Cirkulære om ændring af investeringsfondsloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/96@1982-09-16/da
Indhold
Hermed følger eksemplarer af lov nr. 195 af 18. maj 1982 om ændring af lov om investeringsfonds.
Ved lovændringen er der med virkning fra og med indkomståret 1983 gennemført visse begrænsninger i investeringsfondsreglerne.
A. Begrænsning af kredsen af henlæggelsesberettigede
1. Efter § 2, stk. 3, kan banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere, bankierer, finansierings- og investeringsvirksomheder samt forsikringsselskaber ikke foretage henlæggelser til investeringsfonds. Reglen gælder fra og med indkomståret 1983.
2. Hvis den skattepligtige både driver en virksomhed, der berettiger til henlæggelse, og en virksomhed, der ikke gør det, kan henlæggelse kun foretages på grundlag af overskuddet i den førstnævnte virksomhed, jfr. § 4, stk. 3. Det medfører, at det er nødvendigt for den skattepligtige at aflægge et særskilt regnskab for den virksomhed, der berettiger til henlæggelse.
Er der tale om en virksomhed, der har flere afdelinger, aktiviteter, divisioner m.v., og hvor en af disse er omfattet af § 2, stk. 3, og de andre ikke, kan der kun foretages henlæggelse på grundlag af overskuddet i den del af virksomheden, der er berettiget til henlæggelse. I denne situation er det en betingelse for investeringsfondshenlæggelse, at der udarbejdes en særskilt opgørelse over overskuddet i den del af virksomheden, der er berettiget til henlæggelse.
3. Lovændringen indeholder ingen begrænsning i adgangen til at anvende de henlagte midler. Selv om en virksomhed ikke giver ret til at foretage henlæggelser, kan den skattepligtige altså godt benytte investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på aktiver, som han anskaffer til brug i denne virksomhed.
B. Nedsættelse af fristen for anvendelse af henlæggelserne
4. Efter hovedreglen i den hidtil gældende lovs § 6, stk. 2, skulle henlæggelser til investeringsfonds være anvendt inden 12 år efter udløbet af henlæggelsesåret. Denne frist er ved lovændringen nedsat til 6 år for henlæggelser, der foretages for indkomståret 1983 og senere.
For henlæggelser for tidligere indkomstår finder de gældende regler fortsat anvendelse. For disse henlæggelser er den maksimale henlæggelsesfrist således fortsat 12 år.
5. 12 års fristen for anvendelse af henlæggelser for tidligere år kan dog blive reduceret, hvis virksomheden foretager henlæggelser for indkomståret 1983 og senere. Det skyldes, at de ældste henlæggelser efter investeringsfondslovens § 6, stk. 3, skal anvendes først.
Eksempel:
Efter de hidtil gældende regler skal en henlæggelse, der er foretaget i 1982, anvendes senest i 1994. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelse i 1983, skal henlæggelsen fra 1982 anvendes senest i 1989. Det skyldes, at 6 års fristen for henlæggelsen i 1983 udløber i 1989, og at henlæggelsen fra 1982 skal anvendes først.
Denne virkning kan få betydning for henlæggelser foretaget i indkomstårene 1978 til 1982.
6. § 2, stk. 1 og 2, i den ændrede lov svarer med redaktionelle ændringer til § 2, 1. og 2. pkt., i den hidtil gældende lov.
Den hidtidige regel i § 2, 3. pkt., er ophævet, fordi den knyttede sig til en overgangsregel vedrørende brugsforeninger, som ikke længere har betydning.
C. Omregning til kontantværdi ved frigivelse af henlagte midler
7. Ved § 1, nr. 19, i lov nr. 197 af 18. maj 1982 er der i afskrivningsloven som ny § 19A indsat en bestemmelse, hvorefter anskaffelsessummen for afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der anskaffes den 1. januar 1982 eller senere, skal omregnes til kontantværdi. Denne kontantværdi danner grundlag for de skattemæssige afskrivninger. Det betyder, at der fra lovens ikrafttræden den 3. juni 1982 kun kan frigives investeringsfonds- og etableringskontomidler til forlods afskrivning på den kontant omregnede anskaffelsessum. Ved frigivelse af midlerne må der derfor foretages en beregning af bygningens eller den særlige installations kontantværdi. Det samme gælder for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
Frigivelsesmyndighedens afgørelse om beregningen af kontantværdien kan påklages til statsskattedirektoratet, Meldahlsgade 5, 1613 København V., med rekurs til skattedepartementet.
8. Er der i tiden mellem den 1. januar 1982 og den 2. juni 1982 frigivet midler til forlods afskrivning på en bygning m.v., finder § 10 i ovennævnte lov anvendelse, hvis forlods afskrivningen på grund af omregningen til kontantværdi ikke kan foretages fuldt ud. I så fald skal den ikke anvendte del af henlæggelsen benyttes til forlods afskrivning på andre aktiver, hvortil investeringsfondshenlæggelser kan anvendes. Den skattepligtige kan dog vælge at lade den overskydende del af henlæggelsen efterbeskatte eller at genindskyde den overskydende del af det frigivne beløb på den konto i pengeinstituttet, som beløbet er hævet på (retablering).
Ansøger den skattepligtige om frigivelse af andre henlæggelser, skal en ikke anvendt del af den tidligere frigivne henlæggelse formindske den nye frigivelse.
Reglen finder tilsvarende anvendelse på midler, der er frigivet efter etableringskontoloven.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 1. juni 1982 Jens Rosman / Jens Drejer