Gelex

Cirkulære om normalcivilforsvarsvedtægt (Til samtlige kommunalbestyrelser og tilsynsråd)

OphævetVersion 1982-07-30fra 1982-07-30 til 2004-07-14
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/87@1982-07-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1
  3. KAPITEL 1 DET KOMMUNALE CIVILFORSVARS ORGANISATION
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 1.
    4. § 2.
    5. § 3.
  4. KAPITEL 2 OPGAVER
    1. § 3.
    2. § 4.
    3. § 5.
    4. § 6.
    5. § 7.
    6. § 8.
    7. § 9.
    8. § 4.
    9. § 5.
  5. KAPITEL 3 ALMINDELIGE REGLER OM NEDSÆTTELSE AF KOMMISSIONEN OG OM DENS
    1. § 10.
    2. § 11.
    3. § 12.
    4. § 13.
    5. § 6.
    6. § 7.
    7. § 8.
    8. § 9.
    9. § 10.
    10. § 11.
  6. KAPITEL 4 BUDGET OG BEVILLINGER (* 1)
    1. § 14.
    2. § 12.
    3. § 13.
  7. KAPITEL 5 IKRAFTTRÆDELSE OG ÆNDRINGER
    1. § 15.
    2. § 14.
    3. § 15.
  8. KAPITEL 6 UDGIFTSFORDELING
    1. § 16.
  9. KAPITEL 7 ÆNDRINGER OG OPHÆVELSE
    1. § 17.
    2. § 18.
    3. § 19.
    4. § 20.
    5. § 21.
  10. KAPITEL 8 IKRAFTTRÆDELSE
    1. § 22.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Efter § 16, stk. 1, i civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981) hører kommunens civilforsvar under kommunalbestyrelsen. I de kommuner, hvis civilforsvar er samordnet efter lovens §§ 23 eller 24, hører civilforsvaret dog under en fælles civilforsvarskommission.

Efter civilforsvarslovens § 21 skal der udfærdiges en vedtægt for det kommunale civilforsvars virksomhed og organisation. Vedtægten skal udfærdiges af kommunalbestyrelsen. Hvor flere kommunalbestyrelser har vedtaget at samordne deres civilforsvar efter lovens § 23, skal vedtægten udfærdiges eller tiltrædes af de i samordningen deltagende kommunalbestyrelser.

Vedtægten for samordningen af det storkøbenhavnske civilforsvar, jfr. civilforsvarslovens § 24, skal udfærdiges af den fælles civilforsvarskommission for området.

En civilforsvarsvedtægt skal godkendes af indenrigsministeriet og være offentligt tilgængelig, jfr. civilforsvarslovens § 21.

CIVILFORSVARSVEDTÆGT FOR EN KOMMUNE

Indenrigsministeriet har udarbejdet en vejledende normalcivilforsvarsvedtægt, der er optrykt som bilag 1 til dette cirkulære. Normalvedtægten er anvendelig, hvor det kommunale civilforsvar kun har en kommune som sit område.

Normalvedtægtens kapitler 1 og 2 vedrører det kommunale civilforsvars organisation og opgaver. Kapitlerne 3 og 4, der kun skal anvendes af kommuner, der har nedsat en civilforsvars- eller beredskabskommission, indeholder regler om nedsættelse af kommissionen og om dennes virksomhed samt om budget og bevillinger. Kapitel 5 indeholder ikrafttrædelses- og ændringsbestemmelser og er ligesom kapitlerne 1 og 2 anvendelige, uanset om kommunen har nedsat en kommission eller ej.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til de enkelte bestemmelser i normalvedtægten.

CIVILFORSVARSVEDTÆGT FOR SAMORDNINGER

Efter civilforsvarslovens § 23 kan to eller flere kommunalbestyrelser vedtage at samordne deres civilforsvar. En sådan samordning indebærer, at ledelsen af civilforsvaret i de deltagende kommuner overgår til en fælles civilforsvarskommission, som de pågældende kommunalbestyrelser er repræsenteret i. Da kommunalbestyrelserne dermed afgiver kompetence og ansvar til den fælles civilforsvarskommission, skal samordningen godkendes af tilsynsrådet, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Samordningen skal efterfølgende godkendes af indenrigsministeriet, jfr. civilforsvarslovens § 23, stk. 2. Ministeriets godkendelse vedrører navnlig samordningens civilforsvarsmæssige hensigtsmæssighed, men omfatter også spørgsmål af styrelsesretlig karakter, der måtte blive forelagt for ministeriet af tilsynsrådet.

Som grundlag for samordningen skal der udarbejdes en fælles civilforsvarsvedtægt af de deltagende kommunalbestyrelser. Indenrigsministeriet har udarbejdet den som bilag 2 optrykte vejledende normalvedtægt for et samordnet kommunalt civilforsvar.

Normalvedtægtens kapitel 1 afgrænser vedtægtens område. Kapitel 2 indeholder almindelige regler om nedsættelse af en fælles civilforsvarskommission og om dennes virksomhed. Kapitlerne 3 og 4 indeholder bestemmelser om opgaver og administration, medens kapitel 5 vedrører budget, regnskab og revision. Kapitlerne 6 og 7 vedrører henholdsvis udgiftsfordeling og bestemmelser om ændring og ophævelse af fællesskabet. Endelig indeholder kapitel 8 ikrafttrædelsesbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til de enkelte bestemmelser i normalvedtægten.

En samordning af kommunernes civilforsvar efter civilforsvarslovens § 23 indebærer, at der ikke kan oprettes beredskabskommission, jfr. lovens § 16, stk. 4. Der kan således ikke indføres en formaliseret fælles ledelse af civilforsvar og brandvæsen, men der er intet til hinder for et praktisk samarbejde mellem civilforsvar og brandvæsen i en eller flere af de kommuner, der deltager i den civilforsvarsmæssige samordning.

Er der ved tidligere indgåede aftaler etableret fællesordninger, der indebærer indskrænkning i de deltagende kommunalbestyrelsers kompetence, må sådanne aftaler forelægges for tilsynsrådet og indenrigsministeriet, såfremt de ønskes opretholdt. Tvivlsspørgsmål om foreliggende aftalers styrelsesretlige betydning forudsættes forelagt for tilsynsrådet.

SAMARBEJDE UDEN HJEMMEL I VEDTÆGTER

En kommunalbestyrelse kan uden at indhente godkendelse hertil indgå aftaler om praktisk samarbejde på det civilforsvarsmæssige område med andre kommuners civilforsvar, såfremt samarbejdet ikke indebærer nogen begrænsning i kommunalbestyrelsens kompetence og ansvar. Under samme forudsætning kan en fælles civilforsvarskommission for flere kommuner indgå aftaler med andre kommuner om praktisk samarbejde.

Som eksempler på aftaler om praktisk samarbejde, der ikke kræver godkendelse, kan nævnes - aftaler om fælles depoter, øvelsesanlæg og andre faciliteter, - aftaler om fælles uddannelse, - aftaler om bistand i katastrofetilfælde, - aftaler om samarbejde med brandvæsenet.

Der kan ikke ansættes en fælles civilforsvarsleder for flere kommuner, medmindre der er etableret en egentlig samordning efter civilforsvarslovens § 23.

SAMORDNING AF CIVILFORSVARET I STORKØBENHAVN

Det påhviler civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn, jfr. civilforsvarslovens § 24, at udfærdige en fælles civilforsvarsvedtægt for samordningen, jfr. bilag 2. Vedtægten skal tiltrædes af de deltagende kommuner og indsendes til indenrigsministeriets godkendelse. Denne godkendelse omfatter dels samordningen som sådan, dels vedtægtens styrelsesretlige og civilforsvarsmæssige indhold.

GODKENDELSE AF VEDTÆGTER OG SAMORDNINGER

Kommunalbestyrelser, der ikke deltager i en samordning med andre kommuners civilforsvar, anmodes om inden 1. januar 1983 at indsende den af kommunalbestyrelsen vedtagne civilforsvarsvedtægt til civilforsvarsstyrelsen, hvorfra den vil blive videresendt til indenrigsministeriet.

Fællesvedtægten for det samordnede civilforsvars virksomhed og organisation skal godkendes af indenrigsministeriet. Ministeriet forudsætter, at godkendelse af samordning og vedtægt finder sted under et, således at tilsynsrådet som grundlag for sin behandling af samordningsspørgsmålet får forelagt den af kommunalbestyrelserne tiltrådte fælles civilforsvarsvedtægt.

Fællesvedtægten for to eller flere kommuner bedes inden 1. januar 1983 indsendt til vedkommende tilsynsråd, hvorfra de videresendes til indenrigsministeret gennem civilforsvarsstyrelsen.

Fællesvedtægten for Storkøbenhavns civilforsvar bedes inden 1. januar 1983 indsendt til civilforsvarstyrelsen, hvorfra den vil blive videresendt til indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet henstiller, at det ved fremsendelsen af vedtægterne oplyses, hvilke bestemmelser i disse der adskiller sig fra de vejledende normalvedtægter.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER I NORMALCIVILFORSVARSVEDTÆGTEN (BILAG 1)

TIL KAPITEL 1

DET KOMMUNALE CIVILFORSVARS ORGANISATION

I henhold til civilforsvarslovens § 16, stk. 2, kan indenrigsministeren bestemme, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte en civilforsvarskommission. En civilforsvarskommission kan dog også nedsættes ved kommunalbestyrelsens beslutning. Kommunalbestyrelsen i de kommuner, der tidligere helt eller delvist var udpeget som civilforsvarsområder, skal nedsætte en civilforsvarskommission, jfr. civilforsvarslovens § 46, stk. 5.

Efter civilforsvarslovens § 16, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at civilforsvarskommissionen sammenlægges med brandkommissionen til en beredskabskommission. Civilforsvarsstyrelsen skal underrettes herom, jfr. § 16, stk. 7.

I kommuner, hvor der ikke er nedsat en civilforsvarskommission eller beredskabskommission, må den umiddelbare forvaltning af det kommunale civilforsvar henlægges til et stående udvalg. I normalstyrelsesvedtægten for kommunerne er civilforsvarsopgaverne placeret i udvalget for teknik og miljø.

TIL § 1

Civilforsvarslovens § 16, stk. 1, bestemmer, at det kommunale civilforsvar hører under kommunalbestyrelsen. Dermed er civilforsvars- og beredskabskommissionens kompetence ligesom de stående udvalgs kompetence afledt fra kommunalbestyrelsen, og kommissionen har i styrelsesmæssig henseende stort set samme status som et stående udvalg.

TIL § 2

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til civilforsvarslovens § 22, stk. 1, der bestemmer, at det er borgmesteren og på hans vegne civilforsvarslederen, der leder civilforsvarsindsatsen i kommunen.

Tilsyn med indretning og klargøring af sikringsrum og øvrige private beskyttelsesrum samt supplerende offentlige beskyttelsesrum varetages af den kommunale bygningsmyndighed. Reglerne herom findes i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981.

TIL KAPITEL 2

OPGAVER

TIL § 3

Det er efter civilforsvarslovens § 17 obligatorisk for alle kommunalbestyrelser at udarbejde en plan for kommunens civilforsvars organisation og omfang. Planen skal godkendes af indenrigsministeren. Der skal tillige udarbejdes en beredskabsplan, som viser de foranstaltninger, der skal iværksættes for at klargøre kommunens civilforsvar til indsats m.m. Indenrigsministeriet vil udsende en bekendtgørelse om planer for det kommunale civilforsvar.

Med hensyn til kommunens planlægning af det kommunale civilforsvars ydelse af bistand i fredstidskatastrofetilfælde m.v. henvises til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 21. maj 1982 om civilforsvarets katastrofebistand.

Indenrigsministeriet kan i medfør af civilforsvarslovens § 28 fastsætte regler om boligværn. De gældende regler foreligger i indenrigs- og boligministeriets bekendtgørelse nr. 365 af 24. august 1951 om karreeværn (nu boligværn). Efter disse regler etableres boligværn på grundlag af en af kommunalbestyrelsen udarbejdet plan, hvori det fastsættes, i hvilke områder der skal etableres boligværn. Der vil senere blive udsendt ajourførte regler om boligværn.

TIL § 4

Etablering af bedriftværn påhviler visse offentlige og private virksomheder, jfr. civilforsvarslovens § 27.

Kommunens tilsynspligt fremgår af civilforsvarslovens § 19, stk. 2.

Af indenrigsministeriets bekendtgørelse om bedriftværn fremgår det, hvilke beføjelser der er tillagt kommunalbestyrelsen. Det drejer sig blandt andet om godkendelse af bedriftværnsplaner, meddelelse af pålæg om oprettelse af bedriftværn og af dispensation fra kravet herom.

TIL § 5

De nærmere undervisningsbestemmelser udarbejdes af civilforsvarsstyrelsen.

TIL § 6

Ifølge civilforsvarslovens § 19, stk. 1, skal kommunalbestyrelserne som hidtil varetage drift og vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum, lokale kommandocentraler og øvelsesanlæg.

Reglerne herom findes i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981. Loven omfatter indretning af sikringsrum, offentlige beskyttelsesrum, kommandocentraler og murgennembrydninger i nybygninger og i bestående bygninger.

TIL § 7

Med hensyn til bygge- og anlægsarbejders forberedelse og udførelse kan der anbefales samme arbejdsdeling, som i øvrigt gælder i kommunen. Der henvises herom til indenrigsministeriets cirkulære nr. 62 af 27. april 1981 om ny normalstyrelsesvedtægt for kommuner.

TIL § 8

Regler om statsmateriel, der indgår i kommunens civilforsvar, fremgår af civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse af 21. april 1970 vedrørende civilforsvarskommissionernes ansvar for statsligt materiel og personlig udrustning, der befinder sig i kommissionernes varetægt. Disse regler er fortsat gældende for alt statsligt civilforsvarsmateriel og -udrustning, der befinder sig i kommunernes varetægt.

TIL § 9

I henhold til den kommunale styrelseslovs § 18, stk. 3, varetager økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens personaleforhold. Økonomiudvalget skal dog forhandle med et stående udvalg - og med kommissionen - i fornødent omfang inden iværksættelsen af foranstaltninger af væsentlig betydning for det pågældende udvalg, herunder i mere væsentlige personalesager. Kommissionen må derfor have lejlighed til at udtale sig om ansættelse og afskedigelse af civilforsvarslederen og eventuelt andet ledende personale.

TIL KAPITEL 3

ALMINDELIGE REGLER OM NEDSÆTTELSE AF KOMMISSIONEN OG OM DENS VIRKSOMHED M.V.

Kapitlet medtages kun i vedtægten, hvis kommunalbestyrelsen har nedsat en civilforsvarskommission eller en beredskabskommission.

I kommuner, hvor den umiddelbare forvaltning af det kommunale civilforsvar varetages af et stående udvalg, gælder de almindelige regler om nedsættelse af udvalg og disses virksomhed m.v.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at det stående udvalg i henhold til § 20, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse kan tilkalde andre personer til at overvære udvalgets forhandlinger om konkrete civilforsvarssager, når det er ønskeligt af hensyn til de pågældende sagers oplysning.

I henhold til denne bestemmelse kan udvalget tillade, at møderne overværes af den samme personkreds - politimester og repræsentanter for de frivillige civilforsvarsorganisationer -, som ellers er repræsenteret i civilforsvarskommissionen.

TIL § 10

Kommissionens sammensætning er i overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 3, i civilforsvarsloven. Efter denne bestemmelse vælges 2 medlemmer af kommissionen af sådanne frivillige organisationer, med hvilke indenrigsministeren i henhold til lovens § 5 har truffet aftale om, at der overdrages dem civilforsvarsmæssige opgaver. Sådan aftale er indgået med Civilforsvars-Forbundet/ Danske Kvinders Beredskab, hvortil spørgsmål om udpegningen af de pågældende medlemmer rettes (adresse: Store Regnegade 12, 1110 København K, telefon 01-12 04 33).

Efter civilforsvarslovens § 16, stk. 4, har beredskabskommissionen samme sammensætning som civilforsvarskommissionen. De 2 medlemmer udpeget af Civilforsvars-Forbundet/ Danske Kvinders Beredskab har ikke stemmeret i sager vedrørende brandvæsenet.

TIL § 11

Bestemmelsen fastslår, at civilforsvarskommissionen i lighed med de stående udvalg hører under kommunalbestyrelsen.

TIL § 12

At § 20, stk. 1-3 og stk. 5, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på kommissionen, indebærer blandt andet, at kommissionen udøver sin virksomhed i møder, og at den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, samt at beslutninger træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme dog udslaget, jfr. civilforsvarslovens § 16, stk. 6.

Bestemmelsen indeholder endvidere hjemmel til, at civilforsvarslederen kan få tilladelse til at overvære kommissionens møder, idet den kommunale styrelseslovs § 20, stk. 3, giver de stående udvalg adgang til at tillade, at kommunalt ansatte overværer udvalgsmøder med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. Civilforsvarslederens stilling i relation til civilforsvarskommissionen/ beredskabskommissionen er således den samme som brandinspektørens til brandkommissionen/ beredskabskommissionen.

Reglen i stk. 2 er i overensstemmelse med § 20, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, hvorefter de stående udvalg selv fastsætter deres forretningsorden.

TIL § 13

Efter bestemmelsens 3. og 4. punktum kan et kommissionsmedlem ved sager, der af kommissionen skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne gøres bekendt med indholdet af beslutningsprotokollen vedrørende det punkt, der angår medlemmets afvigende mening.

Denne regel omfatter kun de formentlig ret få tilfælde, hvor kommissionen direkte fremsender sager til andre end kommunalbestyrelsen. Hvis sagen tillige skal behandles af kommunalbestyrelsen, kan et kommissionsmedlem også få sin afvigende mening medsendt ved fremsendelse af kommissionens indstilling til kommunalbestyrelsen. Såfremt den afvigende mening efter kommunalbestyrelsens behandling ønskes medsendt til anden myndighed, skal ønske herom fremsættes i kommunalbestyrelsen af et medlem af denne med forlangende om, at den afvigende mening tilføres kommunalbestyrelsens beslutningsprotokol, jfr. den kommunale styrelseslovs § 13.

TIL KAPITEL 4

BUDGET OG BEVILLINGER

Kapitlet medtages kun i vedtægten, hvis kommunalbestyrelsen har nedsat en civilforsvarskommission eller en beredskabskommission.

I andre tilfælde indgår budgettet for det kommunale civilforsvar i det pågældende stående udvalgs budgetbidrag efter den kommunale styrelseslovgivnings regler.

TIL § 14

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 21, stk. 2, i den kommunale styrelseslov.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til § 9 i normalstyrelsesvedtægten for kommuner.

TIL KAPITEL 5

IKRAFTTRÆDELSE OG ÆNDRINGER

TIL § 15

Fremgangsmåden ved vedtægternes tilblivelse svarer til, hvad der gælder for kommunernes styrelsesvedtægter.

Såfremt kommunalbestyrelsen på et senere tidspunkt gennemfører mindre ændringer af vedtægten, skal den hidtidige vedtægt ikke ophæves, men kommunalbestyrelsen bør i så fald foretage en tilføjelse om, hvilke paragraffer der er ændret, og hvornår disse ændringer er vedtaget af kommunalbestyrelsen samt godkendt af indenrigsministeriet. Et forslag til en sådan tilføjelse er anført sidst i vedtægten.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER I FÆLLES CIVILFORSVARSVEDTÆGTEN (BILAG 2)

TIL KAPITEL 1

VEDTÆGTENS OMRÅDE

TIL §§ 1 og 2

Ved etablering af et fælles civilforsvar under een ledelse, den fælles civilforsvarskommission, til opfyldelse af to eller flere kommuners forpligtelser efter civilforsvarsloven oprettes der et kommunalt fællesskab, som medfører indskrænkninger i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser.

I kommuner, der indgår i et fællesskab om et samordnet civilforsvar, kan der ikke nedsættes en beredskabskommission.

TIL § 3

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at det er formanden for den fælles civilforsvarskommission, der - på tilsvarende måde som borgmesteren ifølge normalcivilforsvarsvedtægten - leder det personel, der indsættes til løsning af civilforsvarsmæssige opgaver.

Tilsyn med indretning og klargøring af sikringsrum og øvrige private beskyttelsesrum samt supplerende offentlige beskyttelsesrum varetages af den kommunale bygningsmyndighed. Reglerne herom findes i lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981.

TIL KAPITEL 2

ALMINDELIGE REGLER OM NEDSÆTTELSE AF KOMMISSIONEN OG OM DENS VIRKSOMHED

TIL § 4

Da borgmesteren i en kommune med civilforsvarskommission er født formand for denne, vil det være et vilkår for godkendelse af en fælles civilforsvarsvedtægt, at borgmestrene fra de deltagende kommuner er medlemmer af den fælles civilforsvarskommission. Derudover kan de enkelte kommunalbestyrelser udpege et eller flere medlemmer, der skal være medlem af kommunalbestyrelsen. Det samlede antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, der udpeges til medlem af den fælles civilforsvarskommission, kan afpasses f. eks. i forhold til de deltagende kommuners forpligtelse efter civilforsvarslovens § 18, stk. 1 og 2.

Kommissionen vælger selv sin formand blandt de borgmestre, der er medlemmer. Såfremt en eller flere af kommunerne i fællesskabet er forpligtet til at oprette en udvidet hjælpetjeneste i medfør af civilforsvarslovens § 18, stk. 2, kan det anbefales at vælge borgmesteren i en sådan kommune til formand.

Der kan endvidere optages en bestemmelse om, at en eller flere af de øvrige borgmestre udpeges som (1. og 2.) næstformand.

Såfremt de deltagende kommuner i det samordnede civilforsvar er beliggende i to eller flere politikredse, skal den politimester, som indenrigsministeriet i henhold til civilforsvarslovens § 15, stk. 2, udpeger til at varetage de politimæssige civilforsvarsopgaver, være medlem af den fælles civilforsvarskommission. Kommunalbestyrelserne kan i forbindelse med vedtægtens indsendelse til godkendelse indstille til indenrigsministeriet, hvilken politimester der skal indtræde i kommissionen.

Om de 2 medlemmer, der skal udpeges af Civilforsvars-Forbundet/ Danske Kvinders Beredskab, henvises til bemærkningerne til § 10 i normalcivilforsvarsvedtægten. Disse medlemmer udpeges efter bestemmelser fastsat af Civilforsvars-Forbundet/ Danske Kvinders Beredskab.

Sammensætningen af Storkøbenhavns civilforsvarskommission fremgår af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 20. april 1982.

TIL § 5

Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i normalcivilforsvarsvedtægtens §§ 12 og 13. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

TIL KAPITEL 3

OPGAVER

Bestemmelserne i dette kapitel svarer til bestemmelserne om civilforsvarskommissionens/ beredskabskommissionens/ det stående udvalgs opgaver i kapitel 2 i normalcivilforsvarsvedtægten.

Den fælles civilforsvarskommission udøver de funktioner, der i det ikke-samordnede kommunale civilforsvar varetages af henholdsvis kommunalbestyrelsen og civilforsvarskommissionen/ beredskabskommissionen/ det stående udvalg.

TIL KAPITEL 4

ADMINISTRATION

TIL § 12

Bestemmelsen præciserer, at den fælles civilforsvarsleder på kommissionsformandens vegne leder det personel, der indsættes til løsning af de fælles civilforsvarsopgaver.

TIL § 13

Der peges på 2 muligheder for sekretariatsbetjening af kommissionen. Enten varetages opgaverne af en af de deltagende kommuner, mest hensigtsmæssigt den kommune, hvor formanden for kommissionen er borgmester, eller kommissionen ansætter selv det fornødne personale.

TIL KAPITEL 5

BUDGET, REGNSKAB OG REVISION

TIL § 14

Under hensyn til, at der ved samordning af flere kommuners civilforsvar gennem nedsættelse af en fælles civilforsvarskommission etableres et egentligt kommunalt fællesskab, finder indenrigsministeriet, at budgetkompetencen bør henlægges til den fælles civilforsvarskommission.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal det fælles civilforsvars budget behandles 2 gange med mindst 6 ugers mellemrum med henblik på mulighed for mellemliggende drøftelse i de enkelte kommunalbestyrelser.

Indenrigsministeriet vil dog være indstillet på at godkende fælles civilforsvarsvedtægter, hvori det bestemmes, at civilforsvarskommissionens budgetforslag skal behandles og eventuelt godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser, inden det endeligt vedtages af kommissionen. Et krav om godkendelse vil indebære, at kommissionen kun kan vedtage et budget, som samtlige de deltagende kommuner kan tilslutte sig. Det bemærkes dog, at de enkelte deltagende kommuner er forpligtede til at medvirke til tilvejebringelse af et budget, der gør det muligt for fællesskabet at opfylde civilforsvarslovens krav til det kommunale civilforsvar.

Af hensyn til den tidsmæssige koordinering af kommissionens budgetprocedure med budgetproceduren i de enkelte kommuner bør der under alle omstændigheder fastsættes bestemte frister for kommissionens og de enkelte kommunalbestyrelsers behandling af budgetforslaget vedrørende det fælles civilforsvar.

Det fastslås i stk. 5, der er ufravigelig, uanset hvilken budgetprocedure der vedtages, at de deltagende kommuner - såfremt kommissionen vedtager yderligere bevillinger, der er nødvendige for, at det fælles civilforsvar kan opfylde sine forpligtelser - er forpligtede til at tilvejebringe de fornødne midler hertil.

TIL § 15

Kommissionens regnskab skal revideres af en af de deltagende kommuners revision i overensstemmelse med reglerne i § 45, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

Om revisionens adgang til at få udleveret oplysninger om regnskabet henvises til bemærkningerne til § 18, stk. 2, i indenrigsministeriets cirkulære om ny normalstyrelsesvedtægt for kommunerne.

Regnskabet med tilhørende revisionsbemærkninger samt kommissionens afgørelser skal sendes til de enkelte kommunalbestyrelser, og regnskabet skal offentliggøres i forbindelse med mindst en af de deltagende kommuners regnskab.

TIL KAPITEL 6

UDGIFTSFORDELING

TIL § 16

Den fælles civilforsvarsvedtægt skal indeholde bestemmelser om fordelingen af udgifterne til det fælles civilforsvar.

Den i vedtægten anførte procentvise fordeling af udgifterne på de deltagende kommuner er et eksempel, der kan fraviges ved fastsættelse af andre principper herfor.

Vedtægten skal endvidere indeholde bestemmelser om, i hvilket forhold de deltagende kommuner er lodtagere i fællesskabet blandt andet af hensyn til den opgørelse af det økonomiske mellemværende mellem de enkelte kommuner, som skal finde sted i forbindelse med en kommunes udtræden af fællesskabet eller en ophævelse af fællesskabet, jfr. vedtægtens §§ 18-20.

Det foreslåede fordelingsprincip kan fraviges eller kombineres med en bestemmelse om, at visse effekter (anlæg og materiel) forlods udtages af en af kommunerne.

Det kan i forbindelse med de enkelte kommunalbestyrelsers tiltrædelse af vedtægterne være hensigtsmæssigt at foretage en opgørelse over det materiel, herunder statsmateriel, køretøjer, anlæg m.v., der af de deltagende kommuner indføres i fællesskabet. En sådan opgørelse kan optages som bilag, der dog ikke er genstand for godkendelse.

TIL KAPITEL 7

ÆNDRINGER, TILLÆG OG OPHÆVELSE

TIL § 17

Ændringer i og tillæg til vedtægten skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og kræver tilsynsrådets og indenrigsministeriets godkendelse. Denne bestemmelse er ufravigelig.

TIL § 18

Bestemmelsen åbner mulighed for, at en kommune kan udtræde af fællesskabet. Varslet bør ikke være kortere end 3 år. Ved udtrædelsen kan kommunen udtage aktiver i overensstemmelse med det forhold, hvori den efter vedtægtens § 16, stk. 2, er lodtager i fællesskabet.

TIL § 19

Bestemmelsen fastslår, at fællesskabet (vedtægten) kan ophæves, når der er enighed herom, eller når tilsynsrådet og indenrigsministeriet godkender det.

TIL § 20

Bestemmelsen, der under alle omstændigheder er gældende, fastslår, at § 60 i den kommunale styrelseslov finder anvendelse ved uenighed om opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem kommunerne.

TIL § 21

Bestemmelsen er under alle omstændigheder gældende. Den er medtaget for at henlede opmærksomheden på, at den/ de udtrædende kommune(r) ved udtrædelsen skal have etableret et eget civilforsvar.

TIL KAPITEL 8

IKRAFTTRÆDELSE

TIL § 22

Fælles civilforsvarsvedtægten skal godkendes af tilsynsrådet og indenrigsministeret. Indenrigsministeriets godkendelse af vedtægten er samtidig en godkendelse af samordningen.

Underskrift 1

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 21. MAJ 1982 HENNING RASMUSSEN /Heide-Jørgensen ----------------------------------------------------------------

BILAG 1

CIVILFORSVARSVEDTÆGT

FOR

----------------------kommune.

KAPITEL 1 DET KOMMUNALE CIVILFORSVARS ORGANISATION

§ 1.

Stk. 1. Kommunens civilforsvar hører under kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Den umiddelbare forvaltning af det kommunale civilforsvar varetages af civilforsvarskommissionen/ beredskabskommissionen/ udvalget for , jfr. dog § 2.

§ 2.

Stk. 1. Civilforsvarslederen leder på borgmesterens vegne det personel, der indsættes til løsning af kommunens civilforsvarsopgaver.

Stk. 2. Den kommunale bygningsmyndighed varetager civilforsvarsopgaver som angivet i loven om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger.

KAPITEL 2 OPGAVER

§ 3.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om planer for det kommunale civilforsvar, herunder 1) plan for kommunens civilforsvars organisation og omfang (civilforsvarsplan), 2) beredskabsplan og 3) plan for opdeling af bebyggelser i boligværn.

§ 4.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om godkendelse af bedriftværnsplaner.

Stk. 2. Kommissionen/ Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om 1) tilladelse til oprettelse af fælles bedriftværn, 2) bestemmelse om oprettelse af bedriftværn og 3) fritagelse for pligten til at oprette bedriftværn.

§ 5.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget drager omsorg for, at følgende personalegrupper i det kommunale civilforsvar uddannes i overensstemmelse med gældende undervisningsbestemmelser: - det værnepligtige civilforsvarspersonel, - det fastansatte personale, - personer, der omfattes af civilforsvarslovens § 13, - frivillige.

§ 6.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om udpegning af supplerende offentlige beskyttelsesrum og andre private beskyttelsesrum end sikringsrum.

Stk. 2. Kommissionen/ Udvalget varetager drift og vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum, lokale kommandocentraler og lokale øvelsesanlæg.

§ 7.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om anlægsopgaver, der tjener civilforsvarsmæssige formål, herunder - anlægsplaner, - programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag for bygge og anlægsarbejder, - den beredskabsmæssige indretning af offentlige beskyttelsesrum, - anskaffelse af inventar, materiel og lignende.

§ 8.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget drager omsorg for, at statsmateriel, der indgår i kommunens civilforsvar, opbevares og anvendes i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

§ 9.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget afgiver gennem økonomiudvalget udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af kommunens civilforsvarsleder og andet ledende personale.

VIRKSOMHED M.V. (* 1)

KAPITEL 3 ALMINDELIGE REGLER OM NEDSÆTTELSE AF KOMMISSIONEN OG OM DENS

§ 10.

Stk. 1. Kommissionen består af: Borgmesteren (formand), 4 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen, hvoraf mindst 2 skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen, politimesteren i politikreds og 2 medlemmer udpeget af Civilforsvars-Forbundet/ Danske Kvinders Beredskab.

§ 11.

Stk. 1. Kommissionen er i enhver henseende underlagt kommunalbestyrelsen.

§ 12.

Stk. 1. Reglerne i § 20, stk. 1-3 og 5, i lov om kommunernes styrelse vedrørende de stående udvalgs mødevirksomhed m.v. finder tilsvarende anvendelse på kommissionen.

Stk. 2. Kommissionen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 13.

Stk. 1. Kommissionens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af kommissionen skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

KAPITEL 4 BUDGET OG BEVILLINGER (* 1)

§ 14.

Stk. 1. Kommissionen skal efter økonomiudvalgets anmodning og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til flerårige budgetoverslag vedrørende det kommunale civilforsvar.

Stk. 2. Kommissionen drager omsorg for, at bevillinger og rådighedsbeløb, der er tildelt kommissionen, ikke overskrides. Kommissionen foretager indstilling til kommunalbestyrelsen gennem økonomiudvalget, hvis yderligere bevillinger er nødvendige.

KAPITEL 5 IKRAFTTRÆDELSE OG ÆNDRINGER

§ 15.

Stk. 1. Vedtægten træder i kraft ved indenrigsministeriets godkendelse.

Stk. 2. Forslag om ændringer i vedtægten skal behandles i to kommunalbestyrelsesmøder med mindst 8 dages mellemrum, og de vedtagne ændringer indstilles til indenrigsministeriets godkendelse. Således vedtaget i kommunalbestyrelsens møder den og den 19 Godkendt af indenrigsministeriet, den Vedtægtens §§ ændret(* 2) i kommunalbestyrelsesmøder den og den 19 Godkendt af indenrigsministeriet, den (* 1) Kun i kommuner med civilforsvars- eller beredskabskommission. (* 2) Denne formulering anvendes, hvis der alene sker ændringer i vedtægten. ------------------------------

BILAG 2

FÆLLES CIVILFORSVARSVEDTÆGT

FOR----------

OG------------KOMMUNER

KAPITEL 1 VEDTÆGTENS OMRÅDE

§ 1.

Stk. 1. Kommunens civilforsvar hører under kommunalbestyrelsen.

§ 2.

Stk. 1. Civilforsvarslederen leder på borgmesterens vegne det personel, der indsættes til løsning af kommunens civilforsvarsopgaver.

§ 3.

Stk. 1. Den borgmester, der i henhold til § 4, stk. 3, vælges til formand for kommissionen, leder det personel, der indsættes til løsning af det samordnede civilforsvars opgaver.

Stk. 2. Den kommunale bygningsmyndighed i de enkelte kommuner varetager civilforsvarsopgaver som angivet i loven om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger.

VIRKSOMHED M.V.

KAPITEL 2 ALMINDELIGE REGLER OM NEDSÆTTELSE AF KOMMISSIONEN OG OM DENS

§ 4.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om godkendelse af bedriftværnsplaner.

Stk. 2. Kommissionen/ Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om 1) tilladelse til oprettelse af fælles bedriftværn, 2) bestemmelse om oprettelse af bedriftværn og 3) fritagelse for pligten til at oprette bedriftværn.

Stk. 3. Kommissionen vælger selv sin formand (og en (1. og 2.) næstformand) (* 1) blandt de borgmestre, der er medlemmer af kommissionen.

§ 5.

Stk. 1. Kommissionen/ Udvalget drager omsorg for, at følgende personalegrupper i det kommunale civilforsvar uddannes i overensstemmelse med gældende undervisningsbestemmelser: - det værnepligtige civilforsvarspersonel, - det fastansatte personale, - personer, der omfattes af civilforsvarslovens § 13, - frivillige.

Stk. 2. Kommissionen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Kommissionens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der af kommissionen skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

KAPITEL 3 OPGAVER

§ 6.

Stk. 1. Til opfyldelse af kravene i civilforsvarsloven udarbejder og vedtager kommissionen - en samlet plan for det samordnede civilforsvars organisation og omfang (civilforsvarsplan) og - en fælles beredskabsplan.

Stk. 2. Kommissionen udarbejder og vedtager en plan for opdeling af bebyggelser i boligværn.

§ 7.

Stk. 1. Kommissionen drager omsorg for, at følgende personalegrupper i det kommunale civilforsvar uddannes i overensstemmelse med gældende undervisningsbestemmelser: - det værnepligtige civilforsvarspersonel, - det fastsansatte personale, - personer, der omfattes af civilforsvarslovens § 13, - frivillige.

§ 8.

Stk. 1. Kommissionen varetager forvaltningen af opgaver vedrørende bedriftværn og boligværn.

§ 9.

Stk. 1. Kommissionen varetager udpegning af supplerende offentlige beskyttelsesrum og andre private beskyttelsesrum end sikringsrum.

Stk. 2. Kommissionen varetager drift og vedligeholdelse af offentlige beskyttelsesrum, lokale kommandocentraler og lokale øvelsesanlæg.

§ 10.

Stk. 1. Kommissionen består af: Borgmesteren (formand), 4 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen, hvoraf mindst 2 skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen, politimesteren i politikreds og 2 medlemmer udpeget af Civilforsvars-Forbundet/ Danske Kvinders Beredskab.

§ 11.

Stk. 1. Kommissionen er i enhver henseende underlagt kommunalbestyrelsen.

KAPITEL 4 ADMINISTRATION

§ 12.

Stk. 1. Kommissionen ansætter en civilforsvarsleder for det fælles civilforsvar.

Stk. 2. Civilforsvarslederen leder på kommissionsformandens vegne det personel, der indsættes til løsning af de civilforsvarsopgaver, der påhviler de deltagende kommuner.

§ 13.

Stk. 1. Kommissionen sekretariatsbetjenes af kommune./ Kommissionen ansætter det fornødne personale til sekretariatsbetjening af kommissionen.

KAPITEL 5 BUDGET, REGNSKAB OG REVISION

§ 14.

Stk. 1. Kommissionen udarbejder og vedtager hvert år budget og flerårige budgetoverslag for det fælles civilforsvar.

Stk. 2. De deltagende kommuner skal efter anmodning fra den fælles civilforsvarskommission og inden en frist, der fastsættes af kommissionen, fremkomme med bidrag til årsbudget og til flerårige budgetoverslag for det fælles civilforsvar.

Stk. 3. Budgettet skal behandles 2 gange med mindst 6 ugers mellemrum.

Stk. 4. Kommissionen sender senest den budgettet og de flerårige budgetoverslag for det fælles civilforsvar til de enkelte kommunalbestyrelser.

Stk. 5. Kommissionen vedtager eventuelle yderligere bevillinger, der er nødvendige for, at det fælles civilforsvar kan opfylde sine forpligtelser. De deltagende kommuner underrettes herom og er forpligtede til at tilvejebringe midler hertil.

§ 15.

Stk. 1. Vedtægten træder i kraft ved indenrigsministeriets godkendelse.

Stk. 2. Forslag om ændringer i vedtægten skal behandles i to kommunalbestyrelsesmøder med mindst 8 dages mellemrum, og de vedtagne ændringer indstilles til indenrigsministeriets godkendelse. Således vedtaget i kommunalbestyrelsens møder den og den 19 Godkendt af indenrigsministeriet, den Vedtægtens §§ ændret(* 2) i kommunalbestyrelsesmøder den og den 19 Godkendt af indenrigsministeriet, den (* 1) Kun i kommuner med civilforsvars- eller beredskabskommission. (* 2) Denne formulering anvendes, hvis der alene sker ændringer i vedtægten. ------------------------------

Stk. 3. Revisionens bemærkninger til regnskabet for det fælles civilforsvar forelægges for kommissionen til afgørelse. Herefter fremsendes regnskabet og revisionsbemærkningerne samt kommissionens afgørelser til de enkelte kommunalbestyrelser.

Stk. 4. Regnskabet offentliggøres i forbindelse med kommunes regnskab.

KAPITEL 6 UDGIFTSFORDELING

§ 16.

Stk. 1. Udgifterne vedrørende det fælles civilforsvar fordeles mellem de deltagende kommuner således: ---------------kommune----------pct. ---------------kommune----------pct. ---------------kommune-------- --pct.

Stk. 2. De deltagende kommuner er lodtagere i fællesskabet i følgende forhold: ---------------kommune----------pct. ---------------kommune--------- -pct. ---------------kommune----------pct.

KAPITEL 7 ÆNDRINGER OG OPHÆVELSE

§ 17.

Stk. 1. Forslag om ændringer i vedtægten skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser. De vedtagne ændringer indstilles til tilsynsrådets godkendelse og derefter til indenrigsministeriets godkendelse.

§ 18.

Stk. 1. Den enkelte kommune kan med et varsel på mindst 3 år til et regnskabsårs ophør opsige vedtægten og udtræde af fællesskabet.

Stk. 2. En kommune kan ved udtrædelsen udtage aktiver i overensstemmelse med det forhold, hvori den efter § 16, stk. 2, er lodtager i fællesskabet.

§ 19.

Stk. 1. Vedtægten kan ophæves, når de deltagende kommuner er enige herom, eller når tilsynsrådet og indenrigsministeriet tillader det.

§ 20.

Stk. 1. Hvis der ikke i forbindelse med en kommunes udtræden eller ved vedtægtens ophævelse kan opnås enighed om opgørelsen af det økonomiske mellemværende, foretages denne i overensstemmelse med reglerne i § 60 i den kommunale styrelseslov.

§ 21.

Stk. 1. Fra fællesskabets ophør påhviler de kommunale civilforsvarsopgaver kommunalbestyrelsen i den (de) udtrædende kommune(r) i overensstemmelse med de for det kommunale civilforsvar almindeligt gældende regler.

KAPITEL 8 IKRAFTTRÆDELSE

§ 22.

Stk. 1. Denne vedtægt træder i kraft ved indenrigsministeriets godkendelse. Tiltrådt af -------------------kommunalbestyrelse på møde den ---------------- (underskrifter) Tiltrådt af -------------------kommunalbestyrelse på møde den ---------------- (underskrifter) Tiltrådt af -------------------kommunalbestyrelse på møde den ---------------- (underskrifter) Godkendt af tilsynsrådet for-------------------- den ------------------- Godkendt af indenrigsministeriet den (* 1) Det i parentes anførte kan udelades.

Versioner

  1. 1982-07-30 · til 2004-07-14