Cirkulære om ændringer i skattestyrelsesloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1983/72@1983-08-17/da
Indhold
Hermed følger eksemplarer af bekendtgørelse nr. 177 af 21. april 1983 af lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (Skattestyrelsesloven).
I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 267 af 27. maj 1981, lov nr. 198 af 18. maj 1982 og lov nr. 140 af 13. april 1983.
Ændringslovene har medført ændringer i følgende paragraffer:
1) § 1, stk. 1 og stk. 5-8, om ligningskommissionernes beslutningsdygtighed,
2) § 3, stk. 1 og 2, og § 4 om underretninger af skattepligtige, hvis skatteansættelse foretages til et andet beløb end selvangivet, m.m.,
3) § 3, stk. 3, om ligningskommissionens bemyndigelse til skatteadministrationen til at foretage skatteanættelser på kommissionens vegne,
4) § 18, stk. 4, om amtsligningsrådets adgang til at ændre ligningskommissionernes og skatterådenes ansættelser,
5) §§ 29 og 30 om skattesagers indbringelse for domstolene,
6) § 33, stk. 2 og 3, om optagelse af dissens i landsskatterettens kendelser m.m.
Til de enkelte ændringer bemærkes følgende:
Ad 1) Ved ændringerne, der trådte i kraft den 1. januar 1983, har alle ligningskommissioner uanset størrelse fået adgang til at opdele sig i besluttende led på mindst 3 medlemmer og til at konstituere sig med 2 næstformænd.
I forbindelse hermed er der ved bekendtgørelse nr. 601 af 22. november 1982 foretaget en række ændringer i bekendtgørelse nr. 133 af 28. marts 1978 af forretningsorden for ligningskommissioner uden for København.
I ændringsbekendtgørelsen er fastsat nærmere retningslinier for de besluttende leds sammensætning og funktion. Samtidig er reglerne for valg af formand og næstformand blevet ændret.
Det bemærkes, at et besluttende led kan tage stilling til enhver skatteansættelse, der hører under ligningskommissionen, også i forbindelse med genoptagelse og klagebehandling efter skattestyrelseslovens § 4. Klagebehandling kan ske i et andet besluttende led end det, der har truffet den afgørelse, der klages over.
To eller flere besluttende led kan efter nærmere bestemmelse af ligningskommissionens formand afholde møder samtidig. I det eller de møder, hvor formanden ikke selv kan være til stede, føres forsædet af en næstformand.
Efter forretningsordenens § 7, stk. 3, kan de medlemmer af ligningskommissionen, der ikke er medlem af det besluttende led, på samme måde som dettes egne medlemmer forlange en sag forelagt for den samlede ligningskommission. En tilsvarende bestemmelse er nu optaget i skattestyrelsesloven, jfr. § 1, stk. 6, som affattet ved lov nr. 198 af 18. maj 1982.
Den adgang, som ligningskommissionens medlemmer har ifølge samme forretningsordensbestemmelse til at deltage i ethvert møde og til på begæring at få tilsendt indkaldelser til møder i besluttende led, som de ikke selv er medlem af, fremgår nu også af lovens tekst, jfr. den ændrede affattelse af § 1, stk. 8.
Beslutter en ligningskommission at konstituere sig med 2 næstformænd, jfr. den nye bestemmelse i skattestyrelseslovens § 1, stk. 5, 1. pkt., finder valget af 2. næstformand sted efter valget af 1. næstformand. Begge valgene sker efter reglerne for valg af formand.
For Københavns ligningskommissions vedkommende gælder fortsat reglerne i bekendtgørelse nr. 12 af 2. januar 1979 af forretningsorden for ligningskommissionen i København samt regler om ligningskommissionens organisation.
Ad 2) Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 1983. De betyder en forenkling af ligningskommissionens fremgangsmåde ved skatteansættelser, som foretages til et andet beløb end selvangivet, og hvor den skattepligtige ikke, før ansættelsen foretages, fremkommer med indsigelser.
Den forenklede fremgangsmåde forudsætter, at der gives den skattepligtige underretning om den påtænkte ansættelse, jfr. den ændrede affattelse af skattestyrelseslovens § 3, stk. 1. Hertil vil det i almindelighed være tilstrækkeligt, at den skattepligtige underrettes om, hvilken ansættelse skatteadministrationen enten selv vil foretage efter bemyndigelse eller vil indstille til ligningskommissionen.
Meddelelsen om den påtænkte ansættelse skal ledsages af en begrundelse, og den skattepligtige skal gøres bekendt med, at ligningskommissionen (skatteadministrationen) vil foretage ansættelsen uden yderligere underretning, hvis den skattepligtige ikke gør indsigelse inden en nærmere angiven frist.
Følger ligningskommissionen ikke skatteadministrationens indstilling, må den skattepligtige underrettes om den ansættelse, ligningsmyndigheden vil foretage. En sådan underretning kan dog undlades, hvis den skattepligtige under en forhandling med ligningskommissionen har haft mulighed for at udtale sig om kommissionens forslag, eller ansættelsen agtes foretaget i overensstemmelse med selvangivelsen.
I de tilfælde, hvor den skattepligtige har udtalt sig forud for ansættelsen, skal der som hidtil gives underretning om den foretagne ansættelse, om begrundelsen for denne og om klageadgangen efter skattestyrelseslovens § 4. Dette gælder også i tilfælde, hvor den skattepligtiges indvendinger er taget helt eller delvis til følge. Dog skal en ansættelse, der foretages i overensstemmelse med selvangivelsen, ikke begrundes.
Den nye affattelse af skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, angår kun tilfælde, hvor der foreligger behørig selvangivelse. Foreligger der ikke behørig selvangivelse, skal ligningsmyndigheden som hidtil underrette den skattepligtige om skatteansættelsen, begrundelsen for denne og om klageadgangen efter § 4.
I konsekvens af den gennemførte forenkling af fremgangsmåden ved underretning om ændrede ansættelser er skattestyrelseslovens § 4 blevet ændret således, at fristen for klagen til ligningskommissionen i det tilfælde, hvor umiddelbar underretning er undladt, regnes fra den skattepligtiges modtagelse af den slutopgørelse, hvoraf ansættelsen fremgår. Der henvises til forretningsordenen for ligningskommissioner uden for København § 14, stk. 1, som affattes ved bekendtgørelse nr. 601 af 22. november 1982.
Der vil som hidtil være adgang for den skattepligtige til at påklage grundlaget for beregningen af skatten med eventuelle tillæg, godtgørelse m.v. til ligningskommissionen inden 4 uger efter modtagelsen af underretning om beregningen, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse af 29. oktober 1982 vedrørende slutligning for 1982, § 10, stk. 1.
Ad 3). Efter ændringen, der trådte i kraft den 1. januar 1983, kan ligningskommissionen bemyndige skatteadministrationen til at foretage en hvilken som helst kategori af ansættelser i 1. instans. Det bør fremgå af den i forretningsordenens § 5 foreskrevne ligningsplan, om bemyndigelsesadgangen er udnyttet og for hvilke sager. Det kan dog ikke anses for stemmende med skattestyrelseslovens almindelige princip, jfr. § 1, stk. 1, at skatteadministrationen bemyndiges til at gennemføre alle ansættelser uden kommissionens medvirken.
Ved den foran ad 1 og 2 omtalte ændring af ligningskommissionernes forretningsorden er indføjet en bestemmelse, hvorefter det af underretningen om påtænkte eller gennemførte skatteansættelser skal fremgå, om ansættelsen foretages af ligningskommissionen selv eller af skatteadministrationen efter bemyndigelse, se den ændrede affattelse af forretningsordenens § 11, stk. 2.
Ad 4) Ændringen, der er gennemført med virkning fra den 1. januar 1982, har bragt formuleringen af skattestyrelseslovens § 18, stk. 4, 2. pkt., der angår amtsligningsrådenes revision af indkomst- og formueansættelser, i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 15, stk. 1, 3. pkt., om ligningsrådets revisionsbeføjelse.
Herved er det blevet tydeliggjort, at amtsligningsrådet er afskåret fra at ændre ligningskommissionernes og skatterådenes ansættelser på punkter, hvor landsskatteretten har taget stilling til dem, men ikke fra at tage stilling til ansættelserne i øvrigt.
Ad 5) Ændringerne er gennemført ved lov nr. 140 af 13. april 1983, der trådte i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 20. april 1983.
Bestemmelserne i de hidtidige §§ 29 og 30 i skattestyrelsesloven er blevet sammenfattet i den nye § 29, og § 30 er herefter blevet ophævet.
a. Ændringernes væsentligste indhold er, at fristen i den hidtil gældende § 30, stk. 1, for indbringelse af skattesager for domstolene forlænges fra 3 til 5 år, jfr. den ændrede affattelse af § 29, stk. 4. Bestemmelsen angår den frist, der løber i tilfælde, hvor en sag ikke kan opnå påkendelse ved landsskatteretten, fordi der foreligger en af de i lovens § 28 nævnte afvisningsgrunde.
Den særlige, korte frist for domstolsindbringelse i den hidtil gældende § 30, stk. 3, er samtidig blevet ophævet, for så vidt angår afsluttende skatteansættelser og ansættelser af dødsboer. Fristen for at indbringe sager om disse ansættelser er herefter ligeledes 5 år.
Ved den ændrede formulering af fristbestemmelserne er det i øvrigt blevet præciseret, at en skatteyder først kan gå til domstolene med en skattesag efter, at landsskatteretten har påkendt eller afvist den.
b. Den administrative praksis, hvorefter statsskattedirektoratet og amtsskatteinspektoraterne efter en vurdering af hvert enkelt tilfælde tillader ældre skatteansættelser genoptaget efter ansøgning af den skattepligtige, forudsættes opretholdt.
Det er en betingelse for tilladelse til genoptagelse, at den skattepligtige dokumenterer eller dog sandsynliggør, at den tidligere skatteansættelse har været for høj.
Udvidelsen af fristen for sagsanlæg fra 3 (1) til 5 år medfører, at statsskattedirektoratet og amtsskatteinspektoraterne får mulighed for at tillade ansættelser genoptaget inden for den nye, forlængede frist på 5 år regnet fra udløbet af vedkommende indkomstår.
c. Fristen på 5 år kan af den skattepligtige afbrydes ved udtagelse af stævning mod ministeriet for skatter og afgifter, jfr. dog ovenfor under a, sidste afsnit. Den skattepligtige kan tillige afbryde fristen ved at indgive ansøgning om genoptagelse af den pågældende skatteansættelse til statsskattedirektoratet, amtsskattedirektoratet eller den stedlige ligningsmyndighed.
Særlige hensyn anses at gøre sig gældende, når det drejer sig om ansøgninger om genoptagelse, som er indgivet i forventning om, at forlængelsen af fristen fra 3 til 5 år ville blive gennemført, men inden de nye bestemmelsers ikrafttræden. Tilladelse til genoptagelse af skatteansættelser kan gives tilbage til indkomståret 1977, når den skattepligtige har indgivet ansøgning herom senest 31. december 1982, og betingelserne for tilladelsen i øvrigt har været til stede. Ansøgninger, der er indgivet i 1983, kan behandles i overensstemmelse med den nye, forlængede frist, selv om de måtte være indgivet inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
d. Statsskattedirektoratet fastsætter de nærmere bestemmelser for amtsskatteinspektoraternes behandling af ansøgninger om genoptagelse.
e. Opmærksomheden henledes på, at den korte frist i skattestyrelseslovens § 15, stk. 3, på 3 år for forhøjelse af skatteansættelser, der beror på et skøn, er opretholdt.
Ad 6) Ændringerne, der har virkning fra den 1. januar 1982, angår tilkendegivelse af forskellige meninger blandt de retsmedlemmer, som deltager i en landsskatteretsafgørelse (dissens).
Der er ikke indført bestemmelser af lignende art med hensyn til afgørelser, der træffes af ligningskommissionerne, skatterådene, amtsligningsrådene eller ligningsrådet.
Underskrift 1
Skattedepartementet, den 10. juni 1983 JENS ROSMAN / C. E. Haumann