Cirkulære om aflevering af cirkulærer, vejledninger og publikationer samt oplysninger om statslige myndigheders kommissioner og udvalg m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1983/39@1983-06-07/da
Indhold
1. Statstidende vil fra foråret 1983 udkomme med et nyhedsskrift indlagt. Nyhedsskriftet vil kunne købes i særskilt abonnement. Det skal i første omgang udkomme hveranden uge. Det er tanken, at det senere skal udkomme hver uge.
Nyhedsskriftet vil give en oversigt over centraladministrationens lovforberedende arbejde, Folketingets lovgivning og administrationens gennemførelse af ny lovgivning m.v. og vil indeholde oversigt over og information om følgende:
lovforslag
beslutningsforslag
love
beslutninger
lovbekendtgørelser
bekendtgørelser og anordninger
cirkulærer
vejledninger
nedsatte kommissioner og udvalg m.v.
publikationer, herunder betænkninger og årsberetninger fra statsadministrationen
visse EF-materialer.
2. Oversigten udarbejdes af Statens Informationstjeneste og Det administrative Bibliotek.
3. Med henblik på at sikre det nødvendige materiale skal cirkulærer, vejledninger og oplysning om nedsættelse af kommissioner og udvalg m.v. samt kommissorier sendes til Statens Informationstjeneste, Suomisvej 2, 1927 København V. Publikationer sendes som hidtil til Det administrative Bibliotek, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.
Statens Informationstjeneste og Det administrative Bibliotek træffer nærmere aftale med myndighederne om tilsendelse. For at sikre så aktuel information som mulig, bør materialerne være informationstjenesten og biblioteket i hænde senest samtidig med offentliggørelsen.
4. Aflevering af materialer i henhold til punkt 3 er obligatorisk.
5. Cirkulæret træder i kraft den 15. april 1983.
Finansministeriets cirkulære af 29. april 1982 om registrering af de statslige myndigheders publikationer ophæves samtidigt.
»Finansministeriet, administrationsdepartementet den 25. marts 1983§ P. M. V.
E. BONNERUP NIELSEN
/Birthe Høpfner