Cirkulære om uddannelse af køkkenledere på husholdningsskoler (Til forstandere for husholdningsskoler)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1983/4@1983-05-16/da
I henhold til § 3, stk. 1 og 3, og § 6 i lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler fastsættes følgende om den del af køkkenlederuddannelsen, der foregår på husholdningsskoler:
Almindelige bestemmelser
§ 1.
Stk. 1. Ved husholdningsskoler kan der efter forud indhentet godkendelse fra direktoratet for voksenundervisning og folkeoplysning m.v. oprettes kursus til uddannelse af køkkenledere. Som grundlag for direktoratets godkendelse skal foreligge en udtalelse fra Fællesudvalget for huslig uddannelse.
Stk. 2. Undervisningen på kurserne tilrettelægges efter en undervisningsvejledning, der udarbejdes af direktoratet.
Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelse, at skolens leder og de lærere, der skal undervise på kurserne, har de fornødne kvalifikationer, og at skolen råder over egnede lokaler og fornødent udstyr.
Stk. 4. Ved godkendelsen, der gives for et år ad gangen, fastsættes kursusterminer og antallet af uddannelsespladser ved de enkelte skoler.
§ 2.
Stk. 1. Uddannelsens formål er 1) at kvalificere eleverne til at virke som ledere af og medarbejdere ved mindre institutionskøkkener, 2) at kvalificere eleverne til at planlægge og praktisk fremstille sund, velsmagende og varieret institutionskost, der er ernæringsmæssigt, hygiejnisk og økonomisk forsvarlig, og 3) at udvikle elevernes evne til fornyelse og løsning af skiftende opgaver. Optagelsesbetingelser
§ 3.
Stk. 1. Optagelse på uddannelsens grundlæggende kursus er betinget af, at eleven har gennemgået 12 måneders institutionspraktik efter de af Fællesudvalget for huslig uddannelse udarbejdede regler.
Stk. 2. Optagelse på uddannelsens afsluttende kursus er betinget af, at eleven - efter at have gennemført det grundlæggende kursus - har gennemgået 12 måneders institutionspraktik efter de af Fællesudvalget udarbejdede regler.
Stk. 3. Direktoratet kan i særlige tilfælde tillade, at der på kursus optages elever, der ikke opfylder de i stk. 1 og 2 anførte betingelser, når det skønnes, at de pågældende på grundlag af anden uddannelse eller arbejdserfaring har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Undervisningen
§ 4.
Stk. 1. Såvel grundlæggende som afsluttende kursus til uddannelsen af køkkenledere er af 20 ugers varighed og omfatter følgende fag og timetal: Grundlæggende kursus: timer Almene fagområder........ 110 Institutionskost......... 380 Institutionshygiejne..... 80 Arbejdsplanlægning........ 110 Afsluttende kursus: Almene fagområder......... 110 Institutionskost.......... 260 Institutionskøkkenledelse. 260 Afsluttende prøve......... 20
Stk. 2. Undervisningsplanen skal udover de i stk. 1 anførte fag omfatte fag, som skolen finder væsentlige i forhold til skolens formål, eller som de uddannelsessøgende ønsker som supplement.
§ 5.
Stk. 1. På grundlæggende kursus er formålet med undervisningen i de almene fagområder, at eleverne erhverver sig viden om og færdigheder i skriftlig og mundtlig sproganvendelse, færdigheder i talbehandling, viden om og færdigheder i førstehjælp, forudsætninger for at inddrage sundhedspædagogiske perspektiver i et kommende arbejde med tilberedning af institutionskost, kendskab til studie- og erhvervsmuligheder.
Stk. 2. Formålet med undervisningen i institutionskost er, at eleverne erhverver sig viden om ernæring og levnedsmidler, viden om og færdigheder i planlægning, beregning og tilberedning af institutionskost, kendskab til sammenhængen mellem planlægning, beregning og tilberedning af kost på forskellige institutionstyper.
Stk. 3. Formålet med undervisningen i institutionshygiejne er, at eleverne erhverver sig viden om de aktuelle sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der gennem mennesker, skadedyr, husdyr, materialer og levnedsmidler overføres til mennesker, viden om og praktiske færdigheder i planlægning, hensigtsmæssig rengøring og vedligeholdelse af materialer og lokaler, der vedrører kostforplejningen.
Stk. 4. Formålet med undervisningen i arbejdsplanlægning er, at eleverne erhverver sig viden om planlægningens betydning for det daglige arbejde i institutionskøkkenet og praktiske færdigheder i planlægning, kendskab til forskellige ledelsesformer, kendskab til institutionsregnskab og -budget, kendskab til arbejdstagerens rettigheder og pligter.
§ 6.
Stk. 1. På afsluttende kursus er formålet med undervisningen i de almene fagområder, at eleverne erhverver sig kendskab til kulturelle strømninger og folkelige bevægelser, kendskab til aktuelle arbejdsmarkedsforhold, kendskab til dansk ernærings-, familie-, bolig-, forbruger- og sundhedspolitik, kendskab til studie- og erhvervsmuligheder.
Stk. 2. Formålet med undervisningen i institutionskost er, at eleverne erhverver sig færdighed i at planlægge, beregne, indkøbe og vurdere kosten på forskellige typer af institutioner under hensyntagen til de sundhedsmæssige, ernæringsmæssige, økonomiske og hygiejniske krav, viden om distributionsformer og -systemer, viden om de forskellige diættyper, viden om sammenhængen mellem kost, motion og fysisk velvære.
Stk. 3. Formålet med undervisningen i institutionskøkkenledelse er, at eleverne erhverver sig viden om det teoretiske grundlag for ledelse og det dermed forbundne ansvar, færdighed i praktisk ledelsesfunktion, viden om administration af institutionskøkkener, viden om indretning af og udstyr til institutionskøkkener. Bedømmelse og prøve
§ 7.
Stk. 1. Ved afslutningen af grundlæggende kursus gives der i hvert af de fire fagområder standpunktskarakterer, jfr. § 8.
Stk. 2. Ved afslutningen af afsluttende kursus gives der i hvert af de tre fagområder standpunktskarakterer, jfr. § 8. Der afholdes endvidere prøve og gives en prøvekarakter.
Stk. 3. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter bestemmelserne i §§ 1-3 samt § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 148 af 5. april 1971 om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.
§ 8.
Stk. 1. Standpunktskarakterer gives for hvert fagområde af den eller de lærere, der har undervist i det pågældende område. Har flere lærere varetaget undervisningen, og kan der ikke opnås enighed om en karakter, giver hver lærer en karakter, og karakteren fastsættes som gennemsnitstallet mellem de givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et af tallene i karakterskalaen, bliver karakteren det tal i skalaen, der ligger nærmest ved gennemsnitstallet. Ligger gennemsnitstallet midt imellem to karakterer i skalaen, bliver karakteren det nærmeste højere tal i skalaen. Karakteren 00 kan dog kun gives, hvis lærerne er enige derom.
§ 9.
Stk. 1. Den afsluttende prøve er skriftlig med en efterfølgende mundtlig kommentering. Den mundtlige kommentering er offentlig.
Stk. 2. Indstilling til en prøve er betinget af, at eksaminanden har gennemført undervisningen i overensstemmelse med undervisningsplanen.
Stk. 3. Direktoratet fastsætter tiderne for afholdelsen af prøven og regler om dens afvikling.
Stk. 4. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af direktoratet. Der indgår normalt opgaver fra samtlige fagområder, som uddannelsen har omfattet. Der afsættes 3-4 timer til prøven.
Stk. 5. Den mundtlige kommentering former sig som en samtale, der ledes af læreren. Censor kan stille supplerende spørgsmål. Samtalen har en varighed af ca. 15 minutter.
§ 10.
Stk. 1. Ved bedømmelsen af prøven deltager to censorer og indtil tre lærere.
Stk. 2. Censorerne beskikkes af direktoratet. Personer, der har tilknytning til skolen, kan ikke beskikkes. Beskikkelsen meddeles for en treårig periode. Ingen kan fungere som censor efter at være fyldt 70 år. Direktoratet kan fastsætte en instruks for censorerne.
Stk. 3. De lærere, der skal deltage i bedømmelsen, udpeges af skolens forstander.
§ 11.
Stk. 1. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og mundtlige besvarelse.
Stk. 2. Censorerne og lærerne giver hver en karakter. Kan der ikke opnås enighed om karakteren blandt censorerne indbyrdes henholdsvis lærerne, giver hver censor henholdsvis hver lærer en karakter, og censorkarakteren henholdsvis lærerkarakteren fastsættes efter beregningsreglerne i § 8.
Stk. 3. Er censorkarakteren og lærerkarakteren ikke den samme, og opnås der ikke enighed ved den påfølgende forhandling, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et af tallene i karakterskalaen, bliver karakteren det tal i skalaen, der ligger nærmest ved gennemsnitstallet. Ligger gennemsnitstallet mellem to karakterer i skalaen, bliver karakteren det nærmeste højere tal i skalaen, hvis censorerne har givet den højeste karakter, medens karakteren bliver det nærmeste lavere tal i skalaen, hvis censorerne har givet den laveste karakter. Karakteren 00 kan dog kun gives, hvis censorer og lærere er enige derom. Prøveprotokol og bevis
§ 12.
Stk. 1. Standpunktskaraktererne og prøvekarakteren indføres i skolens prøveprotokol, der autoriseres af direktoratet. Er en prøvekarakter ikke fastsat på grundlag af enighed mellem censorer på den ene side og lærere på den anden side, anføres tillige censorkarakteren og lærerkarakteren.
§ 13.
Stk. 1. Bevis for gennemført kursus udstedes af skolen. Beviset skal være affattet i en af direktoratet fastsat form.
§ 14.
Stk. 1. Cirkulæret finder første gang anvendelse for de kursus, der påbegyndes i januar 1983. Undervisningsministeriet, Direktoratet for voksenundervisning og folkeoplysning m.v., den 4. januar 1983 K. E. LARSEN /Edith Kjærsgaard