Cirkulære om ændring af ligningsloven (Lejeværdi af egen bolig m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/97@1982-09-16/da
Indhold
Ved lov nr. 125 af 31. marts 1982 om ændring af ligningsloven er der gennemført ændrede regler om beregning af lejeværdi af egen bolig m.v.
De ændrede regler er indsat i ligningslovens §§ 15A-15L og har virkning fra og med indkomståret 1982.
I det følgende redegøres for de ændringer, der er foretaget i forhold til lejeværdireglerne for 1980 og 1981. I øvrigt henvises til skattedepartementets cirkulære nr. 196 af 12. november 1979.
Ændringerne vedrører både grundlaget for lejeværdiberegningen, reglerne om fradrag for ejendommens driftsudgifter og formueopgørelsen.
I. Beregningsgrundlaget, §§ 15B-15F
1. Ved lov nr. 224 af 18. maj 1981 er der gennemført nogle principielle ændringer af vurderingsloven. Herefter omregnes den af vurderingrådet efter princippet om sædvanlig prioritering ansatte ejendomsværdi til en kontantansættelse, der hvert år pr. 1. april indtil næste almindelige vurdering reguleres under hensyn til den konstaterede prisudvikling for ejendomme af den pågældende art og geografiske beliggenhed.
Det er denne årligt regulerede kontantansættelse, der som hovedregel danner grundlag for lejeværdiberegningen fra og med indkomståret 1982.
Endvidere forskydes beregningsgrundlaget fra i 1980 og 1981 at være den seneste vurdering inden årets udløb til at være den senest ansatte eller regulerede kontantejendomsværdi inden indkomstårets begyndelse. For skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår, beregnes lejeværdien på grundlag af den senest ansatte eller regulerede kontantejendomsværdi forud for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
For indkomståret 1982 beregnes lejeværdien således som hovedregel på grundlag af den 17. almindelige vurdering opgjort til kontantværdi i overensstemmelse med vurderingslovens regler. For de følgende indkomstår er beregningsgrundlaget den efter prisudviklingen årligt regulerede kontantejendomsværdi.
2. Hovedreglen fraviges, når der inden udløbet af indkomståret er afholdt udgifter til forbedringer m.v. for mere end 200.000 kr. af grund eller bygninger eller til opførelse af nye bygninger, og disse udgifter ikke indgår i en ejendomsværdi, der er ansat inden indkomstårets begyndelse. I disse tilfælde forhøjes beregningsgrundlaget med 80 pct. af udgifterne.
Er der ikke ansat nogen ejendomsværdi inden indkomstårets begyndelse, opgøres beregningsgrundlaget som 70 pct. af anskaffelsessummen og med tillæg af et beløb svarende til 80 pct. af eventuelle forbedringsudgifter, hvis disse overstiger 200.000 kr.
3. Den procentvise lejeværdiberegning finder i øvrigt anvendelse på en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og stuehuse m.v. i samme omfang som efter de regler, der var gældende for 1980 og 1981.
II. Lejeværdiberegningen, § 15G
1. Lejeværdien for indkomståret 1982 beregnes som hovedregel med 2,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et pristalsreguleret grundbeløb på 700.000 kr., og med 7,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger dette beløb.
Grundbeløbet er af beregningstekniske grunde fastsat til 646.300 kr. i 1981-priser. Det pristalsreguleres hvert år efter udskrivningslovens § 4 på samme måde som bl.a. personfradragene og indkomsttrinene i statsskatteskalaen. I 1982 bringer pristalsreguleringen beløbsgrænsen op på 700.000 kr. som anført foran.
2. Hvis den skattepligtige eller dennes ægtefælle er fyldt 67 år inden udløbet af kalenderåret, beregnes lejeværdien med 1,2 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger det pristalsregulerede grundbeløb på 700.000 kr. i 1982, og med 7,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger dette beløb. For skatteydere med forskudt indkomstår anvendes denne lempeligere lejeværdiberegning, hvis aldersbetingelsen er opfyldt inden udløbet af det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Den lempeligere lejeværdiberegning omfatter også en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder aldersbetingelsen, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende på en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne, og som før dødsfaldet var omfattet af disse beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, gælder de almindelige beregningsregler, medmindre den nye ægtefælle er fyldt 67 år inden udgangen af indkomståret.
3. Den efter ovennævnte regler beregnede lejeværdi nedsættes i det omfang, den overstiger lejeværdien for det forudgående indkomstår med mere end 3.500 kr., men nedsættelsen kan dog kun ske i det omfang, den beregnede lejeværdi overstiger det forudgående indkomstårs lejeværdi med mere end 20 pct.
Hvis lejeværdien for det forudgående indkomstår ikke andrager mere end 17.500 kr., vil lejeværdien således ikke kunne stige mere end 3.500 kr. Andrager det forudgående indkomstårs lejeværdi mere end 17.500 kr., kan lejeværdien stige mere end 3.500 kr., men stigningen kan højst andrage et beløb på 20 pct. af lejeværdien for det forudgående indkomstår.
Der skal således foretages en sammenligning mellem den for indkomståret beregnede lejeværdi og det forudgående indkomstårs lejeværdi. Hvis lejeværdien for det forudgående indkomstår er nedsat i medfør af omhandlede bestemmelse eller den tilsvarende bestemmelse for 1981, er det den nedsatte lejeværdi, der skal benyttes ved sammenligningen.
Begrænsningsreglen omfatter ikke ejendomme, for hvilke lejeværdien for et eller begge af de sammenlignede indkomstår er opgjort efter særlige regler. Det gælder ejendomme, hvor beregningsgrundlaget opgøres efter § 15B, stk. 3, som følge af afholdte forbedringsudgifter, eller hvor beregningsgrundlaget opgøres efter § 15C, fordi der ikke er ansat nogen ejendomsværdi. Det samme gælder ejendomme, hvis lejeværdi er forhøjet eller nedsat efter § 15H, fordi boligen er anvendt af ejeren i et andet omfang end forudsat ved vurderingen.
Begrænsningsreglen omfatter kun ejendomme, som den skattepligtige har ejet i hele indkomståret og hele det forudgående indkomstår, og som har tjent den skattepligtige til bolig i hele denne periode.
III. Fradrag for ejendommens driftsudgifter, §§ 15J og 15K
1. Ejere af stuehuse til landbrugsejendomme m.v. har hidtil i deres indkomstopgørelse kunnet fratrække de faktiske driftsudgifter, der i indkomstårets løb har været afholdt vedrørende stuehuset. Derimod har der ikke kunnet foretages standardfradrag.
Ifølge den ændrede bestemmelse i § 15J, stk. 2, indføres standardfradraget for stuehuse til landbrugsejendomme m.v., der bebos af ejeren. Herefter kan ejeren ikke fratrække andre udgifter vedrørende stuehuset end renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Ejendomsskatter vedrørende stuehuset kan for årene 1982-84 fradrages med henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct, jfr. lov nr. 298 af 10. juni 1981.
Standardfradraget, der som hidtil udgør mindst 400 kr. og højst 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed, omfatter vedligeholdelsesudgifter, udgifter til renovation og skorstensfejning, vej- og kloakbidrag, kontingent til grundejerforening og udgifter til administration af ejendommen.
Ejere af stuehuse til landbrugsejendomme m.v. må således foretage en opdeling af disse udgifter i udgifter, der kan henføres til stuehuset, og udgifter, der kan henføres til ejendommens øvrige bygninger. Udgifterne vedrørende stuehuset vil være omfattet af standardfradraget, medens udgifterne vedrørende de øvrige bygninger vil kunne fratrækkes med de faktisk afholdte udgiftsbeløb.
Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvorledes en udgift skal fordeles på henholdsvis stuehuset og de øvrige bygninger, må der foretages en skønsmæssig fordeling på grundlag af de konkrete forhold.
2. Efter de regler, der var gældende for 1980 og 1981, kunne ejere af ejendomme, der tjente til bolig for ejeren og benyttedes erhvervsmæssigt, foretage fradrag for driftsudgifter for hele ejendommen, hvis den i overvejende grad blev benyttet erhvervsmæssigt. Der kunne herefter i almindelighed foretages fradrag for faktiske driftsudgifter, hvis mere end 50 pct. af ejendommens værdi kunne henføres til den del, der anvendtes erhvervsmæssigt.
Efter den ændrede bestemmelse i § 15K, stk. 2, kan der foretages fradrag for faktiske driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentlig grad benyttes erhvervsmæssigt, således at der efter vurderingsloven skal foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der benyttes erhvervsmæssigt, og den øvrige del af ejendommen. Det vil i praksis normalt være ejendomme, hvoraf mindst 25 pct. anvendes erhvervsmæssigt. Er den erhvervsmæssige udnyttelse af mindre omfang, anvendes alene standardfradrag.
Fradragsretten for faktiske udgifter omfatter kun de udgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, som benyttes erhvervsmæssigt. For den øvrige del af ejendommen indrømmes standardfradrag.
Der må således på tilsvarende måde som for landbrugsejendomme m.v. foretages en opdeling af ejendommens driftsudgifter i udgifter, der vedrører den erhvervsmæssige del af ejendommen, og udgifter, der vedrører den del, som tjener til bolig for ejeren.
IV. Formueopgørelsen
1. Det er ved ændring af § 4B, stk. 1, § 15L, stk. 1, § 18B og § 18C præciseret, at en fast ejendom ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal medregnes med den årligt regulerede kontantejendomsværdi. Endvidere er det præciseret, at nedslaget på 20 pct., som efter § 18B og § 18C gives ved formueopgørelsen for visse erhvervsejendomme og visse skove, skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede kontantejendomsværdi.
2. § 15L, stk. 2, indeholder regler om den formueskattepligtige værdi af ejendomme med en eller to selvstændige lejligheder. Er ejendommen inden udløbet af indkomståret forbedret med mere end 200.000 kr., og indgår forbedringerne ikke i en ejendomsværdi, der er ansat inden indkomstårets udløb, medregnes tillige 80 pct. af de afholdte forbedringsudgifter. Er der ikke ansat nogen ejendomsværdi for ejendommen inden indkomstårets udløb, medregnes ejendommen med 70 pct. af anskaffelsessummen og med tillæg af et beløb svarende til 80 pct. af eventuelle forbedringsudgifter på mere end 200.000 kr.
V. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven har som nævnt virkning fra og med indkomståret 1982. For skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår, har loven virkning fra og med det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Ejere af stuehuse til landbrugsejendomme kan i deres indkomstopgørelse i stedet for standardfradraget fratrække faktiske driftsudgifter, der er afholdt vedrørende stuehuset inden udgangen af kalenderåret 1982.
Ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren og i overvejende grad anvendes erhvervsmæssigt, kan i deres indkomstopgørelse i stedet for standardfradraget foretage fradrag for faktiske driftsudgifter, der inden udgangen af kalenderåret 1982 er afholdt vedrørende den del af ejendommen, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.
De omhandlede driftsudgifter anses for afholdt på det tidspunkt, hvor skatteyderen bliver retligt forpligtet til at udrede udgiften. For at udgiften kan anses for afholdt, må det dog yderligere forudsættes, at den kan opgøres beløbsmæssigt. En vedligeholdelsesudgift anses således tidligst for afholdt, når vedligeholdelsesarbejdet er udført.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 3. juni 1982 Jens Rosman / Per Hessel