Cirkulære om nedsættelse af arveafgift m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1983/166@1984-01-18/da
Indhold
1. Bekendtgørelse af 20. oktober 1983, som udsendes samtidig hermed, udvider skifteretternes adgang til at nedsætte afgiftsforhøjelsen i henhold til § 26, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave.
Endvidere udvides skifteretters og eksekutorers adgang til at nedsætte afgiften af arv til almenvelgørende og almennyttige institutioner m.v.
Skifteretter og eksekutorer bemyndiges til at nedsætte arveafgiften for plejebørn.
De eksisterende regler, hvorefter skifteretterne træffer afgørelse om udsættelse med betaling af afgift ved klage over værdiansættelser til landsskatteretten, opretholdes uændrede.
Skifteretterne bemyndiges til at give kortvarig udsættelse med betaling af arveafgiften som et led i opkrævningen.
De eksisterende regler om tilbagebetaling af for meget betalt arveafgift ændres i begrænset omfang.
Nedsættelse af arveafgiftsforhøjelse
2. Ifølge bekendtgørelsens § 1 kan skifteretterne nu i alle tilfælde træffe afgørelse om nedsættelse af arveafgiftsforhøjelser, der er forskyldt i henhold til § 26, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave. De hidtidige beløbsmæssige begrænsninger er ophævet.
3. Skifteretterne kan i almindelighed nedsætte forhøjelsen efter § 26, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave til et beløb, der kan beregnes som 1 procent af den skyldige afgift pr. påbegyndt måned af forsinkelsen med indsendelse af boopgørelsen eller anmeldelsen.
4. Skifteretterne kan anvende reglerne om nedsættelse, selvom der ikke foreligger udtrykkelig ansøgning.
Nedsættelse af arveafgift ved arv til almenvelgørende og almennyttige foreninger og institutioner m.v.
5. Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan skifteretter og eksekutorer i et vist omfang nedsætte arveafgiften til 12 pct. ved arv til almennyttige og almenvelgørende institutioner.
Skifteretter og eksekutorer kan nedsætte arveafgiften ved arv til almenvelgørende og almennyttige foreninger og institutioner m.v., der i henhold til det seneste inden arveudlægget udsendte cirkulære er godkendt til at modtage gaver, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 8A. Cirkulæret udsendes af statsskattedirektoratet 1 gang om året.
Efter de hidtidige regler gjaldt bemyndigelsen kun, hvis arven ikke oversteg 150.000 kr. Denne beløbsgrænse er nu bortfaldet.
6. Bemyndigelsen gælder som hidtil kun, hvis arven skal anvendes inden for institutionens eget almennyttige eller almenvelgørende formål.
7. Som noget nyt bemyndiges skifteretter og eksekutorer til også at nedsætte arveafgiften ved arv til en lokal afdeling af en institution, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8A. Godkendelsen for hovedinstitutionen skal som foran anført foreligge i det seneste cirkulære, der er udsendt inden afgiftsberegningen. Bemyndigelsen gælder kun, hvis den lokale afdeling i henhold til sine vedtægter har samme almennyttige eller almenvelgørende formål som hovedinstitutionen. Endvidere skal arven anvendes inden for dette formål. Hovedinstitutionen skal erklære, at den vil føre tilsyn med anvendelsen.
8. Vedtægter både for hovedinstitutionen og afdelingen må vedlægges som bilag til boopgørelsen.
9. Betingelserne for nedsættelse er til stede selvom det i testamentet er bestemt, at en institution (evt. en afdeling) skal anvende arven til et bestemt formål, når blot dette formål ligger inden for institutionens almennyttige eller almenvelgørende formål, således som dette fremgår af vedtægterne.
10. Skifteretter og eksekutorers kompetence er ligeledes udvidet ved arv til
1) statslige, amtskommunale eller kommunale museer og biblioteker,
2) universiteter og højere læreanstalters museer og biblioteker, for så vidt de ikke allerede er omfattet af 1),
3) Ny Carlsberg Glyptoteket og museer, der er godkendt til at modtage statstilskud i henhold til lov nr. 304 af 10. juni 1976.
Ved arv af genstande, der ifølge erklæring fra modtageren skal indgå i dennes samlinger, kan skifteretter og eksekutorer nedsætte afgiften til 0. I andre tilfælde kan afgiften nedsættes til 12 pct.
11. Dokumentation for de pågældende institutioners status skal vedlægges boopgørelsen, med mindre den er så alment kendt, at det må betragtes som overflødigt.
Nedsættelse af arveafgift ved arv til plejebørn
12. Skifteretter og eksekutorer er ligeledes som noget nyt bemyndiget til at nedsætte arveafgiften efter arveafgiftslovens § 3, stk. 5, hvis en arving har indtaget et barns stilling i arveladers hjem, enten som plejebarn, eller fordi arvingen har opholdt sig i hjemmet sammen med den ene af sine forældre. Hvis arvingen har opholdt sig i hjemmet sammen med begge forældre, er der ikke hjemmel i lovgivningen til at nedsætte arveafgiften. Der er heller ikke hjemmel til at nedsætte arveafgiften af arv til plejebørns børn eller af arv til søskende til et plejebarn eller plejesøskende imellem.
13. Bemyndigelsen gælder, når arvingen har haft fælles bopæl med arvelader i et sammenhængende tidsrum på mere end 5 år, og forholdet er påbegyndt, inden arvingen er fyldt 15 år. Højst den ene af arvingens forældre må have haft fælles bopæl med arvelader i samme tidsrum.
14. I almindelighed vil der ikke herudover være mulighed for at betragte en arving som plejebarn. Der kan dog foreligge tilfælde, der ikke er omfattet af bemyndigelsen til skifteretter og eksekutorer, men hvor afgiften alligevel kan nedsættes. Som eksempel kan nævnes følgende: Et plejeforhold blev etableret på landet, da barnet var 12 år gammelt. I overensstemmelse med dagældende sædvaner kom barnet ud at tjene som 14 årig og flyttede derfor fra plejeforældrene. Plejeforældrene etablerede tjenesteforholdet og varetog barnets interesser overfor dets arbejdsgivere. Et sådant tilfælde er ikke omfattet af bemyndigelsen til skifteretter og eksekutorer. Nedsættelse vil dog eventuelt kunne foretages af skattedepartementet. Af andre grænsetilfælde kan nævnes, at forældrene har bopæl i udlandet og sender barnet på kostskole her i landet. Sommerferier tilbringes hos plejeforældrene her i landet. Tilfældet er ikke omfattet af bemyndigelsen til skifteretter og eksekutorer, men må i givet fald forelægges skattedepartementet.
15. Skifteretterne er bemyndiget til at nedsætte arveafgiften i offentligt skiftede og privat skiftede boer samt ved anmeldelser efter arveafgiftslovens § 26, stk. 2. Eksekutor er bemyndiget til at nedsætte arveafgiften i eksekutorboer.
16. Der er som udgangspunkt ikke forskel på bemyndigelserne til de to instanser. Dog foreskrives det udtrykkeligt i bekendtgørelsen, at eksekutors bemyndigelse kun gælder, såfremt bopælsforholdene kan dokumenteres ved hjælp af folkeregisterattest. Hvis en folkeregisterattest for arvelader og en folkeregisterattest for arvingen intet oplyser om bopælsforholdene, kan eksekutor dog anvende attester fra to med forholdene bekendte personer.
Folkeregisterattesten for arvelader skal angive, hvilke personer der er tilmeldte arveladers bopæl af hensyn til kontrollen med, at højst den ene af forældrene har haft fælles bopæl med arvelader. Hvis denne attest intet oplyser om plejebarnet, er det nødvendigt med en særskilt attest for denne af hensyn til mulige uoverensstemmelser med attester fra to med forholdene bekendte personer.
Hvis folkeregisterattesten for arveladers bopæl registrerer plejebarnet, men ikke dets forældre er det ikke nødvendigt at fremlægge yderligere dokumentation for, at højst en af forældrene har boet sammen med plejebarnet.
Attest fra en med forholdene bekendt person skal oplyse
1) at arvingen har haft fælles bopæl med arvelader i et sammenhængende tidsrum på mere end 5 år. Omtrentligt tidspunkt for begyndelse og ophør af arvingens fælles bopæl med arvelader skal oplyses tillige med arvingens fødselsdato.
2) om arvingens forældre har haft fælles bopæl med arvelader i samme tidsrum.
Attest fra en med forholdene bekendt person må ikke anvendes fra personer, der er gift eller lever sammen med arvingen. Man må heller ikke anvende attest fra en person, hvis arvelods størrelse påvirkes af afgiftsnedsættelsen.
Hvis eksekutor ikke finder det forsvarligt at nedsætte afgiften på det tilvejebragte grundlag, kan han forelægge spørgsmålet for skattedepartementet.
17. Skifteretterne kan med fordel søge sagen oplyst på samme måde som foreskrevet for eksekutor. Man vil dog ikke afskære skifteretterne fra at anlægge en friere bevisbedømmelse. Der vil efter omstændighederne intet være i vejen for, at skifteretterne i tilfælde af uoverensstemmelser mellem attesterne lægger mere vægt på attester fra to med forholdene bekendte personer end på folkeregisterattester, når arvingens forklaringer taler herfor. Plejetilladelse og afdødes eventuelle redegørelse i testamentet kan ligeledes efter omstændighederne tillægges vægt.
Udsættelse med betaling af arveafgift ved klage over værdiansættelsen
18. Skifteretterne kan som hidtil give udsættelse med betaling af arveafgift, når ligningsmyndigheden har forhøjet værdiansættelsen i en boopgørelse. Forhøjelsen kan af boet indbringes en gang til for den kommunale ligningsmyndighed. Den enkelte arving er ikke klageberettiget. Den næste klageinstans er skatterådet. Skatterådets afgørelser kan igen indbringes for landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelser kan indbringes for domstolene. Herudover er der efter nærmere regler i skattestyrelsesloven visse muligheder for at indbringe en forhøjelse for domstolene, før hele det administrative klagesystem er udnyttet. Således kan en sag indbringes direkte for domstolene, hvis der er gået mere end 3 måneder, efter at den er indbragt for landsskatteretten, uden at denne myndighed har truffet afgørelse i sagen.
Skifteretten kan give udsættelse med betaling af arveafgift ved klage. Udsættelse kan kun gives for den del af afgiften, der skyldes forhøjelsen. Udsættelse som følge af klage kan alene gives imod forrentning i henhold til arve- og gaveafgiftslovens § 33, stk. 5, med for tiden 1 pct. pr. påbegyndt måned af forsinkelsen. Renten er ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.
Boet optages på fortegnelse A, og den originale boopgørelse med bilag vedlægges skifterettens regnskab i det kvartal, hvor den del af afgiften, der straks skal indbetales, er betalt. I øvrigt fastholdes boet på fortegnelse B.
Udsættelse bør kun gives, indtil der er truffet afgørelse af den myndighed, hvortil der er klaget, eller sagen forinden er trukket tilbage. Hvis boet ikke får medhold i første instans og ønsker at klage videre, må der påny søges om udsættelse med afgiftens betaling. Skifteretten skal underrette den myndighed, hvortil der klages, om udsættelse, med anmodning om, at den pågældende myndighed giver skifteretten underretning, når sagen ikke længere verserer for den pågældende myndighed, f.eks. fordi den er afgjort, eller fordi klagen forinden er trukket tilbage.
I alle tilfælde kan udsættelse længst gives indtil sagen evt. indbringes for domstolene. Spørgsmålet om udsættelse herudover afgøres af skattedepartementet.
Skifterettens bemyndigelse gælder som hidtil ikke alene privatskiftede boer, men også eksekutorboer, offentligt skiftede skifteretsboer og ved anmeldelsen efter arveafgiftslovens § 26, stk. 2.
Medarvingernes solidariske hæftelse for afgiftens betaling i privatskiftede boer vedvarer, trods udsættelsen med betaling. Hvis udsættelsen derfor søges af en enkelt arving, bør boet underrettes om, at den solidariske hæftelse ikke bortfalder. Hvis udsættelse er søgt, inden afgiftsberegningen er udsendt, kan det ske ved en bemærkning på denne.
Eksekutors og skifterettens ansvar for betaling af afgift i offentlig skiftede boer vedvarer også trods udsættelsen.
Udsættelse med betalingen som et led i opkrævningen
19. Skifteretterne kan som et led i opkrævningen give udsættelse med betaling af arveafgift i privatskiftede boer og ved anmeldelse efter arveafgiftslovens § 26, stk. 2, i indtil et år fra afgiftens forfaldsdag. Udsættelse kan alene gives imod betaling af morarenter i henhold til arveafgiftslovens § 33, for tiden 1 pct. af den skyldige afgift for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker. Renten er ikke fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.
Udsættelse må ikke gives, når boet indeholder kontanter eller let omsættelige aktiver, såsom obligationer og børsnoterede aktier.
I tilfælde, hvor arvingen er en mindrebemidlet person, og boets midler er brugt, kan man dog godt aftale en afdragsordning, hvis man kan forudsige, at en udlægsforretning vil ende med, at man alligevel i fogedretten vil indgå på en aftale om en afdragsordning. Hvis man imidlertid mener, at det er tvivlsomt, om en afdragsordning kan overholdes, bør man afslå, hvis der findes en solidarisk hæftende medarving, hos hvem man kan inddrive beløbet.
Pantebreve med god sikkerhed og på sædvanlige vilkår uden særlige rykningsklausuler betragtes også som let omsættelige og vil i almindelighed udelukke udsættelse. Der er dog ikke noget i vejen for at give en meget kortvarig udsættelse (en måned eller to) indtil førstkommende terminsydelse på pantebrevet, hvis denne i det store og hele er tilstrækkelig til at dække det skyldige beløb, og det i øvrigt synes at være en rimelig måde at klare betalingsproblemet på. I perioder og områder, hvor handel med fast ejendom går langsomt, kan der endvidere være grund til at give udsættelse, indtil ejendommen i et bo uden likvide midler er solgt. Det vil dog som regel være en forudsætning, at arvingen har udfoldet og udfolder rimelige salgsbestræbelser, herunder udbyder ejendommen til salg på rimelige vilkår.
Det er ikke hensigten, at skifterretterne i alle tilfælde skal udnytte hele det år, inden for hvilket bemyndigelsen gælder. Det må afhænge af en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvor lang frist der gives.
Skifteretten kan selv afgøre, i hvilket omfang den finder det muligt og rimeligt at kræve sikkerhed i form af en ubetinget bankgaranti. Såfremt der stilles krav om en bankgaranti bør denne løbe en vis kortere tid efter udsættelsestidpunktet, således at der ved manglende betaling på udsættelsestidspunktet vil være tid til at gøre bankgarantien gældende.
Hvis ansøgningen om udsættelse indsendes af en arving og ikke af boets repræsentant, skal skifteretten underrette boets repræsentant, hvis den giver udsættelse uden fornøden sikkerhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, at medarvingerne hæfter solidarisk for afgiften med tillæg af morarenter.
Skifteretterne kan begære udlæg og varetager statskassens interesser ved fogedretten.
Man bør dog forinden også gøre den solidariske hæftelse gældende hos eventuelle medarvinger. Skifteretterne kan i fogedretten tiltræde afdragsordninger ud over et år, hvis dette findes rimeligt.
Tilbagebetaling af for meget betalt arveafgift
20. De hidtidige regler om skifteretternes adgang til at omberegne og tilbagebetale arveafgift i privatskiftede boer opretholdes uændrede. Dog ændres beløbsgrænsen for, hvornår skifteretten skal spørge rigsrevisionen om eventuelle antegnelser til boets regnskab fra tilbagebetalingsbeløb på 5.000 kr., til tilbagebetalingsbeløb på 10.000 kr., jfr. nedenfor. Reglerne har herefter følgende indhold:
21. Skifteretterne kan omberegne og tilbagebetale for meget erlagt arveafgift, når de finder grundlag herfor.
Inden omberegningen skal skifteretten spørge rigsrevisionen, om der er revisionsmæssige indsigelser imod en tilbagebetaling. Det gælder dog ikke, hvis boopgørelsen endnu ikke er indsendt med embedets regnskab til revision. Det gælder heller ikke, når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 10.000 kr.
Skifteretternes bemyndigelse gælder kun privatskiftede boer, offentligt skiftede skifteretsboer og ved anmeldelse efter arveafgiftslovens § 26, stk. 2. For eksekutorboer gælder fortsat cirkulære nr. 77 af 5. april 1979.
22. I tilfælde, hvor en arveafgift omberegnes og tilbagebetales, ydes den afgiftspligtige en rentegodtgørelse på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdag, indtil tilbagebetaling sker. Det gælder også, selvom tilbagebetalingen ikke skyldes en klage fra den afgiftspligtige. Ved omberegning i tilfælde, hvor den oprindeligt beregnede arveafgift er indbetalt for sent, eller endnu ikke er betalt, modregnes morarenten i anledning af for sen indbetaling og rentegodtgørelsen i hinanden.
23. Hvis tilbagebetaling sker, fordi boets arvebeholdning ændres, skal ligningskommissionen have underretning om den ændrede arvebeholdning.
24. Tilbagebetalingsbeløb føres til udgift på en dertil oprettet konto i regnskabsoversigten. Bilaget hertil må være behørigt kvitteret og indeholde oplysning om boets navn og skiftesagslistens nr., datoen for den oprindelige arveafgiftsberigtigelse og en af skifteforvalteren attesteret beregning af tilbagebetalingsbeløbet, herunder evt. renter, samt oplysning om datoen for eventuel underretning til ligningskommissionen. Kopi af den oprindelige afgiftsberegning samt tilbagebetalingsfundament, såsom landsskatteretskendelse eller resolution fra skattedepartementet må være vedhæftet.
25. Ved tilbagebetaling af for meget erlagt arveafgift i eksekutorboer betales rentegodtgørelse som anført i pkt. 22.
Revision og klageadgang
26. Skifteretter og eksekutorers afgørelse om nedsættelse af arveafgift til institutioner og plejebørn er underkastet revision. Dette bør oplyses overfor arvingerne. Den reviderende myndighed er rigsrevisionen. Ved eksekutorboer er det skifteretter eller revisionen af eksekutorboer i København samt rigsrevisionen.
Det samme gælder skifteretternes afgørelse om tilbagebetaling af for meget erlagt arveafgift.
Når en boopgørelse indsendes skal den dokumentation, som en afgørelse om nedsættelse er baseret på, følge med som bilag.
27. Afgørelser fra skifteretter og eksekutorer kan påklages til skattedepartementet.
Ikrafttrædelse
28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1984, dvs. den har virkning for afgørelser, der træffes efter denne dag. Det er uden betydning, hvornår dødsfaldet er sket.
Ophævelse af ældre cirkulærer
29. Skattedepartementets cirkulære af 25. september 1975 om frafald af forhøjelse af arve- og gaveafgift m. m. ophæves. Pkt. 40 i skattedepartementets cirkulære nr. 144 af 17. juni 1970 ophæves.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 20. oktober 1983 JENS ROSMAN / Ebbe Willumsen