Cirkulære om ændring af forskellige skattelove (Indeholdelse af A-skat ved arbejdsudleje m.v.).
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1983/70@1983-08-17/da
Indhold
Ved lov nr. 244 af 9. juni 1982 om ændring af forskellige skattelove er der gennemført regler om beskatning ved arbejdsudleje og om beskatning af skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer. De skattelove, der herved er ændret, er kildeskatteloven og selskabsskatteloven, men desuden er der i konsekvens af ændret litrering i kildeskattelovens § 2, stk. 1, foretaget ændring i lov om særlig indkomstskat, udskrivningsloven, skattekontrolloven, lov om kommunal indkomstskat og lov om indskud på etableringskonto.
I det følgende redegøres for de pågældende lovændringer.
Beskatning ved arbejdsudleje
Mellem de nordiske lande er der indgået en aftale om opkrævning af skat, kaldet "trækaftalen", der trådte i kraft den 22. oktober 1982, og som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bestemmer, at beskatningsretten til arbejdsvederlag som hovedregel tilkommer arbejdsstaten. Denne hovedregel fraviges ifølge den såkaldte "183 dages-regel", hvorefter beskatningsretten forbliver i bopælsstaten på betingelse af, at opholdet i arbejdsstaten er på højst 183 dage inden for et kalenderår, at arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, samt at arbejdsvederlaget ikke afholdes af et fast driftssted i arbejdsstaten.
Denne undtagelsesregel (183 dages-reglen) finder ikke anvendelse, når der er tale om arbejdsudleje, fordi man i disse tilfælde må lægge til grund, at arbejdstageren har en arbejdsgiver i arbejdsstaten. At "183 dages-reglen" ikke finder anvendelse i arbejdsudleje-tilfælde betyder, at hovedreglen, hvorefter arbejdsstaten har beskatningsretten til arbejdsvederlaget, finder anvendelse fra første dag, og at arbejdsstaten følgelig har ret til at trække forskudsskat fra første arbejdsdag. Om arbejdsstaten kan udnytte denne ret, afhænger alene af arbejdsstatens nationale lovgivning.
En arbejdstager anses for udlejet, når han af en anden person (udlejeren) stilles til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed (hvervgiveren), og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Afgørelsen af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, om
a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,
b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,
c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,
d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og
e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.
For Danmarks vedkommende vil ovennævnte kriterier også finde anvendelse i forhold til andre lande end de nordiske.
Nævnte trækaftale vedrører tilfælde, hvor en arbejdstager har bopæl i en stat og arbejder i en anden stat.
Trækaftalen bestemmer, hvilken af de to stater - bopælsstaten eller arbejdsstaten - der skal have ret til - hvis den nationale lovgivning iøvrigt tillader det - at trække forskudsskat af arbejdsvederlaget. Gennem denne aftale opnår man således, at der ikke sker skattetræk i såvel arbejdsstaten som bopælsstaten i tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvilken af disse to stater der har den endelige beskatningsret. Trækaftalen indeholder ingen regler til afgørelse af, hvilken af de to stater der må anses for at have beskatningsretten til det pågældende arbejdsvederlag, men reglerne er udformet således, at retten til at trække forskudsskat i vidt omfang tilkommer den stat, som må anses for også at have beskatningsretten til det pågældende vederlag.
Hvilket af de to lande, der skal have beskatningsretten afgøres efter reglerne i den pågældende overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning (nu: Danmarks overenskomst med pågældende stat - senere: den fælles-nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst). Trækaftalen ændrer ikke ved dette.
Loven indeholder hjemmel til at beskatte personer, der er hjemmehørende i et andet land (herunder de nordiske), og som under de nævnte vilkår beskæftiges her i landet. Det påhviler her i landet hjemmehørende virsomheder, som af en person eller et selskab i udlandet har fået en arbejdstager stillet til rådighed til at udføre arbejde her i landet, at foretage indeholdelse af skat i den løn, der tilkommer arbejdstageren. Den indeholdelsespligtige (den danske hvervgiver) må hos udlejeren skaffe sig oplysning om størrelsen af dennes provision, idet dette beløb fragår ved opgørelsen af trækgrundlaget. Indeholdelsen foretages med 30 pct. af vederlag i penge og i forbindelse hermed ydet fri kost og logi, og arbejdstagerens skattepligt her til landet af vederlaget er endelig opfyldt med denne indeholdelse. Beskatning af fri kost og logi forudsætter dog, at der foreligger satser, som er fastsat af ligningsrådet. Indkomstmodtageren, der er omfattet af ordningen, skal ikke forskudsregistreres, og skattetrækket skal ske uden anvendelse af skattekort. Indeholdelse skal også foretages i de tilfælde, hvor arbejdstageren, der udlejes til udførelse af arbejde her i landet, har organiseret sig i selskabsform.
Arbejdstagere, der er fuldt skattepligtige her til landet eller begrænset skattepligtige af vederlaget efter de hidtidige regler, er ikke omfattet af de nye regler om arbejdsudleje. Hvis en arbejdstager står i tjenesteforhold til en dansk arbejdsgiver, der stiller ham til rådighed for at udføre arbejde for en anden virksomhed med hjemsted her i landet, finder reglerne om beskatning af arbejdsvederlag ved arbejdsudleje således ikke anvendelse. Den egentlige arbejdsgiver vil da være indeholdelsespligtig efter de sædvanlige regler, ligesom arbejdsvederlaget vil være omfattet af reglerne om begrænset skattepligt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Det samme er tilfældet, hvis arbejdstageren står i tjenesteforhold til en udenlandsk arbejdsgiver, som stiller ham til rådighed for at udføre arbejde for en dansk virksomhed, der som befuldmægtiget for den udenlandske arbejdsgiver udbetaler lønnen til arbejdstageren.
Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde i tilknytning til kulbrinteindvinding har i landet, vil være omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje, såfremt hvervgiveren har hjemting her i landet. Er det ikke tilfældet, vil de pågældende personer i stedet være omfattet af § 21, stk. 2, i lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven). Skatten svares da med 30 pct. af bruttoindtægten og indeholdes af den egentlige udenlandske arbejdsgiver (udlejer).
Personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet som udøvende kunstner, musiker, artist og sportsudøver, er ikke omfattet af lovens bestemmelser om arbejdsudleje.
Lovens regler om arbejdsudleje har virkning fra 22. oktober 1982, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 561 af 19. oktober 1982.
Beskatning af skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer
Ved lov nr. 404 af 20. august 1976 indførtes en skattegodtgørelsesordning, hvorefter der indrømmes skattegodtgørelse til modtagere af udbytte, der udloddes af de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber. Efter nævnte lov indrømmes godtgørelse dog kun til udbyttemodtagere, der er fuldt skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte.
Med hjemmel i lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. kan Danmark imidlertid i forbindelse med indgåelse af sådan overenskomst tillægge skattepligtige i vedkommende fremmede stat ret til dansk skattegodtgørelse.
I nogle af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået i de senere år, er der tillagt skattepligtige i vedkommende fremmede stat ret til dansk skattegodtgørelse. Det er i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bestemt, at denne skattegodtgørelse sidestilles med udbytte. Dette medfører, at der kan tages kildestatsbeskatning med den sats, der i dobbeltbeskatningsoverenskomsten er bestemt for beskatning af udbytte.
For at kunne udnytte denne beskatningsret er det i loven bestemt, at skattegodtgørelse, der i henhold til en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er tillagt udenlandske aktionærer i danske aktieselskaber, beskattes med en sats på 30 pct. af skattegodtgørelsen. Udenlandske aktionærer, der modtager skattegodtgørelse i Danmark, er begrænset skattepligtige her til landet af skattegodtgørelsen, hvad enten der er tale om fysiske personer eller selskaber.
Beskatningen af skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer sker således efter samme regler som beskatningen af udbytte til udenlandske aktionærer.
Dette har navnlig den betydning, at de udenlandske aktionærer må indsende ansøgning om tilbagebetaling af for meget erlagt skat (af skattegodtgørelsen) på samme måde, som praktiseres ved tilbagesøgning af for meget erlagt udbytteskat. Særlige blanketter er fremstillet til brug for udenlandske aktionærer, der i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst har krav på skattegodtgørelse (blanketten har betegnelse X-Cr.)
Bestemmelserne om beskatning af skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer har virkning for skattegodtgørelse, som knytter sig til udbytte, der deklareres fra og med den 13. juni 1982.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 3. juni 1983 JENS ROSMANN / Jesper Pålsson