Cirkulære om lov om særlig udbetaling til børnefamilier i 1985
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/mt/1985/53@1985-08-12/da
Indhold
1. Ved lov nr. 44 af 20. februar 1985 er der vedtaget en ordning om udbetaling af et beløb på 800 kr. for hvert barn under 10 år.
I tilslutning til loven er udsendt ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 78 af 6. marts 1985.
Lovens administration og betingelserne for at opnå den særlige udbetaling svarer til ordningen om særlig udbetaling til børnefamilier i 1984, jfr. lov nr. 152 af 11. april 1984. Dog er det afgørende tidspunkt for, hvornår betingelserne for udbetaling skal være opfyldt, fastsat til 1. januar 1985 for udbetalingen i 1985.
Dette cirkulære og ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 78 af 6. marts 1985 svarer derfor, med den nævnte undtagelse, og enkelte sproglige ændringer i cirkulærets pkt. 6 som følge af de ved lov nr. 301 af 6. juni 1984 foretagne ændringer i lov om social bistand, til det i forbindelse med 1984-udbetalingsordningen fastsatte, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 176 af 30. april 1984 og skattedepartementets cirkulære nr. 60 af 15. maj 1984.
Loven indeholder dels en automatisk udbetalingsordning (nedenfor pkt. 2), dels en særlig, bevillingsmæssig udbetalingsordning (nedenfor pkt. 3).
2. Berettiget til automatisk udbetaling er personer som
a) den 1. januar 1985 var skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, dvs. var fuldt skattepligtige,
b) den 1. januar 1985 havde forældremyndigheden over et barn, som endnu ikke var fyldt 10 år, og
c) den 1. januar 1985 havde barnet hos sig.
Der udbetales et beløb på 800 kr. pr. barn. Hvis begge barnets forældre opfylder de ovenfor nævnte betingelser, udbetales beløbet til barnets moder.
3. Hvis et barn den 1. januar 1985 boede fast hos en anden person end indehaveren af forældremyndigheden, vil der ikke være nogen person, der opfylder samtlige de fastsatte betingelser for automatisk udbetaling af et beløb for det pågældende barn. Dette vil kunne være tilfældet, hvis barnet er anbragt i familiepleje.
Ved lovens § 1, stk. 2, er der givet adgang til, at der i situationer af denne karakter efter anmodning kan foretages udbetaling af de 800 kr. for det pågældende barn til den, der den 1. januar 1985 havde barnet boende hos sig, uanset at den pågældende ikke havde forældremyndigheden over barnet.
Det er kun kravet om forældremyndighed, der kan bortses fra. De øvrige betingelser for udbetaling skal således fortsat være opfyldt. Der henvises til det nedenfor i pkt. 4 og 6 anførte vedrørende skattepligt og bopælsforhold.
Anmodning om udbetaling i medfør af denne bestemmelse skal indgives til amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende kommuners skattedirektorater, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 78 af 6. marts 1985.
Anmodning om udbetaling afgøres af det amtsskatteinspektorat henholdsvis skattedirektorat, under hvis forretningsområde barnets bopælskommune pr. 1. januar 1985 henhører. Afvigende bestemmelser herom kan dog fastsættes af statsskattedirektoratet.
I tilfælde, hvor barnets forældre den 1. januar 1985 ikke var samlevende, og barnet på det nævnte tidspunkt havde bopæl hos en af forældrene, kan statsskattedirektoratet foranledige beløbet udbetalt til denne uden forudgående anmodning, såfremt den pågældende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jfr. § 2, stk. 5, i ovennævnte bekendtgørelse af 6. marts 1985.
Amtsskatteinspektoraternes henholdsvis skattedirektoraternes afgørelser af anmodninger om bevillingsmæssig udbetaling efter lovens § 1, stk. 2, kan indbringes for statsskattedirektoratet. De af statsskattedirektoratet som ankeinstans trufne afgørelser kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.
4. Betingelsen om fuld skattepligt - jfr. pkt. 2 a) - vil være opfyldt, uanset efter hvilket nummer i kildeskattelovens § 1 den pågældende var fuldt skattepligtig. Danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, vil således også kunne være omfattet af ordningen.
Der lægges alene vægt på, om fuld skattepligt bestod den 1. januar 1985. Der skal derfor ikke ske reduktion af beløbet, såfremt den fulde skattepligt er ophørt senere på året.
Personer, hvis fulde skattepligt er indtrådt den 1. januar eller senere, er ikke omfattet af ordningen.
5. Som nævnt under pkt. 2 b) stilles der visse krav til barnets alder og - for så vidt angår den automatiske udbetalingsordning - til forældremyndighedsforhold.
Barnet må således ikke være fyldt 10 år ved udgangen af 1984. Børn, der fylder 10 år i løbet af 1985, f.eks. 1. januar, er omfattet af ordningen.
Børn, der er født den 1. januar 1985 eller senere, er ikke omfattet af udbetalingsordningen.
For så vidt angår reglerne om forældremyndighed henvises til myndighedsloven.
Det afgørende er, hvem der havde forældremyndigheden den 1. januar 1985. Ændringer i forældremyndighedsforhold, som måtte være indtrådt efter årsskiftet, har følgelig ingen betydning for den særlige udbetaling. Det kan således ikke udelukkes, at den berettigede til beløbet på udbetalingstidspunktet hverken har forældremyndighed over barnet eller har barnet hos sig, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis forældrene efter den 1. januar er blevet separeret.
Der stilles ikke krav om, at forældremyndigheden er begrundet i slægtskab. Betingelsen vil således også kunne være opfyldt, hvis der er sket overførsel af forældremyndigheden i medfør af reglerne i myndighedsloven.
6. Såvel ved den automatiske udbetalingsordning som ved den bevillingsmæssige ordning er det en betingelse, at modtageren den 1. januar 1985 havde barnet hos sig, jfr. ovenfor pkt. 2c).
I denne betingelse ligger, at den pågældende den 1. januar 1985 havde barnet i sit hjem på en sådan måde, at dette også må anses for barnets hjem.
Tvivlsspørgsmål herom kan navnlig opstå i tilfælde, hvor barnet den 1. januar 1985 opholdt sig hos andre personer end forældremyndighedens indehaver, og i tilfælde, hvor barnet den 1. januar opholdt sig på en institution.
Det følger af reglerne i lov om social bistand, at et barn under 10 år kun kan bo hos andre personer, såfremt der enten foreligger en plejetilladelse (privat døgnpleje), eller barnet er anbragt i døgnpleje ifølge det sociale udvalgs beslutning.
Efter § 65 i bistandsloven må ingen modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje uden at have tilladelse dertil fra det sociale udvalg.
Som privat familiepleje anses ethvert tilfælde, hvor et barn midlertidigt eller varigt bor hos andre end den, der har forældremyndigheden, uden at det sociale udvalg i forældrenes opholdskommune har medvirket ved anbringelsen. Dette gælder også for ophold hos en af de biologiske forældre, som ikke har del i forældremyndigheden.
Forelå der således den 1. januar 1985 plejetilladelse for et barn, må barnet betragtes som boende hos den, der havde barnet i pleje, og denne vil derfor kunne søge beløbet efter lovens § 1, stk. 2, jfr. ovenfor pkt. 3. Dette gælder uanset, om der er tale om et plejeforhold af kortere eller af længere varighed.
Kun i tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver ganske midlertidigt anbringer et barn på ferie eller lignende hos slægtninge eller nære bekendte, kræves der ikke plejetilladelse. Et barn, som den 1. januar 1985 var anbragt på denne måde, må i relation til lov om særlig udbetaling til børnefamilier i 1985 fortsat betragtes som boende hos forældremyndighedens indehaver, og beløbet tilkommer derfor denne.
Efter bistandsloven kan det sociale udvalg med eller uden forældrenes samtykke træffe beslutning om at anbringe et barn uden for hjemmet.
Anbringes barnet i familiepleje af det sociale udvalg, udfærdiges der ikke plejetilladelse. I disse tilfælde indgår det sociale udvalg aftale med plejehjemmet om plejeforholdet, herunder om plejevederlag.
Også i disse tilfælde, hvor et barn den 1. januar 1985 var anbragt i familiepleje af det sociale udvalg, vil der være grundlag for udbetaling efter lovens § 1, stk. 2, til den, der havde barnet i pleje. Dette gælder, selv om der er ydet plejevederlag.
Er barnet anbragt i en institution eller i andre opholdssteder for børn og unge den 1. januar 1985, bortset fra plejefamilier, vil der ikke være grundlag for udbetaling af et beløb for det pågældende barn, medmindre anbringelsen på institution kun var ganske kortvarig. Der vil heller ikke være mulighed for i stedet at foretage udbetaling af beløbet til institutionen eller opholdsstedet, bortset fra tilfælde, hvor barnet er i familiepleje.
Det sociale udvalg fører en fortegnelse over alle døgnplejebørn anbragt i den pågældende kommune.
Det er ikke til hinder for udbetaling til forældrene, at barnet den 1. januar 1985 var midlertidigt fraværende fra hjemmet på grund af ophold på kostskole eller sygehus.
7. Beløb efter loven vil ikke indgå i socialindkomsten.
Endvidere er det i loven fastsat, at udbetaling af de omhandlede beløb ikke skal have konsekvenser for udmåling af ydelser efter den sociale lovgivning. Kontanthjælp efter bistandsloven vil derfor ikke blive påvirket af udbetalingen.
Udbetalingen skal heller ikke have konsekvenser for udmåling af ydelser efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.
8. Beløbene kan ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav mod den berettigede.
Krav på beløb efter loven kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
9. Såfremt den berettigede til udbetaling efter loven er afgået ved døden inden udbetalingstidspunktet, tilfalder beløbet boet efter den afdøde, dog kun efter anmodning fra boet.
I de i lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde udbetales beløbet dog til barnets fader. Det drejer sig om situationer, hvor begge barnets forældre den 1. januar 1985 opfyldte samtlige betingelser i § 1, stk. 1, 1. pkt., men hvor beløbet i medfør af 2. pkt. i nævnte bestemmelse tilkommer moderen. I sådanne tilfælde skal beløbet i stedet udbetales til barnets fader, hvis moderen er afgået ved døden.
10. Klager vedrørende udbetaling efter lovens § 1, stk. 1, og § 2 afgøres af det amtsskatteinspektorat, under hvis forretningområde barnets bopælskommune pr. 1. januar 1985 henhører. For Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende afgøres klager af de pågældende kommuners skattedirektorater. Afvigende bestemmelser herom kan dog fastsættes af statsskattedirektoratet.
De afgørelser, som amtsskatteinspektoraterne henholdsvis de nævnte skattedirektorater træffer i forbindelse med en klage vedrørende udbetaling efter lovens § 1, stk. 1, eller § 2, kan påklages til statsskattedirektoratet. Der vil ikke være mulighed for at indbringe statsskattedirektoratets afgørelse for anden administrativ myndighed.
Klager skal være modtaget senest 4 uger efter, at der er givet vedkommende underretning om den påklagede afgørelse. Der kan dog bortses fra overskridelse af denne frist, hvis der foreligger undskyldende omstændigheder. Skattedepartementet, den 20. maj 1985
JENS ROSMAN
/Jens Drejer