Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/129@1986-03-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Afsnit 1

Lov om byfornyelse og boligforbedring, kapital IV, indeholder bestemmelser om erstatningsboliger m.v.

Reglerne er blevet ændret ved henholdsvis lov nr. 136 af 13. april 1983 om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og ved lov nr. 246 af 6. juni 1985 om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring.

Den nugældende lov er optrykt som lovbekendtgørelse nr. 342 af 10. juli 1985 om byfornyelse og boligforbedring.

Ved den seneste lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 1985, er disse regler udstrakt til også at omfatte fremskaffelse af erstatningsboliger m.v. efter lov om sanering og lov om boligtilsyn.

I medfør af § 90, stk. 4, i lov om byfornyelse og boligforbedring, ophæves lov om sanering den 31. december 1984, idet loven dog bevarer sin gyldighed for så vidt angår saneringsplaner, der er vedtaget inden denne dato.

Tilvejebringelse af boliger til husstande, der bliver husvilde som følge af beslutninger i medfør af den pr. 1. januar 1983 ophævede lov om boligtilsyn, skal ifølge § 29 i lov om boligtilsyn, finde sted efter reglerne om genhusning i lov om sanering.

Da der stadig en årrække fremover kan forekomme tilfælde, hvor husstande, der bliver husvilde som følge af beslutninger i medfør af lov om sanering og lov om boligtilsyn, har behov for at få anvist en erstatningsbolig, gælder reglerne om erstatningsboliger og støtte hertil i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring også i disse tilfælde.

Herudover er reglerne udvidet på visse punkter, idet der bl.a. er indført pligt for kommunerne til midlertidigt at anvise erstatningsboliger ikke alene for lejere af beboelseslejligheder, men også for andelshavere og ejere.

Desuden har ikke bare lejere, men også andelshavere og ejere, der opfylder betingelserne, fået ret til flyttegodtgørelse efter lovens § 45, stk. 1, i det omfang, flytteudgifterne ikke dækkes af en evt. erstatning for bygningsafståelse el. lign.

Der kan desuden efter lovens § 37 ydes godtgørelse til erhvervslejere til dækning af rimelige udgifter til sagkyndig bistand (advokatsalær m.v.).

For at harmonisere udbetaling af godtgørelse med skattelovgivningens regler har kommunalbestyrelsen adgang til at nedsætte godtgørelsen efter § 37, stk. 5, såfremt modtageren kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst eller har foretaget skattemæssige afskrivninger af aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget af godtgørelsen.

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om godtgørelse efter § 37 kan indbringes for taksationsmyndighederne.

Bestemmelsen om godtgørelse til lejere af erhvervslokaler, der inden rømningstidspunktet fraflytter lejemålet, er udvidet til at gælde både lejere og andelshavere, jfr. lovens § 40, stk. 2.

Lejerne har fra 1. juli 1985 i henhold til § 60 b altid krav på at få udbetalt individuel boligstøtte efter kapitel 5 i lov om individuel boligstøtte beregnet på grundlag af den leje, lejerne aktuelt er pligtige at betale. Støtten kan dog kræves tilbagebetalt med renter, hvis det senere viser sig, at lejeren får godtgjort for meget betalt leje.

Dette cirkulære indeholder følgende afsnit:

1. Indledning

2. Ret til erstatningsbolig (§§ 38-39)

3) Midlertidig rømning (§§ 44 og 44 a)

4. Erstatningsboliger (§§ 41-43)

5. Godtgørelse til husstande (§ 40, stk. 1, og § 45, stk. 1)

6. Støtte til betaling af depositum, boligandel, boligindskud, forudbetalt leje eller lån (§ 45, stk. 2, og § 14, stk. 9)

7. Tilskud til forhøjede boligudgifter (§ 46)

8. Godtgørelse til erhvervsdrivende (§ 37, § 40, stk. 2, § 47, § 7, stk. 2, 2. pkt., og § 64)

9. Statsrefusion

Boligstyrelsen har i medfør af byfornyelseslovens § 38, stk. 1, 3. pkt., udstedt bekendtgørelse om beregning af nettoboligudgiften, bekendtgørelse nr. 541 af 25. oktober 1984. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 1 til dette cirkulære.

Desuden har boligstyrelsen i medfør af byfornyelseslovens § 46, stk. 8, udstedt bekendtgørelse om beregning af boligtilskud til andelshavere m.fl., bekendtgørelse nr. 540 af 25. oktober 1984. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 2.

Oversigt over støtte i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring er optaget som bilag 3.

Efter boligministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 1984 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til boligstyrelsen og byggestyrelsen udøves de beføjelser, der efter kapitel IV i lov om byfornyelse og boligforbedring er henlagt til boligministeren, af boligstyrelsen.

Nærværende cirkulære erstatter cirkulære nr. 192 af 17 december 1984 om genhusning og afsnit 3 f-3 g 3.9. i cirkulære nr. 193 af 18. december 1984 om ændringer i saneringsloven m.v., idet de gældende regler er optaget i dette cirkulære. I enkelte tilfælde gælder særregler i medfør af saneringsloven, og disse regler er indført i slutningen af de pågældende afsnit.

Det skal bemærkes, at en saneringsplan i medfør af saneringslovens § 9 kan vedtages såvel af kommunalbestyrelsen som af et godkendt saneringsselskab, og som fællesbetegnelse anvendes udtrykket »den sanerende«. Beslutningen om byfornyelse og boligforbedring kan ifølge byfornyelsesloven alene træffes af kommunalbestyrelsen.

Afsnit 2

2.1. Ret til at få anvist en erstatningsbolig

Lejere, ejere og andelshavere har efter lovens § 38, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, ret til en erstatningsbolig, såfremt husstanden skal rømme boligen som følge af en byfornyelsesbeslutning efter lovens kapitel II, en boligforbedringsbeslutning efter kapitel III eller en beslutning efter kapitel VIII. Det samme gælder, hvis boligen skal rømmes som følge af reglerne i lov om sanering eller lov om boligtilsyn.

Er der derimod tale om, at lejeren, ejeren eller andelshaveren skal rømme deres erhvervslokaler som følge af de nævnte beslutninger, er der ikke ret til erstatningslokaler. Kommunalbestyrelsen kan dog bistå virksomhederne i forsøg på at fremskaffe nye lokaler.

Lejere af enkeltværelser, hvor lejeren er beskyttet mod opsigelse efter lejelovens regler, har samme ret til en erstatningsbolig som lejere, der bebor en lejlighed. For at være beskyttet imod opsigelse kræves det, at enkeltværelset ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller ikke er en del af et en- eller tofamilieshus, som beboes af udlejeren.

I tilfælde, hvor lejligheden ikke skal rømmes, men hvor lejen som følge af forbedringen vil blive forøget med mere end 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, har lejeren ligeledes ret til en erstatningsbolig, jfr. lovens § 38, stk. 1, 2. pkt.

I de 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal medregnes lejeforhøjelser for andre forbedringer, som er gennemført inden for de sidste 3 år. Lejeren kan kræve, dvs. fremsætte krav om at få anvist en erstatningsbolig fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har godkendt et projekt for ejendommen efter lovens § 22, eller til gennemførelse af et påbud udstedt efter lovens § 72, eller kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om statsstøtte efter § 52, stk. 2, i lov om sanering, og indtil lejeforhøjelsen som følge af forbedringerne 1. gang skal betales. Efter dette tidspunkt har lejeren ikke længere ret til at få anvist en erstatningsbolig.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at betingelserne for ret til en erstatningsbolig som følge af lejeforhøjelse for forbedringsarbejder er opfyldt, idet det samtidig må påses, at lejeforhøjelsen ikke indeholder betaling for andre arbejder end forbedringsarbejder.

Såfremt husstanden bebor en ejerbolig eller en privat andelsbolig, og netteboligudgiften stiger med mere end 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, har husstanden ligeledes ret til at få anvist en erstatningbolig.

Der henvises i denne forbindelse til bekendtgørelse nr. 541 af 25. oktober 1984 om beregning af nettoboligudgiften. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 1.

Ved mindre boligudgiftsforhøjelse end de nævnte 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, men hvor forhøjelsen dog medfører, at forholdet mellem boligudgiften og husstandens samlede økonomi forrykkes væsentligt, kan kommunalbestyrelsen anvise en erstatningsbolig jfr. lovens § 38, stk. 2.

Afgørelsen træffes af kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering af husstandens forhold.

Kommunalbestyrelsen vil især kunne anvise en erstatningsbolig efter § 38, stk. 2, såfremt boligudgiften overstiger halvdelen af boligtagerens husstandsindkomst, jfr. princippet i § 12 i lov om individuel boligstøtte.

Når en udlejer er blevet gjort bekendt med, at lejligheden skal rømmes, eller at lejen vil blive forhøjet med mere end 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, jfr. § 38, stk. 1, 2. pkt., foreskriver loven en særlig oplysningspligt for udlejeren ved genudlejning af en sådan lejlighed. Udlejes lejligheden efter, at udlejeren er blevet gjort bekendt hermed, har lejeren som udgangspunkt ikke ret til en erstatningsbolig, medmindre gennemførelsen af ombygningen eller nedrivningen trækker ud, så fraflytningen først forlanges eller lejeforhøjelsen først varsles mindst 2 år efter lejeforholdets påbegyndelse jfr. lovens § 39, stk. 1. Der kan således opstå ret til at få anvist en erstatningsbolig, hvis lejemålet bliver af længere varighed. Inden lejeaftalen indgås, skal udlejeren gøre lejeren skriftligt bekendt hermed. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan lejeren forlange erstatning af udlejeren, jfr. lovens § 39, stk. 2.

En udlejer anses senest at være gjort bekendt med, at lejligheden skal lusrømmes fra det tidspunkt, hvor udlejeren efter byfornyelsesloven § 10, stk. 2, modtager et eksemplar af byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutningen, når dette fremgår af en bekendtgjort saneringsplan, eller når dette fremgår af en beslutning efter boligtilsynsloven, og beslutningen eller den godkendte saneringsplan er bekendtgjort for udlejeren.

I tilfælde, hvor lejen forhøjes med mere end 80 kr. pr. m2 bruttoetageareal, anses udlejeren senest at være bekendt hermed, når denne efter lovens § 19, stk. 3 og 4, skriftligt skal orientere lejerene og beboerrepræsentanterne i ejendommen, eller når udlejeren har modtaget meddelelse om en beslutning i medfør af § 72 eller § 75, eller når udlejeren til kommunalbestyrelsen har fremsendt projekt til ejendommens ombygning i henhold til en godkendt saneringsplan.

2.1.1. Særlige forhold i forbindelse med rømningen

For at undgå at ejendomme står tomme, skal det tilstræbes, at ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, ikke rømmes for tidligt.

Erfaringen viser, at det for ejendomme, der har stået tomme over en længere periode, har haft uheldige konsekvenser for ejendommenes tilstand, hvorfor det henstilles undgået, at rømningen sker tidligere end nødvendigt.

Det er samtidig en fordel for beboerne, at rømningsperioden, dvs. tidspunktet fra den første husstand anvises en erstatingsbolig, til den sidste husstand fraflytter, gøres så kort som mulig. Herved reduceres ubehagelighederne ved at bo i halvtomme ejendomme for de tilbageboende husstande. For at undgå en for tidlig rømning af en ejendom, kan kommunalbestyrelsen udleje lejlighederne midlertidigt, jfr. pkt. 2.3.

Opmærksomheden henledes på, at en bolig som udgangspunkt ikke må stå tom i mere end 6 uger, jfr. § 48 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Desuden skal opmærksomheden henledes på, at lejere, der anvises erstatningsboliger, inden endelig beslutning i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring i medfør af byfornyelseslovens § 10, stk. 1, er bekendtgjort ikke har ret til byfornyelsesboligsikring i henhold til kapitel 5 i lov om individuel boligstøtte, jfr. iøvrigt cirkulærets pkt. 5.1.

2.2. Opsigelse af lejeaftaler vedr. lejligheder, der skal rømmes

Ved en »råde-over-ejendom« forstås, at en ejendom efter lovens § 14, stk. 1, eller i henhold til en godkendt saneringsplan overtages af kommunalbestyrelsen eller et godkendt byfornyelses- eller saneringsselskab. Beboerne - herunder også andelshavere, ejerlejlighedsindehavere og ejere - kan eventuelt efter aftale med kommunalbestyrelsen eller selskabet blive boende som lejere, indtil nedrivnings- eller ombygningsarbejderne skal gennemføres.

I tilfælde, hvor en udlejer af en privat udlejningsejendom skal gennemføre en ombygning efter byfornyelsesloven, og ombygningen nødvendiggør rømning, skal udlejeren, inden projektet fremsendes til kommunalbestyrelsen, orientere ejendommens lejere eller beboerrepræsentanter om arbejdernes omfang, herunder et overslag over udgifterne, oplysning om finansiering heraf og den forventede størrelse af den lejeforhøjelse, der er en følge af foranstaltningernes gennemførelse, jfr. lovens § 19, stk. 3 og 4.

Uanset om der er tale om en privat eller en kommunal udlejningsejendom, skal udlejeren opsige lejeren af den lejlighed eller det lokale, der skal rømmes, jfr. § 36, stk. 1, 1. pkt.

Tilsvarende skal en ejer af en udlejningsejendom, der skal ombygges efter saneringslovens regler, opsige lejerne af lejligheder og lokaler, der skal rømmes, når kommunalbestyrelsen har godkendt projektet.

Opsigelse kan dog tidligst ske, når endelig beslutning om byfornyelse efter § 7, boligforbedring efter § 32 eller en beslutning i medfør af kapitel VIII, er bekendtgjort efter § 10, eller hvor der er tale om sanering, når en saneringsplan er godkendt af boligstyrelsen. Opsigelse kan tidligst ske 6 måneder før, lejligheden påregnes rømmet.

Hvorvidt en beboelseslejlighed eller et lokale skal rømmes af hensyn til en sanering kan, bortset fra de tilfælde, der er omfattet af saneringslovens § 16, ikke afgøres, før den saneringsplan, der er tale om, er godkendt af boligstyrelsen i medfør af saneringslovens § 9, stk. 2. Det er således først fra dette tidspunkt, opsigelsen kan afgives.

Bestemmelsen om opsigelse omfatter alle lejere, uanset om der er tale om lejere af beboelseslejligheder, lejere af enkeltværelser eller lejere af erhvervslokaler.

Opsigelse kan ske med 3 måneders varsel, uanset om der skulle være aftalt længere varsel.

Ved nærliggende fare for beboerne, f.eks. hvor der foreligger en kondemnering med kort frist, kan opsigelsesvarslet forkortes yderligere.

Ved opsigelsen skal udlejeren anvende lejelovens regler herom, og det indebærer bl.a., at opsigelsen skal være skriftlig og indeholde oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jfr. pkt. 2.2.1. Udlejerens opsigelse skal endvidere indeholde oplysning om opsigelsesgrunden. Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde oplysning om lejerens rettigheder efter §§ 88-90 i lov om leje. Indeholder opsigelsen ikke disse oplysninger, er den ugyldig, jfr. § 87, stk. 1, i lov om leje.

Efter de indtil 1. juli 1985 gældende regler var udlejeren forpligtet til i forbindelse med opsigelsen at oplyse lejeren om dennes ret til støtte efter §§ 37 og 45, stk. 1 og 2, og om ret til en erstatningsbolig.

Dette krav er ændret pr. 1. juli 1985, da denne opregning af støttemuligheder efter byfornyelsesloven ikke er udtømmende, samt da udlejeren ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt en lejer har ret til støtte. Derimod skal kommunalbestyrelsen i henhold til byfornyelseslovens § 9, stk. 5, i forbindelse med forslag til beslutning efter byfornyelseslovens § 7, stk. 1, og senere efter vedtagelse af beslutningen orientere både lejere og ejere om reglerne for ret til erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligtilskud m.v.

Konsekvenserne af, at opsigelsen altid skal ske med mindst 3 måneders varsel, kan imidlertid være, at lejeren har krav på erstatning, f.eks. hvor det længere opsigelsesvarsel har til formål at sikre en rimelig tid til afskrivning af forbedringer, som lejeren har betalt. Lejerens eventuelle krav på erstatning skulle efter de indtil 1. juli 1985 gældende regler rettes mod udlejeren, der herefter kunne kræve, at den kommune, der havde truffet beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, holdt udlejeren skadesløs for det beløb, der skulle betales i erstatning.

For at forenkle proceduren skal lejerens erstatningskrav fra 1. juli 1985 rettes direkte imod kommunalbestyrelsen.

En sådan erstatning ifølge en egentlig tabsopgørelse, udarbejdet af den pågældende lejer, vil herefter kunne udbetales af kommunen.

Erstatningen kan medtages til refusion straks efter udbetalingen og refunderes af staten med 50 pct., jfr. § 66.

Rejses erstatningskravet i forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan, vil udgiften være at betragte som en saneringsudgift.

2.2.1. Klageadgang

Vil lejeren ikke godkende opsigelsen, skal lejeren senest 6 uger efter, at opsigelsen er kommet frem, fremsætte skriftlig indsigelse herom til udlejeren. Udlejeren må da indbringe opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger fra modtagelsen af lejerens indsigelse imod opsigelsen, såfremt udlejeren ønsker at opretholde opsigelsen, jfr. § 36, stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse om erstatning efter § 36, stk. 2, kan indbringes for taksationsmyndighederne inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

2.3. Anvisning af erstatningsboliger

Erstatningsboliger efter § 38 anvises af kommunalbestyrelsen, jfr. § 41, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan anvise erstatningsboliger både i almennyttigt boligbyggeri og i private udlejningsejendomme, herunder i kommunens egne udlejningsejendomme. Se pkt. 4.1. om kommunalbestyrelsens muligheder for at fremskaffe erstatningsboliger.

Hvor beboelseslejligheder bliver ledige inden rømningstidspunktet, kan kommunalbestyrelsen efter § 42, stk. 6, bestemme, at lejemålet overtages af kommunen, der herefter bl.a. kan stille disse lejligheder til rådighed for lejere, der har behov for midlertidigt at fraflytte boligen, jfr. § 44 og § 44 a.

Boligstyrelsen har den 11. oktober 1985 i medfør af § 5 i lov om leje, autoriseret en lejekontrakt typeformular M 3. udgave - til anvendelse i midlertidige lejemål.

Autorisationen gælder indtil 1. januar 1988.

Den autoriserede typeformular kan købes hos Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K.

I tilfælde, hvor en lejer af et erhvervslejemål fraflytter lejemålet inden rømningstidspunktet, dvs. inden lejeren opsiges, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at lejemålet overtages af kommunen eller saneringsselskabet, jfr. § 40, stk. 5.

2.3.1. Særlige forhold vedrørende anvisning af erstatningsboliger

Det er forekommet, at husstande er blevet anvist erstatningsboliger i ejendomme, der efter en kortere årrække er blevet omfattet af saneringsplaner, hvorefter det har været nødvendigt påny at anvise de pågældende husstande erstatningsboliger.

Under henvisning hertil skal det understreges, at kommunerne og byfornyelsesselskaberne bør være meget omhyggelige ved vurderingen af, hvilke ejendomme, der kan anvendes til erstatningsboliger, således at det så vidt muligt søges undgået, at husstande ufrivilligt bliver udsat for at skulle anvises erstatningsboliger mere end en gang.

2.3.2. Finansiering

Kommunen afholder udgifterne ved anvisning af erstatningsboliger.

Udgifterne kan i nærmere bestemt omfang, jfr. cirkulære om offentlig støtte til byfornyelse og boligforbedring m.v., medregnes som byfornyelsesudgifter og kan ifølge byfornyelseslovens § 66, stk. 3, refunderes af staten med 50 pct.

Afholdes udgiften i forbindelse med gennemførelse af en saneringsplan, vil udgiften for saneringsselskabet være at betragte som en saneringsudgift.

2.4. Krav til en erstatningsbolig

Den anviste erstatningsbolig skal være af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr, jfr. § 38, stk. 1, 4. pkt.

Det afgørende er ikke antallet af tilbudte erstatningsboliger, men tilbuddenes indhold.

Boligen har en passende størrelse, når den enten

1. har 1 værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer. En enlig har således ret til en lejlighed med 2 værelser, men på den anden side ikke krav på mere, selvom den fraflyttede lejlighed havde flere værelser. Kommunen kan dog anvise en større bolig efter et konkret skøn,

eller

2. samme værelsesantal, som husstandens tidligere bolig under forudsætning af, at den tidligere bolig ikke var beboet af mere end 2 personer pr. beboelsesrum.

En husstand på 5 personer, der rømmer en 2-værelses lejlighed, har herefter ret til en erstatningsbolig på mindst 3 værelser. Denne husstand kan også, hvis den ønsker det, og det er muligt for kommunen, få anvist en erstatningsbolig på til og med 6 værelser.

En husstand på 3 personer, der skal rømme en 2-værelses lejlighed, anses i denne forbindelse for at have fået anvist en passende erstatningsbolig, hvis erstatningsboligen har fra 2-4 værelser.

Husstanden kan ikke anvises en bolig, der vil blive overbefolket, selvom husstanden måske måtte ønske dette. Anvisningen kan derimod efter ønske fra husstanden ske i en større lejlighed, end husstanden har krav på, hvis dette er muligt for kommunen.

Hvis antallet af værelser i erstatningsboligen overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, f.eks. hvor en husstand på 2 personer rømmer en 3-værelses lejlighed og anvises erstatningsbolig i en 5-værelses lejlighed, kan dette dog få betydning for beregningen af byfornyelsesboligsikringen efter kapitel 5 i lov om individuel boligstøtte.

Med hensyn til boligens beliggenhed fremgår det af § 38, stk. 3, at der ved anvisning af erstatningsboliger er fortrinsret for husstande, der fraflytter en bolig i samme boligkvarter eller i et tilstødende kvarter. Anvisningsmyndigheden bør således tilstræbe, at husstande anvises erstatningsboliger i det tidligere bykvarter, og i givet fald bør kommunalbestyrelsen benytte muligheden for efter § 42 at tilvejebringe et passende antal erstatningsboliger.

Det er vanskeligt at pege på forhold, der kan afgrænse de tilfælde, hvor en erstatningsbolig ikke er af passende kvalitet og udstyr. Skønnet herover må i vidt omfang bero på lokale forhold. Vejledende for, om erstatningsboligen ikke er af passende kvalitet og udstyr, vil navnlig være, om tilstedeværelsen af usædvanligt udstyr og lignende medfører en særlig høj boligudgift. Som eksempel på udstyr, der i det enkelte tilfælde kan tænkes karakteriseres som usædvanligt, kan nævnes sauna, swimmingpool, m.m.

2.4.1. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter §§ 38 og 41, stk. 1, om ret til en erstatningsbolig kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2.5. Fortrinsret

Når kommunalbestyrelsen anviser en erstatningsbolig, har husstanden fortrinsret til anvisning af erstatningslejligheder i samme boligkvarter, som den fraflyttede lejlighed. Hvis en sådan lejlighed ikke kan anvises, gælder fortrinsretten i et tilstødende kvarter, jfr. § 38, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen eller den sanerende kan i forbindelse med gennemførelsen af forbedringsarbejderne overtage ejendommen eller ved aftale med ejeren erhverve ejendommen. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen eller den sanerende efter ombygningen fortrinsvis udleje ejendommens ledige boliger til tidligere beboere, der har fået anvist en erstatningsbolig i forbindelse med ombygningen.

2.6. Fortrydelsesret

En husstand, der tidligere har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen, dvs. 2 år efter indflytning i den første erstatningsbolig, ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinsvis i sit tidligere bykvarter, jfr. lovens § 38, stk. 4.

En husstand, der selv finder en erstatningsbolig, er således ikke anvist en erstatningsbolig, hvilket medfører, at husstanden i dette tilfælde ikke har fortrydelsesret.

Afsnit 3

3.1. Krav til midlertidig rømning

Forbedringsarbejdet i en beboelseslejlighed, der er udlejet, kan være så omfattende, at lejligheden vil være ubeboelig, mens arbejdet foregår. Kan arbejdet udføres, og lejligheden påny være beboelig inden for højst 3 måneder, kan udlejeren dog ikke opsige lejeaftalen, men kan med 3 måneders varsel forlange, at lejeren midlertidigt overtager en anden bolig, jfr. § 44, stk. 1.

Er der i samme situation tale om en bolig, der beboes af en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, kan kommunalbestyrelsen ligeledes forlange, at beboerne midlertidigt overtager en anden bolig, jfr. § 44 a, stk. 1.

Husstanden har ved midlertidig rømning ikke ret til støtte efter byfornyelseslovens § 46 eller støtte efter lov om individuel boligstøtte, da en eventuel boligudgiftsforhøjelse betales af kommunen, se pkt. 3.5.

3.2. Administration

Kommunalbestyrelsen anviser de midlertidige boliger, jfr. § 44, stk. 2, 1. pkt., og § 44 a, stk. 2, 1. pkt.

Kommunalbestyrelsen kan, når det drejer sig om midlertidige boliger, bl.a. anvende sådanne lejemål, som kommunen overtager i medfør af § 42, stk. 6. Endvidere kan kommunen anvise ophold på hotel eller lignende. Med beboerens samtykke kan den midlertidige bolig være beliggende uden for kommunen.

3.3. Krav til den midlertidige bolig

Ved midlertidig rømning efter lovens §§ 44 og 44 a er kravene til boligen mindre end ved permanent rømning. Lejligheden skal således blot indeholde mindst 1 værelse for hver 2 personer i husstanden.

3.4. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om anvisning af en midlertidig bolig kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

3.5. Støtte til betaling af boligudgiften

3.5.1. Udlejningsejendomme

Såfremt lejeren har fået anvist en midlertidig bolig, og lejen for den midlertidige bolig overstiger lejen for den hidtidige bolig, betaler kommunalbestyrelsen forskellen. Herudover betaler kommunalbestyrelsen udlejeren den manglende lejeindtægt med fradrag af sparede driftsudgifter. Beløbet beskattes efter skattelovgivningens regler.

Tilskud til dækning af forskellen i lejen efter § 44, stk. 2, er dog ifølge ligningsloven fritaget for beskatning.

I det tilfælde, hvor en ejerbolig udlejes og således ikke tjener til bolig for ejeren, vil udlejeren, når boligen skal rømmes i mere end 3 måneder, have krav på erstatning for driftstab i lighed med, hvad der gælder for andre udlejningsejendomme.

Erstatningen er i dette tilfælde skattepligtig efter samme regler som den mistede lejeindtægt, den træder i stedet for.

3.5.2. Ejerboliger eller andelsboliger

Efter de indtil 1. juli 1985 gældende regler havde en ejer efter lovens § 44 ikke krav på anvisning af en midlertidig bolig og ej heller på betaling af forskelsleje under ombygning af ejerboligen.

Ejeren havde imidlertid - også ud over 3 måneder - krav på erstatning ved, at den ejerbolig, som beboedes af ejeren selv, var ubeboelig som følge af ombygningen.

Erstatningen blev opgjort som markedslejen - for en bolig som i kvalitet og stand i øvrigt svarer til ejerboligen - i en på forhånd godkendt byggetid under forudsætning af, at boligen ikke var kondemneret eller i øvrigt ubeboelig på tidspunktet for boligforbedrings- eller byfornyelsesbeslutningen.

Denne erstatning var fritaget for beskatning.

Reglerne er blevet ændret pr. 1. juli 1985, således at både ejere og andelshavere i private andelsboligforeninger, som ligeledes kan have behov for at kunne fraflytte boligen og finde en midlertidig bolig, nu af kommunalbestyrelsen kan anvises en midlertidig bolig. I de tilfælde, hvor boligudgiften overstiger den hidtidige nettoboligudgift, betaler kommunen forskellen.

3.6. Finansiering

I tilfælde, hvor lejen i den midlertidige bolig overstiger lejen i den hidtidige bolig, eller for ejeres og andelshaveres vedkommende, hvor boligudgiften overstiger den hidtidige nettoboligudgift efter § 38, stk. 1, afholdes udgiften hertil af kommunen. Staten refunderer kommunens udgifter hertil med 50 pct., jfr. § 66.

I forbindelse med sanering afholdes udgiften til dækning af forskellen af den sanerende, og udgiften kan medregnes som en saneringsudgift efter saneringslovens § 32, stk. 1.

Afsnit 4

4.1. Tilvejebringelse af erstatningsboliger

Kommunalbestyrelsen kan efter § 42, stk. 1 og 2, bestemme, at almennyttige boligselskaber, jfr. § 2 i lov om boligbyggeri, med afdelinger i kommunen, samt ejere af private udlejningsejendomme, hvor ejendommen indeholder mindst 6 beboelseslejligheder, skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i hver enkelt afdeling/ejendom til rådighed som erstatningsbolig efter § 38.

Såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at almennyttige boligselskaber og/eller ejere af private udlejningsejendomme er omfattet af pligten til at anmelde ledige lejligheder, skal kommunalbestyrelsen samtidig bestemme, at halvdelen af de ledige lejligheder i de enkelte af kommunens egne beboelsesejendomme skal stilles til rådighed som erstatningsboliger, jfr. lovens § 42, stk. 3.

Pligten til for ejere af private udlejningsejendomme at stille erstatningsboliger til rådighed, gælder alene i ejendomme, der indeholder mindst 6 beboelseslejligheder. Pligten gælder også andelsboligforeninger, hvor mindst 6 andelsboliger er udlejede. Ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er ikke omfattet af pligten til at stille erstatningsboliger til rådighed, medmindre ejerlejligheden omfatter mindst 6 beboelseslejligheder.

Beboelseslejligheder, som står i umiddelbar forbindelse med erhvervslokaler og udlejes i forbindelse med disse (blandet beboelses- og erhvervslejemål) anses i denne forbindelse ikke som en beboelseslejlighed, jfr. § 42, stk. 7, 2. pkt.

Ved opgørelsen af antallet af beboelseslejligheder betragtes ejendomme, der er beliggende på flere matr.nr., som een ejendom, hvis de ejes af samme ejer, er opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse og har fælles friareal eller nogen form for driftsfællesskab, jfr. lovens § 42, stk. 12.

Efter lovens § 42, stk. 1 og 2, kan pligten til at stille erstatningsboliger til rådighed ikke oversige hver 3. ledige beboelseslejlighed.

Inden for dette maksimum kan kommunalbestyrelsen for almennyttige boligselskaber og for ejere af private udlejningsejendomme, efter § 42, stk. 4, begrænse pligten ud fra et skøn over, hvor mange erstatningsboliger, der vil være behov for.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere tidsbegrænse beslutningen, hvis der alene er behov for anvisning i en vis periode.

Endelig kan kommunalbestyrelsen for at opnå en administrativ lettelse undtage nærmere fastlagte kvarterer eller områder i kommunen for pligten, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at der ikke vil være behov for at anvende lejligheder i sådanne områder som erstatningsboliger.

I hovedstadsområdet kan hovedstadsrådet til fremskaffelse af erstatningsboliger nedsætte fællesudvalg, hvor flere kommuner i fællesskab skal sikre den nødvendige anvisning.

Når fællesudvalget er nedsat, kan udvalget træffe de beslutninger, der efter lovens § 42, stk. 1-4, er henlagt til kommunalbestyrelsen, dvs. beslutte, hvem der er omfattet af pligten til at stille erstatningsboliger til rådighed og i hvilket omfang.

Fællesudvalget kan dog kun træffe beslutning vedrørende de kommuner, der er omfattet af fællesudvalget.

I udlejningsejendomme, hvor lejerne er blevet opsagt efter lovens § 36, eller hvor husstanden har benyttet retten til at få anvist en erstatningsbolig som følge af stigning i boligudgiften, jfr. § 38, stk. 1, 2. pkt., og hvor beboelseslejlighederne er blevet forbedret, ombygget eller istandsat, skal samtlige lejligheder ved første udlejning stilles til rådighed som erstatningsboliger for kommunalbestyrelsen efter § 38, jfr. § 42, stk. 5.

Byfornyelsesforsøg med henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse m.v. er dog undtaget fra pligten.

Efter de indtil 1. juli 1985 gældende regler kunne de nævnte lejligheder alene anvendes til lejere, der skulle fraflytte lejligheden midlertidigt, mens ombygningerne foregik, men for at smidiggøre anvendelse af ledige lejligheder er denne begrænsning ophævet.

Der er ovenfor redegjort for hvilke ejendomme, der er omfattet af pligten til at stille erstatningsboliger til rådighed. De pågældende ejendomme og deres ejere vil kunne findes ved hjælp af BBR-registeret.

Kommunalbestyrelsens eller fællesudvalgets beslutning efter § 42 bortfalder ikke ved ejerskifte. Beslutningen skal bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen, jfr. § 43, stk. 1, 1. pkt. De enkelte udlejere vil således ikke modtage individuel underretning om anmeldelsespligten.

4.2. Opgørelse af ledige lejligheder

Visse lejlighedsoverdragelser skal ikke medregnes ved opgørelsen af ledige lejligheder, jfr. § 42, stk. 7 og 8. Dette gælder lejligheder, som overdrages til ejendomsfunktionærer og lejligheder, der overdrages ved bytning eller til boligsøgende, der allerede har bolig i samme ejendom. Endvidere ses der bort fra beboelseslejligheder, som står i umiddelbar forbindelse med et forretningslokale og udlejes sammen med dette, såfremt lejemålets indretning udelukker, at det kan anvendes som en erstatningsbolig.

For private udlejningsejendomme ses der desuden bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af udlejeren, samt fra lejligheder hvor udlejeren iøvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at disse lejligheder stilles til rådighed som erstatningsboliger.

Vedrørende sidstnævnte undtagelse skal det bemærkes, at de ovenfor nævnte udtrykkeligt angivne begrænsninger kun helt undtagelsesvis vil kunne gøres gældende, hvor der foreligger særlige forhold. Som særlige forhold kan f.eks. nævnes behov for at kunne udleje til nærtstående slægtninge.

Ved opgørelse af ledige lejligheder betragtes flere ejendomme som een ejendom, hvor de i § 42, stk. 12, angivne betingelser er opfyldt, jfr. nærmere under pkt. 4.1.

4.2.1. Klageadgang

Tvistigheder vedrørende anvendelsen af byfornyelseslovens § 42, stk. 7-10, kan efter § 43, stk. 1, 4. pkt., indbringes for byfornyelsesnævnet.

Der henvises iøvrigt til lovens kapitel IX om byfornyelsesnævnenes virke. Ifølge lovens § 80 skal indbringelse af sager for byfornyelsesnævnet ske skriftligt inden 6 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning, der påklages, og den nødvendige dokumentation skal vedlægges.

Indbringelsen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, men nævnet kan efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, jfr. § 80, stk. 2.

4.3. Anmeldelse af ledige lejligheder

Efter at kommunalbestyrelsen eller fællesudvalget har truffet beslutning om pligt til at stille erstatningsboliger til rådighed efter § 42, og efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal udlejeren til kommunalbestyrelsen eller fællesudvalget foretage anmeldelse af indtil hver 3. ledige lejlighed, jfr. § 43, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse.

Det er antallet af beboelseslejligheder på tidspunktet for udløbet af den af kommunalbestyrelsen fastsatte frist, der er afgørende for, om ejere af udlejningsejendomme er omfattet af pligten til at anmelde og stille erstatningsboliger til rådighed.

Udlejeren kan i stedet for at anmelde ledige lejligheder til kommunalbestyrelsen træffe aftale med et godkendt byfornyelsesselskab.

Ved indgåelse af aftale med selskabet om, at udlejeren for en vis periode stiller mindst samme antal lejligheder til selskabets rådighed som forlangt af kommunen, har udlejeren opfyldt sin anmeldelsespligt.

Da udlejerens pligt til at anmelde ledige lejligheder efter § 42, stk. 1 og 2, og § 43 til kommunalbestyrelsen eller fællesudvalget herefter bortfalder, skal en sådan aftale med et byfornyelsesselskab af udlejeren anmeldes til kommunalbestyrelsen eller fællesudvalget.

Byfornyelsesselskabet anviser herefter selv lejlighederne til de husstande, der er berettigede til en erstatningsbolig.

Ved anmeldelsen af ledige lejligheder til kommunalbestyrelsen eller byfornyelsesselskabet skal udlejeren oplyse:

1. Lejlighedens beliggenhed.

2. Lejlighedens størrelse og indretning.

3. Lejens størrelse.

Anmeldelsen skal af udlejeren være indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen er sket eller efter, at udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil blive ledig, jfr. § 43, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen eller byfornyelsesselskabet skal efter § 43, stk. 2, senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt skriftligt, meddele udlejeren, om lejligheden skal benyttes som erstatningsbolig. Er meddelelsen herom ikke kommet frem til udlejeren inden fristens udløb, kan udlejeren frit udleje den rettidigt anmeldte lejlighed til anden side, jfr. § 43, stk. 3.

Udlejeren kan få dækket dokumenteret lejetab i forbindelse med anvisningen. Et sådant lejetab vil kunne opstå, hvor udlejeren fra den anvisningsberettigede har fået meddelelse om, at en anmeldt lejlighed skal benyttes som erstatningsbolig, men hvor lejligheden ikke bliver overtaget, og leje ikke betalt fra det tidspunkt, hvor den er klar til indflytning og kunne være udlejet til anden side.

Tabet kan omfatte manglende normal betaling i lejeforhold, herunder betaling for varme m.v. for lejligheden fra det nævnte tidspunkt, og indtil lejligheden overtages af en anvist lejer eller - hvis kommunalbestyrelse eller byfornyelsesselskabet opgiver at anvise en lejer - det tidspunkt, hvortil udlejeren efter modtagelsen af meddelsen herom kunne have udlejet lejligheden med udfoldelse af sædvanlige bestræbelser herfor.

I de tilfælde, hvor en udlejer lider et lejetab, og dette bl.a. skyldes lejerens misligholdelse af lejeaftalen, må udlejeren søge tabet dækket hos lejeren efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Da en lejer, der skal anvises erstatningsbolig, har krav på et opsigelsesvarsel på normalt mindst 3 måneder, kan lejetab for indtil 3 måneder som udgangspunkt medregnes som en byfornyelsesudgift eller saneringsudgift.

4.4. Udlejning af erstatningsboliger

Udlejeren har som udgangspunkt pligt til at udleje til husstande, der anvises og som har ret til en erstatningsbolig.

Pligten til at stille lejligheder til rådighed som erstatningsboliger gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter, men er i så fald betinget af, at de lejere, der anvises, opfylder de særlige vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder, jfr. § 42, stk. 9.

En familie med børn, der har ret til at få anvist en erstatningsbolig, kan således ikke få anvist en erstatningsbolig i en stiftelse, hvor lejlighederne er forbeholdt ældre enkefruer, men stiftelsen skal stille hver 3. ledige lejlighed til rådighed for anvisningsmyndigheden til erstatningsboligberettigede ældre enkefruer.

Efter at udlejeren har anmeldt lejlighederne som erstatningsboliger til kommunalbestyrelsen, fællesudvalget eller byfornyelsesselskabet, kan udlejeren dog ikke tilpligtes at udleje til en berettiget, hvis der på grund af de anviste lejeres eller dennes husstands forhold eller andre særlige omstændigheder er rimelig grund til at modsætte sig udlejningen, jfr. § 42, stk. 10.

Der kan f.eks. foreligge rimelig grund for en udlejer til at modsætte sig udlejningen til en anvist husstand, såfremt udlejeren på forhånd kan sandsynliggøre en stærk formodning for misligholdelse af lejeaftalen f.eks. som følge af, at lejeren eller dennes husstand tidligere groft har tilsidesat sine forpligtelser som lejer.

Ved udlejning af erstatningsboliger i almennyttige boligselskaber skal de almindelige bestemmelser efter lov om boligbyggeri om de boligsøgendes økonomiske forhold samt deres husstandsstørrelse og -sammensætning iagttages.

4.5. Kontrol- og straffebestemmelser

Som nævnt i pkt. 4.1. vil de ejendomme, der er omfattet af § 42, kunne findes ved hjælp af BBR-registeret.

Kommunalbestyrelsen er berettiget til fra folkeregisteret at få meddelelse om flytninger til, fra eller inden for kommunen, og kommunalbestyrelsen kan ved fogedens hjælp lade en lejlighedssøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jfr. byfornyelseslovens § 43, stk. 4 og 5 og retsplejelovens § 609 om umiddelbare fogedforretninger.

Desuden kan kommunalbestyrelsen ved fogedretten lade en lejer, hvis lejeaftale er indgået i strid med anvisningsbestemmelserne i § 43, udsætte af lejligheden. Det er dog en forudsætning for udsættelsen, at lejeren vidste eller burde vide, at udlejeren havde pligt til at stille lejligheden til rådighed som erstatningsbolig.

Lovens § 88, stk. 1, nr. 3, foreskriver bødestraf for tilsidesættelse af pligten til at anmelde en ledig eller ubeboet lejlighed efter § 43.

Endvidere straffes i medfør af lovens § 88, stk. 1, nr. 4 og 5, den udlejer, der i strid med § 43 undlader at udleje til en person, der er anvist af kommunalbestyrelsen, samt i strid med § 43 udlejer til en anden lejlighedssøgende.

En boligsøgende, som lejer en lejlighed vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til at udleje til en anden lejlighedssøgende, kan straffes med bøde, jfr. § 88, stk. 1, nr. 6.

Såfremt en udlejer dømmes for ovennævnte forhold, og de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for yderligere overtrædelse, kan det i dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde af genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes, jfr. § 88, stk. 3.

Frakendelsen sker på tid fra 1-5 år, regnet fra endelig dom eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten, jfr. straffelovens § 79, stk. 1, 3. pkt., samt stk. 2 og 3.

Er der sket frakendelse, bestemmer kommunalbestyrelsen til hvem, udlejningen skal ske.

4.6. Finansiering

De udgifter, der er forbundet med administration i forbindelse med fremskaffelse af erstatningsboliger, afholdes af kommunen. Dog afholdes fællesudvalgenes udgifter hertil af hovedstadsrådet, jfr. § 41, stk. 2, sidste pkt.

Udgifterne til dækning af dokumenteret lejetab i forbindelse med byfornyelse og boligforbedring afholdes af kommunen, jfr. byfornyelsesloven § 43, stk. 2, 2. pkt., og kan medregnes som en byfornyelsesudgift.

Udgifter til eventuelle lejetab i forbindelse med sanering afholdes af den sanerede - og kan medregnes som saneringsudgift efter saneringslovens § 32.

De udgifter, kommunen har afholdt til dokumenteret lejetab, refunderes af staten med 50 pct. jfr. byfornyelseslovens § 66 og saneringslovens § 32.

Afsnit 5

5.1. Indledning

Finder husstanden en ny bolig, inden saneringsplanen er godkendt, eller kommunalbestyrelsens beslutning om byfornyelse, boligforbedring eller kondemnering er truffet, er der blot tale om en almindelig flytning, hvorfor de særlige regler om erstatningsboliger og godtgørelse ikke finder anvendelse.

Er der tale om sanering, er det en forudsætning for at yde den nævnte godtgørelse, at der foreligger en godkendt saneringsplan.

5.2. Godtgørelse til hustande, der selv finder en anden bolig (§ 40, stk. 1)

En husstand, der har ret til en erstatningsbolig, og som selv finder en anden bolig - uanset om dette er en beboelseslejlighed, andelslejlighed eller ejerbolig - kan efter § 40, stk. 1, få godtgørelse fra kommunen, når det dokumenteres, at der er skaffet en passende bolig, jfr. § 38, stk. 1, 4. og 5. pkt., og cirkulærets pkt. 2.4.

Hensigten med bestemmelsen er at lette anvisningen af erstatningsboliger ved at tilskynde den anvisningsberettigede til selv at skaffe sig en anden bolig. Godtgørelsen skal tjene til dækning af husstandens udgifter herved,i det omfang kommunalbestyrelsen skønner, det er rimeligt, at disse udgifter dækkes.

Godtgørelsen kan ydes til en anvisningsberettiget, som selv finder en anden bolig, efter at der er truffet beslutning om byfornyelse/boligforbedring, beslutning efter lovens kapitel VIII, eller efter at en saneringsplan er godkendt, men inden den sanerendes pligt til at anvise en erstatningsbolig indtræder. Denne pligt indtræder, når f.eks.:

1) lejere af beboelseslejligheder skal rømme lejligheden efter § 36,

2) husstande, der er omfattet af § 38, stk. 1, 2. pkt. Kommunen skal dog have godkendt projektet for ejendommen efter § 22 eller til gennemførelse af påbud efter § 72, eller når kommunen har meddelt tilsagn om støtte efter § 52, stk. 2, i saneringsloven, eller

3) ejere og andelshavere i private andelsboligforeinger rømmer boligen.

Husstande, der selv finder en anden bolig efter at anvisningspligten er indtrådt, har således ikke ret til godtgørelse.

Husstande, der selv finder en bolig, eller anvises en bolig, inden pligten til at anvise en erstatningsbolig indtræder, vil ikke kunne opnå de i lovens § 46 omhandlede tilskud og heller ikke støtte til betaling af depositum, boligandel m.v. efter § 45, stk. 2.

Godtgørelsen træder i stedet for godtgørelse for flytteudgifter.

Husstande, der flytter frivilligt inden rømningen og herefter bliver ejere, har alene ret til godtgørelse i det omfang, husstanden efter rømningstidspunktet ville have haft krav på godtgørelse.

Godtgørelsen kan f.eks. dække husstandens udgifter til flytning, dobbelt leje eller lignende.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan der bl.a. tages hensyn til, at husstanden i så fald ikke vil være berettiget til at få tilskud efter § 24 i lov om individuel boligstøtte og § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring til nedsættelse af den fremtidige boligudgift.

Der kan ved udmålingen af godtgørelsen tages hensyn hertil, f.eks. således at godtgørelsen fastsættes til 1 års maksimal byfornyelseboligsikring, jfr. § 24 i lov om individuel boligstøtte.

Godtgørelsen kan ikke ydes til husstande, der efter anvisning af erstatningsbolig selv finder en anden bolig.

En husstand, der f.eks. inden opsigelsen er modtaget, selv har fundet en anden bolig, vil dog ikke, såfremt husstanden udnytter fortrydelsesretten i § 38, stk. 4, have ret til godtgørelse efter § 40, stk. 1, ved flytning til en anden bolig.

Tilskud efter § 40, stk. 1, er ifølge ligningsloven fritaget for beskatning.

5.2.1. Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om godtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den hidtidige bolig er beliggende.

Godtgørelsen beregnes og udbetales af den kommune, hvori den hidtidige bolig er beliggende.

Ved sanering indgives ansøgning til den sanerende, der ligeledes forstår beregning og udbetaling af godtgørelsen.

5.2.2. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om godtgørelse efter § 40, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Såfremt boligstyrelsen skønner, at en sag er af principiel betydning, kan en sag dog tages op til behandling, jfr. § 40, stk. 4.

Såfremt det er et saneringsselskab, der har truffet afgørelse om godtgørelse efter § 40, stk. 1, kan afgørelsen indbringes for kommunalbestyrelsen.

5.2.3. Finansiering

Godtgørelsen ydes af kommunalbestyrelsen, jfr. § 41, stk. 1, 1. pkt., og § 57, stk. 1. Kommunens udgifter til tilskud efter § 40, stk. 1, refunderes af staten med 50 pct., jfr. § 66.

Såfremt udgiften afholdes i forbindelse med sanering, afholdes udgiften af den sanerende, og udgiften kan medregnes som saneringsudgift efter saneringslovens § 32, stk. 1.

5.3. Godtgørelse af flytteudgifter (§ 45, stk. 1)

Husstande, som har ret til at få anvist en erstatningsbolig, har efter § 45, stk. 1, ret til godtgørelse af flytteudgifter.

Husstande, der midlertidigt overtager en anden bolig, har ligeledes krav på godtgørelse efter § 45, stk. 1.

Såfremt en husstand, der har beboet en ejerbolig eller en privat andelsbolig, og som herefter har fået anvist en erstatningsbolig, må i forbindelse med anvisningen selv sørge for salg af boligen og selv bære evt. dobbelt boligudgift indtil da. Til ejere af fast ejendom, hvor der ved ekspropriation ydes fuld erstatning, jfr. § 55, indgår udgifter til bl.a. flytning ved udmålingen af erstatningen.

En ejer, hvis ejendom efter lovens § 73 kondemneres, har, uanset lovens § 74, stk. 4, 1. pkt., krav på flyttegodtgørelse efter § 45, stk. 1.

Godtgørelsen ydes til dækning af flytteudgifter, f.eks. udgifter til flytning af møbler, telefon, dørskilt, inventar, belysning, herunder stikkontakter, antennestik, dyrepension, tilslutning af køleskab, vaskemaskine, stempelgebyr i forbindelse med lejekontraktens indgåelse, møbelopbevaring m.v.

Flytteudgifterne godtgøres, såfremt de er dokumenterede og er rimelige.

Tilskud efter § 45, stk. 1, er efter ligningsloven fritaget for beskatning.

5.3.1. Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om flyttegodtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den hidtidige, fraflyttede lejlighed er beliggende, jfr. § 45, stk. 5.

Godtgørelsen beregnes og udbetales af den kommune, hvori den fraflyttede lejlighed er beliggende.

Ved sanering indgives ansøgning til den sanerende, der ligeledes forstår beregning og udbetaling af godtgørelsen.

5.3.2. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om godtgørelse af flytteudgifter efter § 45, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Såfremt boligstyrelsen skønner, at en sag er af principiel betydning, kan sagen dog tages op til behandling, jfr. § 45, stk. 4.

5.3.3. Finansiering

Udgifterne til godtgørelse af flytteudgifter afholdes af kommunen, jfr. § 41, stk. 1. I tilfælde, hvor lejeren flytter til en anden kommune, afholdes udgifterne af den hidtidige opholdskommune, jfr. byfornyelsesloven § 45, stk. 5.

Kommunens udgifter til flyttegodtgørelse efter § 45, stk. 1, refunderes af staten med 50 pct., jfr. § 66.

Udgiften til flyttegodtgørelse i forbindelse med sanering afholdes af den sanerende og kan medregnes som en saneringsudgift efter saneringslovens § 32, stk. 1.

Afsnit 6

forudbetalt leje efter § 45, stk. 2, samt lån efter § 14, stk. 9

6.1. Betingelser for at opnå støtte

Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud eller lån til hel eller delvis betaling af depositum, boligandel, boligindskud eller forudbetalt leje, jfr. § 45, stk. 2. En sådan støtte til indflytning i en passende bolig, se pkt. 2.4., ydes til husstande, der efter kommunalbestyrelsens skøn har behov herfor.

Reglerne i § 45, stk. 2, om støtte supplerer bestemmelserne i kapitel 11 i lov om individuel boligstøtte, se pkt. 6.2.

Den nævnte støtte kan ydes både til husstande, hvor boligen skal rømmes efter lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om sanering og lov om boligtilsyn, samt til husstande, der skal rømme deres lejlighed som følge af gennemførelse af gade- og vejanlæg og andre offentlige anlæg.

Støtten kan ydes både til lejere og andelshavere, men kan dog ikke ydes i forbindelse med erhvervelse af en ejerbolig, se pkt. 5.2. Endvidere kan støtten ydes til husstande, der jfr. § 38, stk. 4, fortryder anvisning af erstatningsbolig og får tilbudt eller selv finder en anden erstatningsbolig, jfr. § 45, stk. 2, 2. pkt.

Efter § 14, stk. 9, kan kommunalbestyrelsen til andelshavere, der har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig, yde lån til erhvervelse af boligandelen, såfremt husstanden efter kommunalbestyrelsens vurdering skønnes at have behov derfor.

Til andelshavere, der efter § 20 a i lov om sanering indtræder som andelshaver, og som har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig efter byfornyelseslovens § 38, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser yde lån til erhvervelse af boligandelen, jfr. byfornyelseslovens § 90, stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan ved långivningen stille som vilkår, at tidligere ydede lån indfries.

Har en husstand modtaget godtgørelse efter § 40, kan der ikke ydes støtte til hel eller delvis betaling af depositum, boligandel, boligindskud eller forudbetalt leje, jfr. § 45, stk. 3, nr. 1.

Endelig gælder det, at hverken lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke opsiges til fraflytning inden udløbet af den aftalte lejetid, eller ejere har ret til støtte jfr. § 45, stk. 3, nr. 2 og 3.

6.1.1. Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om støtte efter § 45, stk. 2, og lån efter § 14, stk. 9, indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den midlertidige, fraflyttede lejlighed eller andelsbolig er beliggende.

Støtte efter § 45 stk. 2, og lån efter § 14, stk. 9, beregnes og udbetales af den kommune, hvortil ansøgning er indgivet.

6.1.2. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om støtte til betaling af depositum, boligandel, boligindskud eller leje efter § 45, stk. 2, eller lån efter § 14, stk. 9, kan efter § 45, stk. 4, § 14, stk. 10 og § 90, stk. 6, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Såfremt boligstyrelsen skønner, at en sag er af principiel betydning, kan sagen dog tages op til behandling.

6.1.3. Finansiering

Udgifterne til den i pkt. 6.1. nævnte støtte afholdes af den kommune, hvori lejligheden eller andelsboligen er beliggende, jfr. § 41, stk. 1. I tilfælde, hvor husstanden flytter til en anden kommune, afholdes udgifterne til støtte efter § 45, stk. 2, dog af den hidtidige opholdskommune, jfr. § 45, stk. 5.

Udgifterne er ikke refusionsberettigede.

6.2. Lov om individuel boligstøtte (beboerindskudslån)

Lov om individuel boligstøtte (boligsikring, boligydelse og lån til beboerindskud) indeholder i kapitel 11, bestemmelser om lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri. En sådan støtte ydes dog alene til husstande med begrænset indkomst. For såvidt angår de nærmere regler herom henvises til boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 om individuel boligstøtte, afsnit 15.

Støtte efter § 45, stk. 2, i lov om byfornyelse og boligforbedring kan alene ydes i det omfang støttemulighederne efter kapitel 11 i lov om individuel boligstøtte er udtømte.

Afsnit 7

7.1. Formål

Gennemførelse af en saneringsplan eller en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning vil ofte medføre, at boligudgifterne forhøjes både for dem, der bliver boende i den ombyggede bolig, og for dem, der må fraflytte.

7.2. Personkreds

Ifølge lov om individuel boligstøtte ydes sanerings- eller byfornyelsesboligsikring til husstande, der før og efter saneringen, byfornyelsen eller boligforbedringen er lejere af en beboelseslejlighed.

Som supplement hertil ydes efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring tilskud til visse andre husstande, der ikke er omfattet af reglerne om sanerings- og byfornyelsesboligsikring. Det er efter § 46 uden betydning, om husstanden før saneringen, byfornyelsen eller boligforbedringen har beboet en ejerbolig, en andelsbolig eller beboelseslejlighed.

Der ydes således tilskud efter § 46 til ejere, der anvises en erstatningsbolig. Dette gælder såvel ejere af ejerlejligheder som ejere af en- eller tofamilieshuse eller flerfamilieshuse. En husstand, der bor i et en- eller tofamilieshus eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartselskab eller lignende, hvori ansøgeren ejer aktier, anparter eller lignende, sidestilles med andelshavere.

En ejer af en ejerbolig eller en indehaver af en andelsbolig, som efter ekspropriation bliver boende i boligen som lejer, anses som lejer ved senere anvisning af en erstatningbolig.

Det er et vilkår for at få tilskud efter § 46, at husstanden efter byfornyelsen eller boligforbedringen bebor en udlejnings- eller andelsbolig. Anvisning i en ejerbolig giver derimod ikke ret til tilskud efter § 46.

En boligtager, der har fået anvist en erstatningsbolig, har efter lovens § 38, stk. 4, i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinvis i sit tidligere bykvarter, jfr. pkt. 2.7. Den pågældende er fortsat berettiget til tilskud efter § 46 til den nye bolig. Det er dog en forudsætning for ret til tilskud, at lejligheden på det oprindelige anvisningstidspunkt kunne anses for passende, jfr. § 38, stk. 1 og cirkulærets pkt. 2.4. Det er således f.eks. husstandens størrelse på dette tidspunkt, der er afgørende. Tilskuddet beregnes, som om der ved anvisningen var sket direkte indflytning i den sidste lejlighed, idet dog den forløbne tid medregnes i aftrapningsperioden.

Berettigede efter § 46, stk. 2, 2. pkt. er endvidere en ejendoms lejere og tidligere beboere herunder tidligere andelshavere og ejere af ejerlejligheder - der udnytter deres fortrinsret til medlemsskab af en andelsboligforening, der bliver stiftet i den pågældende ejendom i overensstemmelse med reglerne i byfornyelseslovens § 14, stk. 2 og 3 og saneringslovens § 20 a.

Endelig kan støtte efter § 46 ydes til lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24 i lov om individuel boligstøtte, og som herefter overtager ejendommen på andelsbassis.

I modsætning til lov om individuel boligstøtte stilles der ikke krav til den nye boligkvalitet, f.eks. at boligen består af eet eller flere beboelsesrum med køkken, der udelukkende bruges af boligtageren og dennes husstand.

Der kan således udbetales tilskud efter § 46 til en boligtager, der anvises erstatningsbolig i et enkeltværelse, når boligtageren er beskyttet imod opsigelse efter lejelovens regler. Dette gælder f.eks. for en enlig, der anvises erstatningsbolig i et klubværelse, som ikke er forsynet med eget køkken. Opmærksomheden henledes samtidig på, at husstanden dog har krav på, at anvisningen sker i en passende bolig, jfr. § 38, stk. 1.

7.3. Beregning af tilskud

7.3.1. Andelshavere

Tilskud i henhold til § 46, stk. 1, til andelshavere i en privat andelsboligforening ydes til delvis dækning af den stigning i boligafgiften, som skyldes ombygning, forbedring eller istandsættelse i forbindelse med en af kommunalbestyrelsen truffen beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Det samme gælder, hvis arbejderne er udført efter påbud efter § 21, stk. 1, i lov om sanering.

Tilskuddet udgør det første år efter arbejdernes færdiggørelse 75 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshaverenes udgifter til finansiering af de pågældende arbejder, dvs. forskellen i boligafgiften før og efter ombygningen, forbedringen eller istandsættelsen, jfr. lovens § 46, stk. 3.

Tilskuddet udgør i de følgende 4 år henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af finansieringsudgifterne i de pågældende år, hvorefter tilskuddet bortfalder.

Tilskuddet kan således højst ydes i 5 år.

Stigninger i boligafgiften, der ikke hidrører fra ombygningen, kan ikke medtages ved beregningen af tilskuddet.

Eksempel:

Den årlige boligafgift udgør før beslutningen 8.000 kr. og efter beslutningen 30.000 kr. Byfornyelsesarbejderne er finansieret med indekslån, som er rentefri for andelshaverne, men som skal afdrages. Stigningen i boligafgiften udgør 22.000 kr., hvoraf 20.000 kr. er afdrag på indekslån, mens resten er driftsudgifter. Tilskuddet udgør således det første år 75 pct. af 20.000 kr., eller i alt 15.000 kr.

Det andet år kan ydelsen på indekslånet være steget, således at afdraget udgør 21.000 kr. Tilskuddet udgør herefter 60 pct. af 21.000 kr., i alt 12.600 kr.

En boligtager, der overtager en andelslejlighed i en andelsboligforening, efter at kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens § 19 har opfordret andelsboligforeningen til inden for en given frist at fremkomme med et projekt, men inden ombygningsarbejdernes færdiggørelse, er efter boligafgiftsforhøjelsens ikrafttræden berettiget til tilskud efter § 46, stk. 1, under forudsætning af, at andelshaveren både har beboet andelsboligen og afholdt den hidtidige boligafgift i mindst 1 måned inden boligafgiftsstigningen.

Er der tale om sanering, er en boligtager, der overtager en andelslejlighed, efter at der er meddelt påbud om ombygning som led i en sanering, berettiget til tilskud efter boligafgiftsforhøjelsens ikrafttræden under forudsætning af, at andelslejligheden overtages inden saneringsarbejdernes færdiggørelse, samt at andelshaveren har beboet andelslejligheden og afholdt den hidtidige boligafgift i mindst 1 måned inden boligafgiftsstigningen.

Overtages andelslejligheden derimod først efter skæringsdatoen for arbejdernes færdiggørelsen, er andelshaveren ikke berettiget til tilskud - heller ikke i tilfælde, hvor andelshaveren har beboet lejligheden og afholdt den hidtidige boligafgift i mindst 1 måned inden boligafgiftsstigningen.

7.3.2. Andre husstande

Tilskud i henhold til § 46, stk. 2, nr. 1, til husstande, der i henhold til § 38 anvises en lejlighed i en udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening, og som ikke er omfattet af bestemmelserne om byfornyelsesboligsikring i kapitel 5 i lov om individuel boligstøtte, jfr. pkt. 7.2., beregnes det 1. år ud fra forskellen mellem den hidtidige boligudgift og den nuværende boligudgift, dvs. den sidste måneds boligudgift i den hidtidige bolig i forhold til den første måneds boligudgift i den nuværende bolig.

Tilskud til husstande, der udnytter fortrinsretten til medlemsskab af en andelsboligforening, jfr. byfornyelseslovens § 14, stk. 2 og 3, eller saneringslovens § 20 a, stk. 1 og 2, og til lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24 i lov om individuel boligstøtte, og som herefter overtager ejendommen på andelsbasis, beregnes på samme måde.

Tilskuddet efter § 46, stk. 4, udgør det første år 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift og den forhøjede boligudgift på anvisningstidspunktet. Hvis der ved indflytningen er varslet forhøjelse af boligudgiften, skal den forhøjelse boligudgift lægges til grund ved beregningen, men dog først fra det tidspunkt, hvor betalingen skal ske. Tilskuddet udgør de følgende 4 år henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift på anvisningstidspunktet og den til enhver tid gældende boligudgift.

Tilskuddet kan således højst ydes i 5 år.

Aftrapning af tilskud efter § 46, stk. 1, sker fra tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor boligafgiften stiger. Aftrapning af tilskud efter § 46, stk. 2, sker fra anvisningstidspunktet, dvs. lejeaftalens ikrafttræden, og ikke fra det tidspunktet, hvor der evt. senere måtte blive ansøgt om tilskud.

Såfremt husstanden, der er omfattet af bestemmelserne i byfornyelseslovens § 14, stk. 2 og 3, eller saneringslovens § 20 a, stk. 1 og 2, om fortrinsret til medlemsskab af en andelsboligforening, har modtaget byfornyelsesboligsikring efter kapitel 5 i lov om individuel boligstøtte eller tilskud til anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes, beregnes tilskuddet, som om husstanden i denne periode havde modtaget tilskud til den bolig, som overtages som andelslejlighed, jfr. § 46, stk. 4.

Tilsvarende regler for lejere, der er berettiget til tilskud til lejligheden efter § 24 i lov om individuel boligstøtte, og som herefter overtager ejendommen.

Dette indebærer, at tilskuddet til andelsboligen beregnes, som om der ved anvisningen var sket direkte indflytning heri. Det er således boligudgiften i den oprindelige bolig, de skal sammenlignes med boligudgiften i den nu ønskede bolig, og den forløbne tid medregnes i aftrapningsperioden. Er der således forløbet 2 år siden anvisningen, vil der kunne udbetales et aftrappet tilskud efter § 46 i yderligere 3 år.

Samme beregningsmåde skal anvendes for en boligtager, der har fået anvist en erstatningsbolig, og som inden 2 år efter anvisningen udnytter sin ret efter § 38, stk. 4, til at få anvist en anden erstatningsbolig, jfr. pkt. 2.6.

Tilskud efter § 46 er som byfornyelsesboligsikring efter kapitel 5 i lov om individuel boligstøtte uafhængig af indkomstens størrelse. Beregningslejen kan reduceres, hvis lejligheden er for stor. For byfornyelsesboligsikring gælder, jfr. § 24 i lov om individuel boligstøtte, iøvrigt samme regler som for boligstøtte i almindelighed, herunder bestemmelserne om maksimum for den årlige leje, hvoraf boligstøtten beregnes.

For tilskud efter § 46 er der fastsat maksimum for tilskuddets størrelse, jfr. § 46, stk. 8, og bestemmelsen i § 46 suppleres derudover med bestemmelsen i § 38, stk. 1, 4. pkt., om, at den tilbudte bolig skal være af en passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr.

Den årlige nedsættelse af tilskuddet skal ske ud fra det faktisk beregnede beløb, selv om dette overskrider maksimumsbeløbet. Dette medfører, at der i givet fald kan ske udbetaling af maksimumsbeløbet over en længere periode under aftrapningen.

Ifølge § 46, stk. 8, kan boligministeren fastsætte nærmere bestemmelser om beregningen af tilskuddene, der ikke kan overstige det maksimale beløb for boligstøtte.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 540 af 25. oktober 1984 om boligtilskud til andelshavere m.fl. Bekendtgørelsen er optaget som bilag 2 til dette cirkulære.

Bekendtgørelsens § 11 foreskriver, at det årlige tilskud ikke kan være større end det maksimale beløb for boligstøtte (boligsikring), jfr. §§ 22 og 34 a i lov om individuel boligstøtte, der i 1985 18.636 kr. og i 1986 19.008 kr.

Tilskuddet kan ikke udbetales, hvis det beregnede tilskud er mindre end det minimale beløb for boligstøtte (boligsikring), jfr. §§ 29 og 34 a i lov om individuel boligstøtte. Dette beløb udgør årligt i 1985 636 kr. og i 1986 646 kr.

Tilskuddet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12, jfr. § 46, stk. 8, 2. pkt.

7.4. Opgørelse af boligudgiften

Da tilskud beregnes på grundlag af forskellen mellem den hidtidige og det pågældende års boligudgift, skal det nærmere belyses, hvorledes boligudgiften opgøres. Der henvises i denne forbindelse til boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 540 af 25. oktober 1984 om boligtilskud til andelshavere m.fl., der er optaget som bilag 2 til dette cirkulære.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at i de tilfælde, hvor erstatningsboligen indeholder flere værelser end den hidtidige bolig, og såfremt erstatningsboligens værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere end eet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte boligudgiften med et fradrag for de overskydende værelser efter antallet af værelser.

7.4.1. Opgørelse af boligudgift for andelshavere og lejere

I bekendtgørelsens § 2 er der fastsat regler om opgørelse af boligudgiften for andelshavere i private andelsboligforeninger og lejere. Boligafgiften eller lejen opgøres i det væsentlige efter samme regler, som er fastlagt i §§ 11 og 13 i lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 44 af 28. januar 1983.

Ved opgørelsen af boligudgiften lægges den kontraktlige boligafgift eller leje til grund, som andelshaveren eller lejeren betaler for boligen med tilhørende sædvanlige udenomsrum. Tilskuddet ydes til betaling af den løbende boligafgift eller leje, og der kan således ikke ydes tilskud i tilfælde, hvor en udgift er dækket ved kontant indbetaling af et engangsbeløb.

Har boligtageren pligt til istandsættelse med hvidtning, maling og tapet (indvendig vedligeholdelse), forhøjes boligafgiften eller lejen ved beregningen med 10 pct., og såfremt boligtageren kun delvis har denne pligt forhøjes med 5 pct. Dette er f.eks. tilfældet, hvor der i medfør af boligbyggerilovens § 8 a betales til en fraflytningsfond.

Påhviler pligten til anden vedligeholdelse (udvendig vedligeholdelse) boligtageren helt eller delvis, forhøjes den boligafgift eller leje, der lægges til grund, yderligere med henholdsvis 10 eller 5 pct.

Der ydes ikke tilskud til udgifter til boligens opvarmning eller boligtagerens forbrug af varmt vand, el eller gas. I lejeforhold kan udgifter til varme og varmt vand ikke indeholdes i lejen, jfr. § 36, stk. 1, i lov om leje. Er udgifter til varme og varmt vand i andelsboligforeninger indeholdt i boligafgiften, må der ske et passende fradrag herfor i det beløb, hvoraf tilskud beregnes. Fradraget må skønsmæssigt ansættes til sædvanlige udgifter til leverancer af nævnte art i tilsvarende boliger i kommunen.

Efter lejeloven kan der på varme- og varmtvandsregnskabet kun medtages udgifter til egentligt brændselsforbrug. Udgifter af anden art f.eks. varmemesterløn o.lign. indgår i lejen og vil således danne grundlag for beregning af tilskud.

I ejendomme, der forsynes med fjernvarme eller udelukkende opvarmes med el eller gas, og hvor boligtageren ud over boligafgiften eller lejen betaler den fulde udgift hertil, forhøjes det beløb, hvoraf tilskud beregnes, med 5 pct.

Til andre udgifter, der betales udover boligafgiften eller lejen, f.eks. til glasforsikring eller el-forbrug for boligen, ydes ikke tilskud. Forudbetalt boligafgift eller leje, indskud eller lignende eller afdrag på sådanne ydelser, medtages ikke ved beregningen.

Såfremt boligafgiften eller lejen omfatter betaling for erhverv, finder reglerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 6, anvendelse.

Såfremt den endelige boligafgift eller leje ikke kan oplyses ved boligens ibrugtagelse, skal tilskud beregnes på grundlag af den foreløbige boligafgift eller leje, hvis den skønnes rimelig. Når den endelige boligafgift eller leje foreligger, skal der foretages en regulering. Den enkelte tilskudsmodtager skal af kommunen i forbindelse med udbetalingen gøres opmærksom på, at der er tale om a-conto udbetaling, og at regulering vil finde sted.

Ved fremleje, fremlån eller udlejning af en del af boligen skal beløbet, der lægges til grund for tilskuddets beregning, reduceres med indkomsten ved fremleje, fremlån eller udlejning ekskl. et af kommunalbestyrelsen skønnet beløb til lys, varme, møblering osv. Fradraget i boligafgiften eller lejen skal dog udgøre mindst et forholdsmæssigt beløb efter antallet af værelser. Hvis f.eks. boligafgiften eller lejen for en 3-værelses lejlighed udgør 2.100 kr. om måneden, og der fremlejes 1 værelse, skal der således mindst fradrages 700 kr., jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 5.

7.4.2. Opgørelse af boligudgift for ejere

Reglerne om opgørelse af boligudgiften for ejere af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder, der udelukkende anvendes til beboelse, findes i bekendtgørelsens § 3.

Boligudgiften opgøres som summen af en række udgifter fratrukket indtægter/skattefordele.

De udgifter, der medregnes, er:

1. Ejendomsskatter.

2. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

3. Beregnet skat af overskud på ejendommen.

4. 50 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen.

5. Vej- og kloakbidrag o.lign., der hviler på ejendommen.

De indtægter/skattefordele, der fratrækkes, er:

6. Beregnet skat af underskud på ejendommen.

7. Lejeindtægter.

Boligudgiften for ejere opgøres i det væsentlige efter samme regler som er fastlagt i §§ 14-17 i lov om individuel boligstøtte. Om den nærmere opgørelse af de enkelte poster henvises til cirkulære af 30. august 1982 om individuel boligstøtte, afsnit 7. Opgørelsen af post nr. 2 (drifts- og vedligeholdelsesudgifter) og post nr. 4 (50 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen) afviger dog fra boligstøttelovens regler herom.

Post 2. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter medregnes med et beløb svarende til standardfradraget for ejendommen for det indkomstår, hvori anvisningen finder sted. Reglerne om beregning af standardfradrag findes i ligningslovens § 15 J, jfr. ministeriet for skatter og afgifters lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september 1985, hvortil der iøvrigt henvises.

Standardfradrag udgør som udgangspunkt 1 pct. af den senest forud for indkomstårets begyndelse ansatte kontantejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2 A. Fradraget beregnes særskilt for hver ejendom og udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed.

For ejerlejligheder indrømmes ikke standardfradrag, og der medregnes derfor ikke noget beløb for drifts- og vedligeholdelsesudgifter ved boligudgiftsopgørelsen for ejerlejligheder.

For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan der efter ligningslovens § 15 K foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, og der ydes ikke standardfradrag.

Post 4. Vedrørende udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen skal der ved beregning af tilskud efter § 46 alene medregnes 50 pct. af udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen.

Endvidere kan der efter bekendtgørelsens § 3, stk. 3, ses bort fra visse udgifter til renter og afdrag på lån. Der kan således borses fra lån, der er optaget efter erhvervelsen af ejendommen, og som hverken er anvendt til forbedringer eller vedligeholdelse af ejendommen, eller til nedbringelse eller indfrielse af lån i ejendommen.

Det vil kunne forekomme, at et lånebeløb kun delvis er anvendt til formål, der opfylder betingelserne.

Det vil dog være tilstrækkeligt, at lånet hovedsageligt anvendes til formål, der opfylder betingelserne.

Ved afgørelsen af, om der kan ses bort fra, at en mindre del af lånet er benyttet til formål, der ikke opfylder betingelserne, kan det være vejledende, om det vil få væsentlig betydning for beregning af tilskuddet, at 50 pct. af udgifterne til en sådan mindre del medregnes ved udgiftsopgørelsen.

Vil medregning af låneudgifterne til en sådan mindre lånedel ikke få væsentlig betydning, kan 50 pct. af udgifterne til lånedelen medregnes.

I andre tilfælde medregnes 50 pct. af den del af låneudgifterne, der svarer til den del af lånet, der er anvendt til formål, som opfylder betingelserne.

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at skønne over, om lånet er anvendt til formål, der opfylder betingelserne.

Dette vil især kunne forekomme, når låneoptagelsen ligger flere år tilbage i tiden. Der stilles derfor kun krav om, at ejeren skal sandsynliggøre, at et lån er anvendt til de formål, der opfylder betingelserne.

Boligudgiften for ejere af tofamilieshuse opgøres på samme måde som for ejere af enfamilieshuse og ejerlejligheder, idet ejendomsskatter (post 1) dog opgøres forholdsmæssigt mellem ejerboligværdien og ejendomsværdien. Derudover skal indkomst ved udlejning af en del af ejendommen (post 7) alene fratrækkes, såfremt der sker udlejning af en del af ejerboligen.

Såfremt tofamilieshuset alene ejes af een ejer, opgøres udgifter til renter og afdrag på lån i ejendommen forholdsmæssigt mellem ejerboligværdien og ejendomsværdien.

Ejes tofamilieshuset af mere end een ejer, og hæfter alle ejere for lånet (lånene), medregnes renter og afdrag på lån forholdsmæssigt mellem ejerboligværdien og ejendomsværdien. I tilfælde, hvor ansøgeren alene har belånt sin ejerbolig, medregnes renter og afdrag på hele lånet.

Renter af boligydelseslån i henhold til lov om individuel boligstøtte og renter af lån i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter medregnes ikke ved opgørelsen af boligudgiften, jfr. bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Boligudgiften kan, for visse boligformers vedkommende, ikke umiddelbart opgøres efter de ovenfor nævnte regler.

Bekendtgørelsens § 4 fastsætter derfor særlige regler om opgørelse af boligudgift for ejere af flerfamilieshuse, hvor ejeren bor i en af boligerne.

Endvidere er der i bekendtgørelsens § 5 fastsat særlige regler om opgørelse af boligudgiften for personer, hvis bolig delvis anvendes til erhverv. Disse regler gælder både for delvis erhvervsbenyttelse af ejerlejligheder og en-familieshuse og af boliger i to- eller flerfamilieshuse, som den pågældende ejer.

Udgangspunktet for opgørelse af boligudgiften er den af skattemyndighederne senest fastsatte lejeværdi for boligen eller beboelsesdelen.

I bekendtgørelsen § 6 er der fastsat regler om opgørelse af boligudgiften i tilfælde dels, hvor der i forbindelse med anvendelse af erhverv ikke foreligger en opgørelse fra skattemyndighederne dels, hvor der er sket væsentlige ændringer i benyttelsen af boligen. I disse tilfælde fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn.

Om de nærmere regler henvises til boligestyrelsens cirkulære af 30. august 1982 om individuel boligstøtte, afsnit 7.

7.5. Kommunalbestyrelsens adgang til at nedsætte boligudgiften

I overensstemmelse med § 24, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte kan kommunalbestyrelsen ved beregningen nedsætte boligudgiften, såfremt boligen er for stor, jfr. bekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Overstiger boligudgiften i væsentlig grad den normale boligudgift for sædvanlige boliger af tilsvarende størrelse, værelsesantal og areal, eller må boligudgiften anses for delvis betaling for luksusøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med § 11, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte ved beregning af tilskuddet, ligeledes nedsætte boligudgiften med et beløb, der svarer til forskellen, jfr. bekendtgørelsen § 7, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen tager sigte dels på tilfælde, hvor boligudgiften er større end normalt for tilsvarende boliger, dels på tilfælde, hvor boligudgiften vel er rimelig, men hvor boligen er af en sådan kvalitet og standard, at det ikke vil være rimeligt, om der skulle ydes fuldt tilskud hertil.

Om den nærmere anvendelse af bestemmelsen henvises til boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 om individuel boligstøtte, pkt. 6.8-6.11.

7.6. Overgang til individuel boligstøtte (boligsikring eller boligydelse)

Hvis husstanden, inden aftrapningen er fuldt afviklet, vil kunne opnå tilsvarende eller større støtte efter lov om individuel boligstøtte, end støtte efter § 46, stk. 1 og 2, og herefter modtager støtte efter lov om individuel boligstøtte, kan husstanden ikke senere kræve den tidligere udbetalt støtte efter § 46 i lov om byfornyelse og boligforbedring genoptaget.

Inden der foretages bevilling af støtte efter § 46, skal det - i lighed med udbetaling af boligsikring og boligydelse i relation til sanerings-, byfornyelses- eller forbedringsboligsikring i henhold til lov om individuel boligstøtte - sikres, at den enkelte husstand har ansøgt herom. I forbindelse med denne ansøgning må det konstateres, om støtte efter § 46 er mere fordelagtig end støtte efter lov om individuel boligstøtte, og såfremt dette er tilfældet, udbetales støtte efter § 46.

Viser det sig derimod, at boligsikring eller boligydelse i henhold til lov om individuel boligstøtte vil medføre udbetaling af et tilsvarende eller et højere beløb end støtte efter § 46, bør den enkelte husstand vejledes af kommunen om, hvilke konsekvenser et valg mellem disse 2 støtteformer vil medføre for fremtiden.

Kommunalbestyrelsen bør hvert år pr. 1. januar ved den almindelige omberegning af boligstøtten, ved aftrapning eller ved ændringer i øvrigt undersøge, hvilken ydelse der er gunstigst for modtageren. I forbindelse hermed forudsættes de oplysninger, som er nødvendige til brug for undersøgelsen, indhentet hos tilskudsmodtageren.

Har en tilskudsmodtager 2 gange valgt at modtage ydelse i henhold til § 46, stk. 2, i tilfælde, hvor boligstøtte i henhold til lov om individuel boligstøtte ville være gunstigst, skal der kun foretages en ny beregning af støtte, såfremt tilskudsmodtageren anmoder herom.

I byfornyelseslovens § 60 b er der fastsat nærmere regler om beregning af boligstøtte efter kapitel 5 i lov om individuel boligstøtte fra lejeforhøjelsens ikrafttræden efter § 60 a til den endelige godkendelse af lejen efter § 60, stk. 2, eller § 60, stk. 5. Reglerne finder alene anvendelse for lejeforhøjelser i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at lejerne i forbindelse med færdiggørelse af byfornyelsesarbejder altid har krav på at få udbetalt støtte efter § 24 i lov om individuel boligstøtte beregnet på grundlag af den leje, som lejerne aktuelt er pligtige til at betale, jfr. § 60 b, stk. 1.

Når den endelige godkendelse af lejen foreligger, kan kommunalbestyrelsen kræve for meget udbetalt individuel boligstøtte tilbagebetalt, uanset om lejeren er i god tro med hensyn til modtagelse af for meget udbetalt støtte, jfr. § 60 b, stk. 2.

Tilbagebetalingskravet tillægges en årlig rente, der fra udbetalingstidspunktet, dvs. hver måned, udgør den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct., jfr. § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling.

7.7. Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om tilskud indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori boligen er beliggende, jfr. § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 540 af 25. oktober 1984 om boligtilskud til andelshavere m.fl. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om tilskud skal fremsættes på en særlige blanket, jfr. bekendtgørelsen § 10, stk. 1.

Til brug ved ansøgningens behandling kan kommunalbestyrelsen af ansøgeren forlange de nødvendige oplysninger, herunder f.eks. oplysning om økonomiske forhold. Endvidere kan kommunalbestyrelsen forlange, at ansøgeren fremlægger dokumenter, der har betydning for beregning af tilskuddet, jfr. bekendtgørelsen § 10, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere og brugere af fast ejendom oplysninger til brug for behandling af spørgsmål om bl.a. ydelse af tilskud efter § 46 og lade sådanne ejendomme besigtige, jfr. lovens § 86.

Boligoverenskomst eller lejekontrakt kan forlanges forevist. Er boligafgiften, lejen eller andre vilkår ændret efter kontraktens udfærdigelse, må ændringerne dokumenteres ved forevisning af andet skriftligt materiale herom, f.eks. huslejekvitteringer eller erklæringer fra andelsboligforeningen eller udlejeren. Det samme gælder, hvor der kun foreligger en mundtlig lejeaftale.

Tilskud efter § 46 er ifølge ligningsloven fritaget for beskatning.

Tilskud beregnes og udbetales af den kommune, hvori boligen er beliggende.

Tilskuddet udbetales til boligtageren.

Tilskud ydes med virkning fra begyndelsen af måneden efter ansøgningens indgivelse, jfr. bekendtgørelsen § 9, stk. 3 og tidligst fra tidspunktet for arbejdernes færdiggørelse.

Aftrapning af tilskud i forbindelse med anvisning af en erstatningsbolig sker fra lejeaftalens ikrafttræden, og ikke fra det tidspunkt, hvor der evt. senere måtte blive ansøgt om tilskud.

Såfremt tilskudsmodtageren på fraflytningstidspunktet har til hensigt varigt at fraflytte lejligheden, hvortil der ydes tilskud, mistes retten til dette tilskud fra fraflytningstidspunktet. Tilskuddet kan ikke senere ydes påny, medmindre der foreligger en situation, der selvstændigt udløser ret til tilskud.

Flytter tilskudsmodtageren midlertidigt, f.eks. i forbindelse med fremleje af lejligheden, bortfalder tilskuddet fra fraflytningsdagen, jfr. bekendtgørelsens § 9, stk. 5. Såfremt boligtageren f.eks. efter at have modtaget tilskud i 1 år, fremlejer lejligheden i 2 år, og herefter flytter tilbage til lejligheden, vil der kunne udbetales et aftrappet tilskud i 2 år.

Såfremt en fremlejetager bebor lejligheden på tidspunktet for boligudgiftens forhøjelse, har fremlejetageren ret til tilskud efter § 46.

Når en andelshaver ved internt bytte overtager en andelslejlighed i samme forening efter saneringsarbejdernes afslutning og boligafgiftsstigningen, bortfalder tilskuddet.

Søges tilskuddet i forbindelse med flytning, kan kommunalbestyrelsen lade tilskuddet udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse, jfr. bekendtgørelsen § 9, stk. 4.

Såfremt det er kommunalbestyrelsen bekendt, at en boligtager, der ikke har ansøgt om tilskud, dog opfylder betingelserne herfor, bør kommunalbestyrelsen henlede opmærksomheden på adgang til at opnå tilskud.

Den løbende udbetaling sker - som ved individuel boligstøtte - månedsvis forud, jfr. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Kan kommunalbestyrelsen ikke nå at færdigbehandle ansøgningen endeligt, inden tilskud skal udbetales, bør der udbetales et midlertidigt beløb, der senere reguleres. Kommunalebestyrelsen bør gøre ansøgeren bekendt med, at tilskuddet er udbetalt a conto, og at der senere vil ske regulering af det udbetalte tilskud. Når sagen er færdigbehandlet, må tilskuddet reguleres med virkning fra den 1. i den måned, der følger efter ansøgningens indgivelse, dog tidligst fra indflytningsdagen.

7.8. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Såfremt boligstyrelsen skønner, at en sag er af principiel betydning, kan sagen dog optages til behandling, jfr. § 46, stk. 6.

7.9. Finansiering

Kommunens udgifter til tilskud efter § 46 refunderes af staten med 50 pct., jfr. § 46, stk. 7, 2. pkt.

De udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om tilskud efter § 46, afholdes af kommunen.

Afsnit 8

8.1. Indledning

Opsigelse af erhvervslejere, hvis lokaler skal rømmes som følge af en godkendt saneringsplan eller beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, sker efter lovens § 36, jfr. pkt. 2.2.

Lejeren kan ifølge lejelovens § 36, stk. 4, opsiges med 3 måneders varsel, når udlejeren dokumenterer, at nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Er der nærliggende fare for ejendommens beboere, jfr. byfornyelseslovens § 73, kan opsigelsesvarslet være kortere end 3 måneder. Opsigelse kan dog ikke ske, når udlejeren efter en ombygning selv ønsker at benytte det lejede, med mindre beslutningen om byfornyelse eller boligforbedring indeholder bestemmelser herom.

Er lejeren erhvervsbeskyttet, dvs. driver en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forebliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, nyder lejeren en særlig retsbeskyttelse i den forstand, at lejeren lovligt kan opsiges, men kun imod erstatning, jfr. § 89 i lov om leje.

Ved vurderingen af hvorvidt den stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden, lægges bl.a. vægt på, om der er oparbejdet en lokal kundekreds, som vil forsvinde ved flytningen af virksomheden. Erhvervsbeskyttelsen vil således typisk omfatte f.eks. butikker med dagligvarer og visse udvalgsvarer, hvor kvarterets befolkning gør daglige indkøb, samt reparationsvirksomheder og mindre fremstillingsvirksomheder, som fungerer som underleverandør til en større lokal virksomhed, hvorimod egentlige produktionsvirksomheder typisk ikke vil være erhvervsbeskyttede.

En lejer, der måtte have en ganske særlig interesse i at forblive i det lejede udover sædvanligt kontraktligt varsel, f.eks. en erhvervslejer, der har bekostet udgifter til installation af maskiner eller lignende, vil ofte sikre sig over for udlejeren ved en kontraktlig uopsigelighedsperiode af kortere eller længere varighed. Uden for byfornyelsestilfælde nyder lejeren fuld beskyttelse (kan ikke opsiges), og i tilfælde af byfornyelse er lejeren beskyttet i den forstand, at den således erhvervede uopsigelighed i givet fald må eksproprieres med den heraf følgende pligt for den eksproprierende til at betale erstatning.

En erhvervslejer har - uanset om han kan opsiges, eller ejendommen må eksproprieres - ikke ret til anvisning af erstatningslokaler. Det samme gælder erhvervsdrivende, der driver erhverv i ejendomme, de selv ejer. Kommunalbestyrelsen kan dog bistå virksomhederne i forsøg på at fremskaffe nye lokaler.

Med henblik på at lette de erhvervsdrivendes muligheder for at finde egnede erstatningslokaler kan kommunen eventuelt anvise ledige lokaler i ejendomme, der er omfattet af en byfornyelsesbeslutning, jfr. pkt. 8.6. Desuden kan kommunalbestyrelsen for disse lokaler fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvisning, jfr. § 64 og pkt. 8.6.

8.2. Godtgørelse for tab m.v. (§ 37)

En erhvervslejer har ret til godtgørelse for tab på inventar og installation, driftstab i flytteperioden, flytteudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

Bestemmelsen i § 37 om godtgørelse til disse erhvervslejere sigter på at gøre det muligt for erhvervsdrivende - typisk mindre baggårdserhverv - at kunne føre virksomheden videre efter flytningen.

Godtgørelsen kan kun udbetales i det omfang, virksomheden videreføres, og det dokumenteres, at der er lidt et tab, der ikke med rimelighed kunne være undgået.

Ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse må det således tages i betragtning, om inventar og installationer er genbrugt i rimeligt omfang, og om eventuelle fornyelser i forbindelse med flytningen tilfører virksomheden driftsmæssige fordele, som evt. bør fragå i godtgørelsen. I beregningen skal indgå eventuel driftstabsgodtgørelse, sparede omkostninger, og godtgørelse skal medtages i virksomhedens regnskab.

I det omfang der er ydet lejeren erstatning i forbindelse med ekspropriation eller erstatning efter lejelovgivningens regler, nedsættes godtgørelsen tilsvarende.

For at harmonisere udbetaling af godtgørelse med skattelovgivningens regler om erstatning, således at den, der har et egentligt erstatningskrav, ikke stilles ringere end den, der har ret til godtgørelse efter § 37, som i medfør af ligningsloven ikke er skattepligtig, kan kommunalbestyrelsen efter § 37, stk. 5, nedsætte godtgørelsen, såfremt modtageren kan foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst eller har foretaget skattemæssige afskrivninger af aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget for godtgørelsen.

En erhvervslejer, som selv skaffer sig andre lokaler, og overtager disse inden rømningstidspunktet, har endvidere, udover muligheden for at få godtgørelse efter § 37, ret til godtgørelse efter § 40, stk. 2., og godtgørelse efter § 47. Se pkt. 8.3. om godtgørelse efter § 40, stk. 2, og pkt. 8.4. om godtgørelse efter § 47.

8.2.1. Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om godtgørelse efter § 37 indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori lokalerne er beliggende.

Godtgørelse beregnes og udbetales af den kommune, hvori lokalerne er beliggende.

Ved sanering indgives ansøgning til den sanerende, der ligeledes forestår beregning og udbetaling af godtgørelsen.

8.2.2. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om godtgørelse efter § 37 kan indbringes for taksationsmyndighederne inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Da det i medfør af loven om offentlige veje er vejbestyrelsen, der kan indbringe afgørelser for taksationskommissionen, må lejeren derfor anmode vejbestyrelsen - og det vil i sanerings- og byfornyelsessammenhæng sige kommunalbestyrelsen - om inden fristens udløb at indbringe afgørelsen for taksationskommissionen.

8.2.3. Finansiering

Staten refunderer kommunernes udgifter til godtgørelse efter § 37 med 50 pct., jfr. § 66.

Godtgørelse kan medtages til refusion straks efter afholdelsen, og refunderes med 50 pct.

I forbindelse med sanering afholdes udgifterne til godtgørelse af den sanerende, og udgiften kan medregnes som en saneringsudgift efter saneringslovens § 32, stk. 1.

8.3. Godtgørelse til erhvervslejere og andelshavere, der flytter inden rømningstidspunktet (§ 40, stk. 2)

Såfremt en erhvervslejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, der driver erhverv fra andelen, selv skaffer sig andre lokaler, der kan overtages inden det fastsatte tidspunkt for rømningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen, eller ved sanering den sanerende, yde en rimelig godtgørelse, der maksimalt kan udgør lejen af de hidtidige lejede lokaler for en periode fra fraflytningstidspunktet til rømningstidspunktet.

Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i § 9, stk. 3 (byfornyelse), eller § 33, stk. 2 (boligforbedring), nævnte tidspunkt for offentliggørelse, dvs. tidspunktet for offentliggørelse af forslag til beslutning efter § 7, stk. 1, eller efter § 32, stk. 1. Sker flytning som følge af en beslutning i medfør af kapitel VIII i byfornyelsesloven, kan godtgørelsen tidligst ydes fra beslutningstidspunktet.

Ved sanering er det i saneringslovens § 9 a nævnte tidspunkt for offentliggørelse af forslag til saneringsplan, og den sanerende bør, inden der gives løfte om en sådan godtgørelse, indhente en tilkendegivelse fra boligstyrelsen om, at saneringsplanens bestemmelser om den pågældende ejendom kan ventes godkendt. Hvis en sådan tilkendegivelse foreligger, kan godtgørelsen udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

8.3.1. Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om godtgørelse efter byfornyelseslovens § 40, stk. 2, indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori lokalerne er beliggende.

Godtgørelsen kan tidligst udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Godtgørelsen beregnes og udbetales af den kommune, hvori lokalerne er beliggende.

Ved sanering indgives ansøgning til den sanerende, der ligeledes forestår beregning og udbetaling af godtgørelsen. Godtgørelsen kan tidligst udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

8.3.2. Klageadgang

I forbindelse med sanering kan et saneringsselskabs afgørelse efter byfornyelseslovens § 40, stk. 2, indbringes for kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Såfremt boligstyrelsen skønner, at en sag er af principiel betydning, kan sagen dog optages til behandling, jfr. lovens § 40, stk. 4.

8.3.3. Finansiering

Godtgørelsen ydes af kommunalbestyrelsen, jfr. § 41, stk. 1 og § 57, stk. 1.

Kommunens udgifter til godtgørelse efter § 40, stk. 2 og 3, refunderes af staten med 50 pct., jfr. § 66.

I forbindelse med sanering afholdes udgiften til godtgørelse af den sanerende, og udgiften kan medregnes som en saneringsudgift efter saneringslovens § 32, stk. 1.

Godtgørelsen er ifølge ligningsloven fritaget for beskatning.

8.4. Tilskud til dækning af eventuelle lejestigninger ved flytning af erhvervslokaler (§ 47)

Da gennemførelse af en saneringsplan eller en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring som udgangspunkt påfører en lejer ved flytning af et erhvervslejemål forøgede udgifter i forbindelse med rømningen, har en lejer af et erhvervslejemål i henhold til § 47 efter flytningen ret til økonomisk støtte til afhjælpning af den forøgede lejeudgift.

Tilskuddet svarer til 75 pct. af forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden flytter, og lejen i de hidtidige lokaler.

Ved beregningen af den hidtidige leje skal der foretages fradrag i det omfang, de nye lokaler ved størrelse eller udformning indeholder en væsentlig forbedring for virksomheden i forhold til de hidtidige lokaler, f.eks. på en sådan måde, at der åbnes mulighed for driftsmæssige forbedringer i virksomheden gennem en mere rationel arbejdsgang.

Tilskuddet kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor beslutningen om enten byfornyelse eller boligforbedring er offentliggjort, jfr. §§ 9, stk. 3, og 33, stk. 2.

I forbindelse med en sanering er det tidspunkt fra vedtagelse af saneringsplanen, jfr. saneringslovens § 9 a.

Tilskuddet nedsættes gradvis efter 1 års forløb hvert år med 20 pct. af det første års tilskud. Tilskuddet bortfalder således helt efter 5 år.

Tilskuddet er ifølge ligningsloven fritaget for beskatning.

8.4.1. Ansøgning, udbetaling m.v.

Ansøgning om godtgørelse indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori lokalerne er beliggende.

Godtgørelsen beregnes og udbetales af den kommune, hvori lokalerne er beliggende.

Tilskuddet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

8.4.2. Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om godtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Såfremt boligstyrelsen skønner, at en sag er af principiel betydning, kan sagen dog optages til behandling.

8.4.3. Finansiering

Godtgørelsen udbetales af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori lokalet er beliggende.

Kommunens udgifter til godtgørelse refunderes af staten med 50 pct.

8.5. Fremskaffelse af egnede erhvervslokaler (§ 7, stk. 2, 2. pkt.)

For at lette lokal anvisning af erstatningslokaler til erhvervsvirksomheder er der i byfornyelseslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe et udbud af egnede lokaler til en passende lav leje, jfr. pkt. 8.6.

8.6. Lejefastsættelse (§ 64)

Kommunalbestyrelsen kan for lokaler, der er omfattet af byfornyelsesbeslutning, og som anvendes til eller efter kommunalbestyrelsens skøn er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, der skal tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner, fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvendelse. Kommunalbestyrelsen foretager anvisning af sådanne ledige lokaler, jfr. byfornyelseslovens § 64, stk. 1.

Afsnit 9

Den refusion, der tilfalder kommunerne, vil efter ansøgning fra kommunerne blive anvist af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, Landgreven 4, 1301 København K.

Finansministeren fastsætter nærmere regler herom, jfr. byfornyelseslovens § 85, stk. 2 og saneringslovens § 65, stk. 4.

Underskrift 1

Boligstyrelsen, den 26. november 1985 H. E. Rasmussen /Søren Kruse Indholdsfortegnelse Afsnit 1. Indledning Afsnit 2. Ret til en erstatningsbolig (§§ 38 og 39) 2.1. Ret til at få anvist en erstatningsbolig 2.1.1. Særlige forhold i forbindelse med rømningen 2.2. Opsigelse af lejeaftaler vedr. lejligheder, der skal rømmes 2.3. Anvisning af erstatningsboliger 2.3.1. Særlige forhold vedrørende anvisning af erstatningsboliger 2.3.2. Finansiering 2.4. Krav til en erstatningsbolig 2.4.1. Klageadgang 2.5. Fortrinsret 2.6. Fortrydelsesret Afsnit 3. Midlertidig rømning (§§ 44 og 44 a) 3.1. Krav til midlertidig rømning 3.2. Administration 3.3. Krav til den midlertidige bolig 3.4. Klageadgang 3.5. Støtte til betaling af boligudgiften 3.5.1. Udlejningsejendomme 3.5.2. Ejerboliger og andelsboliger 3.6. Finansiering Afsnit 4. Erstatningsboliger (§§ 41-43) 4.1. Tilvejebringelse af erstatningsboliger 4.2. Opgørelse af ledige lejligheder 4.2.1. Klageadgang 4.3. Anmeldelse af ledige lejligheder 4.4. Udlejning af erstatningsboliger 4.5. Kontrol- og straffebestemmelser 4.6. Finansiering Afsnit 5. Godtgørelse til husstande (§ 40, stk. 1, og § 45, stk. 1) 5.1. Indledning 5.2. Godtgørelse til husstande, der selv finder en anden bolig (§ 40, stk. 1). 5.2.1. Ansøgning, udbetaling m.v.. 5.2.2. Klageadgang 5.2.3. Finansiering 5.3. Godtgørelse af flytteudgifter (§ 45, stk. 1). 5.3.1. Ansøgning, udbetaling m.v.. 5.3.2. Klageadgang 5.3.3. Finansiering Afsnit 6. Støtte til betaling af depositum, boligandel, boligindskud eller forudbetalt leje (§ 45, stk. 2 og § 14, stk. 9) 6.1. Betingelse for at opnå støtte 6.1.1. Ansøgning, udbetaling m.v. 6.1.2. Klageadgang 6.1.3. Finansiering 6.2. Lov om individuel boligstøtte (Beboerindskudslån) Afsnit 7. Tilskud til forhøjede boligudgifter (§ 46) 7.1. Formål 7.2. Personkreds 7.3. Beregning af tilskud 7.3.1. Andelshavere 7.3.2. Andre husstande 7.4. Opgørelse af boligudgiften 7.4.1. Opgørelse af boligudgift for andelshavere og lejere 7.4.2. Opgørelse af boligudgift for ejere 7.5. Kommunalbestyrelsens adgang til at anfægte boligudgiften 7.6. Overgang til individuel boligstøtte (boligsikring eller boligydelse) 7.7. Ansøgning, udbetaling, m.v. 7.8. Klageadgang 7.9 Finansiering Afsnit 8. Godtgørelse til erhvervsdrivende (§ 37, § 40, stk. 2, § 47, § 7, stk. 2,2. pkt. og § 64) 8.1. Indledning 8.2. Godtgørelse for tab m.v. (§ 37) 8.2.1. Ansøgning 8.2.2. Klageadgang 8.2.3. Finansiering 8.3. Godtgørelse til erhvervslejere og andelshavere, der flytter inden rømningstidpunktet (§ 40, stk. 2) 8.3.1. Ansøgning 8.3.2. Klageadgang 8.3.3. Finansiering 8.4. Tilskud til dækning af eventuelle lejestigninger ved flytning af erhvervslokaler (§ 47) 8.4.1. Ansøgning 8.4.2. Klageadgang 8.4.3. Finansiering 8.5. Fremskaffelse af egnede erhvervslokaler (§ 7, stk. 2, 2. pkt.) 8.6. Lejefastsættelse (§ 64) Afsnit 9. Statsrefusion Bilag 1. Bekendtgørelse nr. 541 af 25. oktober 1984 om beregning af nettoboligudgiften Bilag 2. Bekendtgørelse nr. 540 af 25. oktober 1984 om beregning af tilskud til andelshavere m.fl. Bilag 3. Oversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3

Versioner

1. 1986-03-06 · til 2005-05-18