Gelex

Cirkulære om valg af skolekommissioner og skolenævn uden for København (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, lærerråd og skoleledere uden for København)

OphævetVersion 1986-02-18fra 1986-02-18 til 1990-10-05
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/110@1986-02-18/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

Undervisningsministeriet har udstedt bekendtgørelse af 3. september 1985 om valg af skolekommissioner og skolenævn samt om valg af skoleråd ved gymnasieskoler uden for København til afløsning af bekendtgørelse af 7. september 1981.

Bekendtgørelsen har virkning for de valg, der skal finde sted efter kommunalvalget i november 1985.

I tilslutning til bekendtgørelsens bestemmelser skal man anføre følgende:

Ad § 2:

Ad stk. 1:

Antallet af medlemmer i de nye skolenævn fastsættes af den nyvalgte kommunalbestyrelse. En skole er selvstændig, når den har egen leder. Hvis en skole for de 3 eller 4 yngste årgange er henlagt under en anden skoles ledelse, jfr. folkeskolelovens § 23, stk. 1, er skolenævnet fælles for de 2 skoler.

Ad stk. 2:

Ved en specialklasserække forstås i denne forbindelse specialklasser for elever med samme handicap. Specialklasserne skal stå åbne for undervisninspligtige elever på alle skolens årgangstrin. Det er dog ikke nødvendigt, at specialklasserne rent faktisk omfatter elever fra alle årgangstrin.

Ad stk. 4:

Beslutter en kommunalbestyrelse, at et af dens medlemmer skal deltage i skolenævnets møder uden stemmeret, sker valget ved flertalsvalg, jfr. den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 1, såfremt der kun skal udpeges et enkelt medlem, hvilket vil være tilfældet i kommuner med en selvstændig skole.

Dersom der skal udpeges medlemmer til at deltage i møderne i flere skolenævn, bør valget efter ministeriets opfattelse foretages under et som forholdstalsvalg efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 25, stk. 1, jfr. § 24, stk. 3.

Ad § 3:

Ad stk. 2:

Forældremyndigheden over ægtebørn tilkommer forældrene i forening, og de er derfor begge valgberettigede og valgbare, medmindre forældremyndigheden som følge af separation eller skilsmisse er tillagt den ene af forældrene.

Forældre, der på valgets tidspunkt har to eller flere børn indskrevet i forskellige skoler, er valgberettigede og valgbare ved hver af disse skoler.

Som det fremgår af bestemmelsen i 2. pkt. kan et barn efter forældrenes anmodning ifølge folkeskolelovens § 36, stk. 1, indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor barnet fylder 5 år.

Når det således er fastsat, at indskrivning i en skole kan ske med virkning fra kalenderårets begyndelse, er hensigten at give forældre mulighed for at få deres børn indskrevet i en skole inden skolenævnsvalgene, således at de pågældende forældre kan optages på valglisten. Bestemmelsen gælder uanset, om børnene i den omhandlede aldersgruppe skal påbegynde skolegang i børnehaveklasse eller 1. klasse fra 1. august 1986.

Skolekommissionen må derfor tilrettelægge indskrivningsproceduren således, at forældrene kan foretage indskrivning af børn i den omhandlede alder inden skolenævnsvalgene. Der kan eventuelt fastsættes en særlig frist for indgivelse af anmodninger om indskrivning, hvis anmodningerne skal have den virkning, at forældrene kan optages på valglisten jfr. bestemmelsen i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 om tidspunktet for seneste fremsættelse af anmodning om opførelse på valglisten.

Forældre til børn, der opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæssig udddannelse eller beskæftigelse i henhold til folkeskolelovens § 33, stk. 4, kan deltage i skolenævnsvalget ved børnenes hidtidige skole, såfremt den pågældende elev ikke er udskrevet af skolen, det vil sige når eleven ikke er indtrådt i et læreforhold i henhold til lærlingeloven, jfr. undervisningsministeriets cirkulære af 5. august 1976 om folkeskolens indskrivning og udskrivning af undervisningspligtige elever, § 11, nr. 4, sammenholdt med § 7, nr. 7.

Ad stk. 3:

En egentlig plejetilladelse foreligger almindeligvis kun i tilfælde, hvor barnet er i pleje i medfør af en privat aftale herom, f.eks. mellem forældremyndighedens indehaver og plejeforældrene, jfr. bistandslovens § 65, hvorefter personer, der modtager et barn til døgnophold i privat familiepleje, skal indhente en plejetilladelse fra det sociale udvalg.

Ordene »eller anden tilladelse, der kan ligestilles hermed«, tager først og fremmest sigte på den situation, hvor barnet af det sociale udvalg er anbragt i familiepleje, jfr. bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3 og § 66. I sådanne tilfælde foreligger der ingen plejetilladelse, men en aftale imellem det sociale udvalg og plejeforældrene om plejeforholdet, jfr. socialstyrelsens vejledning nr. 4 af 21. november 1984 om forvaltningen af bistandslovens bestemmelser om døgnforanstaltninger og privat familiepleje for børn og unge pkt. 38, og en erklæring fra socialforvaltningen om plejeforholdet og dets begyndelsestidspunkt vil være tilstrækkelig dokumentation.

Med hensyn til børn, der af det sociale udvalg er anbragt på døgninstitutioner, jfr. bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3 og § 96, bemærkes, at det kun er et fåtal af forældre til disse børn, der deltager i skolenævnsvalg, og man har derfor fundet det rimeligt i stedet at åbne mulighed for at anse forstanderen for valgberettiget og valgbar. Forstanderen skal, hvis han ønsker at deltage i skolenævnsvalget, dokumentere, at børn, der er optaget på døgninstitutionen, er elever i den pågældende skole. Det bemærkes, at forstanderen aldrig vil kunne udelukke forældre, der ønsker selv at gøre brug af deres rettigheder i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2.

Ad stk. 5:

Såfremt et barn skal overføres til en ny skole, bør kommunalbestyrelsen så vidt muligt sørge for, at barnet optages endeligt i den nye skole så betids, at forældrene kan deltage i skolenævnsvalget ved den nye skole. Endelig optagelse forudsætter bl.a., at forældrene er underrettet om indskrivning i den nye skole. Såfremt der alligevel på valgets tidspunkt skulle være tvivl om, hvorvidt barnet er optaget endeligt i den nye skole, deltager forældrene i valget ved den skole, hvor barnet modtager undervisning.

Bestemmelsen vedrører kun optagelse af elever i en anden folkeskole, f.eks. ved flytning til en »overbygningsskole« eller i tilfælde af den hidtidige skoles nedlæggelse, jfr. bemærkningerne nedenfor ad bekendtgørelsens § 18. Derimod omfatter bestemmelsen ikke optagelse i f.eks. et gymnasium eller en privat skole, jfr. bemærkningerne nedenfor ad bekendtgørelsens § 20.

Ad stk. 6:

Det er i undervisningsministeriets praksis antaget, at bestemmelsen - der er enslydende med skolestyrelseslovens § 10, stk. 5 - omfatter personer, der gør tjeneste ved skolen og er underlagt skolelederens ledelse. Dette gælder f.eks. faste og løse vikarer, skolesekretær, pedel, rengøringspersonale ansat af kommunen, skolepsykologer og skolekonsulenter, der har faste undervisningstimer på skolen. Det gælder derimod ikke f.eks. skolelæge, skoletandlæge og sundhedsplejerske. De personer, der i medfør af bestemmelsen er udelukkede fra medlemskab af skolenævnet, kan som hidtil deltage i valget som valgberettigede.

Herudover medfører almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet, at personer, der er ansat i ledende administrative stillinger ved det pågældende kommunale skolevæsen - herunder skoledirektøren, viceskoledirektøren, den ledende skoleinspektør, den ledende skolepsykolog - ikke kan indvælges som forældrevalgte medlemmer af et skolenævn eller af skolekommissionen.

Ad § 4:

Ad stk. 1:

Der er intet til hinder for, at valglisterne udskrives på grundlag af udtræk fra edb-baserede registre, herunder folkeregistret. De udskrevne valglister må imidlertid kontrolleres på grundlag af skolens kartotek samt indkomne begæringer i henhold til § 3, stk. 3.

Udarbejdelsen og fremlæggelsen af valglisten vil ikke kunne erstattes af en fremlæggelse af skolens protokol/kartotek.

Ad stk. 2:

Det er ikke nødvendigt, at de fremlagte valglister indeholder andre oplysninger om den enkelte valgberettigede end den pågældendes navn samt barnets navn og eventuelt klasse. Som det fremgår af bestemmelsen må cpr.numre ikke angives på de fremlagte valglister eller udleveres.

Ad § 5:

Ad stk. 1:

Valgbestyrelsen udpeges på kommunalbestyrelsens konstituerende møde.

Udpegningen af kommunalbestyrelsesmedlemmer til valgbestyrelserne bør efter ministeriets opfattelse foretages under et som forholdstalsvalg efter reglerne i § 25, stk. 1 i den kommunale styrelseslov, jfr. lovens § 24, stk. 3.

Såfremt der kun skal udpeges et enkelt medlem - hvilket vil være tilfældet i kommuner med en selvstændig skole - bør valget ske ved flertalsvalg jfr. den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 1.

Bestemmelsen i 3. pkt. udelukker ikke, at personale ved kommunens administration kan bistå som medhjælp for valgbestyrelsen.

Valgbestyrelsen ved en nyoprettet skole består alene af skolelederen og et kommunalbestyrelsesmedlem. Er der ikke udpeget en skoleleder, indtræder i stedet skoledirektøren/den ledende skoleinspektør.

Ad stk. 2:

Kommunalbestyrelsens bekendtgørelse af en række tidsfrister m.v., jfr. 1. pkt., vil f.eks. kunne ske i den stedlige presse.

Valgbestyrelsens underretning af hjemmene, kan ske gennem postvæsenet eller ved anden sædvanligt benyttet meddelelsesform for skriftlig underretning af hjemmene, f.eks. meddelelsesbog, såfremt fremgangsmåden i øvrigt skønnes at være forsvarlig. Valgbestyrelsens underretning af hjemmene skal bl.a. omfatte de regler, der gælder for valget jfr. 2. pkt. Det vil i den henseende være tilstrækkeligt at henvise til bekendtgørelsen samt til dette cirkulære. Det henstilles dog, at der gives særlig oplysning om de persongrupper, der i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 3, kan begære at blive opført på valglisten og om den dokumentation, som skal ledsage begæringen. Oplysning herom bør også gives i kommunalbestyrelsens bekendtgørelse af valgets tidsfrister m.v.

Opmærksomheden henledes på, at der også skal ske underretning om valgene til forældre til børn, der på det pågældende tidspunkt er indskrevet i skolen, men som endnu ikke har påbegyndt skolegangen, jfr. afsnittet ad § 3, stk. 2.

Ved skoler, hvor der undervises fremmedsprogede elever, bør man overveje, hvorvidt der er behov for at gøre en særlig indsats for at orientere forældrene til disse elever om skolenævnsvalget. Det kan dog ikke forlanges, at underretningen af indvandrerforældrene skal ske på modersmålet.

Valgbestyrelsen kan træffe beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang der for de opstillede kandidatlister kan udsendes valgmateriale gennem skolen. Det påhviler i denne forbindelse valgbestyrelsen at sikre, at de opstillede lister stilles lige.

Det er i § 14 stk. 4 i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 15/4 1983 om folkeregistrering fastsat at der kun med indenrigsministeriets samtykke kan udleveres oplysninger, der hidrører fra folkeregistret (det centrale personregister). De kommunale skolemyndigheder vil derfor ikke kunne udlevere adresselister over valgberettigede forældre til private herunder til lister der opstiller til skolenævnsvalget - hvis adresselisterne er udarbejdet på grundlag af folkeregisteret. For så vidt angår tilfælde, hvor adresselisterne alene er udarbejdet på grundlag af skolens kartotek, henstilles det, at der heller ikke i disse tilfælde - som efter hidtidig praksis i nogle kommuner - sker udlevering af adresselister.

Ad § 6:

Ad stk. 1:

Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan foretages opstilling af kandidater på selve mødet. Forældrekredsen, eller en del af denne, vil imidlertid efter mødet kunne drøfte en sådan opstilling og træffe beslutning herom.

Hvis der således i umiddelbar forlængelse af orienteringsmødet holdes opstillingsmøde, vil det kunne være hensigtsmæssigt, at valgbestyrelsen deltager i opstillingsmødet. Valgbestyrelsens deltagelse i et opstillingsmøde forudsætter dog altid, at alle de tilstedeværende valgberettigede er enige herom. Der er i øvrigt ikke fastsat regler om fremgangsmåden ved tilvejebringelsen af kandidatlister, og den enkelte forældrekreds vil således kunne foretage opstilling af kandidater i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der i det enkelte tilfælde skønnes at være den mest hensigtsmæssige.

Ad stk. 3:

En kandidatliste anses for gyldig, selv om den kun indeholder navnet på en kandidat. Såfremt der for en sådan liste afgives stemmer således, at der skal vælges flere repræsentanter for listen, overføres det eller de overskydende mandater til den (de) af de øvrige kandidatlister, der er nærmest berettiget hertil, jfr. § 11, stk. 7.

Kandidaterne skal opstilles i en rækkefølge.

Der er således ikke ved skolenævnsvalgene indført adgang til at opstille kandidaterne sideordnet på en liste, således som tilfældet er med hensyn til valgene til kommunalbestyrelser. Dette beror på, at der i mange tilfælde kun indleveres en kandidatliste ved skolenævnsvalgene, og at det af hensyn til muligheden for »fredsvalg« er nødvendigt, at kandidaterne er opstillet i rækkefølge jfr. bekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Der er ikke mulighed for at indgå listeforbund imellem to eller flere kandidatlister.

Bestemmelserne i bekendtgørelsen af 7. september 1981 om valg af skolekommissioner og skolenævn om at intet navn må opføres på en kandidatliste uden vedkommendes skriftlige samtykke, og om at en kandidat kan forlange sig slettet af en kandidatliste, så længe denne ikke er indleveret, er ophævet.

Dette skyldes, at de nævnte bestemmelser i nogle kommuner har givet anledning til tvivl om, hvorvidt hvervet som skolenævnsmedlem er et borgerligt ombud.

Uanset at der således ikke længere er fastsat krav om skriftligt samtykke, må det fortsat anses for rimeligt og hensigtsmæssigt, at stillerne indhenter den pågældendes samtykke, inden en kandidat opstilles på en liste.

En valgbar person i skolens forældrekreds med bopæl i kommunen vil dog ikke kunne afvise overhovedet at lade sig opstille til skolenævnsvalget. Dette følger af, at hvervet som skolenævnsmedlem er et borgerligt ombud jfr. skolestyrelseslovens § 14, stk. 1. Hvis den pågældende vægrer sig imod at blive opstillet på en foreliggende liste på grund af dennes sammensætning eller program, må han eller hun modtage en anmodning om at opstille på en egen liste.

Tilsvarende må det anses for naturligt, at stillerne tillader en kandidat at blive slettet fra en bestemt liste, sålænge denne ikke er indleveret til valgbestyrelsen.

Er listen indleveret, vil valgbestyrelsen kunne imødekomme ønsker fra en kandidat om at træde tilbage fra en liste, hvis stillerne og de øvrige kandidater giver deres samtykke hertil. Det må endvidere være en forudsætning, at ønsket om at blive slettet fra en liste, fremsættes inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist.

Det må anses for mindre hensigtsmæssigt, at en person er kandidat på flere lister ved samme skolenævnsvalg, men bestemmelserne udelukker det ikke.

Ad stk. 5:

Det henstilles at eventuelle afstemninger - så vidt muligt - afholdes i uge 10 i 1986 (3/3-7/3-86).

Ad § 7:

Der stemmes ved personligt fremmøde, og der er ikke mulighed for at afgive stemme pr. brev eller gennem fuldmagt.

Det henstilles, at der gives forældrene adgang til at stemme på forskellige tider af dagen, hvis dette er nødvendigt for, at forældre med forskudt arbejdstid kan få mulighed for at afgive deres stemme.

Ad § 8: Eksempel på stemmeseddel: -------------------------------------------------------------------~ Skolenævnsvalget ved Femhøjskolen den 00/0 1986 -------------------------------------------------------------------~ Sæt x herunder -------------------------------------------------------------------~ Liste nr. 1 (Listens navn) -------------------------------------------------------------------~ Anne Jensen -------------------------------------------------------------------~ Hanne Pedersen -------------------------------------------------------------------~ Ole Sørensen -------------------------------------------------------------------~ Per Mikkelsen ===================================================================== Liste nr. 2 (..............) ------------------------------------------------------------------~ Frederik Petersen ===================================================================== Liste nr. 3 (..............) -------------------------------------------------------------------~ Erik Mogensen -------------------------------------------------------------------~ Lotte Dam -------------------------------------------------------------------~ Hans Olsen -------------------------------------------------------------------~ Ninna Andersen -------------------------------------------------------------------~ Mette Nielsen -------------------------------------------------------------------~ Ad §§ 10-12: Eksempler på opgørelse af valg: A. Fordeling af mandater mellem kandidatlister, jfr. bekendtgørelsens § 10: Der skal vælges 5 repræsentanter, og der er anmeldt 3 lister, nr. 1, nr. 2 og nr. 3. Valgresultatet er følgende: Liste 1: 90 stemmer Liste 2: 62 stemmer Liste 3: 36 stemmer I alt: 188 afgivne, gyldige stemmer. Mandatfordelingen foretages således: Liste 1 Liste 2 Liste 3 90 62 36 Divisor 1 1) 90 2) 62 4) 36 Divisor 2 3) 45 5) 31 18 Divisor 3 30 20 2/3 12 Liste 1 og 2 får således valgt hver 2 repræsentanter, liste 3 får 1 repræsentant. B. Bestemmelse af, hvilke af en listes kandidater, der skal erklæres for valgt, jfr. bekendtgørelsens § 11: Liste 1 har opnået i alt 90 stemmer og har fået 2 mandater. Listens 90 stemmer fordeler sig således: 1. A 3 2. B 16 3. C 25 4. D 0 5. E 10 6. F 1 7. G 0 Listestemmer 35 ----------------- I alt 90 ----------------- 90 Fordelingstallet er -- = 30, der forhøjes til 3 det påfølgende hele tal: 31. -----------------------------------------------------------------~ Personlige stemmer Listestemmer -------------------------------------------------------------------~ A får herefter 3 + 28 = 31 B får herefter 16 + 7 = 23 C får herefter 25 + 0 = 25 D får herefter 0 + 0 = 0 E får herefter 10 + 0 = 10 F får herefter 1 + 0 = 1 G får herefter 0 + 0 = 0 A er valgt som nr. 1 og C som nr. 2. B er stedfortræder nr. 1, E er stedfortræder nr. 2, f er stedfortræder nr. 3, D er stedfortræder nr. 4, og G er stedfortræder nr. 5. C. Særligt om anvendelsen af reglen i bekendtgørelsens § 11, stk. 7: I dette eksempel skal der vælges 5 repræsentanter, og der er anmeldt 3 lister, nr. 1, 2 og 3. Valgresultatet er følgende: Liste 1: 160 stemmer Liste 2: 30 stemmer Liste 3: 20 stemmer -------------------------------------- I alt: 210 afgivne, gyldige stemmer. --------------------------------------- Mandatfordelingen foretages således: Liste 1 Liste 2 Liste 3 160 30 20 Divisor 1 1) 160 6) 30 7) 20 Divisor 2 2) 80 8) 15 9b) 10 Divisor 3 3) 53 1/3 9a) 10 6 2/3 Divisor 4 4) 40 7 1/2 4 Divisor 5 5) 32 6 4

Liste 1 har krav på alle 5 mandater, men den består kun af en kandidat. De øvrige 4 mandater fordels derfor efter § 11, stk. 7, til de to øvrige lister i den rækkefølge, der er fremkommet ved divisionen. Liste 2 får derfor mandater (nr. 6 og 8) og liste 3 får 1 mandat (nr. 7). Det sidste mandats placering skal afgøres ved lodtrækning mellem liste 2 og 3, da de følgende kvotienter er lige store (10), jfr. § 10, stk. 2, næstsidste punktum.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for, at en listes ikke-valgte kandidater kan betragtes som stedfortrædere, at listen har fået valgt mindst en kandidat, jfr. bekendtgørelsens § 12, sammenholdt med § 11, stk. 7.

Ad § 13:

Spørgsmål om ydelse af vederlag til de øvrige medlemmer af valgbestyrelsen og eventuelle tilforordnede er overladt til kommunalbestyrelsens afgørelse.

Ad § 15:

Ad stk. 3 nr. 1:

Opmærksomheden henledes på, at valget af kommunalbestyrelsesmedlemmer kan finde sted allerede ved kommunalbestyrelsens konstituerende møde.

Ad stk. 3, nr. 2:

Bestemmelsen om fremgangsmåden for valg af forældrerepræsentanter i skolekommissionen - i tilfælde af at forholdstalsvalg forlanges - er omformuleret.

Det er således blevet præciseret, at valgforsamlingen - hvis forholdstalsvalg forlanges - må deles i grupper, der over for valgstyreren anmelder at ville stemme sammen. Dernæst fordeles det antal pladser i skolekommissionen, der skal besættes, i forhold til gruppernes størrelse under anvendelse af reglerne om forholdstalsvalg. De grupper, der kan vælge et eller flere medlemmer, meddeler herefter valgstyreren, hvilke personer der af grupperne udpeges som medlemmer.

Den herved angivne fremgangsmåde svarer til bestemmelsen i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Det er ikke hensigten med den ændrede formulering af bestemmelsen at udelukke muligheden for at valget kan ske som listevalg. Beslutning herom må imidlertid træffes af valgforsamlingen og ikke af kommunalbestyrelsen som fastsat i den tidligere bekendtgørelse.

Grupperne må ud over medlemmer udpege et tilsvarende antal stedfortrædere. Stedfortræderne udpeges - efter at valget af medlemmer har fundet sted - efter samme fremgangsmåde, som anvendes med hensyn til valget af stedfortrædere.

Hvis der ikke forlanges forholdstalsvalg, udpeges medlemmerne og stedfortræderne efter den fremgangsmåde, som valgforsamlingen finder mest hensigtsmæssig.

Det bemærkes, at hvert skolenævnsmedlem kun kan afgive en stemme ved valget af medlemmer til skolekommission også i de tilfælde, hvor en person, der har børn i to eller flere skoler, er medlem af to eller flere skolenævn.

Ad § 18:

Ad stk. 3.

Hvis en skole nedlægges i løbet af en valgperiode, bortfalder skolenævnet samtidig med nedlæggelsen. Skolekommissionen fortsætter uændret i resten af valgperioden, også i tilfælde af, at et af dens medlemmer tillige var medlem af det bortfaldne skolenævn.

Også skolenævnet ved den skole hvortil eleverne fra den nedlagte skole, overføres, fortsætter med uændret sammensætning. Det bemærkes dog, at skolenævnet ved denne skole, vil kunne indbyde en repræsentant for forældre til børn fra den nedlagte skole til uden stemmeret at deltage i møder, hvor der behandles spørgsmål af særlig interesse for disse forældre. Denne repræsentant kan eventuelt udpeges af skolenævnet ved skolen, der skal nedlægges, inden dette fratræder.

Hvis en skole skal nedlægges pr. 1. august 1986, vil det være hensigtsmæssigt, at alle skolens elever inden skolenævnsvalget optages endeligt i den skole eller de skoler, som skal overtage eleverne, således at forældrene kan deltage i valget ved den nye skole, jfr. bekendtgørelsens § 3, stk. 5 og bemærkningerne til bestemmelsen i cirkulæret. I et sådant tilfælde vil der ikke blive valgt nyt skolenævn ved den skole, som skal nedlægges pr. 1. august 1986, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det gamle skolenævn fungerer videre indtil det nævnte nedlæggelsestidspunkt, men disse skolenævnsmedlemmer deltager ikke i valget af skolekommissionen.

Ad § 19:

De tilforordnede leder- og lærerrepræsentanter bør tilkaldes til det konstituerende møde jfr. bestemmelserne i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 20. april 1978 om lederes, læreres og elevers deltagelse i møder og kommissioner og nævn efter skolestyrelsesloven. Det forudsættes imidlertid, at de tilforordnede er opmærksomme på, at formandsvalget er et anliggende, der fortrinsvis vedrører medlemmerne af henholdsvis nævnene og kommissionerne.

Afgørelsen af valget af formand træffes på grundlag af bestemmelsen i skolestyrelseslovens § 17, stk. 2. Opnås der ikke ved første afstemning flertal for en kandidat, kan medlemmerne beslutte, at valget foretages som bundet flertalsvalg jfr. § 24, stk. 1, i den kommunale styrelseslov jfr. lovens § 6.

Ad § 20:

Et medlem af et skolenævn eller af skolekommissionen, der i løbet af valgperioden mister sin valgbarhed som følge af, at den pågældende udmelder sit barn af folkeskolen inden undervisningspligtens ophør og indmelder det i en friskole, en privat grundskole, en gymnasieskole eller i en af de i folkeskolelovens § 33, stk. 2 i øvrigt nævnte private eller offentlige skoleformer, skal udtræde af vedkommende nævn og kommission for resten af valgperioden. Medlemskabet bortfalder derimod ikke, fordi den pågældende fraflytter kommunen, når barnet forbliver i folkeskolen. Det bortfalder heller ikke, fordi den pågældendes barn forlader skolen ved skolegangens ophør.

Ifølge skolestyrelseslovens § 15, stk. 1 afgør kommunalbestyrelsen, om en anmodning om at udtræde af skolekommissionen eller et skolenævn kan imødekommes, men kommunalbestyrelsen bør dog normalt imødekomme en ansøgning om fritagelse for hvervet som skolenævnsmedlem, når ansøgningen begrundes med, at den pågældende ikke længere har børn i skolen.

Ad § 21:

Ad stk. 1:

Opmærksomheden henledes på, at der kun skal afholdes suppleringsvalg, såfremt muligheden for indtræden af stedfortræder(e) ikke længere eksisterer. Hvis der ikke er mulighed for indtræden af en stedfortræder fra samme liste, jfr. § 12, indtræder stedfortræderen (stedfortræderne) fra de øvrige kandidatlister under anvendelse af bestemmelsen i § 11, stk. 7, jfr. bemærkningerne foran ad disse bestemmelser.

Skal kun en vælges, jfr. stk. 1, nr. 1, sker afstemningen ikke som listevalg på grundlag af de fremkomne kandidatlister, idet stemmesedlen skal indeholde navnene på alle de anmeldte kandidater i alfabetisk rækkefølge, jfr. følgende eksempel.

-------------------------------------------------------------------~ Suppleringsvalg til skolenævnet ved Femhøjskolen den 00/0 19 -------------------------------------------------------------------~ Sæt x herunder -------------------------------------------------------------------~ Øjvind Andersen ------------------------------------------------------------------~ Anders Bendtsen ------------------------------------------------------------------~ Aase Dahl -------------------------------------------------------------------~ Grete Graae -------------------------------------------------------------------~ Rikke Rask -------------------------------------------------------------------~ Jacob Worm -------------------------------------------------------------------~

Såfremt to eller flere skal vælges til samme skolenævn, jfr. stk. 1, nr. 2, sker afstemningen som listevalg.

Ad § 22:

Ad stk. 1:

Bestemmelsen om, at amtsrådet som klageinstans træffer den endelige afgørelse vedrørende klager over valg samt anmodning om fritagelse for valg, er ny.

Ad stk. 2:

Ifølge bestemmelsen er forholdene på omvalgets tidspunkt afgørende for spørgsmålet om, hvilke personer der deltager i omvalget. Forholdene på det første valgs tidspunkt bør dog lægges til grund, hvis omvalget finder sted inden 1. august 1986.

Undervisningsministeriet

Underskrift 1

Direktoratet for folkeskolen og seminarier m.v., den 3. oktober 1985 P. D. V. STIG ANDERSEN

Versioner

  1. 1986-02-18 · til 1990-10-05