Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. værdi af fri bil for 1986. (*1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/119@1986-03-06/da
Indhold
Ligningsrådet har med virkning fra den 1. januar 1986 vedtaget nye regler om beskatning af værdien af privat kørsel i arbejdsgiverens bil.
1. Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 promille af bilens nyværdi ved kørsel indtil 10.000 km årligt, dog mindst 3,00 kr. og højst 8,00 kr. pr. km.
Ved kørsel over 10.000 km årligt sker beskatning med 1/3 af den således beregnede værdi, dog højst 1,50 km pr. km.
2. Ved nyværdien forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstraudstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger).
Kan oplysninger om denne værdi ikke fremskaffes, anvendes den oprindelige fakturapris med tillæg af eventuelle rabatter, som opnås ved købet. Der bortses fra normale leveringsomkostninger.
Værdien af forbedringer, der foretages efter bilens indregistrering, og som ikke ændrer bilens værdi væsentligt, medregnes ikke ved den ovenfor under 1 anførte beregning.
Såfremt den ansatte selv betaler en væsentlig del af bilens anskaffelsessum, ansættes værdien af privat kørsel eventuelt efter skøn.
3. Ved beregning af kilometersatsen afrundes efter følgende regler: Den omhandlede nyværdi afrundes nedad til nærmeste hele 1.000 kr. Den herefter beregnede sats afrundes nedad til de nærmeste tal deleligt med 5.
4. Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, renet fra første indregistrering, anvendes som anskaffelsesum arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.
5. Privat kørsel i arbejdsgiverens bil kan for 1986 og 1987 som overgangsordning vælges beskattet efter den hidtidige ordning, såfremt bilen er indregistreret senest 15. november 1985.
Ligningsrådet har fastsat satserne for 1986 således:
---------------------------------------------- Vognens egenvægt ---------------------------------------------- 1100 kg og derunder 1101-1300 kg over 1300 kg -------------------------------------------------------------------- Årlig privat kørsel indtil 10.000 km 3,00 kr./km 3,75 kr./km 5,10 kr./km -------------------------------------------------------------------- Årlig privat kørsel over 10.000 km 1,15 kr./km 1,20 kr./km 1,25 kr./km --------------------------------------------------------------------
Udgør anskaffelsessummen for den til rådighed stillede bil 20.000 kr. eller mere, ansættes værdien af den private kørsel til 6,000 kr. pr. km for åroig kørsel under 10.000 km og 1,50 kr. for kørsel derudover.
Bestemmelserne i SD-cirkulære 1984-49 af 17. december 1984 gælder fortsat for skatteydere, der benytter overgangsordningen.
6. Den hidtidige adgang til at dokumentere et lavt kørselsforbrug ved kørselsregnskab bevares.
Hans Westerberg
Hans Christensen