Cirkulæreskrivelse om Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/145@1986-03-25/da
Indhold
Efter finansministeriets cirkulære af 7.3.1978 skal statsstyrelser, som har eller forventer at få ubenyttede ejendomme, foretage indberetning herom til Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme. Dette register er etableret i Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Efter aftale mellem finansministeriet og boligministeriet vil registret som led i forberedelsen til etablering af et statsligt lokaleplanlægningssystem pr. 1.1.1986 blive overført fra Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til boligministeriets byggestyrelse.
Bestemmelserne i finansministeriets ovennævnte cirkulære vil være gældende indtil videre.
Om de nærmere regler for statsstyrelsernes pligt til at foretage indberetninger til registret henvises til de af Det centrale register udarbejdede »Regler for indberetninger til og rekvisition af oplysninger fra Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme«, der er vedlagt som bilag til nærværende cirkulæreskrivelse.
Samtidig vedlægges skemaer til indberetning af oplysninger til registret (bilag 1) og til anmeldelse om ændringer i registreringen (bilag 2). Yderligere skemaer kan rekvireres ved henvendelse til byggestyrelsens 2. kontor, Stormgade 10, 1470 København K, tlf. 01-92 61 00.
Underskrift 1
Byggestyrelsen, den 19. december 1985 Marius Kjeldsen /Einar Seerup REGLER for indberetninger til og rekvisition af oplysninger fra Det centrale register over statens ubenyttede ejendomme. I. Anmeldelser til registret. 1. I henhold til finansministeriets cirkulære af 7. marts 1978, punkt 2, skal statsstyrelser, som har eller forventer at få ubenyttede ejendomme, på så tidligt tidspunkt som muligt foretage indberetning herom, bilagt følgende materiale vedrørende de pågældende ejendomme: Genpart af tingbogsattest udvisende de ejendommen påhvilende servitutter og byrder, Genpart af matrikelkort med angivelse af placeringen af eventuelle bygninger samt vejforhold og angivelse af den del af ejendommens areal og /eller bygninger, der er til rådighed som ubenyttet, Genpart af skema vedrørende seneste offentlige ejendomsvurdering. 2. Anmeldelser foretages på blanketter, der rekvireres ved henvendelse til registret, og som indsendes til registret bilagt de foran under pkt. 1 nævnte bilag. Et eksemplar af blanketten vedlægges som bilag 1. II. Ændringer i afgivne anmeldelser. 3. I henhold til finansministeriets nævnte cirkulære påhviler det anmelderen af en ubenyttet ejendom at indberette til registret, såfremt den anmeldte ejendom ikke længere kan anses for ubenyttet. Dette gælder også i tilfælde, hvor en del af en anmeldt ejendom tages i brug af anmelderen eller overtages af andre, men hvor den resterende del af ejendommen stadig må anses for ubenyttet. Indberetning til ændring i registreringen afgives til registret, så snart der af den anmeldende styrelse er truffet afgørelse om den fremtidige anvendelse af ejendommen eller dele deraf. 4. Til brug ved indberetninger om, at en anmeldt ejendom helt eller delvis udgår af registret, modtager anmelderen fra registret en blanket indeholdende dels genpart af de i registret registrerede oplysninger, dels skema til indberetning om afmeldelse af hele ejendommen eller oplysninger om den del af ejendommen, der fortsat er ubenyttet. Et eksemplar af blanketten vedlægges som bilag 2. Denne blanket tilsender registret anmelderen, dels efter registreringen af den første anmeldelse, dels efter registrering af senere modtagne ændringer, ligesom registret giver meddelelse når en anmeldt ejendom helt udgår af registret i henhold til anmeldelse herom. Herved vil anmelderen til enhver tid være bekendt med de i registret registrerede oplysninger om den pågældende ejendom. III. Meddelelser og oplysninger fra registret. 5. I henhold til finansministeriets ovennævnte cirkulære punkt 3, skal statsstyrelser, der ønsker at købe eller leje ejendomme, forinden endelig aftale indgås til anden side, rette henvendelse til Det centrale ejendomsregister med henblik på at få oplyst, om der findes en ubenyttet statsejendom, som vil kunne anvendes til formålet. 6. På en statsstyrelses skriftlige eller telefoniske anmodning tilsender registret styrelsen en dateret oversigt over de på dateringstidspunktet i registret som ubenyttede registrerede ejendomme. Oversigten vil kunne udarbejdes for hele landet eller for nærmere angivne amtskredse. Oversigten vil for hver ejendom indeholde genpart af de i registret på grundlag af anmeldelserne registrerede oplysninger, jfr. herved blanketten, bilag 1. Oplysning om ændringer og tilføjelser til en modtaget oversigt forudsætter fornyet henvendelse til registret og vil blive givet ved fremsendelse af ny dateret oversigt over de på dateringstidspunktet registrerede ejendomme. 7. Såfremt statsstyrelsen på grundlag af den modtagne oversigt ønsker nærmere oplysninger om een eller flere af de på oversigten optagne ejendomme, tilsender registret på styrelsens anmodning genparter af det i registret beroende foran under 1. nævnte materiale vedrørende den eller de pågældende ejendomme. 8. Såfremt styrelsen anser det for muligt, at en registreret ejendom kan anvendes til det påtænkte formål, vil henvendelse herom være at rette direkte til den statsstyrelse, der har anmeldt ejendommen, ligesom alle videre forhandlinger skal ske mellem de to statsstyrelser. 9. En statsstyrelse, der har anmeldt en ubenyttet ejendom, kan på begæring herom fra registret modtage oplysninger om hvilke statsstyrelser, der har modtaget oversigter omfattende den pågældende anmeldte ejendom. (Bilag 1 og 2 udelades her. Bilagene kan rekvireres i Byggestyrelsen)