Cirkulære om personligt erstatningsansvar for A-skatterestance (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1982/99@1982-09-16/da
Indhold
1. Indledning
Domstolene har i en række sager givet statsskattedirektoratet medhold i, at der under visse betingelser kan pålægges en person - typisk en leder af et aktie- eller anpartsselskab - personligt erstatningsansvar for det tab, den pågældende ved sin handlemåde har påført det offentlige i forbindelse med selskabets manglende afregning af indeholdte A-skatter.
Senest har Højesteret i dom refereret i UfR 1981, s. 473, pålagt direktøren for et aktieselskab personligt erstatningsansvar for selskabets A-skatterestance.
2. Betingelser for erstatningsansvar
2.1 Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
2.2 Der skal være påført det offentlige tab ved culpøs adfærd. Det vil sige, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden på tidspunktet for lønudbetalingerne var eller burde have været klar over, at man ved at fortsætte virksomheden og samtidig undlade at indbetale indeholdte A-skatter påførte det offentlige en nærliggende risiko for, at skatterne ikke ville blive betalt.
2.3 Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat, eller tab skal være konstateret f.eks. i forbindelse med akkord.
2.4 Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og have været enerådende i virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvis ejer selskabets kapital.
3. Indberetning af erstatningssager
3.1 Indberetningen skal normalt ske i forbindelse med indberetning af straffesag, jf. SD-cirkulære 1980-45, når tillige betingelserne i nærværende cirkulære efter kommunens skøn er opfyldt.
3.2 Indberetning kan finde sted uafhængigt af indberetningen af straffesag, hvis betingelserne for erstatning i øvrigt er opfyldt.
3.3 Erstatningssager rejses normalt af statsskattedirektoratet i forbindelse med straffesager vedrørende overtrædelse af kildeskatteloven. I visse sager vil retten allerede i forbindelse med straffesagen tage stilling til erstatningsspørgsmålet. I andre tilfælde vil erstatningsspørgsmålet blive henvist til civilt søgsmål.
Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der er handlet culpøst. Til brug ved direktoratets bedømmelse af om der skal rejses erstatningskrav, må følgende materiale vedlægges sagen ved dens indberetning til direktoratet:
3.3.1. Opgørelse over restancen eksklusive renter og påkravsgebyrer fordelt på tilsvarsmåneder.
3.3.2. Redegørelse for tvangsinddrivelsens forløb, herunder oplysning om udlæg eller anden sikkerhed. Det skal fremgå, på hvilke tidspunkter inkassomyndigheden har været i forbindelse med de ansvarlige.
3.3.3. Den indeholdelsespligtiges skriftlige forklaring om årsagen til restancens opståen. Afgives sådan erklæring mundtligt i forbindelse med sagsbehandlingen, skal referat heraf så vidt muligt af bevismæssige grunde være læst og underskrevet af den indeholdelsespligtige.
3.3.4. Foreliggende rapporter vedrørende kontrolbesøg i det tidsrum restancen er opstået.
3.3.5. Følgende regnskabsmateriale:
Virksomhedens regnskaber for de 3 seneste indkomstår.
Bekræftede udskrifter af bestyrelsens forhandlingsprotokol og revisionsprotokoller vedrørende forhold af betydning for sagen.
Statusoversigt og kuratorindberetning, jf. konkurslovens § 116.
3.3.6. Oplysning om personlige skatterestancer.
3.3.7. Selvangivelser for de seneste 3 indkomstår for de personer, der ønskes pålagt erstatningspligt.
Selvangivelserne skal sammen med eventuelle andre økonomiske oplysninger om de pågældende bruges til bedømmelse af, om et eventuelt erstatningsbeløb vil kunne inddrives hos de erstatningspligtige.
4. Generelle bemærkninger
4.1 Erstatningsspørgsmålet kan kun afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsregler, hvorfor hæftelsesbestemmelsen i kildeskattelovens § 69, stk. 2, ikke kan anvendes. Dette har især den betydning, at erstatningskravet ikke kan tillægges renter efter kildeksatteloven og ikke kan inddrives efter de særlige regler for inddrivelse af skatterestancer.
4.2 Samtidig med at statsskattedirektoratet rejser et erstatningskrav, registreres kravet i det centrale fordringsregister. Først derefter kan kravet anvendes til modregning.
Statsskattedirektoratet, den. 4. juni 1982
Hans Westerberg / Birthe Holm