Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/112@1986-02-18/da

Indhold

1. Indledning

18.alm.vurdering af samtlige faste ejendomme i landet finder sted pr. 1. januar 1986 og foretages efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 437 af 14. august 1984 af lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Idet der henvises til lovbekendtgørelsen, skal man i medfør af bestemmelsen i § 14 i lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984 (skattestyrelsesloven) med henblik på den forestående vurdering meddele følgende anvisninger, der er godkendt af ligningsrådet.

1. INDLEDNING

Fra og med 18.alm.vurdering er vurderingstidspunktet ændret fra 1. april til 1. januar, og 18.alm.vurdering er i den anledning udskudt fra 1. april 1985 til 1. januar 1986.

18.alm.vurdering foretages ikke efter de samme lovregler som 17. alm.vurdering, idet der er sket følgende ændringer:

- Medens den kontantvurdering, som indførtes ved 17.alm.vurdering, blev gennemført på den måde, at vurderingsrådenes prioriterede ansættelser ved statsskattedirektoratets foranstaltning blev omregnet til kontantværdi, skal vurderingsrådene ved 18. alm.vurdering foretage vurderingerne direkte på kontantbasis

Som følge heraf er vurderingslovens § 6A ophævet, og udtrykket kontantejendomsværdi og kontantgrundværdi er overalt i vurderingsloven erstattet af udtrykkene ejendomsværdi og grundværdi.

Det er samtlige ansættelser og fordelinger, som skal foretages på kontantbasis: ejendomsværdi, grundværdi, fradrag i grundværdien for forbedringer samt fordelinger, herunder ejerboligfordelinger og stuehusværdi.

- Den særlige benyttelse af skovsagkyndige medhjælpere er ophørt, og vurderingslovens § 25 indeholder nu en generel adgang til benyttelse af sagkyndig medhjælp efter statsskattedirektoratets bestemmelse.

- Klagefristen til skyldrådene over vurderingsrådenes ansættelser ved de almindelige vurderinger og årsomvurderinger er jf. vurderingslovens § 42, stk. 2, ændret til 15. oktober i vurderingsåret.

Der er i de almindelige retningslinier for vurderingen sket to væsentlige ændringer i forhold til 17.alm.vurdering:

- Som hjælpemiddel ved ansættelsen af grundværdien for ejendomme, som er udlagt til etagebebyggelse m.v., skal der i almindelighed anvendes en fremgangsmåde, som benævnes etagearealprincippet, jf. nedenfor under punkt 6d.

- Afgrænsningen mellem sædvanligt tilbehør til den faste ejendom og løsøre er ændret, jf. nedenfor under punkt 5c.

Love, bekendtgørelser, cirkulærer, cirkulæreskrivelser m.v., som finder anvendelse på 18.alm.vurdering, samt et uddrag af principielle afgørelser og domme er gengivet i »Meddelelser fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet« - 2. hæfte, oktober 1984.

2. DEN PRAKTISKE TILRETTELÆGGELSE AF VURDERINGEN

Vurderingens tilrettelæggelse er på en række væsentlige punkter sammenfaldende med den, der blev anvendt ved 17.alm.vurdering.

a) Ved 18.alm.vurdering vil der - bortset fra de tilfælde, der anføres nedenfor - ikke blive udsendt vurderingsskemaer til ejerne til udfyldelse, idet bygnings- og boligregistret og ejendomsstamregistret for hovedparten af landets ejendomme indeholder de nødvendige oplysninger til vurderingerne. Ejerne er såvel ved den generelle udsendelse af meddelelsen om indholdet af bygnings- og boligregistret som ved de meddelelser fra registret, der udsendes i forbindelse med fuldførte bygningsændringer og ejerskifter, gjort opmærksom på, at de registrerede oplysninger vil blive lagt til grund ved vurderingen.

Henvendelse til ejerne som led i forberedelsen af vurderingen vil kun ske i følgende tilfælde:

Ejere af udlejningsejendomme skal oplyse huslejen pr. 1. september 1985 for disse ejendomme.

Ejere af ejendomme, hvorpå der er påbegyndt, men ikke afsluttet et byggeri, vil blive anmodet om at oplyse byggeomkostningernes størrelse.

Ejere af skove og plantager med et areal på 25 ha og derover samt ejere af frugtplantager med et areal på 2 ha og derover vil få adgang til at oplyse om beplantningens art, omfang, alder m.v.

b) Vurderingsrådenes arbejdsgrundlag ved 18.alm.vurdering vil bestå af et basiskort samt de ovenfor nævnte hos ejerne indhentede oplysninger.

Basiskort ved 18.alm.vurdering vil indeholde ejendomsstamregistrets og bygnings- og boligregistrets oplysninger om grund og bygninger, oplysninger fra statens salgs- og vurderingsregister for ejendomme, som er solgt efter 1. januar 1985, oplysninger om udlejningsforhold og lejeindtægter, ansættelserne i prioriteret stand ved den forudgående vurdering, forslag til grundværdiansættelser fra grundværdisystemet, jf. nedenfor under 2d, samt forslag til ejendomsværdi for en række ejendomskategorier, jf. nedenfor under 2c.

Statsskattedirektoratet vil udsende en vejledning om basiskortets indhold og reglerne for dets udfyldelse.

c) Der udarbejdes i statsskattedirektoratets vurderingsafdeling forslag til ansættelse af ejendomsværdi for enfamiliehuse, sommerhuse og frie ejerlejligheder på grundlag af oplysningerne i bygnings- og boligregistret, ejendomsstamregistret, statens salgs- og vurderingsregister samt grundværdisystemet. Forslagene vil med fornødne ændringer svare til vurderingsforslagsmodellerne fra 17.alm.vurdering. De af vurderingsrådene eller skyldrådene indberettede fravigelseskoder ved 17.alm.vurdering vil blive taget i betragtning ved udarbejdelse af vurderingsforslag ved 18.alm.vurdering.

Der udarbejdes desuden forslag til ejendomsværdi for udlejningsejendomme til beboelse og for blandede beboelses- og forretningsejendomme, hvor forslaget dog kun vil omfatte beboelsesdelen. Disse forslag vil blive udarbejdet på grundlag af lejeoplysninger samt registrerede oplysninger i øvrigt.

På tilsvarende måde vil der blive udarbejdet forslag til ejendomsværdi for landbrugsejendomme. Forslagene vil være vejledende med hensyn til ejendommenes minimumsværdi, dvs. jordens grundværdi og forskelsværdi samt stuehusets værdi. Disse forslag for landbrugsejendomme skal altid korrigeres af vurderingsrådet, såfremt bygningsværdien ekskl. stuehusets bygningsværdi overstiger jordtilliggendets forskelsværdi.

På grundlag af de registrerede oplysninger fra 17. alm.vurdering og indhentede oplysninger fra ejerne vil der blive udarbejdet forslag til ejendoms- og grundværdi for skove og plantagers bevoksede arealer.

På grundlag af forslagsmodellerne for enfamiliehuse, sommerhuse og frie ejerlejligheder vil der blive udarbejdet forslag til ejendomsværdi for to- og trefamiliehuse samt udlejede ejerlejligheder til beboelse.

Statsskattedirektoratet vil udsende en række vejledninger om vurderingsforslagsejendommene.

d) Ved 18.alm.vurdering foretages beregningen af grundværdierne på grundlag af et grundværdisystem, udbygget med et planregister, som er oprettet i kommunernes tekniske forvaltninger. Herved sikres, at grundværdierne beregnes i overensstemmelse med grundarealernes værdiforhold i ubebygget stand. På grundlag af vurderingsrådenes opdeling af vurderingskredse og kommuner i grundværdiområder, som indeholder ejendomme, hvis grundarealer har en ensartet prisudvikling og ensartede værdiforhold, foretager grundværdisystemet en fremskrivning af de prioriterede grundværdier ved 17.alm.vurdering til det kontante prisniveau pr. 1.januar 1986. Der henvises herom til statsskattedirektoratets »Orientering om grundværdisystemet ved 18.alm.vurdering, februar 1985«.

e) Der foretages ingen forvurdering ved 18.alm.vurdering. Den udbyggede benyttelse af vurderingsforslag sammenholdt med årsreguleringssystemet siden 17.alm.vurdering har indskrænket behovet for, at vurderingsrådene igennem en forvurdering anlægger et ajourført prisniveau.

ALMINDELIGE RETNINGSLINIER FOR VURDERINGEN

3. LIGELIGHED I VURDERINGEN

Det må ved vurderingsarbejdet tilstræbes, at der opnås den størst mulige ligelighed i ansættelserne såvel for ejendomme inden for samme ejendomsgruppe som i det indbyrdes forhold mellem ejendomsgrupperne, og at der opnås et ensartet vurderingsniveau inden for de forskellige vurderingskredse og skyldkredse. Mulige fejl og uligheder i den forudgående vurdering må søges fjernet, og den nye vurdering må overalt foretages i overensstemmelse med prisforholdene på vurderingstidspunktet den 1. januar 1986.

Statsskattedirektoratet vil ca. 1. september 1985 orientere vurderingsrådene om den seneste prisudvikling for grunde og landbrugsarealer med henblik på vurderingsrådenes indberetning af ændringer til brug for grundværdisystemet. I oktober-december 1985 vil statsskattedirektoratet afholde en møderække for skyldrådene, vurderingsrådene og vurderingssekretariaterne, hvor man vil orientere om den seneste prisudvikling for fast ejendom samt om en række generelle forhold ved 18.alm.vurdering.

4. SELVSTÆNDIGE EJENDOMME M.V.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved selvstændige ejendomme, henvises til vurderingslovens §§ 8 og 11 og det i Vurderingsvejledningen »Den grønne bog« side 73-81 anførte. Det på side 77, litra b, nævnte vedrørende rækkehuse, som tilhører boligselskaber, udgår dog, idet der efter lovændringen af juni 1976 ikke længere gælder særlige regler for disse ejendomme.

Med hensyn til hvilke ejendomme der skal undtages fra vurdering, eller som kan forbigås ved vurderingen, henvises til Vurderingsvejledningen side 81-86.

Efter lovændringen af juni 1976 skal også rutebilstationer og fragtmandscentraler uanset ejerforhold undtages fra vurdering. For rutebilstationernes vedkommende er det en betingelse, at disse med hjemmel i lovgivningen om buskørsel betjener publikum på flere busruter. Endvidere skal bygninger og arealer i umiddelbar tilknytning til egentlige rutebilstationer undtages fra vurdering. Bygninger og arealer, der i øvrigt anvendes i forbindelse med busdriften, f.eks. garageanlæg. folkelokaler o.l., men som er beliggende uden en direkte fysisk tilknytning til rutebilstationer, anses ikke for at opfylde betingelserne for at kunne undtages fra vurdering. Hvad angår fragtmandscentralerne skal disse være autoriserede i henhold til lov om godstransport. I øvrigt er det som for jernbaneanlæg m.v. en betingelse, at arealerne eller bygningerne er til benyttelse for almenheden og tjener trafikkens formål. Oplysning om, hvilke fragtmandscentraler der er autoriserede, kan fås ved henvendelse til de i medfør af § 25 i nævnte lov om godstransport nedsatte trafikudvalg.

Endelig henledes opmærksomheden på, at ligningsrådet har fastsat, at bygninger på fremmed grund kan forbigås ved vurderingen, hvis deres kontante værdi ikke skønnes at overstige 60.000 kr.

5. EJENDOMSVÆRDIEN

a) Vedrørende lovens bestemmelser i §§ 3 og 6 samt §§ 9-12 om ansættelse af ejendomsværdien ved de almindelige vurderinger bemærkes, at værdien i handel og vandel er den sum, som ved et frit salg kan påregnes opnået for ejendommen, når købesummen skal erlægges kontant, og i øvrigt efter prisforholdene på vurderingstidspunktet. Der henvises i øvrigt til Vurderingsvejledningen side 92-116. Af det her anførte fremhæves vejledningens side 115, afsnit 4, om ansættelsen af ejendomsværdien for ubebygget landbrugsjord.

b) Efter vurderingslovens § 6 skal vurderingen således foretages på grundlag af værdien i handel og vandel, såfremt købesummen erlægges kontant. Ved hjælp af de af statsskattedirektoratet udsendte lister med angivelse af salg af ejendomme kan vurderingsrådene danne sig et indtryk af kontantkøbesummerne af de solgte ejendomme i deres område.

Ved bedømmelsen af salgene bør man være opmærksom på, at skønt den totale købesum for hovedparten af de omsatte ejendomme efter de nugældende handelsvilkår praktisk taget svarer til den kontante værdi af overdragelsessummen, vil fortsat særlige gunstige eller ugunstige prioriteter kunne medføre, at overdragelsessummen ikke modsvarer den kontante værdi. Til støtte ved bedømmelsen af, hvilke korrektioner, der skal foretages i salgspriserne for at nå til den kontante værdi, udarbejdes der i statsskattedirektoratets halvårlige opgørelser over ejendomssalg tabeller over berigtigelsen af salgspriserne for de vigtigste kategorier af ejendomme.

c) Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages foruden de egentlige bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør til den faste ejendom. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages, såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør.

Ny praksis: Ved lov nr. 159 af 28. april 1982 er tinglysningslovens § 38 ændret, således at tinglyst pant i en fast ejendom kun omfatter tilbehør til bygningen, som er indlagt af ejeren til brug for bygningens anvendelse som erhvervsejendom, medens pantesikkerheden fremtidig ikke omfatter tilbehør, der er indlagt i ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.

På baggrund heraf har ligningsrådet med vurderingsmæssig virkning fra 18.alm.vurdering vedtaget følgende ændrede vurderingspraksis, jf. SD cirkulære 1984-28 af 23. juli 1984, optrykt i »Meddelelser fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet«, 2. hæfte, oktober 1984, side 176-177, hvorefter en del af de effekter, der ved tidligere vurderinger er blevet betragtet som sædvanligt tilbehør til den faste ejendom og følgelig medtaget ved ejendomsvurderingen, fra og med 18.alm.vurdering, ikke skal medtages i denne men betragtes som løsøre:

»Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør«.

Den nævnte praksis ændring berører ikke beboelsesejendomme, men kun ejendomme, i hvilke der drives erhverv.

Som eksempler på effekter, der fortsat skal anses som sædvanligt tilbehør til den faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:

1) Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs. centralfyr (oliefyr, halmfyr o.a.), ovne, olietanke m.v.

2) Elevatorer.

3) Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg, med mindre disse specielt er skaffet med henblik på det særlige erhverv, der drives i ejendommen.

4) Diverse el-kabler, f.eks. kabler til EDB-anlæg.

5) Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.

6) »Hårde hvidevarer«, placeret i erhvervsejendomme, i det omfang de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og køle skabe, som er placeret i en personalekantine, og endvidere ventilationsanlæg samme sted.

7) Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.

Som eksempler på effekter, der hidtil har været medregnet ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som er omfattet af praksisændringen, idet de betragtes som løsøre, kan inden for forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:

1) Fabrikker og værksteder:

Faste transport. og lageranlæg medtages ikke ved vurderingen, med mindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener bygningens almindelige udnyttelse.

2) Landbrugsejendomme:

Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler, bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper, gødningsriste, udmugningsanlæg m.v. medtages normalt ikke.

Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel anvendelse i landbrugsvirksomheden.

Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele fortsat medtages ved ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.

3) Siloer:

Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med henblik på forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt kan flyttes.

Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved ejendomsvurderingen.

4) Restauranter:

»Hårde hvidevarer«, stålborde, bardiske eller lignende medtages ikke.

5) Laboratorier:

Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special el-installation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke.

6) Kontorer:

Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte, indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.

7) Detailforretninger:

»Hårde hvidevarer« (af enhver art) medtages ikke.

8) Drivhuse:

De såkaldte »skyggegardiner« anses som løsøre og medtages ikke. Derimod er opvarmningen i drivhuse sædvanligt tilbehør.

9) Vindmøller:

Medtages ikke ved vurderingen, jf. SD cirkulære 1985-15.

6. GRUNDVÆRDIEN

a) Vedrørende lovens bestemmelser i §§ 3, 6 og 13-16A om ansættelse af grundværdien henvises med de tilsvarende forbehold, som er angivet ovenfor under punkt 5a, til redegørelsen i Vurderingsvejledningen side 117-145 med de suppleringer og ændringer, der er anført nedenfor under b, c og d.

b) Til vejledningens side 127-128 om grundens udnyttelsesmuligheder bemærkes, at begrebet udnyttelsesgrad i medfør af § 42 i lov om kommuneplanlægning er afløst af begrebet bebyggelsesprocent. En grunds maksimalt tilladte bebyggelse beregnes som en procent af grundarealet.

Vurderingsrådene må holde sig orienteret om vedtagne lokalplaner, partielle byplanvedtægter, vedtagne kommuneplaner samt i mangel herpå § 15-rammer. Disse oplysninger vil i væsentligt omfang fremgå af planregistret og grundværdisystemet, jf. ovenfor.

c) Til vejledningens anvisninger side 129-131 vedrørende ansættelse af grundværdien i beboelseskvarterer med en åben, lav bebyggelse (parcelhuskvarterer) og områder med sommerhusbebyggelse bemærkes, at byggeretsværdiprincippet i almindelighed skal benyttes som hjælpemiddel ved regulering af værdiforholdet mellem store og små grunde i parcelhus-, rækkehus- samt sommerhuskvarterer.

Byggeretsværdiprincippet indebærer, at grundværdien beregnes som en sum af en byggeretsværdi og en arealværdi ud fra en erfaring om, at en grunds værdi kan deles i en af grundstørrelsen uafhængig del, der vedrører retten til at opføre et hus - byggeretsværdien - og i en del, der afhænger af arealstørrelsen - arealværdien.

Inden for områder (grundværdiområder), som vurderingsrådene under hensyn til handelsprisernes og dermed ansættelsernes ensartethed skønner at kunne behandle under eet, tages udgangspunkt i værdien af en normalgrund.

Byggeretsværdien fastsættes til halvdelen af grundværdien for normalgrunden og arealværdien pr. kvm til et beløb, der udgør halvdelen af den samlede grundværdi pr. kvm.

Eksempel:

Inden for et grundværdiområde skønnes grundværdien af en normalgrund på 800 kvm at kunne ansættes til 200.000 kr., svarende til 800 kvm a 250 kr. = 200.000 kr. Byggeretsværdien i området udgør 100.000 kr., medens arealværdien for normalgrunden udgør 100.000 kr., svarende til 125 kr. pr. kvm.

Inden for området beregnes grundværdien for grunde med arealer, der afviger fra normalgrunden, således:

For en grund på 1.024 kvm bliver grundværdien:

Byggeretsværdi: 100.000 kr. Arealværdi: 1.024 kvm a 125 kr. = 128.000 kr. -------------------------------------------- I alt grundværdi 228.000 kr. -------------------------------------------- For en grund på 250 kvm bliver grundværdien: Byggeretsværdi: 100.000 kr. Arealværdi: 250 kvm a 125 kr. = 31.250 kr. ------------------------------------------- I alt grundværdi 131.300 kr. -------------------------------------------

Hvis der fra en parcelhus- eller sommerhusgrund kan udstykkes en eller flere parceller, fordi grundstørrelsen er mere end to gange den tilladte minimumsgrundstørrelse, jf. de bebyggelsesregulerende bestemmelser, skal der ved ansættelsen regnes med to eller flere byggeretsværdier.

Hvis den tilladte minimumsgrundstørrelse er 700 kvm og grunden er på 1.500 kvm, bliver grundværdien:

Byggeretsværdi: 100.000 kr. x 2 = 200.000 kr. Arealværdi: 1.500 kvm a 125 kr. = 187.500 kr. -------------------------------------------- 387.500 kr. - skønsmæssigt nedslag i forbindelse med udstykningen 30.000 kr. -------------------------------------------- I alt grundværdi 357.500 kr. --------------------------------------------

Nedslag i forbindelse med udstykningen vil kunne variere indenfor ret vide rammer, idet ikke blot egentlige udstykningsomkostninger (landinspektør og udstykningsafgifter), men også eventuelle eksterne byggemodningsomkostninger, grundens egnethed til udstykning, ventetidsomkostninger, salgsomkostninger m.v. må tages i betragtning.

Anvendelsen af byggeretsværdiprincippet som hjælpemiddel ved ansættelse af grundværdier for parcel- og rækkehusejendomme samt sommerhuse fritager ikke vurderingsrådet fra at undersøge den enkelte grunds ansættelse.

Vurderingsrådet bør i denne forbindelse særligt være opmærksom på grunde, der værdimæssigt afviger fra normalgrunden af andre årsager end arealstørrelsen. Disse andre årsager kan f.eks. være, at grunden har bundforhold, der ved bebyggelse kræver pilotering, at grunden er lavtliggende eller har en uhensigtsmæssig form, samt at grunden har en særlig god eller dårlig beliggenhed.

I de tilfælde, hvor grundens størrelse er den eneste årsag til værdimæssige forskelle , må vurderingsrådet være opmærksom på konsekvenserne af anvendelsen af byggeretsværdiprincippet, især for de grunde, der ligger i de størrelsesmæssige yderpunkter.

Byggeretsværdiprincippet bygger på en forudsætning om, at der kan opføres et hus af normal størrelse på grunden. Der findes imidlertid, navnlig i byernes ældre bydele, en del meget små grunde, hvor bebyggelsesmulighederne er helt afhængig af grundstørrelsen, og hvor grunden kan være så lille, at det end ikke er muligt at opføre et beskedent enfamiliehus. For disse grunde kan en konsekvent anvendelse af byggeretsværdiprincippet medføre en grundværdi, der overstiger grundens handelsværdi. Byggeretsværdiprincippet må derfor tilpasses således, at der ansættes en lavere grundværdi i forhold til værdien udregnet efter byggeretsværdiprincippet. Som vejledning for beregning af dette nedslag kan angives, at der bør gives nedslag i grundværdien, hvis der ikke kan opføres et helårsbeboelseshus med et etageareal på mindst 75 kvm. eller et sommerhus med et etageareal på mindst 35 kvm. Som nedslag kan benyttes den regel, at den ellers beregnede grundværdi efter byggeretsværdiprincippet nedsættes med samme procent, som den tilladte bebyggelse er mindre end 75 kvm for områder med helårsbeboelse og 35 kvm for et sommerhusområde.

Eksempel:

Der kan opføres et helårsbeboelseshus på 60 kvm eller 20% mindre end minimumsstørrelsen på 75 kvm. Der gives da et nedslag på 20% i den beregnede grundværdi efter byggeretsværdiprincippet.

Det bemærkes, at bebyggelsens faktiske placering i forbindelse med udstykningsmuligheder ikke har betydning for afgørelsen af antallet af byggeretter.

d) Grundværdisystemet bliver ved 18.alm.vurdering udbygget med muligheden for en maskinel beregning af grundværdierne i områder, hvor den planlagte anvendelse er etagebebyggelse. Beregningsmetoden benævnes »etagearealprincippet«. Metoden svarer til den traditionelle fremgangsmåde for grundværdiansættelse for etageejendomme. Grundværdien vil blive beregnet ud fra den registrerede, tilladte bebyggelsesprocent, en pris pr. kvm tilladt etageareal og grundarealet minus vejareal, efter de principper som fremgår af nedenstående eksempel. Beregningen bør benyttes for alle ejendomme, som er beliggende i områder, der er udlagt til etagebebyggelse, da den sikrer en grundværdiansættelse i overensstemmelse med bestemmelserne i vurderingslovens § 13. Der henvises i øvrigt til statsskattedirektoratets vejledninger om grundværdisystemet ved 18. alm.vurdering.

Eksempel:

Inden for et grundværdiområde med ejendomme, som er udlagt til etagebebyggelse, skønnes grundværdien at være 700 kr. pr. kvm tilladt etageareal. For en grund med et matrikulært grundareal ekskl. vej på 850 kvm beregnes grundværdien efter etagearealprincippet således, når bebyggelsesprocenten er oplyst til 60:

Grundværdi pr. kvm etageareal 700 kr.

Grundareal ekskl. vejareal 850 kvm

Bebyggelsesprocent 60

Tilladt etageareal (850 x 0,60) 510 kvm

Grundværdi (510 x 700) 357.000 kr.

Grundværdispecifikation: 850 kvm a 420 kr. = 357.000 kr.

e. For ejendomme, der jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 benyttes helt eller delvis til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som på vurderingstidspunktet er beliggende i landzone, skal grundværdiansættelsen ske efter reglerne i vurderingslovens § 14, stk. 1-4, jf. stk. 5 (»bondegårdsreglen«), og der ansættes et differencebeløb i henhold til § 14, stk. 6.

Ved bedømmelsen af, om en ejendom helt eller delvis er landbrugsmæssigt benyttet, foretages et skøn over den værdimæssige størrelse af ejendommens beboelseselement overfor den værdimæssige størrelse af ejendommens landbrugsmæssige element. Statsskattedirektoratet vil senere fremkomme med en nærmere vejledning om fremgangsmåden.

Hvis ejendommen ikke anses for omfattet af § 33, stk. 1, og således ikke anses som helt eller delvis landbrugsmæssig benyttet, skal grundværdien ansættes i henhold til § 16 i vurderingsloven.

Grundværdien for ejendomme i landzone, som ved 14.alm.vurdering blev helt eller delvis landbrugsmæssigt benyttet, men som efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet, ansættes ligeledes efter reglerne i § 14, stk. 1-4. Kun i de tilfælde, hvor der foreligger en dispensation fra amtsrådet til at anvende arealet til andre formål, jf. by- og landzonelovens §§ 6-9, ansættes grundværdien efter § 16. (§ 7 tillader anden bebyggelse end landbrugsbygninger og § 8 tillader anden anvendelse end landbrugsformål af allerede eksisterende landbrugsbygninger, hvorimod § 9 indeholder en bestemmelse om udstykning. Kun dispensation, jf. §§ 7 og 8 medfører, at grundværdien skal ansættes efter vurderingslovens § 16).

1. Udgangspunktet for vurderingen af al landbrugsmæssigt benyttet jord i landzone er således jordens værdi til landbrugsmæssige formål.

Benyttes en del af en landbrugsejendom m.v. til andet end landbrugsmæssige formål, skal grundværdiansættelsen for den ikke jordbrugsmæssigt anvendte del ske efter reglen i vurderingslovens § 14, stk. 4, jf. § 16, det vil sige efter arealets værdi i handel og vandel.

Værdien af forekomster i jorden skal ligeledes medtages i grundværdiansættelsen, selv om arealet fortsat anvendes til landbrug m.v., jf. Vurderingsvejledningen side 145, afsnit 2. Der bør ansættes en højere værdi for arealer, på hvilke råstofindvindingen er påbegyndt inden februar 1972, eller på hvilke der er givet en indvindingstilladelse af amtsrådet, jf. lov nr. 285 af 8. juni 1977 (råstofloven).

2. I henhold til vurderingslovens § 14, stk. 5, skal der ved ansættelsen af grundværdien for landbrugsejendomme m.v., der ligger i landzone, ses bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden zonestatus med deraf følgende mulighed for økonomisk bedre udnyttelse.

3. I medfør af bestemmelsen i vurderingslovens § 14, stk. 6, skal der angives et differencebeløb for alle ejendomme, som er omfattet af § 14, stk. 5, dvs. ejendomme, der er beliggende i landzone og på vurderingstidspunktet benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller som ved 14. alm.vurdering benyttedes hertil, men som senere er blevet tilplantet, uden at arealet er undergivet fredskovpligt, eller som ikke længere bliver benyttet.

Differencebeløbet skal udgøre forskellen mellem den faktisk ansatte grundværdi - hvorved der er bortset fra den værdi, der knytter sig til ejendommen som følge af eventuelle forventninger om overførelse til byzone eller sommerhusområde med deraf følgende muligheder for udstykning - og den grundværdi, der ville være blevet ansat, såfremt ejendommens grundværdi var blevet ansat efter § 16 (inkl. eventuelle udstykningsværdier) men under hensyntagen til, at der påhviler ejendommen pligt til at svare frigørelsesafgift ved zoneovergang.

4. Grundværdien for ejendomme beliggende i byzone eller sommerhusområde, og som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole og frugtplantage, skal ansættes efter reglerne i vurderingslovens § 16, dvs. efter værdien i handel og vandel, indbefattet eventuelle udstykningsværdier.

f) På grundlag af foretagne undersøgelser af prisforholdene (jf. redegørelsen for principperne for fastlæggelse af grundværdiniveauet i Vurderingsvejledningen side 138-140) har ligningsrådet vedtaget vejledende enhedspriser for nogle jordtyper i de enkelte landsdele ved 18.alm.vurdering.

For almindelig landbrugsjord af middelgod bonitet kan de gennemsnitlige grundværdier pr. ha ved 18.alm.vurdering inden for de enkelte større landsdele ansættes med udgangspunkt i værdierne i nedenstående tabel.

Landsdel Gennemsnitlig grundværdiansættelse kr. pr. ha for landbrugsejendomme 17. alm.vurd. Årsregul. 1985 18.alm.vurd. Prioriteret Prior. Kontant Kontant

Nordøstsjælland 21.000 21.000 20.370 22.500

Øvrige Sjælland 17.500 17.500 16.980 19.000

Lolland-Falster 18.500 18.500 17.950 21.500

Bornholm 7.000 7.000 6.800 8.000

Fyn 17.000 17.000 16.490 18.000

Sønderjylland 9.500 9.500 9.210 10.000

Østjylland 12.000 12.000 11.640 13.000

Nordjylland - søndre 8.500 8.500 8.240 8.500

Nordjylland - nordre 8.500 8.500 8.240 9.000

Vestjylland 9.000 9.000 8.730 9.000

De anførte ha-priser inkluderer for alle landsdele den boligværdi, der er knyttet til en landbrugsejendom af gennemsnitlig størrelse uden særlig beliggenhedsværdi inden for landsdelen. I områder, hvor beliggenheden medfører en boligværdi herudover som følge af særlig efterspørgsel efter landbrugsejendomme til boligformål eller til rekreative formål, skal den anførte skala ved 18.alm.vurdering forhøjes tilsvarende. Den forhøjede skala anvendes dog kun for arealer indtil 40 ha pr. ejendom. Forhøjelsen beregnes ud fra den særlige boligværdi, der er knyttet til en landbrugsejendom af gennemsnitlig størrelse inden for landsdelen. Vejledning om anvendelsen af disse regler vil fremkomme i en særlig redegørelse for vurdering af landbrugsejendomme, som statsskattedirektoratet udsender senere.

De procentvise niveauændringer, der kan udledes af tabellen, anvendes ikke blot på jord af middelgod kvalitet men også på jorder af såvel bedre som ringere bonitet end den middelgode jord.

For hedearealer af middelgod og god beskaffenhed uden særlig herlighedsværdi eller jagtværdi skønnes der at kunne regnes med en ansættelse på 5.000 kr. pr. ha, således at der alt efter arealets beskaffenhed og beliggenhed kan blive tale om en højere eller lavere ansættelse.

For hedearealer og andre arealer, hvis værdi i handel og vandel fortrinsvis er bestemt af arealernes anvendelsesmuligheder til andre formål end landbrugsmæssige, f.eks. til jagt eller andre rekreative formål, skal grundværdien ansættes i overensstemmelse med handelsværdien jf. vurderingslovens § 14, stk. 4, og § 16.

Grundværdisystemet vil ved udskrivningen i oktober 1985 foretage en fremskrivning af ha-priserne ved 17.alm.vurdering til ha-priser ved 18.alm.vurdering, jf. ændringen i ligningsrådets vejledende ha-priser.

g. Vedrørende ansættelsen af landbrugsjord m.v., der er beliggende i områder med kunstig afvanding, er der givet anvisninger i Vurderingsvejledningen side 155-161; med hensyn til principperne for ansættelsen af sådanne ejendomme og til den praktiske fremgangsmåde ved vurderingen henvises hertil. Nedslaget for byrden ved den kunstige afvanding vil i almindelighed kunne beregnes ved kapitalisering af den årlige drifts- og vedligeholdelsesudgift med 8, hvorved såvel det almindelige renteniveau som den skattebesparelse, nedslaget medfører, er taget i betragtning.

7. FRADRAG FOR FORBEDRINGER

Reglerne for ansættelsen af fradrag i grundværdien for forbedringer er uændrede i forhold til 17.alm.vurdering. Der henvises til vurderingslovens §§ 17-21A samt redegørelsen i Vurderingsvejledningen side 146-161.

Ved 17.alm.vurdering blev fradraget for grundforbedringer - uanset det forhold, at fradraget allerede var et udtryk for en kontant bekostning - jf. den dagældende vurderingslovs bestemmelser omregnet på samme måde som de prioriterede ansættelser. Ved 18.alm.vurdering skal fradraget for i øvrigt på dette punkt identiske ejendomme svare til det ikke omregnede fradrag ved 17.alm.vurdering, og ved ansættelse af nye fradrag skal forholdes på samme måde som ved tidligere almindelige vurderinger.

Det er ikke længere en betingelse for at indrømme fradrag, at ejeren har givet de fornødne oplysninger; det kræves nu blot, at oplysningerne foreligger for vurderingsmyndighederne, det vil sige, at det er tilstrækkeligt, at vurderingsrådet f.eks. gennem kommunens tekniske forvaltning er bekendt med disse.

Hvad angår ansættelsen af fradrag for forbedringer for pålignede bidrag til kloak- og rensningsanlæg i henhold til de kommunale kloakbetalingsvedtægter betinger kun den del af bidragene, der vedrører anlægsudgiften, fradrag for forbedringer. Omfatter bidraget udgifter, der vedrører drift og vedligeholdelse af anlægget, kan der ikke indrømmes fradrag for forbedringer for den del af bidraget, der medgår hertil.

Som oftest vil man på grundlag af vedtægtens beregninger kunne afgøre, hvor stor en del af bidraget der vedrører anlægsudgiften. I de tilfælde, hvor bidragsfastsættelsen er sket efter en enkelt helhedskalkulation, og man således ikke med udgangspunkt i vedtægten kan fordele bidraget på anlægsudgifterne og de øvrige udgifter (driftsudgifter o.l.), vil det dog være nødvendigt at foretage fordelingen på grundlag af et skøn. En sammenligning med tilsvarende grundforbedringer i området vil i disse tilfælde være af betydning for skønnet.

Det er for ansættelsen af fradraget for forbedringer for den del af bidraget, der vedrører anlægsudgiften, uden betydning, om bidraget er fastsat i forhold til ejendommens grundstørrelse, bebyggelsesprocent, det afgiftspligtige areal eller lignende, så længe bidraget vedrører den ubebyggede grund.

Fradraget gives dog ikke for de bidrag, der er fastlagt som en årlig ydelse, men kun for engangsbidrag, og for disse uanset om de er tilladt afdraget over f.eks. 5 eller 10 år.

Fradraget kan i alle tilfælde kun gives i det omfang, forbedringer virker værdiforøgende ved grundværdiansættelsen for den ubebyggede grund, og maksimalt inden for ejers bekostning ved anlægget.

Fradraget gives ved første vurdering efter påligning af bidraget.

8. EJERLEJLIGHEDER

Der henvises til det på side 76-77 og 181-184 i Vurderingsvejledningen anførte om vurdering af ejerlejligheder, idet der dog ses bort fra det på side 183-184 anførte om ansættelsen af grundværdi og fradrag i grundværdien for forbedringer.

De ændrede bestemmelser for disse ansættelser indeholdes i vurderingslovens § 16A og § 21A. Grundværdien ansættes herefter for ejerlejligheder således, at der først ansættes en grundværdi for moderejendommen på grundlag af dennes matrikulære areal. Denne ansættelse skal foretages efter etagearealprincippet, når ejendommen ligger i et område, som er udlagt til etagebebyggelse. Dernæst fordeles den således ansatte grundværdi på de enkelte ejerlejligheder på grundlag af de for lejlighederne fastsatte fordelingstal. Er der undtagelsesvis ikke fastsat fordelingstal, ligestilles ejerlejlighederne ved fordelingen af den for moderejendommen ansatte grundværdi.

Fører anvendelsen af fordelingstallene til åbenbart urimelige fordelinger, kan der i stedet foretages en skønsmæssig fordeling af moderejendommens grundværdi på de enkelte ejerlejligheder.

Fradrag i grundværdien for forbedringer ansættes og fordeles efter tilsvarende bestemmelser, som gælder for ansættelsen og fordelingen af grundværdien.

9. VURDERING AF SKOVE OG PLANTAGER SAMT FRUGTPLANTAGER

Statsskattedirektoratet vil i et cirkulære, der forventes udsendt omkring 1. december 1985 give retningslinier for ansættelsen af skove og plantager ved 18.alm.vurdering. Man vil ligeledes orientere om retningslinierne for vurdering af frugtplantager.

10. FORDELING AF EJENDOMSVÆRDI OG GRUNDVÆRDI PÅ LANDBRUGSEJENDOMMES STUEHUSE

I henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4, skal vurderingsrådet i forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er omfattet af paragraffens stk. 1, det vil sige ejendomme, der helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, foretage en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

Afgrænsningen af, for hvilke ejendomme stuehusværdier skal angives, beror på, om en ejendom kan anses for at være faktisk anvendt til landbrug m.v. Der henvises til bemærkningerne under punkt 6e.

Det ovenfor anførte indebærer, at der skal foretages stuehusfordeling for ejendomme, der benyttes helt eller delvis til landbrug, uanset størrelsen af ejendommens jordtilliggende.

Som stuehus til en landbrugsejendom m.v. betragtes ejendommens bygninger eller dele af bygninger, der anvendes til beboelse for ejendommens ejer, medens bygninger, der er bestemt til eller anvendes som aftægtsbolig, funktionær- eller arbejderbolig o.l., eller som anvendes til udleje, ikke er omfattet af stuehusbegrebet.

Ved skønnet over, hvor stor en del af ejendomsværdien der kan henføres til stuehuset, må vurderingsrådet foretage en direkte bestemmelse af stuehusets værdi som del af den samlede ejendom. Der må herved tages hensyn til bygningernes alder, udstyr, kvalitet og vedligeholdelsestilstand samt til, om stuehuset i øvrigt opfylder kravene til en tidssvarende bolig.

Andelen af ejendomsværdien skal indbefatte grundens og havens værdi og altså ikke blot vedrøre stuehusets bygningsværdi og andre under forskelsværdien hørende bestanddele. Dette forhold spiller en betydelig rolle for ejendomme med en ældre og velanlagt have samt for ejendomme, som er efterspurgt til beboelsesformål.

Angivelse af, hvilken del af den samlede ejendoms grundværdi, der falder på det til stuehus benyttede areal, foretages på grundlag af en bedømmelse af størrelsen af det til beboelsesformål, inkl. have, faktisk anvendte areal. Stuehusets grundværdi beregnes efter samme enhedspris som ansættes for den landbrugsjord, hvorpå stuehuset er beliggende.

Foreligger der for en landbrugsejendom sameje mellem flere ejere og stuehuset har flere lejligheder eller ejendommen har flere stuehuse, foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på hver af ejerboligerne og på den øvrige ejendom.

11. FORDELING AF EJENDOMSVÆRDI PÅ EJERBOLIGER I ØVRIGT

a) Tofamiliehuse

For denne ejendomstype foretages i de tilfælde, hvor den ene eller begge boliger bebos af ejere, fordeling af den ansatte ejendomsværdi på hver af de selvstændige lejligheder. En eventuel erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen, som ikke er væsentlig (set i relation til hele ejendommen), skal ikke fremgå selvstændigt af fordelingen.

Der skal ikke foretages fordeling af grundværdien.

b) Ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder og som i væsentligt omfang benyttes til erhvervsmæssig virksomhed

Der foretages en fordeling af ejendomsværdien, (men ikke af grundværdien) på ejerboligen og den øvrige ejendom. For tofamiliehuses vedkommende foretages 2 ejerboligfordelinger, såfremt begge ejerboliger bebos af ejere.

Hvorvidt en ejendom anvendes til erhvervsmæssig virksomhed i væsentligt omfang, afgøres efter hidtidig ligningspraksis ved at undersøge, om værdien af de erhvervsmæssigt benyttede lokaler, grundarealer m.v. udgør 25% eller derover af ejendommens samlede værdi. Ved denne undersøgelse vil ejendommens sekundære rum, såsom udhuse, kældre, loft m.v. indgå med mindre vægt end ejendommens øvrige rum.

Det er for ejerboligfordelingen uden betydning, hvem der anvender ejendommen erhvervsmæssigt (ejeren selv i hans egen erhvervsvirksomhed, et af ejeren domineret selskab eller en erhvervsvirksomhed, som ejeren ikke deltager i).

Udlejning til beboelse vil normalt ikke kunne anses for erhvervsmæssig benyttelse. Der henvises i øvrigt til statsskattedirektoratets vejledning af november 1979 om ejerboligfordeling.

Når ligningsmyndigheden har konstateret, at ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren i et andet omfang end forudsat ved ejerboligfordelingen, skal den give underretning til vurderingssekretariatet i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Oplysningerne skal dog kun gives i det omfang, de formodes at have betydning for vurderingsmyndighedernes afgørelse om eventuel vurderingsfordeling.

12. DÆKNINGSAFGIFT AF VISSE ERHVERVSEJENDOMME

Ifølge § 23A, stk. 6, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme skal vurderingsrådet i forbindelse med vurderingen af visse erhvervsejendomme, der delvis er omfattet af dækningsafgiftspligten ifølge lovens § 23A, stk. 1, foretage fordeling af forskelsværdien til brug ved beregning af dækningsafgift. Idet der henvises til indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 388 af 28. august 1979 skal man om vurderingsrådets opgave ved 18.alm.vurdering i forbindelse med beregningen af det beløb, hvoraf der skal svares dækningsafgift, give følgende anvisninger:

Ansættelser og fordelinger vedrørende dækningsafgift skal kun foretages, såfremt dette er sket ved tidligere vurderinger i den pågældende kommune, eller såfremt kommunalbestyrelsen senere har anmodet vurderingsrådet herom.

For de kommuner, der har truffet beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23A, er der på grundlag af ansættelserne ved 17.alm.vurdering eller senere omvurdering af kommunen udarbejdet en liste over dækningsafgiftspligtige ejendomme. Denne liste lægges til grund ved vurderingsrådenes arbejde ved 18.alm.vurdering.

Den afgiftspligtige forskelsværdi udfindes efter samme retningslinier som ved forudgående vurderinger, jf. navnlig ligningsdirektoratets cirkulære af 29. april 1961, punkt 3. Fordelingen af forskelsværdien kan i almindelighed ikke ske på grundlag af fordeling af lejen, men må i reglen foretages efter et direkte skøn over værdien af bygninger eller bygningsdele m.v., der anvendes til henholdsvis afgiftspligtige og afgiftsfrie formål.

Såfremt der siden ejendommens seneste vurdering er sket ændring i ejendommens anvendelse til et af de i loven anførte dækningsafgiftspligtige formål, anføres på basiskortet, hvilke dele af ejendommen der nu anvendes hertil.

For ejendomme, der tidligere har været afgiftspligtige, men efter vurderingsrådets opfattelse ikke længere er det, anføres en oplysning herom på basiskortet. Såfremt vurderingsrådet under sit arbejde bliver opmærksom på ejendomme, der må anses for dækningsafgiftspligtige, men desuagtet ikke er opført på den af kommunalbestyrelsen udleverede liste, anføres hvilke dele af ejendommen der anvendes til de afgiftspligtige formål.

De sidstnævnte ejendomme - det vil sige ejendomme, der ikke længere er dækningsafgiftspligtige, og ejendomme, der for første gang medtages som afgiftspligtige - opføres på en liste indeholdende de ovenfor anførte oplysninger. Listen tilsendes kommunalbestyrelsen til godkendelse, idet det samtidig tilkendegives kommunalbestyrelsen, at listen vil blive betragtet som godkendt, såfremt kommunalbestyrelsen ikke inden 14 dage over for vurderingsrådet har gjort indsigelse.

13. JORDRENTEPLIGTIGE EJENDOMME

Med hensyn til grundværdiansættelsen af jordrentepligtige arealer samt reglerne for den særlige ansættelse til jordrentesvarelse af arealer, der er jordrentepligtige i henhold til jordlovene af 4. oktober 1919, henvises til Vurderingsvejledningen side 144 samt side 185-186.

Om den praktiske fremgangsmåde ved behandlingen af jordrentepligtige ejendomme bemærkes: Omkring 1. januar 1986 vil vurderingsformændene fra statsskattedirektoratet få tilsendt en fortegnelse over de jordrentepligtige arealer i vurderingskredsen, opført kommunevis. Fortegnelsen indeholder oplysning om, hvilke matrikelnumre der er jordrentepligtige og i henhold til hvilken lov. Fortegnelsen anvendes som vurderingsrådenes arbejdsgrundlag ved vurderingen. Den jordrentepligtige grundværdi eller den særlige jordrenteansættelse indberettes på basiskortets notatfelt, idet anføres »Jordrentepligtig matr.nr. XX, grundværdi 000 kr., fradrag for forbedringer 000 kr.« samt gives oplysning om, i henhold til hvilken lov (1919-loven, 1948-loven, 1960-loven).

I cirkulæret om vurderingens afslutning vil der blive givet nærmere oplysning om formen for indberetning af de ansatte jordrentepligtige værdier.

14. FRITAGELSE FOR GRUNDSKYLD TIL KOMMUNEN

Vurderingsrådene skal, ligesom ved de foregående vurderinger tage stilling til, hvorvidt en ejendom efter vurderingsrådets opfattelse helt eller delvis er fritaget for grundskyld i henhold til § 7 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

I forhold til de ved 17.alm.vurdering gældende regler bemærkes, at den særlige nedsættelse af grundskyldspromillen for parcel- og rækkehusejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber og andelsboligforeninger, er bortfaldet fra og med skatteåret 1985, og reglen skal således ikke tages i betragtning ved 18.alm.vurdering.

Vedrørende fritagelsen for grundskyld for fredede ejendomme, jf. § 7, stk. 1, litra d, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, henvises til statsskattedirektoratets cirkulære af 15. juli 1981, idet bemærkes, at vurderingsrådets afgørelse vedrørende ovennævnte § 7, stk. 1, litra d, på sædvanlig måde kan påklages i henhold til vurderingsloven og skattestyrelsesloven. De øvrige fritagelser i henhold til § 7, stk. 1, kan ikke indbringes for skyldrådet eller landsskatteretten men må, såfremt der opstår spørgsmål herom, gennem statsskattedirektoratet forelægges indenrigsministeriet til udtalelse. Spørgsmål af denne karakter kan desuden indbringes for domstolene.

Vurderingsrådet kan først efter, at vurderingen er foretaget, og kun efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelse udtale sig om eventuel fordeling af grundværdien til brug ved bevillingsmæssig fritagelse efter § 8 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

15. FORDELING AF ANSATTE VÆRDIER I ØVRIGT

Samtidig med vurderingen skal vurderingsrådet i en række tilfælde foretage fordeling af de ansatte værdier, dels uden særlig anmodning derom, dels efter anmodning fra ejer eller andre. Der henvises herom til Vuderingsvejledningen side 187-192.

Følgende fordelinger skal foretages uden særlig anmodning:

a) For ejendomme beliggende i flere kommuner angives fordelingen af grundværdi og fradrag for forbedringer på de kommuner, hvori ejendommens jord er beliggende.

b) Fritagelser i henhold til § 7 i lov om beksatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. ovenfor under punkt 14.

c) Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, jf. ovenfor under punkt 12.

d) Fordelinger i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 4, 5 og 6, henholdsvis stuehusfordeling og ejerboligfordeling, jf. ovenfor under punkt 10 og 11.

e) For ejendomme med mindst 25 ha skov, som ejes af andre end stat og kommune, skal foretages fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen. Der henvises til statsskattedirektoratets cirkulære af 10. juli 1981.

f) Fordeling af forskelsværdi i henhold til §§ 15 og 19 i lov om beksatning til kommunerne af faste ejendomme og § 5 i lov om ejendomsskyld til staten foretages i forbindelse med udstykningsvurderinger, hvor der fra en ejendom udskilles et areal, og en del af ejendommens bygninger eller andre til forskelsværdien hørende bestanddele medfølger. Der skal ansættes de beløb, hvormed de enkelte lodders bygninger m.v. indgik i moderejendommens forskelsværdi ved den sidst foretagne vurdering, jf. Vurderingsvejledningen side 190, punkt 2, c). Fordelingen foretages på formular K og meddelelse om fordelingen gives på formular L til ejeren, statsskattedirektoratet, skyldrådet og kommunalbestyrelsen. Oplysning om fordelingen anføres tillige i basiskortets bemærkningsrubrik. Formularerne K og L kan rekvireres i statsskattedirektoratet.

Om de fordelinger, vurderingsrådet kun skal foretage efter anmodning, henvises til bemærkningerne i Vurderingsvejledningen side 191-192.

I statsskattedirektoratets vejledning vedrørende basiskortet er det angivet, i hvilke felter eller rubrikker de fordelte ansættelser skal anføres.

Hans Westerberg

Erik Eriksen

Versioner

1. 1986-02-18 · til 1989-03-08