Gelex

Cirkulære om profylaktiske foranstaltninger ved meningokok-sygdom (Til landets læger, embedslægeinstitutioner og sygehuse)

OphævetVersion 1983-06-07fra 1983-06-07 til 1992-11-10
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1983/35@1983-06-07/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

De foranstaltninger, der iværksættes til forebyggelse af sekundære tilfælde af meningokok-sygdom, er forskellige fra land til land. Nogle steder har man strenge forholdsregler, andre steder slet ingen. I USA og England anbefales kemoprofylakse med rifampicin, medens man i Norge og Sverige anbefaler penicillin.

I skrivelse af 6. december 1978 til embedslægeinstitutioner/ embedslæger anbefalede sundhedsstyrelsen hurtigt iværksat penicillinbehandling af nære kontakter med henblik på at forebygge fulminante forløb af sekundære tilfælde af meningokok-sygdom. En arbejdsgruppe i sundhedsstyrelsen med repræsentanter fra statens seruminstitut, Rigshospitalets epidemiafdeling samt embedslægeforeningen har drøftet, om denne behandling burde ændres. Resultatet af overvejelserne er blevet, at man nu vil anbefale kemoprofylakse med rifampicin.

Begrundelsen herfor er, at det har vist sig, at profylaktisk penicillinbehandling ikke i alle tilfælde har været i stand til at hindre alvorlig meningokok-sygdom, samt at rifampicin i modsætning til penicillin eliminerer meningokok-bærertilstanden. Sulfonamid, der ligesom rifampicin udrydder bærertilstanden, kan for tiden ikke anvendes rutinemæssig, idet sulfonamid-resistente meningokokker er hyppigt forekommende (60 pct.).

Det har endvidere været drøftet, hvor stor en personkreds behandlingen bør anbefales til. Ifølge foreliggende undersøgelser forekommer sekundære tilfælde af meningokok-sygdom hyppigst i patientens allernærmeste miljø, dvs. patientens husstand. Det er derfor sædvanligvis kun husstanden, der bør have rifampicin i forbindelse med enkeltstående tilfælde af meningokok-sygdom. En afgrænsning af risikogrupper herudover er ikke mulig i alle tilfælde. Der kan derfor opstå situationer, hvor man på baggrund af de aktuelle forhold må skønne, om det er nødvendigt, at der gives rifampicin til en større personkreds.

Ved mere end 1 tilfælde af meningokok-sygdom inden for samme personkreds inden for ca. 1 måned bør behandlingen gives til hele den pågældende personkreds. Der tænkes her særligt på forekomst i daginstitution/skoleklasse og lignende. I øvrigt må afgrænsningen af personkredsen også her bero på et skøn i den konkrete situation.

I henhold til sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. af 21. marts 1983 skal enhver læge, der får en patient med purulent meningitis eller meningokoksepsis til behandling straks anmelde tilfældet til embedslægeinstitutionen på patientens opholdssted, til sundhedsstyrelsen og til statens seruminstitut, epidemiologisk afdeling, ved anvendelsen af formular 4102.

Lægen skal herudover orientere embedslægeinstitutionen telefonisk om tilfælde af meningokok-sygdom, herunder tilfælde af purulent meningitis, hvor diagnosen kan være meningokok-meningitis, med henblik på hurtig konstatering af ophobede tilfælde, ligesom afgrænsning af den personkreds, der skal behandles, bør ske i samråd med embedslægeinstitutionen.

A. VED 1 TILFÆLDE AF MININGOKOK-SYGDOM

1. OBSERVATION: Den vigtigste foranstaltning for at nedsætte risikoen for et alvorligt forløb af co-primære (dvs. tilfælde i samme personkreds opstået inden for 24 timer) og sekundære tilfælde er instruktion af patientens allernærmeste miljø i omhyggelig observation med henblik på sygdomstegn og ved sådanne at kalde læge. Konstateres begyndende symptomer på meningokok-sygdom, må dette straks føre til behandling og indlæggelse på sygehus.

2. PROFYLAKSE: Til personer i patientens husstand gives rifampicin. Under særlige omstændigheder må det dog anses for indiceret at iværksætte rifampicin-profylakse over for andre med samme nære kontakt. Det vil sædvanligvis ikke være indiceret at give rifampicin til andre børn i daginstitutioner og skoler.

Den læge/sygehusafdeling, der stiller diagnosen, sikrer sig, at profylaksen iværksættes.

RIFAMPICIN GIVES I FØLGENDE DOSER:

VOKSNE: 600 mg hver 12. time (i alt 4 doser).

BØRN I ALDEREN 1-12 ÅR: 10 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time i 2 dage (i alt 4 doser).

BØRN UNDER 1 ÅR: 5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time i 2 dage (i alt 4 doser).

Rifampicin indtages 1/2-1 time før måltider.

Bivirkninger ved brug af rifampicin: Rødfarvning af urin, spyt og tårevæske (obs! visse kontaktlinser kan varigt misfarves). Andre bivirkninger er ikke beskrevet ved denne kortvarige behandling.

Interaktioner: På grund af øget metabolisering af visse hormoner kan virkningen af per-orale antikonceptionsmidler ophæves. Eventuel nedsat effekt af per-orale antikoagulationsmidler.

Kontraindikationer: Rifampicin-allergi. Rifampicin må endvidere anses for kontraindiceret i de første 3 måneder af en graviditet.

Hvis der er kontraindikation mod anvendelse af rifampicin, anvendes penicillin, der gives i følgende doser:

VOKSNE: 5 mill. IE i.m. med 12 timers mellemrum (i alt 2 doser).

BØRN: 100.000 IE pr. kg legemsvægt i.m. med 12 timers mellemrum (i alt 2 doser).

3. ANDRE FORANSTALTNINGER: Indtil profylaktisk behandling med rifampicin (penicillin) er afsluttet, bør de pågældende børn eller voksne ikke møde i daginstitioner, dagplejehjem eller skoler. Voksne kontaktpersoner behøver ikke at blive hjemme fra andre arbejdspladser.

B. MERE END 1 TILFÆLDE AF MENINGOKOK-SYGDOM INDEN FOR SAMME PERSOMKREDS INDEN FOR CA. 1 MÅNED

1. OBSERVATION: Som under pkt. A 1.

2. PROFYLAKSE: Den pågældende personkreds, f.eks. daginstition/ skoleklasse og lignende behandles som anført under pkt. A 2. Da man tilstræber elimination af bærertilstanden, er det vigtigt, at hele personkredsen behandles samtidig.

3. ANDRE FORANSTALTNINGER: Som under pkt. A 3.

4. VACCINATION: Der er i øjeblikket mulighed for vaccination mod sygdom forårsaget af meningokokker gruppe A og C. Den beskyttende virkning af en vaccination sætter ind i løbet af 5 dage og menes at vare mindst et par år.

Embedslægen kontakter sundhedsstyrelsen, afdeling D, og statens seruminstitut, epidemiologisk afdeling, med henblik på eventuel iværksættelse af vaccination.

Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1983.

Samtidig ophæves sundhedsstyrelsens cirkulære af 13. maj 1982 om profylaktiske foranstaltninger ved meningokok-sygdom.

Underskrift 1

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 21. MARTS 1983 P. D. V. MICHAEL VON MAGNUS /Øhlenschlæger

Versioner

  1. 1983-06-07 · til 1992-11-10