Cirkulære om ændring af lov om folkeskolen m.m. (Skolegangens påbegyndelse m.v.) (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser, skolekommissioner, skolenævn, lærerråd og skoleledere uden for København)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/121@1986-03-06/da
Indhold
Ved lov nr. 270 af 6. juni 1985 er der gennemført en række ændringer af lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 385 af 20. august 1980, som senest ændret ved lov nr. 287 af 6. juni 1984 og lov nr. 288 af samme dato. Samtidig er der sket en ændring af § 20, stk. 3, i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 24 af 20. januar 1978, som ændret ved lov nr. 528 af 28. december 1979. Ændringsloven er optrykt som bilag til dette cirkulære. Ministeriet skal herved give nærmere oplysninger om de ændringer af folkeskoleloven og skolestyrelsesloven, som ændringsloven indebærer.
1. Skolegangens påbegyndelse
a. I § 23 er der som stk. 3, 1. pkt., indsat en bestemmelse, hvorefter der efter lokal beslutning kan etableres et samordnet indskolingsforløb for børn fra børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin. Kommunerne får hermed en almindelig adgang til at udjævne det skarpe skel mellem børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin. Samordningen kan tænkes gennemført på flere måder, som har det tilfælles, at folkeskolelærere i et eller andet omfang virker i børnehaveklassen og at børnehaveklasseledere i et eller andet omfang virker i 1. og 2. klasse.
Den nye bestemmelse i § 23, stk. 3, 1. pkt., om samordnet indskolingsforløb omfatter alle skoler uanset størrelse.
Den hidtidige bestemmelse i § 23, stk. 5, 1. pkt., om samlæsning af børnehaveklassen med 1. og 2. klassetrin ved ikke-årgangsdelte skoler er derfor ophævet.
Den ugentlige undervisningstid i et samordnet indskolingsforløb skal ved årgangsdelte skoler være mindst 20 timer, jfr. den nye bestemmelse i § 14, stk. 7. Med hensyn til de ændringer af timetalsrammerne på de yngste klassetrin, der er gennemført ved lovændringen, henvises til afsnit II.
For at åbne mulighed for, at lærere og børnehaveklasseledere kan virke i hinandens klasser, er der som § 28 a indsat en bestemmelse, hvorefter det daglige arbejde i et samordnet indskolingsforløb forestås af personale, der enten opfylder uddannelseskravene til lærere, jfr. § 27, eller opfylder uddannelseskravene til børnehaveklasseledere, jfr. § 28. Der bliver herved mulighed for, at de samme voksne kan følge børnene i dette afsnit af skoleforløbet. Ved årgangsdelte skoler er det en forudsætning, at undervisningen i det samordnede indskolingsforløb varetages både af børnehaveklasseledere og lærere, idet det ikke har været hensigten med lovændringen at begrænse børnehaveklasselederens samlede timetal.
Samordnet indskoling kan tænkes gennemført på flere måder, som for årgangsdelte skoler har det tilfælles, at børnehaveklasseledere i et eller andet omfang underviser elever fra 1. og/ eller 2. klassetrin, og at folkeskolelærere i et eller andet omfang underviser børnehaveklasseelever.
De organisatoriske rammer for samordet indskoling spænder vidt inden for et minimum af 20 ugentlige undervisningstimer for de berørte elever, jfr. ovenfor.
En ordning, hvorefter børnehaveklasselederen i 1. klasse har en enkelt ugentlig lektion (i alt 40 lektioner årligt eller hvad der svarer hertil) med sine tidligere børnehaveklasseelever, og hvor en kommende lærer i en 1. klasse, typisk klasselæreren, har en enkelt ugentlig lektion (i alt 40 lektioner årligt eller hvad der svarer hertil) i den børnehaveklasse, der skal udgøre hans eller hendes 1. klasse, er en samordnet indskoling.
En sådan ordning kan udvides til at omfatte flere lektioner for folkeskolelærer(e) i børnehaveklassen og flere lektioner for børnehaveklasselederen på 1. og/ eller 2. klassetrin.
En samordnet indskoling kan også være en ordning, hvor der dannes aldersintegrerede klasser bestående af elever fra børnehaveklasse samt 1. og eventuelt tillige 2. klassetrin.
I sådanne tilfælde vil aldersintegrationen dog ikke kunne omfatte alle undervisningstimerne i dansk og regning/ matematik, jfr. den ny bestemmelse i folkeskolelovens § 23, stk. 3, 2. punktum.
Ved samordnet indskoling i ikke-årgangsdelte skoler er undervisningstiden for de berørte elever ikke undergivet de mindstekrav, der er anført i folkeskolelovens § 14, stk. 7.
Ved sådanne skoler gælder desuden, at en samordnet indskoling kan omfatte alle lektionerne i dansk og regning/ matematik, og at den om nødvendigt kan gennemføres, uden at både børnehaveklasseleder og lærer medvirker.
Endelig kan ordningen her i særlige tilfælde med undervisningsministeriets godkendelse omfatte flere end de foran nævnte klassetrin.
Kommunerne har mulighed for at give elever, der ikke fra starten har fulgt et samordnet indskolingsforløb, supplerende undervisning, jfr. § 4, stk. 6, i folkeskoleloven.
Hvor der gennemføres et samordnet indskolingsforløb, skal der optages bestemmelser herom i skoleplanen, jfr. § 24, stk. 1, nr. 2, i folkeskoleloven.
Undervisningsministeriet vil udsende vejledende materiale vedrørende samordnet indskoling, bl.a. med forslag til en styrkelse af den praktisk-musiske virksomhed.
b. Endvidere er § 10 ændret, således at virksomheden i børnhaveklassen for fremtiden betegnes som undervisning. Dette gælder, uanset om der gennemføres et samordnet indskolingsforløb. Baggrunden for ændringen er navnlig, at overgangen fra aktiviteter, som man traditionelt ikke har betegnet som undervisning, til undervisning i traditionel forstand er så glidende og trinløs, at man har ment, at alle disse aktiviteter bør accepteres som undervisning. I konsekvens heraf er bestemmelsen i § 28, 1. punktum ændret. Leg og andre udviklende aktiviteter kan som hidtil indgå som en del af undervisningen på 1. og 2. klassetrin.
Ændringen af § 10 indebærer, at indholdet af undervisningen i børnehaveklassen skal fremgå af læseplanen, jfr. § 16, stk. 1, nr. 2, i folkeskoleloven.
Ifølge den hidtidige bestemmelse i § 34, stk. 1, 1. pkt., ophører undervisningspligten den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Da det ikke er hensigten, at undervisning i børnehaveklassen skal medregnes ved afgørelsen af, om undervisningspligten er opfyldt, er § 34, stk. 1, 1. pkt., ændret, således at dette udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen.
c. For at opnå en koordinering af optagelsesmulighederne, således at selv de børn, der begynder tidligt i 1. klasse, vil kunne udnytte børnehaveklassetilbuddet, er reglerne om tidlig skolestart ændret . De nye bestemmelser herom i § 37, stk. 2, og § 38, er udformet således, at børn får mulighed for at blive optaget i børnehaveklasse og 1. klasse i det kalenderår, hvor de inden 1. oktober fylder henholdsvis 5 og 6 år. Med ændringen af § 37, stk. 2, bortfalder også bestemmelsen om, at optagelsen af 5-årige i børnehaveklasse er afhængig af, om der er plads. Et barn skal herefter optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter.
Samtidig er § 20, stk. 3, i skolestyrelsesloven ændret, således at det for fremtiden bliver skolekommissionen, der kommer til at træffe beslutning om optagelse af børn i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor de inden 1. oktober fylder 5 år, på samme måde som den træffer beslutning om optagelse af 6-årige i 1. klasse.
Efter den hidtidige bestemmelse i § 38, 2. pkt., er der mulighed for at henvise et barn, der er optaget i 1. klasse, til børnehaveklassen. Denne betemmelse er ophævet. Børn, der optages i 1. klasse, vil herefter være omfattet af de almindelige regler i § 11, stk. 1, i folkeskoleloven, således at en elev kun med forældrenes samtykke kan flyttes til børnehaveklassen.
II. Forøgelse af timetallet
Med lovændringen har kommunerne fået mulighed for at give eleverne på de yngste klassetrin flere timer.
Efter den hidtidige bestemmelse i § 14, stk. 5, er børnehaveklassernes mødetid 3 timer daglig eller 15 timer om ugen. Med den nye bestemmelse om børnehaveklassens mødetid i § 14, stk. 6, er der åbnet mulighed for, at mødetiden kan sættes op til 4 timer daglig eller 20 timer om ugen.
Efter den hidtidige bestemmelse i § 14, stk. 1, er timetalsrammen for eleverne på 1. og 2. klassetrin 15-20 timer, og ifølge den vejledende timefordelingsplan, der er udsendt af undervisningsministeriet, er timetallet på de 2 klassetrin henholdsvis 18 og 20 timer om ugen. Samtidig er der imidlertid ifølge den vejledende timefordelingsplan 5 deletimer til rådighed på 1. klassetrin og 4 på 2. klassetrin. Da man finder, at kommunerne bør være friere stillet med hensyn til, om de ønsker at give fællestimer i stedet for deletimer, er det maksimale timetal for eleverne på 1. og 2. klassetrin forhøjet til henholdsvis 22 og 23.
Ændringen af § 14, stk. 1, indebærer endvidere, at timetalsrammen på 4. klassetrin er udvidet fra 20-25 timer til 20-27 timer om ugen.
Som det fremgår af afsnit I. a., følger det af den nye bestemmelse i § 14, stk. 7, at det ugentlige timetal i et samordnet indskolingsforløb skal være mindst 20 timer. Det skal dog samtidig fastsættes således, at det ligger inden for de timetalsrammer, der fremgår af § 14, stk. 1 og 6.
I konsekvens af udvidelsen af timetalsrammerne er § 14, stk. 2, ændret, således at den daglige undervisningstid på 1. klassetrin, som efter de hidtidige bestemmelser ikke må overstige 4 timer, nu højst må være 5 timer.
Det er den enkelte kommune, der selv bestemmer, i hvilket omfang og i hvilken takt den ønsker at realisere en omlægning af den samlede indsats for børnene, som det fremgår af ovenstående.
III. Nye muligheder i 10. klasse
Efter de hidtidige regler, jfr. folkeskolelovens § 7, stk. 1, er fagene dansk, engelsk, samtidsorientering og idræt obligatoriske for eleverne i 10. klasse. Eleverne har derudover mulighed for at vælge en række fag, som kommunerne skal tilbyde efter § 7, stk. 2 (tilbudsfag) eller kan tilbyde efter § 9 (valgfag).
Med ændringen af § 7, stk. 1 og 2, i folkeskoleloven får de nuværende obligatoriske fag i 10. klasse status som tilbudsfag. Der er hermed sket en udvidelse af rammerne, således at kommunerne får større mulighed for at udforme tilbud, der specielt er afpasset efter den gruppe af elever, de sigter på. Man kan således forestille sig helt eller delvis prøveløse tilbud, hvor undervisningens indhold adskiller sig så meget fra det traditionelt boglige, at der herved skabes nye muligheder for at gøre skolen mere spændende, ikke mindst for de skoletrætte.
Af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse vil kommunerne kunne tilbyde grupper af tilbudsfag og valgfag samlet, således at den enkelte elev må vælge en gruppe af fag under et.
Det må forventes, at kommunerne typisk vil udnytte denne mulighed til at tilbyde en samlet blok bestående af de hidtidige obligatoriske fag.
Som det fremgår af den nye bestemmelse i § 7, stk. 2, skal der i den undervisning, som den enkelte elev modtager, indgå undervisning i dele af fagene dansk og samtidsorientering samt dele af arbejdskendskab. Det må herved understreges, at undervisningens indhold i faget dansk ikke nødvendigvis skal fastlægges således, at kravene ved folkeskolens afsluttende prøver kan opfyldes.
Den enkelte elev har krav på at få tilbudt undervisning i samtlige tilbudsfag. I de kursusdelte fag har den enkelte elev tillige krav på at modtage undervisning på det ønskede niveau.
Kommunerne vil sideløbende med, at de tilbyder eleverne undervisning i tilbudsfag og valgfag, kunne udnytte de videre rammer til at give eleverne et samlet tilbud, hvis indhold er bygget op over en samlet ide. På de fleste skoler vil der næppe være tilstrækkeligt elevgrundlag til at oprette en sådan klasse, der altså må sammensættes af elever fra flere skoler. Som det fremgår af ovenstående, følger det af den nye bestemmelse i § 7, stk. 2, at der i disse tilbud skal indgå undervisning i dele af fagene dansk og samtidsorientering samt dele af arbejdskendskab. Sådanne tilbud kan være prøveløse, men man må forvente, at der i nogle af disse tilbud vil blive integreret dansk og/ eller regning/ matematik på en sådan måde, at det bliver muligt for eleverne at gå til afsluttende prøve i disse fag. Ved tilmelding til et sådant samlet tilbud afskriver eleverne sig retten til at modtage undervisning (og dermed også prøvemulighed) i tilbudsfag, der ikke indgår i tilbuddet.
Selv om der efter ændringen af § 7 ikke er obligatoriske fag i 10. klasse, har man ikke ment, at der bør være en almindelig adgang for eleverne til at vælge få fag og dermed nøjes med et meget lavt ugentligt timetal. Der er derfor som § 14, stk. 3, indsat en bestemmelse, hvorefter udgangspunktet er, at den ugentlige undervisningstid for den enkelte elev skal være mindst 24 timer, idet skolen dog, hvor særlige grunde taler herfor, kan tillade, at en elev har færre timer.
Det skal samtidig understreges, at elevernes valg af fag på 8.-10. klassetrin i princippet er bindende for et skoleår. Hvis eleven ønsker at forlade undervisningen i et fag i skoleårets løb, må det være skolens opgave at søge at tilbyde eleven optagelse på et andet hold, således at eleven normalt kun kan forlade undervisningen, hvis det sker i forbindelse med omvalg. Elevers tilbagetræden forudsætter i alle tilfælde forældrenes samtykke.
Efter den hidtidige § 13, stk. 3, kan undervisningen i 10. klasse midlertidig indstilles i et timetal svarende til højst 30 skoledage årligt med henblik på elevernes deltagelse i lejrskoleophold, skolerejser, udsendelse i praktik eller lignende. Ændringen af § 13, stk 3, indebærer, at muligheden for at anvende skoledage til disse formål kan udnyttes efter behov. De nærmere rammer må fremgå af undervisningsplanen.
Undervisningsministeriet vil senere udsende vejledende materiale om udnyttelsen af de nye muligheder i 10. klasse. På baggrund af, at der er fastlagt et minimumstimetal på 24 timer pr. uge, og at 30-dagesreglen er ophævet, vil der i denne forbindelse blive lagt vægt på, at de nye muligheder bl.a. benyttes til at styrke det praktisk/ musiske islæt i skoleforløbet.
Undervisningsministeriet vil endvidere indsamle erfaringerne om udnyttelsen af de nye muligheder, således at der bliver mulighed for at vurdere, om ændringerne har virket efter hensigten.
IV. Friere skolevalg. (Fælles skoledistrikter)
Ved lovændringen er § 22, stk. 1, 2. pkt., ændret, således at kommunerne får mulighed for at etablere fælles skoledistrikter efter regler fastsat af undervisningsministeren.
Det er hensigten, at reglerne om fælles skoledistrikter skal udformes således, at kommunerne efter lokal beslutning kan indføre skoledistrikter, der er fælles for flere skoler, således at forældrene kan fremsætte ønske om, hvilken skole inden for det fælles distrikt, deres barn skal optages på, og således at forældrenes ønske om skoleplacering skal imødekommes, hvis der er plads på den pågældende skole. Der skal samtidig oprettes grunddistrikter for hver enkelt skole, og børn, hvis forældre fremsætter ønske herom, skal optages på skolen i det grunddistrikt, hvor de bor.
Den nye bestemmelse i § 22, stk. 1, 2. pkt., indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at afstemningsdistriktet ved en eventuel afstemning om nedlæggelse af en af skolerne i det fælles distrikt kan omfatte en nærmere angiven del af skoledistriktet. Reglerne herom vil blive udformet således, at afstemningsdistriktet ved en eventuel afstemning om nedlæggelse af en af skolerne i det fælles distrikt kun skal omfatte skolens grunddistrikt, således at reglerne om fælles skoledistrikt ikke åbner for en lettere adgang til skolenedlæggelser. Det vil endvidere komme til at fremgå af de kommende regler, at det er hensigten, at de fælles skoledistrikter normalt kun skal omfatte et meget begrænset antal skoler i kommunen.
Samtidig med udsendelse af reglerne om fælles skoledistrikter vil der blive udsendt en vejledning til kommunerne om, hvordan reglerne om fælles skoledistrikter vil kunne udnyttes til at give forældrene et friere skolevalg.
V. Undervisning i kristendomskundskab
Ændringen af § 5, stk. 2, indebærer, at fritagelse for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab som hovedregel kun kan ske fra begyndelsen af et skoleår. Det er fastsat i undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 9. marts 1980, at der skal gives de pågældende forældre en orientering om konsekvenserne af, at deres børn fritages for at deltage i undervisningen, før fritagelsesanmodningen imødekommes. Denne orientering skal nu gives i god tid forud for hvert skoleårs begyndelse til alle forældre, der fremsætter ønske om at gøre brug af fritagelsesbestemmelsen. Da deltagelse i kristendomsundervisning vil kunne medføre samvittighedskonflikter for eleverne og deres forældre, har man dog ikke ønsket helt at udelukke muligheden for, at der kan ske fritagelse i skoleårets løb.
VI. Øvelsesprøver
Et forslag om, at der i § 12 indsættes en bestemmelse om muligheden for, at der på de ældste klassetrin i skoleårets løb kan afholdes skriftlige øvelsesprøver, der svarer til de afsluttende prøver, blev trukket tilbage. Folketingets uddannelsesudvalg er imidlertid, jfr. udvalgets betænkning af 23. maj 1985 over lovforslaget, enig med undervisningsministeriet i, at sådanne øvelsesprøver, som ofte benævnes terminsprøver, kan afholdes, sådan som det i vidt omfang er tilfældet i praksis, og at det må henhøre under skolelederens kompetence at træffe bestemmelse herom, jfr. § 57, stk. 3, i skolestyrelsesloven, i det omfang der ikke måtte være fastsat fælles retningslinier herom af skolekommissionen.
VII. Ikrafttrædelsestidspunkt
Ændringerne træder i kraft den 1. august 1986.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 14. november 1985 P. M. V. HELGE THOMSEN /Liselotte Nielsen
Bilag
Lov nr. 270 af 6. juni 1985 om ændring af lov om folkeskolen m.m. (Skolegangens påbegyndelse m.v.)
(Udelades her)