Gelex

Cirkulæreskrivelse om brandsikring af ældre beboelsesbygninger

GældendeVersion 1982-07-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/93@1982-07-30/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

(Til samtlige kommunalbestyrelser m.v.).

Ved lov nr. 53 af 25. februar 1976 om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., jfr. senest boligministeriets lovbekendtgørelse af 26. maj 1977, blev fastsat, at ejere af bygninger med mere end 2 etager, der benyttes til beboelse eller ophold for mennesker, bortset fra fritliggende en- og tofamiliehuse, skulle sørge for, at bygningerne opfyldte nærmere af boligministeren fastsatte krav til brandsikring.

De tekniske krav til brandsikring er navnlig indeholdt i boligministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 27. februar om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., som senere ændret ved bekendtgørelse nr. 501 af 6. oktober 1976 og bekendtgørelse nr. 95 af 15. marts 1977. I tilknytning til den oprindelige bekendtgørelse lod boligministeriet endvidere udarbejde pjecen »Brandsikring af ældre ejendomme« (den røde vejledning), der indeholder en beskrivelse af kravene til brandsikring samt nogle anvisninger på, hvordan kravene kan opfyldes.

Kravet om brandsikring omfatter efter loven i princippet alle bygninger på mere end 2 etager til beboelse eller ophold for mennesker, uanset hvornår de er opført.

Der blev imidlertid - da opfyldelsen af kravene ikke skønnedes at kunne genneføres straks for hele boligmassen - foretaget en prioritering af brandsikringsindsatsen for at sikre, at de ældste bygninger, hvor problemerne i almindelighed måtte antages at være størst og mest presserende, blev brandsikret særlig hurtigt.

Kravet om udførelse af brandsikringsarbejder skulle således være opfyldt inden for en kort frist, dels i beboelsesbygninger opført før år 1900, dels i bygninger - uanset opførelsestidspunkt - der måtte forventes at have en begrænset levetid. For sidstnævnte bygninger gjaldt særlige regler i brandsikringslovens § 3 og § 7. I henhold til disse bestemmelser kunne boligtilsynet for så vidt angår bygninger, der uanset opførelsestidspunktet som led i en sanering enten måtte forventes nedrevet eller ombygget væsentlig inden 6 år fra lovens ikrafttræden, d.v.s. 1. marts 1982, afgøre, at der alene skulle ske lempet brandsikring. Det samme gælder, hvis bygningen var eller måtte forventes at blive omfattet af en beslutning i medfør af § 12 i lov om boligtilsyn, hvorefter det forbydes at benytte bygningen senest 6 år fra lovens ikrafttræden.

Det er således forudsat, at disse bygninger inden for nævnte 6-års frist skulle bedømmes af boligkommissionen, og nævnte lovbestemmelser har derfor for så vidt udtømt sine virkninger.

For beboelsesbygninger, der er opført før år 1900, gjaldt oprindelig, at ejeren skulle sørge for, at kravene var opfyldt inden 1. april 1977, men fristen blev forlænget med 1 år, således at kravene først skulle være fuldt opfyldt inden den 1. april 1978.

Da det imidlertid er konstatret, at der endnu er bygninger, der er opført før år 1900, og som endnu ikke er brandsikret i overensstemmelse med lovens krav, skal man indskærpe, at kommunalbestyrelserne påser, at brandsikringsarbejderne umiddelbart gennemføres og om nødvendigt bringer boligtilsynslovens bestemmelser i anvendelse.

Underskrift 1

Boligstyrelsen, den 25. maj 1982 H.E. Rasmussen /Niels Andersen

Versioner

  1. 1982-07-30