Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/150@1986-03-25/da

Indhold

1. Indledning

1. INDLEDNING

Ved finansministeriets bekendtgørelse nr. 269 af 23. juni 1972, der er udstedt i henhold til kildeskattelovens § 79, stk. 1, er statsskattedirektoratet bemyndiget til at træffe afgørelse i sager om bøde for overtrædelse af kildeskatteloven.

Ifølge bekendtgørelse nr. 77 af 12. februar 1974 opkræves bøder, der i henhold til kildeskattelovens § 79 er vedtaget over for skattemyndighederne, af statsskattedirektoratet og inddrives med bistand af kommunerne efter statsskattedirektoratets nærmere bestemmelse.

Udlæg for disse bøder kan foretages af de kommunale pantefogeder, jf. § 2, stk. 1 i lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

2. OPKRÆVNING

I direktoratets bødeforelæg er anført, at bøden i tilfælde af vedtagelse skal indbetales til statsskattedirektoratet inden 14 dage, og at indbetaling skal ske ved benyttelse af det vedlagte giroindbetalingskort.

Såfremt bøden ikke er indbetalt til direktoratet senest 14 dage efter vedtagelsen, sender direktoratet den pågældende en påmindelse om betaling. Såfremt der stadig ikke betales, bliver sagen fremsendt til skyldnerens bopælskommune til tvangsinddrivelse af bøden.

Forinden er bøden af statsskattedirektoratet registreret i det centrale fordringsregister (CFR).

Hvis restanten flytter til en anden kommune, skal sagen straks tilbagesendes til statsskattedirektoratets skattebogholderi, der videresender den til den nye bopælskommune.

3. INDDRIVELSE I KOMMUNEN

Ved inddrivelse af bøder må der lægges afgørende vægt på, at der er tale om straf, hvorfor det må tilstræbes, at bøden betales i rimelig tid efter vedtagelsen.

Af hensyn til retshåndhævelsens effektivitet skal sager om inddrivelse af de omhandlede bøder ekspederes så hurtigt som muligt. Ved tvangsinddrivelse bør der dog tages sådanne hensyn, at der ikke påføres skyldneren større ulempe, end det er tilsigtet ved bødestraffen.

Kommunen skal straks foretage udlæg til sikring af bødens betaling, med mindre der stilles anden fyldestgørende sikkerhed.

Forinden udlæg foretages, skal der ske forkyndelse for skyldneren. Forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade, jf. inddrivelseslovens § 9, stk. 1.

Udlæg for bøder skal foretages særskilt og ikke sammen med udlæg for andre krav.

Der kan ikke opkræves retsafgift ved udlæg for bøder.

Ved udlæg og tvangsrealisation af udlagte effekter skal de i KD-meddelelse 1971-42 og i SD-cirkulære 1978-13 angivne retningslinier følges.

Bøder kan ikke inddrives ved lønindeholdelse efter kildeskattelovens § 73 eller ved udlæg hos ægtefællen efter kildeskattelovens § 72, stk. 2.

Kommunen skal ikke kræve bøder forrentet.

3.1. UDLÆG

Udlæg skal foretages i let realisable aktiver. Udlæg i fast ejendom må kun foretages, hvis det er utvivlsomt, at bøden vil blive dækket ved umiddelbar realisation af ejendommen.

Såfremt der undtagelsesvis er foretaget udlæg i fast ejendom, og det ikke har været muligt at opnå en aftale om afdragsvis betaling, eller en sådan aftale ikke er overholdt, skal sagen straks indberettes til direktoratet med henblik på tvangsauktion, jf. SD-cirkulære 1981-5.

3.2. FORGÆVES UDLÆG

Såfremt skyldneren ikke betaler bøden, og ikke ejer tilstrækkelige aktiver til sikring af bøden, skal sagen tilbagesendes til direktoratet med henblik på oversendelse til politiet til opkrævning og eventuel fastsættelse af forvandlingsstraf. Skyldneren skal skriftligt gøres bekendt med dette. Forinden tilbagesendelse skal eventuelle udlagte effekter realiseres.

Indberetning til direktoratet skal indeholde oplysninger om datoen for og resultatet af de foretagne udlæg. Udskrift af den senest foretagne udlægsforretning skal vedlægges. Denne skal være foretaget mindre end 3 måneder inden sagen tilbagesendes til direktoratet.

Såfremt en del af bøden er betalt, skal restgældens størrelse oplyses.

Bøderestancer på 300,- kr. eller derunder kan indberettes til direktoratet som uerholdelige, såfremt de ikke kan inddrives jf. pkt. 12.

4. HENSTAND ELLER AFDRAGSVIS BETALING

Kommunen kan kun i ganske særlige tilfælde give henstand med bødens betaling og ikke ud over 3 måneder, og kun såfremt opkrævningsmæssige hensyn tilsiger det.

Såfremt der ved udlæg eller anden sikkerhedsstillelse i det væsentlige er tilvejebragt sikkerhed for bødens betaling, kan kommunen, uanset bødens størrelse, tillade betaling i afdrag i løbet af højst 1 år fra datoen for bødevedtagelsen.

Henstand med eller tilladelse til afdragsvis betaling af bøder må kun gives, når den pågældende er ude af stand til straks at betale bøden, men kommunen skønner, at den pågældende har vilje og evne til inden for de nævnte frister at betale bøden.

En henstands- eller afdragsordning skal indrømmes under forbehold af, at ordningen vil blive taget op til ny overvejelse, såfremt der sker væsentlige ændringer i skyldnerens indtægts- eller formueforhold. Skyldneren skal gøres bekendt med, at restgælden straks vil blive inddrevet, såfremt en afdragsordning ikke nøje overholdes.

Kommunen skal gøre skyldneren bekendt med, at eventuelle krav mod statskassen vil blive modregnet som ekstraordinære afdrag på bøden uanset afdragsordningen.

I tilfælde af misligholdelse skal skyldneren skriftligt anmodes om at indbetale forfaldne afdrag inden 8 dage, idet han samtidig gøres bekendt med, at restgælden vil blive søgt tvangsinddrevet, såfremt betaling ikke finder sted. Den pågældende skal endvidere gøres opmærksom på, at sagen i mangel af betaling vil blive fremsendt til politiet til opkrævning af bøden og til eventuel fastsættelse af forvandlingsstraf med henblik på afsoning.

Klager over kommunens afgørelse vedrørende henstands- eller afdragsordninger skal forelægges statsskattedirektoratet til afgørelse.

Ansøgninger om henstand eller afdragsordning i videre omfang end angivet ovenfor fremsendes med kommunens udtalelse til statsskattedirektoratet. Ved fremsendelsen må der gøres rede for skyldnerens økonomiske forhold, herunder gives oplysning om den etablerede sikkerhed og værdien heraf.

5. DÆKNINGSRÆKKEFØLGEN

Indbetalinger fra skyldneren uden tilkendegivelse af, hvilken restance indbetalingen skal dække, skal - bortset fra dækning af løbende A-skattetilsvar - fortrinsvis anvendes til dækning af skyldige bødebeløb.

Under hensyn til at bøden kan kræves afsonet, er skyldneren altid berettiget til ved en indbetaling at forlange, at denne anvendes til dækning af bødebeløbet, uanset at der resterer skatter, der er forfaldne forud for bøden. Ved realisation af udlagte eller pantsatte effekter følges det princip, der er angivet i KD-meddelelse 1971-42, side 5.

6. EFTERGIVELSE

Ansøgninger om hel eller delvis eftergivelse af en vedtaget bøde skal fremsendes til statsskattedirektoratet med kommunens udtalelse, herunder oplysning om skyldnerens økonomiske forhold.

Ansøgning om eftergivelse kan kun forventes imødekommet i ganske særlige tilfælde, hvor den pågældende ikke ejer midler til bødens betaling og ikke råder over aktiver, hvori bøden kan inddrives. Det vil yderligere være en forudsætning for eftergivelse, at der foreligger særlige forhold af personlig karakter, navnlig høj alder, langvarig alvorlig sygdom eller invaliditet.

7. KONKURS

Såfremt skyldneren erklæres konkurs på et tidspunkt, hvor bøden er til inddrivelse i kommunen, skal kommunen ikke anmelde bødekravet i skyldnerens bo, men tilbagesende sagen til statsskattedirektoratet.

Såfremt bødekravet er sikret ved udlæg eller anden sikkerhed, skal kommunen meddele boet dette.

Når aktivet er realiseret og provenuet afregnet til kommunen, tilbagesnedes sagen til statsskattedirektoratet, hvis bødekravet ikke fuldt ud er dækket.

8. TVANGSAKKORDER, FRIVILLIGE AKKORDER OG GÆLDSSANERING

Såfremt der for en skyldner åbnes forhandling om tvangsakkord eller fremsættes forslag til frivillig akkord, skal kommunen anmelde de bødekrav, der er til inddrivelse, som simple krav.

Såfremt en indeholdelsespligtig opnår en akkord med sine kreditorer, dvs. en procentvis nedsættelse af sin gæld, omfatter en sådan akkord også bøder for overtrædelser, der er sket inden skæringsdagen for akkorden.

For så vidt angår anmeldelse af bødekrav ved indledning af gældssaneringssag henvises til SD-cirkulære 1985-18 pkt. 2.1.1., idet bemærkes, at bøder er omfattet af en eventuel kendelse om gældssanering.

Skæringsdagen for en tvangsakkord er ifølge konkursloven datoen for åbningen af akkordforhandlinger i Skifteretten/Sø- og Handelsretten. I praksis er skæringsdagen dog ofte en foranliggende betalingsstandsningsdag.

For bøder vedtaget over for statsskattedirektoratet inden skæringsdagen er det alene bøderestancen pr. denne dag, der akkorderes eller gældssaneres.

Bøder, der er omfattet af en akkord eller gældssanering, skal alene betales med dividenden.

Såfremt bøden vedrører både tiden før og tiden efter skæringsdagen, er det kun den del af bøden, der vedrører overtrædelser før skæringsdagen, der akkorderes eller gældssaneres. Normalt fremgår det beløb, der skal opkræves, af bødeforelægget.

Ved frivillige akkorder er det en betingelse for afgangsføring af den akkorderede del af bøden, at akkorden er opfyldt. Ved tvangsakkorder er det alene en betingelse, at akkorden er stadfæstet.

Såfremt statsskattedirektoratet/kommunen ikke har tiltrådt en frivillig akkord eller har tiltrådt uden at give saldokvittering, akkorderes bøden ikke.

Bøden, der vedtages af aktieselskabs- eller anpartsselskabsdirektører personligt, akkorderes ikke, når selskabet opnår en akkord. Bøderne opkræves i disse tilfælde med det fulde beløb hos de pågældende direktører personligt.

Den akkorderede eller gældssanerede del af bødekravet afgangsføres, jf. pkt. 12.

Bøder, der er vedtaget af et selskab, og som ikke kan inddrives, fordi selskabet er ophørt som insolvent, skal afgangsføres, jf. pkt. 12.

9. INDDRIVELSE AF BØDER PÅ FÆRØERNE, I GRØNLAND ELLER I UDLANDET

Såfremt det konstateres, at en skyldner er flyttet til Færøerne, Grønland eller udlandet, skal kommunen tilbagesende sagen til statsskattedirektoratet med oplysning om skyldnerens nuværende adresse, hvorefter yderligere inddrivelsesskridt vil blive foretaget af direktoratet.

10. DØDSFALD

Den ikke betalte del af bøden bortfalder ved skyldnerens død. Hvis der over for kommunen er stillet sikkerhed, skal denne sikkerhed frigives og eventuelle udlæg kvitteres.

Beløbet afgangsføres jf. pkt. 12.

11. FORÆLDELSE

I medfør af straffelovens § 97a bortfalder bøder på 3.000 kr. og derunder efter 3 år, og bøder på over 3.000 kr. bortfalder efter 5 år. Forældelsen regnes fra datoen for vedtagelsen og kan ikke afbrydes ved foretagelse af udlæg, ved skyldnerens anerkendelse af fordringen eller ved fraflytning til udlandet.

Når en bøde er bortfaldet på grund af forældelse, skal eventuel sikkerhedsstillelse frigives og eventuelle udlæg kvitteres. Beløbet afgangsføres, jf. pkt. 12.

12. INDBERETNING TIL STATSSKATTEDIREKTORATET AF OPKRÆVEDE BØDEBELØB/AFGANGSFØRELSE

De bødebeløb, der er inkasseret af kommunen i en måned indberettes til statsskattedirektoratet inden den 10. i efterfølgende måned på blanket R 130.

På indberetningsblanketten anføres skyldnerens SENR, personnummer/aktieselskabsregisternummer og navn samt det inkasserede bødebeløb.

Meddelelse om bødekrav, der anses for uerholdelige eller er bortfaldet ved akkordering, gældssanering, dødsfald eller forældelse, indsendes til statsskattedirektoratet, regnskabs- og opkrævningsafdelingen, skattebogholderiet.

Øvrige meddelelser til direktoratet sendes til kontoret for tvangsinddrivelse og straffesager m.v.

13. OPHÆVELSESBESTEMMELSE

Samtidig hermed ophæves KD-meddelelse 1974-5 af 27. februar 1974 og 5. april 1974.

Hans Westerberg

Birthe Holm

Versioner

1. 1986-03-25 · til 1996-01-29