Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/35@1985-06-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. Generelle bemærkninger

Indenfor den hidtidige affaldshåndtering og planlægning har der været væsentlige variationer i den benyttede terminologi. Det har f.eks. været almindeligt at opdele affald i typer, karakteriseret ved et aktuelt valg ud fra den foreliggende kombination af indsamlingsordning, kilde og materiale i affaldet.

Kortlægningen og udarbejdelsen af en redegørelse samt kommunalbestyrelsens planlægning bør så vidt muligt ske på et ensartet grundlag. For at sikre dette må der derfor benyttes en fælles terminologi, hvorved der skabes grundlag for en ensartet beregning af affalds- og materialemængderne samt de nødvendige analyser. En fælles terminologi vil i øvrigt give bedre muligheder for udveksling af erfaringer f.eks. i forbindelse med udviklingsprojekter. På foranledning af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og miljøstyrelsen er der på Kommunedata iværksat en udvikling af et edb-system til affaldsplanlægning.

2. Affaldskilder

Det grundlæggende princip ved kategoriseringen af affald er en opdeling i affaldstyper ud fra de kilder, der frembringer affaldet. Der skelnes mellem primære kilder og sekundære kilder afhængigt af kildens placering i affaldssystemet. En primær kilde er karakteriseret ved, at det frembragte affald ikke tidligere har været håndteret af affaldssystemet i den foreliggende tilstand, medens en sekundær kilde er karakteriseret ved at frembringe affald ved behandling af affald fra primære kilder. De sekundære kilder er således bestemt af det eksisterende behandlingssystem samt planlægningen.

3. Affaldstyper

Affaldet inddeles i affaldstyper efter deres fælles præg og kilde. Endvidere er det hensigtsmæssigt at foretage en underinddeling ud fra hensynet til beregning af affalds- og materialemængder, jfr. bilag 1, »Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder«.

Nedenstående oversigt over inddelingen i affaldstyper indeholder en karakteristik af den enkelte type med angivelse af Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode i parentes.

I. Husholdningsaffald

Husholdningsaffald består alene af kasserede materialer fra forbrug i tilknytning til boligen, herunder storskrald og haveaffald. Til boliger henregnes såvel helårs- som fritidsboliger.

II. Handels- og kontoraffald

Handels- og kontoraffald består af alle kasserede materialer fra offentlige servicevirksomheder og private erhvervsvirksomheder uden egentligt produktionsaffald. (6, 7, 8 og 9).

III. Industriaffald

Industriaffald består af alle kasserede materialer, herunder fejlproduktioner. (3).

IV. Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald omfatter materialer fra nedrivning og ombygning samt spild ved bygge- og anlægsvirksomhed herunder håndværksvirksomhed. (5).

V. Affald fra energifremstilling

Til denne affaldstype henhører affald fra el-, gas- og varmeproduktion, primært slagger og flyveaske. (4).

VI. Affald fra renseanlæg

Slam, sand og ristestof fra spildevandsbehandling og -rensning.

VII. Andet affald

Omfatter kasserede produkter og andet affald, der skal bortskaffes fra landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. (1).

VIII. Særligt affald

Særligt affald omfatter affald, hvis bortskaffelse er reguleret gennem særlig lovgivning.

IX. Affaldsbehandlingsrester

Affaldsbehandlingsrester omfatter affald fra samtlige forekommende affaldsbehandlingsformer.

1. Indledning

I kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsens §§ 2 og 3 er angivet efter hvilke rammebestemmelser kortlægningen gennemføres samt nærmere omkring dens indhold.

Kortlægningsarbejdet iværksættes efter aftale mellem kommunalbestyrelserne og amtsrådet, idet selve datagrundlaget dog tilvejebringes af kommunalbestyrelserne. Bearbejdning og rapportering af data gennemføres af amtsrådet.

Kortlægningen medtager og beskriver alle faser i affaldsbortskaffelsen og giver oplysninger om mængderne af affald fra de affaldsproducerende kilder. Disse data skal dels referere til de faktiske forhold - statusoplysninger - og dels til de fremtidige forhold - planoplysninger -, svarende til regionplanernes tidshorisont, 1997. Det skal bemærkes, at planoplysninger i kortlægningen generelt kan udelades, såfremt der ikke forventes ændringer i affalds- og materialemængderne eller affaldshåndteringen og -behandlingen.

Samtlige data om affalds- og materialemængder søges oplyst ved angivelse af faktisk målte mængder. Hvor dette ikke er muligt forudsættes det, at mængderne beregnes. Der vil således i praksis blive tale om to alternative kortlægningsmetoder, der tager udgangspunkt i henholdsvis foreliggende målte data eller en teoretisk beregning af de frembragte affalds- og materialemængder. Førstnævnte metode vil dog forudsætte at målingerne er foretaget i affaldssystemer, der omfatter den samlede affaldsmængde. De to kortlægningsmetoder vil endvidere kunne kombineres afhængigt af de lokale forhold. Det skal bemærkes, at skemaerne i bilag 2 specielt er udarbejdet med henblik på beregning af affaldsmængderne. Skemaerne vil dog ligeledes kunne anvendes ved fordeling af målte affalds- og materialemængder på oplande og kilder i kommunen.

Øvrige oplysninger om affaldsbortskaffelsen forudsættes beskrevet ved faktisk foreliggende data, f.eks. behandlingskapacitet, økonomi m.v. Tilvejebringelse af oplysninger om behandlingskapacitet og slutdisponeringsanlæg forestås og gennemføres af beliggenhedskommunen. Indhentning af oplysninger til brug for kortlægningen er lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52. Oplysningspligten omfatter såvel offentlige som private institutioner og virksomheder.

Som grundlag for kommunalbestyrelsens dataindsamling og amtsrådets datafremstilling vil det være hensigtsmæssigt at benytte en skemaform som angivet i vedlagte bilag (2, 3, 4, 5 og 6) med tilhørende bemærkninger. Disse skemaer repræsenterer kortlægningens dataomfang og er iøvrigt udformet med henblik på umiddelbart at kunne indgå i og udgøre den efterfølgende kommunale affaldsplanlægnings statusoplysninger.

2. Kortlægningens iværksættelse

Umiddelbart efter kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsens ikrafttræden bør amtsrådet tage kontakt med samtlige kommunalbestyrelser indenfor amtskommunens område. Denne kontakt skal afklare, i hvilken takt data skal indberettes, samt i hvilket omfang amtsrådene allerede måtte være i besiddelse af de pågældende data. Dette forhold vil især være aktuelt i forbindelse med kommunale behandlings- og deponeringsanlæg, der er miljøgodkendt, eller hvor tilsynet udføres af amtsrådet. Det bør herunder endvidere aftales, hvorvidt (en) kommunalbestyrelse(erne) bistår amtsrådet i bearbejdningen og rapporteringsarbejdet.

3. Oplysninger om frembragte affaldsmængder

Som grundlag for kommunalbestyrelsens registrering og beregning af de frembragte affaldsmængder foretages en oplandsinddeling af kommunen. Inddelingen kan f.eks. foretages på grundlag af arealanvendelse med støtte i den igangværende kommuneplanlægning.

Oplandsinddelingen vil i amtsrådets affaldsredegørelse bl.a. kunne anvendes som grundlag for udpegning og prioritering af de affaldskilder og oplande, hvor det vil være fordelagtigt at iværksætte indsamlingsordninger for genanvendelige materialer.

Opdelingen bør ske udfra hensynet til en rimelig ensartet kildekarakter og opsamlingsform indenfor det enkelte delopland samt de foreliggende kommunale statistikker over fordelingen af indbyggere, institutionspladser, beskæftigede m.v. En oplandsinddeling med ensartede kilder vil forenkle beregningerne eller fordelingen af målte affalds- og materialemængder. Endvidere vil optimering og valg af indsamlingssystemer i den kommunale affaldsplanlægning bl.a. være afhængig af affaldsmængden pr. indsamlingssted. Som eksempel kan nævnes villaområder og etageboliger med fælles nedstyrtningsskakte.

Den valgte oplandsinddeling indtegnes på et oversigtskort i målestok 1:25.000, der i nødvendigt omfang understøttes af detailkort i målestok 1:10.000. Oplandene nummereres fortløbende, idet dog alle ikke eksisterende men planlagte oplande frem til 1997 markeres med en særlig signatur.

Arealanvendelsen bør kunne aflæses af kortmaterialet. Oversigtskortet skal iøvrigt angive alle eksisterende og planlagte affaldsbehandlings- og deponeringsanlæg med karakteristika som angivet i miljøstyrelsens 2. delrapport om miljøplanforudsætninger, »Signaturer til affaldsplanlægning« (1975).

Oplandsinddelingen benyttes som udgangspunkt for den eventuelle beregning af de frembragte affaldsmængder indenfor de enkelte oplande eller angivelsen af faktisk målte affaldsmængder.

En beregning af de frembragte affaldsmængder kan foretages på grundlag af en registrering af antallet af samtlige kildeenheder indenfor hvert opland - antal indbyggere, beskæftigede, børn m.v., - jfr. bilag 1, »Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder«. De angivne enhedsmængder bør alene benyttes, hvor der ikke ud fra kendskabet til de lokale forhold kan fastsættes repræsentative enhedsmængder. Anvendes enhedsmængderne i bilag 1, bør der dog specielt for affaldstyperne II-VII søges en verifikation af de angivne størrelser hos de(n) dominerende kilde(r).

Ved registreringen eller beregningen af affaldsmængder kan benyttes det i bilag 2 med tilhørende bemærkninger angivne skema, »Frembragte affaldsmængder«, for såvel status som plansituationen. Ved registrering alene ud fra faktisk målte mængder kan beregningsdataene følgeligt udelades. Angivelse af planoplysningerne bør ske på grundlag af overvejelser af hvilke ændringer, der eventuelt vil ske i antallet af kildeenheder indenfor det enkelte opland.

Det bemærkes, at en direkte beregning af affaldsmængder og en efterfølgende beregning af materialemængder ved anvendelse af oplysningerne i bilag 1 angiver den frembragte affalds- og materialemængde før reduktion i tilknytning til kilden, f.eks. forbrænding i brændeovne. Opgørelsen af affalds- og materialemængder bør imidlertid repræsentere de faktiske mængder, der håndteres eller skal håndteres i bortskaffelsessystemet, hvorfor der generelt bør foretages en vurdering af sådanne reduktionsfaktorers betydning for enhedsmængde og materialefordelingstal, samt de målte mængder.

Ved fastsættelse af enhedsmængder og materialefordelingstal ud fra det nærmere lokale kendskab bør tilsvarende princip finde anvendelse.

Faktisk målte mængder angives ud fra kommunens foreliggende kendskab hertil samt eventuelt ved indhentning af oplysninger hos andre, der varetager affaldsindsamlingen, og hos affaldsbehandlingsanlæggene.

4. Oplysninger om materialepotentialer

Ud fra opgørelsen af affaldsmængder foretages en oplandsfordelt bestemmelse af materialepotentialet i affaldet. Der bestemmes potentialer for følgende fraktioner: madaffald, pap, papir, plast, andet brændbart affald, glas, metal, og andet ikke brændbart affald.

Bestemmelsen vil kunne ske ud fra en eventuel i kommunen foreliggende viden om materialeindholdet i affaldet, f.eks. erhvervet gennem genanvendelsesinitiativer. Alternativt kan benyttes den materialefordeling, som er angivet i bilag 1, »Affaldstyperne opdelt på materialefraktioner«. I så fald bør der foretages en vurdering af, hvorvidt disse fordelinger er tilstrækkeligt repræsentative, eventuelt gennem indhentning af oplysninger hos specielt de(n) kilde(r), der må antages at have væsentlig indflydelse herpå.

For opgørelsen af materialepotentialerne kan det i bilag 3 angivne skema, »Materialepotentialer«, med tilhørende bemærkninger benyttes.

5. Oplysninger om indsamlings- og

transportordninger

Oplysningerne om indsamlings- og transportordninger omhandler data, der belyser ordningens organisering, ordningens betjeningsopland, tømningshyppighed, modtageanlæg, samt ordningens økonomi.

For så vidt angår planoplysninger vil det være tilstrækkeligt at oplyse om eventuelle planlagte ændringer, idet der dog generelt angives de forventede driftsudgifter og -indtægter for plantidspunktet, 1997, samt eventuelt planlagte investeringer i perioden. Oplysningerne angives i statustidspunktets pristal.

Oplysningerne om affaldsmængder bør om muligt baseres på faktisk målte mængder. Det vil specielt i denne sammenhæng kunne være nødvendigt for kommunen at indhente oplysninger hos private vognmænd og virksomheder samt hos modtageanlæg. Indhentning af sådanne oplysninger er lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52.

Indsamlingsordningens distrikter vil kunne afvige fra den områdeinddeling, der foretages til beskrivelse af de frembragte affaldsmængder. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at understøtte med kortbilag, der viser distriktsinddelingen. Et rimeligt målestokforhold er 1:25.000, der eventuelt kan suppleres med mere detaljerede kort 1:10.000.

I bilag 4 er angivet et skema med tilhørende bemærkninger - »Indsamlings- og transportordninger« - der kan anbefales til dataregistreringen.

6. Oplysninger om affaldsbehandlingsanlæg

Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrændingsanlæg, komposteringsanlæg, formalingsanlæg samt anlæg til behandling af genanvendelige materialer, herunder mekaniske sorteringsanlæg. Der forudsættes tilvejebragt oplysninger om såvel eksisterende anlæg som planlagte udvidelser/ nedlæggelser samt nye anlæg.

For hvert anlæg angives data, der belyser anlæggets art, dets betjeningsopland, kapacitet, udnyttelsesgrad, driftsforhold, fjernvarmeproduktion, affaldsprodukter, miljøpåvirkning, forureningsbegrænsende foranstaltninger samt økonomi. Belastningen i form af tilført affaldsmængde opdeles i affaldstyper. For at opnå samtlige data kan det vise sig nødvendigt, at beliggenhedskommunen indhenter supplerende oplysninger hos anlæggets ansvarlige. Indhentning af oplysningerne er lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52.

I bilag 5 er angivet et skema med tilhørende bemærkninger - »Affaldsbehandlingsanlæg« - der med fordel vil kunne benyttes ved registreringen af oplysningerne.

7. Oplysninger om slutdisponeringsanlæg og -metoder

Slutdisponeringsanlæg omfatter lossepladser og fyldpladser. Oplysninger angives for såvel eksisterende anlæg som udvidelser/ nedlæggelser samt nye anlæg.

For hvert anlæg gives data, der belyser anlæggets art, betjeningsopland, belastning, kapacitet, driftsforhold, miljøpåvirkning, samt økonomi. Belastningen i form af tilførte affaldsmængder angives i videst mulige omfang fordelt på affaldstyper.

Beliggenhedskommunen må ved eventuelt manglende oplysninger søge disse indhentet direkte hos anlæggets ansvarlige. Indhentning af oplysningerne er lovhjemlet i miljøbeskyttelseslovens § 52.

Affaldsmængder, som ikke slutdisponeres på ovennævnte anlæg men udlægges på anden måde, f.eks. slam på landbrugsjord i henhold til bekendtgørelse om anvendelse af slam i landbruget, eller slagger og flyveaske til vejbygningsformål i henhold til bekendtgørelse om anvendelse af slagger og flyveaske, angives særskilt.

Det i bilag 6 angivne skema med tilhørende bemærkninger kan hensigtsmæssigt anvendes ved dataregistreringen.

8. Amtsrådets bearbejdning af kommunalbestyrelsens kortlægningsresultater og rapportering af kortlægningen

Amtsrådet er i kortlægningsfasen i det væsentlige pålagt opgaven med at sammenstille, bearbejde og rapportere de kortlægningsdata, der indhentes og indberettes af kommunalbestyrelserne efter de aftaler, der indgås mellem parterne, jfr. kapitel 4, afsnit 2.

På grundlag af de modtagne data og oplysninger udarbejder amtsrådet en kortlægningsrapport, der skal indeholde:

1. Et oversigtskort for amtskommunens område i målestok 1:100.000 der angiver placeringen af samtlige affaldsbehandlingsanlæg og deponeringsanlæg, herunder omlastestationer og sorteringsanlæg, m.v. Af oversigten skal fremgå såvel status- som plansituationen.

2. En anlægsfordelt opgørelse over tilførte affaldsmængder fordelt på affaldstyper, materialer, kommuner og oplande. Opgørelsen skal omhandle såvel status- som plansituationen.

3. Oversigtskort for hver kommune i målestok 1:25.000 der angiver kommunens oplands- og distriktsinddeling. Af oversigten skal fremgå såvel status- som plansituationen.

4. En kommune- og oplandsfordelt opgørelse over frembragte affaldsmængder fordelt på affaldstyper og materialer. Opgørelsen skal omhandle såvel status- som planoplysninger.

5. En kommunefordelt beskrivelse af indsamlings- og transportordninger. Beskrivelsen skal omfatte igangværende og planlagte ordninger.

6. En opgørelse over den samlede affaldsmængdes fordeling på bortskaffelsesmetoder samt tilsvarende kommunefordelt opgørelse for såvel status- som plansituationen.

7. En beskrivelse af indhold og omfang af igangværende og planlagte genanvendelsesordninger med angivelse af afsætningskanaler og -mængder.

8. En opgørelse af de samlede driftsudgifter og -indtægter til affaldsbortskaffelsen for de enkelte kommuners og amtskommuners område som helhed for henholdsvis status- og plansituationen. I tilknytning hertil angives planlagte investeringer specificeret på anlæg og ordninger.

Som led i kortlægningen og rapporteringen foretager amtsrådet en vurdering af de beregnede materialemængders overensstemmelse med oplyste, faktisk målte mængder. Tilsvarende påser amtsrådet, at opgørelserne på et bolig-, erhvervs- og arealmæssigt grundlag, er i overensstemmelse med amtsrådets regionplanlægning.

I nødvendigt omfang foretager amtsrådet i samråd med de berørte kommunalbestyrelser en justering af kortlægningens datagrundlag.

1. Indledning

I kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsen, §§ 5, 6 og 7 er angivet efter hvilke bestemmelser redegørelsen udarbejdes samt nærmere omkring dens indhold.

Udarbejdelsen af redegørelsen foretages af amtsrådet, der iværksætter arbejdet efter aftale med kommunalbestyrelserne i umiddelbar fortsættelse af kortlægningens færdiggørelse. Grundlaget for arbejdet udgøres af den samlede kortlægning indenfor amtskommunens område, idet det forudsættes, at relationer, der i kortlægningen er registreret på tværs af de amtskommunale grænser, også inddrages i redegørelsesarbejdet.

I lighed med kortlægningen inddrages samtlige faser i affaldsbortskaffelsen i redegørelsesarbejdet, der skal udgøre en gennemgang og vurdering af hele affaldssystemet under forudsætning af forskellige fordelinger af affaldet på behandlingsformer. Hovedsigtet i denne gennemgang og vurdering er en lokalisering af mulighederne for og konsekvenserne af en øget genvinding og genudnyttelse af ressourcer i affaldet, herunder nyttiggørelse af energiindhold, samt en minimering af deponeringsmængderne.

Det er således ikke hensigten med redegørelsesarbejdet at fjerne eller ændre grundlaget for allerede igangværende genanvendel- sesinitiativer, hvorfor redegørelsen samt amtsrådets målsætningsformulering i sine konsekvensanalyser i det væsentlige må tage hensyn hertil, når et helhedssynspunkt for den fremtidige bortskaffelsesstruktur teknisk-økonomisk iøvrigt gør det muligt.

Redegørelsen skal indeholde en prognose over affaldsmængderne i amtet svarende til den udfyldte regionplanramme. Prognosen skal være kommunefordelt og indeholde oplysninger om affaldsmængdens fordeling på affaldstyper, materialer og oplande.

Dernæst skal redegørelsen indeholde konsekvensanalyser af det samlede affaldssystem ved forskellige genanvendelsesniveauer for materialefraktionerne papir, pap, plast, madaffald, metal og glas. I analyserne indgår en undersøgelse af afsætningsmulighederne for genanvendelige materialer og behovet for supplerende afsætningsmuligheder samt konsekvenserne for driften af forbrændingsanlæg, herunder behovet for indsamling af substitutionsaffald til forbrænding med henblik på opretholdelse eller udvidelse af fjernvarmeproduktion. De økonomiske og miljømæssige konsekvenser beskrives.

På grundlag af konsekvensanalyserne opstilles en målsætning for affaldets fremtidige fordeling på behandlingsformer, og i tilknytning hertil opstilles en tidsfølgeplan for tilvejebringelsen af de kommunale affaldsplaner.

2. Redegørelsesarbejdets igangsættelse

Det fremgår af kortlægnings- og redegørelsesbekendtgørelsen, at igangsættelsen af redegørelsesarbejdet ikke er forbundet med iagttagelse af særlige forskrifter. Iværksættelsen skal ske efter aftale med kommunalbestyrelserne, men til denne aftalebestemmelse knytter der sig alene spørgsmålet om, hvilke konsekvensanalyser kommunalbestyrelserne eller amtsrådet har ønske om at gennemføre udfra de lokale forhold samt den nuværende bortskaffelsesstruktur.

Amtsrådet bør tidligst muligt søge dette forhold afklaret, hvorefter igangsættelsen af redegørelsesarbejdet kan ske ved underretning af kommunalbestyrelserne.

3. Prognose for affaldsmængderne

I forbindelse med kortlægningen opstilles en oversigt over de nuværende affaldsmængder samt de forventede mængder i 1997 ud fra den forventede udvikling i erhvervsstruktur, boligtilvækst m.v. og fordelt på affaldstyper, materialer, kommuner og oplande.

Der vil ikke nødvendigvis være overensstemmelse mellem den forventede udvikling frem til 1997 og den ikke tidsspecifikke vækstmulighed indenfor regionplanens fysiske rammer. Som første fase i redegørelsesarbejdet vil amtsrådet derfor skulle udarbejde en prognose over affaldsmængder ved en udfyldt regionplanramme.

Prognosen skal udarbejdes kommunefordelt og skal i lighed med status- og planoplysninger fra kortlægningen indeholde oplysninger om affaldsmængdernes fordeling på affaldstyper og materialer.

De prognosticerede affaldsmængder for den udfyldte regionplanramme vil bl.a. på baggrund af tidshorisonten indeholde en større usikkerhed end de opgjorte plandata for 1997. Den vil dog være retningsgivende i amtsrådets vurdering af affaldssystemets fremtidige struktur og eventuelle ændringer af det eksisterende.

4. Konsekvensanalyser af affaldssystemet

Hovedelementet i redegørelsesarbejdet vil være en konsekvensanalyse af det samlede affaldssystem, hvor der tages udgangspunkt i forskellige niveauer for genvinding og genudnyttelse af ressourcer i den enkelte materialefraktion. Analysen koncentreres om materialefraktionerne papir, pap, plast, madaffald, glas og metal, men der kan efter ønske og behov foretages analyser for mere specifikke materialer. Som udgangspunkt for arbejdet med konsekvensanalyserne kan anvendes de nedenfor angivne genanvendelsesniveauer for materialefraktioner, idet de enkelte niveauer analyseres uafhængigt af hinanden eller i kombination. Der kan efter de regionale forhold vælges andre niveauer, men det bør i så fald tilstræbes, at der herved sker en tilsvarende og dækkende analyse af affaldsbortskaffelsen.

-------------------------------------------------------------------- Materiale- Brændværdi- Brændværdi- Stærkt brænd fraktioner reducerende forøgende værdi forøgende Genanvendelses niveau --------------------------------------------------------------------- Papir Pap Plast Madaffald Metal Glas Maksimum 30 pct. 40 pct. 20 pct. 15 pct. - 50 pct. 15 pct. 30 pct. - 35 pct. Minimum 10 pct. 25 pct. 10 pct. 5 pct. - 20 pct.

Materialefraktionerne er inddelt i 3 hovedgrupper på grundlag af deres betydning for driften af affaldsforbrændingsanlæg ved materialets overgang til genanvendelse. De i skemaet angivne værdier udtrykker den vægtprocent, der skal søges indsamlet og genanvendt af den samlede mængde af hver materialefraktion. Niveaufastsættelsen er iøvrigt sket ud fra foreliggende viden om, hvor stor en del af den enkelte affaldstype og materialefraktion, der potentielt vil kunne indsamles.

I den indledende fase af analysearbejdet foretager amtsrådet en opstilling af, hvilke indsamlingsordninger, der skal opereres med. Der bør her tages hensyn til allerede etablerede ordninger. Kildesortering/ -indsamling af husholdningsaffald samt henholdsvis kildesortering og central sortering af erhvervsaffald bør inddrages. I tilknytning hertil fastlægges ordningernes forudsætninger angivet ved materialeomfang og tilhørende virkningsgrad. Virkningsgraden repræsenterer den del af materialepotentialet, der i praksis vil kunne indsamles, og er afhængig af kildernes deltagelsesgrad og deres sorteringseffektivitet. Den detaljerede tilrettelæggelse af indsamlingsordninger, borgerinformation m.v. sker i de kommunale affaldsplaner.

Miljøstyrelsen vil efter ønske kunne bidrage hertil med rådgivning, hvor de lokale forhold tages i betragtning. Iøvrigt kan der henvises til miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ 1982, »Vejledning i kommunale indsamlinger af papir og glas fra private husstande«. Denne vejledning vil blive fulgt af tilsvarende vejledninger om indsamlingsordninger for andre affaldstyper og materialer.

Indledningsvis foretager amtsrådet endvidere en beregning af samtlige oplandes kildestyrke, defineret som M:m, hvor M betegner oplandets materialepotentiale og m antallet af indsamlingssteder.

For så vidt der ved fastlæggelsen af de valgte indsamlingsordningers materialeomfang iøvrigt er foretaget en udvælgelse af delkvaliteter indenfor de beregnede materialepotentialer, vil det være hensigtsmæssigt at supplere med en kildestyrkeberegning alene på grundlag af de pågældende kvaliteter. For hvert af de angivne genanvendelsesniveauer foretages herefter i den efterfølgende fase en afgrænsning af, i hvilke områder og oplande de pågældende materialer og mængder mest hensigtsmæssigt vil kunne indsamles.

Den beregnede kildestyrke kan danne grundlag for indbyrdes prioritering af områder, idet amtsrådet dog bør lægge vægt på, at eksisterende genanvendelsesordninger understøttes og/ eller udvides. Det bør således være centralt i oplandsprioriteringer, at de eksisterende ordninger og de hertil knyttede problemer tillægges en særlig vægt i vurderingen og oplandsafgrænsningen. Endelig bør amtsrådet vurdere afgrænsningen udfra hensynet til transportafstanden til potentielle materialemodtagere samt en hensigtsmæssig transportform.

Afgrænsningen sker således, at de inddragne oplande netop tilfredsstiller forudsætningerne om den materialemængde, der skal indsamles, når der tages hensyn til indsamlingsordningernes virkningsgrad. Det må bemærkes, at det i praksis ofte vil være økonomisk fordelagtigt at etablere materialeindsamling i tilknytning til allerede eksisterende renovationsordninger, f.eks. for dagrenovation eller storskrald og haveaffald.

På grundlag af hver enkelt kombination af genanvendelsesniveauer foretager amtsrådet en opgørelse/ beregning af følgende forhold:

Genanvendelse

- Mængder (omfang og materialer), der vil skulle føres til genanvendelse.

- Afsætningsmuligheder via eksisterende aftagere af genanvendelige materialer.

- Behovet for yderligere afsætningsmuligheder af genanvendelige materialer samt lokalisering af behandlingsanlæg.

Affaldsforbrænding

- Mængden af affald, der i henhold til kortlægningen er forudsat ført til forbrændingsanlæg, reduceret for de beregnede materialemængder der føres til genanvendelse.

- Mængden af affald fordelt på oplande, der i henhold til kortlægningen ikke er forudsat ført til forbrænding eller genanvendelse, men kunne forbrændes og således substituere andet brændbart affald der genanvendes.

- Behovet for lokalisering af eventuel yderligere forbrændingskapacitet samt koordination heraf med varmeforsyningsplanlægningen.

- Fordeling af substitutionsaffald og andet brændbart materiale på forbrændingsanlæg ved manglende udnyttelse af forbrændingskapacitet og/ eller uhensigtsmæssig affaldssammensætning.

Deponering

- Behovet for deponeringskapacitet, herunder udnyttelse af eksisterende og planlagte deponeringsanlæg.

- Lokaliseringsmuligheder for eventuelle nye deponeringsanlæg.

Økonomi

- Forventede indtægter ved energi- og materialesalg samt anlægs- og driftsudgifter ved det pågældende bortskaffelsessystem, herunder særskilt udgifterne ved det forudsatte indsamlingssystem.

Det bemærkes som angivet, at beregningerne skal ske med udgangspunkt i den opgjorte planbelastning, svarende til den forventede 1997-situation, mens prognoseopgørelsen for den udfyldte regionplanramme inddrages i de strukturelle overvejelser.

I beregningerne og vurderingerne bør der generelt tages udgangspunkt i de eksisterende anlæg, ligesom de problemer der knytter sig hertil primært bør søges løst. Herved reduceres kompleksiteten samtidig med, at der sker en vægtning af problemløsningen i forhold til det tidsmæssige behov.

5. Amtsrådets målsætning for affaldsbortskaffelsen.

På grundlag af resultaterne af konsekvensanalyserne opstiller amtsrådet en målsætning for affaldets fremtidige fordeling på behandlingsformer.

Målsætningen skal indeholde en kommunefordelt angivelse af, hvilke affaldstyper og mængder der forudsættes fremtidig at gå til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering samt anlæggenes fremtidige oplandsafgrænsning.

Målsætningen skal iøvrigt baseres på en prioritering af deponeringsanlæggene udfra hensynet til sikring af anvendelige grundvandsressourcer samt muligheden for en forsvarlig perkolatbortskaffelse.

I tilknytning til målsætningsformuleringen bør amtsrådet nøje vurdere strukturens overensstemmelse med planlægningen efter miljøbeskyttelseslovens § 61 f, med eventuelle allerede optagne retningslinier for særligt forurenende virksomheder i en godkendt regionplan eller tillæg til en sådan, samt med varmeforsyningen i regionplanen. Målsætningens overensstemmelse med amtsrådets øvrige sektor- og regionplanlægning bør ligeledes vurderes.

Med udgangspunkt i målsætningen, de konstaterede problemer i det eksisterende bortskaffelsessystem samt ud fra hensynet til en koordineret løsning og en gradvis opfyldelse af målsætningen, opstiller amtsrådet et forslag til en intern tidsrækkefølge for udarbejdelse og færdiggørelse af de kommunale affaldsplaner.

6. Amtsrådets forhandling af redegørelsen med kommunalbestyrelserne samt tidsfrister

Resultaterne af amtsrådets redegørelsesarbejde, herunder de gennemførte konsekvensanalyser samt målsætningerne forelægges kommunalbestyrelserne til udtalelse.

I tilfælde af uenighed optager amtsrådet forhandling med kommunalbestyrelserne.

Efter gennemførelsen af eventuelle forhandlinger vedtager amtsrådet den endelige målsætning.

Amtsrådet fremsender herefter en rapportering af redegørelsesarbejdet til kommunalbestyrelserne og miljøstyrelsen. Rapporteringen skal indeholde den vedtagne målsætning med angivelse af dens forudsætninger, jfr. afsnit 5, resultaterne af konsekvensanalyserne samt den opstillede prognose for affaldsmængder og -materialer. Endvidere skal rapporteringen omfatte en sammenfatning af forhandlingerne med kommunalbestyrelserne og deres udtalelser i anledning af redegørelsen.

Rapporteringen skal finde sted senest den 1. januar 1987.

På grundlag af amtsrådets kortlægning og redegørelse samt eventuelle forhandlinger med kommunalbestyrelserne fastsætter miljøministeren tidspunkter for iværksættelse af den kommunale affaldsplanlægning, herunder tidsfølge for planernes fremsendelse til amtsrådet.

Underskrift 1

Miljøstyrelsen, den 25. marts 1985 Jens Kampmann / Suzanne Arup Veltze Underinddeling af affaldstyper og enhedsmængder Bilag 1 --------------------------------------------------------------------- Affaldstype (isic-kode) Enhedsmængde Vækst (lineær) -------------------------------------------------------------------- I. Husholdningsaffald a) dagrenovation fra helårsboliger 225 kg/ indb./ år 1 % (etageboliger og enfamilieboliger) b) dagrenovation fra fritidsboliger 75 kg/ hus/ år 0 c) storskrald 100-150 kg/ ind./ år 0 d) haveaffald 20-50 kg/ indb./ år 0 II. Handels- og kontoraffald a) engroshandel (61) 910 kg/ besk./ år 1 % b) detailhandel (62) 1.030 kg/ besk./ år c) restaurations- og hotelvirksomhed (63) 1.270 kg/ besk./ år d) bank- og finansierings virksomhed (81) 100 kg/ besk./ år forsikringsvirksomhed (82) 100 kg/ besk./ år div. forretningsservice (83) 100 kg/ besk./ år offentlig administration (91) 100 kg/ besk./ år postkontorer (72000) 100 kg/ besk./ år biblioteker m.v. (94) 100 kg/ besk./ år praktiserende læger (93312-93319) 100 kg/ besk./ år e) daginstitutioner (93402) 30 kg/ barn/ år f) militærinstitutioner (91030) 300 kg/ besk./ år g) døgnplejeinstitutioner (93403-93409) 310 kg/ seng/ år h) sygehuse (93311) 550 kg/ seng/ år i) undervisningsinstitutioner (931-932) 15 kg/ elev/ år III. Industriaffald a) nærings- og nydelsesmiddelindustri (31) 1.400 kg/ besk./ år 0-0,5% b) tekstil-, beklædnings og læderindustri (32) 750 kg/ besk./ år c) træ- og møbelindustri (33) 1.000 kg/ besk./ år d) papir- og grafisk industri (34) 1.780 kg/ besk./ år e) kemisk industri (35) 1.150 kg/ besk./ år f) sten-, ler- og glasindustri (36) 4.000 kg/ besk./ år g) jern- og metalværker og støberier (37) 500 kg/ besk./ år h) jern- og metalvareindustri (38) 790 kg/ besk./ år i) anden fremstillingsvirksomhed (39) 570 kg/ besk./ år IV. Bygge- og anlægsvirksomhed (5) 2.500 kg/ besk./ år 0,5 % V. Affald fra energifremstilling (41) Kulfyrede anlæg: ristefyring: slagge 127,5 kg ts/ ton kul 0 flyveaske 22,5 kg ts/ ton kul støvfyring: slagge 15 kg ts/ ton kul flyveaske 135 kg ts/ ton kul VI. Affald fra renseanlæg (92) Mekanisk rensning 12 kg ts/ pe/ år 0 Mekanisk, biologisk rensning 22 kg ts/ pe/ år Mekanisk, biologisk, kemisk rensning 33 kg ts/ pe/ år VII. Andet affald (11-13) (21-29)

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 2

Bemærkninger til bilag 2

Rubrik nr. 1:

Oplandsnummer svarende til kortbilag.

Rubrik nr. 2-4:

Over den stiplede linie anføres antal indbyggere i etageboliger (rubrik 2) henholdsvis en-familieboliger (villaer og rækkehuse) (rubrik 3) samt antal sommerhuse (rubrik nr. 4). Opdelingen på etage- og enfamilieboliger foretages bl.a. af hensyn til opgørelsen af indsamlingssteder der i etageejendomme normalt er fælles for flere boliger i modsætning til enfamilieboliger. Der vil ligeledes være mulighed for anvendelse af forskellige enhedsmængder afhængigt af boligtype.

Opdelingen vil iøvrigt lette tilrettelæggelsen af indsamlingsordninger i de kommunale affaldsplaner.

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver af kategorierne.

Rubrik nr. 5-13:

(Jfr. bilag 1 og den der definerede underinddeling af handels- og kontorvirksomhed, a-i).

Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede (rubrik 5, 6, 7, 8 og 10), antal børn (rubrik 9), antal senge (rubrik 11 og 12) henholdsvis antal elever (rubrik 13).

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver af kategorierne.

Rubrik nr. 14-22:

(Jfr. bilag 1 og den definerede underinddeling af industrivirksomhed, a-i).

Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede i hver branche.

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder i hver branche.

Rubrik nr. 23:

Over den stiplede linie anføres antal beskæftigede i bygge- og anlægsvirksomhed.

Under den stiplede linie anføres antal indsamlingssteder.

Rubrik nr. 24:

Jfr. rubrik nr. 1.

Rubrik nr. 25:

Dagrenovationsmængden beregnes ved hjælp af rubrik nr. 2 og 3, antal indbyggere * enhedsmængde.

Rubrik nr. 26:

Affaldsmængden fra sommerhuse beregnes ved hjælp af rubrik nr. 4.

Rubrik nr. 27-28:

Storskralds- og haveaffaldsmængder beregnes som antal indbyggere i oplandet * enhedsmængde.

Rubrik nr. 29-37:

Handels- og kontoraffaldsmængder beregnes ved hjælp af rubrik nr. 5-13, antal enheder * enhedsmængde.

Rubrik nr. 38-46:

Industriaffaldsmængden beregnes ved hjælp af rubrik nr. 14-22, antal enheder * enhedsmængde. Større virksomheder kontaktes som kontrol.

Rubrik nr. 47:

Som for industriaffald (rubrik nr. 23 benyttes).

Rubrik nr. 48:

Her anføres de samlede frembragte affaldsmængder i de enkelte oplande.

Bilag 3

Bemærkninger til bilag 3

Der udfyldes et skema for hver materialefraktion, jfr. bilag 1

Rubrik nr. 1:

Oplandsnummer svarende til kortbilag.

Rubrik nr. 2-23:

Materialepotentialet for de enkelte oplande og affaldstyper beregnes ved at multiplicere de frembragte affaldsmængder (jfr. bilag 2) med de respektive materialefraktioners procentvise vægtandel af hver affaldstype (jfr. bilag nr. 1).

Rubrik nr. 24:

Her anføres den pågældende materialefraktions samlede størrelse i hvert opland.

Bilag 4

Bemærkninger til bilag 4

Rubrik nr. 1:

Selskabets/ kommunens navn og adresse, samt eventuel kontaktperson.

Rubrik nr. 2:

Betjeningsopland angives ved at oplyse de oplande (nummer), der er omfattet af indsamlingsordningen. Betjeningsoplandet indtegnes på kortbilaget.

Rubrik nr. 3:

Organisationsformen kan principielt enten være privat eller kommunal/ fælleskommunal. Der anvendes kode, henholdsvis »P«, »K« og »FK«.

Endelig er der mulighed for, at indsamlingsordningen er udliciteret af kommunen. Hvis dette er tilfældet, anføres der »PK« i rubrikken.

Rubrik nr. 4:

Det oplyses, om affaldet indsamles sammenblandet »B«, eller om enkelte materialer indsamles separat »S«. Er der tale om en kombination af ovennævnte ordninger, anføres »B/ S«.

Rubrik nr. 5-10:

Der anføres i muligt omfang affaldstype, branche og målte mængder.

Dagrenovation opdeles så vidt muligt i dagrenovation fra henholdsvis helårs- og fritidsboliger.

Rubrik nr. 11:

Der angives ved kode, om der anvendes papir/ plastsække »S« eller containere »C«. Endvidere angives sækkenes eller containernes volumen. Antallet oplyses.

Rubrik nr. 12:

Oplysninger angives ved kode. Er der etableret en regelmæssig indsamling, anføres »R« og frekvensen. Hvis der ikke er etableret regelmæssig indsamling, eller hvis der er tilkaldeordning, anføres henholdsvis »U« og »T«, samt antal afhentninger pr. år.

Rubrik nr. 13-14:

Det oplyses, hvor affaldet transporteres hen, og til hvilken behandlingsform. Der anvendes følgende koder: genanvendelse »G«, forbrænding »F«, kompostering »K« og deponering »DL« (losseplads), samt »DF« (fyldplads).

Anlæggets navn og adresse oplyses i rubrik 16, eventuelt anvendes et referencenummer.

Rubrik nr. 15:

Udgifter ialt for ordningen kr/ år, incl. behandlings- og deponeringsafgifter.

Rubrik nr. 16:

Ordningens samlede indtægter pr. år.

Rubrik nr. 17:

Indtægt pr. år ved opkrævning af afgifter, gebyr eller skattefinansiering, kr/ år.

Rubrik nr. 18:

Indtægter fra salg af returmateriale kr/ år.

Rubrik nr. 19:

Større planlagte investeringer, der ikke finansieres over driften oplyses med art, størrelse og totalangivelse.

Bilag 5

Bemærkninger til bilag 5

Rubrik nr. 1:

Anlæggets navn og adresse.

Rubrik nr. 2:

Der skelnes mellem følgende anlægstyper, der angives ved kode, affaldsforbrændingsanlæg »F«, komposteringsanlæg »K«, formalings- og neddelingsanlæg »N«, affaldssorteringsanlæg »S« og genanvendelsesanlæg, der forarbejder affald til genanvendelige materialer »G«.

Rubrik nr. 3:

Oplysning om ejerforhold. Det angives ved kode om behandlingsanlægget er kommunalt »K«, fælleskommunalt »FK«, privat »P«, eller delvist kommunalt ejet »KP«.

Rubrik nr. 4:

Betjeningsoplandet oplyses ved angivelse af kommunekode (f.eks. 165 for Albertslund kommune). Af hensyn til oplysninger om målte mængder udfyldes skemaet med en linie for hver kommune i betjeningsoplandet.

Rubrik nr. 5-9:

Affaldstyper og målte mængder oplyses i videst muligt omfang for hver kommune i betjeningsoplandet. Husholdningsaffald opdeles i muligt omfang i dagrenovation fra helårshuse og fritidshuse, storskrald og haveaffald.

Rubrik nr. 10:

Teoretisk kapacitet. For forbrændingsanlæg angives den teoretiske kapacitet som antal tons pr. time pr. ovn ved en brændværdi for affaldet.

Rubrik nr. 11:

Målt behandlet mængde i tons pr. år.

Rubrik nr. 12:

Driftsrytme angives som (antal arbejdsdage pr. uge) * (antal timer pr. dag). F.eks. 5 * 8.

Rubrik nr. 13:

Materialer og målt mængde pr. år. F.eks. slagge og aske til vejbygning.

Rubrik nr. 14:

Den samlede producerede energi anføres i Giga Joule pr. år.

Rubrik nr. 15:

Leveret energi ab anlæg anføres i Giga Joule pr. år.

Rubrik nr. 16:

Mængde og typer fra anlægget, der skal deponeres.

Rubrik nr. 17:

Affaldets destination oplyses.

Rubrik nr. 18:

Samlede udgifter i kr/ år.

Rubrik nr. 19:

Udgifter til transport og deponering af sekundært affald i kr/ år.

Rubrik nr. 20:

Samlede indtægter ialt kr/ år.

Rubrik nr. 21:

Samlet indtægt ved afgifter for modtagelse af affald.

Rubrik nr. 22:

Indtægter ved energisalg angives i kr/ år ved koden »V« for varmeenergi og »E« for el.

Indtægter ved salg af returmaterialer angives i kr/ år ved kode »G«.

Rubrik nr. 23:

Planlagte investeringer der ikke finansieres over driften oplyses med art, størrelse og tidsangivelse.

Rubrik nr. 24:

Der oplyses om anlægget er miljøgodkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ved ja/ nej.

Rubrik nr. 25:

Røgrensningstype. »E«: elektrofilter, »C«: cyklonfilter, »A«: anden rensning. Arten angives eventuelt i bemærkninger til skemaet.

Rubrik nr. 26:

Kendes luftemissionen oplyses mængde og stoffer i bilag til skemaet eller ved henvisning til måle- eller tilsynsrapporter.

Rubrik nr. 27:

Andre væsentlige miljøforhold, f.eks. spildevandsrecipient, oplyses (f.eks. kloak). Emission, mængde og stoffer oplyses eventuelt ved henvisning til måle- eller tilsynsrapporter.

Bilag 6

Bemærkninger til bilag 6

Rubrik nr. 1:

Anlæggets navn og adresse.

Rubrik nr. 2:

Der skelnes mellem følgende anlægstyper, der angives ved kode. Losseplads »L«, fyldplads »F« og specialdepot »C« jfr. Miljøstyrelsens vejledning i affaldsdeponering, november 1982. Er deponeringspladsen opdelt i flere typer, udfyldes skemaet med en linie for hver anlægstype.

Rubrik nr. 3:

Organisationsformen angives ved kode. Kommunal »K«, fælleskommunal »FK«, privat »P«, kommunal og privat »KP«.

Rubrik nr. 4:

Betjeningsoplandet oplyses ved angivelse af kommunekode. Skemaet udfyldes med en linie for hver kommune.

Rubrik nr. 5-10:

Modtagne affaldstyper og mængder oplyses i videst muligt omfang for hver kommune.

Rubrik nr. 11:

Membrantypen angives ved kode. Ingen membran »-», kunstofmembran »K«, lermembran »L«. Endvidere angives, om membranen er placeret under og/ eller over affaldet ved henholdsvis »U« og »O«.

Rubrik nr. 12:

Kontrol af tilført affald angives ved kode. Ingen kontrol »-», kontrol »+». Modtagekontrollen skal omfatte registrering af affaldstyper og mængder enten ved vejning eller ved vurdering af læsstørrelse.

Rubrik nr. 13:

Det angives ved afkrydsning, om affaldet indvejes.

Rubrik nr. 14:

Det oplyses, om der er fastlagt et program for kontrol af grundvandsforurening. Ved kontrolprogram forstås prøvetagning fra kontrolboringer og analyse for bestemte parametre efter en fastlagt prøveudtagnings- og analysefrekvens. Ingen kontrol »-», kontrol »+».

Rubrik nr. 15:

Opfyldt volumen angives i 106 m3.

Rubrik nr. 16:

Resterende miljøgodkendt opfyldningsvolumen angives i 106 m3.

Rubrik nr. 17:

Årlig opfyldning i m3.

Rubrik nr. 18:

Der angives data om percolathåndteringen ved kode. Nedsivning »N«, separat rensning »S«. Tilføres renseanlæg »R«, direkte udledning »D«, forbrænding »F«, recirkulation af percolat »C«. Koderne kombineres. Endvidere angives mængden/ år.

Rubrik nr. 19:

Frasorteres der affald, som bortskaffes til andre affaldsanlæg, oplyses arten og mængden.

Rubrik nr. 20:

Udgifter ialt, kr/ år.

Rubrik nr. 21:

Indtægter ialt pr. år.

Rubrik nr. 22:

Deponeringsafgift pr. enhed og ialt pr. år.

Rubrik nr. 23:

Planlagte investeringer der ikke finansieres over driften. Art, størrelse og tidspunkt angives.

Rubrik nr. 24:

Det oplyses, om deponeringspladsen er godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 ved ja/ nej samt ibrugtagnings-/ nedlæggelsesår.

Rubrik nr. 25:

Er anlægget placeret i område med vandforsyningsinteresser ja/ nej.

Rubrik nr. 26:

Andre miljøforhold af væsentlig interesse.

Versioner

1. 1985-06-20