 125 og 126 fastsatte regler.

21. Bestemmelsen i adoptionslovens § 10 tager særlig sigte på institutionsanbragte børn, for hvem det har vist sig umuligt at opretholde den kontakt mellem barnet og dets forældre, der er forudsat i bistandslovens § 67. Det vil i sådanne tilfælde dreje sig om børn, der har opholdt sig på vedkommende institution gennem længere tid, og det er med bestemmelsen søgt at sikre, at familier, der ønsker at adoptere barnet, får en rimelig sikkerhed for, at de, hvis en passende observationstid i hjemmet er forløbet godt, vil have mulighed for at adoptere barnet. Bestemmelsen giver således adgang til, at der på forhånd kan opnås afgørelse af spørgsmålet om tilsidesættelse af forældrenes eller værgens vægring ved at give samtykke til adoption.

Er tilladelse efter den nævnte bestemmelse meddelt, skal forældrene ikke på ny spørges, når adoption til sin tid søges gennemført. Det sociale udvalg må i øvrigt i disse tilfælde, hvor hensynet til barnets tarv afgørende tilsiger, at der senere meddeles adoptionsbevilling, selv om samtykke i henhold til adoptionslovens § 7 ikke kan opnås, forholde sig på samme måde som ovenfor anført ved anvendelsen af adoptionslovens § 9, stk. 2.

22. For at sikre, at mulighederne for adoption anvendes i alle tilfælde, hvor dette skønnes rimeligt begrundet - navnlig som følge af svigtende kontakt mellem forældrene og barnet - skal man henstille, at de sociale udvalg til stadighed er opmærksomme på sådanne tilfælde med henblik på vurdering af, om der skønnes grundlag for at søge en adoption fremmet.

23. Der henvises i øvrigt til justitsministeriets adoptionsbekendtgørelse af 24. marts 1976 og til justitsministeriets cirkulære af samme dato om adoption med senere ændringer.

Underskrift 1

SOCIALMINISTERIET, DEN 21. MAJ 1982 BENT ROLD ANDERSEN /Birthe Frederiksen

Versioner

1. 1982-07-30 · til 1993-01-26