Gelex

Cirkulære om ændring af cirkulære om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. (* 1)

OphævetVersion 1983-10-07fra 1983-10-07 til 2005-08-03
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1983/116@1983-10-07/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I justitsministeriets cirkulære nr. 113 af 26. juni 1975 om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til §§ 1 og 2 affattes således:

»A. Indledende bestemmelser.«

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Personer, der skal udstå frihedsstraf, kan ansøge om benådning for straffen, jf. rpl. § 1001, stk. 3. Personer, der ikke er varetægtsfængslet efter dommen i medfør af rpl. § 769, stk. 1, kan endvidere ansøge om udsættelse med fuldbyrdelse af straffen.

Stk. 2. Når en ansøgning om benådning eller udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf indgives, udsættes straffens fuldbyrdelse, medens ansøgningen behandles. Dette gælder dog ikke, såfremt en tidligere ansøgning er afslået, eller en tidligere ansøgning om udsættelse er imødekommet, medmindre der i den nye ansøgning anføres nye omstændigheder, der er af væsentlig betydning, og hvis rigtighed så vidt muligt er konstateret, eller der i øvrigt skønnes at være særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.«

3. I §§ 4 og 7 ændres »§ 42 i lovbekendtgørelse om civilforsvaret« til »§ 35 i civilforsvarsloven'og »§ 8 i lov om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde« til »§ 6 i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde«.

4. I § 4 ændres »styrelsen for civil værnepligt (1. udskrivningskreds)» til »værnepligtigtsstyrelsen«.

5. I § 9 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Bøder, idømt for overtrædelse af § 35 i civilforsvarsloven eller § 6 i lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, skal eftergives, såfremt domfældte af sessionen erklæres for uegnet til al tjeneste eller for tiden tjenstudygtig. Politiet vil blive underrettet herom af civilforsvarsstyrelsen, henholdsvis værnepligtsstyrelsen.«

6. I § 16, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»I sager om benådning og udsættelse skal der gives oplysning om, hvorvidt domfældte er tilsagt til strafudståelse, herunder oplysning om den fastsatte mødedato og så vidt muligt fuldbyrdelsesstedet.«

7. § 17, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Klage til justitsministeriet over politiets afgørelser efter §§ 6, 8, 11 og 12 har kun opsættende virkning, medens klagen behandles, og kun hvis

1) klagen er politiet eller ministeriet i hænde senest 10 dage efter, at ansøgeren har modtaget meddelelse om afgørelsen, eller

2) der i sagen foreligger nye omstændigheder, der er af væsentlig betydning.«

8. § 18 affattes således:

»§ 18. Har justitsministeriet imødekommet en ansøgning på vilkår, sendes sagen til politiet eller den afdeling af kriminalforsorgen, i hvis område den domfældte har bopæl, til forkyndelse.

Stk. 2. Den pågældende tilsiges til møde hos politiet eller vedkommende afdeling af kriminalforsorgen, der giver domfældte en udførlig vejledning om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser.«

Stk. 1. § 2 Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1983.

Underskrift 1

Direktoratet for kriminalforsorgen, den 22. august 1983 P.M.V. W. Rentzmann /Annemarie Lund

Versioner

  1. 1983-10-07 · til 2005-08-03